WORLD MANAGEMENT, ATT: LISE EMBALO KLARDAM HVIDOVRE TEL LISE@TCHANDO.COM. Blues Roots. Forberedelsesmateriale

Transkript

1 WORLD MANAGEMENT, ATT: LISE EMBALO KLARDAM HVIDOVRE TEL LISE@TCHANDO.COM Blues Roots Forberedelsesmateriale Basiru Suso, Sylvester Agbedoglo & Tchando Embalo Det forberedende materiale indeholder kort beskrivelse af bluesmusikkens afrikanske rødder og oprindelse, samt beskrivelse og historien bag flere af de vestafrikanske instrumenter, der anvendes i udførelsen af den oprindelige afrikanske blues musik.

2 B lues musikkens rødder stammer fra et stort område langs hele Vestafrika hovedsageligt det tidligere Mali imperie, hvis historie gennem generationer, er blevet udødeliggjort af de berømte musikere Djali s. Nuværende lande som Senegal, Mali, Gambia, Guinea-Bissau, Guinea-Conakry, Elfenbenskysten, det nordlige Ghana mm. var en del af Mali imperiet. Imperiet dækkede cirka km2 og Mali imperiets udbredelse eksisterede i 375 år (år ). Det var oprindeligt herfra de tidligere kolonimagter indfangede de fleste af de afrikanske slaver som blev transporteret videre til Caribien samt syd og nordamerika. Slaverne medbragte en stærk musikalsk arv fra Afrika til Amerika, som op igennem tiden har udviklet sig til det, vi i dag kalder blues musik. Blues kendetegnes i grove træk ved dens rytmiske fornemmelse, sange og melodier der ofte er simple men især lever i kraft af sangeren eller musikerens evne til at fortolke. Bluesen og dens musikalske udtryksformer har op igennem tiden lagt fundament eller sat stærkt præg på de fleste nyere rytmiske musikgenrer som f.eks jazz, rock, pop, funk, hiphop, rap, reggae m.fl. Nerven i bluesmusikken har gjort, at den har overlevet den triste historie og ikke bare er et spor fra fortiden, men fortsat er vital og sætter sit tydelige aftryk i nutiden. er navnet på mandinka musikere og Djali historiefortællere. De synger historier om det store Mali imperie, i samspil med deres hovedinstrument, Koraen. Denne musiktradition videregives gennem generationer. I gamle dage var Djaliérne samtidig kongernes rådgivere, og nød dermed en meget høj position i samfundet. I dag spiller de ved alle traditionelle ceremonier såsom ægteskaber, navngivning, omskæring osv. Ordet "Djali" i Bambara (sprog fra Mali - Vestafrika) betyder "blod. Djali, Basiru Suso

3 er et unikt strengeinstrument fra Mandinka Kora stammen. Det er Djali en som selv bygger og spiller sit instrument. Koraens oprindelse går hele 800 år tilbage i tiden til Mali imperiet, som strakte sig over det meste af Vestafrika. En Kora er bygget af halvdelen af en stor kalabas dækket med koskind til at give en smuk lyd. En lang arm af træ er fastsat vinkelret gennem kalabasen. Der er enogtyve strenge (10 på højre side og 11 i venstre side) som hver er forbundet til en læder-ring langs armen. Alle strengene er sorteret og understøttet af et fladt stykke træ (broen) og derefter bundet til en jernring placeret i bunden af kora. Ved at flytte læder-ringene op og ned, stemmer kora-spilleren sit instrument. Kora instrument En Kora spilles med tommel-og pegefinger på hver hånd. De resterende fingre bruges til at holde instrumentet om de to træ håndtag. Strengene er traditionelt lavet af tynde strimler af antilopens hud, men er nu lavet af nylon fiskesnøre. Kora-instrumentet findes i dag i mange lande i Vestafrika. Djalien spiller på kora instrument

4 er en 4 til 7 strenget lut. Ngoni Det er et meget gammelt strengeinstrument, spillet af Djalierne i Vestafrika siden begyndelsen af det 13. århundrede. Ifølge musikforskere nedstammer den moderne Vestafrikanske Ngoni fra en lut, som blev anvendt i det gamle Egypten. I dag kan instrumenter af denne familie, findes i alle de afrikanske lande mellem Marokko og Cameroun. Dens krop er bygget af en halv kalabas eller et stykke udskåret træ, formet som en lille kano med tørret gedeskind strakt over det som en tromme. En træstang indsættes under gedeskindet. Djaliener bruger læderringene til at stemme instrumentet. Ngoni instrument Traditionelt blev strengene lavet af dyretarme, men nu anvendes tynde snoede fiskesnører. Dette instrument der blev rekonstrueret i Amerika af slaverne, blev senere til nutidens banjo. Både dens konstruktion og lyd ligner Ngoni, der viser en klar forbindelse til dets vestafrikanske arv.

5 er et Mandinka instrument lavet af 17 Balaphone til 21 træ stænger, arrangeret i en sekvens fra lave til høje toner. To rækker af kalabas-frugter, arrangeret efter størrelse, giver naturlige forstærkere til balaphone. Ifølge den mundtlige tradition, er historien om balaphone, direkte forbundet med en berømt Sosso- Konge i vestafrika. Sagnet siger, at ånderne havde tilbudt Kongen af Sossofolket, den første balaphone nogensinde. Derfor havde kongen et særligt forhold til den. Ingen andre måtte røre den. Men en dag sneg 21 træ stænger Balaphone Djalien, der var fange i det kongelige palads, sig til at spille på den. Kongen blev dybt berørt af Djaliens evne til at mestre instrumentet, og i stedet for at straffe ham, gav Kongen Djalien tilladelse til som den eneste, at spille det magiske instrument. Instrumentet har efter sigende overlevet med kun mindre ændringer. To rækker calabashes er vist er lavet af et enkelt udhulet stykke træ og Djembe udskåret som et stort bæger, med gedeskind der dækker over toppen, og anvendes til at blive spillet på med bare hænder. Stemning af djembe gøres ved at stramme eller løsne rebene eller skindet. Der er en række forskellige metoder man kan anvende til at justere spændingen, herunder opvarmning af skind, hamre ringene ned, og mest almindeligt, skiftende spændinger i rebene. Ifølge den mundtlige Mandinka-tradition blev dette instrument først opdaget i det 13. århundrede i Mali imperiumet. På det tidspunkt anvendte Djalierne djembe instrumentet til at understøtte deres egen musik, hvor de primært fortalte historier om imperiet, handlinger om mod og store krigere. Djembe trummer

6 Også kendt som "Tama" eller Dondon "Talking Drum" er en af de ældste percussion instrumenter, brugt af Djalierne i Vestafrika. Undersøgelser har vist, at dens historie går hele vejen tilbage til det 8. århundrede. Dondon har form som et timeglas med gedeskind i hver ende af trommen. Med en rem slynget over den ene skulder, og placeret under armen på den anden skulder, spilles den med en buet stok på et af sine to gedeskinds overflader. Disse overflader er forbundet med hinanden ved en række fine snoede læderremme. Dondon trummer (The Talking Drum) Når man trykker eller slipper stropperne med armen, kan man ændre tonehøjden til at efterligne tale. På grund af denne evne, blev dons-dons i gamle dage brugt ikke kun som et musikinstrument under festligheder, men også som et slags telegram, til at videregive beskeder i krigstid. er et fælles navn for Dundun alle trommer med bastoner i Vestafrika. De har form som en cylinder, dækket med koskind over begge ender. De har et reb-spændesystem omkring sin hule trækrop, der anvendes til at stemme instrumentet. Det menes, de har været kendt siden det 13. århundrede i Mali imperium. Ved at være basfundamentet for de afrikanske percussion grupper, er dette Dundun komplet sæt instrument med til at skabe det rytmiske og melodiske fundament for mange mandinka rytmer. Der er tre typer af dundun, og nogle gange bliver de alle tre spillet på samme tid. Den største af dem kaldes dundun eller dundunba og har den dybeste lyd. Sangban er den midterste størrelse dundun. Den mindste dundun kaldes sangbani eller kenkeni, har naturligvis den højeste stemme og er bedst til at bevare et stramt downbeat af rytmen.