Til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen Nørregade København K

Transkript

1 1 Til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen Nørregade København K Menighedsrådet for Tagensbo og Kapernaums Sogne (MR) takker for biskoppens brev af 9. november 2012, hvori biskoppen skriver, at biskoppen agter at indstille til kirkeministeren, at Tagensbo Kirke lukkes på linje med såvel Ansgar Kirke og Utterslev Kirke, som ligger i Tagensbo og Kapernaum sognes umiddelbare nærhed. MR mener, at en så drastisk beskæring af Folkekirkens kapacitet og aktivitet i Københavns Nordvestkvarter (NV) underminerer NV s mange folkekirkemedlemmers adgang til Folkekirkens tilbud, samt ødelægger Folkekirkens mulighed for at opretholde en aktiv og positiv sameksistens med de mange andre trossamfund i sognene. Desuden skabes et markant forringet udgangspunkt for det folkekirkelige udviklingsarbejde inden for kirketilbud til socialt marginaliserede, flygtninge og indvandrere. MR betragter biskoppens anbefaling som begyndelsen til en de facto delvis afvikling af Folkekirken fra NV. MR er enig i, at der foregår og bør foregå en stadig debat om restrukturering af Folkekirken i København. Bl.a. på baggrund af denne debat har Tagensbo og Kapernaum valgt at danne et nyt stærkt fælles menighedsråd - et stærkere integreret administrativt fællesskab - for at kunne forny og styrke de to kirkers Folkekirkens tilbud i NV. MR mener, at der mere end nogensinde før er såvel potentiale som behov for en udvikling af dette tilbud. En så omfattende række af kirkelukninger i NV, som biskoppen lægger op til, vil fjerne grundlaget for denne udvikling, netop som rammerne for udviklingen er kommet på plads. MR mener derudover, at biskoppen begrunder sin intention om såvel den drastiske og hastige generelle beskæring af antallet af københavnske kirker herunder det konkrete forslag om lukning af Tagensbo kirke på et fejlagtigt grundlag, hhv. biskoppens Vision for Folkekirken i København og overvejelserne over Københavns udvikling og behovet for nye kirker. Biskoppens Vision for Folkekirken i København MR hæfter sig i visionen ved og er enig i, at Folkekirken ikke skal være en stor koncern. MR mener derfor heller ikke, at det er på sin plads, at biskoppen i visionen påtager sig rollen som koncernledelse og fremlægger en vision for Folkekirken i København for i næste øjeblik at drage denne visions (noget ubegrundede) organisatoriske konsekvenser i form af kirkelukninger. Hvis der er behov for en fælles omfattende vision for Folkekirken i København, mener MR, at den bør bygge på stærk dialog med folkekirkens lokale niveau og blandt andet dem, der f.eks. her i NV skal skabe kirkens sociale profil over for marginaliserede mennesker. Vi vil gerne i MR deltage i udvik-

2 2 lingen af en vision for Folkekirken i København. Men det skal være en vision, der kan rumme Folkekirkens lokale forskelligheder, den praktiske erfaring og de konkrete lokale ambitioner, der eksisterer i menighederne. Biskoppens vision er, som den foreligger, for abstrakt, modsætningsfuld og uforankret i det almindelige og folkekirkelige liv i København. MR mener derfor ikke, at Visionen kan benyttes som legitim begrundelse for de alvorlige forandringer i det folkekirkelige landskab i København, som biskoppen foreslår. Demografi og økonomi Materialet om den demografiske udvikling i København er til gengæld yderst interessant og fortæller en spændende historie om såvel byens som Folkekirkens udvikling. Det er vigtigt for MR at understrege, at folkekirkens position og rolle i byens liv er ændret markant i den periode materialet beskriver. Det er således i udgangspunktet problematisk at drage en entydig sammenhæng mellem de demografiske forskelle og behovet for og relevansen af vores mange københavnske kirker dengang og nu, idet kirkerne udfylder en anden rolle i dag end tidligere. I det hele taget mener MR, at materialet viser, at Folkekirkens udvikling i høj grad er foregået organisk og velbegrundet i lokale behov. En fremtidig justering af den københavnske folkekirkestruktur bør ske på lignende måde gennem grundig dialog med kirkens lokale niveau. MR betragter ikke udmeldingen af lukkelisten i foråret og igen i november, samt de to høringsfaser under henvisning til MR s pligt til at udtale sig som en sådan dialog. MR mener, at materialet lider af en række mangler i forhold til argumentationen for at overføre ressourcer fra eksisterende kirker til de foreslåede nye kirker. Der er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem antallet af folkekirkemedlemmer og kirkens indtægter. Indtægterne afhænger af skattegrundlaget og dermed af medlemmernes indtægter. København er begunstiget af en generelt set stadigt rigere befolkning, hvilket udviklingen af de nye byområder omtalt i materialet formentligt vil understøtte ganske markant ernes København der anvendes som benchmark i materialet - var omvendt begunstiget af store børnefamilier med mange folkekirkemedlemmer, men få og fattigere kirkeskatbidragere. Det bør endvidere tages i betragtning, at det forventede nye kirkeskattegrundlag i de nye områder formentligt i udbredt grad kunne bære udgifterne til de nye kirker. MR foreslår, at en fremtidig debat om nye kirker i områderne sker på grundlag af konkrete transparente modeller for deres finansiering. I materialet begrundes ressourcebehovet til kirker i Københavns nye områder med et folkekirkemedlemstal i 2012 i Sydhavn Sogn på 9.367, et forventet medlemstal i hele Ørestaden i år 2025 på ca , samt et befolkningstal på i Nordhavnen i Den nye kirke i Sydhavn Sogn skal supplere sognets eksisterende kirke på grundlag af i alt medlemmer. I Ørestad Syd hvor der på sigt ønskes en kirke - er der i dag folkekirkemedlemmer, hvilket frem mod 2025 forventes at stige med en andel af de i alt medlemmer i hele Ørestaden. I Tagensbo, Kapernaum og Ansgar sogne er der i dag til sammenligning folkekirkemedlemmer, og NV er i disse år, som påpeget i

3 3 stiftets materiale, i hastig udvikling bl.a. med en lang række nye lejlighedskomplekser med store lejligheder, udvidet trafikal betjening (metro og letbane) og en generel fortætning. Tallene taler efter MR s mening for sig selv, og MR håber ikke, at man på det grundlag fortsat ønsker og i øvrigt vil få held med den foreslåede folkekirkelige nedprioritering af vores område. Tagensbo NV er et kvarter, der både i dag og fremadrettet har behov for et alsidigt kirketilbud, der kan løfte tilbud til både studerende, pensionister, børnefamilier, folk med sociale problemer, og ikke-medlemmer i og uden for andre trossamfund. Den af stiftsråd og biskop foreslåede lukning vil underminere muligheden for at videreføre og udvikle dette tilbud og dermed acceptere en markant ringere folkekirkelig betjening af medlemmer i NV end i byens øvrige kvarterer. Tagensbo og Kapernaum sogne har med fælles menighedsråd, fælles pastorat og sammenhængende administration netop iværksat en integration, der har til hensigt at give Folkekirken i NV et markant løft. Efter valget i november er der skabt et stærkt MR. Det ny MR vil arbejde for en stærk videreførsel af aktiviteterne i de to sogne kombineret med udnyttelsen af de to kirker som udgangspunkt for en langt mere aktivistisk kirke i NV, og udviklingen af tilbud til sognet såvel som resten af København særligt på det internationale område. Det er således MR s ambition i Tagensbo kirke at skabe et center for integrationen i Bispebjerg-Brønshøj provsti. Det af biskoppen foreslåede forsøg med virksomhedspræster indgår i overvejelserne.( Bilag 1: Tagensbo kirke som brobygger) MR beklager, at biskoppen ikke finder indvendingerne i det tidligere indsendte høringssvar relevante. herunder at Folkekirkens udgifter i udgangspunkt er et udtryk for positiv kirkelig aktivitet. MR har derudover en række kommentarer til biskoppens svar på høringssvaret og de af biskoppen genfremførte begrundelser for lukning af Tagensbo Kirke. Biskoppen anfører fejlagtigt som begrundelse for lukning, at Tagensbo Kirkes driftsudgifter per medlem i 2010 lå over de gennemsnitlige udgifter for kirkerne i Københavns Stift. Tagensbo Kirkes udgifter var som det fremgår af biskoppens eget materiale - i gennemsnit per medlem 922 kr., mens de gennemsnitlige udgifter i stiftet var på kr. Tagensbos udgifter var til gengæld i 2010 højere end de gennemsnitlige udgifter i provstiet, der var på 882 kr. Det skyldtes en omfattende renovering og fremtidssikring af kirkens facade og tårn, der i øvrigt blev dækket af kirkens egne opsparede midler. I 2011 var Tagensbos udgifter per medlem under det anførte gennemsnit for provstiet i 2010, efter MR s udregning 829 kr. per medlem. Det kan hertil tilføjes, at kirkens udgiftsniveau endvidere bør vurderes i forhold til medlemsgrundlaget i en evt. ny sognestruktur i NV, hvor Tagensbo f.eks. kunne fungere som en af to aktive kirker i Ansgar, Kapernaum, Tagensbo-pastorat. Tagensbo er i alle tilfælde ikke en dyr kirke, til gengæld får man meget brugbart både kirke- og menighedsareal såvel som aktiviteter for pengene i kirken. MR undrer sig over, at biskoppen baserer en så alvorlig ting som kirkelukning på sammenligning af relativt tilfældigt udvalgte regnskabstal og en fejlbehæftet fremstilling af dem. Et så seriøst standpunkt burde i det mindste indtages med udgangspunkt i en konkret gennemgang af udgiftsudviklingen i de kirker, der foreslås lukket.

4 4 Biskoppen anfører endvidere i sit argument for lukning af Tagensbo Kirke, at sognet har en meget lav dåbsprocent. Det er rigtigt. Det skyldes primært, at der blandt folkekirkemedlemmerne i sognet er en stor del af unge studerende og af pensionister, samtidig med at andelen af sognets borgere, der er medlem af Folkekirken, er relativt lav. Børnefamilier med medlemmer af Folkekirken er dog en voksende gruppe, hvilket afspejles i en stigning i dåbsprocenten fra 2006 til Biskoppen anfører, at denne lave dåbsprocent vil medføre et lavere antal folkekirkemedlemmer til at bære sognets udgifter. Samtidig kan vi fra Tagensbo melde om en fastholdelse af medlemstallet over de sidste år! Begrundelsen er, at Tagensbo sogn som alle andre sogne med etagebyggerier i København har en stor gennemstrømning af borgere. Sognet skal selvom det på mange måder er et eksempel på vugge-til-gravplanlægning - ikke reproducere sig selv gennem fødsel og dåb. Endvidere ønsker MR endnu engang at understrege, at antallet af folkekirkemedlemmer ikke er et udtryk for størrelsen af deres bidrag til kirken via kirkeskatten. Opførelsen af nye større lejligheder i kvarteret har netop medført en tilgang af folkekirkemedlemmer med relativt høje indtægter. At medlemsprocenten er lav i vores sogn er i øvrigt et udtryk for, at her bor mange borgere fra andre trossamfund, hvilket MR ikke ser som en legitim begrundelse for at lukke ned for det folkekirkelige tilbud i sognet. (Bilag 2: Statistisk materiale) Menighedsrådets vision for Kapernaum-Tagensbo sogne MR anser den foreslåede videreførsel af aktiviteterne i Kapernaum Kirke for uladsiggørlig. Kapernaum er en lille kirke, på en lille grund, med små menighedslokaler. Tagensbos kernemenighed og de aktiviteter kirken rummer i dag vil være endog meget svære at overføre til Kapernaum, ligesom Kapernaum alene ikke realistisk vil have den nødvendige kapacitetet til at udvikle nye og alternative folkekirkelige tilbud i NV. Lukning af Kapernaums nabokirker er i bund og grund en markant nedprioritering af kirketilbuddet til såvel folkekirkemedlemmer som ikke-medlemmer i NV med henblik på at opnå økonomisk kapacitet til at udvide i nye kvarterer. MR vil på baggrund af den proces vi er blevet inddraget i, og som vi er bedt om at udtale os inden for, udtrykke ønske om, at det folkekirkelige tilbud i NV bygges op omkring samarbejdet mellem Tagensbo Kirke og Kapernaum Kirke. Tilsammen har de to kirker den bygningsmæssige og personalemæssige kapacitet, der skal til for at fastholde og udvikle en folkekirke i NV med reel kapacitet til at løfte sognenes kirkelige behov i dagligdagen og udvikle tilbuddet til NV s sammensatte befolkning, samt de øvrige Københavnere, der finder kirkerne interessante. Hvis menighedsrådene i NV, provstiudvalg, biskop, stiftsråd og minister tilsammen finder det hensigtsmæssigt, vil menighedsrådet samtidig foreslå en ændring af sognegrænserne i området, således at NV s sogne i højere grad defineres i kraft af de naturlige geografiske afgrænsninger, der findes i området hvilket i menighedsrådets optik også er de grænser befolkningerne i området, tænker deres kvarter inden for. (Bilag 4: Menighedsrådets vison)

5 5 Tagensbo kirke som arkitekturmonument MR er af den opfattelse, at Tagensbo kirke bør bevares for eftertiden og altså bør fredes, som bygning og som rum. (Bilag 5: Hans Christian Hansen, arkitekt) Menighedsrådets konklusion Et samlet menighedsråd vil med dette brev på det kraftigste advare mod at Tagensbo Kirke anbefales lukket, ligesom vi vil anbefale kirkeministeren ikke at følge en sådan mulig anbefaling. En lukning af Tagensbo Kirke vil føre til en markant svækkelse af Folkekirkens stilling og tilbud i NV, være ude af trit med stiftets målsætninger om at forny Folkekirken i København og markere et eklatant opgør med den københavnske folkekirkes tradition for organisering. Mens biskop og stiftsråd tilsyneladende ser et behov for at afvikle hovedparten af den folkekirkelige kapacitet og aktivitet i NV, mener MR, at der omvendt er behov for at fastholde et attraktivt og alsidigt folkekirkeligt tilbud i kvarteret og udvikle folkekirkens tilbud til at nå nye målgrupper i området og indgå i dialog med den store gruppe af øvrige trossamfund i kvarteret. MR finder det endvidere stærkt betænkeligt, at processen, der nu leder til en indstilling om lukning af en række kirker til kirkeministeren, er gennemført uden afklaret retsligt grundlag i forhold til kirkelukninger. Det står os således ikke klart, om stift og biskop kan indstille kirker til lukning, da dette tidligere er foregået i dialog mellem menighedsråd og kirkeminister. Menighedsrådet finder samtidig den fremlagte vision for Folkekirken i København for overgribende i forhold til de lokale menighedsråds eget visionsarbejde, ligesom den fremlagte konsulentrapport, som biskop og stiftsråd begrunder deres beslutninger på, fremstår tendentiøs i sin vægtlægning af den demografiske udvikling som hovedargument, ligesom forholdene om dens baggrund og kommissorium fremstår uklare. Rapporten kunne med fordel være fulgt op af en grundig høringsproces, inden stiftsrådet afgav deres første udtalelse om kirkelukninger. Disse forhold understreger med al tydelighed det problematiske i, at fastholde lukkelisten såvel i offentligheden som i stiftsrådet og provstiudvalgenes arbejde. I Tagensbo Kirke har vi oplevet som andre lukkelistekirker at de såkaldte 5-procentmidler ikke er blevet forbrugt i kirken på grund af den mulige fremtidige lukning, ligesom udgifterne til løbende vedligehold af vores bygninger er tilbageholdt. Når der ikke er et fremlagt retsgrundlag for lukning, og der ikke noget sted er truffet beslutning om lukning, ligesom stiftsrådet ikke har truffet endelig beslutning om indstilling til lukning, er uforståeligt og fornemmes som en negligering af de kirkeskatbetalende medlemmer i lukkelistesognes ret til et fornuftigt folkekirkeligt tilbud. Tankegangen synes at være, at man ønsker at undgå positive udviklinger i sogne, man ønsker skal lukke kirker, eftersom dette ville kunne forstyrre lukningsprocessen. Biskoppen understreger i det tilsendte materiale, at kirkelukning er en smertelig beslutning, som stiftsrådet og bispembede må påtage sig. Det er efter MR s mening bestemt ikke hverken stiftsråd eller bis-

6 6 peembede, der skal tage den slags smertelige beslutninger. At påstå dette, er at fordreje debatten om den kirkelige udvikling i København og tilsige sig selv en myndighed, der i MR s vurdering ikke hører hverken biskoppen eller stiftsrådet til. MR anerkender, at biskoppen har mulighed for at indsende en anbefaling om kirkelukninger til kirkeministeriet. MR håber med dette høringssvar at have gjort klart, at MR ikke vil medvirke til lukning af Tagensbo kirke, ligesom MR sætter sin lid til, at såvel kirkeminister som folketing vil sikre, at en sådan anbefaling ikke bliver fulgt uden en grundig forudgående granskning af baggrunden for den, såvel som af Folkekirkens tilstand og fremtid i NV. København d. 8. januar 2013 Vita Thing Japsen Menighedsrådsformand for Kapernaums-Tagensbo sogne