Referat. Børne- og Undervisningsudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 12/2018 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 18:00-18:30 Mødested: Harhoff Medlemmer Klaus Hansen (hjkh) V Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V Sadik Topcu (hjsato) A Britta Nielsen (hjbrni) F Finn Andersen (hjfian) C Daniel Nørhave (hjdan) O Fraværende Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 17. december Frigivelse af anlægsbevilling til etablering af flere 0-2 års pladser Kombinationstilbud til forældre med skæve arbejdstider Øget fleksibilitet i ordningen med tilskud til pasning af egne børn Orientering om tilsyn i private pasningsordninger Høring om pasningsgaranti, retningslinjer for optagelse på venteliste og anvisning af plads i et dagtilbud Reviderede mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Ringsted Kommune Danmarkskortet over fejl i klagesager ved Ankestyrelsen Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etablering af FGU uddannelse på Campusskolen Orientering fra formand og direktør december Midler til, og evaluering af Sommersjov-aktiviteter Forslag om ændring af betalingsfrekvens for aften/natpasning i dagtilbud...27

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 17. december 2018 Åben sag Sagsid: 17/24260 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt.

4 Side 3 2. Frigivelse af anlægsbevilling til etablering af flere 0-2 års pladser Åben sag Sagsid: 18/10416 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal i denne sag tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til etablering af flere pladser til 0-2 årige børn. Beskrivelse af sagen Byrådet har i møde d. 8. oktober 2018 behandlet sagerne om Kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet på kort og langt sigt og Høring om etablering af 0-2 års pladser på dagtilbudsområdet, og i forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2019 blev der afsat 3,195 mio. til etablering af ca. 50 flere pladser i dagtilbud til 0-2 årige børn. Baggrunden for beslutningen om etablering af flere vuggestuepladser er et presserende behov for etablering af flere 0-2 års pladser, som følge af stor tilvækst af børn i denne aldersgruppe. For at kunne leve op til pasningsgarantien, kunne imødekomme forældrenes ønsker om plads i vuggestue og samtidig skabe endnu mere fleksibilitet i eksisterende fysiske rammer i institutionerne, har Byrådet besluttet at foretage ombygninger i fire dagtilbud i kommunen i I Benløse Børnegård og i Snurretoppen skal eksisterende fysiske rammer ombygges, så lokalerne fremover kan anvendes fleksibelt til enten vuggestue- eller børnehavebørn, afhængigt af efterspørgslen. Der skal tillige etableres puslefaciliteter og liggehal. I Børnehuset Heimdal vil en mindre ombygning i vuggestuen give bedre udnyttelse af de fysiske rammer og dermed give plads til lidt flere 0-2 årige børn i institutionen. Ringsted Idrætsbørnehave skal ombygges til en 0-6 års institution, hvor et af lokalerne indrettes til vuggestuebørn; også her skal der etableres puslefaciliteter og liggehal. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Der er afsat et rådighedsbeløb på 3,195 mio. kr. i 2019 til anlægsprojektet Flere 0-2 års pladser på dagtilbudsområdet. Der søges en anlægsbevilling på 3,195 mio. kr. til projektet.

5 Side 4 Vurdering Der er fortsat stor efterspørgsel til plads i vuggestue i midtbyen og i Benløse og administrationen skønner, at de samlede initiativer til flere 0-2 års pladser i 2018/2019 vil kunne opfylde behovet for pladser til de yngste børn de kommende to år. Det er administrationens vurdering, at ombygningerne skal igangsætte så hurtigt som muligt i 2019, således at de ombyggede faciliteter til flere 0-2 årige børn er klar til ibrugtagning i løbet af foråret Processen med indledende møder i institutionerne med bestyrelsesformand og leder igangsættes primo december. Indstilling Direktionen indstiller, at der gives anlægsbevilling på 3,195 mio. til anlægsprojektet Flere 0-2 års pladser på dagtilbudsområdet, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at sagen desuden bør behandles i Plan- og Boligudvalget.

6 Side 5 3. Kombinationstilbud til forældre med skæve arbejdstider Åben sag Sagsid: 18/22949 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Udvalget får i denne sag orientering om kombinationstilbud i dagtilbud til forældre med skæve arbejdstider, og der skal tillige træffes beslutning om den overordnede organisering, samt forældrebetalingen og taksten for tilskud til fleksibel børnepasser. Beskrivelse af sagen Ét af forslagene i dagtilbudsreformen Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet var at gøre muligheden for kombinationstilbud obligatorisk i alle landets kommuner. Kombinationstilbuddet indgår nu i den nye Dagtilbudslov ( 85 a), som et tilbud kommunerne skal stille til rådighed for forældre med skæve arbejdstider. Formålet med kombinationstilbuddet er at tilgodese forældres behov for fleksibilitet i forhold til at skabe en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv i tilfælde, hvor forældrene fx har skiftende arbejdstider og dermed behov for pasning, der ikke alene kan dækkes af dagtilbuddenes almindelige åbningstid. Kommunen skal også stille dette tilbud til rådighed, selv om vi har én institution, der har åbent til kl. 19/fredag til kl. 18 og en døgnåben daginstitution. Det er tillige formålet, at dette nye kombinationstilbud skal give mulighed for, at barnet kan forblive i sine vante og trygge rammer i dagtilbuddet og f.eks. blive passet af én for barnet kendt person i hjemmet, når forældrene arbejder på skæve tidspunkter. Forældre, der har et dokumenteret behov for pasning, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider, skal have mulighed for at få et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning. Kombinationstilbuddet skal være et tilbud i kommunale, selvejende og private daginstitutioner samt i den kommunale dagpleje. Kombinationstilbuddet gælder også, hvis forældre har et dagtilbud i en anden kommune. Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige dét, der svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud, som i Ringsted er 51,5 time pr. uge. Den fleksible pasning skal udgøre mindst 10 timer om ugen i gennemsnit og det tidsmæssige omfang af kombinationstilbuddet skal opgøres over en periode på fire uger. Desuden kan den fleksible pasning alene etableres uden for den ge-

7 Side 6 nerelle åbningstid for dagtilbud i kommunen, dvs. før 6.30 om morgenen og efter kl. 17/fredag kl. 16 om eftermiddagen. Det er kommunen, som ud fra den enkelte families ansøgning og dokumenterede behov fastlægger, hvor mange timer deltidspladsen i dagtilbuddet og den fleksible pasning i gennemsnit skal udgøre. Kommunen må således ikke kun tilbyde ordningen, som fx en 30 timers deltidsplads i et dagtilbud i kombination med et antal timer til fleksibel pasning. Det er beskrevet i vejledningen til ordningen, at der ikke er noget loft over, hvor stor en del af kombinationstilbuddet, der er fleksibel pasning eller til omfanget af timer i dagtilbuddet. Der er således vide rammer for sammensætning af kombinationstilbuddet. Dog kan kommunen, i forbindelse med forælderens ansøgning, medtage overvejelser vedrørende barnets mulighed for at indgå i børnefællesskabet i dagtilbuddet samt planlægningen af en god ramme for barnet i dagtilbuddet. Kommunens samlede vurdering i den konkrete ansøgning skal dog ses i sammenhæng med forældrenes ret til et kombinationstilbud, som tager udgangspunkt i familiens pasningsbehov. Der er en række krav til den fleksible pasning, som er lig kravene til private pasningsordninger. Det er bl.a. at kommunen skal: Godkende den pasningsaftale, som indgås mellem forældrene og den fleksible passer Godkende den fleksible børnepasser, bl.a. sikre at vedkommende har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne understøtte barnets dansksproglige udvikling og at hovedsproget i den fleksible ordning er dansk. Godkende de økonomiske forhold i pasningsaftalen, for at sikre, at der ikke er tale om en proforma-aftale. Kommunen skal føre tilsyn med den fleksible pasning og tillige sikre, at forældrene aflønner den fleksible børnepasser i henhold til de aftale timer i pasningsaftalen. De kommuner, der på nuværende tidspunkt har iværksat ordningen ser ud til at have meget forskellig praksis med hensyn til forældrebetalingen og organiseringen af kombinationstilbuddet. Nogle af landets store kommuner fx København og Odense Kommuner har gradueret forældrebetalingen for pladsen i dagtilbuddet med hhv. 20 timer, 30 timer og 40 timer om ugen og Århus Kommune oplyser på deres hjemmeside, at uanset det tilladte timetal i institutionen, vil mindsteprisen for pasningen i dagtilbuddet altid svare til prisen for en 30 timers deltidsplads, hvortil der kommer udgifter til den fleksible pasningsordning. For at gøre ordningen så enkel administrerbar som muligt, foreslår administrationen, at forældrebetalingen for dagtilbuddet udgør samme takst som for en deltidsplads på 30 timer pr. uge, hvilket vil sige kr. pr. mdr. for vuggestuebørn, kr. pr. mdr. for børnehavebørn og for et barn i dagpleje kr. pr mdr.; alle takster opkræves i 11. mdr. Med afsæt i beregningerne for tilskud for privat pasning foreslår administrationen, at der gives et tilskud til fleksibel pasning på 32 kr. pr. time for børn under 2 år og 10 mdr. og 20 kr. pr. time til børn fra 2 år og 10 mdr. og indtil skolestart. Kommunen skal tillige fastsætte retningslinjer for kombinationstilbuddet og administrationen anbefaler, at forældre skal sende ansøgning om tilskud til kombinationstilbud samt pasningsaftale mellem forældre og den fleksible passer tidligst 2 mdr. før og senest 4 uger før pasningen af barnet starter i et kombinationstilbud. Ansøgning m.m. sendes til pladsanvisningen. Loven blev vedtaget d. 29. maj 2018 og trådte i kraft pr. 1. juli 2018 og Ringsted Kommune er ligesom landets øvrige kommuner i gang med implementeringen af lovens delelementer. Administrationen forudser, at det også for dagtilbuddene og dagplejen kan blive en vanskelig ad-

8 Side 7 ministrerbar ordning i og med, at eventuelle børn med et kombinationstilbud vil kunne benytte dagtilbud/dagpleje i forskellige tidsrum over en 4 ugers periode. Pladsanvisningen har for ganske nylig fået én forespørgsel om det nye kombinationstilbud. Det er uvist om og i hvilken udstrækning forældre vil efterspørge kombinationstilbuddet i Ringsted Kommune, idet vi allerede har dagtilbud med hhv. aftenåbent og en døgnåben daginstitution. Inddragelse og høring Ingen inddragelse og høring. Økonomi Kommunerne er blevet kompenseret for de merudgifter ændringer i dagtilbudsloven vil medføre. Udgifter til administration af kombinationstilbuddet finansieres af kompensationen. Vurdering Der er administrationens vurdering, at kombinationstilbuddet medvirker til forældres fleksibilitet i forhold til at skabe en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv i tilfælde, hvor forældrene fx har skiftende arbejdstider. Samtidig vurderer administrationen, at ordningen er forbundet med et stort administrativt set-up og tidsforbrug for et fåtal af borgere. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at forældre skal ansøge om kombinationstilbud vedlagt pasningsaftale mellem forældre og den fleksible passer og dokumentation for vagtplaner for en 4 ugers periode tidligst 2 mdr. før og senest 4 uger før pasningen af barnet starter i et kombinationstilbud 2. at forældrebetalingen for kombinationstilbuddet i dagtilbud altid udgør samme takst som for en deltidsplads på 30 timer pr. mdr. i hhv. vuggestue, børnehave og dagpleje 3. at tilskuddet til fleksibel pasning fastsættes til 32 kr. pr. time for børn under 2 år og 10 mdr. og 20 kr. pr. time til børn fra 2 år og 10 mdr. og indtil skolestart. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt.

9 Side 8 4. Øget fleksibilitet i ordningen med tilskud til pasning af egne børn Åben sag Sagsid: 18/21076 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Udvalget får i denne sag orientering om nye fleksible muligheder i reglerne for tilskud til pasning af egne børn, som følge af den nye Dagtilbudslov. Beskrivelse af sagen I forbindelse med vedtagelsen af den nye Dagtilbudslov ( 86-88) er der vedtaget nye regler, der medfører en række ændringer i reglerne for tilskud til pasning af egne børn. Ordningen om tilskud til pasning af egne børn er blevet gjort mere fleksibel, idet lovændringerne nu gør det muligt at dele tilskudsperioden i to og forældrene kan dele tilskudsperioden imellem sig, så for eksempel både mor og far får mulighed for på skift at få tilskud til at passe barnet i hjemmet. Kommuner kan vælge at tilbyde forældre et tilskud til pasning af egne børn, såfremt forældrene opfylder en række betingelser. Et tilskud til pasning af egne børn gives til forældre, der selv ønsker at passe deres egne børn, og tilskuddet er et alternativ til at få sit barn optaget i et dagtilbud. Den forælder, der ansøger om tilskud til pasning af eget barn, kan ikke modtage tilskud til pasning af egne børn samtidig med, at han/hun modtager offentlig overførselsindkomst (f.eks. barseldagpenge, orlovsydelse, kontanthjælp, førtidspension og SU) eller har en arbejdsindtægt. Den forælder, der ansøger om tilskuddet skal kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber, så forælderen kan udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Tilskud til pasning af egne børn kan gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt et år. Der kan fastsættes en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode, og der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand. Det er en lokal kommunal beslutning, hvorvidt kommunen ønsker at give forældre tilskud til pasning af egne børn og ligeledes om det alene skal være for 0-2 årige børn eller det også skal gælde for 3-5 årige børn. Byrådet besluttede i møde d. 13. november 2006 og fra d.d. at give forældre med børn i alderen 0-5 år mulighed for at vælge tilskud til pasning af egne børn i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Tilskuddet kan gives i op til ét år pr. barn, og tilskuddet kan højst udgøre 85 % af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. I 2019 kan forældre få kr. pr. mdr. til pasning af eget barn under 2 år og 10 måneder og kr. pr. mdr., hvis x

10 Side 9 barnet er mellem 2 år og 10 måneder og indtil skolestart. I november 2018 fik 42 forældre tilskud til pasning af egne børn. Én af de nye betingelser for at kunne få tilskud til pasning af eget barn er, at forældre skal have opholdt sig i riget i 7 ud af de seneste 8 år. Med riget menes Danmark, Grønland og Færøerne. Formålet med ændringen er at skabe fri bevægelighed inden for rigsfællesskabet. Det bliver således muligt for forældre, som f.eks. i en periode på mere end ét år i løbet af de seneste 8 år, har haft ophold i Grønland eller på Færøerne, at få tilskud til pasning af egne børn, når de flytter tilbage til Danmark. En anden ændring i de nye regler er, at den samlede tilskudsperiode pr. barn nu kan deles i to. Det gælder fortsat at tilskudsperioden samlet set ikke må overstige den fastsatte maksimumsperiode. I Ringsted Kommune er maksimumsperioden fastsat til ét år. Tilskudsperioden kan nu tillige deles mellem barnets forældre, så forældre kan dele tilskudsperioden for det eneklte barn op i maksimalt to dele, som samlet set ikke må overstige den fastsatte maksimumsperiode på ét år. Tilskuddet kan gives til retlige forældre, herunder adoptanter, plejeforældre samt samlevende til barnets forælder i husstanden. Inddragelse og høring Ingen inddragelse og høring. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at forældrenes nye muligheder for at dele tilskudsperioden i to eller, at forældre kan dele tilskudsperioden mellem sig gør ordningen langt mere fleksibel for forældre, der ønsker at passe deres eget barn som alternativ til et dagtilbud. Hvorvidt de nye muligheder i lovgivningen medfører øget søgning til ordningen med tilskud til pasning af eget barn er endnu uvist at gisne om. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning.

11 Side Orientering om tilsyn i private pasningsordninger Åben sag Sagsid: 18/18444 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Udvalget orienteres i denne sag om kommunens øgede tilsyn med private pasningsordninger. Beskrivelse af sagen Udvalget fik i møde d. 22. oktober 2018 orientering om bedre kvalitet i private pasningsordninger, som følge af den nye Dagtilbudslov, herunder det forestående arbejde med øget tilsyn med private pasningsordninger. Forældre kan søge kommunen om tilskud til brug for pasning i en privat pasningsordning i stedet for at benytte plads i et dagtilbud. De nye regler i loven indebærer indholdsmæssige krav til private pasningsordninger, som skal stå mål med kravene til bl.a. læring og læringsmiljøer for børnene, som stilles til kommunens øvrige dagtilbud. Kommunen skal føre tilsyn med private pasningsordninger og opgaven er forankret i den kommunale dagpleje. Der har hidtil været gennemført ét årligt tilsyn med private pasningsordninger og det nye er, at der skal føres hyppigere tilsyn med private pasningsordninger og i samme omfang, som der føres tilsyn med de kommunale dagplejere. Fra 2019 gennemfører Ringsted Kommune 4 årlige tilsyn såvel hos kommunale dagplejere som hos private pasningsordninger. Tilsynene er berammet til at vare ca. 1½ time og der udarbejdes tilsynsrapport i forlængelse af hvert tilsyn. Tilsynene skal højne og sikre kvaliteten i private pasningsordninger og tilrettelægges i årshjul med et myndighedstilsyn, et pædagogisk tilsyn, et uanmeldt tilsyn og et opsamlende pædagogisk tilsyn. Myndighedstilsynet er et formelt tilsyn med vægt på gennemgang af de fysiske rammer inde og ude, samt sikkerhed og hygiejne. Der føres også tilsyn med den private pasningsordnings navn og anvendelse heraf i alle offentlige sammenhænge. Der føres tillige tilsyn med den private pasningsordnings pædagogiske arbejde, herunder hvorledes ordningen: Fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer x

12 Side 11 Arbejder med et bredt læringsbegreb, der understøtter børns læring og dannelse som fx i leg, rutinesituationer og vokseninitierede aktiviteter. Arbejder med børnene motorisk, socialt, emotionelt og kognitivt Tilrettelægger arbejdet med afsæt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger Dokumenterer og evaluerer arbejdet Pædagogisk tilsyn er et formelt tilsyn med forholdene ude og inde, samt i nogen grad passerens generelle trivsel i arbejdet. Der føres tillige tilsyn med progressionen i det pædagogiske arbejde jf. etablering af læringsmiljøer, børnefællesskaber m.m. Tilsynet kan evt. give sparring på det pædagogiske arbejde og børnegruppen. Observationstilsynet er et uanmeldt tilsyn, hvor der er fokus på de pædagogiske aktiviteter, herunder den private passers samspil, tilknytning og interaktion med børnene. Tilsynet observerer passerens kommunikation med det enkelte barn og det enkelte barns trivsel. Passerens personlige fremtoning vil ligeledes være i fokus. Det opsamlende pædagogiske tilsyn er en opsamling på årets tilsyn, med særlig vægt på dokumentation og evaluering af indsatsen og især på, hvorledes børnenes læring og trivsel er fremmet. Der udarbejdes en årlig samlet rapport på tilsynene i de private pasningsordninger. Administrationen inviterede de private pasningsordninger til møde d. 1. november 2018, hvor alle de nye regler på området blev gennemgået, herunder det øgede tilsyn og indholdet heri. De private pasningsordninger gav i mødet udtryk for, at de glæder sig til de øgede tilsyn og den ekstra opmærksomhed på deres indsats og arbejde fra kommunens side. Inddragelse og høring Ingen inddragelse og høring. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at de øgede tilsyn fra 2019 giver kommunen et godt indblik i de private pasningsordningers tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde og en løbende dialog herom. Såfremt tilsynet oplever forhold i private pasningsordninger, som giver anledning til områder, der skal rettes op på, vil der blive gennemført yderligere tilsyn. Såfremt en privat pasningsordning ikke lever op til lovens krav efter kommunens anvisninger, kan en konsekvens i yderste tilfælde blive, at godkendelsen som privat pasningsordning ophæves. Administrationen vurderer, at de øgede tilsyn generelt vil være et kvalitetsløft i de private pasningsordninger. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning.

13 Side Høring om pasningsgaranti, retningslinjer for optagelse på venteliste og anvisning af plads i et dagtilbud Åben sag Sagsid: 18/21077 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Høring i dagtilbuddenes bestyrelser om pasningsgaranti m.m. (179268/18) 2 Bilag 2 Sammenfatning høringssvar pasningsgaranti dec 2018 (179269/18) 3 Bilag 3 Alle indkomne høringssvar (179270/18) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget behandlede i møde d. 19. november et oplæg til pasningsgaranti, retningslinjer for optagelse på venteliste og anvisning af plads i dagtilbud. Forslaget har været i høring i dagtilbuddenes bestyrelser og på baggrund heraf skal der tages stilling til den endelige udformning og administration heraf. Beskrivelse af sagen I forbindelse med den nye Dagtilbudslov ( 27 C) skal forældre fra 1. januar 2019 både have mulighed for at ønske plads i og komme på venteliste til alle kommunens daginstitutioner og dagplejehjem, dette gælder både i opholdskommunen og i andre kommuner. Samtidig har familierne krav på at kunne forblive på venteliste til deres 1. ønske, selv om barnet er optaget i en anden institution. Dertil får forældre ret til at blive stående på ventelisten, selv om de har takket nej til en plads efter pasningsgarantien. Det er derfor nødvendigt at tage stilling til: Definition af pasningsgaranti Retningslinjer for optagelse på venteliste Administration af ventelister Børne- og Undervisningsudvalget behandlede i møde d. 19. november 2018 sagen og besluttede, at sende nedenstående indstilling samt sagsfremstillingen i høring i dagtilbuddenes bestyrelser, med en høringsfrist til d. 4. december 2018: 1. Pasningsgarantien defineres som en garanti for en alderssvarende plads enten i familiens bopælsdistrikt/nærområde eller i kommunen x

14 Side Forældre skal have mulighed for at skrive sig på venteliste og prioritere ønsker om dagtilbud både i familiens nærområde og i andre områder i kommunen 3. Administration af ventelister til plads i dagtilbud sker i følgende prioriteringsrækkefølge under hensyntagen til behovsdato og længst anciennitet på ventelisten: Børn med dokumenteret behov for aften/nat pasning Søskende (med søskende menes søskende/børn på samme bopælsadresse) Børn i geografisk nærhed i forhold til familiens bopæl/nærområde (i udgangspunktet bopælsdistriktet) Børn fra andre områder/distrikter i kommunen Børn fra andre kommuner Forud for en endelig politisk beslutning ønsker udvalget dagtilbudsbestyrelserne kommentarer til forslagene. Inddragelse og høring Oplægget og sagsfremstillingen er sendt i høring i dagtilbuddenes bestyrelser. Høringsmaterialet er vedlagt som bilag 1. Med hensyn til spørgsmålet om pasningsgarantien fordeler høringssvarende sig næsten ligeligt. 9 høringssvar peger på, at pasningsgarantien skal være en garanti for en plads i familiens nærområde. Argumenterne herfor er bl.a. kortere transport til og fra dagtilbuddet, at børnene kan få en hverdag sammen med de børn, som de senere skal gå i skole sammen med, at børnene undgår unødige skift (fra en plads jf. pasningsgarantien til den ønskede institution), at forældre må have ret til en plads i nærmiljøet. 7 høringssvar peger på, at pasningsgarantien skal være en garanti for en plads overalt i hele kommunen begrundet i, at forældre skal have størst mulighed for at vælge det de ønsker. Til forslaget om Forældre skal have mulighed for at skrive sig på venteliste og prioritere ønsker om dagtilbud både i familiens nærområde og i andre områder af kommunen ønsker 9 dette forslag gennemført. Dette tilgodeser både familier, som ønsker pasningstilbud tæt på bopælen og familier, der af andre grunde ønsker institutioner i andre områder i kommunen. Frit dagtilbudsvalg i kommunen kan have den konsekvens, at familier som ønsker plads tæt på bopælen ikke altid kan tilgodeses. Høringssvarene peger desuden på vigtigheden af, at børnene i nærmiljøet kan følges sammen videre i skolen. Omvendt er der 7 høringssvar, der peger på, at forældre frit skal kan skrive sig på venteliste blandt alle dagtilbud i kommunen. På disse to spørgsmål er der således ikke entydighed i høringssvarene. Med hensyn til den foreslåede administration af ventelisterne er tendensen tydeligere, idet 13 høringssvar peger på, at forslaget er en hensigtsmæssig og god løsning, for således at prioritere, at børn i nærområdet kan tilbydes plads tæt på familiens bopæl. 4 høringssvar argumenterer for, at familier skal have tilbudt den ønskede plads i kommunen, dog altovervejende således, at der tages hensyn til dokumenteret behov for aften/natpasning og søskende. Et par institutioner foreslår afstandskriterier i forhold til nærområdet herunder, at: søskendereglen bør gøres bredere til også at omfatte skilsmissefamilier med børn på forskellig bopæl søskendereglen udvides til også at omfatte dagplejebørn, som ønsker samme børnehave, hvori større søskende har gået men ikke længere går.

15 Side 14 Sammenfatning af de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 2 og høringssvarene i sin helhed er vedlagt som bilag 3 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at borgerne ydes en god service ved at fastholde den nuværende definition af pasningsgaranti, som garanti for en plads i familiens nærområde. Det er samtidig administrationens vurdering, at forslaget om, at forældre både får mulighed for at prioritere ønske om dagtilbud i familiens nærområde og i andre områder af kommunen tilgodeser både de forældre, der ønsker et bestemt dagtilbud til deres børn i kommunen og de forældre, der ønsker et dagtilbud i familiens nærområde. Med hensyn til administration af ventelisterne, vurderer administrationen, at den foreslåede prioriteringsrækkefølge vil være den mest hensigtsmæssige og som i videst mulige udstrækning tilgodeser flest mulige borgere i kommunen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at pasningsgarantien defineres som en garanti for en alderssvarende plads i familiens bopælsdistrikt/nærområde 2. at forældre skal have mulighed for at skrive sig på venteliste og prioritere ønsker om dagtilbud både i familiens nærområde og i andre områder i kommunen 3. at administration af ventelister til plads i dagtilbud sker i følgende prioriteringsrækkefølge under hensyntagen til behovsdato og længst anciennitet på ventelisten: Børn med dokumenteret behov for aften/nat pasning Søskende (med søskende menes søskende/børn på samme bopælsadresse) Børn i geografisk nærhed i forhold til familiens bopæl/nærområde (i udgangspunktet bopælsdistriktet) Børn fra andre områder/distrikter i kommunen Børn fra andre kommuner Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen godkendt.

16 Side Reviderede mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Ringsted Kommune Åben sag Sagsid: 18/21207 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag - Udkast til reviderede mål- og indholdsbeskrivelser for SFO (172984/18) 2 Bilag - alle høringssvar (176737/18) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages beslutning om reviderede mål- og indholdsbeskrivelser for kommunens skolefritidsordning (SFO). Beskrivelse af sagen Ifølge folkeskoleloven skal Byrådet fastsætte og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for SFOerne i kommunen. Dette skal ske efter indhentet udtalelser fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. I 2010 blev der første gang formuleret og godkendt mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne. Disse beskrivelser blev udformet efter bestemmelser, der fastsatte krav til indholdet. Blandt disse var, at det skulle fremgå, hvornår beskrivelserne skulle revideres. Byrådet besluttede, at beskrivelserne skulle revideres i ved Byrådets beslutning i 2014 blev det fastlagt, at beskrivelserne skulle revideres igen i Denne sag er således den 2. revision af beskrivelserne. Den 3. revision foreslås at være i En arbejdsgruppe bestående af skoleledere og SFO-ledere har sammen med skolecentret og ud fra de gældende bestemmelser, udarbejdet udkast til reviderede mål- og indholdsbeskrivelser gældende for samtlige SFOer i kommunen - se bilag. Dette udkast til beskrivelser har været i høring i skolebestyrelserne. Den videre proces efter Byrådets behandling er, at beskrivelserne gældende for samtlige SFOer sendes til den enkelte skoles SFO med henblik på, at den enkelte SFO beskriver hvordan de fælles for samtlige SFOer gældende beskrivelser omsættes i den pædagogiske praksis i SFOen. Den enkelte SFOs beskrivelse af dette indsendes til skolecenteret, som samler alle beskrivelserne i et samlet dokument, der offentliggøres på kommunens hjemmeside.

17 Side 16 Den aktuelle revision af beskrivelserne indeholder blandt andet krav om, at den i 2017 besluttede Strategi for fremtidens SFO i Ringsted Kommune afspejles i de pædagogiske aktiviteter, at SFOens formål er det samme som folkeskolens, men med de særlige tilgange og pædagogiske arbejdsmetoder, der kendetegner SFOens arbejde, at SFOen medvirker til implementering af kommunens Børne- og Ungepolitiks særlige områder om dannelse og uddannelse, om at møde børn med relevante udfordringer, sundhedsfremme, inkluderende fællesskaber og tværfagligt samarbejde. Herudover indeholder udkastet beskrivelser af samspillet mellem skolens undervisning, samarbejdet med forældre og SFOens aktiviteter, hvordan SFO kan etablere lektiehjælp og eventuelt lektiehjælp, hvordan SFO indgår i støtte til børn i udfordringer, hvordan SFO kan indgå i Åben Skole -aktiviteter og hvordan der skal være en god balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter. Som noget nyt skal det af beskrivelserne fremgå hvorvidt det er børnehavens læreplaner eller børnehaveklassens kompetenceområder der er læringsfokus i SFOens pædagogiske arbejde i perioden fra 1. maj til skolestart (kaldet Spireperioden ). Udkast til mål- og indholdsbeskrivelser har været i høring i skolebestyrelserne. Syv skolebestyrelser har indsendt høringssvar. Endvidere har SFO-ledergruppen indsendt et høringssvar. Disse er samlet i bilag. Hovedindholdet i høringssvarene er, at udkastet til mål- og indholdsbeskrivelserne er gode og at de indsendte høringssvar viser tilslutning til og anbefaling af disse. Nordbakkeskolens skolebestyrelse ønsker en uddybning af SFOs rolle i forhold til punkt 4 i beskrivelserne (Fra Børn- og Ungepolitikken: Møde alle børn og unge med relevante udfordringer ). Dette sker ved at præcisere/tilføje at SFO har en særlig mulighed og rolle i forhold til at igangsætte og tilbyde aktiviteter, der positivt udfordrer børnene i deres personlige udvikling. Disse aktiviteter ligger indenfor det fritidspædagogiske felt. Skolebestyrelsen spørger endvidere til, om alle SFoer har en plan A. Svaret her er ja. Vigersted skoles skolebestyrelse foreslår, at det i punkt 15 tydeligere fremgår, at det er den enkelte skolebestyrelse, der beslutter læringsfokus i Spireperioden. Dette præciseres i den endelige udgave. Inddragelse og høring En arbejdsgruppe med skoleledere og SFO-ledere har udarbejdet udkast til de fælles mål- og indholdsbeskrivelser og sendt dem til høring i skolebestyrelserne i november Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er efter administrationens vurdering hensigtsmæssigt at udkast til mål- og indholdsbeskrivelser godkendes og sendes videre til den enkelte SFO for beskrivelse af omsætning i den pædagogiske praksis. Udkast til de fælles beskrivelser vurderes, at være et godt grundlag til understøttelse af folkeskolens formål, til omsætning af den vedtagne SFO-strategi samt til den enkelte SFOs selvstændige planlægning af den pædagogiske praksis ud fra SFOens egne forudsætninger og fokusområder. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der foretages en revision igen i 2022 idet folkeskolen og hele det pædagogiske felt er i udvikling. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at de indkomne høringssvar indgår i det videre arbejde 2. at udkast til mål- og indholdsbeskrivelser godkendes

18 Side 17 Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen anbefales godkendt med bemærkning om, at der udarbejdes nye mål- og indholdsbeskrivelser igen i Udvalget ønsker en orientering omkring arbejdet med lektiehjælp og bevægelse i SFO erne.

19 Side Danmarkskortet over fejl i klagesager ved Ankestyrelsen Åben sag Sagsid: 18/19057 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Danmarkkortet - socialområdet 2018 (157285/18) 2 Danmarkskortet - voksenhandicapområdet 2018 (157286/18) 3 Danmarkskortet - børnehandicapområdet 2018 (157287/18) 4 Læsevejledning til danmarkskort. (142877/18) Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering X x X X X Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen forelægges til orientering på baggrund af en ændring af retssikkerhedsloven, som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle Ankestyrelsens statistik over omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser. Beskrivelse af sagen I april 2018 offentliggjorde Børne- og Socialministeriet for anden gang det såkaldte danmarkskort over omgørelsesprocenterne på social- og børneområdet i sager, hvor Ankestyrelsen i 2017 har behandlet en borgers klage over en kommunal afgørelse. Folketinget vedtog i juni 2018 en ændring af retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 79 b), som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet offentliggøres. Ændringen trådte i kraft den 1. juli På den baggrund fremlægges danmarkskortet over omgørelsesprocenterne for byrådet i Ringsted Kommune. I det følgende gives forklaring af, hvordan statistikken i danmarkskortet skal læses. Herefter redegøres der i en tabel for den opgjorte omgørelsesprocent for Ringsted Kommunes afgørelser, som danmarkskortet viser. Tre forskellige danmarkskort Der er i virkeligheden tale om tre forskellige danmarkskort : Et kort viser omgørelsesprocenten overordnet for sager på alle bestemmelser ( er) i serviceloven, hvor man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. På de to øvrige kort har man zoomet ind på nogle specifikke underområder indenfor det, som er omfattet at det generelle billede i det første overordnede danmarkskort. Børnehandicapområdet er et af disse underområder man har udvalgt, og et af danmarkskortene viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på de af servicelovens paragraffer, som vedrører børnehandicapområdet. Voksenhandicapområdet er det andet underområde, man har udvalgt, og det sidste af danmarkskor-

20 Side 19 tene viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på de af servicelovens paragraffer, som vedrører voksne handicappede dvs. handicappede der er fyldt 18 år. Ankestyrelsens reaktionsmuligheder Ved opgørelsen af tallene er der taget udgangspunkt i de tre typer af resultater, som Ankestyrelsen kan komme frem til ved sine afgørelser: 1. Stadfæstelse Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der er ingen ændringer for borgeren, der klager. 2. Hjemvisning Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Denne mulighed bruges f.eks. hvis Ankestyrelsen ikke mener kommunen har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen og undersøgt den godt nok. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at udfaldet af kommunens afgørelse er forkert (f.eks. at borgeren havde ret til en ydelse), men at grundlaget for afgørelsen var forkert eller utilstrækkeligt. Ved en hjemvisning vil Ankestyrelsen typisk ikke have forholdt sig til selve udfaldet af afgørelsen. Derfor er det ikke unormalt, at kommunen, når den genoptager sagen og eksempelvis undersøger forholdene nøjere, kommer frem til det samme resultat som tidligere - f.eks. at borgeren ikke har ret til den ansøgte ydelse eller hjælp, fordi betingelserne for at bevillige fortsat ikke er opfyldt. 3. Ændring/ophævelse Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer eller ophæver derfor kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse var forkert (helt eller delvist). Ser Ankestyrelsen alle Ringsted Kommunes afgørelser? Det er vigtigt at bemærke, at Ankestyrelsen ikke ser alle de sager, som kommunerne behandler og træffer afgørelse i. Tallene fra Danmarkskortet baserer sig kun på de sager, hvor borgeren har klaget til Ankestyrelsen indenfor klagefristen, og hvor Ankestyrelsen derved har fået lejlighed til at gå ind i sagen. Tallene fra Ankestyrelsen, som danmarkskortene baserer sig på, vedrører 101 af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen i 2017 tog stilling til. Administrationen kan oplyse, at de elektroniske systemer, der arbejdes med i forvaltningen, ikke på nuværende tidspunkt giver mulighed for en registrering af det nærmere antal afgørelser, som kommunen træffer. Administrationen skønner, at Ringsted Kommune i 2017 traf i størrelsesordenen afgørelser efter servicelovens regler. Afgørelserne er truffet hhv. i Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og i Børne- og Familierådgivningen, hvor der tilsammen er truffet i størrelsesordenen afgørelser. I Social- og Sundhedscenteret er der truffet i størrelsesordenen afgørelser. Ankestyrelsen har således alene haft lejlighed til at se og tage stilling til omkring 1 % af kommunens afgørelser. Overblik over omgørelsesprocenten Det sociale område generelt Omgørelsesprocenten Ringsted Kommune 63 % - medhold 37 % - omgørelse Ændret: 17 % Hjemvist: 20 % Antal sager: 101 Omgørelsesprocenten Landsgennemsnit 62 % - medhold 38 % - omgørelse Ændret: 29 % Hjemvist: 9 %

21 Side 20 Børnehandicapområdet Voksenhandicapområdet 48 % - medhold 52 % - omgørelse Ændret: 30 % hjemvist: 21 % Antal sager: % - medhold 14 % - omgørelse Ændret: 10 % Hjemvist: 5 % Antal sager: % - medhold 52 % - omgørelse Ændret: 35 % Hjemvist: 17 % 79 % - medhold 21 % - omgørelse Ændret: 17 % Hjemvist: 4 % Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Ankestyrelsens tal viser, at omgørelsesprocenten for Ringsted Kommune ikke er højere end landsgennemsnittet, men generelt ligger en smule under. Det er desuden administrationens opfattelse, at det er vigtigt at se statistikken for danmarkskortet i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser, og at tallene er udtryk for, at der for Ringsted Kommunes vedkommende klages over cirka 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 37 % er således ikke udtryk for, at 37 % af alle Ringsted Kommunes afgørelser efter serviceloven er fejlbehæftede eller forkerte, men kun udtryk for den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Hertil kommer, at man på baggrund af tallene kun kan fastslå, at Ankestyrelsen har været decideret uenig i udfaldet af 17 % af de af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen har set på dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse. I de 20 % af sagerne, hvor Ankestyrelsen har hjemvist sagen til fornyet behandling i Ringsted Kommune, er der som allerede nævnt ikke nødvendigvis tale om, at Ankestyrelsen har taget stilling til eller været uenig i udfaldet af Ringsted Kommunes afgørelse, men blot om, at Ankestyrelsen har fundet, at sagsbehandlingen i et vist omfang har været utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Indstilling Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning med bemærkningen om, at udvalget fremadrettet ønsker en registrering af klagesager til ankestyrelsen på ældreområdet med henblik på en mere detaljeret orientering. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning med bemærkningen om, at udvalget fremadrettet ønsker en registrering af klagesager til ankestyrelsen på børnehandicapområdet og det sociale område generelt - med henblik på en mere detaljeret orientering.

22 Side Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etablering af FGU uddannelse på Campusskolen Åben sag Sagsid: 18/22533 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges for stillingtagen til anlægsbevilling til etablering af Forberedende Grunduddannelse (FGU). Beskrivelse af sagen Et flertal i Folketinget vedtog i oktober 2017, at etablere den nye forberedende grunduddannelse (FGU) for unge under 25 år. FGU uddannelsen skal erstatte produktionsskolerne. Byrådet har den 8. oktober pkt. 2 besluttet, at det vil være op til bestyrelsen i den nye FGU-institution at træffe beslutning om løsningsforslaget på Campusskolen anvendes eller om institutionen kan finde finansieringsmuligheder til alternative muligheder, som f.eks. nybygning eller leje af andre lokaler. I budgetforliget for 2019 har Byrådet afsat 8,0 mio. kr. til etablering af FGU, samt kr. 1. mio. til forbedringer på Campusskolen, hvis bestyrelsen for FGU valgte at placere FGU på Campus. Den nye bestyrelse for FGU har den 16. november 2018 under punkt 5.2 med stemmerne 8 for og 1 imod vedtaget, at anvende løsningsforslaget om at placere FGU-skolens produktionsog erhvervespor i kommunale lokaler på Campusområdet, samt at almensporet placeres i lejede lokaler på VUC. Administrationen har indgået aftale med arkitekt, om totalrådgivning, vedrørende udarbejdelse af byggeprogram og deltagelse i udbudsfasen samt kontrahering med hovedentreprenør. For sikring af, at Campusskolen og FGU ønsker og forventninger sikres, afholdes der månedlige projektmøder, hvor Campusskolens leder og arbejdsmiljørepræsentant samt den kommende leder af FGU vil være inviteret med til. Ud over disse møder afholdes der styregruppemøder ca. en gang hver måned. Jf. Tilbudsloven 15 skal offentlige tjenesteydelser (rådgivning) sendes i udbud, hvis den samlede tjenesteydelse overstiger kr

23 Side 22 Da ydelserne til arkitekten i skitseprojektet samt i projekteringsprojektet samlet koster kr skal rådgiverydelsen under selve byggeriet af FGU skolen sendes i udbud. Udbuddet af rådgivertilsynet til ombygningen foretages i foråret 2019, når hovedentreprenøren er fundet ved licitationen. Det forventes at udgifterne i forbindelse med skitse- og byggeprojektet samt intern honorar og øvrige rådgivere vil beløbe sig således: Allerede afholdte rådgiverudgifter til ERIK Arkitekter i forbindelse med projekt for politisk behandling af FGU i 2018 Rådgivning i forbindelse med byggeprojektet Byggeprogram Bygningstegninger Tilbudsfase Kontrahering Øvrig rådgivning og konsulentbistand Miljøscreening Entrepriseforsikring Landmåler Geotekniker Justering af projektforslag Udbud af fase 3 Internt honorar Projektledertimer I alt kr kr kr kr kr. Der pågår i øjeblikket planlægning af det videre forløb, og der vil frem til og med første kvartal 2019 blive afholdt brugermøder og der vil ske en projektering af de nye lokaler på Campus og på FGU. Det endelige projektforslag forventes at blive sendt i udbud i slutningen af 1. kvartal 2019 Inddragelse og høring Campusskolen, FGUs bestyrelse samt øvrige interessenter vil blive inddraget under udarbejdelsen af byggeprogrammet. Økonomi Der er afsat et rådighedsbeløb på 9,0 mio. kr. til etablering af FGU på Campusskolen. Der søges om en anlægsbevilling til udgiften på kr. til projektering og andre rådgiverydelser. Anlægsbevillingen foreslås finansieret af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Vurdering Administrationen vurderer at frigivelse af midler til udgifter i forbindelse med bygherrerådgivning og videre arbejde med opførelsen af FGU på Campus er vigtig for, at processen uhindret kan fortsættes med henblik på, at det konkrete byggeri kan starte i løbet af sommeren Indstilling Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at orienteringen tages til efterretning

24 Side 23 Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget, 1. at, der gives en anlægsbevilling på kr. til udgifter i forbindelse med bygherrerådgivning og videre arbejde med etableringen af FGU 2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker løbende orientering om projektet på Campusskolen.

25 Side Orientering fra formand og direktør december 2018 Åben sag Sagsid: 17/26455 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Intet.

26 Side Midler til, og evaluering af Sommersjov-aktiviteter Åben sag Sagsid: 18/8 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: 1 Bilag - Evaluering af Sommersjov 2018 til udvalg (143268/18) 2 Sommersjov 18_opslag.pdf (73651/18) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Børne- og Undervisningsudvalget beslutte om man ønsker at afsætte midler til sommerferieaktiviteter i 2019 der er målrettet børn i SFO-alderen. får Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget en evaluering af Sommerferieaktiviteterne i Beskrivelse af sagen Sommersjov er aktiviteter, der tilbydes til børn og unge fra Ringsted Kommune i skolernes sommerferie. Aktiviteterne udbydes af kommunale institutioner (Ungdomsskolen, SSP, biblioteket, Kulturhuset og Team Fritid og Frivillighed), Ringsted Museum og af foreningslivet. Administrationen har udarbejdet en evaluering af Sommersjov Evalueringen fremgår af bilag. Folderen der beskriver aktiviteterne, er også vedlagt som bilag. Børne- og Undervisningsudvalget har haft afsat en budgetramme på kroner i Børne- og Undervisningsudvalget støtter de aktiviteter der er målrettet til børn i SFO-alderen, så denne aldersgruppe også får tilbudt aktiviteter. Kultur- og Fritidsudvalget har afsat en budgetramme på kroner i Folkeoplysningsrådet har afsat en budgetramme på kroner i Såfremt det besluttes at fortsætte ordningen i 2019, anbefales følgende budgetrammer: kr. fra Børne- og Undervisningsudvalget. Beløbet disponeres fra ITrygsæk og øvrige undervisningsmidler kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget (del af budgetrammen) X X

27 Side kr. fra Folkeoplysningsrådet Sagen forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget (beslutning om bevilling) Kultur- og Fritidsudvalget (orientering) Folkeoplysningsrådet (orientering) Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at aktiviteterne i Sommersjov bidrager positivt til at kommunens børn og unge får mulighed for at prøve nye aktiviteter, få nye oplevelser og møde andre børn og unge i Ringsted. Endvidere er det vurderingen, at aktiviteterne er en god rekrutteringsbase og udstillingsvindue for både institutioner og foreninger. Aktiviteterne understøtter derved væsentlige elementer i såvel Børne- og Ungepolitikken som i Puls, sjæl og samarbejde (Kultur, Fritids- og Frivillighedspolitikken). Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Børne- og Undervisningsudvalget bevilliger kroner til Sommersjov-aktiviteter. Beløbet disponeres fra kontoen IT-rygsæk og øvrige undervisningsmidler. 2. at Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tager evalueringen til efterretning. Beslutning i Folkeoplysningsrådet den Til efterretning. Ej til stede: Charlotte Skaaning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen godkendt med bemærkning om, at den fremadrettede finansiering af Sommersjov indgår i budgetforhandlingerne.