Afbud: Poul Videbech, Nina Staal, Yael Schade, Hanne Nielsen og Helga Kristensen Ingstrup.

Transkript

1 Kvalitets- og Udviklingsafdelingen REFERAT Møde i: Forum for Patientbehandling Dato: 5.juni 2018 Kl.: Sted: Kristineberg 3, mødelokale 0.09 Deltagere: Vicedirektør Peter Treufeldt (formand) Centerchef Per Sørensen (næstformand) Centerchef Phuong Le Reisinia Overlæge Jeanett Østerby Bauer Centerchef Henrik Søltoft-Jensen Klinikchef Birgitte Borgbjerg Moltke Udviklingschef Niels Aagaard Nielsen Overlæge Peter Winning Jepsen Afdelingslæge Anne Amalie Thorup Psykolog Stine Bjerrum Møller Suppleant for patientrepræsentanten Lise Doktor Kvalitets-og udviklingschef Mette Bertelsen Forskningskonsulent Anna Zachariassen Kristineberg København Ø. Telefon Direkte Fax Mail psykiatri@regionh.dk Web Ref.: AZ Dato: Maj 2018 Afbud: Poul Videbech, Nina Staal, Yael Schade, Hanne Nielsen og Helga Kristensen Ingstrup. Peter indledte med at orienterede om nyt på medlemsfronten: Lise Baastrup Sommergaard Doktor (recoverymentor i PCK, FACT) er ny suppleant for patientrepræsentanten Nina Staal, overlæge BUC er tiltrådt i stedet for Jan Uwe Klahn 1. Transcranial Magnestic Stimulation (TMS) ved professor Martin Balslev ( ) 2. Patienthistorie ved afdelingslæge Anne Thorup ( ) 3. Specialeplanen ved klinikchef Jeanett Bauer ( ) 4. Ændringer vedr. patienter med ikke psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau- ved klinikchef Rene Sjælland ( ) 5. Behandlingseffekt ved specialkonsulent Ane Kristine Jakobsen ( ) Punkt 1. Transcranial Magnestic Stimulation (TMS) ved professor Martin Balslev Oplæg, drøftelse og beslutning Tager oplægget til efterretning og beslutter om RHP skal arbejde videre med Transcranial Magnestic Stimulation (TMS) som fremtidig behandling Transcranial Magnestic Stimulation (TMS) er en forholdsvis ny depressionsbehandling, som er i rivende udvikling i USA, Canada og andre steder i Europa. Vores svenske naboer har inkluderet denne behandling i deres nationale retningslinjer for behandling af depression i december Herhjemme tilbydes behandlingen i offentligt regi indtil videre kun

2 hos afdeling Q i Aarhus. Mange patienter som ikke responderer på antidepressiva, eller andre behandlinger, kan komme ud af depressionen med TMS. Professor Martin Balslev vil give en introduktion til behandlingen og herefter drøfter og beslutter forummet om RHP skal arbejde videre med TMS som fremtidig behandling. Martin pointerede i sit oplæg bl.a. at: Det er et komplekst felt med mange relaterede behandlingsmetode Adskillige studier viser, at denne metode virker til behandlingsresistente patienter Man kan indføre metoden, hvis man har økonomien til det Følgende pointer kom frem i forum efter Martins oplæg: Denne metode skal konkurrere imod fx immunterapibehandling og derfor er det vigtigt at man i RHP laver en økonomisk beregning af det Vi mangler data om målgruppen, fx hvor mange der er tale om på årsbasis Evt. indføring af TMS kan tænkes ind i specialeplanen Der kan på nuværende tidspunkt ikke træffes en endelig beslutning om hvorvidt TMS skal indføres som fremtidig behandling i RHP. Der skal i stedet igangsættes et analysearbejde, evt. en medicinsk teknologivurdering (MTV). Hvem har ansvaret for arbejdet og hvordan arbejdet skal organiseres, er endnu ikke besluttet. Relevant materiale, som sendes ud med referatet: Martins oplæg Cost-effectiveness analyse af TMS behandlingen Punkt 2. Patienthistorie ved afdelingslæge Anne Thorup Anne fortalte en patienthistorie om et adoptivbarn fra Hviderusland, som kom til Danmark da han var 2,5 år. Drengen har svingende kognitiv profil pga. hans opvækst, og desuden er hans far psykisk syg. Drengen kommer på døgninstitution og henvises til BUC som 7-årig med ADHD og psykose og senere autisme. Han udsættes for knivstikkeri på døgninstitutionen og overfaldet har alvorlige konsekvenser for hans tilstand. Han er stadig i behandling og medicinen er svær at regulere. Der er tre temaer i oplægget: Betydning af tilknytning Tidligere traumer og risiko for at blive syg Forældrenes psykisk sygdom Punkt 3. Specialeplanen ved klinikchef Jeanett Bauer Drøftelse og kommentering Drøfter og kommenterer udkast til forbedringsskabelonen/a3 for specialeplanen Side 2

3 Specialeplanlægning drejer sig om planlægning af sundhedsvæsenet og herunder opgavefordelingen mellem forskellige specialiseringsniveauer. ålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforløbene og den bedste udnyttelse af ressourcerne. Specialeplanlægningen skal desuden fremme den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt uddannelse med henblik på fortsat opretholdelse og udvikling af sundhedsvæsenets ydelser. Specialeplanen er Sundhedsstyrelsens oversigt over, hvilke sygehuse og private hospitaler der må varetage de såkaldte specialfunktioner. Specialfunktionerne dækker de opgaver på sygehusene, som er særligt vanskelige på grund af sjældenhed eller kompleksitet, eller som er meget dyre at udføre. Specialeplanen består af 36 specialevejledninger, der dækker de enkelte lægefaglige specialer og et tandlægespeciale. Der er ikke lavet specialeplanlægning for specialerne almen medicin, samfundsmedicin og retsmedicin. Specialevejledning for Psykiatri af den 1. december 2017 I marts i år orienterede klinikchef Rita Godske og centerchef Phuong Le Reisinia om specialeplanen i den daglige praksis (t.o. er oplæg lagt som bilag). Til mødet i dag er der igen fokus på specialeplanerne. For at få formuleret hvilke udfordringer vi har med specialeplanerne, hvilket problemer kan identificeres og hvilken effekt ønskes, vil Jeanett Bauer holde et indledende oplæg om hendes udkast til en A3, hvorefter forummet kommer med input og kommentarer til udkastet. Jeanett gennemgik udkast til A3 og følgende blev kort drøftet: At behandlingstilbuddene i RF/HSF ikke er beskrevet At tilbuddene ikke er kendt af klinikerne At hovedfunktion ikke altid ved hvortil patienterne skal henvises At hovedfunktion ikke altid kender det, som skal leveres, ved henvisning Der er ikke klarhed over, hvornår patienterne skal tilbage til hovedfunktionen Monitorering Forskning/udvikling ikke i fokus Ældre og skizofreniområdet særligt udfordret At intranettet ikke aktuelt er opdateret til at guide klinikerne i ovenstående Forummets opgave Forum har til opgave at drive udviklingen og vil løbende involveres i arbejdet, mens sundhedsfagligt råd (SFR) skal monitorere specialeplanerne. andskabet arbejder videre med at afklare hvordan den videre proces skal se ud. Dvs. at afklare og beskrive hvem gør hvad og inden for hvilken tidsramme. Jeanetts oplæg sendes ud med referatet. Side 3

4 Bilag Bilag 1. A3, specialeplan Bilag 2. Jeanett Bauer specialeplan (baggrundsinfo) Bilag 3. Rita Godske marts 2018 Specialeplan udfordringer og dilemmaer (baggrundsinfo) Bilag 4. Visitation til specialfunktioner 2018 (baggrundsinfo) Punkt 4. Ændringer vedr. patienter med ikke psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau Orientering og stillingtagen til forslag Det indstilles at forummet: tager ændringerne til efterretning anbefaler Hospitalsledelsen at godkende de ændringer mht. patientforløbsbeskrivelsen, der er foreslået af følgegruppen Videre proces: 19. juni drøftes et evt. tilrettet oplæg af Hospitalsledelsen. Følgegruppen og relevante stabe følger op og sikrer implementering af ændringer Ændringer af patientforløbsbeskrivelsen præsenteres til kommende workshop om revision af patientforløbsbeskrivelser i DPC, OP og F-ACT teams d. 8. november 2018 RHP har implementeret patientforløbsbeskrivelser til længerevarende ambulante forløb siden Der er nedsat en følgegruppe, som følger implementeringen og arbejder med en revision af dem. Særligt én af patientforløbsbeskrivelserne har givet en del udfordringer. I regi af følgegruppen er udfordringerne nu undersøgt nærmere og har afholdt et arbejdsseminar. René Sjælland, formand for følgegruppen, præsenterede de forslag til ændringer, som blev udarbejdet til arbejdsseminaret. Generelt gode forslag som forummet anbefaler Hospitalsledelsen at godkende til implementering Godt at de psykiatriske ambulatorier får mere støtte til afslutning og skelnen mellem hvilke patienter der skal i forløb og hvilke der ikke skal Forummet tilsendes oplæg om undersøgelsen(interviewrunde og data) Navn på PFB kan overvejes at være: Patienter med kompliceret ikke psykotisk lidelse fremfor Patienter med ikke psykotiske lidelser og komplikationer Vedr. gruppe A det bør overvejes om man skal udelukke at denne patientgruppen kan få udbytte af psykoterapi i fald man ikke kan det, bør man afsluttes til egen læge Vedr. gruppe C, så er notat fra Peter Iepsen vedr. kriterier for graden af misbrug gældende (måske kan man også undersøge hvilke kriterier modelcellen på PC Stolpegaard bruger?) Det anbefales at samtænke modelcellen på PC Stolpegaard med gruppe C på en eller anden måde på et eller andet tidspunkt CVI bruger ikke tillægsbeskrivelsen vedr. patienter med misbrug Ovenstående kommentarer tages med videre til Hospitalsledelsen når det behandles 19.juni. Side 4

5 Bilag Bilag 5. Oplæg til ændringer af patientforløbsbeskrivelse for patienter med ikke psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau i længerevarende forløb i psykiatriske ambulatorier (DPC, OP- og F-ACT teams) Punkt 5. Behandlingseffekt ved Ane Kristine Jakobsen Orientering Tager orientering til efterretning D. 1.marts i år åbnedes Behandlingseffekt for indtastning af data for patienter og behandlere i de psykoterapeutiske ambulatorier (voksenpsykiatri). Systemet indbefatter alle ikke-psykotiske lidelser i pakkeforløb (minus ADHD). Alle patienter besvarer en fælles del, der angår depressions og angstsymptomer, livskvalitet, recovery og socialt funktionsniveau. Herudover er der en række diagnose-specifikke skemaer, som udløses af den specifikke pakke, patienten tildeles. Ved afslutning af pakkeforløbet besvares herud over spørgsmål vedr. evt. bivirkninger af terapien samt tilfredshedsspørgsmål. På mødet gives status for: Omfang af anvendelsen/svarprocent Evt. udfordringer ift. anvendelsen på centrene Støttende tiltag fra teamet bag BE og kommende aktiviteter Pointer fra oplægget: Indtastning startede den 1.marts i år og tallene viser at alle centre er med og at svarprocenten er høj (ca. 80 %). Skemaet kan kun tilgås via en computer og ikke andre enheder (men da skemaet på sigt kunne bruges i SP, skal man overveje, om det på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på at udvikle på andre digitale platforme). Teamet arbejder bl.a. på udvikling af hvordan data bliver vist (fx at gøre det synligt, hvornår der faktisk er en effekt af behandlingen). Muligheden for at samle data til forskning vil komme i fokus i fjerde kvartal i Der arbejdes på at inkludere BUC (med eksisterende spørgsmål). Kristines oplæg sendes ud med referatet. Side 5