cl. 1- Ylovevv\bQr plc*-. I ( 3)

Transkript

1 cl. 1- Ylovevv\bQr plc*-. I ( 3) REFERAT 2012 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Dato : Tidspunkt: 9:30 Sted: S-04 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 Teknik- og Miljeudvalget I Godkendelse af referat Siden sidst 2.1. Tilbagemeldinger fra bestyrelsen 2.2. Tilbagemeldinger fra udvalgsformanden Temadrøftelser 8 5. Behandlingssager Afrapportering fra arbejdsgruppen for effektiv bygges agsbehandling Ny biogas taskforce Administrationen af landbrugsloven centraliseres Lokal organisering af trafiksikkerhed Omstilling til VE i den kollektive og individuelle forsyning Klimalov: Landbrugets klimaindsats Klimalov: Virks omhedernes klimaindsats Klimalov: Energibesparelser i private boliger Klimalov: Transport Kommuneplanlægning i Områder med Særlige Drikkevandsinteress er KL's anbefalinger til en styrket boligsocial indsats i de udsatte boligområder (B) Mobildækning Sager til forventet efterretning Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Høringssvar vedr. tilskudsordning til vandplanernes vandløbsindsats 15 SIDE I 2

3 Teknik- og Miljøudvalget I Kystmøller Evaluering af P olitisk Forum Eventuelt 17 SIDE I 3

4 Teknik- og Miljøudvalget I Deltagerfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget Borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune Borgmester Lauge Larsen, Morsø Kommune Borgmester H.C. Østerby, Holstebro Kommune Rådmand Tommy Eggers, Aalborg Kommune Formand Plan Miljø og Klima Hans Jørgen Okholm, Silkeborg Kommune 1. Viceborgmester Bo Andersen, Faaborg-Midtfyn Kommune Borgmester Steen Dahlstrøm, Middelfart Kommune KL Direktør Jane Wiis Afdelingschef Erling Friis Poulsen Kontorchef Eske Groes Vicekontorchef Maria Cathrine Nielsen Chefkonsulent Nikolaj Sveistrup Chefsekretær Hanne Paroli Afbud Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune SIDE I 4

5 Teknik- og Miljøudvalget I Godkendelse af referat Udvalgets medlemmer godkendte referatet. SIDE I 5

6 Teknik- og Miljøudvalget I Siden sidst 2.1. Tilbagemeldinger fra bestyrelsen Følgende Teknik- og Miljøudvalgssager blev behandlet på KL's bestyrelsesmøde den 20. september Høring: Prislofter og maksimalpriser for fjernvarme Indstilling Det indstilles, at KL i sit høringssvar påpeger: At den nye bekendtgørelse efter KL's vurdering vil få stor betydning for anlæg til forbrænding af affald, og at konsekvenserne vil variere væsentligt fra anlæg til anlæg, At disse konsekvenser slet ikke er belyst, og At disse konsekvenser må belyses, herunder hvordan reglerne rammer de forskellige anlæg, og om de nye regler vil føre til egentlige lukninger af anlæg, før man tager stilling til, om reglerne er hensigtsmæssige, og hvordan man i givet fald kan hjælpe de anlæg, der kommer i klemme. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen - De tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer tiltrådte indstillingen. Høring: Klimatilpasning i det åbne land Indstilling Det indstilles, at KL anbefaler Natur- og Landbrugskommissionen, at det undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt at kunne begrænse dræningsretten fra overflade arealer i det åbne land i forbindelse med større klimatilpasningsprojekter. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen - De tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer tiltrådte indstillingen. Vand- og naturplanerne implementering og anden plangeneration Indstilling Det indstilles, at KL arbejder for et ændret statsligt planparadigme på dette område, hvor det nye paradigme er karakteriseret ved en meget mindre vægt på helt detaljerede angivelser af meget konkrete indsatser og i stedet en meget højere grad af mål- og rammestyring karakteriseret ved de i manchetten angivne forhold. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen - De tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer tiltrådte indstillingen. SIDE I 6

7 Teknik- og Miljøudvalget I Bindende spildevandsplaner Indstilling Det indstilles, at sekretariatets bidrag til denne analyse tages til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen Tilbagemeldinger fra udvalgsformanden Martin Damm orienterede om vandtopmødet, hvor der var stor tilslutning til KL's holdning om at den statslige styring skal være mindre i vandplan II. SIDE I 7

8 Teknik- og Miljøudvalget I Temadrøftelser SIDE 8

9 Teknik- og Miljeudvalget I Behandlingssager 5.1. Afrapportering fra arbejdsgruppen for effektiv byggesagsbehandling SAG \12 : akp Indstilling Såfremt der ikke i dialog med regeringen opnås politisk forståelse for, at en ændring af modellen for gebyrer på byggesagsbehandling forudsætter indsamling af flere erfaringer fra de kommuner (jf. tidligere afgivne mandat fra udvalget), indstilles det, at udvalget tiltræder at den nuværende model for gebyrer justeres, så opkrævning af byggesagsgebyr på grundlag af m 2 og m 3 begrænses eller evt. fjernes at KL fastholder, at en total ændring af gebyropkrævning kræver indsamling af flere erfaringer og herunder afklaring af, hvad den ændrede gebyrstruktur betyder for den kommunale økonomi. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget besluttede at ændre indstillingen til: at KL arbejder for en løsning, hvor kommunerne fortsat har mulighed for selv at vælge efter hvilken metode de vil fastlægge byggesagsgebyrerne, dog således at der timeregistreres i forbindelse med større og teknisk kompliceret erhvervsbyggeri. Indstillingen med den nye formulering blev tiltrådt 5.2. Ny biogas taskforce SAG NR.: bern Indstilling Det indstilles, at KT inddrager følgende synspunkter i biogas taskforcen; At det bliver staten, der får til opgave at udstede garantier til nye biogasanlæg og ikke kommunerne At der gennemføres fuld-skala forsøg med henblik på, at de gode teknologiske løsninger for biogasanlæg bliver klarlagt At det fortsat sikres, at kommunerne har de nødvendige planredskaber til placering af biogasanlæg ifm. kommuneplanlægningen. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen med den bemærkning, at staten desuden bør overtage allerede udstedte kommunale garantier. SIDE I 9

10 Teknik- og Miljøudvalget I Administrationen af landbrugsloven centraliseres SAG \ R.: bern Indstilling Det indstilles at KL arbejder for, At den fortsatte administration af landbrugsloven bør ligge i kommunerne og ikke i centraladministrationen, og At opgavedelingen mellem kommunerne og Fødevareministeriet vedrørende jordbrugsanalyserne skal beskrives nærmere, og at der på baggrund heraf indledes en økonomisk forhandling om en samlet løsning hvad angår opgaveløsning og opgavefordeling på dette område. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen Lokal organisering af trafiksikkerhed SAG NR.: nis Indstilling Det indstilles, at KL laver et udspil om en lokal organisering, hvor politiet overtager den lokale koordinering mellem politi, Vejdirektorat og kommuner om vejtekniske forhold og lokale kampagner, og hvor Rådet for Sikker Trafik sekretariatsbetjener kampagneindsatsen, herunder understøtter kommunale kampagner, videndeling og netværk mellem aktørerne. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen Omstilling til VE i den kollektive og individuelle forsyning SAG R brh Indstilling Det indstilles, at KT i det videre arbejde med at sikre hensigtsmæssige rammer for den lokale energiplanlægning på peger at kommunerne i dag har for begrænsede muligheder i forhold til omstillingen til et fossilfrit samfund, da kommunerne ikke har nogen befø- SIDE I 10

11 Teknik- og Miljøudvalget I jelser til at fremme vedvarende energi i de individuelt forsynede områder og at det derfor vil være fornuftigt, hvis kommunerne får mulighed for at afvise projekter, som ikke spiller sammen med et fremtidigt fleksibelt energisystem. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen med følgende ændrede formulering af første pind i indstillingen: At kommunerne i de individuelt forsynede områder ikke bør have konkrete forpligtelser for at omstille til vedvarende energi, men fortsat har mulighed for at understøtte en frivillig omstilling hos private boligejere Klimalov: Landbrugets klimaindsats SAG \R brh Indstilling Det indstilles, at KL arbejder for, at kommunerne i forbindelse med miljøtilsynet hos landmændene bør tillægges en rolle til fremme af energibesparelser i landbrugets produktion. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen Klimalov: Virksomhedernes klimaindsats SAG NR brh Indstilling Det indstilles, at KL i relation til klimaloven arbejder for at kommunerne i forbindelse med deres tilsyn kan spille en rolle med fremme af energibesparelser i mindre energitunge virksomheder, at der skal ses på rammerne for den energirådgivning, som de små- og mellemstore virksomheder bliver mødt med at det skal afklares, om det fremover bør være en kommunal opgave at facilitere kontakt mellem virksomheder, og energirådgivere og s elskaber. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. SIDE I 11

12 Teknik- og Miljoudvalget I Klimalov: Energibesparelser i private boliger SAG : brh Indstilling Det indstilles, at KL i relation til klimaloven arbejder for: at kommunerne kan være med til at sprede information til private b o- ligejere om energirenovering og energirigtigt byggeri og være med til at facilitere kontakt mellem borgere og energiaktører at begrænsninger i kommunernes samarbejde med private parter fjernes for at gøre det lettere at fremme den frivillige grønne omstilling i den private boligmasse. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen Klimalov: Transport SAG NR.: msn Indstilling Det indstilles, at KL i relation til klimaloven arbejder for at staten melder ldart ud om den bedste kobling mellem transport- og energisystemerne altså hvilke drivmidler der skal satses på at staten finansierer stor-skala forsøg med CO2-reducerende transportløsninger, og at kommunerne ikke går forrest med CO2-reducerende transpordøsninger, så længe der ikke fra statslig side er udarbejdet de fornødne incitamenter. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen, idet indstillingens tredje pind formuleres således: "at staten udvikler økonomiske incitamenter gennem takst- og afgiftsstrukturen, der kan understøtte den positive udvikling i brugen af CO2- reducerende transportløsninger, som allerede er i gang i kommunerne." SIDE I 12

13 Teknik- og Miljesudvalget I Kommuneplanlægning i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser SAG \,R.: npj/bem Indstilling Det indstilles, at KL indtager følgende position: Statens nye udmelding udgør et vigtigt skridt i den rigtige retning mod en mere nuanceret og gennemskuelig statslig praksis på området. Der bør igangsættes initiativer, der kan tilvejebringe bedre viden om moderne byudviklingsaktiviteters betydning for grundvandet. Der bør skabes et overblik over, hvor stor en gruppe af kommuner, der mangler at få kortlagt hovedparten af deres OSD/NFI samt at der findes en overgangsordning for disse kommuner. NST bør bidrage til kommunernes opgaveløsning ved løbende at stille gode eksempler på redegørelser mv. til rådighed for kommunerne. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen med følgende tilføjelse: Kommunerne bør have mulighed for i lokalplaner at fastlægge restriktioner i brugen af pesticider i OSD-områder KL's anbefalinger til en styrket boligsocial indsats i de udsatte boligområder (B) SAG 'NR.: sec Indstilling Det indstilles, at KL anbefaler: At regeringen, KL og BL indgår en 4-årig partnerskabsaftale omkring den strategiske udvikling af det boligsociale område At regeringen afsætter en økonomisk ramme, som gør det realistisk at nå regeringens målsætning om en halvering af de udsatte boligområder i 2020 At der udvikles et dokumentationsredskab, som gør det muligt, at følge udviklingen i de udsatte boligområder i den enkelte kommune og på tværs af kommuner, og at der udvælges indikatorer, som den boligsociale indsats skal måles på At KL understøtter kommunerne i at det boligsociale arbejde bliver mere fokuseret og målrettet. SIDE I 13

14 Teknik- og Miljøudvalget I Beslutning Teknik- og Miljoudvalget tiltrådte indstillingen Mobildækning SAG NR.: akp Indstilling For at sikre en bedre mobildækning (tale og data) indstilles det, at KL arbejder for at der (evt, i forbindelse med Finanslovaftalen for 2013) sikres midler til en ordning, som giver udkantsområderne mulighed for at søge om støtte til opsætning af mobilmaster for at imødekomme behov hos borgere, virksomheder og turister at der etableres en roamingmodel (en model, hvor man til samme pris automatisk omstilles til den bedste mast og antenne i området, uanset hvilket selskab, der er ejer) at der gives mulighed for udbredelse af femtoceller (installationer, der opsættes i bygninger, der har bredbåndsadgang, og hvor femtocellerne gør, at man kan bruge mobil i hele bygningen, idet transmissionen, uden mobilbrugeren lægger mærke til det, sker via bredbåndet). Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. SIDE I 14

15 Teknik- og Miljøudvalget I Sager til forventet efterretning 6.1. Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug SAG NR.: nat Indstilling Det indstilles, at sagen tages til efterretning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning Høringssvar vedr. tilskudsordning til vandplanernes vandløbsindsats SAG : trr Indstilling Det indstilles, at KL's høringssvar tages til efterretning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning Kystmøller SAG NR.: bern Indstilling Det indstilles, at sekretariatets høringssvar vedr. "Screeningsrapport for kystnære havmøller i Danmark" tages til efterretning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning Evaluering af Politisk Forum 2012 SAG N.R msn Indstilling Det indstilles, at udvalget orienteres om den gennemførte evaluering af Politisk Forum SIDE I 15

16 Teknik- og Miljoudvalget I Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning. SIDE I 16

17 Teknik- og Miljøudvalget I Eventuelt Sekretariatet orienterede udvalgsmedlemmerne om, at følgende udvalgsmøder i 2013 og 2014 bliver flyttet: 2013 Mødet torsdag den 7/2 bliver flyttet til onsdag den 6/ kl Mødet torsdag den 9/1 bliver flyttet til tirsdag den 7/ kl Mødet torsdag den 6/2 bliver flyttet til tirsdag den 4/ kl SIDE I 17

18

19 TMU d. 1-nowniber (b-) LUKKET DAGSORDEN 2012 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Dato : Tidspunkt: 9:30 Sted: S-04 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger Vis io n KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

20 Teknik- og Miljoudvalget I Lukkede sager Budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 på trapperne 3 SIDE I 2

21 Teknik- og Miljøudvalget I Lukkede sager 4.1. Budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 på trapperne SAG NR ach Indstilling Det indstilles, at sekretariatet arbejder for at besparelsesmålet på 50 mio. kr., der omtales i kommissoriet for udvalget, så vidt muligt realiseres på områder, hvor ændringerne ikke får konsekvenser for serviceniveauet. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. SIDE I 3

22

23 TM c\,. i.noww\ b-er 2_0/12 171<k., 5. 2, (2) KL Miljøstyrelsen Strandgade København K Høringssvar vedrørende Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug KL har den 10. september 2012 modtaget bekendtgørelsen i høring. Sekretariatet tager forbehold for, at dette høringssvar ikke har været politisk behandlet. Sekretariatet finder det er godt, at BAT nu løftes op på bekendtgørelsesniveau, og det er naturligvis nødvendigt, at IE direktivets bestemmelser implementeres på en forståelig måde i de danske regelsæt. Udkastet lægger imidlertid på nogle punkter op til øget bureaukrati, der ikke giver nogen nævneværdig miljøeffekt. Det kan ikke være en rigtig retning. Generelle bemærkninger Det er sekretariatets opfattelse, at 11 og 12 godkendte husdyrbrugs årlige afrapportering til kommunen af egenkontroller samt kommunens efterfølgende kontrol af denne er bureaukratisk og overflødig, da det ikke vil have nogen nævneværdig miljøeffekt, om nogen overhovedet. En sådan tilgang vil være meget uheldig for kommunernes dialogbaserede tilgang til tilsyn og til erhvervet i det hele taget. Den 12. oktober 2012 Jnr K04 Sagsid Ref NAT nat@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /5 Når kommunerne som godkendende myndighed vurderer, at emissionsgrænseværdier er overholdt med det valgte set-up, fastholder det med vilkår og efterfølgende ved miljøtilsyn kontrollerer og konstaterer, at disse forudsætninger er overholdt på husdyrbruget, så finder de det dokumenteret, at landmanden har overholdt vilkårene i godkendelsen. Et typisk element i denne kontrol er logbogsføring af teknologiske tiltags funktion, eventuelle driftsstop, reparationer, vedligeholdelse m.v. I udkastet til bekendtgørelsen fastlægges, hvilke områder af husdyrbrugets aktivitet, der skal underlægges en BAT-vurdering ( 6a). Vi gør opmærksom på, at der tilføjes områder vedr, affald og farlige stoffer, der ikke i dag vurderes i BAT-perspektiv. Det er nødvendigt, at der i vejledning fastsættes nærmere rammer for, hvordan vurderingen her skal foretages, så kommunernes vurdering og krav lander på nogenlunde samme niveau. På samme måde fmder sekretariatet det bureaukratisk og af meget begrænset værdi, at landmændene skal indberette til kommunen ved manglende overholdelse af godkendelsesvilkår. De procedurer og kontroller, der i dag anvendes, finder vi, giver den for-

24 nødne garanti for, at vilkår overholdes sammenholdt med de ressourcer, der i dag anvendes på det. Detaljerede bemærkninger 3. 1 a. Ordlyden af defmitionerne svarer generelt ikke til deftnitionernes ordlyd i IED, jf. dennes artikel 3. 1 a, nr. 1). Ordet "varme" er ikke medtaget i defmitionen. Er det muligt at udelade et ord, der fremgår af direktivets definition? 4. 6 a. Vi konstaterer, at IE-direktivets bestemmelser om implementering af BAT udstrækkes til alle tilladelser, godkendelser og revurderinger og altså ikke kun IED-husdyrbrug. Langt flere husdyrbrug bliver dermed omfatter, og det har bl.a. betydning for den administrative byrde, man lægger på husdyrbrugene og kommunerne i forbindelse med vurdering, løbende egenkontrol, afrapportering, kontrol af egenkontrol og evt. efterfølgende opfølgning. Det er vores opfattelse, at kriterier for BAT-vurderinger og emissionsgrænser o. lign. bør fastlægges centralt gennem teknologiblade og vejledende emmissionskrav og vilkår, sådan som det nu er ved at komme på plads, hvad angår BAT-vurderinger af kvælstofemission fra staldanlæg. Formålet med ensartethed på området er naturligvis at sikre, at landbrugene har ensartede konkurrencevilkår kommunerne i mellem. I den forbindelse konstaterer vi, at punkterne 1) og 3) er en udvidelse af de aktiviteter, kommunerne skal vurdere i et BAT-perspektiv. Der savnes derfor vejledninger og redskaber på disse områder. Punkt 2) Hvilke stoffer henhører under "farlige stoffer"- er pesticider indeholdt? Det fremgår af punkt 10), at der skal ses på emissionernes samlede påvirkning af miljøet. Det vil nærmest blive umuligt at håndtere, da det som bekendt er svært at sammenligne/vægte de forskellige typer af emissioner og deres effekt: Ammoniak påvirker den nærliggende tørre natur, N påvirker overfladevand, støj påvirker naboen... Det fremgår af punkt 12), at vi skal inddrage informationer, som offentliggøres af internationale organisationer. Det vil være ønskeligt, at der i vejledning defineres, hvilke organisationer, der er tilstrækkeligt valide i denne sammenhæng. I øvrigt vil det blive ressourcekrævende og ikke særligt rationelt, hvis hver enkelt kommune skal holde sig orienteret mere internationalt. 6 b, stk. 2. Det vil være nødvendigt, at Miljøstyrelsen meget hurtigt offentliggør nye BATkonklusioner. Ellers vil der gå kostbar tid tabt, idet 4 år til implementering er ganske stramt. Her vores synspunkt igen det, at det ikke er rationelt, hvis alle kommuner skal holde sig orienteret i EU-Tidende. 2

25 6 a. 8, stk. 4 Indholdet af "affaldshierarkiet iagttages" bør efterfølgende defineres i vejledningen. Det kan alternativt defineres i bekendtgørelsens 1a, "Definitioner" stk. 1. Vi foreslår pkt. 3) slettet, da det medfører et omfattende tidsforbrug, der ikke har nogen nævneværdig miljøeffekt. Det er tilstrækkeligt, at eventuelle egenkontroller, krævet via vilkår, opbevares på ejendommen og kontrolleres på tilsyn, som det fungerer i dag. Det er for os at se et åbent spørgsmål, om bestemmelsen også gælder for fjerkræ- og svinebrug, der er godkendt efter 33 i MBL. 13. Det vil være hensigtsmæssigt at angive, hvilke stoffer, der forstås, herunder en præcisering af, om husdyrbrugs anvendelse af pesticider er omfattet. Er det hensigtsmæssigt at indskrive en konkret nummereret forordning i en dansk bekendtgørelse? a stk. 1 Det er i orden, at kommunen skal fastsætte grænseværdierne, men det er nødvendigt, at der udarbejdes centrale, vejledende grænseværdier, hvis man skal undgå ulige konkurrencevilkår for landbrugene i forskellige kommuner. Formulering om "før eller i det punkt" er svær at forstå. Det virker desuden som om, at man ikke tænker støj som en emission, hvilket det jo er pr. defmition. Når støj medtænkes, bliver det uklart hvordan fortynding skal forstås. 11 b, stk. 3 og 4. Vi foreslår pkt. 3 og 4 slettet. Kommunerne har ingen ønsker om at få tilsendt resume af emissionsovervågningen på husdyrbrug og at skulle forholde sig til dem og slet ikke en gang om året. Det ville betyde et betragteligt merforbrug af arbejdstimer, og give en meget lille miljøeffekt. Vi anser det for tilstrækkeligt og rimeligt, at egenkontroller, analyser mv. opbevares på ejendommen i 5 år og er tilgængelig for kommunen ved det regelmæssige miljøtilsyn, eller når der i anden anledning er behov for det. Hvis der for særlige teknikker (f.eks. på forsøgsstadie) eller særligt farlige stoffer eller situationer er behov for, at kommunen monitorerer et husdyrbrug mere tæt, kan kommunerne jo vælge at gøre det. 11 c., 1) "... sammenlignet med miljøforholdene på grund af anlæggets geografiske placering, de lokale miljøforhold..." kan forstås sådan, at hvis anlægget ligger relativt uproblematisk mht. påvirkning af sårbare områder, så kan BAT-krav lempes med henvisning til en proportionalitetsbetragtning. Det er en lempelse i forhold til hidtil, hvor BAT er uafhængig af nærmiljøets sårbarhed. Da der i forvejen indgår proportionalitetsbetragtninger i fastlæggelsen af BAT, vil denne ekstra proportionalitetsbetragtning, hvor nærmiljøets (mindre) sårbarhed inddrages, kunne føre til diskussion med ansøgere "om det nu også er nødvendigt at leve op til BAT, når anlægget nu ligger i et robust nærmiljø". 11 d. Ved kun at kunne dispensere i en periode på højst 9 måneder, kan en eventuel årstidsvariation ikke undersøges. 3

26 11 e. Vi spørger her, om det giver et problem for ejernes retssikkerhed, at kommunen kan skærpe emissionsgrænseværdier a stk. 1 og 2 Vi foreslår begge stk. fjernet. Vi anser bestemmelserne for overflødige, da kommunen som tilsynsmyndighed fører tilsyn med, at vilkår i godkendelsen overholdes. Det vil være overflødigt bureaukrati for både myndighed og landmand, at skulle underrette om alle mindre uoverensstemmelser/uregelmæssigheder i produktionen, da landmanden i mange situationer vil rette op på situationen uden myndighedernes indblanding. Det vil ofte være fastsat i vilkårene, hvordan man skal man agere, herunder forebygge fejl, standse fejl og føre logbog over et anlægs driftsfunktioner og evt. fejl. Desuden vil denne underretning nok meget sjældent finde sted i praksis, da det er en form for selvinkriminering a stk. 2. Det er uklart, om dette stk. medfører, at kommunen skal bryde ind i retsbes ttelsesperioden for visse miljøgodkendelser meddelt før 7. januar 2013? Nemlig dem, hvori der indgår en teknologi, hvortil der er udarbejdet et nyt teknologiblad. Af 6 b, stk. 3 (punkt 4) fremgår det, at der skal lægges eksisterende teknologiblade til grund ved revurderingen, og altså et nyt teknologiblad, hvis det foreligger. stk. 3. "revurderingen skal omfatte alle vilkår i godkendelsen. " Det bør præciseres, om det er en gennembrydning af retsbeskyttelsesperioden på alle vilkår, eller om det udelukkende vedrører BAT-relaterede vilkår, som følge af IE-direktivet , stk. 5. Vi bemærker, at bestemmelsen medfører, at 11 revurderinger og 12 kvægbrug ikke skal offentliggøres, på trods af, at igangsætningen af revurderingen skal annonceres. Vi anser det ikke som et problem, idet kommunen jo kan vælge at offentliggøre alle afgørelser. 24a 18 a stk. 3. Det kan være vanskeligt for kommunen at skulle vurdere jordforureningen ved ophør, idet kommunen ikke har tilsynsmyndigheden med opbevaring og brug af sprøjtemidler. Data herom ligger i Plantedirektoratet. 27. G, nr. 28). Indholdet og omfanget af litra a d bør efterfølgende beskrives i vejledningen. Kommentarer til 2stk. 2 Er det korrekt forstået, at godkendelser meddelt efter d. 7. januar 2013 skal være udnyttet og i drift senest d. 7. januar 2014 for ikke at bortfalde? Dette vil give overordentligt kort tid til at igangsætte byggeri og driftsændringer for en række husdyrbrug. Betydningen af frasen "i drift" synes at være i konflikt med udnyttelsesbegrebet, som det kendes i dag: Være påbegyndt. 4

27 Følgevirkninger. Der er en række punkter i de foreslåede ændringer, der vil give kommunerne et merarbejde. Vi har foreslået de fleste af disse bureaukratiske tiltag fjernet og/eller at der centralt udarbejdes redskaber/vejledninger til de opgaver, hvor det er relevant. Som forslaget er fremlagt, ser vi umiddelbart følgende punkter, der giver mer-arbejde: 5 6 a 1), 2) og 3) er nye forhold/aspekter, der skal vurderes 11 stk 1, pkt 3 omfatter årlig modtagelse og kontrol af egenkontroldata 11 b, stk. 3 og 4 omfatter overvågning af husdyrbrugets emissionsovervågning 14 a stk 1 og 2 modtagelse af besked om overtrædelse af vilkår Et større antal revurderinger/år som følge af ændringen fra 8-10 års frekvens til 4 år, ved fremkomsten af ny/reviderede BAT-konklusioner. Mer-arbejde som følge af den ændrede bekendtgørelse vil bliver yderligere behandlet i forbindelse med den økonomiske høring. Med venlig hilsen Nina Thune 5

28

29 TM\). 1. novevnbqr 2_612 ; 41 ir p\(l S_ (b) Miljøstyrelsen Strandgade København Høringssvar vedrørende Bekendtgørelse om godkendelse Den 12. oktober 2012 af listevirksomhed Jnr K04 KL har den 10. september 2012 modtaget bekendtgørelsen i høring. Sekretariatet tager forbehold for, at dette høringssvar ikke har været politisk behandlet. Generelt finder sekretariatet, at den nye tilsynsbekendtgørelse og godkendelsesbekendtgørelse udgør et godt redskab i den fremtidige tilsyns- og godkendelsesindsats. Ændringerne er i vid ustrækning sket for at implementere IE direktivets bestemmelser. Det bemærkes, at standardvilkårene fremover vil blive optrykt i særskilt bekendtgørelse, hvilket fmdes positivt. Sagsid Ref NAT nat@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Generelle bemærkninger Sekretariatet finder, at det kan virke uoverskueligt, at listepunkts-nummereringen fra IE-clirektivet er anvendt i bilag 1. Vi kan godt se, at det i EU-regi kan være en fordel, men i det daglige arbejde (i DK) med indplacering af virksomheder i enten bilag 1 eller 2, ville det være nemmere, hvis liste punkts-nummereringen korresponderer eller kan sammenlignes som før. En løsning kunne være, at ændre listepunkt-nummereringen i både bilag 1 og bilag 2, så de svarer til direktivet, eller bibeholde de gamle listepunktnummereringer i både bilag 1 og bilag 2. Tlf Fax /3 Sygehuse bør gøres godkendelsespligtige KL anbefaler, at sygehusene i Danmark gøres godkendelsespligtige. På nuværende tidspunkt reguleres sygehusene miljømæssigt på samme niveau som kiosker. Mange undersøgelser viser, at sygehusene udleder store mængder af medicinrester, resistente bakterier og tungmetaller. Skiftende miljøministre har gjort kommunerne opmærksom på, at kommunerne har opgaven med at regulere spildevandet fra sygehusene. Denne regulering er dog i praksis en overordentlig stor opgave og meget svær at løse, hvis kommunen ikke samtidig har indsigt i "produktionen" på sygehusene. Spildevandstilladelser bør derfor gives sammen med en miljøgodkendelse. Hvis sygehusene ikke gøres godkendelsespligtige, bør sygehusene som minimum optages på bilag 1-listen iht. Brugerbetalingsbekendtgørelsen, så tilsyn på sygehusene kan prioriteres sammen med øvrige virksomheder i kommunen. KL har følgende argumenter for, hvorfor sygehusene bør medtages på godkendelseslisten eller som minimum på bilag 1-listen iht. Brugerbetalingsbekendtgørelse:

30 - Der håndteres og opbevares mange forskellige råvarer og kemikalier, herunder også mange farlige stoffer. Spildevand med potentielt indhold af forskellige miliøfremmede stoffer, radioaktive stoffer osv. - Håndtering, opbevaring og bortskaffelse af mange typer affald bl.a. risikoaffald og laboratorieaffald. - Et vist støjniveau fra tekniske anlæg, til- og frakørsel, herunder støj fra sirener, som forekommer/kan forekomme hele døgnet. - Forskellige nødanlæg med tilhørende olietanke og luftafkast til produktion af strøm, vand og varme. Ved at sygehuse optages på godkendelseslisten, vil det blive muligt at kunne indføre mere BAT, da der erfaringsmæssigt vil være meget at hente miljømæssigt. Som det ser ud nu, er der ikke krav om regelmæssigt tilsyn for sygehuse. Hvis sygehusene bliver optaget på godkendelseslisten eller bilag 1 iht. brugerbetalingsbek., skal vi komme på tilsyn med jævne mellemrum. Detaljerede bemærkninger 2: Det er godt, at der er lavet et særskilt afsnit med "Definitioner". 5 2, nr. 4, 5 og 8: Hvorfor anvendes der en anderledes formulering af defmitionerne, i forhold til defmitionerne i direktivet, og kan det ikke give anledning til fortolkningsspørgsmål? 2, nr. 6: Der mangler et komma efter "anlæg" i 4. linje. Der skal vel stå " i visse aktiviteter og anlæg, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet". 2, nr. 7:Hvad er forskellen på et "BAT-referencedokument" og et "eksisterende BAT-referencedokument", og hvad er definitionen i givet fald på et "BATreferencedokument", hvis der er forskel. I 29 står der ikke "eksisterende BATreferencedokument, men kun "BAT-referencedokument". 2, nr. 7 og 8: Artikel 75, stk. 2 i stedet for 75, stk. 2. 2, nr. 8 sidste linje: "Virksomheden" (definitionen i bilag 7) eller anlægsområde (defmitionen i direktivet) i stedet for "husdyrbruget". 8, stk. 2: Hvorfor nævnes fyringsanlæg på offshore platforme specifikt? Der er også særlige regler for ansøgning af f.eks. deponeringsanlæg, store fyringsanlæg og affaldsforbrændings anlæg. 5 15: Det giver god mening, at der skal udarbejdes en basistilsynsrapport for bilag 1- virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer. Her sikres det også, at der tages hånd om virksomhederne ved ophørt drift jf. jordforureningsloven. Der bør udarbejdes en liste over relevante farlige stoffer i forhold til jord-/og grundvandsforurening i stedet for at henvise til bruttolisten. Er det hensigtsmæssigt at indskrive en konkret nummereret forordning i en dansk bekendtgørelse? 5 43 stk. 1: Der menes vel 35 i stedet for 34. Det samme gør sig gældende i Bilag 5 i overskriften stk. 3: Der menes vel bilag 3 i stedet for bilag 4. Til bilag 2, virksomhedstype E207: 2

31 Man har sat kapacitet på grønttørring og grønpilleproduktion, men ikke på trætørring og træpilleproduktion. Kunne det være en ide at foreslå samme grænser for trætørring og træpilleproduktion, da der ikke umiddelbart kan ses den store forskel på de 2 produktioner. En andet forhold er, om betegnelsen trætørring eller træpilleproduktion er dækkende eller måske i stedet skulle erstattes af brændselspilleproduktion. Ved at kalde det brændselspilleproduktion, har man også taget højde for produktion med f.eks. rapshalm til fremstilling af brændselspiller. Til bilag 2, virksomhedstype 1<206: Tilladelse til nyttiggørelse af lettere forurenet jord i form af eksempelvis støjvolde har ved større projekter, som ikke kunne nøjes med en 19 tilladelse, hidtil krævet en godkendelse efter listepunkt K206. Ved fastsættelse af en kapacitetsgrænse på maksimalt 75 tons pr. dag vil mange af disse projekter ikke længere være godkendelsespligtige, fordi kapacitetsgrænsen overskrides og aktiviteten ikke er omfattet af Bilag 1 punkt 5.3 b. Til bilag 2, virksomhedstype K 212: Kapacitetsgrænsen på 30 tons om dagen er bortfaldet, hvilket er uheldigt (eller forhåbentligt bare en fejl), fordi der er anlæg, der modtager mere end 30 tons om dagen, men som ikke har containere. Der er f.eks. tale om anlæg, som modtager affaldet i haller i stedet for i containere. Der kan også være tale om anlæg med kun 3 containere, men med et samlet volumen på langt over 30 m 3. Det virker fortsat ulogisk, at der er godkendelsespligt for en virksomhed med 4 containere på hver 8 m 3 = 32 m3, men ikke for 3 containere på hver 38 m 3 = 114 m3. Henvisningen til punkt 5.5 og 5.1 d er forkert, da punkt 5.5 og 5.1 d vedrører farligt affald. Med venlig hilsen Nina Thune 3

32

33 IMU d. no\kmbk,ir 2012 pk S. 2 (e) KL a Miljøstyrelsen Strandgade København K Høringssvar vedrørende Miljøtilsynsbekendtgørelsen KL har den 10. september 2012 modtaget bekendtgørelsen i høring. Sekretariatet tager forbehold for, at dette høringssvar ikke har været politisk behandlet. Sekretariatet finder det positivt, at der sigtes mod, at der skal føres tilsyn med de virksomheder og husdyrbrug, hvor miljøeffekten er størst. Det er også positivt, at den nye tilsynsmodel giver mulighed for differentieret tilsyn, og at miljøparametre og lokalisering får en vægt i forhold til fastlæggelse af tilsynsfrekvenserne. Modellen betyder imidlertid, at det samlede antal tilsyn bliver større end i dag, hvilket er i konflikt med målet om, at omlægningen skulle være udgiftsneutral for stat og kommune. Dette kan kun lade sig gøre, hvis antal timer pr. tilsyn nedsættes tilsvarende. Den 12. oktober 2012 Jnr K04 Sagsid Ref NAT nat@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /11 Dette er generelt ikke i overensstemmelse med hverken kommunernes eller virksomhedernes/husdyrbrugenes ønsker, og er i konflikt med den dialogsøgende og samarbejdende tilgang til miljøbeskyttelse, der er kendetegnende for kommunernes miljøtilsyn. Dertil kommer, at de nye opgaver med udarbejdelse af tilsynsplan, risikovurdering, krav til tilsynsrapport, høring af ejer samt krav om offentliggørelse af tilsynsrapport pålægger kommunen en øget arbejdsbyrde, der angiveligt skal rummes inden for de samme ressourcemæssige rammer. Endeligt medfører selve indkøringen af modellen en betragtelig en-gangs indsats med første risikovurdering og første tilsynsplan samt opsætning af system til offentliggørelse.

34 Hvis omlægningen skal være udgiftsneutral betyder det alt i alt, at en del af arbejdsindsatsen i dag skal flyttes fra selve tilsynsarbejdet og over på administrativt arbejde også efter at indkøringsfasen er overstået. Altså en øget administration, som det kan blive svært at vinde forståelse for hos virksomhederne, landbruget og kommunens skatteydere. Det bør overvejes, at indskrænke modellen til kun at gælde for IEDvirksomheder og husdyrbrug. Det vil betyde et overskueligt merforbrug af arbejdstimer, og vil mindske de ulemper, som beskrives nedenfor, betydeligt. Desuden synes det ude af proportioner, at lade de mindre virksomheder/husdyrbrug omfatte af IED-kravene, navnlig da miljøeffekten af omlægningen vurderes som minimal. Alternativt kan der tænkes i en faseopdeling, så erfaringerne med IED virksomhederne høstes og evalueres, inden reglerne udbygges til at gælde alle de tilsynspligtige virksomheder. KL vil i den økonomiske høring komme med yderligere bemærkninger omkring ressourcespørgsmålet. Risikovurdering Det er positivt, at der inddrages forhold som virksomhedens beliggenhed og forureningspotentiale i fastsættelsen af tilsynsfrekvens. Dog virker den beskrevne metode til risikovurdering meget omstændelig og tidskrævende. Virksomhedsudvalg II havde en anbefaling om, at den risikovurderingsmodel, der skulle udvikles, skulle være enkel, letforståelig og give mening. Det var hensigten, at der skulle udvikles en metode til risikovurdering, som kunne håndtere både de virksomheder og husdyrbrug, der skal gennem en mere omfattende risikovurdering (IED-virksomhederne) og de øvrige tilsynspligtige virksomheder. Udvalget lagde meget vægt på, at modellen ikke måtte betyde ekstra ressourcer "bag skrivebordet". Der er kommuner, der vurderer, at modellen vil "koste" ca. 30 minutter pr. tilsyn i ekstra tid, i forhold til den tid, der bruges på kategoriseringen i dag. Forklaringen er, at kommunerne skal forholde sig til flere spørgsmål end tidligere, og ofte vil de ikke umiddelbart kunne svare på spørgsmålene. Hvis kravene fra EU gør, at modellen skal være så detaljeret som beskrevet, bør der ud fra en ressoursebetragtning i stedet udarbejdes to modeller til risikovurdering. En til IED-virksomhederne/husdyrbrugene (evt, inkl de miljøgodkendelsespligtige / 12 husdyrbrug) og en anden til alle de øvrige virksomheder. Flere kommuner vurderer, at de ikke er i besiddelse af så detaljerede oplysninger om virksomhederne, at risikovurderingen i 2013 kan gennemføres ud fra de oplysninger kommunerne allerede har. Endvidere vurderes det, at 2

35 den tid, der skal gå til risikovurdering af brugerbetalingsvirksomheder ikke er proportional med miljøgevinsten, dette gælder også merforbruget af tid i forbindelse med gennemførelse af miljøtilsynet. Der bør derfor udvildes et væsentligt enklere værktøj til brugerbetalingsvirksomheder. På landbrugsområdet er der en konflikt mellem målet for omlægningen og den faktiske effekt: Kun godkendte 11-husdyrbrug lander i kategori 1, mens de, der endnu ikke har fået en godkendelse, havner i kategori 2, med ca. halvt så ofte basistilsyn. Blandt disse brug er der mange ældre landmænd og deltidslandmænd, som erfaringsmæssigt har mindre styr på milj øbeskyttelsen end deres kolleger med godkendte brug. Det bør derfor overvejes, at opdele husdyrbrugene i kategorier efter størrelse (DE). Hensigten med at prioritere tilsynene mere fornuffigt, og muligheden for at føre mindre tilsyn med de virksomheder/husdyrbrug, som har den mindste miljøpåvirkning går fløjten, når de placeres på en tilsynsliste afhængig af, hvordan de scores. Når tilsynene skal planlægges ud fra et princip om hhv. 40% og 25% af virksomhederne/husdyrbrugene skal besøges årligt samt en frekvens på 1-3 år og 3-6 år, kommer det til at overskygge hensynet til den numeriske værdi af den aktuelle scoring. Det kan betyde, at virksomheder/husdyrbrug, som kommunen urniddelbart vurderer, ikke har den store miljøpåvirkning, skal have tilsyn oftere, eller at virksomheder/husdyrbrug, som kommunen vurderer burde have besøg lidt oftere, kun skal besøges hvert 6. år. På tværs af kommunegrænser kan det desuden betyde en forskel på, hvor den enkelte numeriske risikoscore ligger i prioriteringslisten og hermed hvor ofte, der gennemføres tilsyn. Dette paradoks bliver endnu tydeligere, hvis der sammenlignes med de virksomheder, som staten fører tilsyn med. Da de skal prioriteres efter samme system, kan det i praksis komme til at betyde, en stor virksomhed med potentiel væsentlig større miljøbelastning, får miljøfilsyn mere sjældent end et maskinværksted over m2. Tilsynsplanlægning Det er uhensigtsmæssigt, at der lægges op til, at tilsynsplanlægning skal foregå i et regneark. I dag sker al kategorisering og tilsynsplanlægning på den enkelte virksomhed i et fagsystem (enten GeoEnviron eller KMDStruktura). Ved årets start trækkes en tilsynsplan ud af systemet. Den enkelte medarbejder kan trække sin egen liste, og der kan ligeledes laves en samlet oversigt over de tilsyn, der skal udføres det pågældende år. Det er også i fagsystemet, at tidsregistrefingen finder sted. 3

36 Der vil således blive tale om en dobbeltregistrering, og altså et øget tidsforbrug, der ikke har nogen miljøeffekt i sig selv. Der bør derfor hurtigst muligt fmdes en løsning på, hvordan risikovurderingen kan foregå integreret i de brugte fagsystemer. Kampagnetilsyn Kampagnetilsyn kan være ganske udmærkede. Det virker dog ret uhensigtsmæssigt, at der skal være to hvert år. Der skal jo være et behov og en mulighed for effekt, hvis det skal give mening, og det er jo ikke givet, at der kan fmdes fornuftige temaer år efter år. Det er desuden uklart, om det er Miljøstyrelsen, der udrnelder disse eller kommunerne selv kan vælge samt tilrettelægge disse. Offentliggørelse af tilsynsrapporter Der er fare for, at offentliggørelse af tilsynsrapporter, vil være ødelæggende for den dialog og det samarbejde, som kommunerne p.t. har med virksomhederne/husdyrbrugene. En indskærpelse om udskiftning af olietank, forhøjelse af afkast, eller etablering af spildbakke under oplag er mindre lovovertrædelser, som naturligvis skal ændres, men for den enkelte ejer, kan det virke grænseoverskridende, at disse forhold offentliggøres og dermed gøres tilgængelige for alle. Der er i kommunerne skepsis i forhold til, hvorvidt der vil være interesse fra den brede offentlighed. Erfaringer fra offentliggørelse af de grønne regnskaber viser, at der ikke er interesse. Det bør undersøges, om IEdirektivets formulering præcist signalerer "offentliggørelse" eller "gøres tilgængelig for offentligheden". Hvis det sidste er tilfældet, vil den nugældende mulighed for aktsindsigt være tilstrækkelig, efter vores vurdering. Det vil samtidig give kommunerne en væsentlig mindre arbejdsbyrde med tilpasning af tilsynsrapport, offentliggørelse på hjemmesiden, besvarelse og forventelig flere nabohenvendelser m.v. Kravet om offentliggørelse af tilsynsrapporter og håndhævelser gælder allerede i 2014/15. Hvis det er meningen, at dokumenterne på sigt skal gøres tilgængelige for offentligheden på en fælles hjemmeside (virk.dk f.eks.), vil det være klart mest rationelt, at denne fælles løsning er parat inden da. I modsat fald skal kommunerne bruge tid på at udvikle egne, midlertidige løsninger. Alternativt vil vi foreslå, at 15 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser afsnittet ændres, så kravet om offentliggørelse kun skal gælde for IEDvirksomhederne. På et senere tidspunkt kan det så overvejes at udbrede kravet til alle tilsyn. 4

37 Offentliggørelse af tilsynsplan og tilsynsrapporter med evt. håndhævelser på landbrug kan være i strid med persondataloven (Natur- og Miljøklagenævnet har brugt dette argument som begrundelse for at anonymisere deres afgørelser). Normal procedure er, at ved politi-anmeldelse er sagen lukket for aktindsigt. Offentliggørelse af tilsynsrapporter, som ender med politianmeldelse vil være i modstrid med dette. Detaljerede bemærkninger 2 nr. 4: Ordet "tilsynsplan" dækker ikke beskrivelsen i 3. For det første har det som helhed ikke karakter af at være en plan. For det andet er tilsynsplan et ord, som sikkert allerede i dag anvendes i mange kommuner om de konkrete tilsyn en kommune planlægger at lave et år. Vi forslår i stedet at det kaldes "tilsynsgrundlag" eller "tilsynsstrategi". 2 nr. 5: Ordet "risikovurdering" giver forkerte associationer. Det forbindes med risikovirksomheder. De små virksomheder vil reagere på, at der skal laves risikovurdering på dem - så farlige mener de ikke de er. Det gør ikke kommunernes tilsynsarbejde lettere, at der bruges ord, som giver virksomhederne et forkert billede af, hvad tilsynsarbejdet går ud på. Det er bedre at bruge "miljøvurdering" eller "miljøscore". 2 nr. 6: Definitionen på "basistilsyn" lyder mere som en definition på et "samlet tilsyn", hvorfor så ikke kalde det et samlet tilsyn, eller ændre definitionen så det kommer til at lyde: "Basistilsyn: en gennemgang af virksomheders og husdyrbrugs samlede miljøforhold. Et basistilsyn kan bestå af et eller flere tilsynsbesøg, administrative tilsyn som f.eks. gennemgang af virksomhedens egenkontrol m.v. Der indgår som minimum et fysisk tilsyn i et basistilsyn." 4, stk. 2 og 3: Stk. 2 er svær at forstå. Forslag til ny formulering: Der skal dog ikke foretages en risikovurdering jf. stk. 1 af ferskvandsdambrug og landbrugsbedrifter godkendt efter husdyrgodkendelseslovens 16. Nogle " 16" landbrug har husdyr (mere end 3 DE). Er det virkelig hensigten, at disse skal undtages fra risikovurdering, fordi de samtidig stiller jord til rådighed for et andet godkendt husdyrbrug? 5

38 Pkt. 3 bør stå før stk. 2. 6: Der sættes ganske omfattende rammer for, hvordan der skal følges op på klager og konstaterede overskridelser. Det bør præciseres, om der her menes nye fysiske tilsyn, eller om opfølgning også omfatter anden dokumentation for adfærdsændring. 6, stk. 1, pkt. 4: Ideen om at en del af tilsynene kan gennemføres som tilsynskampagner er god. Der kan med en tilsynskampagne sættes fokus på en eller nogle ganske få forhold, der vurderes at være problematiske hos en lang række ejendomme, og en indsats kan gennemføres med et rimeligt ressourceforbrug. At der skal gennemføres 2 tilsynskampagner årligt virker dog ikke fornuftigt. En tilsynskampagne skal gennemføres, fordi der kan opnås en miljøgevinst ved at gennemføre kampagnen og ikke fordi, der i bekendtgørelsen står, at der skal gennemføres 2 tilsynskampagner om året. At de prioriterede tilsyn kan gennemføres som tilsynskampagner er fmt, men der bør ikke sættes krav om, at der skal gennemføres et bestemt antal kampagner. Det fremgår ikke entydigt om årets to kampagner er centralt styret, eller om det er muligt at etablere lokale "kampagner". Der kunne måske være ide i at gennemføre mindre lokale kampagner, og så dele erfaringerne kommunerne imellem. Hvis kampagnerne fastlægges centralt, mangler der en bestemmelse for, hvornår indholdet af disse tilsynskampagner skal udmeldes, da dette har betydning for det følgende års planlægning af tilsyn. 6, stk. 2: Dette stykke bør stå i kapitel 4, så kommunerne udarbejder en samlet beretning om årets arbejde. Kapitel 3, generelt Det er kommunernes opfattelse, at de nye opgaver i relation til offentliggørelse vil være ret arbejdskrævende, og at denne indsats vil være helt ude af proportion med den mulige miljøeffekt. Vi opfordrer derfor til, at kravet om offentliggørelse reduceres til det mindst mulige i forhold til IEdirektivet. Eventuelt ved, at kravene kun omfatter IEDvirksomheder/husdyrbrug. 6

39 7 stk. 1: Virker meget omfattende. Den er ikke skrevet med virksomheden som modtager, men er rettet mod, at andre skal læse den. Det bliver tungt, hvis der skal udarbejdes en tilsynsrapport til offentligheden og også et tilsynsbrev rettet mod virksomheden. Mange kommuner laver kun et dokument i dag. 7, stk. 1, nr. 6: Det er uklart, hvad der menes med "om der er konstateret jordforurening". Skal der stå, om ejendommen er kortlagt på V1 eller V2 niveau, eller om der har været en jordforureningssag på virksomheden siden sidste tilsyn? Det er vanskeligt for tilsynsmyndigheden visuelt at vurdere ved et fysisk tilsyn, om der forekommer jordforurening på ejendommen som følge af normal drift. De nuværende miljøtilsyn omfatter ikke systematisk gennemgang i forhold til jordforurening. Teksten vil meget let kunne opfattes som en screening for jordforurening, hvilket rækker lang ud over tilsynets rammer 7, stk. 2: Hvis kommunen skal oplyse virksomheden om, hvad der agtes offentliggjort, må det være fordi virksomheden skal kunne reagere/klage over dette. Det fremgår ikke. Punktet må afsluttes med følgende sætning: Giver myndigheden virksomheden eller husdyrbruget adgang til at udtale sig herom inden en frist på fire uger. De oplysninger som pt. fremgår af kommunens tilsynsbreve er normalt omfattet af offentlighed i forvaltningen. Tilsynsbreve indeholder normalt ingen fortrolige oplysninger. At sende en tilsynsrapport i høring hos virksomheden, kan give indtryk af, at virksomheden har mulighed for at få ændret myndighedens rapport, hvilket ikke er tilfældet. Virksomheden kan blive utilfreds hvis kommunen ikke ændrer i rapporten. Offentligheden/naboer kan få det indtryk, at noget er fjernet. I begge tilfælde bliver der utilfredshed med tilsynsmyndigheden. 7, stk. 3: Hvorfor skal virksomheden gives adgang til at udtale sig om de oplysninger, som tilsynsmyndigheden vurderer ikke skal offentliggøres? Mens virksomheden blot skal have tilsendt tilsynsrapport med de oplysninger, som tilsynsmyndigheden har tænkt sig at offentliggøre (jævnfør 7, stk. 2), uden en høring af virksomheden? Og hvorfor undtages strafbare forhold (jævnfør 7, stk. 4) uanset, at de kunne være undtaget efter 7, stk. 3? Risikerer kommunerne ikke at offentliggøre oplysninger i strid med persondataloven/forvaltningsloven? 7

40 8: Jfr. bemærkninger vedrørende offentliggørelse af tilsynsrapporter ovenfor. 8, stk. 2: Hvis der er meddelt påbud, forbud eller indskærpelser til virksomheden eller husdyrbruget, offentliggøres disse i deres helhed. Er det kun i forbindelse med basistilsyn eller ternatilsyn? Eller gælder det også, hvis der meddeles påbud på et vilkårligt tidspunkt som følge af en forurening, en klage over virksomheden, eller fordi kommunen på anden måde bliver opmærksom på et forhold, som skal reguleres? 8, stk. 3: Når tilsynsmyndigheden følger op på eventuelle påbud, forbud eller indskærpelser, offentliggøres konklusionen digitalt. Hvis et tilsyn medfører flere indskærpelser eller påbud, er det sjældent, at opfølgningen sker på samme tid. Er det så meningen, at der skal udarbejdes et egentlig brev for hver håndhævelse, som så efterfølgende skal offentliggøres? På nuværende tidspunkt modtager virksomheden ofte kommunens vurdering af, at forholdet er bragt i orden ved en kvittering pr. mail (hvis der fx er fremsendt dokumentation til kommunen) eller telefonisk, med et efterfølgende telefonnotat på sagen. Hvis der efter hver opfølgning skal udarbejdes et egentlig tilsynsbrev, vurderes det, at arbejdsgangen vil blive mere bureaukratisk og tidskrævende. 9: De i 8 nævnte oplysninger vedrørende de to seneste tilsynsbesøg skal være offentligt tilgængelige digitalt. Vil det sige, at de sidste tilsynsbreve fra før 7. januar 2013 skal offentliggøres for alle virksomhederne, eller gælder det fremadrettet, så kun tilsyn der er udført efter miljøtilsynsbekendtgørelsens ikrafttræden skal offentliggøres? Det fremgår ikke klart hvor længe tilsynsrapporterne skal ligge offentligt tilgængeligt. Skal de ligge digitalt tilgængeligt, svarende til de to seneste basistilsyn? Hvis det er tilfældet, kan der blive tale om 11 år for de "små". Det bør overvejes, at omformulere til "vedrørende det seneste basistilsyn". Aktindsigt kan jo give adgang til tidligere tilsyn, hvis det ønskes. 11, stk. 2: Beretningen skal tillige for husdyrbrug indeholde oplysninger om forhold vedrørende husdyrbrugets indretning, drift m.v., som konstateres under tilsynet og eventuelle myndighedsreaktioner vedrørende disse forhold." Hvis det, som der står, også skal omfatte forhold, som ikke har givet anledning til myndighedsreaktioner, kan det blive meget omfattende (og tidskræ- 8

41 vende) og ikke særligt relevant. Det bør præciseres, hvad der ønskes indberettet. 14: Hvad er det for nogle afgørelser, der skal træffes med hjemmel i 8? Hvad et der at påklage? Det kan vel ikke påklages, at der skal foretages digital offentliggørelse? Hjemlen til meddelelse af påbud, forbud og indskærpelser står i anden lovgivning. At der til enhver tid er aktindsigt fremgår i de respektive lovgivninger (forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger). 16: Ikrafttrædelsesbestemmelserne skal vel ikke forstås således, at 9 (oplysninger vedrørende de to seneste tilsynsbesøg) skal være opfyldt hhv. 7. januar 2014 / 7. juli 2015? Vi foreslår, at ikrafttrædelse for andre virksomheder og husdyrbrug udsættes, indtil man har haft mulighed for at evaluere konsekvenserne af at indføre de nye krav for IED-virksomheder/husdyrbrug. 16, stk. 2 Er ikke særligt læsevenligt formuleret. Ordvalget ".. kan være i drift" vil i øvrigt give anledning til mange forskellige fortolkninger, hvis det ikke præciseres. Er der tale om et andet udnyttelsesbegreb end det nu gældende (være påbegyndt)? 17, stk. 2: Det er en stor opgave med et væsentligt øget ressourceforbrug til tilsyn i Derudover vil risikovurderingerne komme til at bære tydeligt præg af, at der ikke er gennemført et fysisk tilsyn på virksomheden, hvor der har været fokus på at indsamle oplysninger til risikovurderingen. Det ville være mere hensigtsmæssigt og retvisende, hvis risikovurderingerne gennemføres efterhånden som virksomhederne skal have miljøtilsyn. Bilag 1 I forhold til de små virksomheder virker bilag 1 voldsomt og bureaukratisk. Uanset produktion og størrelse skal samtlige produkter/kemikalier vurderes på alle tilsynspligtige virksomheder, og altså også de små med 0 til få ansatte. Problemet forstærkes af, at der ikke er en minirnumsmængde indbygget i risikoscoren (pkt. C og F). Der vil næsten altid kunne findes en spraydåse med et faremærke på, der vil medføre en risikoscore på 2 eller 3. Afsnit 1 og 2: Der savnes en minimumsgrænse for, hvilke oplag af farlige stoffer, der indgår i farligheden (C). Indgår oplag af fyringsolie/brændstof i tanke i risiko- 9

42 scoren? I så fald er fyringsolie/dieselolie/benzin miljøfarligt, og vil medføre en risikoscore på 3. Hvis brændstoftanke indgår i risikoscoren vil mange virksomheder score 2 på oplagrede mængder, idet tankene typisk rummer eller I G. Sårbarhed. Menes der nitratfølsomme indvindingsområder med "følsomme områder"? Hvis der menes noget andet, skal det vel ikke efterfølges af et "og". Afsnit 2 1. afsnit, linje 4-5: Den højeste score er 5 for A, B og G, samt 3 for C, D, E og F, og ikke 3 eller 5 for A, B og G, samt 2 eller 3 for C, D, E og F. Afsnit 2 A. Miljøledelse, systematik og miljøforbedringer For virksomheder uden et certificeret ledelsessystem eller helt uden ledelsessystem vil den angivne procedure for vurdering af score betyde et ret omfattende arbejde for tilsynsmyndigheden. Vurderingen vil desuden let blive præget af vilkårlighed og deraf følgende diskussion med virksomheden, og i værste fald utilfredshed. I det mindste for husdyrbrug bliver vurderingen meget vanskelig. Det bør overvejes, at lade kriteriet helt udgå for husdyrbrug. Det er også en mulighed, at der for alle virksomheder og husdyrbrug blot skelnes imellem "certificeret ledelsessystem" og "ikke certificeret ledelsessystem". Afsnit 2 B. Lovoverholdelse Når et udestående (defineret som alle forhold der giver påtale, endda henstilling) giver en værdi på 3 og to giver en værdi på 5, så vil alle virksomheder, der er underlagt et tilsyn, der følger tilsynsvejledningen fra MST, ende med en værdi på 5. I en tid hvor der sker store ændringer i lovgivningen på fx affaldsområdet og området for opbevaring af produkter (fx den nye autoværkstedsbekendtgørelses 12/13), vil tilsynet alt andet lige finde mange virksomheder, der ikke overholder de love/bekendtgørelser, som kommunerne fører tilsyn med. Når to påtaler får den største vægt, hvordan skal kommunerne så håndtere virksomheder, der får fire eller fem? Den nuværende model risikerer at skabe en incitamentsstruktur, der vil få de kommunerne til ikke at give de indskærpelser, som de burde, men i stedet indgå aftaler om lovliggørelse eller negligere de mindst betydende forhold, og så kun påtale de mest krævende forhold. Tilsynet kan så ikke skrive de faktiske forhold ind i tilsynsrapporten, da det vil give virksomheden en de facto tilladelse, det ikke vil være muligt at trække tilbage, uden store problemer. Det risikerer at reducere effekten af at afholde tilsynet overhovedet. 1 0

43 I stedet foreslås: Score 3 ved to indskærpelser/påbud eller ved en overskridelse af deadline for lovliggørelse på mere end 2 mdr. (uden gyldig grund) Score 5 ved fem indskærpelser/påbud eller ved en overskridelse af deadline forlovliggørelse på mere end 6 mdr (uden gyldig grund). Afsnit 2 - C. Farlige stoffer og blandinger samt affald: Det vil være meget tidskrævende at finde alle H-sætningerne. Det fremgår ikke hvor H-sætningerne findes. Er det ikke meningen at H-numrene skal udelukke hinanden, så H300, H310 og H330 ikke forekommer under både score 2 og 3, og H315 og H319 ikke forekommer under både score 1 og 2. Afsnit 2 - D. Oplagrede mængder Risikovurderingen i bilag 1 til bekendtgørelsen fastlægges bl.a. ud fra oplagsstørrelser i afsnit D. Her skal oplagets størrelse inddeles i 3 grupper: < 0,5 tons pr. år 0,5 tons 5 tons pr. år >5 tons pr. år Men hvordan kan en oplagsmængde opgøres over en tidsenhed på et år? Er det et gennemsnit over oplagets størrelse fordelt på de enkelte af årets dage, vil det være umuligt at kontrollere. Det ville være bedre med en maks. mængde uden tidsangivelse. Afsnit 4.1 Beregning af vægtet score: Som formlen står i udkastet, vil den vægtede score kunne ligge mellem: (1 x 0,2)+(1x0,3)+(1 x 1 x 1 x 0,17)+(1 x1 x 1 x 0,17)+(1 x 0,17)= 1,01 og (5 x 0,2) + (5 x 0,3) + (3 x 3 x 3 x 0,17) + (3 x 3 x 3 x 0,17) + (5 x 0,17) = 12,53 Det svarer ikke til regnearket (som ikke indgår i høringen), hvor højeste samlede score er 5. Generelt er der ikke ensartethed i ordvalget i bilaget. Der tales om vægtet score, risikoscore og samlet risikoscore. Afsnit 5 Anvendelse af risikoscoringen afsnit, 2. pind: Der må menes bilag 2 i stedet for bilag 1. Med venlig hilsen Nina Thune 11

44

45 --FMU d. 1. nownilxr 2012 (d) 441 P K dik 1111 Miljøstyrelsen Strandgade København K Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg KL har den 10. september 2012 modtaget bekendtgørelsen i høring. Sekretariatet tager forbehold for, at dette høringssvar ikke har været politisk behandlet. Generelt finder sekretariatet bekendtgørelsen udmærket, idet vi dog anbefaler, at følgende tydeliggøres: En ny bestemmelse i 3 stk. 2 handler om, at røggasserne fra to eller flere anlæg efter miljømyndighedens vurdering kan anses for et anlæg, hvis røggasserne vurderes at kunne udledes gennem en fælles skorsten. Denne bestemmelse er svær at forstå og administrere og kræver forklaring, så miljømyndigheden kan foretage den fornødne beregning af anlægskapaciteten og dermed fastsætte grænseværdier.. Den 12. oktober 2012 Jnr K04 Sagsid Ref NAT nat@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /2 Der indføres nye og skrappere grænseværdier, som skal overholdes efter 2015, dog kan fiernvarmeanlæg undtages fra bestemmelsen frem til 2023 under visse betingelser jf. 17. Hvis en eksisterende varmecentral netop har udskifter samtlige kedler med nye, kan centralen enten betragtes som allerede godkendt med ret til overgangsbestemmelser. Alternativt skal der ikke gælde overgangsbestemmelser, idet de nye kedler er idriftsat efter 2003, se 17 stk. 1 pkt. 2. Den nye godkendelse forudsætter, at de nye kedler er godkendt i henhold til BAT, og der bør derfor ikke være divergens mht den nye bekendtgørelses grænseværdier. 17 stk. 1 pkt. 2 bør følges op med en forklaring i samme sætning henvises der jo til, at anlægget er godkendt første gang inden I øvrigt ville det være en hjælp i tabellen at tydeliggøre, om de anførte værdier er ved 3 eller 10% ilt.

46 Med venlig hilsen Nina Thune 2

47 Land Sverige Område Malmø KL TM forslag til TMU 2-dages ekskursion TM (søndag-mandag) i., Emner Generelt bæredygtig by, Klimatilpasning i boligområder. ECO-city Augustenborg, separat afledning, åbne kanaler, vådområde, grønne tage le VION/kYll Ç.... be,( Danmark Helsingborg Kristiansstad Frederikshavn Samsø Bornholm Torup Strand Biogasanlæg, Biogasbusser, ECO-city rundtur. + Helsingør, Projekt Klimasundet, grundvandskøling Vattenriget - UNESCO biosfære reservat, biodiversitet i by og land Fossilfri byudvikling på tværs af sektorer, landdistriktsstrategi, off./privat samarbejde, borgere og selskaber aktiveres Evt. med Frederikshavn, Grøn ø, CO2 neutral, landdistriktsstrategi Kombineret Sund og grøn strategi, klimatilpasning, 2. generation grønt brændstof (Biokraft/BIOGASOL) Kystfiskeri, træbådeværft, landdistriktsstrategi, turisme, evt. med Nordvestjylland Sjælland Vadehavet Nye afgrøder; Vin, majs, nye træsorter (klimatilpasning) Klimaforandring - østerssafari og turisme, landdistriktsstrategi

48

49 «TIM el 1.novQw\r 2_012_ pkt. KL 4h. NOTAT Temaer til inspiration til TMU's drøftelse af emner, oplæg og historier til Politisk Forum 2-3 maj 2013 i Næstved Grøn vækst i kommunerne Offentligt/privat samarbejde, Attraktiv kommune, VE som motor, Hvor mange grønne jobs? (analyse som kan laves inden), grønt erhvervsliv, vækst/o-vækst i landdistriktskommunerne, Kommunalvalg 2013 vindersager på TM området Faldende valgdeltagelse, Rekruttering til udvalg, visioner vs tuespring, demokratisk underskud, kommunikation med borgerne om svære valg, Min valgtale, eksternt syn på teknik og miljø, politikere vs embedsmænd, synliggøre den tekniske sektor Less is more work smart Modernisering via digitalisering hvad betyder det for politikken?, Hvordan bliver kommunerne mere robuste?, Borgeren i centrum, Frivillighed potentiale, Aktivt medborgerskab, Effekt og Værdi hvad kommer der ud af det vi gør? Erfaringer ved udlicitering Samarbejde mellem kommuner Dynamik fleksibilitet, KKR, 60 selskaber, Forsyningssamarbejde, Biogas/vindmøller/energiomstilling, Vandplaner, Fra myndighed til facilitator, samarbejdsdrevet innovation Spil, klimatilpasning, åbne land, veje Miljø og Sundhed Trafik, planlægning og motion, Hvordan får kommunerne folk til at bevæge sig mere?, Mobility management, Trafiksikkerhed, Naturadgang/turisme, samarbejde på tværs af forvaltninger eksempler, Vand by og natur Implementering af vand og naturplaner, klimatilpasning, naturgenopretning/pleje/beskyttelse, Natura 2000, husdyr og gylle. Håndtering af Naturkriser forebyggelse, krisestyring, læring Den 23. oktober 2012 Jnr G70 Sagsid Ref NSV nsv@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /1

50

51 TMU 1.n(Wem ber NOTAT pu- 6.1 (3) 412, 4 Miljøministeriet Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST Ref. FLHJO Den 5. marts 2012 Udtræk 2. februar Sagsbehandlingstider Husdyrgodkendelse.dk "Gennemsnit antal behandlingsdage hos kommunen" viser det antal dage ansøgningen har ligget hos kommunen, dog fratrukket det antal dage over 7, som en ansøgning har ligget hos konsulenten/ansøger (7.dages reglen). "Gennemsnit antal behandlingsdage i alt" viser antal dage frem til sagen er afgjort. "Gennemsnit antal behandlingsdage hos ansøger" Er beregnet ved at trække " Gennemsnit antal behandlingsdage hos kommunen" fra " Gennemsnit antal behandlingsdage i alt ". "gennemsnit antal dage i bero" Er aktuelle sager som er sat i bero, antallet af dage angiver hvor længe sagerne har været i bero. Bemærk: Udregningen af "Gennemsnit antal behandlingsdage hos kommunen" er baseret på systemets registrering af hændelser, herunder registrering af dato for sagens oversendelse til og fra hhv ansøger og kommune. Denne registreringsfunktion blev etableret i juni I denne opgørelse for 1. til 4. kvartal 2011 er der 117 sager, som er startet før juni 2009, og hvor sagsbehandlingstiden ligger hos kommunen. Sager i bero: I denne opgørelse ses antallet af sager i bero. En sag kan kun få denne status, hvis ansøger ønsker dette. Når sagsbehandlingen genoptages og sagen afsluttes tilfalder sagsbehandlingstiden i denne opgørelse kommunen. Miljøstyrelsen vil undersøge, hvorledes denne "døde tid" opgøres fremadrettet, da perioden kan være lang. Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Fredericia Frederikshavn Frederiksværk- Hundested Faaborg

52 Midtfyn Guldborgsund Haderslev Hedensted Herning Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing- Skjern Ringsted Silkeborg Skanderborg Skive Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder

53 Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Århus Assens Bornholm Brønderslev Haderslev Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Jammerbugt Kolding Mariagerfjord Nordfyns Odder Randers Samsø Sorø Struer Sønderborg Vesthimmerland Viborg Vordingborg Aabenraa Aalborg Bornholm Brønderslev Esbjerg Frederikshavn Haderslev

54 Herning Holstebro Jammerbugt Kalundborg Lemvig Mariagerfjord Odder Silkeborg Skive Struer Svendborg Sønderborg Varde Vejen Vejle Viborg Aabenraa Århus Assens Bornholm Esbjerg Favrskov Fredericia Frederikshavn Faaborg- Midtfyn Herning Holbæk Horsens Ikast-Brande Kolding Lejre Lemvig Mariagerfjord Morsø Norddjurs Nyborg Odder Rebild Ringkøbing

55 Skjern Ringsted Silkeborg Skanderborg Svendborg Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vejle Aalborg

56

57 Notat Tmu d 1. novomber ):1; (). 1 (b.) Miljøministeriet Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. Ref. FLHJO Den 5. marts Husdyrsagspuklen er svagt faldende Miljøstyrelsen følger løbende sagsbehandlingen i kommuner på baggrund af udtræk fra Husdyrgodkendelse.dk, dvs, godkendelser efter Husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Opgørelsen viser ikke data for sager om tilladelse efter lovens 10 samt afgørelser efter de nye anmeldeordninger efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Indsendte og afsluttede sager cup) 5000 cn To «E« co Afsluttede sager sagspukkel E 3000 co c D Liabende sagsomsætning jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan Figur 1. Antallet af indsendte og afsluttede sager for perioden fra januar 2007 til og med december Differencen mellem indsendte og afsluttede sager fratrukket det forventede løbende sagsflow på ca. 800 sager angiver "sagspuklen" (lyseblåt). Kommunernes produktivitet i form af afsluttede husdyrsager har hen over året været stigende og der ses et svagt fald i puklen af husdyrsager. Ved årets udgang var sager i behandling, idet 279 sager er visiteret, 292 ligger hos ansøger, 424 ligger hos kommunerne, 44 er betinget og dermed ikke endelig visiteret og endelig er der 101 sager stillet i bero efter aftale med ansøger. I grafen ovenfor er sager stillet i bero ikke vist som en del af sagspuklen. Antallet af indsendte ansøgninger i 2011 ligger 40 % under antallet for 2010 (853 sager i 2011 mod 1380 i 2010). Det faldende antal skyldes antageligvis både den generelt vanskelige finansielle situation i erhvervet, de nye anmeldeordninger, der trådte i kraft i april 2011, lukning for indsendelse af ansøgninger i ca. 1 måned i marts/april i forbindelse med ændring af Husdyrgodkendelse.dk samt de problemer, der har været med Husdyrgodkendelse.dk over sommeren 2011.

58 2. Antal af anmeldesager modtaget af kommunerne i 2011 Miljøstyrelsen har i samarbejde med KL foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge, i hvor høj grad de nye anmelderordninger bliver brugt, og hvor mange af sagerne, der afgøres inden for tidsfristen. Anmeldelserne sker efter Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19 a-d. 78 kommuner har fået tilsendt et spørgeskema og heraf har 66 kommuner returneret en besvarelse. Resultatet af undersøgelsen er vist i tabel 1. Tabel 1. Antal anmeldelser modtaget i kommunerne zu I i Antal indkomne ansøgninger (i alt) a (ensilage) b (gødningsop) c (velfærd) d (skift i dyretype) Total Gennemsnit Spredning (0-80) (0-8) (0-37) (0-23) (0-27) f (fulde stalde) (0-32) Antal afgjorte /1185= 84 % Antal afgjorte indenfor tidsfristen = 94 % Der er generelt stor interesse for at bruge anmeldeordningerne. Antallet af anmeldelser varierer noget mellem kommunerne, hvor enkelte kommuner har modtaget en hel del. Fordelingen af antal anmeldelser på kommuner fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2: Fordeling af anmeldelser på kommuner. *heraf har 10 kommuner ikke modtaget anmeldelser efter Antal kommuner < anmel anmel anmel anmel anmel- >50 anmeldelser anmeldelser delser delser delser delser delser Kommunerne modtager flest anmeldelser efter 19 d, skift i dyretype (38%) og 19 c, velfærd (23 %). Langt hovedparten (94%) af afgørelserne træffes indenfor fristen på 2 måneder (1 måned for 'fulde stalde'). I samme spørgeskema svarede kommunerne på, hvor mange ansøgninger efter husdyrgodkendelseslovens 10, de havde modtaget og afgjort i Som det fremgår af tabel 3 bliver der indsendt væsentlig færre 10-ansøgninger end anmeldelser. ndt oa.. afaiort... i kommunerne i Antal modtagne 10 i 2011 Antal afgjorte 10 i 2011 Total antal for alle kommuner Gennemsnit pr. kommune 3 5 Spredning i antal

59 NOTAT /1.mvuilbk( 2olz,p,k 6. Beskrivelse af emnerne i redegørelsen i forbindelse med evaluering af vandsektorloven, bidrag fra KL Indhold EMNE NR. 1 - Adskillelse af myndighed og drift 2 EMNE NR. 3 - Benchmarking 3 EMNE NR. 4 Bestyrelsens sammensætning 5 EMNE NR. 6 Effektivisering 6 EMNE NR. 8 Forhold til anden lovgivning 8 EMNE NR. 10 Forbrugerindflydelse 10 EMNE NR. 12 Konmiuners varetagelse af administrative opgaver 11 EMNE NR. 13 Kontaktudvalget 12 EMNE NR. 14 Miljømål og servicemål 13 EMNE NR. 16 Procesorienteret benchmarking 15 EMNE NR. 18 Serviceselskaber 16 EMNE NR. 19 Skattepligt 17 EMNE NR. 22 Takstgodkendelse 19 EMNE NR. 23 Teknologiudviklingen 20 EMNE NR. 24 Tilknytte aktiviteter 21 EMNE NR. 25 Tilsyn med vandsektoren 23 EMNE NR. 26 Uventede bieffekter 25

60 EMNE NR. 1 - Adskillelse af myndighed og drift. BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. Et af formålene med vandsektorloven er klar adskillelse af drifts- og myndighedsansvar. Hvilke vand- og spildevandsforsyninger, der er omfattet af vandsektorloven fremgår af 2, og selskabernes adskillelse fra kommunerne fremgår af 15. BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBN1NG AF PROBLEMSTILLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Det skal vurderes, om der i den relevante sektorlovgivning er behov for en nærmere beskrivelse af kommunens myndighedsudøvelse i forhold til vandselskabet. Det skal vurderes, om der kan være et habilitetsspørgsmål ved sammensætning af bestyrelsen i et kommunalt ejet vandselskab. FRI: Derfor er det også nødvendigt at sikre, at fastlæggelse af såvel miljømål som servicemål i form af myndighedsbesluttede planforhold, ikke planlægges eller gennemføres med baggrund i en sammenblanding af myndighedernes planmæssige opgaver og vandselskabernes driftsopgaver. Med baggrund i en kommende konsolidering af vandselskaber, som på sigt vil medføre såvel sammenlægninger af vandselskaber med flere kommunale ejere samt hel eller delvis privatisering, hvor kommunerne mister sin bestemmende indflydelse, er det vigtigt at beslutningskompetencen er fastlagt. KL: De nævnte problemstillinger må belyses i arbejdet, så diskussionen kan lukkes eller i det mindste foregå på et oplyst grundlag. Intentionen om at skille myndighed fra drift fortolkes nu af nogen derhen, at man derved ville bryde styringskæden mellem kommuner og selskaber. Det er en helt ny fortolkning af intentionerne med denne lovgivning, som ikke passer med det, der blev præsenteret for Folketinget i forbindelse med denne lovgivning. Hvilket blandt andet fremgår af miljøministernes svar på spørgsmål 2 af 20. april 2009, hvor af det fremgår: Planlagte tiltag i miljø og renoveringer vil, som hidtil, fremgå af sektorplanerne, som udarbejdes af kommunalbestyrelsen. Forsyningerne vil fortsat være forpligtede til at gennemføre de planlagte tiltag i overensstemmelse med sektorplanerne. EVT. FORSLAG TIL ÆNDR1NG: 2

61 EMNE NR 3 - Benchmarking BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. Forsyningssekretariatet udfører i henhold til Bekendtgørelse om prisloftsregulering 27 den resultatorienterede benchmarking af vandselskaber omfattet af vandsektorloven. Den første benchmarking er udført i 2011 på baggrund af tal for 2010, som er før det første prisloft for En række vandselskaber har klaget til Konkurrenceankenævnet, som i kendelser den 31/ afgør, at der skal tages individuelle hensyn i effektivitetskravet, og at der i fastsættelse af det individuelle effektiviseringskrav skal tages hensyn til usikkerhed omkring det indberettede datagrundlag. Konsekvensen af Konkurrenceankenævnets kendelser er, at Forsyningssekretariatet udmelder nye prislofter for 2012 samtidig med prislofterne for BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBNNG AF PROBLEMSTILLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Detaljeringsniveauet i den resultatorienterede benchmarking skal analyseres og det skal vurderes om der er behov for justeringer. Det skal undersøges, om benchmarkingen bygger på et validt datagrundlag. Det skal analyseres om benchmarking tager tilstrækkeligt hensyn til forsyningssikkerhed, miljø, kvalitet og service, og om miljømæssige parametre som for eksempel CO2 omkostning pr. leveret m 3 vand, vandspild m.v. kan udtrækkes af benchmarkingen. Den styringsmæssige anvendelse af benchmarking skal vurderes. Sammenhængen mellem reglerne om effektiviseringskrav på driftsomkostninger og ikke til investeringer og tillæg som f.eks. miljømål og servicemål skal vurderes, herunder om der er et incitament til overinvestering for at opfylde kravet om effektiviseringer. Forsyningssekretariatet: De nuværende regler giver med den skarpe skelnen mellem udgifter til drift og udgifter til investeringer ikke incitamenter til at vælge den mest optimale totaløkonomiske løsning. Reglerne har således ikke en indbygget mekanisme, hvor selskaberne tilskyndes til løbende at vurdere, om det totaløkonomisk set vil være bedre at udskifte gamle anlægsaktiver (som har store vedligeholdelsesomkostninger) med nye aktiver (som driftsmæssigt er billigere). Selskaberne har incitament til at overinvestere i stedet for at effektivisere driften for at overholde det individuelle effektiviseringskrav. Overinvesteringerne påvirker selskabernes totaløkonomi i en negativ retning. Herudover er overinvesteringer spild af ressourcer, som påvirker samfundsøkonomien i en negativ retning. FRI: Vandselskabers ingeniørlønninger ligger generelt % over lønniveauet hos f.eks. rådgivende ingeniører, hvilket finansieres af forbrugernes vandafgifter og mindsker effektivisering og 3

62 besparelser på vandsektorområdet. Dette medfører vanskeligheder med at rekruttere vandingeniører i kommercielle virksomheder. Hermed mindskes væksten og eksporten. Begge dele emner der især påvirker væksten i kommercielle, og herunder især små og mellemstore virksomheder, og tilhørende eksport. Forholdet er undersøgt i FRI på Ida Aukens opfordring; det viser sig at der er mangel på vandingeniører (ca. 60 ubesatte stillinger i foråret 2012) og at dette medfører væksttab på 37 mio.kr./år, heraf 15. mio kr i eksport/år. Forholdet forværres når op mode 40 % af de kommunale ingeniører går på pension indenfor de næste 5 år. FVD: Det er FVD's opfattelse at resultatbenchmarkingsystemet ikke fungerer i den private vandsektor. For det første er så godt som alle opgaver i den private vandsektor udliciteret til eksterne leverandører og virksomheder. Da alle opgaver som udgangspunkt er udliciteret og indgået på markedsvilkår, er området allerede udsat for konkurrence. De private vandværker kan jo ikke bede elektrikeren, der har udført en opgave, om at gøre det endnu billigere. FVD har flere gange påpeget, at resultatbenchmarkingmodellen ikke er tilstrækkelig. Konkurrenceankenævnet er heller ikke enig i Forsyningssekretariatets model for, hvilke forsyninger der skal have udmeldt et effektiviseringskrav. For det andet tager benchmarking ikke højde for de forskellige forhold i de enkelte forsyninger, og sammenligning giver kun mening, hvis vandværkerne og deres forhold er sammenlignelige. Hvordan kan et vandværk, der ikke har en stor administration eller flere ansatte til at varetage driftsmæssige opgaver, blive pålagt at effektivisere for at nedbringe en vandpris på 10 kr. pr. m 3 mens et andet vandværk med en vandpris på 18 kr. pr. m 3 ikke bliver mødt med et effektiviseringskrav, til trods for både en større administration og flere ansatte? De private vandværker har altid været drevet efter 'hvile i sig selv'-princippet. Det betyder, at hver en krone anvendes til vandforsyning. Derfor giver det ikke mening, når Forsyningssehetariatet stiller et effektiviseringshav til en vandforsyning, hvor drift og administration hænger nøje sammen med opgaverne, således at det ikke er muligt at reducere i disse udgifter, uden at det går ud over service og forsyningssikkerhed. KL: Det er uklart hvordan resultaterne af dette benchmark kan indgå i kommunens godkendelse af taksterne. EVT. FORSLAG TIL ÆNDRING Forsyningssekretariatet: Et effektiviseringshav på selskabernes drift og et effektiviseringskrav på selskabernes investeringer vil i højere grad indfri sektorens effektiviseringspotentiale. Hertil vil ressourceudnyttelsen i selskaberne forøges til gavn for forbrugerne og samfundet. FRI: Det skal undersøges om ingeniørlønniveauet kan indgå i benchmarking på effektiv vis, således at almindelige kommercielle virksomheder ikke lider under manglende vækst og eksport, som følge af højere forbrugerbetalte lønninger end markedet tilskriver. KL: Resultatbenchmarking og procesbenchmarking bør betragtes som et system. 4

63 EMNE NR. 4 - Bestyrelsens sammensætning BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. Bestyrelsen for et kommunalt ejet vandselskab, udpeges i overensstemmelse med selskabsloven af ejerne, dvs. kommunen. Der er ikke udover reglerne om forbrugerrepræsentanter krav om bestyrelsens sammensætning i hverken selskabsloven eller vandsektorloven. I flere selskaber bliver der udpeget kommunalbestyrelsesmedlemmer og kommunale embedsmænd. BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBN1NG AF PROBLEMST1LLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Kommunernes dobbeltrolle overfor vandselskaberne skal belyses. Kommunen som ejer stiller krav til vandselskabets aktiviteter igennem bestyrelsen, hvor kommunen som myndighed godkender en del af de aktiviteter, som selskabet udfører. KL: Anbefaler at konklusionerne fra "udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber" (december 2006) følges. EVT. FORSLAG TIL ÆNDR1NG Forsyningssekretariatet: En løsning kunne være at stille krav om bestyrelsessammensætningen i lovgivningen, således at disse følger anbefalingerne i Nørby-udvalgets rapport om god selskabsledelse i Danmark. 5

64 EMNE NR. 6 - Effektivisering BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. Udgangspunktet for vandsektorloven var en konkurrenceredegørelse fra 2003, som pegede på et effektiviseringspotentiale i vandsektoren på mere 1 mia. kr., hvis alle forsyningsvirkson -iheder og vandselskaber kan gøres lige så effektive som de bedste i branchen, jf. almindelige bemærkninger pkt. 1.1 til lovforslaget til vandsektorloven. Redskabet til effektivisere vandselskaberne er måling af effektiviteten ved benchmarking, jf. lovens 4 og 5, samt prisloftsreguleringen, jf. lovens 6, 7 og 8. BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBN1NG AF PROBLEMST1LLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Det skal undersøges, om det forventede effektiviseringspotentiale er/kan opnås, herunder skal evt. barriere for at høste effektiviseringer belyses. Det skal vurderes, om de nuværende regler sikrer udgangspunktet om, at effektiviseringspotentialet skal udnyttes til gavn for forbrugerne og miljøet. Det skal vurderes, om der er behov for at skabe incitament for at selskaberne foretager yderligere effektivisering, hvor incitamentet f.eks. kunne være udlodning til selskabets ejere eller lignende. DI: Vandsektorloven har ikke skabt de fornødne incitamenter til at konkurrenceudsætte driftsopgaver. Der er behov for at skabe en privat servicesektor, der besidder driftserfaringer der kan anvendes i eksport øjemed. Samtidig giver krav om udbud, mere fokus i driften af forsyninger hvor et eget kontrolbud vinder driften. Forsyningssekretariatet: De nuværende regler giver ikke selskaberne stærke incitamenter til at effektivisere sig hurtigt. Selskaberne har kun interesse i at overholde effektiviseringskravet selvom, selskaberne kunne effektivisere sig hurtigere. Dette hænger sammen med hvile-i-sig-selv-princippet. FVD: Konkurrenceredegørelsen fra 2003 forudsætter, at der er et effektiviseringspotentiale på 450 mio. kr. på vandforsyningsområdet. Samtidig påpeger redegørelsen, at de private vandforsyninger er effektive i deres drift, og at der ikke er væsentlige effektiviseringsgevinster at hente i den private sektor. FVD kan dokumentere, at de private vandværker drives yderst effektivt og i fuld overensstemmelse med vandforsyningslovens regler. De fleste opgaver er udliciterede således, at aftaler indgås på markedsvilkår. De udmeldte effektiviseringspotentialer er urealistiske, og kan ikke indfries af de enkelte vandværker. Mange private vandværker har ikke haft prisstigninger de seneste 10 år, hvilket i sig selv er en effektivisering. 6

65 De private forbrugerejede vandforsyninger leverer Danmarks billigste drikkevand. Over de seneste 10 år er drikkevand fra private vandværker i gennemsnit steget fra 11,09 kr. til 12,59 kr., hvilket svarer til en prisstigning på 1,50 kr. pr. m 3. Den procentvise stigning i de private vandforsyninger ligger på 13,6 pct. sammenlignet med 44 pct. på det kommunale drikkevand. Til oplysning har pristalsudviklingen i samme periode været på 19,6 pct. KL: Intentionen var at høste en gevinst på driften. Tanken var, at når man økonomisk og organisatorisk adskilte myndighed fra drift, så var der et potentiale for at effektivisere driften. Intentionen var ikke at privatisere selskaberne eller fratage bestyrelsen ansvar. Det er fornuftigt at undersøge problemstillingen, undersøgelsen skal lægges til rette, så resultaterne øger selskabsbestyrelsernes mulighed for selv at effektivisere. EVT. FORSLAG TIL ÆNDRING DI: En metode til øget effektivitet er at udlicitere/konkurenceudsætte driften af vand og spildevandsforsyninger. Forsyningssekretariatet: Effektiviseringspotentialet i sektoren vil kunne opnås hurtigere, hvis aktiviteterne var konkurrenceudsatte. Det er muligt at konkurrenceudsætte dele af selskabernes produktion. Eksempelvis vil det være muligt, at konkurrenceudsætte produktionen af vand og rensningen af spildevand. I den forbindelse vil selskaberne have et stærkt incitament til at konkurrenceudsætte disse aktiviteter eksempelvis gennem et udbud, hvis selskaberne måtte beholde den profit, som opstår, hvis udbuddet er mere effektivt end effektiviseringskravet. Selskaberne ville have et stærkt incitament til at effektivisere hurtigt, hvis selskaberne måtte udlodde den profit, der ville skabes, hvis selskaberne kunne effektivisere sig mere end det fastsatte effektiviseringskrav. KL: Effektivisering besluttes af selskabernes bestyrelser, undersøgelses anbefalinger skal derfor øge mulighederne for bestyrelsen og ikke binde bestyrelsen til bestemte beslutninger.. 7

66 EMNE NR. 8 - Forhold til anden lovgivning BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. Kommunale sektorplaner er kun bindende for kommunen og ikke for dens borgere og virksomheder. Det fremgår af kommuneaftalen for 2013, at der i efteråret 2012 vil blive igangsat et analysearbejde af, om kommunerne har de rette værktøjer som myndighed på spildevandsonarådet. Kommunen skal i henhold til vandforsyningslovens 21 godkende, når der skal foretages udbygninger og større ændringer på et vandværk. BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBNING AF PROBLEMSTILLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Det skal belyses, hvilke muligheder kommunen har som myndighed for at forpligte vandselskabet til at følge kommunens sektorplaner, herunder hvilke mulige kommunen har som selskabsejer, for at forpligte selskabet til at følge sektorplaner. Det skal belyses, hvordan kommunens afvejning af et vandværks behov for udbygning i forhold til overholdelse af kvalitets- og miljøkrav hænger sammen med den økonomiske regulering. FVD: Kommunens vurdering udføres ud fra en afvejning af vandværkets behov og hvilke tiltag, der skal til for at overholde nødvendige kvalitets- og miljøkrav. Forsyningssekretariatet ser alene på den økonomiske side, når sekretariatet giver tilladelse til nye investeringer i forhold til prisloftet. Vandsektorloven kan på den måde bremse tiltag, der fremmer forsyningssikkerheden, da investeringsomkostninger skal indberettes til brug for beregning af prisloftet et år og otte måneder før omkostningerne kan indgå i et prisloft. Det er i strid med vandforsyningslovens intentioner om at sikre den nødvendige udvikling af vandforsyningen. Landbrug & Fødevarer: L& F mener, at sammenhængen mellem vandsektorloven og Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg skal belyses nærmere for så vidt angår det justerede betalingsprincip, fastsættelsen af særbidrag og den nuværende betalingsmodel med samme variabel afledningsbidrag pr. m 3 uafhængig af forbrugerens størrelse. KL: Sondringen mellem myndighed og drift er begrebsmæssigt ganske uklar. Myndighed er et juridisk begreb, og drift er et økonomisk. Sondringen mellem myndighed og drift egner sig ikke som organisatorisk princip. Der er nemlig et ganske stort område af opgaver, der ligger i en gråzone mellem myndighed og drift. Organisatorisk bruger man derfor i stedet sondringen mellem bestiller og udfører. 8

67 På spildevandsområdet har kommunen både rollen som myndighed og rollen som bestiller. Selskaberne har rollen som udfører. Kommunens to roller som myndighed og som bestiller hænger uløseligt sammen. Kommunen bestiller opgaver løst i selskaberne, fordi disse opgaver skal implementere de politiske mål og tilhørende politiske beslutninger, der er på området. Kommunens rolle som bestiller skal også sikre, at det ikke er selskaberne selv, der bestiller. Man har med andre ord med vandsektorloven lavet en organisatorisk og økonomisk adskillelse mellem myndighed (kommune) og drift (selskab). Man har ikke haft intention om at fratage kommunen rollen som bestiller. Hvis det ikke klargøres i lovgivningen, at kommunerne kan bestille opgaver om klimatilpasning løst i spildevands selskaberne, så kan kommunerne ikke implementere de politiske mål, der er på områderne. Den enkleste løsning på den aktuelle problemstilling er at indføre bestemmelse om at spildevandsplaner bliver bindende for selskaberne. Det er KL's opfattelse, at 21 yderst sjældent bliver brugt til at påtvinge vandværkerne udbygninger, som de ikke ønsker. Når det eventuelt sker, er det for små vandværker, som ikke er omfattet af vandsektorloven. Forvaltningen af 21 hænger nøje sammen med sikring af drikkevandets kvalitet. Den økonomiske regulering skal ikke hindre sikring af drikkevandskvaliteten, en eventuel undersøgelse må således alene handle om kommunens vurdering af projektøkonomien. EVT. FORSLAG TIL ÆNDR1NG KL: Spildevandsplaner bliver bindende for spildevandsselskaberne. I den forbindelse er det vigtigt, at spildevandsselskaber også på anden mands ejendom kan/etablere eg vedligeholde anlæg, som har afsæt i klimatilpasning. 9

68 EMNE NR Forbrugerindflydelse BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. I henhold til lovens 12 og Bekendtgørelsen om forbrugerindflydelse i vandselskaber skal der vælges forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen. Fristen for valg er udskudt flere gange. Første valg skal senest være gennemført inden udgangen af BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBN1NG AF PROBLEMSTILLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Det skal undersøges, om mulighederne for forbrugerindflydelse kan komme til at fungere efter hensigten. Det skal også undersøges om virksomhedernes forbrugerinteresser kan blive tilstrækkelig tilgodeset. FVD: De private vandværker drives af frivillige bestyrelser, som er valgt af og blandt forbrugerne. Dette medfører lokalt engagement og ejerskab til forbrugernes egen vandforsyning. Forbrugerindflydelsen er stadfæstet i vandværkets vedtægter som godkendes af foreningens generalforsamling. Af vandværkernes vedtægter fremgår det, at alle medlemmer, som har betalt tilslutningsbidrag, kan deltage og har stemmeret, samt at ingen forbruger har fortrinsret frem for en anden uanset størrelsen af det indbetalte tilslutningsbidrag. Det kan således konstateres, at der er størst mulig forbrugerindflydelse i den private vandforsyning. KL: Selskaber i kommunalt eje har ofte kommunalbestyrelsesmedlemmer med i bestyrelsen. De er allerede valgt en gang og medtænker forbrugernes interesse i deres bestyrelseshverv, inden for de rammer selskabslovgivningen sætter. EVT. FORSLAG TIL ÆNDRING KL: I vandsektorloven kan det præciseres, at kommunalbestyrelsesmedlemmer også kan repræsentere forbrugere i selskaber. Inspiration kan bl.a. hentes i El-forsyningsloven 10

69 EMNE NR Kommuners varetagelse af administrative opgaver BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. Kommunerne kan i en overgangsperiode på tre år varetage visse administrative opgaver, såfremt vandselskabet i 2008 ikke leverede eller behandlede mere end 1 mio. m 3 vand, jf. Bekendtgørelse om kommuners varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber 2 og 3. Bestemmelsen ophæves den 1. januar BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBNING AF PROBLEMSTILLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Det skal belyses, om overgangsordningen for kommuners varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber har været tilstrækkelig, og vurderes om selskaberne er klar til at overtage opgaven. KL: Den analyse må gennemføres NU! Det er jo for sent i 2013 EVT. FORSLAG TIL ÆNDRING 1 1

70 EMNE NR Koniaktudvalget BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. Der er i henhold til vandsektorlovens 24 nedsat et Kontaktudvalg, som består af DANVA, FVD, KL, DI, Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer, Erhvervs- og Vækstministeriet, økonomi- og Indenrigsministeriet, KTC, Dansk Miljøteknologi, FRI, DN, Skatteministeriet og Miljøministeriet. Udvalget har bl.a. til opgave at følge udviklingen i vandsektorens effektivitet og kan rådgive om udviklingen i effektivitet, teknologi, natur og miljøforhold og kvalitetsmål. BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBNING AF PROBLEMSTILLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Kontaktudvalgets rolle skal beskrives og vurderes. KL: Finder det relevant med et udvalg, som følger udviklingen og som kan bidrage til en evaluering af loven og overvejelser om nye fokusområder for vandsektoren. Det er nyttigt med et bredt sammensat udvalg, hvor interessenterne kan fremlægge synspunkter til inspiration for lovgiver og indbyrdes inspiration. EVT. FORSLAG TIL ÆNDRING FRI: Kontaktudvalgets rolle skal udvides til også at være kontrollerende og rådgivende organ vedr, emner som konkurrence, samarbejde, internationalisering m.v. KL: Udvalget bør bevares i sin nuværende rådgivende rolle. Derved fastholdes den brede inddragelse af interessenterne i sektoren og nye fokusområder kan inddrages, f.eks. Grøn Omstilling. 12

71 EMNE NR Miljømål og servicemål BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. For at sikre vandsektorlovens formål om en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, fremgår det af bemærkninger til vandsektorlovens 8, at Forsyningssekretariatet ved fastsættelse af et vandselskabs prisloft skal tage hensyn til omkostninger relateret til miljømål og servicemål. Da loven og forarbejderne til loven ikke er særligt præcise mht. miljø- og servicemål har der været en del usikkerhed herom. En ændring af vandsektorloven den 18/ og den kommende bekendtgørelse om miljømål og servicemål vil gøre det lettere for selskaberne at søge tillæg til miljø- og servicemål. BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBNING AF PROBLEMST1LLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Det skal vurderes, om vandsektorloven og forvaltningen heraf sikrer en vand- og spildevandsforsyning af høj miljømæssig kvalitet. Det skal vurderes, om rammebetingelserne er tilstrækkelige til at foretage nye innovative løsninger til forbedringer i klimasikring, miljø og service. Beslutningskompetencerne for vedtagelse af miljømål og servicemål skal beskrives, og evt, behov for justeringer skal vurderes. Det skal vurderes, om der er behov for at kommunerne, kan beslutte at miljømål og servicemål skal udføres af andre end vandselskabet, men stadig takstfinansieres af vandselskabet. FVD: De nye regler om miljø- og servicemål gør det muligt at lægge udgifter til miljøforbedringer til prisloftet uden krav om effektiviseringer. Det er for så vidt positivt, at der bliver mulighed for at investere i miljøforbedringer. Reglerne er dog udtryk for endnu en lappeløsning på nogle bureaukratiske regler, der er uhensigtsmæssige, og som forvaltes alt for stift. Ordningen giver en skævvridning i forhold til den almindelige drift, hvor miljøhensyn bør indgå løbende. Den giver også incitament til, at vandværkerne tænker "kreativt" og formulerer almindelige driftsopgaver og investeringer som miljø- og servicemål. Det burde ikke være nødvendigt at skulle igennem en sådan øvelse for at investere i miljøforbedringer, som bør indgå som en naturlig del af driften. KL: Miljø- og servicemål er vigtige elementer i samfundets styring af forsyningsselskaberne. Derfor er der netop en fornuftig præcisering under implementering. Bestemmelserne omkring miljø- og servicemål bør dog ikke begrænses til nye miljø- og servicemål, da det må være handlingen i forhold til målet og ikke tidspunktet for iværksættelsen, der er afgørende. EVT. FORSLAG T1L ÆNDRING 13

72 FRI: Der er behov for vurdering af om miljømål, herunder alle klimatilpasningsmål, skal fastlægges af planmyndigheder; hvorimod forbrugerorienterede kvalitetsmål som servicemål evt, kan besluttes i vandselskaber. KL: Fornuftig præcisering er under implementering, lad den virke og evaluer senere på erfaringerne. Husk at inddrage forholdet til gamle miljømål i den evaluering. 14

73 EMNE NR Procesorienteret benchmarking BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. Selskaberne skal i henhold til vandsektorlovens 5 udføre procesorienteret benchmarking. Resultatet skal offentliggøres på selskabets hjemmeside. BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBNING AF PROBLEMST1LLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Det skal vurderes om den procesorienterede benchmarking kan identificere hvor i det enkelte selskabs proces, at der er effektiviseringer at hente. Forsyningssekretariatet: Det er vigtigt, at selskaberne udfører procesorienteret benchmarking for, at effektiviseringspotentialet i sektoren kan indfries hurtigt og effektivt. Forsyningssekretariatet har modtaget en del henvendelser om, at den procesorienterede benchmarking i dens nuværende form ikke fungerer efter hensigten. KL: Uklart hvordan denne benchmarking kan bruges i kommunens tilsyn. EVT. FORSLAG TIL ÆNDRING Forsyningssekretariatet: Det vil være hensigtsmæssigt, at Naturstyrelsen gennemfører en spørgeskemaundersøgelse, som belyser, hvordan selskaberne oplever, den procesorienterede benchmarking fungerer i praksis. Det ville lette selskabernes udførelse af den procesorienterede benchmarking, hvis der var klare regler om hvilke aktiviteter et selskab skulle udføre i forbindelse med den procesorienterede benchmarking. Eksempelvis kunne vandsektorloven henvise til en vejledning i procesorienteret benchmarking, som beskriver hvilke aktiviteter en sådan omfatter. KL: Resultatbenchmarking og procesbenchmarking bør betragtes som et system. 15

74 EMNE NR Serviceselskaber BAGGRUND/FORMÅLSBESTEMMELSEN Redegørelse for formålet med bestemmelsen. Henvisning til paragraffen i vandsektorloven og den relevante bekendtgørelse. Vandselskaberne kan i henhold til vandsektorlovens 19, stk. 3 etablere serviceselskaber til varetagelse af visse serviceopgaver. Et serviceselskab kan også varetage servicefunktioner for andre forsyningsvirksomheder i koncernen. Et serviceselskab betragtes ikke som en del af vandselskabet, jf. bemærkningerne til 19, stk. 3. Ifølge 2 i Bekendtgørelse om program for vandselskabers interne overvågning skal vandselskaber opstille et program for intern overvågning, som bl.a. skal sikre, at selskabets aftaler indgås på markedsvilkår. Forsyningssekretariatet har udgivet en vejledning om internt overvågningsprogram efter vandsektorloven. BESKRIVELSE AF STATUS OG UDDYBNING AF PROBLEMSTILLIGEN Her beskrives hvordan bestemmelsen har fungeret i praksis - teknisk, økonomisk og administrativt. Det beskrives hvilke elementer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Der redegøres nærmere for problemstillingen, som de(n) enkelte organisation(er) se det. Det skal undersøges hvilke muligheder og barrierer der er for dannelse af serviceselskaber. Det skal undersøges, hvordan prisfastsættelsen sker i et selskabs serviceselskab. Det undersøges hvordan det kontrolleres, at serviceselskabet hverken tager over- eller underpris for sine ydelser. Muligheder og barriere for kompetenceopbygning skal belyses. KL: Det må også undersøges hvilke muligheder og barrierer der er for at omdanne etablerede selskaber. Vi har netop set en sag fra Varde, som har flyttet affaldsområdet med over i det selskab, der huser deres vandforsyning. Nu vil de flytte affaldsområdet over i et andet selskab, de vil lave sammen med en anden kommune. Men så skal de betale 40 pct., selv om de ikke trækker nogen værdier ud. Energitilsynet har givet en tilkendegivelse /afgørelse. Den læses kortfattet som at: 1. såfremt I tilbagefører affaldsområdet til kommunen vil I blive omfattet af registreringspligten (modregning af 40% af egenkapitalen) 2. Såfremt I overflytter affaldsområdet fra holdingselskabet til et selskab ejet direkte af Varde Kommune vil I ligeledes blive omfattet af registreringspligten. (modregning af 40% af egenkapitalen) 3. Såfremt I indskyder affaldsområdet i et nyt selskab og holdingselskabet bibeholder ejerforholdet vil i ikke blive omfattet af registreringspligten jf. afsnit 57. (der overføres her ikke midler fra koncernen til andre selskaber eller kommunen) Det synes ikke at give nogen mening at fastlåse kommunen i en engang valgt organisering fordi disse regler vil resultere i betydelige omkostninger ved flytning af opgaverne, og endda udgifter der vil skulle afholdes på det skattefinansierede område. EVT. FORSLAG TIL ÆNDRING KL: Loven må ændres, så selskabsændringer kan gennemføres inden for det takstfinansierede område uden at det skattefinansierede område påvirkes. 16