Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Transkript

1 Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Et ikke-blindet, randomiseret fase 3 multicenterforsøg med sammenligning af effekten og sikkerheden af over for traditionel behandling hos ældre forsøgsdeltagere med senstadium af akut myeloid leukæmi med en isocitratdehydrogenase 2- mutation Indledning Vi vil gerne spørge, om du vil deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der bliver udført af firmaet, der har hjemme i Summit, New Jersey, USA. Før du beslutter, om du vil deltage i forsøget eller ej, skal du være helt klar over, hvad forsøget indebærer, og hvorfor vi udfører det. Vi beder dig derfor læse denne deltagerinformation grundigt. Du bliver indbudt til en samtale om forsøget, hvor denne deltagerinformation bliver gennemgået nærmere, og hvor du kan stille alle de spørgsmål om forsøget, du måtte have. Du må gerne tage et familiemedlem, en ven/veninde eller en kollega med til denne samtale. Hvis du beslutter at deltage i forsøget, skal du underskrive en samtykkeerklæring. Husk at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil underskrive samtykkeerklæringen. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan altid trække dit samtykke tilbage, du behøver ikke at fortælle hvorfor, og det får ingen betydning for din videre behandling. Vi beder dig læse skrivelsen Forsøgspersoners rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, som du finder bagerst i denne deltagerinformation. 1. Baggrund for forsøget Vi spørger dig, om du vil deltage i forsøget, fordi du har fået påvist akut myeloid leukæmi (AML), og fordi din sygdom ikke har reageret på tidligere behandling (dvs. sygdommen er blevet resistent mod behandlingen), eller fordi den er blevet forværret, efter at den i starten reagerede godt på behandlingen (dvs. der er kommet et tilbagefald af sygdommen). Formålet med forsøget, der omfatter forskning, er at undersøge, om det eksperimentelle lægemiddel AG-221 er sikkert og effektivt til behandling af denne sygdom, når man sammenligner med de almindeligt brugte behandlinger (der også kaldes de traditionelle behandlinger). AG-221 er ikke godkendt til behandling af nogen form for AML, og i forsøget bliver det brugt som et eksperimentelt lægemiddel. AG-221 er hidtil blevet undersøgt på flere hundreder patienter, og resultaterne er blevet fremlagt på videnskabelige møder. AG-221 blev for nyligt godkendt af den amerikanske fødevare- og medicinalstyrelse FDA til behandling af voksne patienter med tilbagefald eller resistent AML med en mutation af isocitratdehydrogenase 2 (IDH2), registreret ved en FDA-godkendt test (testen er beskrevet nærmere Side 1 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

2 nedenfor). Anvendelsen af AG-221 i dette forsøg er eksperimentel, da lægemidlet ikke i øjeblikket er godkendt i andre lande til behandling af nogen typer af AML. Isocitratdehydrogenase 2 (IDH2) er et protein, der indgår i stofskiftet (den proces der forsyner kroppens celler med energi). Ved nogle sygdomme, som f.eks. AML, indeholder de syge celler en unormal form af IDH2-proteinet. Når IDH2-proteinet findes i denne form, bliver der dannet en stor mængde af stoffet 2-hydroxyglutarat (2-HG), der normalt kun findes i en lille mængde i cellerne. For meget 2-HG kan gøre, at cellerne ikke modner op til at blive normalt virkende celler, og at de måske bliver syge. AG-221 er beregnet til kun at blokere de unormale former af IDH2-proteinet, og derved bliver mængden af 2-HG i de syge celler måske normalt igen. Da AG-221 kun virker mod det unormale IDH2-protein (og ikke på den normale form af dette protein), skal du give en prøve fra knoglemarven og en blodprøve, så vi kan undersøge, om de syge celler indeholder et unormalt IDH2-gen (et gen er en del af et molekyle, der har noget at gøre med arvelighed). Celgene er gået sammen med Abbott Molecular Inc. om at forske i en eksperimentel test (Abbott RealTime IDH2), der bliver brugt til at påvise og finde et unormalt IDH2-gen i syge celler. Uanset om de syge celler i din krop har et unormalt IDH2-gen eller ej, så kan de prøver fra knoglemarven og de blodprøver, der bliver taget ved screeningen, hjælpe med til at finde ud af, om denne eksperimentelle test, der bliver brugt til at påvise og finde et unormalt IDH2-gen i syge celler, er nøjagtig og pålidelig. Som nævnt herover blev testen godkendt af FDA. Abbott Molecular Inc. kan måske bruge den information, vi får fra denne test i dette forsøg, til at ansøge andre tilsynsmyndigheder i andre lande over hele verden om godkendelse af denne test til at finde de AML-patienter, der har et unormalt IDH2-gen, og som kan have gavn af behandling med AG-221. Du kan kun deltage i forsøget, hvis de syge celler i din krop har et unormalt IDH2-gen, og hvis du også opfylder de andre krav, der er for at deltage. I forsøget bliver der også taget et kindskrab, prøver fra knoglemarven og blodprøver til undersøgelse af generne og sammenhørende undersøgelser/undersøgelse af signalstoffer (undersøgelse af molekyler og celledele der har at gøre med sammensætningen af generne, som f.eks. stofferne DNA og RNA, proteiner og/eller andre naturligt forekommende stoffer, der kan blive påvirket af forsøgsbehandlingen). Disse undersøgelser er nødvendige for at påvise din sygdom, forudsige dens forløb og vurdere, hvordan den reagerer på forsøgsbehandlingen. Hvis du vil deltage i forsøget, skal du indvillige i, at disse undersøgelser bliver foretaget. 2. Formål med forsøget I det følgende afsnit står der mere om forsøget. Hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du vil vide mere, skal du spørge forsøgslægen eller en person fra forsøgspersonalet. Du skal sørge for at få svar på alle dine spørgsmål, så du forstår, hvad forsøget drejer sig om. I starten af forsøget bliver du bedt om at komme til et besøg hos din forsøgslæge en gang om ugen i de første to måneder, derefter er det hver 2. uge i de næste to måneder, og derefter er det en gang om måneden. Side 2 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

3 Du kan højst deltage i forsøget i op til ca. 78 måneder, og varigheden afhænger af, hvor længe forsøget har været i gang, når du starter i det og af, hvordan din sygdom reagerer på forsøgsbehandlingen. I forsøget kommer der til at deltage ca. 316 forsøgsdeltagere på mindst ca. 110 forsøgssteder over hele verden. Forsøget kommer til at vare i ca. 2½ år, og det starter i Forsøgsplan Forsøget er opdelt i følgende perioder: Screening, Behandling og Opfølgning. Hvis du opfylder alle kravene til at deltage i forsøget, og hvis du gerne vil deltage, kommer du til at deltage i alle perioder. Screeningsperioden Før du kan få forsøgsbehandling, foretager forsøgslægen nogle tests, undersøgelser og procedurer for at finde ud af, om du kan deltage i forsøget (denne periode kaldes screeningsperioden). Nogle af disse tests, undersøgelser og procedurer indgår normalt i den almindelige behandling af AML og vil sædvanligvis også blive foretaget, selvom du ikke deltager i forsøget. Når alle disse tests, undersøgelser og procedurer er foretaget, gennemgår forsøgslægen resultaterne og fortæller dig, om du kan deltage i forsøget eller ej. Hvis disse tests, undersøgelser og procedurer ved screeningen viser, at du kan deltage i forsøget, bliver du (ved hjælp af et computerprogram) tilfældigt tildelt en af to behandlingsgrupper i forsøget: en hvor der bliver givet AG-221 og en, hvor der bliver givet traditionel behandling (en almindeligt brugt behandlingsmulighed). Der er lige stor sandsynlighed for at blive tildelt hver af grupperne (dvs. der er tale om tilfældig tildeling). I gruppen med traditionel behandling er der 4 muligheder: 1) den bedste understøttende behandling (der lindrer patientens symptomer og følger af sygdommen og hjælper patienten til at kunne opfylde sine fysiske, følelsesmæssige og sociale behov), 2) azacitidin plus den bedste understøttende behandling, 3) lavdosis cytarabin plus den bedste understøttende behandling og 4) cytarabin i en mellemstor dosis plus den bedste understøttende behandling. Der står mere om disse muligheder nedenfor. Før du tilfældigt bliver tildelt behandling, skal du og din forsøgslæge vælge, hvilken af de fire behandlinger du gerne vil have, hvis du bliver tildelt gruppen med traditionel behandling. Behandlingsperioden I forsøgsperioden må du ikke bruge andre lægemidler mod kræft end dem, som forsøgslægen bestemmer. I behandlingsperioden skal du komme til et besøg på klinikken hver 28. dag (der kaldes en serie ) for at få foretaget alle de nødvendige undersøgelser, før du får forsøgsbehandling. Forsøgsbehandlingen fortsætter i sammenhængende 28-dages serier, så længe din sygdom ikke Side 3 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

4 bliver forværret, så længe du ikke har bivirkninger, som ikke kan behandles, og så længe du gerne vil fortsætte med at få forsøgsbehandling. Hvis du får bivirkninger af forsøgsbehandlingen, kan din forsøgslæge midlertidigt stoppe eller udskyde forsøgsbehandlingen, så du kan komme dig efter bivirkningerne. Din forsøgslæge kan sætte dosis ned eller afkorte forsøgsbehandlingen, hvis det tager lang tid for dig at komme dig efter bivirkninger af forsøgsbehandlingen. Forsøgsdeltagere i behandling med AG-221 Hver dag i hver 28-dages behandlingsserie skal du tage 100 mg AG-221 gennem munden én gang dagligt. Din forsøgslæge kan ændre det antal tabletter, du skal tage hver dag, og det afhænger af, hvordan din sygdom reagerer på behandlingen med AG-221 og af, om du får bivirkninger af behandlingen med AG-221. AG-221 leveres som tabletter i medicinglas. Visse dage skal du tage AG-221 på klinikken. De andre dage skal du gøre det derhjemme. Din forsøgslæge fortæller dig, hvordan du skal opbevare glassene med AG-221 tabletter derhjemme. Når du skal tage AG-221, skal du først undersøge tabletten/tabletterne, for du må kun bruge tabletter, der ikke er beskadigede. Hvis en tablet er beskadiget, må du ikke bruge den, og du skal kontakte forsøgslægen for at få en ny tablet. Udlevering af tabletter sker på klinikken. Du skal synke tabletterne hele på en gang sammen med et glas vand, der har stuetemperatur. Du skal tage AG-221 på omtrent samme tidspunkt hver dag. Hvis du en dag kommer til at springe en dosis over, må du gerne tage den senere samme dag, når bare det sker højst 6 timer efter, at du skulle have taget den. Hvis det er over 6 timer siden, at du skulle have taget en dosis, må du ikke længere tage den, og du skal i stedet vente til dagen efter, når du skal have den næste planlagte dosis. Du må ikke tage en glemt dosis efter den sidste behandlingsdag. Hvis du kaster op efter en dosis AG-221, må du ikke tage en ny dosis senere samme dag. Du skal i stedet vente til dagen efter, når du skal have den næste planlagte dosis, og du skal fortælle forsøgslægen, at du har kastet op. Du får måske udleveret en dagbog, hvor du skal skrive, hvor mange AG-221 tabletter du tager, tidspunktet og anden information af betydning. Du skal medbringe de originale medicinglas (også de tomme) og dagbøgerne (hvis du har fået nogen) til alle besøg på klinikken. Efter hver behandlingsserie skal du aflevere alt det AG-221, du ikke har brugt. Forsøgsdeltagere i traditionel behandling Side 4 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

5 I gruppen med traditionel behandling er der 4 muligheder: 1) den bedste understøttende behandling (der lindrer patientens symptomer og følger af sygdommen og hjælper patienten til at kunne opfylde sine fysiske, følelsesmæssige og sociale behov), 2) azacitidin plus den bedste understøttende behandling, 3) lavdosis cytarabin plus den bedste understøttende behandling og 4) cytarabin i en mellemstor dosis plus den bedste understøttende behandling (der står mere om disse muligheder nedenfor). 1. Den bedste understøttende behandling alene Du får transfusioner med røde blodlegemer eller fuldblod, frisk frosset plasma eller blodplader, behandling mod infektion og/eller ernæringstilskud efter din forsøgslæges skøn. 2. Azacitidin plus den bedste understøttende behandling Azacitidin tilhører en klasse af lægemidler mod kræft, der kaldes DNA-demethylerende midler. Denne slags lægemidler ændrer på, hvordan syge celler i blodet og knoglemarven vokser og deler sig. Du får 75 mg azacitidin per kvadratmeter legemsoverflade som en indsprøjtning under huden én gang daglig i 7 dage i hver 28-dages behandlingsserie. Hvis forsøgslægen mener det er fint, kan i aftale at du ikke får azacitidin i weekenderne (2 dages pause) og i stedet kommer tilbage efter weekenden for at få de manglende indsprøjtninger. Før du får azacitidin, får du noget medicin mod kvalme og opkastning. Efter de 7 dage med indsprøjtninger med azacitidin er der en pause i behandlingen, indtil 28-dages behandlingsserien er slut. Du får også den bedste understøttende behandling (som beskrevet ovenfor) efter din læges skøn. 3. Lavdosis cytarabin plus den bedste understøttende behandling Cytarabin tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes cellegifte, som bliver brugt til behandling af AML. Cytarabin hæmmer kræftceller i at vokse og slår dem til sidst ihjel. Du får 20 mg cytarabin som en indsprøjtning under huden to gange daglig i 10 dage i hver 28-dages behandlingsserie. Du får også den bedste understøttende behandling (som beskrevet ovenfor) efter din forsøgslæges skøn. 4. Cytarabin i en mellemstor dosis plus den bedste understøttende behandling Du får 0,5 til 1,5 g cytarabin per kvadratmeter legemsoverflade som en infusion i en vene (gennem en slange) hver dag i 3 til 6 dage. Din forsøgslæge fortæller dig, hvilken dosis du skal have i hver infusion, hvor mange infusioner du skal have hver dag, hvor mange dage med infusion der er i hver 28-dages behandlingsserie, og hvor mange behandlingsserier du skal have. Du får også den bedste understøttende behandling (som beskrevet ovenfor) efter din forsøgslæges skøn. Ophør af behandlingen Når forsøgsbehandlingen er slut, eller hvis du vælger at stoppe med at få forsøgsbehandling, bliver der foretaget nogle slut-på-behandling procedurer. Side 5 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

6 Opfølgningsperioden Du bliver kontrolleret, indtil der er gået 28 dage efter din sidste dosis forsøgslægemiddel, og du bliver spurgt, om du har haft bivirkninger, været indlagt, fået transfusioner, fået medicin og fået foretaget nogle procedurer. Derefter kontakter forsøgspersonalet dig eller din praktiserende læge en gang om måneden for at følge op på dit helbred og høre, om du har fået transfusioner, været indlagt og fået anden behandling af AML. Du bliver også bedt om at give blodprøver og prøver fra knoglemarven hver 3. måned, så vi kan vurdere status for din sygdom og foretage sammenhørende undersøgelser. Nedenfor er der en oversigt over de prøver, der bliver taget, og de undersøgelser og procedurer der bliver foretaget, i forsøgsperioden: Tests, undersøgelser og procedurer Forsøgslægen eller dennes personale foretager følgende procedurer i forsøgsperioden (det er ikke alle disse procedurer, der bliver foretaget ved hvert besøg, og de fleste indgår normalt i den almindelige behandling af AML og vil sædvanligvis også blive foretaget, selvom du ikke deltager i forsøget): Hvis du beslutter at deltage, bliver du bedt om at underskrive samtykkeerklæringen ved screeningen. Du får et eksemplar af den underskrevne samtykkeerklæring. Ved screeningen bliver du spurgt om tidligere og nuværende tilstande, tidligere kræftsygdomme og behandlingen af disse, din AML-sygehistorie (plus et eventuelt resultat af en lokal undersøgelse for et unormalt IDH2-gen) og alle tidligere behandlinger af AML, operationer og din brug af medicin, herunder al medicin på recept (f.eks. mod højt blodtryk, sukkersyge eller allergier) og præparater i håndkøb (f.eks. vitaminer, naturmedicin eller Magnyl ). Ved screeningen, på Dag 1 i hver behandlingsserie og ved ophør af behandlingen bliver du spurgt om din fysiske aktivitet, og der bliver foretaget en helbredsundersøgelse. Måling af blodtryk, puls, temperatur og vejrtrækning ved screeningen, hver uge i de første 2 serier, hver 2. uge i de næste 2 serier, derefter på Dag 1 i hver serie og ved ophør af behandlingen. Måling af din vægt ved screeningen, derefter på Dag 1 i hver serie og ved ophør af behandlingen. Måling af højde sker kun ved screeningen. En ekkokardiografi (EKKO) (som er en ultralydsundersøgelse af hjertet) for at undersøge hvordan hjertet slår, og hvor godt det er til at pumpe blodet rundt i kroppen. Det sker ved screeningen, og når som helst forsøgslægen mener, at det bør gøres. Side 6 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

7 Der bliver taget et 12-punkts hjertediagram (EKG) for at undersøge hjertets elektriske aktivitet. Det sker ved screeningen, hver 2. uge i de første 2 serier, derefter på Dag 1 i hver serie og ved ophør af behandlingen. Der bliver taget en urinprøve ved screeningen og når som helst forsøgslægen mener, at det bør gøres. Ved screeningen bliver der taget et kindskrab (dvs. at man skraber lidt med en blød børste eller en vatpind på indersiden af kinden for at opnå celler til undersøgelse) for at sammenligne generne (en del af et molekyle der har noget at gøre med arvelighed) i denne prøve med generne i de syge celler. Ved screeningen bliver der taget en blodprøve (ca. 3 ml) for at undersøge, om de syge celler indeholder et unormalt IDH2-gen. I forsøgsperioden bliver der taget en blodprøve (ca. 15 ml) til vurdering af dit helbred og status for din sygdom. Det sker ved screeningen, hver uge i de første 2 serier, hver 2. uge i de næste 2 serier, derefter på Dag 1 i hver serie og ved ophør af behandlingen. Dette svarer stort set til de almindelige intervaller for laboratorie-undersøgelser. Måske bliver der brug for flere blodprøver, og det afhænger af, om forsøgslægen mener, at det er nødvendigt ved behandling af din sygdom. Der bliver taget en prøve med væske fra knoglemarven (fra hoftekammen, ca. 15 ml) og/eller en prøve med væv fra knoglemarven (fra hoftekammen) ved screeningen, inden for 7 dage før Dag 1 i Serie 2 og 3 og derefter i hver 2. serie under forsøgsbehandlingen. Disse prøver bliver først brugt til at undersøge (ved screeningen), om de syge celler indeholder et unormalt IDH2-gen. De bliver også brugt til at vurdere status for din sygdom i hele forsøgsperioden. Derefter bliver det overskydende materiale også brugt i rækkefølge til undersøgelse af farmakodynamik (dvs. hvordan AG-221 virker i kroppen hos de forsøgsdeltagere, der får AG-221) og til sammenhørende undersøgelser/undersøgelse af signalstoffer i hele forsøgsperioden. Udtagning af en prøve med væske og/eller væv fra knoglemarven indgår normalt i den almindelige behandling af AML-patienter. Måske bliver der brug for flere prøver med væske og/eller væv fra knoglemarven, og det afhænger af, om forsøgslægen mener, at det er nødvendigt ved behandling af din sygdom. Der bliver taget en blodprøve (ca. 10 ml) til sammenhørende undersøgelser/undersøgelse af signalstoffer ved screeningen og på de dage under forsøgsbehandlingen, hvor der bliver taget en prøve med væske og/eller væv fra knoglemarven. Side 7 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

8 Blodprøverne til sammenhørende undersøgelser bliver taget samtidig med de regelmæssige blodprøver, der bliver taget ved disse besøg. Derved undgår du at skulle stikkes flere gange. Hvis du skal tage AG-221, skal der kun tages blodprøver én gang (ca. 3 ml per prøve) på klinikken, før du får AG-221 på Dag 1 i Serie 1, 3 og 5, derefter i hver serie og ved ophør af behandlingen. Derudover bliver der taget 2 blodprøver (ca. 6 ml hver) på klinikken på Dag 1 i Serie 2 og 4: før du tager AG-221 og ca. 4 timer efter, at du har taget AG-221. Disse prøver bliver taget for at undersøge, hvor meget AG-221 der kommer ud i blodet, hvor længe AG-221 bliver i kroppen og hvordan AG-221 virker i denne periode. Bemærk venligst, at du kun vil få taget disse prøver, hvis du deltager i forsøget på Rigshospitalet eller Århus. På Dag 1 i hver serie og ved ophør af behandlingen bliver du bedt om at besvare et elektronisk spørgeskema om dine muligheder for at udføre dagligdags aktiviteter som f.eks. at gå i bad, at gå og at tage vare på dig selv og om, hvordan du alt i alt har det. Ved alle besøg bliver du spurgt, hvordan du har haft det, om du har været indlagt, fået transfusioner, fået medicin og fået foretaget nogle procedurer siden dit seneste besøg. Hvis du er en kvinde og kan blive gravid 1, bliver der foretaget en graviditetstest ved screeningen, inden for 72 timer før Dag 1 i hver serie og ved ophør af behandlingen for at sikre, at du ikke er gravid. Disse blodprøver vil blive analyseret på det lokale laboratorium. Prøverne bliver ikke opbevaret i biobank. Når der er gået 28 dage uden behandling med forsøgslægemiddel, bliver du spurgt, om du har haft bivirkninger, været indlagt, fået transfusioner, fået medicin og fået foretaget nogle procedurer. 4. Ikke-planlagte besøg Hvis du på noget tidspunkt i forsøgsperioden mener, at du har brug for et besøg hos den forsøgsansvarlige læge, og det endnu ikke er tid for det næste besøg, kan du kontakte ambulatoriet og få en tid. 5. Fordele ved at deltage i forsøget 1 Kønsmodne kvinder som: 1) ikke har fået fjernet livmoderen eller begge æggestokke ved en operation, eller 2) ikke af naturlige grunde har haft mindst 24 måneder i træk uden menstruation (udebleven menstruation efter kræftbehandling udelukker ikke, at man kan blive gravid) (dvs. kvinden har haft menstruation i løbet af de sidste 24 måneder i træk). Side 8 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

9 Hvis du deltager i forsøget, giver det måske nogle fordele for dit helbred, men det er ikke sikkert. Din tilstand kan også blive forværret i forsøgsperioden. Den information vi får i forsøgsperioden kan måske være til gavn for dig og andre med AML i fremtiden. Vi kan dog ikke garantere dette. 6. Ny information Hvis der kommer ny information om AG-221, der kan have betydning for din lyst til at fortsætte i forsøget, får du det løbende at vide. I et sådant tilfælde bliver du bedt om at underskrive samtykkeerklæringen fra en ny deltagerinformation, der indeholder den nye information. 7. Bivirkninger og risici (a) Risici ved forsøgsprocedurerne Blodprøver Ved et stik med en kanyle er der nogle risici som f.eks. besvimelse, blødning, et blåt mærke, ubehag, svimmelhed, infektion og/eller smerter på det sted, hvor kanylen bliver stukket ind. Udtagning af væske/væv fra knoglemarven Dette sker under lokal bedøvelse, og man bruger en kanyle til at udtage noget væske/væv fra det indre af en knogle (normalt hoftekammen). Risici ved udtagning af væske/væv fra knoglemarven er smerter, blødning, et blåt mærke og/eller ubehag på det sted, hvor prøven bliver taget. Der kan også komme infektion. Hjertediagram (EKG)/ekkokardiografi (EKKO) Ved et EKG eller en EKKO bliver der sat nogle selvklæbende elektroder på huden. Der kan komme lidt rødme eller irritation som følge af en allergisk reaktion på det klæbemiddel, der får elektroderne til at sidde fast på huden. Hvis der bliver taget et EKG eller foretaget en EKKO under belastning, kan belastningen eller eventuel medicin (og ikke selve EKG et eller EKKO en) gøre, at hjertet forbigående slår uregelmæssigt. Alvorlige følger som f.eks. et hjerteanfald er sjældne. Indsprøjtning under huden En indsprøjtning med forsøgslægemiddel kan give smerter, rødme og hævelse på stedet for indsprøjtningen. Der kan også komme et blåt mærke, infektion og et sår på huden. Infusion i en vene Infusion med lægemidler i en vene kan give en reaktion på stedet for infusionen. Det kan f.eks. være rødme eller smerter og reaktioner på selve kanylen i venen som f.eks. infektion, rødme, betændelse eller blødning. Der kan også blive dannet blodpropper omkring kanylen. (b) Risici ved forsøgsbehandlingen I ethvert videnskabeligt forsøg er der risiko for bivirkninger både forventede og uventede bivirkninger. Sådanne reaktioner kan forekomme, selvom hverken du eller forsøgslægen har gjort noget forkert. Side 9 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

10 Hvis du deltager i forsøget, kan du få bivirkninger, men forsøgslægen kontrollerer dig tæt for at opdage eventuelle problemer. I forsøgsperioden bliver du kontrolleret tæt for bivirkninger. Du skal fortælle din forsøgslæge eller forsøgspersonalet om al anden medicin, du bruger. Hvis der er noget, der bekymrer dig eller giver dig problemer, skal du altid fortælle det til forsøgslægen også selvom du mener, at det ikke har noget at gøre med forsøgslægemidlerne. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at spørge forsøgslægen. Forsøgslægemidlerne AG-221, azacitidin eller cytarabin er blevet undersøgt på personer med kræft i blodet og andre af kroppens organer og på personer med andre sygdomme. Nedenfor er der en oversigt over de mulige bivirkninger, der kan forekomme. Nogle bivirkninger går væk kort efter, at behandlingen med forsøgslægemiddel bliver stoppet, og andre går måske aldrig væk. I nogle tilfælde kan bivirkninger være alvorlige, langvarige eller medføre døden. Forsøgslægen kan ændre doseringen af forsøgslægemidlet eller give dig noget medicin for at lindre bivirkninger. Der er ikke tale om en fuldstændig oversigt over alle de bivirkninger, der kan forekomme. Der kan være risici ved, eller bivirkninger af, forsøgslægemidlet, som vi endnu ikke kender til. Hvis du vil vide mere om risici og bivirkninger, er du velkommen til at spørge forsøgslægen. AG-221 AG-221 er et forsøgslægemiddel, hvor man ikke kender bivirkningerne af AG-221 helt. Man har givet AG-221 til forsøgsdyr for at finde ud af, hvilke mulige bivirkninger der kunne forventes, når det gives til mennesker. Pr. 1. juli 2017 er AG-221 også blevet testet af over 678 cancerpatienter og raske frivillige. Bivirkninger, der kunne forekomme under behandling med AG-221, og bivirkninger der var almindelige i kliniske forsøg med enasidenib (uanset om de blev forårsaget af lægemidlet eller ej) er beskrevet i denne deltagerinformation. De følgende er vigtige medicinske hændelser i forbindelse med AG-221-behandling Differentieringssyndrom (meget almindeligt) Differentieringssyndrom er kun blevet indberettet fra forsøgspersoner med blodcancer og er ikke observeret hos forsøgspersoner med andre typer for cancer eller hos raske frivillige. Differentieringssyndrom er en sygdom, som påvirker blodcellerne, der kan være livstruende eller forårsage dødsfald, hvis ikke den behandles. Differentieringssyndrom forekommer som regel inden for 10 dage og op til 5 måneder efter start af AG-221. Du kan få feber (pyreksi), hoste, åndenød (dyspnø) eller vejrtræknings-vanskeligheder, der kunne kræve ekstra ilt (akut åndedrætsbesvær), ophobning af væske i lungerne (lungeinfiltrater), omkring lungerne (pleuraekssudat) og omkring hjertet (perikardial ekssudat) hævelse i armene og benene (perifert ødem), der kan medfører hurtigt vægtøgning, hævelse omkring halsen, i lysken eller Side 10 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

11 underarmene (lymfadenopati), dårlig funktion af organer, der fjerner toksiner fra kroppen (lever- og nyredysfuktion) eller knoglesmerter. Hvis du får nogen af disse symptomer på differentieringssyndrom, vil din læge muligvis give dig kortikosteroider, som er et lægemiddel der kan tages peroralt eller intravenøst (gennem en vene), og lægen kan overvåge dig på hospitalet. Leukocytose, der ikke er forårsaget af infektioner (ikke-infektiøs leukocytose) (meget almindeligt) Der er blevet indberettet leukocytose fra forsøgsdeltagere med blodcancer, men det er ikke blevet observeret hos forsøgsdeltagere med andre cancertyper eller hos raske frivillige. Leukocytose vil sige større mængde af hvide blodlegemer end normalt i blodet (celler, der bekæmper infektion) og forekommer normalt ved infektioner. Med dette forsøgslægemiddel er der sommetider forekommet leukocytose uden nogen infektion. Din læge kan give dig ekstra medicin til behandling af leukocytose. Tumorlysesyndrom (almindeligt) Tumorlysesyndrom er blevet indberettet hos forsøgspersoner med blodcancere, og det resulterer franedbrydning af cancerceller, som forårsager kemiske abnormiteter i blodet, såsom højere niveauer end normalt af kalium og fosfor, eller lavt calciumniveau med højere niveauer af urinsyre (hyperurikæmi), der kommer fra de ødelagte cancerceller. Tumorlysesyndrom kan påvirke nyrefunktionen og behandles med væsketilførsel (hydrering) eller anden medicinering. Diarré, kvalme, opkastning, nedsat appetit og smagsforandringer (meget almindeligt) Diarré, kvalme, opkastning, nedsat appetit, og smagsforandringer (smagsforstyrrelser), er blevet indberettet, sædvanligvis i begyndelsen af behandlingen. Du skal informere din læge eller sygeplejersker om dine gener og fortsætte med at drikke masser af klare væsker. Forhøjet bilirubin i blodet (meget almindeligt) Forsøgslægemidlet nedsætter hastigheden af nedbrydning af bilirubin (orange-gult pigment dannet i leveren) i blodet, der medfører højere bilirubinniveau i blodet end normalt (bilirubin i blodet stiger), hvilket i sjældne tilfælde kan forårsage gulning af huden (gulsot). Denne tilstand har ikke årsag i leverskade og kræver normalt ingen ekstra behandling. Følgende er bivirkninger der hyppigt indberettes i kliniske forsøg med AG-221: Meget almindelige bivirkninger (mere end 10 % risiko for forekomst) Meget almindelige bivirkninger, indberettet af forsøgspersoner, står angivet herunder. Bivirkninger kan være forårsaget af AG-221, men det er også muligt, at de ikke er det. Behandling kun med AG-22: Side 11 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

12 Meget almindelige bivirkninger indberettet af mindst 20 % af forsøgspersoner, der kun har fået AG-221 under forsøg vedrørende blodcancer (AG221-C-001 og ), er følgende: svaghed (træthed), åndenød (dyspnø), fald i antallet af blodets røde blodlegemer eller hæmoglobin, som kan gøre, at du føler dig svag eller træt (anæmi) fald i antallet af blodplader, som er celler, der hjælper med blodstørkning (trombocytopeni), hoste, feber med eller uden lavt antal hvide blodlegemer i blodet, som hjælper med at bekæmpe infektion (febril neutropeni pyreksi), hævelse i lemmerne (perifert ødem), forstoppelse, nedsatte niveauer af mineralerne kalium og magnesium (hypokaliæmi og hypomagnesæmi) i blodet, lungeinfektion (lungebetændelse) og hovedpine. Færre end 10 % af forsøgspersoner rapporterede svaghed eller følelsesløshed i benene og undertiden i armene kaldet perifer neuropati (perifer sensorisk neuropati, perifer motorisk neuropati, perifer neuropati, perifer sensorimotorisk neuropati og polyneuropati). Dette er ikke en fuldstændig liste over alle de bivirkninger, der kan forekomme. Spørg forsøgslægen, hvis du ønsker flere oplysninger om risici og bivirkninger. Forsøgslægen kan give dig medicin, der hjælper med at mildne bivirkningerne. Nogle forsøgsrelaterede bivirkninger går væk, snart efter, du holder op med at tage forsøgslægemidlet. I nogle tilfælde kan bivirkningerne være alvorlige og langvarige. Undertiden forsvinder de aldrig eller kan forårsage dødsfald. AG-221 Risici ved graviditet Kvinder, der er gravide, planlægger at blive gravide eller ammer må ikke deltage i forsøget. Mandlige forsøgsdeltagere skal undgå at gøre en kvinde gravid. Du kan læse mere om AG-221 og risici ved graviditet i Appendix A bagerst i denne deltagerinformation. Azacitidin Nedenfor er der en oversigt over de lægeligt set mest betydende, eller mest almindelige, bivirkninger rapporteret i fuldførte videnskabelige forsøg, som anses for at have forbindelse til azacitidin. De meget almindelige bivirkninger (sandsynlighed mindst 10 %), som er rapporteret af personer, der har fået azacitidin, er blodmangel (et nedsat antal røde blodlegemer hvilket kan gøre, at man føler sig svag eller træt); et lavt antal hvide blodlegemer med eller uden feber; et nedsat antal blodplader (nogle celler der hjælper blodet med at størkne); infektioner i lungerne, i munden, på huden eller i urinvejene (kan skyldes bakterier, virus eller svampe); kvalme; opkastning; diarré; ondt i maven; forstoppelse; træthed, utilpashed eller svaghed; feber; ondt i halsen med hævelse eller smerter i næsens slimhinde eller selve næsen; nedsat appetit; vægttab; lavt kalium i blodet (der kan medføre udtalt træthed, muskelsvaghed, muskelkramper eller en uregelmæssig hjerterytme); smerter (herunder i muskler, led, ryg og brystkasse); svimmelhed; hovedpine; søvnbesvær; åndenød i hvile eller ved anstrengelse; udslæt; kløe; blå Side 12 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

13 mærker (herunder små røde eller lilla pletter under huden eller i andet væv); næseblod; en reaktion på stedet for indgivelsen (herunder kløe, smerter, udslæt, rødme, blødning, et blåt mærke, hævelse eller beskadigelse). De almindelige bivirkninger (sandsynlighed 1 % til under 10 %) omfatter: nedsat funktion af knoglemarven hvilket medfører et stærkt nedsat antal røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader (næsten samtidigt), og det kan give svaghed, blå mærker eller øget modtagelighed for infektioner; en meget svær infektion i blodet der kan give lavt blodtryk; kulderystelser; problemer med fordøjelsen eller uro i maven; en sygdom i tarmen som kan give feber, opkastning og ondt i maven (betændelse i udposninger på tyktarmen); smerter, hævelse eller sår i munden; løbenæse eller infektion i bihulerne; blødning, herunder fra tandkødet, i øjnene, i hjernen, i mavesækken eller fra endetarmen (hæmorider) eller blødning omkring en kanyle i en blodåre; muskelkramper; angst; søvnighed; blod i urinen; hårtab; rødme af huden; nældefeber; højt blodtryk; lavt blodtryk eller svimmelhed når man rejser sig op; besvimelse; væskemangel; væske omkring lungerne. De ikke-almindelige bivirkninger (sandsynlighed 0,1 % til under 1 %) omfatter: en allergisk reaktion (besvær med at få vejret, hævelse af læberne, kløe, udslæt eller svimmelhed). De sjældne bivirkninger (sandsynlighed under 0,1 %) omfatter: unormale resultater af undersøgelser af nyrefunktionen; nedsat nyrefunktion der i sjældne tilfælde har givet for meget syre i blodet eller nyresvigt (har af og til medført døden); hos patienter med visse kræftformer kan der forekomme en unormal leverfunktion, der i sjældne tilfælde har medført nedsat bevidsthed som følge af påvirkningen af leveren (har af og til medført døden). Under opfølgningen efter markedsføringen af azacitidin er der set følgende andre bivirkninger, der ikke er nævnt ovenfor: tumorlysesyndrom (stofskifteproblemer der kan forekomme under en kræftbehandling men af og til også uden, at der bliver givet behandling). Disse problemer skyldes stoffer fra døende kræftceller, og der kan være tale om: ændringer i blodets kemi; højt kalium, fosfor og urinsyre samt lavt calcium, der kan medføre ændringer i nyrernes funktion, ændret hjerterytme, krampeanfald og af og til døden); fortykkelse, betændelse eller dannelse af ar i lungerne; åbne sår på huden eller vævsskade på stedet for indsprøjtningen; infektion i de dybe lag af huden der kan sprede sig hurtigt og beskadige huden eller andet væv, og dette kan være livstruende; store mørkerøde, hævede og smertefulde pletter på huden ledsaget af feber, smertefulde sår på huden. Risici ved brug af azacitidin under graviditet Kvinder, der er gravide, planlægger at blive gravide eller ammer må ikke deltage i forsøget. Mandlige forsøgsdeltagere skal undgå at gøre en kvinde gravid. Du kan læse mere om azacitidin og risici ved graviditet i Appendix A bagerst i denne deltagerinformation. Cytarabin De almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 100 brugere) omfatter: feber; et nedsat antal hvide og røde blodlegemer eller blodplader, hvilket kan gøre dig mere modtagelig Side 13 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

14 for infektioner (kan være ledsaget af kulderystelser og feber) eller gøre, at du nemmere kommer til at bløde; unormale blodceller; nedsat appetit; synkebesvær; ondt i maven; kvalme; opkastning; diarré; betændelse eller sår i mund eller endetarm; forbigående virkninger på huden som f.eks. rødme, blærer, udslæt, nældefeber, betændelse i blodårerne, hårtab; forbigående virkninger på leveren som f.eks. forhøjede enzymer fra leveren; forbigående virkninger på øjnene som f.eks. øjenbetændelse med blødning og synsforstyrrelser, lysfølsomhed (fotofobi), øjne der løber i vand eller svier og betændelse i hornhinden (keratitis); svækket bevidsthed; talebesvær; unormale øjenbevægelser; blodpropper der medfører betændelse i venen på stedet for indsprøjtningen; unormalt højt urinsyre i blodet; nedsat nyrefunktion; besvær med at lade vandet og evt. vandladningsstop. Ikke-almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 1000 brugere) omfatter: ondt i halsen; hovedpine; en prikkende og stikkende fornemmelse; alvorlige allergiske reaktioner der kan medføre f.eks. besvær med at få vejret eller svimmelhed; en infektion i hele kroppen med feber, opkastning, forvirring, svimmelhed, kulderystelser (blodforgiftning); betændelse og sår i spiserøret; en svær betændelse i tyktarmen; unormale hulrum i tarmen (cyster); en alvorlig infektion i bughinden; sår på huden; kløe; betændelse på stedet for indsprøjtningen; brune/sorte pletter på huden; gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot); lungeinfektion; besvær med at få vejret; muskel- og ledsmerter; betændelse i hjertesækken; smerter i brystkassen; brændende smerter i håndflader og fodsåler. De meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af brugere) omfatter: rødme og kløende hævede elementer på huden på hænder eller ben ledsaget af betændelse i svedkirtlerne; uregelmæssig hjerterytme. Andre bivirkninger (ukendt hyppighed, dvs. at man ikke kan foretage et skøn over hyppigheden ud fra de foreliggende data) omfatter: en byld i leveren; et lavt antal forstadier til røde blodlegemer i blodet; beskadigelse af nervevæv og betændelse i en eller flere nerver; betændelse i bugspytkirtlen; øjenbetændelse; nedsat leverfunktion; hududslæt; fregner; en allergisk reaktion (pludselig pibende/hvæsende vejrtrækning, besvær med at få vejret, hævelse af øjenlåg eller ansigt eller læber, udslæt eller kløe, væske i bughulen og hævelse af ben, ankler og fødder) og cytarabin-syndrom (feber, ondt i knogler og muskler, eventuelt smerter i brystkassen, udslæt, øjenbetændelse, kvalme). Risici ved brug af cytarabin under graviditet Kvinder, der er gravide, planlægger at blive gravide eller ammer må ikke deltage i forsøget. Mandlige forsøgsdeltagere skal undgå at gøre en kvinde gravid. Du kan læse mere om cytarabin og risici ved graviditet i Appendix A bagerst i denne deltagerinformation. 8. Forsøgsdeltagernes pligter i forsøgsperioden Hvis du vil deltage i forsøget, skal du følge de anvisninger, du får af forsøgslægen eller dennes personale. Husk at overholde alle aftaler med forsøgslægen eller dennes personale. Hvis du får skader eller sygdomme, bivirkninger eller ubehag eller får det dårligere i forsøgsperioden, skal Side 14 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

15 du fortælle det til forsøgslægen/forsøgspersonalet. Hver gang du kommer til et besøg hos forsøgslægen, skal du aflevere alt ubrugt forsøgslægemiddel og tom emballage. Du skal tale med forsøgslægen, før du begynder at bruge anden medicin. Dette gælder også, hvis det er en anden læge, der har ordineret den til dig. Hvis der er tale om en akut situation, skal du bruge medicinen og derefter informere forsøgslægen så snart som muligt. Hvis du besøger, eller får behandling af, en anden læge, skal du fortælle ham/hende, at du deltager i et videnskabeligt forsøg. Du må ikke deltage i andre videnskabelige forsøg, mens du deltager i dette forsøg. Du må ikke give dit forsøgslægemiddel til andre. 9. Udelukkelse fra forsøget og ophør af forsøget Hvis du beslutter at deltage i forsøget, bliver du måske nødt til at udgå af forsøget på et senere tidspunkt også selvom du ikke har bedt om det. Hvis sygdommen bliver forværret under behandlingen, skal du udgå af forsøget. Hvis du ikke kan tåle behandlingen, skal du stoppe med den, men du kan blive i forsøget, indtil sygdommen bliver forværret, og derefter skal du udgå af forsøget. Hvis en kvinde bliver gravid, skal hun også udgå af forsøget. Hvis det viser sig i forsøgsperioden, at forsøget ikke giver de forventede resultater, eller hvis der forekommer alvorlige forventede bivirkninger, bliver hele forsøget stoppet. 10. Andre muligheder for behandling Hvis du ikke vil deltage i forsøget, taler du og din forsøgslæge om, hvilke andre behandlinger du kan få. 11. Databeskyttelse og fortrolighed 11.1 Databeskyttelse Forsøgscentret registrerer grundlæggende personoplysninger om dig, herunder dit navn, kontaktoplysninger, køn, højde, vægt og etnisk oprindelse (anvendes kun i forbindelse med den kliniske forskning) samt oplysninger om din sygehistorie og kliniske data, der indsamles om din deltagelse i forsøget. I det omfang loven tillader det, har følgende direkte adgang til dine sygejournaler (herunder elektroniske journaler) med henblik på at bekræfte forsøgsdata og overholdelse af forsøgsprocedurer. Investigatorer Sponsor, forsøgsmonitorer og -auditorer, som måtte arbejde for sponsor eller dennes bemyndigede agenter, som kontrollerer, at forsøget udføres korrekt, og at de oplysninger, der indsamles om dig, er nøjagtige Kompetente myndigheder, herunder Lægemiddelstyrelsen, som arbejder på at gøre forskning sikker for deltagere. Side 15 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

16 De relevante personer har pligt til at behandle optegnelser om dig fortroligt, og det gælder også informationen i disse optegnelser. Forsøgslægen videregiver denne information til Celgene eller de tredjeparter, der hjælper Celgene med at udføre forsøget (f.eks. laboratorier). Forinden bliver dit navn, personnummer eller anden information, der direkte kan henføres til dig, erstattet af en kode. Hverken Celgene eller ovenstående tredjeparter kan finde ud af, hvem du er. Koden kan henføres til dit navn ved hjælp af en fortrolig navneliste, der bliver opbevaret i 15 år. Det er kun godkendte personer (f.eks. forsøgslægen), der har adgang til navnelisten, og som kan finde ud af, hvem du er. De kodede forsøgsdata bliver kun brugt til forsøgsformål og ved opfølgningen på sikkerheden og effektiviteten af forsøgslægemidlet. Det er kun godkendte medlemmer af forsøgslægens personale, Celgenes personale eller personale fra de tredjeparter, der hjælper Celgene med at udføre forsøget, der har adgang til forsøgsdata. Celgene kan også videregive forsøgsdata til tilsynsmyndighederne. På forespørgsel kan forsøgslægen give dig en oversigt over de tredjeparter, der modtager kodet information om dig. Celgene kan overføre de kodede forsøgsdata til lande uden for dit land og uden for EØS (f.eks. til USA) med det formål at behandle dem eller indsende dem til tilsynsmyndighederne. Det er ikke sikkert, at reglerne for databeskyttelse i disse lande giver en passende beskyttelse af information om dig. Celgene skal alligevel sikre, at der bliver taget de nødvendige forholdsregler for at beskytte, og opretholde fortroligheden af, information om dig. Celgene vil under alle omstændigheder levere passende sikkerhedsforanstaltninger af overførsler af dine personoplysninger til tredjelande (f.eks. ved at implementere "Standardkontraktbestemmelser om databeskyttelse" eller andre juridiske mekanismer, der er fastlagt i loven). Alle parter, som indgår i forsøget, skal under alle omstændigheder behandle dine personoplysninger fortroligt. Resultaterne af forsøget kan blive omtalt i lægefaglige bøger eller tidsskrifter, og de kan også blive brugt til undervisning. Det bliver ikke afsløret, hvem du er. Celgene kan også videregive information, der er indsamlet i forsøgsperioden, til forskere uden for Celgene med henblik på yderligere videnskabelige undersøgelser af interesse for folkesundheden. Celgene giver dog ikke disse forskere information om, hvem du er. Hvis du beslutter at udgå af forsøget, eller efter at du er stoppet med at deltage af andre grunde (se Afsnit 9 ovenfor), bliver al den information, der blev indsamlet, mens du deltog i forsøget, stadig opbevaret, og den kan komme til at indgå i de endelige resultater af forsøget. I henhold til EU's databeskyttelseslovgivning (Databeskyttelsesdirektivet) og den danske persondatalov, der pr. 25. maj 2018 erstattes af databeskyttelsesforordningen, anses både Celgene og dit hospital for dataansvarlige i forbindelse med forsøget. Det betyder, at Celgene og dit hospital har ansvaret for at sikre, at de personoplysninger, der bliver indsamlet i forsøgsperioden, bliver behandlet i henhold til lovgivningen. Hospitalet har ansvaret for de forsøgsdata, der er registreret i din journal. Celgene har ansvaret for de kodede forsøgsdata, som forsøgslægen har overført til Celgene eller tredjeparter. Celgene har valgt PPD Denmark, Side 16 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

17 der er en afdeling af PPD Scandinavia AB, Sverige, som sin repræsentant i Danmark for at sikre, at Celgenes forpligtelser i forbindelse med forsøget bliver opfyldt i overensstemmelse med ovennævnte lov om databeskyttelse. Du har ret til at få adgang til de personoplysninger om dig, som forsøgslægen eller Celgene opbevarer, for at kontrollere dem og få slettet eller rettet eventuelle fejl. Du har under visse omstændigheder yderligere ret til at gøre indsigelse mod, hvordan dine oplysninger behandles, anmode om at dine data bliver slettet, begrænse aspekter af behandlingen af dine oplysninger eller bede om at få udleveret en kopi af dine data til dig eller tredjemand i digitalt format. Hvis du vil gøre brug af denne ret, skal du fortælle det til forsøgslægen skriftligt (se kontaktoplysninger nedenfor). Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til, hvordan dine oplysninger håndteres i dette forsøg, skal du først kontakte din forsøgslæge, som kan sende din forespørgsel til det personale, som har ansvaret for databeskyttelse hos Celgene eller centret, herunder centrets databeskyttelsesrådgiver. Du har også ret til at klage over, hvordan dine oplysninger håndteres, til en tilsynsmyndighed, der har ansvaret for at håndhæve databeskyttelsesloven. Du finder en liste over tilsynsmyndigheder i EU her: 29/structure/data-protection-authorities/index_en.htm. Forsøget må kun udføres ved at indsamle og anvende personoplysninger om forsøgsdeltagere som beskrevet i denne formular, og du må derfor kun deltage i forsøget, hvis du indvilliger i, at dine oplysninger indsamles og anvendes som beskrevet her. Foruden samtykkeerklæringen skal du underskrive en særskilt fuldmagts-formular, som du får udleveret af Rigshospitalet. Denne formular giver udenlandske sundhedsmyndigheder i lande, hvor man kan overveje at godkende forsøgslægemidlet, tilladelse til at se videregivet information fra din journal og forsøgsoptegnelser om dig for at kontrollere de indsamlede forsøgsdata. Hvis du ikke underskriver fuldmagts-formularen, kan du ikke deltage i forsøget. Som skrevet i fuldmagts-formularen kan du altid trække fuldmagten tilbage ved at fortælle det til forsøgslægen. Hvis du gør dette, så stopper din deltagelse i forsøget. Som skrevet i fuldmagtsformularen gælder fuldmagten i forsøgsperioden og i 15 år efter, at forsøget er slut, medmindre du trækker den tilbage Biologiske prøver Forsøgslægen indsamler prøver fra dig (f.eks. kindskrab, blod, urin og knoglemarv). Prøverne bliver analyseret til forsøgsformål. De bliver opbevaret på et centralt laboratorium eller andre forsvarlige opbevaringssteder i England, USA og Tyskland i 5 år efter, at forsøget er slut, eller så længe det er tilladt i henhold til gældende lov, så sponsor kan analysere dem igen, foretage yderligere analyser af dem i forbindelse med udvikling af en IDH2-gentest eller få mere viden om sygdommens forløb og/eller, hvordan sygdommen reagerer på forsøgsbehandlingen. Resultaterne af disse analyser kan måske gøre, at vi bedre kan påvise og behandle sygdommen i Side 17 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul

18 fremtiden. Alle de prøver der opbevares i England, Singapore, USA og Tyskland hører under det lands lovgivning, de sendes til. Alle prøverne bliver analyseret, uden at man får kendskab til dit navn, personnummer eller anden information, der kan henføres til dig. De bliver i stedet mærket med en kode. Som beskrevet ovenfor i forbindelse med forsøgsdata er det kun godkendte personer, der får adgang til den navneliste, der kan henføre koden til dit navn. Det er kun godkendte medlemmer af forsøgslægens personale, Celgenes personale eller personale fra nedenstående tredjeparter, der hjælper Celgene med at udvikle en IDH2-gentest og med at udføre forsøget (f.eks. laboratorier), der har adgang til prøverne. De prøver, der bliver taget til forsøgsformål (som beskrevet ovenfor), bliver destrueret 5 år efter, at forsøget er slut. Hvis du beslutter at udgå af forsøget, eller efter at du er stoppet med at deltage af andre grunde, kan du bede om, at alle hidtil indsamlede prøver bliver destrueret for at forhindre fremtidige analyser. Kodet information om dig kan blive brugt til fremtidig forskning, medmindre du sætter dig imod. Hvis du gør dette, skal du meddele det skriftligt til forsøgslægen. Al den information der er fremkommet ved analyse af dine prøver, før du beder om, at prøverne bliver destrueret, bliver stadig brugt. I forsøgsperioden kan der blive planlagt nye analyser af dine prøver, som ikke var forudset, da du gav samtykke til at deltage i forsøget. Hvis dette sker, fortæller forsøgslægen dig om det. Hvis prøverne skal bruges til nye analyser, der ikke har noget med forsøget at gøre, skal du spørges om lov. Forsøgslægen spørger dig, om du vil underskrive en ny samtykkeerklæring for at give lov til yderligere brug af prøverne. Du har ret til at sige nej til sådanne yderligere analyser. 12. Udgifter og godtgørelse i Summit, USA er sponsor for forsøget. Sponsor betaler klinikken op til 142,000 kr. for hver forsøgsdeltager alt efter hvilken behandling forsøgsdeltageren får. Pengene bliver brugt til at dække udgifter i forbindelse med udførelse af forsøget, og der kan f.eks. være tale om betaling for udstyr, blodprøver, scanninger og tidsforbrug. Pengene bliver sat ind på en forskningskonto, der er under offentlig kontrol, og de indgår i driften af den forskningsenhed, der udfører det praktiske arbejde i forbindelse med forsøget. Ingen ansatte i denne enhed har økonomiske interesser i forsøget eller i ovenstående medicinfirma Kompensation Vi forventer ikke, at du får udgifter af at deltage i forsøget. Du får ikke betaling for at deltage i forsøget. Hvis du har udgifter til transport ved at deltage i forsøget, kan du dog få dem dækket op til 300 kr. pr. besøg, hvis du kan fremvise passende kvitteringer Erstatning for skader og sygdomme Side 18 af 26, Lande Studie Specific ICF_Denmark_Danish_Main ICF, v4.0_10apr2018_831_juul