VI VIL EUROPA. 1 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

Transkript

1 1 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

2 VELKOMMEN TIL SAMTALEN OM EU Kære 1001 Hjem-deltagere Tak fordi I har lyst til at diskutere, hvad EU-samarbejdet i fremtiden skal være! Med 1001 Hjem introducerer vi en ny måde at tale om EU på. Du bestemmer selv, om samtalen skal være ved køkkenbordet med familien, i sofaen med vennerne eller på en café med kollegerne. Det vigtigste er, at I har en god samtale, bliver klogere på EU og at I har lyst til at diskutere, hvad vores Europæiske Union bør være. Efter jeres samtaler skal I skrive jeres tanker ned og sende dem til Vi Vil Europa-initiativet. I deltager så i konkurrencen om biografbilletter og andre gode gaver for alle deltagere i EU-samtalen. Vi sender jeres ønsker, drømme og bekymringer videre til politikerne, så I bliver hørt. På den måde får du direkte indflydelse på debatten om EU! Samtalerne bliver anonymiseret, med mindre I ønsker andet. Se mere på vivileuropa.dk Den Europæiske Union starter og slutter ved befolkningen. Det er derfor vigtigt, at vi danskere begynder at diskutere, hvad vi vil med vores europæiske fællesskab. Vi er glade for, at I vil være med. 2 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

3 SAMTALEN Samtaleemner Vi har valgt en række emner, som optager mange: Flygtningepolitik, jobskabelse, klima, fødevarepolitik og hvordan vi i EU bruger pengene. Det er op til jer, hvilke af disse emner I ønsker at diskutere. Vi anbefaler, at I vælger et par forskellige emner og har kuglepen og notesblok klar. Hvad skal EU være? Det overordnede spørgsmål er: Hvad skal EU være? Altså hvilke problemer skal Den Europæiske Union løse? Hvordan skal vi løse konkrete udfordringer med eksempelvis flygtninge, terror, fødevaresikkerhed og arbejdsvilkår? Det er vigtigt, at vi konstruktivt begynder at diskutere disse spørgsmål og påvirke udviklingen. Det er ikke let! Men med disse samtaleemner håber vi, at det bliver en smule enklere at komme i gang. 3 emner tager en times tid. Vælg 3 emner, der interesserer jer. Det tager cirka en god times tid at diskutere tre emner. I er naturligvis velkommen til at bruge mere tid. Alle kan tale om EU Hemmeligheden bag en vellykket samtale er, at man føler sig godt tilpas. Det kræver ikke særlige evner at diskutere EU, selvom det kan føles lidt grænseoverskridende i starten. Det er derfor vigtigt, at vi respekterer hinandens synspunkter, holder samtalen i en god tone og stiller spørgsmål, hvis vi er i tvivl. Værten Som vært diskuterer du på lige fod med gæsterne, men du har ansvaret for, at alle bliver hørt, og for at være ekstra nysgerrig efter at høre andres holdninger. Desuden anbefaler vi, at du tager noter undervejs. Det er en god idé at samle de overordnede konklusioner. Stil gerne opklarende spørgsmål og få uddybet svarene. Efter samtalen er det dig, der står for at melde jeres tanker tilbage til Vi Vil Europa og deltage i konkurencen om biografbilletter. På den måde bliver jeres samtale en del af en større EU-debat. Gæsten Som gæst opfordrer vi til, at du deltager aktivt i samtalen. Det er en god ide at tage noter undervejs. Vær ikke bange for at stille spørgsmål. 3 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

4 SAMTALEEMNER Vælg herunder et par temaer, som optager jer. Kickstart: Hvad skal EU kunne? Anbefales som første samtale Side 5 Hvad skal EU bruge pengene på? EU s budget Side 6 Arbejde og fri bevægelighed Side 7 EU s asyl- og grænsepolitik er udfordret Hvad er løsningen? Side 8 Klima- og energipolitik Fælles politik for grænseoverskridende udfordringer Side 9 EU i maden Hvad skal EU bestemme? Side 10 EU og forbrugersikkerhed Babylegetøj, kosmetik og hundemad Side 11 4 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

5 Samtaleemne 1: Kickstart: Hvad skal EU kunne? HVAD SKAL EU KUNNE? EU-samarbejdet spænder bredt. Alt fra kultur til handelssamarbejde fra uddannelse til natur. Der er næsten ikke det område, som EU ikke har berøring med. Men hvad bør EU især prioritere? Hvad synes du, at EU især skal kunne? 5 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

6 Samtaleemne 2: EU s budget HVAD SKAL EU BRUGE PENGENE PÅ? EU s budget EU s samlede budget er i 2018 på ca milliarder kroner. Det kan lyde af meget, men det udgør blot 1% af medlemslandenes samlede økonomi (BNI). Pengene går til alt fra forbedring af transport, energi- og kommunikationsforbindelser over landbruget til beskyttelse af miljøet. Det går også til at hjælpe studerende, små virksomheder og forskere til samarbejde på tværs af lande. Og så går der penge til at skabe job. Seks procent går til EU s administration. FAKTA: HVEM LÆGGER EU S BUDGET? Det er Europa-Kommissionen, der foreslår, hvad pengene skal bruges til. Dernæst er det EU s medlemslande (Det Europæiske Råd) samt Europa-Parlamentet, der forhandler og vedtager budgettet. Det er altså folkevalgte politikere, der bestemmer, hvordan pengene bruges. Kilder: Folketingets EU-Oplysning og Europa-Kommissionen 37% 6% EU S BUDGET FOR % 2% 6% Landbrug, fødevarer og natur 37% Støtte til nabolande, udviklings- og nødhjælp 6% Konkurrenceevne, vækst og job 14% Sikkerhed 2% Administration 6% Hvad synes du, at EU skal bruge penge på? 35% Støtte til underudviklede regioner i EU 35 % 6 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

7 Samtaleemne 3: Arbejde og fri bevægelighed ARBEJDE OG FRI BEVÆGELIGHED Den frie bevægelighed betyder, at EU-borgere kan tage arbejde og uddanne sig i et andet EU-land end deres hjemland. Det betyder også, at europæiske virksomheder kan åbne en ny virksomhed i et andet EUland og frit sælge deres varer til andre EU-lande. Med arbejdskraftens frie bevægelighed følger også rettigheder og adgang til visse sociale ydelser (SU, børnepenge mv.). Det bliver derfor ofte diskuteret, hvilke fordele og udfordringer der er, og hvad det betyder for løn, arbejdsvilkår og arbejdsløshed. Hvad er fordelene og ulemperne ved den frie bevægelighed, og er der noget, som bør ændres? FAKTA OM EU S FRIE BEVÆGELIGHED OG INDRE MARKED Arbejdskraftens, varernes og tjenesternes frie bevægelighed er et grundlæggende princip i EU. Omtrent 10,5 mio. EU-borgere arbejder i et andet EU-land end deres hjemland. Det svarer til 4,6 af EU s totale arbejdsstyrke. Der er fuldtidsbeskæftigede EU-borgere i Danmark. I EU er der fælles regler, som skal sikre lige konkurrence mellem virksomhederne i EU. Der er også fælles regler om forbrugerbeskyttelse og forbrugerrettigheder. Der er ikke told på varer, som handles indenfor EU. Det betyder, at der ikke bliver lagt told oven i prisen på din appelsin fra Spanien eller på dine italienske støvler. Kilde: Folketingets EU-oplysning, DA 7 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

8 Samtaleemne 4: EU s asyl- og grænsepolitik EU S ASYL OG GRÆNSEPOLITIK ER UDFORDRET Hvad er løsningen? EU s asyl- og grænsepolitik er udfordret, især efter flygtningekrisen: Fordeling af de reelle flygtninge, pres på grænserne og hjemsendelse af økonomiske migranter er nogle af disse udfordringer. En række lande, herunder Danmark, har indført midlertidig grænsekontrol. Danmark er ikke med i EU s asylpolitik, fordi vi har det såkaldte retsforbehold. Vi har dog fået lov til at være med i nogle dele af asylpolitikken, så vi fx kan sende asylansøgere tilbage til et andet EU-land, hvis dette land har ansvaret for asylansøgeren. Hvad skal EU gøre for mennesker på flugt? Og hvordan håndterer vi de økonomiske migranter i EU? FAKTA OM FLYGTNINGEKRISEN OG GRÆNSEKONTROL I EU Flere end en million flygtninge og migranter kom til EU i 2015, og EU-landene har siden været splittede om håndteringen. EU-landene diskuterer fortsat fordelingen af asylansøgere, men er også blevet enige om en række tiltag, bl.a: - et fælles grænsekorps - En aftale med Tyrkiet om at sende flygtninge og migranter tilbage til Tyrkiet, - Opbyggelsen af en kystvagt i Libyen. Aftalerne med Tyrkiet og Libyen har reduceret strømmen af flytninge og migranter markant, men har også været kritiseret af menneskerettighedsorganisationer. Der er forskel på at være migrant og flygtning Migrant: En person, der rejser ud for at bosætte sig i andet land. En dansker, der bosætter sig i Belgien, er teknisk set også migrant. Flygtning: En migrant, der flygter fra krig og/eller forfølgelse og får flygtningestatus i andet land. Kilder: Folketingets EU-Oplysning, Europa-Kommissionen, Dansk Sprognævn 8 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

9 Samtaleemne 5: EU og klimaet EU OG KLIMAET Fælles politik for grænseoverskridende udfordringer EU s klimapolitik indebærer, at medlemslandene har fælles målsætninger, der skal gøre Europa mere klimavenligt. Klimakatastrofer rammer sjældent ét land alene, og årsagerne til klimaforandringer skyldes sjældent ét enkelt land. Klimavenlighed handler bl.a. om omstilling til vedvarende energi fx. sol og vind. Men det handler også om energimærkning af hvidevarer og udfasning af glødepærer. Endelig handler det også om størrelsen på din el- og gasregning. FAKTA OM EU OG KLIMA EU tegner sig for ca. 12 % af verdens udledning af drivhusgasser. EU s klimapolitik hænger sammen med EU s energipolitik, som sigter efter at gøre EU mindre afhængig af fossile brændstoffer (fx kul og olie) af såvel miljømæssige som sikkerhedspolitiske årsager. En lang række produkter skal leve op til EU s krav om at spare energi: Eksempelvis din støvsuger, dine elpærer og dit køleskab. Kilder: Folketingets EU-oplysning, Europa-Kommissionen Hvad skal EU gøre for at tøjle klimaforandringerne? 9 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

10 Samtaleemne 6: EU i maden - Hvad skal EU bestemme? EU I MADEN Hvad skal EU bestemme? Uanset om du er til frikadeller, foie gras eller helt undlader at spise kød, har EU-samarbejdet haft stor indflydelse på din mad. Ikke mindst fordi europæiske forbrugere i deres lokale supermarked kan købe fødevarer fra mange forskellige EU-lande. EU s fødevarepolitik har en ambition om at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og dyr. De fælles regler skal sikre, at fødevaresikkerheden er høj og ens i alle EU-lande. I et fællesskab som EU er der altid forskellige holdninger til, hvad EU skal bestemme. Hvad skal EU bestemme, når det kommer til fødevaresikkerhed? Hvad skal EU gøre bedre? Er der noget, som EU ikke skal gøre? FAKTA OM EU OG FØDEVAREPOLITIK EU s fødevarepolitik handler grundlæggende om ens regler, som gælder for alle EU-lande. Om den bøf du køber i supermarkedet er fra Polen, Spanien eller Danmark, skal reglerne sikre samme høje kvalitet og hygiejne. EU s politik for fødevaresikkerhed handler om madvarer fra jord til bord. Målet er at sikre fødevarer af høj kvalitet, menneskers og dyrs sundhed, velfærd og plantebeskyttelse. Forbrugerbeskyttelsen omfatter også klare oplysninger om, hvor fødevaren er fra, indhold og mærkning samt anvendelse. Kilder: Folketingets EU-oplysning, Miljø- og fødevareministeriet 10 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!

11 Samtaleemne 7: EU og forbrugersikkerhed EU OG FORBRUGER- SIKKERHED Babylegetøj, kosmetik og hundemad Vi køber varer fra andre lande som aldrig før; både i supermarkedet og på internettet. Det kan være alt fra bl.a. hundemad og babylegetøj til kosmetik. Europæiske virksomheder kan frit sælge deres varer i andre EU-lande. Ligesom EU s fødevarepolitik, der skal beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed, er der også EU-krav til produkter. Eksempelvis må de ikke indeholde skadelig kemi og hormonforstyrrende stoffer. Der er forskellige holdninger til, hvad og hvor meget EU være inde over, når det handler om vores sikkerhed som forbrugere. Frem med papir og blyant og skriv dine tanker ned FAKTA OM EU S POLITIK PÅ FORBRUGERSIKKERHED EU har ligesom de skandinaviske lande en ombudsmand, som forbrugere og virksomheder kan klage til. EU s fælles regler om mærkning og emballering skal sikre, at producenter af varer eksempelvis skal oplyse om, hvilke farer der er ved at bruge produktet og mærke varerne med korrekte faresymboler hvis nødvendigt. Virksomheder, der producerer mere end ét ton kemikalier om året, skal indrapportere til EU via kemikalielovgivningen. Det europæiske kemikalie agentur, ECHA, laver løbende kontrol med virksomhederne, så vi ved, hvad vi giver til vores børn, hunde, medmennesker og kroppen. Kilde: europa.eu Hvad skal og kan EU gøre for sikre forbrugerne mod skadelige produkter? Er der noget, som EU skal gøre bedre? Er der noget, som EU ikke skal gøre? 11 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!