FHM 4997 Kirkebjerget - Kolt. Bygherrerapport KUAS jour. nr /FHM Stednr

Transkript

1 FHM 4997 Kirkebjerget - Kolt Bygherrerapport KUAS jour. nr /FHM Stednr Prøvegravning af 2,8 ha i forbindelse med Århus Kommunes Lp 411. Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Kolt (Baggrundskort: 4_cm kort 1314 IV SV). Resumé: Der blev fundet bosættelsesspor fra midten af bronzealderen ( f. Kr.) centralt på undersøgelsesområdet. Desuden blev der fundet en pilespids fra den senere del af bondestenalderen ( f. Kr.). Museet anbefaler at et område på ca m2 friholdes for jordarbejde under pløjelagsdybde eller udgraves. Moesgård Museum

2 FHM 4997 Kirkebjerget v. Kolt Bygherrerapport Indhold. Indledning Landskab og fortidsminder... 2 Undersøgelsens metode og forløb... 2 Kulturhistorisk redegørelse for undersøgelsens resultater... 4 Konklusion og fremtidigt arbejde Bilag 1: Oversigtsplan 1:800 Arkivalske oplysninger: FHM jour.nr: 4997, Stednavn: Kirkebjerget v. Kolt. Kolt sogn, Ning herred, Århus Amt. Stednr KUAS j.nr /FHM-0039

3 FHM4997 Kirkebjerget v. Kolt Indledning. På anmodning fra Århus Kommune har Moesgård Museum i perioden 29. september til 3. oktober 2008 gennemført en prøvegravning på et ca. 2,8 ha stort areal øst for Hovvejen og syd for Skanderborgvej ved Kolt (se fig.1 på forsiden). Arealet er omfattet af Århus Kommunes lokalplan nr. 411: Erhvervsområde ved Kattrup i Hasselager-Kolt. Denne lokalplan omfatter dog et større areal end det her undersøgte. Moesgård Museum har tidligere foretaget tre prøvegravninger indenfor lokalplansområdet. I 2003 blev der undersøgt et areal på ca. 2 ha langs med Hovvejen hvor der blev fundet en stor grube med et righoldigt keramikmateriale fra tidlig førromersk jernalder ( f. Kr.), samt et lerkar fra sen yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder ( f. Kr.) (FHM4515 Hundhøj v. Carsten Risager). I 2004 prøvegravede museet et areal på 11,4 ha omkring gården Kattrup Mosegård. Her blev der ligeledes gjort fund i form af gruber med megen keramik fra samme periode som nævnt ovenfor, foruden stolpehullerne efter et hus der formodentlig skal dateres til sen yngre bronzealder. Desuden fremkom der spredte enkeltfund fra ældre stenalder (FHM4628 Kattrup Mosegård v. Uffe Rasmussen). Senest foretog museet en prøvegravning af 16,5 ha i 2007, hvor der ligeledes blev gjort spredte fund fra både ældre og yngre stenalder, bosættelselsesspor fra sen yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder ( f. Kr.), samt spor efter tørvegravning fra slutningen af samme periode (FHM4858 Kattrup II v. undertegnede). Fra arealet der skulle undersøges er der et smukt udsyn til den flotte højgruppe der kendes under navnet Beringhøjene, der ligger kun ca. 400 m mod syd. Højene ligger indenfor et kulturarvsareal (sb.nr ) hvis nordlige grænse kun går ca. 150 syd for det aktuelle areal. Arealet ligger som en markant bakke (med stednavnet Kirkebjerget) på kanten af Århus Ådal ved et gammelt vejforløb. Der er således topografiske forhold der tale for at der kan være væsentlige fortidslevn på arealet. Formålet med prøvegravningen var således at se om der kunne lokaliseres yderligere bebyggelsesspor efter bosættelse fra disse perioder, samt se om der var andre forhistoriske levn på arealet. Forud for prøvegravningen forelå der et budget godkendt af KUAS og bygherre på ,19 kr. Korrespondancen i sagen er primært foretaget mellem museumsinspektør Poul Nissen og ingeniør Knud Haugaard, Århus Kommune, Teknik og Miljø. Planlægning og Byggeri-Byplanafd. Kalkværksvej Århus C. Original dokumentation og fund opbevares på Moesgård Museum. 1

4 FHM4997 Kirkebjerget v. Kolt Fig. 2. Lokaliteten set fra nordvest i fugleperspektiv med Beringhøjgruppen umiddelbart til venstre.i billedet (ved pilen). Baggrundskort COWI A/S/Google TH. Landskab og fortidsminder. Terrænet ved Kolt må betegnes som et småbakket morænelandskab med mange små, tætliggende dødishuller, der både ligger som synlige fugtige lavninger og som mindre tørve- eller gytjeforekomster helt skjult under overfladen. Ca. 1 km vest for lokaliteten snor Århus Å sig mod nordvest, og umiddelbart syd for ligger bakkerne Langhøj og Brokhøj med flere fredede gravhøje, almindeligt kendt som Beringhøjene. I dag ses fire høje men oprindeligt har højgruppen nok været bestået af mindst syv høje. I den ene af de sløjfede høje er der fundet urnegrave fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder ( f. Kr.). Selve lokaliteten ligger som en relativ markant bakketop på kanten af Århus Ådalen med vid udsigt mod vest og nord. Undergrunden er overvejende præget af sandet og stenet ler. På det sydligste braklagte stykke var der dog områder der overvejende bestod af kraftig gruset sand. Sten forekommer i alle størrelser og ligger i visse områder meget koncentreret. Undersøgelsens metode og forløb. Prøvegravningen foregik ved at det øverste muldlag blev gravet af med en gravemaskine påmonteret en rabatskovl i ca. 2,7 m brede grøfter (=skovlens bredde). Der blev udlagt en serie søgegrøfter men en indbyrdes afstand af ca. 18 m. Grøfterne var tilnærmelsesvis nordsyd orienterede og af varierende længde. Kun mulden blev gravet af, for i den lyse råjord at se spor efter nedgravninger m.m. Enkelte steder, blev nogle af søgegrøfterne udvidet og en mindre flade afdækket, dels for at afklarer om der var tale om arkæologiske spor og dels for at afklarer deres karakter så det kunne bedømmes om hvorvidt der var tale om væsentlige fortidsminder som er omfattet af Museumslovens 27. Længst mod vest på arealet blev der ikke prøvegravet idet der her allerede var lavet anlægsarbejde (nedgravning af trykledning under 2

5 FHM4997 Kirkebjerget v. Kolt Hovedvejen). Gravemaskinen blev leveret af J.G. Maskinudlejning der også skulle stå for byggemodningen af arealet. Efter aftale med Knud Haugaard blev maskinen afregnet direkte med kommunen som en del af byggemodningsentreprisen. Undertegnede arkæolog fulgte maskinen og rensede op med håndskovl og markerede fyldskifter. Anlægsspor og andre fyldskifter blev efterfølgende målt ind med GPS således at alt plantegningsmaterialet foreligger som MapInfo-filer. Vejret var afvekslende med både byger og solskin. Fig. 3. Prøvegravningen skal til at starte op. I baggrunden kan man ane Beringhøjene (set fra N). 3

6 FHM4997 Kirkebjerget v. Kolt Fig. 4 Den lille fint forarbejdede pilespids af D-typen fra den sene enkeltgravskultur. Kulturhistorisk redegørelse for undersøgelsens resultater. Ved prøvegravningen blev der primært gjort fund fra to forskellige forhistoriske perioder. Det ene af fundene skal omtales her fordi der er tale om en smuk pilespids af flint, se fig. 4. Pilespidsen er af den type som kaldes skafttungepile af D2-typen, og som især findes udbredt i Nord og Østjylland. stammer fra den sene enkeltgravskultur, dvs. fra perioden f. Kr. Pilespidsen blev fundet i mulden, og er altså et såkaldt løsfund. Der blev ikke fundet anlægsspor der umiddelbart kan knyttes til periode hvor pilespidsen stammer fra. De andre fund er anlægsspor i form af stolpehuller og gruber, samt keramik. Blandt gruberne kan der udskilles nogle af de såkaldte kogegruber. Dette er resterne jordovne og markildsteder hvori man har tilberedt mad. Sådanne anlæg hører nok til de hyppigst påtrufne spor fra oldtiden. I de fleste tilfælde er der tale om runde eller ovale nedgravning hvor der i fylden er sodet jord og mange knytnæve- til hovedstore sten. Ved undersøgelsen blev der dog også fundet en langstrakt rektangulær kogegrube nedgravet i et fugtigt jordbundslag. Dens placering antyder at den kan have været anvendt til noget andet end madlavning. Det er dog vanskeligt at bestemme hver enkelt kogegrubes anvendelse da de ud over sten og sodet jord næsten aldrig indeholder fund. Dermed er deres datering ofte også et problem men langt de fleste synes at være anlagt i yngre bronzealder og ældre jernalder (1000 f. Kr.-200 e. Kr.). Desuden blev der også fundet et område med mange ildskørnede sten der lå i nogle koncentrationer i den vestligste grøft. Udover kogegruberne blev der som nævnt også fundet stolpehuller og gruber. Anlægstætheden på lokaliteten er ikke ret stor men synes dog at danne nogle koncentrationer. Ved prøvegravningen er det ikke forsøgt at udrede overordnede anlæg i de fundne bosættelsesspor. Mod syd blev der dog fundet en lidt større koncentration af stolpehuller, hvori der kan udskilles nogle stolpehuller der har indgået i et langhus 4

7 FHM4997 Kirkebjerget v. Kolt (se bilag 1). Størstedelen af bosættelsessporene i dette område ser ud til at have ret meget forkullet materiale i fylden. Lidt længere mod nord er der endnu et langhus, der dog er lidt usikkert erkendt. Blandt gruberne er der en som kan vise sig at være en pottemagerovn. I fladen viser den sig som et tilnærmelsesvist ottetals formet fyldskifte og i fylden ses en del rødbrændt ler. I den nordlige del af undersøgelsesområdet blev der registreret en række af stolpehuller der stod med cm mellemrum. Stolpehullerne i denne række var dog relativt dårligt bevaret (>10 cm), mens andre stolpehuller i den umiddelbare nærhed var cm dybe. Denne række af stolpehuller stod langs med en svag sænkning eller grøft der kunne følges gennem flere grøfter. Sænkningen kan være sporene efter et gammelt vejforløb eller en agerren. Ud fra keramikfund dateres bosættelsessporene til midten af bronzealderen, dvs. omkring f. Kr. 5

8 FHM4997 Kirkebjerget v. Kolt Konklusion og fremtidigt arbejde. Ved prøvegravningen blev der fundet spor fra flere forskellige perioder fra Danmarks forhistorie. Det ældste fund, en pilespids er fra Enkeltgravskulturens yngste fase ( f. Kr.) blev fundet i mulden under gravningen af prøvegrøfter. Desuden blev der fundet spredte bebyggelsesspor fra yngre bronzealder ( f. Kr.). Centralt på arealet var disse dog så talrige at man kan tale om en koncentration af bebyggelsesspor og der kan her udskilles to langhuse foruden forskellige gruber. På baggrund af prøvegravningens resultater anbefaler museet derfor at to områder på sammenlagt 3500 m 2 friholdes for yderligere anlægsarbejde under pløjelagsdybde eller at der foretages en arkæologisk udgravning på stedet. Resten af det prøvegravede område frigives til videre byggemodning. Skulle der på den resterende del af matriklen dukke enestående forhistorisk eller historisk materiale op, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale, skal museet underrettes, og museet vil straks vurdere dette. En evt. udgravning skal være afsluttet indenfor 2 uger efter anmeldelse. De direkte udgifter til museets udgravninger er uden udgift for bygherre/grundejer. Yderligere oplysninger om de arkæologiske forhold samt anmeldelse af fund skal ske til Moesgård Museum, Moesgård, 8270 Højbjerg (tlf ). Poul Nissen, museumsinspektør cand.phil. 16/ Moesgård Museum 6

9 Angivelse Hovedgruppe Undergruppe Start Datering Slut Datering A1 Grube Grube Yngre Bronzealder Ældre Førromersk Jernalder (per.1) A2 Grube Koge-/ildgrube Oldtid A3 Grube Koge-/ildgrube Oldtid A4 Grube Koge-/ildgrube Oldtid A5 Grube Koge-/ildgrube Oldtid A6 Grube Koge-/ildgrube Oldtid

10 FHM4997 Kirkebjerget v. Kolt, Kolt sogn, Ning herred, tidl. Århus amt. Sted nr Fund Angivelse Materiale Genstand Start Datering Antal X Y Foto X1 Flint Pilespids Yngre Enkeltgravskultur , ,8 F1/4, F1/5, F1/6 X2 Flint Skiveskraber Neolitikum , ,7

11 Filmnr. Billednr. Motiv Filmtype FilmFormat Dato Fotograf Vedhæftet F1 1 Oversigtsfoto digitalt foto F1 2 Oversigtsfoto digitalt foto F1 3 F1 4 F1 5 F1 6 Afrenset grube A1 set i fladen fra syd Genstandsfoto; Pilespids x1 mod rød baggrund Genstandsfoto; Pilespids x1 på hånd Genstandsfoto; Pilespids x1 mod sort baggrund digitalt foto digitalt foto digitalt foto digitalt foto Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet Nissen, Poul Ja Nissen, Poul Ja Nissen, Poul Ja Nissen, Poul Ja Nissen, Poul Ja Nissen, Poul Ja

12 Bilag 1 FHM4997 Kirkebjerget v. Kolt Oversigtsplan 1: PN, Moesgård Museum Udgravningsfelt Fund Recent forstyrrelse Grøft/Agerren Dræn Lag Stolpehul, grube, fyldskifte Søgegrøft meter Undersøgelsesområde Langhus? Langhus