Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Transkript

1 RETTEN I HERNING D O M afsagt den 24. april 2018 Rettens nr /2018 Politiets nr Anklagemyndigheden mod Tiltalte Fødselsdato 1977 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. januar Tiltalte er tiltalt for 1. straffelovens 119, stk. 1 og stk. 3., ved den 23. september 2017 ca. kl på Adresse i By at have overfaldet tjenestegørende polititjenestemænd Forurettede 1 og Forurettede 2 der var på adressen i forbindelse med en anmeldelse om forstyrrelse af den offentlige orden, idet han sagde til dem, at han ville banke og tæske dem og yderligere udtalte "Jeg slår jer fandme ihjel" eller lignende, hvorefter han med knyttet hånd slog ud efter Forurettede 2's hoved, hvilket slag mislykkedes, idet Forurettede 2 undveg, hvorefter Tiltalte efterfølgende modsatte sig anholdelse, idet han stivnede, spændte op i hele kroppen og kæmpede imod patruljen, så det ikke var muligt at iføre Tiltalte håndjern. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens 68, jf. 16, stk. 1, dømmes til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse Der nedlægges endvidere, i medfør af straffelovens 68a, stk. 2, påstand om, at der ikke fastsættes længstetid på foranstaltningen. Der nedlægges ydermere påstand om at den ved Retten i Herning af 25. november 2011 idømte foranstaltningsdom ophæves. Std 75285

2 side 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Forurettede 2 og Tiltalte Forurettede 1 og af vidnerne Tiltalte har forklaret, at han bor på Adresse i By Den 23. september 2017 bankede politiet på hos ham. Han lå og sov og regnede med, at han havde fred og ro, idet han havde aftalt med venner og bekendte, at de ringede på forhånd, hvis de ville besøge ham. Han rejste sig og åbnede døren. Udenfor stod to betjente, som ville tale med ham. Han havde ikke noget at tale med dem om, men de sagde, at han spillede højt musik. Da han havde ligget og sovet, var det ikke korrekt. Han tilføjer, at han måske havde spillet musik tidligere på aftenen, men at han for længst havde skruet ned. Politifolkene ville ind og tale med ham. Det ville han ikke acceptere og forlangte, at der skulle foretages en støjmåling, som beviste, at han spillede for høj musik. Han sagde herefter tak for kaffe og ville lukke døren. Det lykkedes ikke, da en af betjentene satte en fod i døren og fulgte med ind i lejligheden. Det var sådanne her kommer jeg typer, som ville vise, at de havde magt. Han gentog sit krav om, at de måtte foretage en støjmåling, hvis de ville ind. Betjentene gik ind i hans stue. Han ville sove, men han kunne ikke sove med dem i lejligheden og bad dem om at gå. Det reagerede de ikke på. Han blev mere og mere sur, men de blev ved med at gentage, at han ikke måtte spille musik. Han husker ikke alle detaljerne, men betjentene blev ved, og pludselig lå han på gulvet og rodede rundt. Herefter sagde han noget med magttyranni og at de burde have nogen på hovedet. Han anfører uddybende, at, at han brugte ordet burde fremfor skulle for dermed at fortælle, at de var gået over stregen. Han lovede ikke politifolkene tæsk. Kort tid efter fik han peberspray i øjnene, ligesom en af betjentene sad på ham og ville brække hans arme for at få ham i håndjern. Han ved ikke, hvorfor at de ville lægge ham i håndjern. Han sagde måske: Jeg burde fandeme slå dig ihjel, men han slog ikke ud efter dem. Han gentager flere gange, at den ene betjent opførte sig som en af Saddam Husseins betjente og betjente fra amerikanske film. I forbindelse med episoden blev han vredet så meget rundt, at han fik ondt i leddene, og han mener, at han skal have en erstatning for det overgreb, som han var udsat for. Han har yderligere forklaret, at han flere gange bad politiet om at gå. Da han stod i døren, vidste han godt, at det handlede om musikken, og han tilbød betjentene at komme ind og lave en måling, idet han i så fald til illustration ville skrue anlægget op til samme niveau som tidligere. Han vidste, at han ifølge boligselskabets regler måtte spille højt til kl , og han mener, at han spillede højt før kl

3 side 3 Forurettede 2 har forklaret, at han er polititjenestemand. Den 23. september blev han og en kollega sendt ud til tiltalte, idet der havde været flere klager over høj musik. Da de kom ud på stedet, mødte de tre naboer i opgangen, som fortalte, at der havde været høj musik hos tiltalte. Naboerne havde uden held forsøgt at få tiltalte til at dæmpe musikken. Da de kom til stedet, var der ikke høj musik, og han ved ikke, hvor længe at der havde været ro. De bankede forgæves på hos tiltalte i et par minutter. Da han kunne høre, at det rumsterede inde hos tiltalte, bankede de på igen, og han tænker, at de samlet bankede på i frem minutter. Tanken var kun at bede tiltalte om at skrue ned. Tiltalte kom og spurgte, hvad fanden, at de ville. De var i uniform, og han regner med, at tiltalte var klar over, at de var fra politiet. Tiltalte mente, at han ikke spillede høj musik og følte sig forurettet over deres henvendelse. Før de var færdige med at tale med tiltalte, prøvede han at lukke døren. Samtalen var ikke sluttet, og han satte derfor en fod i døren og fulgte med tiltalte ind i stuen for at få afsluttet politiforretningen. Tiltalte blev vred over, at de fulgte med ham ind og sagde, at han ville have foretaget støjmåling samtidig med, at han begyndte at true med at ville banke dem. Tiltalte stillede sig foran dem med knyttede næver, men da han trak sin peberspray, satte tiltalte sig på en stol, hvorefter de ville til at gå. Der var lavt musik fra lejlighedens musikanlæg, men tiltalte sagde, at han ville skrue op, når de var gået. Han gentog, at han ville banke dem og slå dem ihjel. Han sagde til tiltalte, at han ikke skulle true dem. Tiltalte slog ud efter ham med højre knyttede hånd. Han undveg, men slaget var ikke specielt hårdt. De forsøgte at lægge tiltalte ned, men han modsatte sig anholdelsen. Det var ret rodet i lejligheden, og i tumulten røg de ind i en masse ting. De forsøgte at lægge tiltalte ned på sofaen, men han gjorde modstand og slog ud og sparkede efter dem. Han gav tiltalte peberspray, hvorefter tiltalte tog sig til øjnene. Kort efter kunne han tage fat i tiltaltes arm og lægge ham ned og anholde ham. De brugte mange minutter til at få tiltalte lagt ned, idet han modsatte sig anholdelsen. Han har videre forklaret, at de ikke spurgte naboerne, hvornår tiltalte havde spillet høj musik. De var blevet sendt ud fra vagtcentralen og gik ud fra, at det var for nyligt. De bankede på hos tiltalte i samlet fem minutter, idet de gerne ville have en samtale med ham. Han husker ikke, om der var lys i lejligheden, før tiltalte åbnede døren. De foreholdt tiltalte, at han havde spillet højt, hvilket han var uenig i, idet han som han udtrykte det - spillede i sit dynamik område. Tiltalte lukkede døren, før de var færdige med politiforretningen. Da de havde fået anmeldelse om, at tiltalte havde spillet for høj musik, ville han tale med tiltalte. Han mente ikke, at det var muligt at efterforske spørgsmålet om den høje musik ved yderligere afhøringer af naboerne og ville derfor have samtalen med tiltalte gjort færdig. Han mener også, at tiltalte havde pligt til at tale med dem, og derfor ville han have en nærmere forklaring på, om han havde spillet for højt. Forurettede 1 har forklaret, at hun sammen med sin kollega blev

4 side 4 sendt ud til høj musik hos tiltalte. Da de kom derud, mødte de i opgangen anmeldere og vidner, som fortalte, at tiltalte havde spillet for høj musik. De kunne ikke høre noget, men hun husker ikke, at de spurgte naboerne, hvornår musikken var blevet skruet ned. De bankede på i længere tid, inden tiltalte åbnede døren og skreg dem ind i hovedet, at de skulle skride. De fulgte med tiltalte ind i lejligheden og ind i stuen, men han vedblev med at råbe, at de skulle skride. De forsøgte at fortælle ham, at de bare ville høre nærmere til hans høje musik. Efter at have talt til tiltalte, ville de gå og kom fra stuen og ud i fordeler gangen. Tiltalte råbte nu, at han var ligeglad med dem og ville skrue musikken op igen. De vendte om og gik med ham ind i stuen igen. Tiltalte var meget ophidset og truede med at slå dem og deres familier ihjel, ligesom han slog ud efter hendes kollega. De havde advaret tiltalte om, at han ville få peber, hvis han ikke slappede af, og da tiltalte gjorde udfald imod dem, fik han han peber. Tiltalte blev herefter lagt ned med den nødvendige magt. Han spændte op i armene, men de fik håndjern på ham og fik ham med på politistationen. Hun blev foreholdt, at hun under en afhøring den 25. september 2017 ifølge en politirapport skulle have udtalt bl.a. følgende: Døren blev åbnet af nu sigtede, som ikke ønskede at tale med politiet. Pb Forurettede 2 satte en fod i døren og nu sigtede gik ind i lejligheden. Afhørte og pb Forurettede 2 gik efter. Nu sigtede vendte sig herefter om og truede afhørte og pb. Forurettede 2 med tæsk, bank og at han ville slå dem ihjel. Nu sigtede var meget ophidset. Der var øjenkontakt med patruljen i forbindelse med truslerne. Hun har hertil forklaret, at hun ikke husker, at han truede dem med tæsk, men at hun husker det andet. Da tiltalte åbnede døren for dem, var det på vid gab. De fortalte, at de var fra politiet, og hvorfor at de var kommet. Tiltalte sagde noget med, at de ikke havde ret til at være der. Han så ud til ikke at have det godt. De nåede ikke rigtig at tale sammen, inden tiltalte gik ind, og kollegaen fik sat en fod i døren. Da de kom ud til stedet var det mørkt, og musikken kunne de ikke høre. Turen fra Herning havde taget cirka et kvarter. De fik at vide, at der var kommet anmeldelse om musik til ulempe. Da de kom derud kunne de ikke udefra høre musik. De gik ind i opgangen og mødte tre personer, som fortalte, at der havde været spillet helt vildt høj musik fra tredje sal. De gik derop og kunne høre en person pusle og mumle i lejligheden. Efter et stykke tid lukkede tiltalte døren op. Hun har ikke været til mange sager med for høj musik men vidste, at normalproceduren var, at de bankede på hos beboeren for at få en lille snak om at dæmpe musikken. De kunne ikke se lys i stuen, men da døren blev åbnet, var der lys i stuen. Hun husker ikke tidspunktet og mener, at de kom ved tiden. Hun blev foreholdt, at anmeldelsen kom

5 side 5 kl og anfører, at de formentlig var der kl Tiltalte åbnede døren og var stærk utilfreds med deres tilstedeværelse. Hun husker ikke ordvekslingen og heller ikke, om tiltalte nægtede at have spillet høj musik. Tiltalte sagde inde i stuen, at de kunne foretage en støjmåling, og at de kunne foretage en dynamikmåling. Han fortalte, at dynamikområdet var hans, og at lyden var hans område. Hun vidste ikke, hvad det betød og husker ikke nærmere om den del af ordvekslingen, bortset fra at det kom, da de foreholdt ham, at der var spillet høj musik. Tiltalte bad om, at de lavede en støjmåling, men hun kan ikke se, at de kunne efterforske det spørgsmål på anden vis end ved at tale med tiltalte og naboerne. De fulgte med tiltalte ind i lejligheden, idet de havde fået en anmeldelse og fulgte op på den ved at ville tale med tiltalte. Musikken var på det tidspunkt slukket. Da hun stod i lejligheden, var der ikke flere efterforskningsskridt. Baggrunden for, at de fulgte med tiltalte ind i lejligheden, var, at tiltalte ikke så ud til at have det godt, da han åbnede døren. Han havde mad i håret, og de ville derfor både have en samtale med ham og se, om han havde det godt. Hun blev foreholdt, at det ikke fremgår af den rapport, som de lavede og tilføjer, at det burde have været tilført rapporten. Personlige forhold Tiltalte har forklaret, at han i september 2017 blev tvangsindlagt, og at han ikke siden har været indlagt. Hans hverdage går med at ordne bil, motorcykel og høre musik. Han har en del venner og bekendte. Stoffer tager han ikke, men han kan drikke en øl i festligt lag. Han har ikke en kæreste. Tiltalte er tidligere dømt for strafbare forhold, senest Ved dom afsagt den 25. november 2010 af Retten i Herning blev tiltalte for bl.a. overtrædelse af straffelovens 119, dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse. Længstetiden for foranstaltningen blev fastsat til 5 år. Senest ved Vestre Landsrets kendelse af 13. november 2017 blev længstetiden forlænget med 2 år. Der er til brug for den seneste behandling af spørgsmålet om forlængelse af længstetiden i den nævnte dom indhentet udtalelser. I en udtalelse af 19. oktober 2017 fra Aarhus Universitetshospital, Risskov, konkluderes det, at tiltalte er omfattet af den personkreds, der omtales i straffelovens 16, stk. 1, idet han lider af skizofreni. Han er uden sygdomserkendelse, og han accepterer ikke behandling. Siden tiltalte i maj måned på grund af misforståelser omkring domsophævelse, mod givet råd ophørte med al antipsykotisk medicin, er hans psykiske tilstand til stadighed forringet, således at han aktuelt er svært sindssyg med behov for at opholde

6 side 6 sig i en særlig sikret retspsykiatrisk afdeling. Det anbefales herefter, at den nuværende foranstaltning opretholdes, og at længstetiden på foranstaltningen forlænges for en periode på 2 år, hvorunder man må arbejde intensivt og målrettet med at bibringe tiltalte sygdomserkendelse og accept af behandling. Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 16. oktober 2017 vurderet, at der er behov for fastsættelse af ny længstetid, idet muligheden for recidiv ellers er væsentligt forhøjet. Rettens begrundelse og afgørelse Det må lægges til grund, at politiet den 23. september 2017, kl modtog en anmeldelse om, at tiltalte spillede høj musik til gene for de andre beboere i opgangen. Det må også lægges til grund, at de to politifolk ankom til stedet ca. kl , og at der på det tidspunkt ikke var høj musik fra tiltaltes lejlighed eller andetsteds i ejendommen. Selv om politifolkene under hensyn til de andre beboeres oplysninger mistænkte tiltalte for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen ved før deres ankomst at have spillet høj musik, finder retten, at de to politifolk med henvisning til den banale lovovertrædelse ikke var berettiget til mod tiltaltes åbenlyse modstand at tvinge sig adgang til hans lejlighed for at fortsætte samtalen i tiltaltes stue. Det forhold, at tiltalte ifølge den ene af politifolkene, Forurettede 1's forklaring ikke så ud til at have det godt, er på det meget løse grundlag, som forelå, og som heller ikke gav politifolkene anledning til efterfølgende at notere noget herom i rapporten, tilstrækkeligt til, at de med henvisning til denne fare, uden samtykke kunne gå ind i lejligheden. Da der således var tale om en ulovlig tjenestehandling, kan straffelovens 119, stk. 1, og 3, ikke bringes i anvendelse. Det må lægges til grund, at politifolkene først bad tiltalte om at skrue musikken ned, og at tiltalte efter, at politifolkene var ved at forlade lejligheden meddelte, at han ville skrue op for lyden, når de var gået, hvorfor politifolkene vendte om. Da de kom tilbage til stuen, slog tiltalte med knyttet hånd ud efter den ene polititjenestemand, som undgik slaget ved at undvige, hvorefter tiltalte truede politifolkene med, at han ville slå dem ihjel eller lignende. Politifolkene truede ikke tiltalte, og der er derfor ikke grundlag for at antage, at han handlede i nødværge, eller at han på grund af den fremkaldte skræk eller ophidselse var i en nødværgelignende situation, jf. herved straffelovens 13, stk. 1, eller 2. Tiltalte har ved sine handlinger forsøgt at begå vold, jf. straffelovens 244, jf. 21, stk. 1, samt på en måde, som var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd truet med en strafbar handling, jf. straffelovens 266. Da begge disse lovovertrædelser er indeholdt i tiltalens ordlyd, finder retten, at tiltalte i det anførte omfang er skyldig i anklagen. Det må lægges til grund, at tiltalte var sindssyg i gerningsøjeblikket, og at

7 side 7 han derfor er straffri, jf. straffelovens 16, stk. 1. Tiltalte dømmes i stedet til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Når der henses til karakteren af tiltaltes handling finder retten, at der efter omstændighederne skal fastsættes en længstetid på 5 år, jf. straffelovens 68a, stk. 1, jf. stk. 2. Den foranstaltning, som blev fastsat ved dom afsagt den 25. november 2010, ophæves. Thi kendes for ret Tiltalte skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Der fastsættes en længstetid på 5 år for foranstaltningen. Den idømte foranstaltningsdom af 25. november 2010 ophæves. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer