Biskoppen over Københavns Stift.

Transkript

1 Biskoppen over Københavns Stift Indstillinger i sagen Biskoppen har med brev af 3. april 2013 indstillet, at Ansgarkirken tages ud af folkekirkelig drift senest pr. 31. december Provstiudvalget for Bispebjerg-Brønshøj Provsti støtter biskoppens indstilling. Menighedsrådet for Ansgarkirkens Sogn har i breve af 11. juni 2012 og 10. januar 2013 samt ved møde i Kulturministeriet den 23. august 2013 erklæret sig uenig i biskoppens indstilling om, at Ansgarkirken tages ud af brug som kirke. Kirkefondet har hjemfaldsret til Ansgarkirken i tilfælde af, at kirken tages ud af brug som kirke. Frederiksholms Kanal 21 Postboks 1220 København 2123 K København K Telefon Telefax e-post km@km.dk Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Dato: 13. september 2013 Gældende ret Hjemlen til at lukke en kirke er fastsat i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Det fremgår af bestemmelsen, at Opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af ministeren for ligestilling og kirke. Nedbrydning omfatter både den fysiske tilintetgørelse af en kirke samt nedlæggelse, hvor kirken tages ud af brug som kirke. Den formelle nedlæggelse af en kirke sker i henhold til en retssædvane ved kgl. resolution efter indstilling fra ministeren for ligestilling og kirke. En sag om lukning af en kirke er hidtil begyndt med, at menighedsrådet træffer beslutning om at indstille kirken til lukning. Menighedsrådets beslutning er herefter behandlet i provstiudvalget og hos biskoppen, som på det foreliggende grundlag har udarbejdet en indstilling til ministeren. Det har herefter været de kirkelige myndigheders indstilling, som har dannet grundlag for ministerens indstilling til Dronningen. Der er ingen regler, sædvane eller fortilfælde for en situation, hvor initiativet til at lukke en kirke udspringer af biskoppens ønske, og hvor menighedsrådet er uenig i biskoppens indstilling om lukning af kirken. Menighedsrådet har ingen vetoret i spørgsmålet om lukning af en kirke, da vetoret for menighedsrådet forudsætter, at der er en direkte og utvetydig hjemmel hertil. Dette er ikke tilfældet ved kirkelukninger. Ministeren har derfor mulighed for at lukke en kirke mod menighedsrådets indstilling. Der er imidlertid skabt en tradition for, at et menighedsråd bliver hørt i forskellige sammenhænge, hvilket også er tilfældet i denne sag, jf. nedenfor i afsnittet Den konkrete sag.

2 I den kirkelige lovgivning er der ikke fastsat regler om, hvordan ministeren skal nå frem til sin beslutning om at indstille til Dronningen, at en kirke skal lukkes, i et tilfælde, hvor der er uenighed mellem menighedsrådet og biskoppen. Side 2 Afgørelsen træffes således på baggrund af ministerens forvaltningsmæssige skøn. Den konkrete sag Biskoppens indstilling i brev af 3. april 2013 Biskoppen indstiller, at Ansgarkirken tages ud af folkekirkelig drift senest pr. 31. december Som led i indstillingen har biskoppen fremlagt statistisk materiale for Ansgarkirken. I sin indstilling sammenholdt med høringsbilag 2 lægger biskoppen vægt på følgende statistiske oplysninger: Efter et fald i folketallet fra i 1961 til i 1986 er folketallet i sognet atter steget til i Folketallet er pr. 1. januar Antallet af medlemmer af folkekirken er i perioden 1998 til 2011 faldet fra til medlemmer Medlemsprocenten var i % og i %. Til trods for stigning i folketallet ses en fortsat nedgang i medlemstallet, og medlemsprocenten er faldet med 13 % siden I perioden udgør faldet 6 %. Det gennemsnitlige fald i medlemsprocenten i provstiet ligger i perioden på 8 % og for samtlige sogne i Københavns kommune er faldet på ca. 6 % i den nævnte periode. Medlemsprocenten er pr. 1. januar %. Med 23 dåb og 163 fødte i sognet i 2011 ligger dåbsprocenten i 2011 på 14 %. Dåbsprocenten er under middel såvel i forhold til gennemsnittet for provstiets sogne (33 %) som i forhold til gennemsnittet for alle sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner (50 %). Det samlede antal kirkelige handlinger (vielser/velsignelser og kirkelige begravelser) er i perioden 1986 til 2011 faldet fra 184 til 44. Antallet af kirkelige handlinger er under middel i forhold til de øvrige sogne i både provstiet (76) og Københavns og Frederiksberg kommuner (75). Nedgangen afspejler ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning med en større andel af unge og færre ældre indbyggere. Det samlede antal gudstjenester var i 2011 på 62 med gennemsnitligt 44 deltagere. I forhold til gennemsnittet for provstiets sogne (50) ligger den samlede gudstjenestedeltagelse i Ansgarkirken lidt under middel, og under middel i forhold til gennemsnittet for sognene i Københavns og Frederiksbergs kommuner (61)

3 Højmesser uden dåb (antal 14) her er gudstjenestedeltagelsen på middel niveau (57) i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet (59), og middel/lidt under middel i forhold til gennemsnittet for alle sogne i København og Frederiksberg kommuner (61). I forbindelse med højmesser må der tages højde for, at der i 2011 alene blev holdt sædvanlig højmesse 1 gang månedligt kl , og at antallet af sognebørn, der søger den traditionelle højmesse, derfor i højere grad koncentreres her med den følge, at det gennemsnitlige deltagerantal kommer op på 57. Antallet af altergæster ligger væsentligt under middel (720) i forhold til det gennemsnitlige antal altergæster i provstiet (1.927) og det gennemsnitlige antal altergæster for alle sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner (2.584). Der er afholdt 13 koncerter med gennemsnitligt 52 deltagere. Det gennemsnitlige koncertantal og deltagerantal i provstiet ligger for 2011 på henholdsvis 11 koncerter og 80 deltagere. For sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner er de tilsvarende gennemsnitstal for koncerter og 100 deltagere. Der er gennemført i alt 154 aktiviteter i sognegården/kirken med gennemsnitligt 31 deltagere pr. aktivitet. Provsten oplyser, at aktiviteterne i indberetningsskemaets pkt. 16 n (værested m.m.) ikke er kirkens eget arbejde. Bortses der herfra, udgør det samlede antal aktiviteter herefter 104 med gennemsnitligt 26 deltagere pr. aktivitet, og ligger således under middel for så vidt angår antallet af aktiviteter og deltagermæssigt ca. midt i mellem det gennemsnitlige deltagerantal for provstiets sogne (23) og sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner (32). Biskoppen bemærker, at der i sognets statistiske indberetningsskema for 2011 samt i menighedsrådets høringssvar nævnes en række aktiviteter, der ikke er menighedsrådets eller kirkens egen aktiviteter, og som derfor ikke tillægges vægt i indstillingen. Side 3 For 2010 ligger driftsudgiften pr. medlem i Ansgarkirkens Sogn på 550 kr., hvilket er lavere både i forhold til den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem for sognene i provstiet (882 kr.) og i forhold til den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem for sognene i København og Frederiksberg kommuner (1.165 kr.). For perioden 2006 til 2010 ligger den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem i Ansgarkirkens Sogn (558 kr.) lavere både i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet (860 kr.) og i forhold til gennemsnittet for samtlige sogne i København og Frederiksberg kommuner (1.092 kr.). Biskoppen henviser til, at de statistiske oplysninger dokumenterer, at der er tale om et sogn med en fortsat dalende medlemsprocent, en meget lav dåbsprocent og en lav tilslutning til kirkelige handlinger. Endvidere er der et lavt aktivitetsniveau i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet og i Københavns og Frederiksberg kommuner som sådan.

4 Biskoppen henviser endvidere til, at der er et lavt aktivitetsniveau i sognet i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet og i Københavns og Frederiksberg kommuner som sådan. Side 4 For så vidt angår gudstjenestedeltagelsen ved højmesse uden dåb er deltagelsen middel, men det indgår her, at der kun holdes en månedlig gudstjeneste uden dåb, og at antallet af sognebørn, der netop søger den traditionelle højmesse, derfor i højere grad koncentreres her. Deltagelsen i hverdagsgudstjenester og børne- og familiegudstjenester er lavere end deltagelsen i højmesse uden dåb. Og alt i alt ligger den samlede gudstjenestedeltagelse fortsat lidt under middel i forhold til gennemsnittet for provstiets sogne og sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner. Biskoppen finder ikke, at aktiviteter som koncerter og sangaftener selvstændigt kan begrunde en opretholdelse af et sogn og en kirkebygning, og det er efter biskoppen opfattelse ikke en opgave for den kirkelige ligning at sikre udefrakommende brugere gode lokalefaciliteter. Sognets hjemmeside tegner, ifølge biskoppen, et billede af et almindeligt arbejdende folkekirkeligt sogn år Der er ikke tale om et sogn eller en menighed med en særlig profil, som alene af denne grund kan begrunde en opretholdelse af kirken og sognet. Høring af menighedsrådet Menighedsrådet for Ansgarkirkens Sogn er som nævnt uenig i, at Ansgarkirken tages ud af folkekirkelig drift. Menighedsrådet har bekræftet denne holdning på et møde med mig den 23. august 2013, jf. nedenfor. Menighedsrådet er blevet inddraget i sagen både i forbindelse med høringen om debatoplægget og i forbindelse med høringen om høringsbilag 1 og 2. Høring vedr. debatoplægget Stiftsrådet fremlagde i april 2012 et debatoplæg for bispeembedet med forslag om, at i alt 17 kirker skulle tages ud af folkekirkelig brug i København og Frederiksberg kommuner dels for at kunne imødekomme fremtidens krav til folkekirken, dels for at reducere udgifterne til folkekirken i de to kommuner. Bispeembedet tilsluttede sig debatoplæggets forslag, og debatoplægget blev herefter udsendt til de berørte kirker, menighedsråd og præster den 20. april 2012 med mulighed for afgivelse af bemærkninger inden den 15. juni Det fremgår af debatoplægget, at Ansgar-Kapernaum-Tagensbo Pastorat fungerer i dag som en enhed, hvor der deles pastorale ressourcer. Pastoratet skal fremover kirkeligt betjenes ud fra Kapernaums Kirke, der er centralt beliggende i pastoratet og desuden er beliggende på et hovedstrøg. Da det kirkelige liv, trods stor arbejdsindsats, har haft

5 vanskeligt ved at nå et acceptabelt niveau, mener vi, at arbejdet bør koncentreres om det ene kirkehus. Det gælder for alle tre kirker, at det er vanskeligt at samle den fornødne folkelige interesse: det viser sig i for ringe tilslutning til de almindelige gudstjenester i forhold til de ressourcer, der bruges på dem, og det viser sig i ikke-fuldtallige menighedsråd. Derfor er kirkerne allerede nu i gang med forberedelser til et fælles menighedsråd i pastoratet, og med et intensiveret samarbejde imellem kordegnene. Selvom alle tre kirker kan fremvise enkelte aktiviteter og gudstjenester, der har sin faste lille menighed, så mener vi, at det er nu, det store træk skal gøres, så vi kan få 1) én kraftfuld kirke, i stedet for tre mindre besøgte kirker, og 2) ét stærkt menighedsråd, som kan skabe én velfungerende arbejdsplads, hvor der nu på forskellig vis arbejdes med udfordringer rent personalemæssigt i alle tre kirker. Ved Ansgar Kirke er der dispenseret for to menighedsrådsmedlemmer. Ved Kapernaum ligeledes for to og i Tagensbo er der dispenseret for fire menighedsrådsmedlemmer. Side 5 Med brev af 11. juni 2012 har menighedsrådet afgivet bemærkninger til debatoplægget, og menighedsrådet tilkendegiver, at argumentationen i oplægget ikke afspejler det aktuelle billede i sognet, og rådet kan derfor ikke acceptere, at der træffes afgørelse om lukning på et ufuldstændigt grundlag. Rådet anfører, at deltagerantallet til søndagshøjmesserne har været aftagende som følge af ændringer i demografien gennem de seneste 10 år, men at der nu er flyttet en del børnefamilier til sognet, som ikke er typiske højmessedeltagere, men som er interesserede og deltagende i nye tiltag. Sognet er i stærk forandring. Menighedsrådet oplyser, at Ansgarkirken er beliggende i et socialt udsat område, hvorfor rådet finder det væsentligt at nå så mange som muligt med det kristne budskab. Rådet anfører, at der i ugens løb er hundredevis af mennesker, der passerer igennem kirkens mødelokaler til kirkens egen aktiviteter og til aktiviteter i andre sammenhænge (Stressafgudstjenester, Anonyme Narkomaner, Cæciliekoret, Gospel Church m.fl.). Rådet oplyser videre, at man har søgt at tilpasse kirken til den ændrede situation i sognet ved at finde nye tidspunkter for nye gudstjenester. Rådet forventer, at der er brug for Ansgarkirkens lokalemæssige ressourcer, da Kapernaumskirken ikke har de samme ressourcer, som Ansgarkirken kan tilbyde. Menighedsrådet anfører, at kirken er grøn kirke og bl.a. derved har formået at tilpasse sig nutidens krav og behov. Rådet finder, at man efterlever den visionsdel, som anføres i debatoplægget om at være under forandring og gøre nytte i tiden, der kommer. Menighedsrådets bemærkninger til høringsbilag 1 og 2 I forlængelse heraf udarbejdede bispeembedet et høringsmateriale, som blev udsendt til menighedsrådene den 9. november 2012 med frist for afgivelse af høringssvar den 16. januar Høringsmaterialet var opdelt i 2 dele bestående dels af en generel beskrivelse af den demografiske udvikling i København og på Frederiksberg, udviklingen i

6 medlems- og dåbsprocenten, en vision for Københavns Stift samt redegørelse for den anvendte model til analyse af den enkelte kirke (høringsbilag 1), dels en konkret gennemgang af den enkelte kirke ud fra den anvendte analysemodel og afsluttende med bispeembedets bemærkninger til menighedsrådets svar på debatoplægget (Høringsbilag 2). Side 6 I biskoppens kommentar til menighedsrådets høringssvar på debatoplægget i høringsbilag 2 anfører han bl.a. med henvisning til de statistiske oplysninger, at det gudstjenesteliv, kirkelige handlinger og kirkelige aktiviteter, der er ved kirken, efter hans opfattelse ikke kvalificerer kirken frem for andre til at fortsætte som kirke. Biskoppen anfører, at han ikke er enig i, at der er tale om et omfattende aktivitetsniveau, idet niveauet er under middel, jf. de af biskoppen fremlagte statistiske oplysninger. Biskoppen peger endvidere på, at det ikke bør være en opgave for den kirkelige ligning at opretholde driften af en kirkebygning for at sikre udefrakommende aktiviteter gode lokalefaciliteter. Samtidig henviser han til, at der er tale om aktiviteter, der ikke nødvendigvis er bundet til Ansgarkirken som sådan, men aktiviteter, som bør kunne videreføres ud fra nabokirkerne i en ny sognesammenhæng. Menighedsrådet udtaler med høringssvar af 10. januar 2013 på høringsbilag 1 og 2, at rådet er bekendt med biskoppens og provstens syn på Ansgarkirken (som en forhenværende kirke). Rådet anfører, at det som udgangspunkt er menighedsrådet, som lukker en folkekirke, men at de midler, som er nødvendige for driften, kan udeblive, samt at der til tider kan træffes politiske beslutninger, som menighedsrådet ikke kan sidde overhørigt. Biskoppen bemærker hertil, at han er enig i, at lukning af kirker hidtil alene er gennemført på baggrund af indstilling fra det lokale menighedsråd, men at han finder, at den situation, som folkekirken i København og på Frederiksberg er i, i dag, nødvendiggør, at der tages skridt til at tilpasse kirken til de aktuelle demografiske forhold, og at der er opbakning fra provstiudvalget, provsten og stiftsrådet til en lukning. Menighedsrådet anfører, at mange af de forandringer, som kirken allerede har gennemgået, betyder, at kirken de næste år vil være på forkant med mange af de tiltag og forandringer, som folkekirken kræver for at overleve. Rådet henviser til biskoppens vision og påpeger, at kirken de senere år har gennemgået mange forandringer og tiltag for at være en åben kirke, hvor mennesker mødes og er sammen på forskellig vis. Selvom kirken er udpeget til lukning, har menighedsrådet og medarbejdere således formået at nytænke og tilpasse sig de behov, som Nordvest-kvarteret kræver. Menighedsrådet anfører videre, at opgaverne netop løses anderledes, og at der arbejdes med forskellige gudstjenesteformer og prædikener for at møde nutidens og fremtidens mennesker, der hvor de er. Biskoppen bemærker hertil, at han er enig i, at menighedsrådet og præsterne gennem de seneste år har arbejdet med en fornyelse af gudstjeneste- og prædikenformerne ved kirken, og at kirken har forsøgt at tilpasse sig de ændrede behov i sognet, hvilket også synes afspejlet i den stigning, der har været til guds-

7 tjenesterne fra 2010 til Biskoppen oplyser, at den samlede gudstjenestedeltagelse i sognet imidlertid fortsat er lidt under middel i forhold til gennemsnittet for provstiets sogne og under middel i forhold til gennemsnittet for alle sogne i København og Frederiksberg, ligesom antallet af aktiviteter ved kirken ligger under middel. Side 7 Biskoppen finder, at det derfor er nødvendigt at forholde sig til, om de eksisterende ressourcer anvendes korrekt, og om der ved en sammenlægning med Tagensbo og Kapernaum sogne kan skabes et kirkeligt kraftfelt med Kapernaumskirken i centrum, bl.a. ud fra kirkens centrale beliggenhed på et hovedstrøg. Menighedsrådet anfører videre, at man finder det foruroligende, at der ikke tages hensyn til det behov, som den lokale befolkning i området har brug for, og rådet henviser her til, at to menighedsbørnehaver vil miste lokalefaciliteter og en månedlig børnegudstjeneste. Biskoppen bemærker hertil, at børnehaverne er blevet lagt sammen til én, at børnehaverne består af to afdelinger beliggende i lokaler adskilt fra kirken, samt at børnehaven har lånt lokaler i kirken ca. 50 gange. Såfremt pladsforholdene i Kapernaumskirken muliggør det, bør det ifølge biskoppen fortsat være muligt for børnehaven at låne lokaler, og børnehaven vil have mulighed for at deltage i børnegudstjenester i Kapernaumskirken i stedet for, med henvisning til, at de gode aktiviteter videreføres i Kapernaumskirken. Biskoppen bemærker videre, at afstanden mellem Ansgarkirken og Kapernaumskirken er ca. 500 m. Menighedsrådet finder, at kirken danner et naturligt centrum i kvarteret, og at man i samarbejde med kommunen arbejder på forskønnelse af området omkring kirken. Biskoppen bemærker hertil, at kirkebygningens beliggenhed midt i kvarteret også gør bygningen attraktiv til andre formål, fx kulturhus. Menighedsrådet peger videre på en ændret befolkningssammensætning i sognet med et fald i den ældre trofaste skare af kirkegængere, men med en tilgang af nybagte forældre og børn og unge, som bl.a. deltager i kirkens Åbent Husarrangementer. Hertil bemærker biskoppen, at den ændrede befolkningssammensætning også afspejler sig i kirkens tilbud med flere tilbud rettet mod børn og deres forældre, men biskoppen finder, at der er tale om aktiviteter, der ikke nødvendigvis er bundet til Ansgarkirken, og som bør kunne gennemføres ud fra Kapernaumskirken. Rådet oplyser, at kirken i en lang årrække har huset folk fra andre menigheder, men at samarbejdet ikke har givet en større forståelse for kirkens eksistens, hvorfor der nu hver anden søndag (ud over egne tjenester) er gudstjeneste sammen med andre kristne og ikke hver for sig. Biskoppen noterer sig dette, og at menighedsrådet har opsagt samarbejdet med Byens Valgmenighed med udgangen af marts Byens Valgmenighed har hidtil fejret gudstjeneste i kirken tre søndage i måneden.

8 Menighedsrådet anfører, at der er mange former for folkekirker, at kirken skal tilpasse sig den aktuelle situation, og at man skal fokusere på den gode historie og ikke på begrænsninger. Side 8 Biskoppen bemærker, at han er enig i, at man ikke skal se på begrænsninger, og at det er en udfordring for menighedsrådet at se positivt på mulighederne ved et fremtidigt kirkeligt arbejde ud fra Kapernaumskirken til gavn for hele Nordvest-kvarteret. Biskoppen nævner, at sammenlægningen vil kræve en række ressourcer til ombygning af Kapernaumskirken, men samtidig vil der være mulighed for at skabe en ny og moderne ramme om det kirkelige liv, som kan tilgodese de gode aktiviteter, som herefter samles her. Udtalelse fraprovstiudvalget for Bispebjerg-Brønshøj Provsti og fra provsten for Bispebjerg-Brønshøj Provsti Provstiudvalget for Bispebjerg-Brønshøj Provsti udtaler med brev af 16. januar 2013, at Ansgarkirken er et sted for nytænkning og kreativitet i forhold til at løse opgaven at være folkekirke i Nordvest-kvarteret og møde nutidens mennesker der, hvor de er. Der arbejdes med gudstjenesteformer og med anderledes måder, hvorpå man kan tiltrække og møde folk fra lokalområdet. Provstiudvalget understreger, at erfaringer med denne måde at være folkekirke på ikke må gå tabt i strukturændringsprocessen. Provstiudvalget bakker op om, at kirken tages ud af brug, og begrunder dette med, at de mange gode tiltag kan flyttes til Kapernaumskirken (500 m væk), og at det trods de mange gode tiltag ikke er muligt at se bort fra, at det med så få kirkelige handlinger er svært at forsvare udgifter til drift og personale. Udvalget henviser også til, at Kapernaumskirken har den bedste placering midt i pastoratet og synlig på en befærdet hovedtrafikåre. Provsten for Bispebjerg-Brønshøj Provsti tilslutter sig med brev af 16. januar 2013 provstiudvalgets udtalelse. Møde mellem menighedsrådet og kulturministeren Som led i sagens behandling blev der den 23. august 2013 afholdt møde mellem menighedsrådet og kulturministeren. På mødet tilkendegav menighedsrådet, at rådet ikke ønsker Ansgarkirken taget ud af brug som kirke. Menighedsrådet gav udtryk for, at kirken har en god beliggenhed og er den største kirke i pastoratet. Der er efter rådets opfattelse tale om en velfungerende kirke med et godt bagland. Kirken er en åben kirke (et naturligt fristed), som bruges til mere end kirke, og som repræsenterer, hvordan den danske folkekirke ser ud i dag. Menighedsrådet henviste til de forskellige aktiviteter, som kirken tilbyder. Menighedsrådet nævnte, at kirken er en af de billigste kirker i stiftet, og at kirken ligger i et socialt belastet område, med mange fattige, studerende, enlige

9 mv., i et multireligiøst/kulturelt område, hvor der netop er behov for støtte og opbakning, og hvor der netop er behov for, at kirken viser sig fra sin kristne side. Side 9 Menighedsrådet gav endvidere udtryk for, at rådet ikke har fundet anledning til at indtræde i menighedsrådssamarbejde med Kapernaums Kirke og Tagensbo Kirke. Rådet oplyste også, at planerne om et fælles kordegnekontor stadig er der, men at det vil koste flere millioner at ombygge Kapernaumskirken, og at Ansgarkirken har plads og rum til, at et kordegnekontor kan etableres med det samme. Rådet efterspurgte i forhold til biskoppens fremlagte statistiske materiale, om man kunne have forestillet sig en anden proces, hvor samtlige kirker i stiftet var blevet sammenlignet med hinanden. Menighedsrådet gav endvidere udtryk for, at man fandt, at der havde været tale om en topstyret proces. Menighedsrådet nævnte, at man har fået valgt en del nye menighedsrådsmedlemmer, og at rådet har en ung profil. Ministerens afgørelse Som redegjort for under afsnittet om regelgrundlaget, er det ministeren, der har kompetence til at beslutte, at en kirke skal tages ud af brug som kirke. Der er imidlertid ikke i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fastsat bestemmelser, som angiver, hvilke kriterier der kan tillægges vægt, og hvilke begrundelser der kan eller skal inddrages i en kirkelukningssag, hvor der er uenighed mellem biskoppen og et menighedsråd. Hidtil er ønsket om at lukke den lokale kirke typisk udsprunget fra menighedsrådet og menigheden selv, ud fra en erkendelse af, at kirkelivet er udfordret, at der ikke længere eksisterer et befolkningsmæssigt grundlag for at opretholde kirken, at kirken ikke længere opfylder kravene til det, der er behov for lokalt i sognet, at kirken ikke bliver brugt i det omfang, som må forudsættes m.v. Der har således ikke i perioden siden oprettelsen af de første menighedsråd i 1903 været tilfælde, hvor der er blevet lukket kirker imod et menighedsråds vilje. Dette er i god harmoni med den centrale rolle, menighedsrådet er tillagt i den kirkelige lovgivning som ansvarlig for styringen af sognets kirkelige og administrative anliggender. Det er derfor min opfattelse, at der bør foreligge særdeles stærke og vægtige argumenter og hensyn for at gå imod et menighedsråd, som ikke ønsker kirken lukket, idet menighedsrådet har denne helt centrale rolle i folkekirken, som en kerne i hele det folkekirkelige demokrati og system som sådan. Det er menighedsrådet, der lovgivningsmæssigt har fået til opgave at skabe det gode kirkelige liv i sognet. Det er i forlængelse heraf min vurdering, at der skal foreligge et ganske særligt og utvetydigt grundlag for, at en kirke kan tages ud af brug, når menighedsrådet modsætter sig dette.

10 Biskoppen anvender som en del af sit beslutningsgrundlag dels sin vision og dels ti parametre i forhold til: lokalhistoriske forhold, sognets oprettelse, kirkebygningen, sognets historie, statistik og økonomi, sognets rolle i lokalsamfundet, samarbejder med nabosogne m.fl., særlige kirkelige eller/og kulturelle opgaver, ejerforhold samt det fremtidige kirkeliv og den gejstlige betjening. Side 10 Som begrundelse for at tage kirker ud af brug i Københavns Stift henviser biskoppen overordnet til ændrede demografiske og økonomiske forhold, herunder hensynet til at kunne frigive midler til at bygge kirker i nye områder, hvor der forventes befolkningstilvækst m.v. De argumenter, som biskoppen anvender i forhold til, at det nu er nødvendigt at lukke kirker i København, er, at en meget stor andel af bybefolkningen ikke har noget tilhørsforhold til folkekirken, at folkekirkemedlemsprocenten for København er markant lavere end i resten af landet, og at bybefolkningen snarere føler sig knyttet til en bydel fremfor et sogn. Hertil kommer, at det på sigt af biskoppen vurderes nødvendigt at opføre nye kirker i de store byudviklingsområder i Sydhavn, Nordhavn og Ørestad. En nedlæggelse af eksisterende kirker vurderes derfor af biskoppen at være nødvendig for at kunne opføre nye kirker i de nævnte byudviklingsområder. Det er min vurdering, at ovennævnte parametre generelt kan karakteriseres som saglige og lovlige kriterier. Det er afgørende, at menighedsrådet for Ansgarkirkens sogn har været bekendt med de konkrete kriterier, hvilket jeg ud fra sagens oplysning må lægge til grund, at menighedsrådet har. Jeg er endvidere enig med biskoppen i, at det primære og bærende for folkekirken som sådan er gudstjenesterne og de kirkelige handlinger (kerneydelserne). Kerneydelserne og opbakningen/tilslutningen hertil vil efter min vurdering kunne indgå som kriterier i forhold til henholdsvis at lukke eller opretholde en kirke. En kirke med et minimum antal kerneydelser bør således ikke kunne opretholdes alene med henvisning til, at aktiviteter forbundet med lokaleudlejning, udlån af kirkerummet til koncerter, som øvelokale pga. akustiske forhold, central beliggenhed m.v. ligger på et højt niveau. Det er kerneydelserne, som er omdrejningspunktet i folkekirken. Jeg anerkender således den af biskoppen foretagne statistiske undersøgelse af det faktiske kirkelige liv i Ansgarkirkens Sogn og deler biskoppens opfattelse af, at det kirkelige liv i sognet er udfordret. Det må imidlertid lægges til grund, at selvom de kirkelige aktiviteter i Ansgarkirken på en række parametre ligger under gennemsnittet for provstiet og kommunen, er der dog et vist kirkeligt liv i sognet. I forhold til de af biskoppen anførte overordnede økonomiske argumenter er det min vurdering, at det i denne sammenhæng bør overvejes, om de økonomiske udfordringer i stiftet nødvendigvis løses bedst med lukning af et antal kirker, eller om de ønskede besparelser kan opnås på anden vis, fx ved at effektivisere på andre områder. Jeg finder det således ikke tilstrækkeligt godtgjort i sagen, at mindre indgribende tiltag (fx forskellige typer af effektiviseringer og generelle besparelser på driften) ikke vil kunne have den samme økonomiske effekt som lukning af

11 kirker. Hertil kommer, at ingen af de nævnte byudviklingsområder er udbyggede endnu, og at tidshorisonten i forhold til nybyggeri af kirker derfor kan have en vis længde. Der er således efter min vurdering ikke den fornødne nødvendige sammenhæng og proportionalitet mellem lukning af Ansgarkirken og biskoppens ønske om at frigøre økonomiske midler til at foretage nyt kirkebyggeri i stiftet og jeg finder på den baggrund ikke, at dette økonomiske argument kan tillægges afgørende betydning for sagen. Side 11 Når biskoppen anvender statistiske oplysninger i forhold til de kirker, som han ønsker lukket, er det væsentligt, at oplysningerne kan danne baggrund for en sammenligning med kirker, som kan karakteriseres som sammenlignelige, for at der herved skabes et sagligt og gennemsigtigt beslutningsgrundlag. Det spiller således en afgørende rolle, om der i den konkrete sag kan siges at foreligge et fuldstændigt sammenligningsgrundlag mellem Ansgarkirken og de andre kirker i Københavns Stift. De statistiske oplysninger, som er fremlagt af biskoppen, viser, at Ansgarkirkens Sogn har et udfordret kirkeliv, men det er ikke muligt ud fra de af biskoppen fremlagte statistiske oplysninger at sammenligne Ansgarkirkens Sogn med andre sogne, hvor kirken ikke indstilles til lukning, idet biskoppen alene har valgt at fremlægge statistiske oplysninger for de kirker, som er udpeget til lukning holdt op imod gennemsnittet for sognene i provstiet og gennemsnittet for sognene i Københavns og Frederiksberg kommune. Det er derfor ikke muligt i sagen at vurdere, om Ansgarkirken har et væsentligt svagere kirkeligt liv end kirker, der ikke indstilles til lukning. Efter min vurdering kommer der herved til at mangle det nødvendige sammenligningsgrundlag, som ville have været til stede, hvis det var muligt at se statistiske oplysninger om alle kirkerne. Jeg finder på denne baggrund, at biskoppen med det fremlagte statistiske materiale ikke har skabt et nødvendigt sammenligningsgrundlag, som i tilstrækkelig grad godtgør, at netop Ansgarkirken bør lukkes. Jeg finder herefter ud fra en samlet bedømmelse, herunder forvaltningsretlige proportionalitetsprincipper og lighedsbetragtninger ikke at kunne tiltræde biskoppens indstilling om, at Ansgarkirken tages ud af folkekirkelig drift. Med venlig hilsen Marianne Jelved Kopi til: Menighedsrådet for Ansgarkirkens Sogn Provstiudvalget for Bispebjerg-Brønshøj Provsti /Liselotte Hartman Schöbel fuldmægtig