Bjørnsholm Å, Herredsbæk m.fl. Detailprojekt og udbudsmateriale for restaurering

Transkript

1 Bjørnsholm Å, Herredsbæk m.fl. Detailprojekt og udbudsmateriale for restaurering Marts

2 Titelblad Detailprojekt og udbudsmateriale for restaurering af Herredsbæk, Tilløb til Herredsbæk og Kildebækken Journalnr. : Sags nr Udgivelse: marts 2017 Projektejer: Vesthimmerlands Kommune Projektet har fået tilskud fra Den Europæiske Union og fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og fra Miljø- og Fødevareministeriet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND Indledning 5 Herredsbæk, Tilløb til Herredsbæk og Kildebækken Bindinger i projektområdet 6 Omfang af anlægsarbejderne 8 Ledningsejere og ledningsoplysninger 8 Boringer og dræn 8 Fortidsminder 8 Lodsejere 8 Afvanding 11 2 ARBEJDSBESKRIVELSE (AB) Projektomfang Generelle forhold ved anlægsarbejderne Materialer og ydelseskrav samt tolerancer Tolerancer og kontrolniveauer ved gravearbejder m.v Indledende arbejder Før-registrering Rydninger Indsatsbeskrivelse Indsatser fordelt på strækninger Herredsbæk Tilløb til Herredsbæk Kildebækken Retablering 22 Adgangsveje og oplagsplads 22 3

4 3 SÆRLIGE BETINGELSER SB Anlægsarbejdernes omfang 25 Udbud 25 Byggesagens organisation 25 Byggemøder 25 Dokumentgrundlag 25 Tilbud 26 Tidsfrister 26 Arbejdets aflevering 26 Økonomi Kvalitetssikring og dokumentation Projektgennemgang Afsætning og kontroller Arbejdsplads, lager og adgang Adgang til projektområdet Sikring af færdsel m.v. på projektarealerne Bestemmelser for byggepladsens drift Generelt Sikkerhed og sundhed Vedligeholdelse Miljøforskrifter Jordbund 30 Tekniske anlæg 30 4 TILBUDSLISTENS AFREGNINGSGRUNDLAG TAG Alment 32 Enheder 32 Mængdefastsættelse 32 Udbuds- og afregningsmængder 32 4

5 1 Baggrund 1.1 Indledning På baggrund af de statslige udpegninger i vandplan 1 ønsker Vesthimmerlands Kommune at restaurere strækninger af Herredsbæk, Tilløb til Herredsbæk og Kildebækken, som alle er tilløb til Bjørnsholm Å-systemet. Bjørnsholm Å løber ud i Bjørnsholm Bugt. Formålet er at sikre fisk, smådyr og flyvende insekter bedre levemuligheder i bækken. I vandplan 1.2 Limfjorden er strækningen udpeget til restaurering. Indsatserne har betegnelserne 538 (Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk) og 547 (Kildebækken) i vandplanen. Længden på 538 er i MiljøGIS VP1 sat til 2837 meter og 547 er 523 meter. Projektlokaliteten ligger ved Gatten mellem Aars og Løgstør. Se placeringen på Figur 1 5

6 Fejl! Figur Henvisningskilde 1 Placering af indsatserne ikke fundet. 1.2 Herredsbæk, Tilløb til Herredsbæk og Kildebækken Bjørnsholm Å-systemet er omfattet af et fællesregulativ fra Regulativet er tilpasset den nye situation efter etableringen af Vilsted Sø og Kommunalreformen. I Herredsbæk nordvest for Gatten er der i flere omgange sket restaurering, bestående af slyngning af bækken og tilførsel af grus. Foruden fællesregulativet er der særlige regulativer for hvert vandløb også fra Bindinger i projektområdet Natur 6

7 Figur 2 Beskyttet natur ved indsatserne Vandløbet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, og arealer langs bækken er på noget af strækningen beskyttet, dels som eng, dels som mose. Beskyttet eng er markeret med grøn sivsignatur og mose med brun dobbeltskravering. Andet Området er ikke fredet, men ligger i opland til sårbart Natura2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Der er et enkelt fredet fortidsminde ved begyndelsen af Tilløb til Herredsbæk. Grundvandet er kortlagt som Område med drikkevandsinteresser. Tilløb til Herredsbæk ligger i indsatsområde med hensyn til nitrat. Jordbundstypen er humusjord. Der er ikke særlige råstofinteresser. Området er udpeget som areal med særlig landskabelig værdi og særligt naturområde. Den øverste del af Tilløb til Herredsbæk er udpeget til økologiske forbindelser. Herredsbæk modtager regnvand tæt på slutpunktet for restaureringsindsatsen og Tilløb til Herredsbæk modtager regnvand ved krydsningen af Søttrupvej. Der er flere ukloakerede ejendomme i nærheden af vandløbene, men de fleste (sommerhuse) ligger i oplandet til søer. Tilladelser 7

8 Der skal søges tilladelse efter vandløbsloven til restaureringen. Desuden skal søges dispensation efter naturbeskyttelsesloven, fordi der ligger beskyttede arealer langs bækken og fordi bækkene er beskyttede. Der skal også screenes efter planloven i forhold til VVM. 1.4 Omfang af anlægsarbejderne Anlægsarbejderne omfatter overordnet: 1.5 Indledende arbejder, herunder etablering af arbejdsplads og adgangsveje til projektområdet Opgrave sandaflejringer til fast bund visse steder Udlægge skjulesten, grus og lave gydebanke Modificere brinker Plante træer Retablere arbejdsarealer Ledningsejere og ledningsoplysninger I forbindelse med opstart af anlægsarbejdet skal kablerne lokaliseres af entreprenøren, hvis det er nødvendigt. 1.6 Boringer og dræn Ved Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk består jordbunden ifølge boringer og jordartskort af finsandet jord de øverste 5 meter. I den østligste del er det grovsandet jord. Ved Kildebækken er der et tørvelag på 60 cm over et lerlag på 1,2 meter. Derunder findes kalk. 1.7 Fortidsminder Der er ikke registreret fredede fortidsminder i området med indsatserne. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Entreprenøren skal under gravearbejdet være opmærksom på muligheden for eventuelt at finde fortidsminder (for eksempel knogler fra mennesker eller dyr, lerpotteskår, menneskebearbejdet træ, metalgenstande, stenanlæg, flinteredskaber eller lignende) eller anlægsspor i form af tømmer og lignende. I givet fald standses arbejdet, og tilsynet kontaktes. Entreprenøren skal desuden tåle museets tilstedeværelse under gravearbejderne og kan ikke påberåbe sig ekstrabetalinger herfor, medmindre arbejdet standses helt, og han ikke kan arbejde andre steder på projektområdet. 1.8 Lodsejere Lodsejere langs Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk, hvis arealer kan blive berørt af projektet er vist på Figur 3 og Figur 4. 8

9 Figur 3 Lodsejere ved Herredsbæk 9

10 Figur 4 Lodsejere ved Tilløb til Herredsbæk Lodsejere ved Kildebækken er vist på Figur 5 10

11 Figur 5 Lodsejere ved Kildebækken 1.9 Afvanding Ved gennemførelse af forslagene til restaurering af bækkene vil der ikke ske betydende ændring af vandføringsevnen, og regulativet vil blive overholdt. Det sker ved, at der graves sand af bund og sider, inden der lægges sten i vandløbet i de tilfælde, hvor bunden ligger højere end regulativet. Dræn sikres fortsat udløb i bækken. 11

12 2 Arbejdsbeskrivelse (AB) 2.1 Projektomfang Opgaven består overordnet i at lægge sten og grus i vandløbene, plante rødel, opgrave løst sand fra vandløbsbunden samt lægge gydebanker og skjulesten i siderne. Formålet er at opfylde miljømålet i vandplan 1 om god økologisk kvalitet. Entreprisen omfatter i hovedtræk følgende arbejder: Etablere, drive og rømme arbejdsplads, herunder diverse interimssikringer Indledende arbejder, herunder eventuelt lave adgangsveje samt eventuelt udlægge køreplader Lave gydebanker med gydegrus Udlægge skjulesten Udlægge stenbunker i siden af vandløbet for at indsnævre løbet Plante rødel Retablere området 2.2 Generelle forhold ved anlægsarbejderne Materialer og ydelseskrav samt tolerancer Materialer og ydelseskrav Gydegrus: Skjulesten: Nøddesten: d= mm: 85 % Singles: d= mm: 15 % Sikringssten: d = mm Singels: d= mm 50 % Bundsten: d= mm 50 % Inden for hver stenfraktion skal størrelsesfordelingen være jævn. Der anvendes stenmaterialer uden skarpe kanter og med begrænset flintindhold. Flintindholdet skal være det laveste, der kan leveres lokalt. En prøve fremvises, og skal godkendes at bygherretilsynet inden indbygning. Græssåning på naturarealer og vandløbssider mm.: Som Prodana: Vildeng. 25 kg/ha, Alternativt specialblanding som Nykilde: 50 % Fåresvingel 12

13 40 % Krybende Hvene 10 % Alm. Rapgræs Græsfrø indkøbes og udsås alene efter aftale med bygherretilsynet Tolerancer og kontrolniveauer ved gravearbejder m.v. Hvor ikke andet er angivet specifikt under de enkelte delarbejder, skal følgende tolerancer overholdes: Tolerancer: Kontroller: - Koter til vandløbsbund +/- 40 mm. - Koter til udplaneret overskudsjord på terræn: +/- 100 mm. - Tykkelse af stensikringslag/gydegrus +/- 40 mm. - Koter til gydegrusoverflader +/- 50 mm. Lokale variationer på tværsnittet op til ca. +/- 100 mm - Modtagekontrol, visuel og geometrisk kontrol af alle modtagne materialer. - Dokumentationskontrol, kontrol af modtagesedler, materialedokumentation (grus mv.). - Modtagekontrol/visuel kontrol af sikringsgrus og gydegrus inden indbygning. - Kontrol af udgravningsplanum, færdige bundkoter, bundbredder og anlæg. - Kontrol af udplaneringsområder, planeringstykkelser, tilfyldninger. - Banketkoter, anlæg og flader. - Slutkontrol, visuel og geometrisk kontrol/nivellement af de indbyggede materialer, koter til bund, terræn, stationeringer. - Kontrol af lokaliserede ledninger, dræn mv. - Visuel kontrol af overkørsler og afslutninger. - Visuel kontrol af planering og retablering. 2.3 Indledende arbejder Nedenstående arbejder udføres forud for igangsætning af arbejder i og ved vandløbet Før-registrering Forud for anlægsarbejdernes opstart foretager entreprenøren på eget initiativ en førregistrering af områdets flader, herunder veje og installationer. Før-registreringen består som minimum af fotos. Registreringen skal foreligge på arbejdspladsen og være tilgængelig for bygherretilsynet. Samtlige omkostninger hertil skal være indeholdt i tilbudssummen Rydninger Som udgangspunkt skal træer i videst muligt omfang bevares. Det søges så vidt muligt at sikre adgang til vandløbet ved at bortskære grene, der spærrer. Store træer fældes og fjernes alene, hvis det er nødvendigt. Træer, der fældes, afsaves så vidt muligt 60 cm over jorden for at sikre genvækst. Buske skæres ned til jordniveau. 13

14 Det vurderes, at der kan være behov for at skære buske og træer ned på strækning A, 80 lbm., i Herredsbæk, fordi brinkerne her skal modificeres og fordi grenene er overhængende. Mængder: 80 lbm. buske og træer skæres af og lægges på stedet Figur 6 Træer og buske ved strækning A, Herredsbæk 2.4 Indsatsbeskrivelse De restaureringstiltag, der foreslås i det følgende, er detaljeret beskrevet her for alle indsatserne. Modificere brinker For at skabe bedre kontakt mellem vandløb og det omgivende terræn skal brinkerne flere steder graves af på del af strækning A i Herredsbæk, fordi de er høje og stejle. Strækningen løber fra SK1 til station 320, svarende til ca. 140 meter. Brinkerne modificeres, så hældningen bliver ca. 1:1,5, hvor det er muligt. På strækning C af Tilløb til Herredsbæk er bækken dybt nedskåret ved skoven, men der kan ikke umiddelbart gøres meget for at ændre forholdene uden at fælde skov eller grave meget jord af omdriftsjord. Indsnævre bredden af bækken 14

15 På strækning E i Tilløb til Herredsbæk og strækning B i Kildebækken, se Figur 9 og Figur 10, kan bækkene med fordel snævres lidt ind, så de passer bedre til vandføringen og regulativet. For at ilte vandet og give friskere strøm lægges bunker af sten i siderne skiftevis i hver side. Der lægges skjulesten sammen med gydegrus, så de pakker godt sammen. Hver bunke består af en skjulesten og et passende kvantum gydegrus (0,2 m³), så bunken er ca. 0,25 m³ i alt. Det foreslås at bruge gydegrus for at minimere antallet af grusfraktioner. Udlægge skjulesten og grus På alle strækninger, hvor der er fast bund, lægges skjulesten med 3-4 meters mellemrum, gerne med tilfældighedens præg, så det virker naturligt med skift mellem siderne og stenstørrelse. Stenene pressen ned i bund og sider, så de bliver liggende. Hvis der er større aflejringer, fjernes de, før stenene lægges ned. Det gælder hele Herredsbæk, strækning A, B, C og D i Tilløb til Herredsbæk og strækning B i Kildebækken. Hvor bunden ikke er gruset, lægges bundsubstrat på 10 cm s tykkelse af gydegrus. Det gælder især strækning B i Herredsbæk og strækning A, første del af B og til dele af D i Tilløb til Herredsbæk. I Kildebækken ses ikke behov for udlægning af grus. Gydebanker Der er projekteret en gydebanke på strækning D i Tilløb til Herredsbæk. Der kalkuleres med en banke på 10 meters længde i fuld bredde af vandløbet. Bundkoterne er tjekket. Vandløbsbunden ligger ca. 11 cm under regulativmæssig bund. Når der lægges gydegrus ved SK1 i Tilløb til Herredsbæk, strækning D, kan vandstanden øges op til 5 cm på en strækning af 10 meter opstrøms for banken. Der ses ikke risiko for afvandingsmæssige problemer for dræn eller grøfter derved. Den helt nøjagtige placering aftales på stedet med entreprenøren. Faldet på gydebankerne skal være ca. 5, hvilket er en smule mindre end bækkens naturlige fald. Det vil sige, at gydebanken skal være tykkest forneden og tyndest foroven, så det endelige fald over banken bliver ca. 5. Gruset udlægges i en tykkelse på ca. 25 cm. Gruset lægges lidt op ad brinkerne. Ved afslutningen på gydebanken efterlades en fordybning på cm og med en længde på ca. 1-2 m som opholdsvand for ørreder. Kornstørrelsen for gydegrus skal være: 85 % nøddesten på mm 15 % singels på mm 15

16 Figur 7 Principskitse fra DTU Aqva for gydebanker Plante træer På en udpeget strækning med behov for skygge plantes rødel i grupper af 3 stk. Afstanden mellem træerne skal være 1 meter og afstanden mellem grupperne skal være ca. 20 meter, men tilpasses de lokale forhold. Træerne skal være mindst 100 cm høje. Der plantes kun på sydsiden af bækken. Stedet er strækning D i Tilløb til Herredsbæk nedstrøms gydebanken, som vist på Figur 9. Opgrave sand Flere steder i bækkene er aflejret sand og dynd. Opgravningen skal ske så skånsomt som muligt af hensyn til bækken. Grusbunden skal ikke røres. På den måde er det muligt at fjerne de sandpuder, der dækker bunden og skåne grusbunden. Sandet lægges på arealer uden for 2 meter-bræmmen på ikke-beskyttede arealer. Hvis lodsejerne ikke ønsker sandet, må det køres væk. 2.5 Indsatser fordelt på strækninger På Figur 8, Figur 9 og Figur 10 er vist inddelingen af hele restaureringsindsatsen opdelt i strækninger for henholdsvis Herredsbæk, Tilløb til Herredsbæk og Kildebækken Herredsbæk Indsatsen i Herredsbæk er opdelt i 3 strækninger. På strækning A ca. 130 meter fra udløb af Sjørup Sø og på ca. 140 meter skal brinkerne rettes af, fordi bækken her er dybt nedskåret. Desuden skal der lægges skjulesten og bundsubstrat af gydegrus. Svagt fald på 0,81. Strækning B, som går fra slutningen af strækning A til sammenløbet med Tilløb til Herredsbæk og er på 263 meter, skal udstyres med grusbund og skjulesten. Svagt fald på 0,84. Den sidste strækning, som går fra sammenløbet med Tilløb til Herredsbæk og til slut af projektet, er på 220 meter. Her skal placeres skjulesten og lægges grus på bunden. Her er bedre fald med 2,23. 16

17 På alle strækninger opgraves løst aflejret sand, inden grus og sten lægges ud. I tabellen er dataene samlet. På Figur 8 er vist strækningerne med indsatser. STRÆKNING INDSATS LÆNGDE METER FALD A Skjulesten og bundsubstrat, afrette brinker, fjerne buske 405 0,81 B Skjulesten og bundsubstrat 263 0,84 C Skjulesten og bundsubstrat 220 2,23 Mængder: opgrave sand især mellem SK2 og SK3, svarende til strækning B, 50 m³ fjerne træer og buske i begyndelsen af strækning A, 80 lbm afrette brinker på 140 lbm lægge skjulesten på 888 lbm, 222 stk. sten lægge grus stedvis som bundsubstrat på 263 lbm af B, svarende til 26 m³ 17

18 Figur 8 Inddeling af indsatsen i Herredsbæk i strækningerne A, B og C Tilløb til Herredsbæk Indsatserne i Tilløb til Herredsbæk er inddelt i strækninger fra A til E. Strækning A går fra projektstart til knæk på bækken, svarende til 72 meter. Her skal lægges skjulesten og grus som bundsubstrat. Faldet er på 3,5. På strækning B, som går til begyndelsen af skoven og er 243 meter lang, skal der blot lægges skjulesten til at skabe variation. Her er faldet svagt, 1,0. Strækning C er skovstrækningen med høje brinker. Her laves indsats, som på strækning A, altså lægges der skjulesten og grus som bundsubstrat. Faldet er på 3,2. Den lange strækning D på 700 meter løber i helt åbent område, hvor der er behov for skygge. Derfor foreslås det at plante rødel. Desuden skal der lægges skjulesten, grus som bundsubstrat og en gydebanke. Faldet er 2,0. Men på øvre del af strækning D er faldet så stort, at der kan lægges en gydebanke. Først fjernes aflejret sand og dynd. 18

19 Strækning E mellem vejene i Gatten er på 110 meter. Her er bækken forholdsvis bred og skal indsnævres med stenbunker skiftevis i siderne af bækken. Faldet er 2,2. Den sidste strækning, F, skal der ikke ske nogen indsats, da bækken her er nærmest perfekt allerede. På alle strækningerne fjernes løst aflejret sand, inden der lægges grus og skjulesten. Det forventes at sandet kan spredes på omdriftsjord, som ikke er beskyttet natur. I tabellen er dataene samlet. STRÆKNING INDSATS LÆNGDE METER FALD A Skjulesten og bundsubstrat af gydegrus 72 3,5 B Skjulesten 243 1,0 C Skjulesten og bundsubstrat af gydegrus 254 3,2 D E Skjulesten og bundsubstrat af gydegrus, 1 gydebanke på strækningen umiddelbart nedstrøms SK1 samt plante rødel på dele af strækningen. Større sandaflejring ved SK2 fjernes Indsnævre med stenbunker, skære buske og træer ned, som generer 700 2,0 * 110 2,2 * I begyndelsen af strækning D mellem SK 1 og SK2 er faldet 5,6. Præcis ved Sk1 er det 8. Mængder: opgrave og udsprede aflejret sand, 50 m³ lægge skjulesten på 1269 lbm., 320 sten lægge grus stedvis som bundsubstrat på 1016 lbm, 100 m³ gydebanke fra SK1+10 meter, (station 10 til 20) og længde på 10 meter i den offentlige del af bækken, 3 m³ gydegrus. plante rødel på sydsiden på strækning D i Tilløb til Herredsbæk, 410 lbm, afstand mellem træerne i en gruppe skal være 1 meter, afstanden mellem grupperne skal være 20 meter tilpasset lokale forhold, 20 grupper a 3 stk. svarende til 60 stk. indsnævre bækken på 110 meter med 10 stenbunker a 0,25 m³ svarende til 3 m³. 19

20 Figur 9 Indsatser i Tilløb til Herredsbæk på delstrækninger Kildebækken I Kildebækken er der to strækninger, A og B. Kun strækning B på 223 meter er i spil, da der allerede er restaureret på strækning A i forbindelse med, at dambruget blev nedlagt. På strækning B var det planen i forundersøgelsen at lægge en gydebanke nedstrøms sandfanget, men da faldet kun er på 1,0, nøjes vi med stedvis at lægge grus som bundsubstrat. Bunden er de fleste steder gruset i forvejen. Desuden lægges skjulesten og bækken indsnævres med stenbunker. Mængder: skjulesten på 223 lbm., 56 sten sten til indsnævring på 223 lbm., ca. 22 bunker á 0,25 m³ = 6 m³ lægge grus stedvis som bundsubstrat på 223 lbm, 5 m³ 20

21 Figur 10 Indsatsstrækning B ved Kildebækken Figur 11 Udsnit fra den allerede restaurerede strækning A 21

22 Figur 12 Billede fra den strækning, der endnu ikke er restaureret 2.6 Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. Eventuelle interimsveje uden for projektarealet retableres til standard som før projektstart. I fornødent omfang efterplaneres med tilført grus på grusvej/markvej, hvis der er lavet kørespor mv. Eventuelle kørespor planeres og efterfyldes med afrømmede/tilførte materialer efter behov, således at arealerne efter retableringen ikke viser tydelige tegn på kørespor. Er køresporene dybe, eller de er lavet på dyrkningsarealer, efterbehandles med grubning i sporene før efterfyldning. På græsarealer, der er i omdrift, sås der græs igen. Alle omkostninger ved retableringerne skal være indeholdt i tilbudssummen. 2.7 Adgangsveje og oplagsplads På Figur 13 og t mulige tilkørselsveje til indsatserne. Aftale med lodsejerne skal indgås af entreprenøren, når han kender behovet. Tilsvarende gælder for eventuel oplagsplads. 22

23 Figur 13 Mulige tilkørselsveje ved Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk 23

24 Figur 14 Mulige tilkørselsveje til Kildebækken 24

25 3 Særlige betingelser SB 3.1 Anlægsarbejdernes omfang Anlægsarbejderne i forbindelse med vandløbsprojektet er beskrevet i hovedpunkter i kapitel 1 og i detaljer i kapitel Udbud Entreprisen udbydes som beskrevet i udbudsbrevet. 3.3 Byggesagens organisation Bygherre (herunder også miljømyndighed, naturbeskyttelsesmyndighed og vandløbsmyndighed) Vesthimmerlands Kommune Natur- og Miljøafdelingen Frederik IX s Plads Farsø CVR-nr.: EAN-nr Kontaktperson Elise Baastrup Stilling Telefon , ebs@vesthimmerland.dk Byggeledelse: Samme Lodsejere: se Figur 3, Figur 4 og Figur Byggemøder Der holdes byggemøder efter behov. Møderne aftales ved projektgennemgang. Der skal kalkuleres med 3 byggemøder foruden opstartsmøde med projektgennemgang og aflevering. 3.5 Dokumentgrundlag Grundlaget for entreprisen og for afgivelse af tilbud er nedenfor anførte betingelser og forskrifter m.v. med prioritet i den angivne rækkefølge: 1. Eventuelle udsendte rettelsesbreve 2. Bygherrens udbudsbrev 3. Arbejdsbeskrivelse (AB) med tilhørende bilag og tegninger. 4. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) 5. Særlige betingelser (SB) 25

26 6. Tilbudsliste (TBL). Særskilt vedlagt 7. Almindelige betingelser (AB92) 8. Gældende Normer og vejledninger m.v., herunder også Danske Standarder ((DS) og/eller europæiske standarder, godkendt som Dansk Standard (DS/EN) samt bestemmelser fra lokale forsyningsselskaber, IEC-standards m.v.) samt arbejdsmiljøforskrifter m.v., alle i seneste, reviderede udgaver. Ikke bilagt For entreprisen er Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB92) gældende. Dokumenter nævnt under punkterne 1 6. De øvrige dokumenter samt AB92 forudsættes i de bydendes besiddelse i opdaterede versioner. 3.6 Tilbud Der afgives tilbud på den medsendte tilbudsliste. Samtlige poster i tilbudslisten skal være udfyldt, og tilbudslisten underskrevet inkl. dato og firmastempel, for at tilbuddet kan betragtes som konditionsmæssigt. Der henstilles til, at entreprenøren besigtiger arealet før afgivelse af tilbud. Den bydende skal gøre sig bekendt med de lokale forhold, der har betydning for entreprisens gennemførelse, herunder udføre eventuelle supplerende undersøgelser, den bydende måtte anse for nødvendige for afgivelse af tilbud. Krav om ekstrabetaling som følge af manglende kendskab til eksisterende forhold vil ikke blive honoreret. 3.7 Tidsfrister Start af anlægsarbejder: maj/juni 2017 Slut/aflevering: ultimo juni 2017 Der tages forbehold i tidsplanen for myndighedernes godkendelser. Hvis opstartstidspunktet forrykkes efter anmodning fra bygherren, rykkes tidsplanen for færdiggørelsen med tilsvarende antal arbejdsdage. Entreprenøren skal uden krav om godskrivelse af eventuelle omkostninger ved tilbudsgivningen m.v. acceptere, at arbejdet ikke udføres, hvis myndighedernes tilsagn ikke opnås. 3.8 Arbejdets aflevering Aflevering kan først finde sted, når hele entreprisen er afsluttet. Ved afleveringsforretningen udfyldes afleveringsprotokol. Afleveringsprotokollen underskrives af entreprenøren og bygherren. Entreprenøren modtager kopi af afleveringsprotokollen, når denne er underskrevet af alle parter. 3.9 Økonomi Der sluttes kontrakt med den samlede tilbudssum jf. AB92, dog med de regler for afregning og variationsprocenter, der fremgår af tilbudslistens afregningsgrundlag (TAG). Regler for opmåling af de udførte mængder fremgår desuden af TAG Kvalitetssikring og dokumentation Entreprenøren har ansvaret for, at alle mål vedrørende entreprisen nøje overholdes. 26

27 Før et arbejde påbegyndes, skal entreprenøren kontrollere, at arbejdsstedernes tilstand på alle måder er sådan, at han kan tage ansvaret for sin entreprises konditionsmæssige udførelse. Dersom entreprenøren konstaterer uoverensstemmelser mellem tegninger og beskrivelser eller bliver opmærksom på andre forhold, som kan besværliggøre arbejderne unødigt, skal dette straks meddeles bygherre eller tilsynet. Entreprenøren skal dokumentere over for bygherren, at de kvalitetskrav, der er fastlagt i udbudsmaterialet, er opfyldt. Entreprenøren skal løbende sørge for, at der dels gennemføres en kvalitetskontrol af arbejdet og af leverancerne hertil, dels tilvejebringe en skriftlig dokumentation for, at kvalitetskontrollen er udført, og de specificerede krav er opfyldt. Manglende kontrol og/eller dokumentation vil blive betragtet som en ikke opfyldt del af entreprenørens arbejde, og kan medføre tilbageholdelse i acontoudbetalinger og eventuelt i slutopgørelsen, indtil forholdet er bragt i orden. Aflevering vil således ikke kunne finde sted, før skriftlig dokumentation for den udførte kontrol er afleveret og godkendt af bygherren Projektgennemgang Entreprenøren skal i forbindelse med arbejdets opstart deltage i en gennemgang af projektet med byggeledelsen. Gennemgangen ændrer ikke fordelingen af ansvar mellem bygherre og entreprenør, ej heller hvis gennemgangen resulterer i ændringer af projektet. Entreprisen omfatter alle de materialer, leverancer og ydelser, der er nødvendige for arbejdet i henhold til disse beskrivelser, tegninger og bilag. Entreprenøren skal sikre, at anlægsarbejderne udføres til normal god håndværksmæssig standard. Uanset tilsynets kontrol mv. har entreprenøren ansvaret for at præstere alle leverancer og ydelser til fuld færdiggørelse og i henhold til god håndværksmæssig praksis og god kvalitet. Entreprenøren er pligtig til selv at besigtige stedet og gøre sig de nødvendige iagttagelser, og eventuelt supplere med egne opmålinger forud for tilbudsgivningen. Entreprenøren vil således ikke efter tilbudsgivning og aftaleindgåelse kunne påberåbe sig ekstrabetalinger begrundet i ukendskab til forholdene på stedet. Henvisninger til koter og stationeringer refererer til kotesystemet DVR90. Stationeringerne på vandløbet refererer til de stationeringer i meter, der er vist på tegningerne Afsætning og kontroller Angivne koter i arbejdsbeskrivelsen og på tegninger og bilag er gældende. Tilsynet opgiver de fornødne fikspunkter. Strækninger for opgravning af sand, placering af gydebanker, strækninger til indsnævring med sten og strækninger med udlægning af skjulesten afsættes sammen med bygherren på stedet med udgangspunkt i forslagene på strækningstegningerne. Derudover påhviler al afsætning entreprenøren. Entreprenøren har ansvaret for, at alle mål og dimensioner vedrørende entreprisen nøje overholdes. Er foreskrevne tolerancer eller andre måleangivelser ikke overholdt, skal dette straks meddeles tilsynet. 27

28 Levering af kontrolmålinger, prøver på materialer eller leverancer samt udførelse af arbejdsprøver skal ske i så god tid, at eventuel kassation og heraf følgende prøver og kontroller ikke kan give anledning til forsinkelse af eget eller eventuelle underentreprenørers arbejde. Før et arbejde påbegyndes, skal entreprenøren kontrollere, at arbejdsstedets tilstand er sådan, at han kan tage ansvaret for arbejdets konditionsmæssige udførelse og produktets holdbarhed Arbejdsplads, lager og adgang Det forventes at der kan etableres materialelager flere steder ved bækkene, hvis det er nødvendigt. Placering og drift af arbejds- og materialelager aftales nærmere med bygherretilsynet før opstart. Alle omkostningerne til ovenstående skal være indeholdt i tilbuddet Adgang til projektområdet Adgang til projektområdet sker ad veje som vist på Figur 13 og Figur 14. Entreprenøren aftaler nærmere med lodsejere Sikring af færdsel m.v. på projektarealerne Alle veje og flader, hvor der sker transport af materialer og materiel til og fra projektområdet samt på selve projektområdets flader, sikres i nødvendigt omfang ved passende interimssikringer, f.eks. køreplader eller tilsvarende, hvis der er behov. Alene entreprenøren er ansvarlig for, at alle befæstede og ubefæstede flader og veje/-stier mv. genetableres til standard, mindst som før anlægsopstart. Der henstilles til at entreprenøren anvender de til arbejdet bedst egnede maskiner, fortrinsvis lettere materiel af hensyn til forholdene. Entreprenøren er pligtig til at anvende metoder og maskiner, der minimerer risikoen for skader på anlæg, veje, bygninger mv. i projektområdet og nærområdet hertil. Entreprenøren skal ved egen besigtigelse af projektområdet og delstrækningerne langs vandløb, banketter, adgangsveje mv. gøre sig bekendt med og bevidst om bundforholdene og herefter vælge de maskiner og sikringsmetoder, der er nødvendige for mest optimal adgang til og færdsel samt arbejde i området. Alle arbejder og omkostninger i forbindelse hermed skal være indeholdt i tilbuddet. I tilbudslisten er indeholdt muligt forbrug af op til 100 køreplader i 10 døgn i bredde a 2,5 m for interimsvej eller -flade, og som indgår i tilbuddet. Der afregnes efter aktuelt forbrug. Der vil ikke blive honoreret for interimssikringer herudover. Alle omkostninger til ovenstående interimssikringer mv. skal således være indeholdt i tilbuddet Generelt Skur og oplagsplads Bestemmelser for byggepladsens drift 28

29 Der vil efter aftale med bygherretilsynet og lodsejer kunne etableres skur ved projektarealet. Entrepriseleder Navn på entreprenørens entrepriseleder, hvormed bindende aftaler på entreprenørens vegne skal kunne træffes, skal oplyses senest i forbindelse med kontraktunderskrivelsen. Retablering Efter arbejdets afslutning skal entreprenøren retablere berørte arbejdsarealer til mindst en standard som inden arbejdets opstart. I forbindelse med arbejder på privat grund skal entreprenøren inden aflevering fremskaffe skriftlig erklæring fra lodsejer om, at arbejdet/retablering er udført til lodsejerens tilfredshed. Manglende erklæring fra lodsejer vil blive betragtet som en væsentlig mangel Sikkerhed og sundhed Projektet er omfattet af bekendtgørelse om bygherrens pligter, BEK nr. 117 af 05/02/2013. Bygherren har vurderet, at arbejdet ikke er særlig farligt på grund af at der ikke graves i bækken og at vandstanden er ringe. Desuden forventes jordbundsforholdene at være normale i det meste af området. I nordenden er meget blødt. Entreprenøren har stadig ansvaret for, at arbejdet kan udføres sikkert Vedligeholdelse I prisen for etablering, drift og rømning af arbejdsplads medtages alle udgifter til indretning og drift af arbejdspladsen. Drift af byggepladsen omfatter renholdelse af byggeplads, veje, leje, drift og fjernelse af skurvogne. Materialespild på vejarealer skal påregnes oprenset dagligt. Berørte græsarealer (kulturgræsser) retableres og eftersås med græs, hvis bygherren eller lodsejer ønsker dette. Midlertidige belægninger afrømmes fuldstændig, hvorefter der udlægges muld, der tilsås med græs; dog kun efter aftale med bygherretilsynet. Alle udgifter til interimsforanstaltninger herunder interimsveje til og fra samt i projektområdet skal være indeholdt i tilbuddet Miljøforskrifter Entreprenøren skal ved valg af arbejdsmetoder, materiel og materialer sikre, at arbejdet gennemføres miljømæssigt forsvarligt. Specielt skal det sikres, at der ikke er risiko for eller der sker udslip/nedsivning af emulsioner eller lignende, ligesom der ikke må forekomme udledning til omgivelserne hverken i form af faste, flydende eller luftformige stoffer (gælder også støj, herunder høj musik). Der anvendes alene godkendte miljøvenlige og biologisk nedbrydelige hydraulikolier og smøreolier m.v. på entreprenørens maskiner. 29

30 3.13 Jordbund De terrænnære jordtyper i projektarealet ved Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk består langt overvejende af finsandet jord. Kun i den yderste ende af Tilløb til Herredsbækken er jorden grovsandet. Jordlagene ved overfladen består ved Kildebækken af humusjord. Adgangsvejene går på grovsandet jord indtil de sidste ca. 50 meter. Der er dog sandvandring i Kildebækken. Hele området ved Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk er uden risiko for okkerudledning. Ved Kildebækken er der middel risiko for okkerudledning. Da der ikke skal ske sænkning af vandstanden eller betydelig gravning i jorden, anses risikoen for minimal i disse arbejder. Sikringer af veje og arealer mv. under anlægsarbejdets udførelse Der kan påregnes forekomst af blødbund på dele af arbejdsarealerne specielt ved Kildebækken, så der her ikke kan arbejdes med traditionelle tunge maskintyper, uden at det kan medføre beskadigelser på terrænet. For at minimere belastningsskader skal der påregnes anvendt køreplader eller andre typer interimssikringer ved færdsel samt ved transport og håndtering af jord m.v. på dele af arealet Tekniske anlæg Ved Herredsbæks underløb af Sjørup Søvej findes en pumpestation for spildevand tilhørende Vesthimmerlands Vand A/S. Pumpestationen har ikke afløb til bækkene. To ledninger krydser henholdsvis Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk. Der er to regnvandsudledninger vist med blå trekanter i henholdsvis Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk. På Figur 15 er vist kortudsnit med ledninger. 30

31 Figur 15 Pumpestation ved sammenløbet mellem Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk Der er ikke kendskab til andre tekniske anlæg i området, der kan have betydning for projektet. Der er ikke udløb fra pumpestationen at se i vandløbet. 31

32 4 Tilbudslistens afregningsgrundlag TAG 4.1 Alment Nedenfor er anført regler for afregning af tilbudslistens poster. De indgående mængder er nettomængder henregnet som faste indbygningsmål, uden tillæg for spild og lignende. Dette skal være indregnet i de afgivne enhedspriser. Intet ekstraarbejde må iværksættes, uden at der foreligger skriftlig rekvisition fra bygherretilsynet. Instruktioner og detaljerede beskrivelser af ydelser, arbejder og materialer nævnt i SAB er ikke gentaget i TAG eller TBL. Der henvises til betingelser, beskrivelser og tegninger, som gælder i sammenhæng med TAG og TBL. Alle afgifter på materialer, affald m.v. skal være indeholdt i tilbudspriserne. 4.2 Enheder I TBL er benyttet følgende betegnelser og forkortelser i kolonnen "mængde": Løbende meter (vandløb, banketter, plader, evt. rør mv.) lbm Mængder, volumen m 3 Areal, benævnt ved a m 2 Lagtykkelser, benævnt ved t m/cm Antal stk. Hvor afregning finder sted som en fast sum, anvendes betegnelsen "Fast sum". 4.3 Mængdefastsættelse For tilførte grusmaterialer og for jord og stenmaterialer indregnes en korrektionsfaktor på 1,3. For organogen råjord indregnes en korrektionsfaktor på 1,6. For mineralsk råjord samt ler indregnes en korrektionsfaktor på 1, Udbuds- og afregningsmængder I det omfang mængderne for de enkelte poster er fastsat i TBL, er de angivet som en mængde med en tilhørende enhed. Såfremt ydelsen ikke fastsættes som en mængde, afregnes i stedet som en fast sum, i TBL angivet ved "Fast sum". For poster, hvor ydelsen er angivet at skulle fastsættes ved en mængde, skal afregningsmængden fastsættes ved opmåling af det faktisk udførte arbejde i forbindelse med arbejdets udførelse. Såfremt dokumentationsgrundlaget for fastsættelse af afregningsmængden fjernes under udførelsen af arbejdet, skal mængden fastsættes af såvel entreprenør som bygherretilsyn, før arbejdet igangsættes. I modsat fald fastsætter bygherren alene grundlaget. Tilsvarende gælder for arbejder, der tildækkes og ikke er synlige i det færdige anlæg. For poster, hvor afregning sker som en fast sum, omfatter summen det omfang, der fremgår af entrepriseaftalen, samt alle ydelser i forbindelse med ændringer foranlediget af entreprenøren selv. 32

33 Enhedspriserne og de faste summer for de enkelte poster skal omfatte samtlige omkostninger til de i udbudsmaterialet foreskrevne prøver, registreringer, dokumentationer, beregninger, spild, eventuelle mermængder ud over de teoretiske m.v., samt alle biydelser. Hvor intet andet er angivet, er mængdevariansen generelt -50/+50 %. Entreprenøren kan ikke gøre krav gældende om ændring i enhedspriser inden for de anførte mængdevariationer. For eventuelle poster i tilbudslisten, hvor postnr. er markeret med * kan posten muligvis udgå helt. Entreprenøren skal derudover acceptere, uden krav om kompensationer, at enkelte eller flere delarbejder, ud over ovenstående, delvist eller helt kan udgå. Posten Diverse ydelser er at opfatte som stipulerede ekstra arbejder, der ikke umiddelbart indgår i projektet, og som alene kommer til udførelse efter aftale med bygherretilsynet. 33