Præhospitaldatabasen

Transkript

1 1 Årsrapport Tidsperiode: 1. januar december 2017 Udkast februar 2019

2 2 Hvorfra udgår rapporten Rapporten er klinisk auditeret af styregruppen for. Formandskabet for udgøres af Erika F. Christensen, professor, overlæge, Aalborg Universitetshospital og Peter Berlac, enhedschef, præhospital leder, overlæge, MHM, Akutberedskabet, Region Hovedstaden. Rapporten er udarbejdet af klinisk epidemiolog, overlæge, ph.d. Helle Collatz Christensen og statistiker, cand. scient. Henrik Nielsen, Afdeling for hjerte/kar, kirurgi og Akutområdet, Regionernes Klinisk Kvalitetsudviklingsprogram. Kontaktperson for i RKKP er kvalitetskonsulent, oversygeplejerske, Birgitte Rühmann, Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg. Tlf , [email protected]

3 3 Indhold Hvorfra udgår rapporten 2 Konklusion og anbefalinger 5 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet 9 Oversigt over alle indikatorer 12 Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau 13 Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed 13 Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed 17 Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus 21 Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp 22 Indikatorresultater for indikator 5: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 25 Indikatorresultater for indikator 6: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 28 Indikatorresultater for indikator 7: Andelen af patienter med bevidnet hjertestop som genoplives (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) 31 Indikatorresultater for indikator 8: Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi 32 Indikatorresultater for indikator 9: Behanding med PCI efter STEMI* 32 Indikatorresultater for indikator 10: Andel af opkald til hvor der er registreret cpr-nummer 34 Supplerende analyser 38 Supplerende analyser til indikator Hændelser hvor akutbil med paramediciner/ambulancebehandler eller sygeplejerske er først ankomne supplerende indsatsenhed: 38 Hændelser hvor akutbil med læge er først ankomne supplerende indsatsenhed: 38 Supplerende analyse til Indikator Supplerende analyse til indikator Supplerende analyser til indikator Andelen af patienter der har modtaget HLR af EMS personale og/eller lægmand som genoplives (ROSC). 43 Andelen af patienter der har modtaget HLR af EMS personale og/eller lægmand som har haft bevidnet hjertestop 43 Supplerende analyse til indikator

4 4 Datagrundlag 45 Styregruppens medlemmer 46 Beregningsregler 47 Regionale kommentarer til rapporten: 50

5 5 Konklusion og anbefalinger Dette er den første offentliggjorte årsrapport fra efter pilotrapporten for Databasens kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i Rapport om forslag til nationale kvalitetsmål for den præhospitale indsats i Danmark udarbejdet i 2013 af Danske Regioners temagruppe på det præhospitale område 1. dækker behandlingsindsatsen på det præhospitale område. Borgerens første møde med den præhospitale del af det offentlige sundhedsvæsen er, når de ringer opkaldet modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes, og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Under samtalen vurderer den sundhedsfaglige visitator, hvor alvorligt og hastende det er. Hovedsymptomet eller ulykken vurderes efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et beslutningsstøttesystem baseret på symptomer og ulykkesmekanismer, kaldes blot Dansk Indeks 2 se Fakta boks 1). Hastegraden noteres elektronisk, og en teknisk kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de konkrete præhospitale indsatsenheder, som består af ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller flere af disse enheder sendes af sted, og tilser samt behandler den syge/tilskadekomne. Enten kan patienten blive færdigbehandlet på stedet eller transporteret videre til behandling på et hospital. Efter ankomst til hospitalet overdrages patienten til hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret overdrages fra den præhospitale organisation til hospitalet. Området er udfordret af de vilkår, der arbejdes under i den præhospitale sektor. Patienterne kan være meget akut alvorligt syge eller tilskadekomne, og det er ikke altid at patientens identitet er kendt. Den enkelte præhospitale hændelse kan være én syg patient eller en ulykke med flere patienter. Der kan forekomme flere opkald i forbindelse med samme hændelse. Endelig er der tale om meget korte samlede tidsforløb. Der er desuden tale om særlige begreber, som ikke kendes fra hospitalsvæsenet, idet det tales om 1) hændelser, dvs opkald, 2) opgaver, dvs. kørsler og 3) patienter. Til hver hændelse, altså 112 opkald, kan der være flere kørsler, f.eks. flere ambulancer eller ambulance og akutlægebil, ligesom der kan være én eller flere patienter ved hver hændelse eller måske ingen, hvis patienten har forladt stedet. Alt dette giver særlig udfordring med hensyn til kobling af data og skelnen mellem disse tre kategorier. Der anvendes flere datakilder: nemlig dels kørselsdata, dvs. data fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk kørselsdisponering af udsendte enheder (udrykningskøretøjer/helikopter = de præhospitale senge ) og dels kliniske patientdata fra den landsdækkende elektroniske præhospitale patientjournal (PPJ). Kørselsdata omfatter brug af indsatsenheder, varighed af kørsler, ankomst sted, slut destinationer osv. De enkelte regioner har forskellige tekniske disponeringssystemer, og bruger dem forskelligt. I 2017 var der i alt tre forskellige kørselsdisponerings systemer i brug i landet, idet Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland anvendte det samme. Patientdata fra PPJ, der blev indført på landsplan i

6 omfatter i kort og skematisk form kliniske oplysninger om patientens tilstand, målinger udført og behandling (både medicinsk og anden understøttende behandling) givet af det præhospitale personale på stedet og undervejs til hospitalet er således første år, hvor PPJ har anvendt i hele landet. Det er en stor ændring for alt ambulancepersonale i hele Danmark og der har været udfordringer med såvel ensartet og sikker dataindsamling og dataudtræk fra PPJ. Derfor har alle de fem præhospitale direktioner ultimo 2017 besluttet at etablere en samlet præhospital datagovernanceorganisation mhp. at kvalitetsudvikle og forbedre registreringen i og datarapportering fra PPJ. Målet er ensarte registrering og definition af præhospitale patientforløb i data-udtræk til brug for kvalitetsmonitorering og forbedring såvel i daglig drift som. Datagovernanceorganisationen består af en styregruppe med repræsentation på præhospitals direktionsniveau fra alle regioner, samt tværregional projektgruppe og tværregionale arbejdsgrupper vedr. PPJ registrerings vejledning og PPJ datamanagement team. Dette arbejde skrider fremad, og styregruppen for ser frem til, at kunne bruge PPJ fremadrettet til at belyse kvalitetsmål for det præhospitale område. Egentlige kliniske data vedrørende den enkelte patient i en præhospital hændelse har således kun været tilgængelig for denne rapport i meget beskedent omfang, og kun vedrørende enkelte af indikatorerne. Dette præger de valgte indikatorer, og påvirker deres generaliserbarhed. Tre af rapportens indikatorer omhandler særlige sygdomstilstande, nemlig hjertestop, blodprop i hjertet og blodprop i hjernen. I denne årsrapport har vi for første gang anvendt PPJ data vedr. hjertestop til belysning heraf. Indikatorer vedr. blodprop i hjertet og blodprop i hjernen kan kun belyses ved hjælp at kliniske oplysninger fra fx andre kliniske databaser. Resultaterne i den aktuelle årsrapport skal tolkes med stor varsomhed, grundet de ovenfor nævnte forhold. Der er dog en klar forventning om, at det fortsatte arbejde med data vil bidrage til mere ensartede data på tværs af regionerne, og at PPJ vil bidrage til generel højere datakvalitet, således at kvalitetsmonitorering- og udvikling vil være muligt indenfor overskuelig fremtid. Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid (Se Fakta boks 2). Der er ikke videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger, og derfor er der ikke angivet standarder for disse. Kort ambulanceresponstid er af betydning for behandlingsresultatet for tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst), men disse udgør en kun en mindre del af alle ambulanceudrykninger. Langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte tilstande, som ikke på samme måde er afhængige af tidskritiske behandlingstiltag. s indikatorer søger, at beskrive tidsmål, sådan som patienterne oplever dem. Derfor omhandler indikatorer 1 hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den elektroniske melding om et opkald fra politiet/københavns Brandvæsen og indtil den professionelle hjælp er fremme. Dette tidsinterval er, som oftest, længere end den officielle

7 7 ambulanceresponstid, således som den er defineret i Bekendtgørelse (Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet. Her beregnes tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance, og indtil ambulancen er fremme på stedet. Imidlertid modtager sundhedsvæsenet ikke opkaldene direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på opkaldene hos politiet/københavns Brandvæsen. Rapportens kvalitetsindikatorer er som sagt baseret på en rapport fra 2013 og før der var PPJ i alle ambulancer. Derfor har styregruppen i 2018 fået udarbejdet en dokumentalist rapport om præhospitale indikatorer, som vil blive anvendt til i 2019 at drøfte revision af indikatorsættet med henblik på at få flere kliniske og patientorienterede kvalitetsmål. Anbefalinger: Med udgangspunkt i de konkrete anbefalinger fra de enkelte indikatorer har styregruppen følgende anbefalinger: - At denne årsrapport anvendes til at sikre mere fyldestgørende og ensartet registrering indenfor det præhospitale område, hvor data-opsamling og registrering grundet de særlige forhold er vanskelig. - At der arbejdes på at flere af rapportens indikatorer kan trækkes fra den landsdækkende elektroniske præhospitale patient journal (PPJ) fremfor fra de regionale kørselsdisponerings systemer - Mht. at sikre fokus på patienter og patienternes behandlingsresultat, ses især et behov for at forbedre registrering af cpr-numre, hastegrad for alle (også E/F) og symptom i henhold til Dansk Index da dette er de helt centrale patientdata. - At regionerne indhenter data om tidspunktet for opkaldet fra politiet/københavns Brandvæsen med henblik på at kunne rapportere den patient-oplevede tid fra opkald til hjælpen ankommer. - At styregruppen fortsætter arbejdet med at få mere fokus på patienterne ved en revision af kvalitetsindikatorer (se under perspektiver) Perspektiver På sigt er målet med at få fokus på patienterne, patient behandlingen og hele det præhospitale patientforløb - på sigt, med kobling til andre databaser - hele det akutte patientforløb. I denne årsrapport er data primært indhentet fra de (forskellige) regionale tekniske disponeringssystemer, som er designet til at styre kørsler/flyvninger. Dette er velegnet til dele af rapportens tidsmål, men med den nye data governanceorganisation forventes kvaliteten af PPJ datainput og dataoutput gradvist forbedres således, at s 3 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

8 8 kvalitetsindikatorer vil kunne basere sig på patientforløbs data fra PPJ. Dermed vil oplysninger om patientens symptomer og tilstand, f.eks. kunne relateres til de responstider for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop. Dette er langt mere meningsfyldt end f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. Der vil hermed være basis for at redefinere indikatorerne, så de ønskede kvalitetsmål retvisende kan evalueres. Sidst, ikke mindst vil det gøre det muligt at få flere kliniske og patientorienterede præhospitale kvalitetsmål Denne årsrapport inkluderer opkald til Politiets og Københavns Alarmcentral, som er viderestillet til og har medført en hændelse hos AMK-vagtcentralerne. Rapporten inkluderer således i alt hændelser (alle hastegrader A-F, dog inkluderer Region Hovedstaden tal formentlig kun A-B), som har medført i opgaver (f.eks. kørsler) ved AMKvagtcentralerne i 2016 for de fem regioner (Se tabel nedenfor). Hændelser 2017 (pr indb.) Opgaver 2017 (pr indb.) Hændelser 2016 (pr indb.) Opgaver 2016 (pr indb.) Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

9 9 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Den præhospitale sektor udgør en væsentlig del af sundhedsvæsenet, nemlig tidlig diagnostik og behandling ved akutte tilstande. Det præhospitale område, består af en hel række indsatser opkald modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Her vurderer en sundhedsfaglig visitator hastegraden (A, B, C, D, E/F) og hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutnings støtte system, kaldes blot Dansk Indeks 4 ). Hastegraden noteres elektronisk og en teknisk kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de konkrete indsatsenheder: ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller flere af disse enheder behandler patienterne på stedet og under transport til hospital, eller færdigbehandler evt. patienter på stedet. Efter ankomst til hospitalet overdrages patienten til hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret overdrages fra den præhospitale organisation til hospitalet. Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet hastegradsvurdering, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande. Området er udfordret af de vilkår der arbejdes under i den præhospitale sektor, hvor patientens identitet ikke altid er kendt. Dertil kommer, at data indsamles fra AMK-vagtcentralerne, der både modtager og mange andre opkald. Udgangspunktet for indsatsen er den enkelte præhospitale hændelse, som kan være f.eks. én syg patient eller en ulykke med flere patienter. Data indhentes indtil videre fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk disponering af udsendte indsatsenheder. Der er tale om meget korte samlede tidsforløb, fra minutter til få 4

10 10 timer. Alt dette giver særlig udfordring ift. at beskrive det sammenhængende forløb for den enkelte patient, fra opkald til overdragelse til hospitalet eller afslutning uden hospitalskontakt. Der anvendes særlige begreber, som der skal skelnes imellem: nemlig af hændelser (1-1-2-opkald), opgaver (kørsler) og patienter. I indgår alle opkald (hændelser), som henvises fra alarmcentralerne til AMK-vagtcentralerne ved de regionale præhospitale organisationer. Ved AMK-vagtcentralen betragtes opkaldet som en hændelse. Nogle af hændelserne afsluttes telefonisk med råd eller henvisning til egen læge/vagtlæge, hvorimod andre medfører, at der sendes en eller flere præhospitale indsatsenheder (opgaver), typisk ambulancer. I en hændelse kan der leveres ydelser til en eller flere patienter. Det ikke er altid muligt at få information om patientens cpr-nummer i de akutte situationer. Da dette er et grundvilkår for området, vil der i databasen blive arbejdet på at øge andelen af opgaver, hvor der er tilknyttet et cpr-nummer på en patient. s kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i rapporten om nationale kvalitetsmål på det præhospitale område udarbejdet af Danske Regioners temagruppe på det præhospitale område 5. Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for behandlingsresultatet for visse, tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger, idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er der ikke angivet standarder for disse. I Danmark defineres ambulanceresponstid, i Bekendtgørelse (Se Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil ambulancen er fremme på stedet. s indikatorer søger derimod tidsmål, sådan som patienterne oplever tidsintervallet. Indikatorer 1 omhandler således hele intervallet fra AMKvagtcentralerne modtager den elektroniske melding fra politiet/københavns Brandvæsen og indtil den første hjælp er fremme. Dette tidsinterval er således typisk længere end ambulanceresponstiden. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet ikke modtager opkaldene direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på opkaldene hos politiet/københavns Brandvæsen BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

11 11 Fakta boks 2: Ambulanceresponstid efter bekendtgørelse Bekendtgørelse 971 om planlægning af sundhedsberedskabet 7 4 Stk. 4.: Ved responstid forstås den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende. 19. Stk. 2. Regionsrådet bestemmer beredskabets omfang i de enkelte geografiske områder på baggrund af det lokale behov, jf. 13. Stk. 3. Regionsrådet fastlægger responstider i hvert beredskabsområde. Disse responstider kan suppleres med differentierede responstider. De fastlagte responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løbende de faktiske responstider De enkelte regioner definerer og beregner ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan være opgjort som 90 % percentil eller gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man lokalt har fastlagt servicemålene. Bekendtgørelser 431 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale 8 m.v. 2. En ambulance skal bemandes med mindst to personer. Heraf skal en person have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, jf. 5, eller uddannelse, der i al væsentlighed svarer til uddannelsen til ambulancebehandler. 7 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet, 8 BEK nr 431 af 18/05/2016: Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v,

12 12 Oversigt over alle indikatorer Indikatoroversigt ID Nr Navn Format Standard 1 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed Median tid Ikke fastlagt 2 Tid til ankomst af første supplerende præhospitale indsatsenhed (stratificeret på hhv. paramediciner, sygeplejerske og læge) Median tid Ikke fastlagt 3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus Median tid UDGÅET 4 Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp Andel 95 % 5 Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten 6 Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten Andelen af patienter med bevidnet hjertestop som genoplives 7 (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) * Andel Andel Andel Ikke fastlagt Ikke fastlagt 8 Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi* Median tid Ikke fastlagt 9 Behandling med PCI r efter STEMI* Median tid Andel Ikke fastlagt 10 Andel af opkald til hvor der er registreret cpr-nummer (Stratificeret på hastegrad) Andel 90 % *Afventer data fra bl.a. PPJ

13 13 Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til ankomst for første præhospitale indsatsenhed for hændelser hvori der indgår hastegrad A (median antal minutter og nedre samt øvre kvartil (IQR)). Med præhospital indsatsenhed menes her en professional indsatsenhed, dvs. en ambulance, an akutbil med sundhedsprofessionelle, en akutlægebil eller akutlægehelikopter Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Median (IQR) Danmark (0) 8,0 (6,0;11,0) 8,0 (6,0;11,0) Hovedstaden (0) 8,0 (6,0;10,0) 8,0 (6,0;11,0) Sjælland (0) 7,0 (5,0;11,0) 7,0 (5,0;11,0) Syddanmark (0) 8,0 (6,0;11,0) 8,0 (6,0;12,0) Midtjylland (0) 8,0 (6,0;11,0) 9,0 (6,0;12,0) Nordjylland (0) 10,0 (7,0;14,0) 10,0 (7,0;14,0) Indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed

14 14 Antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A per indbyggere for hver region Antal A-kørsler 2017 Antal A-kørsler pr indbyggere 2017 Antal A-kørsler 2016 Antal A-kørsler pr indbyggere 2016 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet, vurderes hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 9 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. I indikator 1 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Indikator 1 beskriver tiden fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til den første præhospitale indsatsenhed (typisk en ambulance) ankommer på stedet, som opkaldet omhandler, og hvor mindst en af de disponerede indsatsenheder har hastegrad A. Det er vigtigt at understrege, at indikatoren herved er forskellig fra de responstider regionerne selv offentliggør. Regionernes beregnede responstider er defineret fra det tidspunkt for den tekniske kørselsdisponent disponerer en indsatsenhed til ankomst på skadesstedet. Ambulanceresponstiden er derfor som oftest kortere end Tid til ankomst af første professionelle indsatsenhed', som er det tidsmål, der er defineret for indikator 1. Til perspektivering af tallene for indikator 1, er der, som supplement, fremstillet en tabel med antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A, som indgår i indikatoren fordelt per region per indbyggere. Fakta boks 3: Indikator 1 9

15 15 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed Standard: ikke fastlagt Tid fra opkald (hændelsen) modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til ankomst for første præhospitale indsatsenhed for hændelser, hvori der indgår en hastegrad A Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første præhospitale indsatsenhed. Nævner: Alle hændelser indeholdende mindst én indsatsenhed med hastegrad A. Angives som median tid I indikatoren indgår hændelser efter eksklusion af 57 hændelser med manglende oplysninger om den disponerede hastegrad. Den mediane tid fra opkaldet er modtaget til første præhospitale indsatsenhed ankomst var på landsplan 8,0 minutter (interkvartil område (IQR) 6,0 til 11,0 minutter). Regionalt varierede mediantiden 7,0-10,0 minutter. De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 1 er ikke normalfordelt, og derfor opgives medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende. Faglig klinisk kommentar Totalt set er der i 2017 flere ambulance kørsler hastegrad A med lidt variation mellem regionerne sammenlignet med pilotrapporten fra s indikatorer søger tidsmål, sådan som patienterne oplever tidsintervallet. Indikatorerne 1 omhandler således hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den elektroniske melding fra politiet/københavns Brandvæsen og indtil fx indsatsenheden er fremme. I denne rapport opgøres tiden til ankomst af første professionelle indsatsenhed, uanset om dette er en ambulance, en akutbil, en akutlægebil eller akutlægehelikopteren. Som det ses af disse resultater er tiden fra ankomst af første præhospitale professionelle indsatsenhed mediant 8 minutter med nogen spredning, men dog således at 75% er mindre end eller lig 11.0 minutter. Variationen mellem regionerne er ganske beskeden, så set fra patient perspektiv er kvaliteten målt på denne indikator ret ensartet. Dette tidsmål påbegyndes dog tidligere i forløbet med patienten og vil derfor oftest være længere end den i bekendtgørelsen definerede ambulanceresponstid. Indikatoren kan dog desværre ikke vurdere patientens oplevelse af den totale ventetid fra opkald til ankomst af ambulance fuldt ud, da sundhedsvæsenet ikke modtager opkaldene direkte. Derfor skal der, altså set fra patientens synsvinkel, yderligere tillægges den tid, der bruges på opkaldene hos politiet/københavns Brandvæsen. Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige

16 16 ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og behandlingsresultatet for tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør kun en mindre del af alle ambulanceudrykninger, idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er der ikke angivet standarder for disse. Som beskrevet oven for er indikator 1 defineret anderledes end de ambulanceresponstider de enkelte regioner vanligvis offentliggør. I Danmark defineres disse responstider i Bekendtgørelse (Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil første ambulance er fremme på stedet. Dette kaldes også ambulanceresponstid. De enkelte regioner definerer og beregner ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan være opgjort som 90 % percentil, gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man lokalt har fastlagt servicemålene. Anbefaling til indikator 1 Indenfor en årrække er det målet, at få den patientoplevede responstid fra selve opkaldet til ankomst af den første professionelle indsatsenhed, for udvalgte sygdomstilstande. Det er på sigt målet med, at få mere fokus på patienterne og behandlingskvaliteten. Med den nye præhospitale data governanceorganisation forventes kvaliteten af PPJ datainput og dataoutput gradvist forbedres således, at s kvalitetsindikatorer vil kunne basere sig på patientforløbs data fra PPJ. Dermed vil oplysninger om patientens symptomer og tilstand, f.eks. kunne relateres til de responstider for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop. Dette er langt mere meningsfyldt end f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. 10 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

17 17 Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen til ankomst af supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (eller helikopter) (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til patienttransport på båre). Kun hændelser med mindst en hastegrad A. I supplerende analyser bagerst i rapporten vises tal for indikator 2 stratificeret på personalemæssige ressource. a) Paramediciner/ambulancebehandler eller sygeplejerske, b) Læge. Alle indsatsenhedstyper: Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Median (IQR) Danmark (7) 13,0 (9,0;19,0) 13,0 (9,0;19,0) Hovedstaden (18) 12,0 (8,0;20,0) 12,0 (9,0;20,0) Sjælland (1) 11,0 (6,0;18,0) 12,0 (7,0;17,0) Syddanmark (0) 15,0 (9,0;21,0) 14,0 (9,0;19,0) Midtjylland (0) 12,0 (9,0;17,0) 13,0 (9,0;18,0) Nordjylland (26) 15,0 (10,0;20,0) 15,0 (9,0;20,0) Indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed

18 18 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 11 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. I indikator 2 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Indikator 2 beskriver tiden fra hændelsen først modtages af AMK-vagtcentralen til ankomst for første supplerende præhospitale indsatsenhed for hændelser med mindst en hastegrad A, hvor den præhospitale indsatsenhed ikke aflyses før ankomst. Der anvendes sidste registrerede hastegrad i hændelsen. Supplerende præhospitale indsatsenhed er defineret, som en indsatsenhed med avanceret behandlerudstyr, men ingen båre til transport af en patient. Dette kan inkludere akutbil med paramediciner/behandler, akutbil med sygeplejerske eller akutlægebil samt lægehelikopter, hvor denne er registreret, som en disponeret indsatsenhed og kommer efter den første præhospitale indsatsenhed typisk en ambulance. Fakta boks 4: Indikator 2 Tid til ankomst af første supplerende indsatsenhed Standard: ikke fastlagt Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) til ankomst af supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (eller helikopter) (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til patienttransport på båre) De supplerende indsatsenheder opdeles i: a) Paramediciner/behandler i akutbil b) Sygeplejerske i akutbil c) Læge i akutlægebil Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første avancerede præhospitale indsatsenhed. Stratificeret på type af først ankomne præhospitale indsatsenhed. Nævner: Alle hændelser indeholdende mindst én hastegrad A og hvor der er mindst én avanceret præhospitale indsatsenhed som ikke aflyses før ankomst til skadested. 11

19 19 Angives som mediantid I indikator 2 indgår hændelser (tæller) efter eksklusion af hændelser med manglende oplysninger om hastegrad. Mediantiden er 13,0 minutter (interkvartil område (IQR) 9,0 19,0 minutter). Regionalt varierer den 12,0-15,0 minutter. Det skal bemærkes at patienterne kan have fået avanceret behandling ved paramediciner i primærambulancen (den første professionelle præhospitale indsatsenhed) eller evt. førstkommende akutlægebil eller akutbil med paramediciner eller sygeplejerske uden at det regnes med i denne opgørelse, idet denne kun opgør supplerende indsatsenheder. Desuden skal det bemærkes, at lægehelikopter er medregnet i det totale antal (alle typer), men at der ikke opgøres tal på lægehelikopteren særskilt. Tabellerne i supplerende analyser viser at ved stratificering på type af første supplerende præhospitale indsatsenhed fandtes registrerede hændelser med akutbil med paramediciner/behandler eller sygeplejerske, sammentalt fra Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Mediantiden fra hændelsen først blev modtaget ved AMKvagtcentralen til ankomst var 11,0 minut på landsplan (IQR 7,0-16,0 minutter). Akutlægebil var første supplerende indsatsenhed ved hændelser. Mediantiden fra hændelsen blev modtaget ved AMK-vagtcentralen til ankomst var 13,0 minutter (IQR 9,0 19,0 minutter). Regionalt varierede det fra 12,0-15,0 minutter. De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 2 er ikke normalfordelt, og derfor opgives medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende. Faglig klinisk kommentar Når der sendes (mindst) én ambulance til opkald, vurderet som hastegrad A, skal ambulancen ifølge bekendtgørelse (Se Fakta boks 2) være bemandet med mindst to personer, og heraf skal mindst én være uddannet ambulancebehandler. I flere regioner er et antal ambulancer bemandet med en ambulancebehandler med særlig kompetence, en paramediciner. Aktuelt er det valgt at fokusere på supplerende indsatsenhed, hvorfor paramedicinere i ambulancer ikke er medregnet. Udover en ambulance, kan der sendes en eller flere supplerende præhospitale enheder til særligt alvorlige tilfælde. Det kan være akutbil med ambulancebehandler, paramediciner og/eller sygeplejerske, eller det kan være læge i form af en akutlægebil eller akutlægehelikopter. Som det er tiden fra ankomst til supplerende præhospitale professionelle indsatsenhed mediant 13 minutter og i 75% tilfælde mindre end eller lig 19.0 minutter, hvilket er uændret fra BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

20 20 Regionerne har forskellige antal og typer af indsatsenheder med avanceret behandlingsudstyr og forskelle i bemandingen, hvilket afspejles tydeligt i resultaterne. Samme kommentar om tidsintervaller som kvalitetsmål gør sig gældende her som ved indikator 1. Der er ikke videnskabelig dokumentation for generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og behandlingsresultatet for tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør kun en mindre del af alle ambulanceudrykninger, idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er der ikke angivet standarder for disse. Anbefaling til indikator 2 Indikatoren fastholdes, men standard fastsættes ikke endnu. Med PPJ oplysninger om patientens symptomer og tilstand, vil der kunne rapporteres tidsintervaller for specifikke tilstande, herunder tidskritiske tilstande. Der vil hermed være basis for at revidere indikatorsættet til også at fokusere på udvalgte tidskritiske tilstande, og dermed give bedre grundlag for at fastsætte standarder.

21 21 Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus Tid fra ankomst på hospital til patienten er overtaget af hospitalspersonale for opgaver, hvori der indgår en hastegrad A og opgaven afsluttet med aflevering på hospital. UDGÅET indtil videre

22 22 Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp Andel af indsatser hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være registreret bogstav (A-F) og fire cifre (som parvis skal være >00). Standarden er sat til 95 %. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark Nej / (0) 91,3 (91,2;91,4) 89,2 (89,1;89,3) Hovedstaden Nej / (0) 83,5 (83,3;83,8) 81,0 (80,7;81,2) Sjælland Nej / (0) 87,6 (87,4;87,9) 90,2 (89,9;90,4) Syddanmark Ja / (0) 98,9 (98,9;99,0) 99,0 (98,9;99,0) Midtjylland Ja / (0) 97,8 (97,7;97,9) 96,8 (96,5;97,1) Nordjylland Nej / (0) 92,0 (91,7;92,3) 88,9 (88,6;89,2) Indikator 4: Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp

23 23 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet hastegradsvurdering, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 13 ). Hastegraden og symptomet noteres med det samme elektronisk ved et bogstav (A-E/F for hastegrad) og fire cifre (symptom nummer iht. 'Dansk Indeks'), hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. Hvis den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug for den disponerede indsatsenhed, afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd. I indikator 4 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Fakta boks 5: Indikator 4 Andel af hændelser (1-1-2-opkald), hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp 13

24 24 Standard: 95 % Andel af hændelser, hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være registreret bogstav (A-E/F) og fire gyldige cifre som parvis skal være >00. (Sidste hastegrad i hændelsen). Tæller: Antal hændelser hvor der er mindst ét gyldigt 'Dansk Indeks' registreret, dvs. med bogstrav A-E/F og fire cifre som parvis er >00. Nævner: Alle hændelser Angives som andel I indikator 4 indgår alle registrerede opkald (hændelser). På landsplan havde 91,3 % (95 % konfidensinterval (CI) 91,2 91,4 %) korrekt registreret 'Dansk Indeks', varierende 98,9 % - 83,5 %. To regioner opfyldte den nye standard. Faglig klinisk kommentar Denne indikator er indført for at beskrive, hvor sufficient der registreres i forhold til Dansk Index. Registrering af hastegrad (bogstav) og symptom (fire cifre) i forhold til Dansk Index er en opgave, som blev indført i forbindelse med etableringen af de danske AMK-vagtcentraler, for at sikre en dokumentation af den vurdering, der sker ved visitationen, om hvor alvorligt og hastende (hastegrad udtrykt ved bogstav A-E/F) sagen. Derudover angiver cifrene vurderingen af hovedårsagen til henvendelsen, dvs. symptom eller ulykkestype (fire cifre iht. 'Dansk Indeks'). Denne dokumentation blev indført ved AMK-vagtcentralernes etablering efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, som det minimum, der skal registreres, idet det ikke er muligt at dokumentere skriftligt i større grad under samtalen. Herudover gemmes dokumentationen i form af lydlogs af samtaler. I to regioner opfyldes standarden, mens den er under standard i de øvrige tre regioner, og på landsplan, men nu på 91.3% og forbedret siden 2016, hvor den var I Region Hovedstaden er der en opfyldelse på 83,5 %. Dette lave tal kan til dels forklares integration mellem og 1813-akuttelefonen, hvor der er mulighed for at omstille opkald fra til videre samtale ved personalet på 1813-akuttelefonen. Denne procedure kodes ikke med 'Dansk Indeks' fx E/F, men med en anden kode specifik for registreringen på 1813-akuttelefonen fx SS Traume / Tilskadekomst, Hoved / Hals / Nakke, Øje, Skade/fremmedlegeme i øje/øjenområde, Svejseøjne med svære smerter/ øvrige stråleskader. Da registrering af hastegrad og symptom iht. 'Dansk Indeks' udgør dokumentationen for den sundhedsfaglige vurdering, bør der stræbes mod fuld opfyldelse. Anbefaling til indikator 4 Indikatoren fastholdes med standarden 95 %.

25 25 Indikatorresultater for indikator 5: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMKvagtcentralen (samme cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (67) 8,3 (7,9;8,6) 7,9 (7,5;8,3) Hovedstaden / (58) 8,2 (7,8;8,7) 7,9 (7,5;8,3) Sjælland - 0/3 5850(100) 0,0 (0,0;70,8) - Syddanmark - 0/ (100) 0,0 (0,0;0,0) 0,0 (0,0;0,0) Midtjylland - 755/ (40) 8,7 (8,2;9,4) 9,0 (7,8;10,3) Nordjylland - 198/ (64) 7,0 (6,1;8,1) 6,5 (5,3;7,8) Indikator 5: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny kontakt til AMKvagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten

26 26 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 14 ). Hvis den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug ambulance eller liggende befordring afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd, hvilket vil sige at et køretøj ikke bliver disponeret. Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette fører til fornyet henvendelse. Fakta boks 6: Indikator 5 Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) mindre end 24 timer efter kontakten Standard: ikke fastlagt Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMKvagtcentralen (cpr-nummer optræder i nyt opkald (hændelse)) indenfor 24 timer. Tæller: Antal med ny hændelse med samme cpr-nummer < 24 timer efter første hændelses start. Nævner: Antal patienter med gyldigt cpr-nummer, som er afsluttet telefonisk ved primær hændelse Angives som andel Indikator 5 forudsætter således, at cpr-nummer er registreret både ved den primære hændelse og ved den efterfølgende hændelse, ligesom den forudsætter at den nye kontakt registreres, som en ny hændelse. I indikatoren indgår 2119 (tæller) patienter efter eksklusion af med mangelfulde oplysninger om afslutningsmåde og/eller cpr-nummer Landsgennemsnittet for denne indikator er 8,3 % (95 % konfidensinterval (CI) 7,9 8,6 %) Den høje andel uoplyste skyldes således, at beregningen baserer sig på hændelser (dvs. antal opkald) ikke på patienter. Derfor regnes alle hændelser med manglende oplysninger regnes med i dette tal, og det er uvist, hvor mange af disse der ville være relevante for indikatoren. Grundet den store andel uoplyste er fortolkningen af indikatorresultatet dog vanskelig, og der bør tilstræbes højere komplethed af registrering af cpr-nummer og telefonisk afslutningsmåde, før resultaterne kan vurderes. Region Syddanmark og Region Sjælland har ikke leveret data, som kunne beregne 14

27 27 denne indikator, da de ikke systematisk registrerer cpr. numre på opkald, som afsluttes telefonisk. Faglig klinisk kommentar For de tre regioner, der har data er der stor lighed idet % genhenvender sig. Problemet er med manglende CPR numre. Patienter, der afsluttes telefonisk, er de patienter der er sværest at få cpr-nummer på, hvilket forklarer den store andel med uoplyste data. Registrering af cpr-nummer er vigtig for flere af databasens indikatorer. Variationen imellem regionerne indikerer, at der er et potentiale for at øge andelen med registreret cpr-nummer selvom der arbejdes under omstændigheder, hvor cpr-nummer ikke altid kan indhentes telefonisk, men må efterregistreres. Yderligere erfaring er nødvendig før standard fastlægges. Anbefaling til indikator 5 Indikatoren fastholdes, standard fastsættes ikke

28 28 Indikatorresultater for indikator 6: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMKvagtcentralen (cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (60) 3,3 (3,1;3,5) 3,4 (3,2;3,7) Hovedstaden - 459/ (65) 4,4 (4,0;4,8) 4,0 (3,6;4,4) Sjælland - 132/ (48) 2,1 (1,8;2,5) 2,3 (1,9;2,7) Syddanmark - 282/ (64) 3,1 (2,8;3,5) 3,3 (2,9;3,7) Midtjylland - 212/ (47) 3,2 (2,8;3,7) 3,0 (2,2;3,9) Nordjylland - 58/ (65) 2,1 (1,6;2,8) 2,0 (1,5;2,6) Indikator 6: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMKvagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten.

29 29 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). En sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 15 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. Ud over det vurderer den sundhedsfaglig visitator hastegraden (A, B, C, D, E/F) og hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptomopbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks ). I de tilfælde, hvor der sendes ambulance og evt. akutlæge ud til patienten, kan lægen eller ambulancebehandleren, på ordination af en læge, vurdere at hospitalskontakt ikke er nødvendig, og beslutte at færdigbehandle patienten på stedet. Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette fører til fornyet henvendelse. Fakta boks 7: Indikator 6 Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMKvagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) mindre end 24 timer efter kontakten Standard: ikke fastlagt Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMKvagtcentralen (cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer. Tæller: Antal med ny opkald (hændelse) med samme cpr-nummer < 24 timer efter første hændelses start. Nævner: Antal patienter med gyldigt cpr-nummer, som er afsluttet på skadestedet ved primær hændelse. Angives som andel Indikator 6 forudsætter således, at cpr-nummer er registreret både ved den primære hændelse og ved den efterfølgende hændelse, ligesom den forudsætter at den nye kontakt registreres som en ny hændelse. I indikatoren indgår (tæller) patienter efter eksklusion af med mangelfulde oplysninger om afslutningsmåde og/eller cpr-nummer. På landsplan var der 15

30 30 3,3 % (95 % konfidensinterval (CI) 3,1 3,5 %) af de inkluderede patienter, der havde ny kontakt indenfor 24 timer, varierende fra 2,1-4,4 %. Grundet det høje antal hændelser med manglende cpr-nummer eller afslutningsmåde er fortolkningen dog vanskelig, og der bør tilstræbes højere komplethed af registrering af cpr-nummer og afslutningsmåde, før resultaterne kan vurderes. Faglig klinisk kommentar Kun 3.3% af de patienter, der færdigbehandles uden hospitalskontakt, henvender sig igen til indenfor de første 24 timer, og der er stor lighed mellem regionerne og det ligger på samme niveau som i Det findes sundhedsfagligt forsvarligt og tilfredsstillende. Det skal fremhæves at registrering af cpr-nummer er vigtig for flere af databasens indikatorer. Variationen imellem regionerne indikerer, at der er et potentiale for at øge andelen med registreret cpr-nummer selvom der arbejdes under omstændigheder, hvor cpr-nummer ikke altid kan indhentes telefonisk, men må efterregistreres. Anbefaling til indikator 6 Indikatoren fastholdes, og standard fastsættes til 5%.

31 31 Indikatorresultater for indikator 7: Andelen af patienter med bevidnet hjertestop som genoplives (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) Andelen af patienter der registreres med bevidnet hjertestop, som opnår cirkulation (ROSC) før ankomst til hospital. Er beregnet som antal bevidnede hjertestoppatienter med ROSC divideret med det samlede antal bevidnede hjertestoppatienter. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Formålet med denne indikator er, at få et mål for hvor stor en andel af patienter med bevidnede hjertestop (uden for hospital), der genoplives og oplever egen blodcirkulation (ROSC Return of Spontaneous Circulation). Fakta boks 8: Indikator 7 Andelen af patienter med bevidnet hjertestop som genoplives (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) Standard: ikke fastlagt Andelen af patienter der registreres med bevidnet hjertestop, som opnår cirkulation (ROSC) før ankomst til hospital. Tæller: Antal bevidnede hjertestoppatienter med ROSC. Nævner: Samlede antal bevidnede hjertestoppatienter. Angives som andel Data er for første gang forsøgt indhentet fra den elektroniske patientjournal (PPJ). Det er tal som ikke har været brugt før til monitorering af drift eller kvalitet. Variablerne valgt til at beregne denne indikator bør rutinemæssigt registreres i tilfælde af hjertestop via PPJ. Ved gennemgang af de data som for 2017 forelå i PPJ havde data en ringe kvalitet, som afslørede store regionale forskelle i registreringsmønstre og procedure. Data gav ikke et retvisende billede på antal personer som var blevet behandlet med hjertestop og heller ikke antallet som havde fået registreret ROSC var repræsentativt eller sammenlignelige med tidligere opgørelser fra fx Dansk Hjertestop Register. Derfor har vi ikke kunnet beregne Indikator 7 til denne rapport. I supplerende analyser bagerst i rapporten findes yderligere opgørelse af hjertestop og behandling, som har været mulige at beregne på baggrund af indkomne data for Afgørende for disse analyser er, at sammenlignes tallene med tal fra Dansk Hjertestop Register ses det, at der numerisk er færre patienter, som indgår i indikatoren end forventet, men proportionen i indikatoren er sammenlignelig med tidligere tal fra Registeret. Dette igen understreger mangelfuld registreringspraksis. Faglig klinisk kommentar Denne indikator afspejler behandlingsresultat for den mest akutte patient, og er derfor en central indikator for den samlede præhospitale indsats. Et hjertestop ses hos en bevidstløs patient med cirkulationsstop, hvor man med rette behandling kan foretage genoplivning. Dette adskiller sig fra personer, som findes døde, hvor genoplivning ikke kan afstedkommes. Data til denne indikator har ikke været af en karakter så vi har kunnet lave meningsfyldte analyser og derfor er

32 32 indikator 7 ikke vist i denne rapport. De supplerende analyser viser at data findes, men at sammenholdt med Dansk Hjertestop Register er resultaterne stadig usikre. Styregruppen opfordrer alle regionerne til at øge deres indsats i forhold til procedure for registrering af kliniske data, især i forhold til behandlingsresultater efter hjertestop. Anbefaling til indikator 7 Indikatoren fastholdes, standard afventer de første resultater, og i næste årsrapport hentes data direkte fra PPJ data. Indikatorresultater for indikator 8: Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi Tid fra modtagelse af hændelse ved AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) til trombolyse eller endovaskulær behandling for patienter med iskæmisk apopleksi som modtager en af disse behandlinger. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Afventer data vedr. apopleksi og behandling fra Dansk Apopleksiregister 16. Faglig klinisk kommentar Denne indikator hænger sammen med muligheden for et vellykket behandlingsresultat for en alvorlig og tidskritisk tilstand, og er derfor en central indikator for kvaliteten af den samlede præhospitale indsats. Anbefaling til indikator 8 Det er en vigtig indikator og det anbefales at det prioriteres at muliggøre rapportering. Indikatorresultater for indikator 9: Behanding med PCI efter STEMI* Denne indikator er endnu ikke endelig fastlagt og er under revision med henblik på at belyse andelen af patienter med STEMI (ST-Elevation Myocardial Infarction), der ankommer til kardiologisk laboratorium indenfor det anbefalede tidsrum fra diagnosen er stillet præhospitalt med elektrokardiogram (EKG) (som proxy anvendes tidspunkt for foretaget præhospital EKG). Den endelige definition af indikatoren er dog endnu ikke fastlagt, og vil bl.a. afhænge af de tilgængelige data vedr. PCI (Perkutan Coronar Intervention) og STEMI. 16

33 33 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Afventer komplette data fra den Præhospitale Patientjournal (PPJ) vedr. EKG samt at data for STEMI og PCI bliver tilgængelige fra f.eks. Dansk Hjerteregister 17 før denne opgøres. Faglig klinisk kommentar Denne indikator afspejler behandlingsresultat for en alvorlig og tidskritisk tilstand, akut blodprop i hjertet, hvor tiden er afgørende for vellykket behandlingsresultat. Det er derfor en central indikator for kvaliteten af den samlede præhospitale indsats. Indikatoren forudsætter data vedr. EKG fra PPJ, som er tilgængelige samt oplysninger om STEMI og PCI behandling, som ikke aktuelt er tilgængelig fra de godkendte danske kardiologiske kvalitetsdatabaser, men forventes at blive det indenfor få år hvorefter indikatoren vil kunne opgøres. Derefter vil indikatoren blive redefineret ud fra de tilgængelige data. Anbefaling til indikator 9 Det er en vigtig indikator og det anbefales, at det prioriteres at muliggøre rapportering. 17

34 34 Indikatorresultater for indikator 10: Andel af opkald til hvor der er registreret cpr-nummer Andelen af hændelser, hvor korrekt dansk cpr-nummer er registreret. (Uanset om dette er registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet). Standarden er sat til 90 % er Indikatoren er også stratificeret på hastegrad (se nedenfor). Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark Nej / (0) 84,5 (84,4;84,6) 83,0 (82,9;83,1) Hovedstaden Nej / (0) 81,8 (81,6;82,1) 81,0 (80,8;81,3) Sjælland Nej / (0) 88,8 (88,5;89,0) 93,2 (93,0;93,4) Syddanmark Nej / (0) 80,4 (80,1;80,7) 78,8 (78,5;79,1) Midtjylland Nej / (0) 89,8 (89,6;90,1) 88,9 (88,3;89,4) Nordjylland Nej / (0) 86,7 (86,4;87,1) 80,9 (80,5;81,3)

35 35 Hastegrad A: Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (0) 91,5 (91,3;91,6) 90,2 (90,0;90,3) Hovedstaden / (0) 85,1 (84,7;85,4) 85,3 (85,0;85,6) Sjælland / (0) 92,0 (91,7;92,3) 93,1 (92,8;93,3) Syddanmark / (0) 94,4 (94,1;94,6) 92,5 (92,3;92,8) Midtjylland / (0) 95,1 (94,8;95,3) 95,0 (94,5;95,6) Nordjylland / (0) 94,3 (93,9;94,6) 89,7 (89,2;90,1) Hastegrad B: Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (0) 91,3 (91,2;91,5) 89,7 (89,5;89,8) Hovedstaden / (0) 88,1 (87,8;88,4) 87,3 (87,0;87,6) Sjælland / (0) 92,9 (92,5;93,2) 93,5 (93,1;93,8) Syddanmark / (0) 93,7 (93,4;94,0) 91,0 (90,7;91,4) Midtjylland / (0) 94,5 (94,2;94,9) 95,0 (94,3;95,5) Nordjylland / (0) 89,1 (88,6;89,7) 86,4 (85,8;87,0) Hastegrad C: Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (0) 93,2 (92,2;94,2) 90,7 (89,7;91,7) Hovedstaden - 441/455 0(0) 96,9 (94,9;98,3) 96,5 (94,8;97,8) Sjælland - 174/185 0(0) 94,1 (89,6;97,0) 87,1 (79,6;92,6) Syddanmark / (0) 93,1 (91,8;94,3) 89,0 (87,7;90,3) Midtjylland - 75/80 0(0) 93,8 (86,0;97,9) 95,5 (77,2;99,9) Nordjylland - 160/191 0(0) 83,8 (77,8;88,7) 94,4 (90,0;97,3) Hastegrad E/F: Uoplyst Aktuelle år Tidligere år

36 36 Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (0) 48,2 (47,8;48,6) 46,2 (45,7;46,7) Hovedstaden / (0) 63,6 (62,9;64,2) 63,4 (62,8;63,9) Sjælland - 3/ (0) 0,1 (0,0;0,4) - Syddanmark - 0/ (0) 0,0 (0,0;0,0) 0,0 (0,0;0,0) Midtjylland / (0) 72,0 (71,2;72,8) 67,2 (65,5;68,8) Nordjylland / (0) 53,7 (52,1;55,4) 0,0 (0,0;0,0) Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 18 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. Hvis den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug for den disponerede indsatsenhed, afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd, dette noteres som hastegrad E/F. I indikator 10 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Cpr-nummer er helt central for at kunne følge patientforløb og indgår således som en nødvendig forudsætning i flere af kvalitetsindikatorerne. Fakta boks 9: Indikator 10 Andel af hændelser hvor der er registreret cpr-nummer Standard: 90 % Andelen af hændelser, hvor korrekt dansk cpr-nummer er registreret for mindst én person. (Uanset om dette er registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet). Stratificeres på hastegrad. Andelen af opkald (hændelser), hvor korrekt dansk cpr-nummer er registreret for mindst 18

37 37 én person (uanset om dette er registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet) Tæller: Antal hændelser med mindst et gyldigt cpr-nummer Stratificeret på hastegrad. Nævner: Antal hændelser Angives som andel I indikator 10 indgår registrerede hændelser(tælleren). Andelen med gyldigt dansk cprnummer var 84,5 % (95 % konfidensinterval (CI) 84,4 84,6 %) på landsplan, varierende fra 80,4-89,8 %. Stratificeret på hastegrad var andelen med cpr-nummer: 91,5 % for hastegrad A 91,3 % for hastegrad B 93,2 % for hastegrad C 90,1 % for hastegrad D 48,2 % for hastegrad E/F Registrering af cpr-nummer er vigtig for flere af databasens indikatorer. Variationen imellem regionerne indikerer, at der er et potentiale for at øge andelen med registreret cpr-nummer selvom der arbejdes under omstændigheder, hvor cpr-nummer ikke altid kan indhentes telefonisk, men må efterregistreres. Faglig klinisk kommentar Registrering af CPR opfylder på landsplan standarden, men der er betydelig variation mellem regionerne. Den manglende registrering af CPR numre ses først og fremmest for hastegrad E/F, dvs. hos de patienter, hvortil der ikke sendes ambulance, hvor det er vanskeligst at få denne oplysning, da det ofte er andre der ringer på vegne af den tilskadekomne. Men variationen er meget stor blandt regionerne, med registrering af CPR ved hastegrad E/F hos mellem 0 og 72%. Registrering af gyldigt cpr-nummer er et helt centralt for at kunne følge op på patientforløbet, og er helt central for indikatorerne 5-9. Anbefaling til indikator 10 Indikatoren fastholdes med en standard på 90 %, da den er udfordret af de vilkår der arbejdes under i den præhospitale sektor, hvor patientens identitet ikke altid er kendt.

38 38 Supplerende analyser Supplerende analyser til indikator 2. Hændelser hvor akutbil med paramediciner/ambulancebehandler eller sygeplejerske er først ankomne supplerende indsatsenhed: Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Median (IQR) Danmark (37) 11,0 (7,0;16,0) 12,0 (8,0;17,0) Hovedstaden (100) Sjælland (1) 10,0 (6,0;15,0) 11,0 (6,0;15,0) Syddanmark - 0 0(.) Midtjylland (0) 11,0 (8,0;15,0) 11,0 (8,0;16,0) Nordjylland (44) 15,0 (10,0;20,0) 15,0 (9,0;20,0) Hændelser hvor akutbil med læge er først ankomne supplerende indsatsenhed: Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Median (IQR) Danmark (8) 13,0 (9,0;19,0) 13,0 (9,0;19,0) Hovedstaden (18) 12,0 (8,0;19,0) 12,0 (9,0;20,0) Sjælland (6) 15,0 (11,0;26,0) 15,0 (10,0;20,0) Syddanmark (0) 14,0 (9,0;20,0) 14,0 (9,0;19,0) Midtjylland (0) 13,0 (9,0;17,0) 13,0 (9,0;18,0) Nordjylland (38) 15,0 (10,0;20,0) 15,0 (9,0;20,0)

39 39 Supplerende analyse til Indikator 5. Andelen af alle hændelser som medfører telefonisk afslutning. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (0) 16,1 (15,9;16,2) 15,1 (14,9;15,2) Hovedstaden / (0) 20,9 (20,6;21,1) 23,3 (23,0;23,5) Sjælland / (0) 3,9 (3,7;4,1) 0,0 (0,0;0,0) Syddanmark / (0) 14,5 (14,3;14,8) 14,2 (13,9;14,4) Midtjylland / (0) 20,6 (20,3;20,9) 21,0 (20,3;21,7) Nordjylland / (0) 15,7 (15,3;16,1) 11,2 (10,9;11,6) Indikator 5 supplerende analyse: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk

40 40 Faglig klinisk kommentar Der er relativt store forskelle mellem regionerne, og det kan både skyldes at befolkningens tærskel for at ringe 112 er forskellig og at visitation på AMK-vagtcentralen er forskellig. Dette er ikke en kvalitetsindikator, men bruges udelukkende som baggrunds information til kvalitetsindikatoren om andel genhenvendelser (indikator 5) Den supplerende analyse, kan sammenlignes på tværs af regioner, da den er helt afhængig af henvendelsernes karakter, dvs. hvor mange der ringer og hvorfor. Denne supplerende analyse anvendes først og fremmest som et grundlag for at vurdere indikator 5, om hvor stor en andel af de telefonisk afsluttede, der genhenvender sig.

41 41 Supplerende analyse til indikator 6. Andelen af alle hændelser som medfører afslutning på skadestedet. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (0) 12,7 (12,6;12,8) 11,5 (11,4;11,6) Hovedstaden / (0) 12,6 (12,4;12,8) 10,8 (10,6;11,0) Sjælland / (0) 13,7 (13,4;14,0) 12,4 (12,1;12,7) Syddanmark / (0) 13,8 (13,6;14,0) 12,9 (12,7;13,2) Midtjylland / (0) 13,5 (13,3;13,8) 13,0 (12,4;13,5) Nordjylland / (0) 7,9 (7,7;8,2) 8,7 (8,4;9,0) Indikator 6 supplerende analyse: Andelen af hændelser afsluttet på skadesstedet

42 42 Faglig klinisk kommentar Det vurderes at tallene stemmer overens med det forventede. 'Afslutning på skadesstedet' kan ikke stå alene, idet det både kan være et udtryk for at patienterne ikke skulle have haft en ambulance, eller ambulancebehandlerne får flere muligheder for at vurdere og behandle præhospitalt efter ordination af en læge, ligesom det kan afspejle, at der er forskel på omfanget af præhospitale læger. Den supplerende analyse, kan sammenlignes på tværs af regioner, da den er helt afhængig af henvendelsernes karakter, dvs. hvor mange der ringer og hvorfor. Denne supplerende analyse anvendes først og fremmest som et grundlag for at vurdere indikator 6, om hvor stor en andel af de telefonisk afsluttede, der genhenvender sig.

43 43 Supplerende analyser til indikator 7. Andelen af patienter der har modtaget HLR af EMS personale og/eller lægmand som genoplives (ROSC). Er beregnet som antal HLR behandlede patienter med ROSC divideret med det samlede antal HLR behandlede patienter. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (0) 48,6 (47,1;50,0) 47,5 (45,9;49,1) Hovedstaden - 584/ (0) 49,8 (46,9;52,7) 52,9 (49,9;56,0) Sjælland - 512/ (0) 46,6 (43,6;49,6) 43,8 (41,0;46,7) Syddanmark - 504/ (0) 49,5 (46,4;52,6) 47,2 (43,9;50,5) Midtjylland - 379/806 0(0) 47,0 (43,5;50,5) 45,6 (38,1;53,1) Nordjylland - 274/544 0(0) 50,4 (46,1;54,6) 45,9 (41,4;50,5) Andelen af patienter der har modtaget HLR af EMS personale og/eller lægmand som har haft bevidnet hjertestop Er beregnet som antal HLR behandlede bevidnede hjertestoppatienter divideret med det samlede antal HLR behandlede patienter. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (0) 25,6 (24,4;26,9) 23,6 (22,2;24,9) Hovedstaden - 317/ (0) 27,0 (24,5;29,7) 26,6 (23,9;29,3) Sjælland - 300/ (0) 27,3 (24,7;30,0) 23,8 (21,4;26,3) Syddanmark - 257/ (0) 25,2 (22,6;28,0) 22,2 (19,5;25,1) Midtjylland - 181/806 0(0) 22,5 (19,6;25,5) 17,2 (12,0;23,5) Nordjylland - 133/544 0(0) 24,4 (20,9;28,3) 21,2 (17,6;25,1)

44 44 Supplerende analyse til indikator 10. Hastegrad D: Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark - 401/445 0(0) 90,1 (87,0;92,7) 85,9 (81,4;89,6) Hovedstaden - 343/362 0(0) 94,8 (91,9;96,8) 95,1 (91,7;97,5) Sjælland - 13/15 0(0) 86,7 (59,5;98,3) - Syddanmark - 18/28 0(0) 64,3 (44,1;81,4) 43,6 (30,3;57,7) Midtjylland - 13/17 0(0) 76,5 (50,1;93,2) 100,0 (15,8;100,0) Nordjylland - 14/23 0(0) 60,9 (38,5;80,3) 0,0 (0,0;0,0) Denne hastegrad benyttes kun sporadisk, hvilket fremgår af de få kørsler, der er registreret. Derfor har styregruppen valgt at denne tabel er blevet rykket til 'Supplerende analyser'.

45 45 Datagrundlag Databasen inkluderer data leveret af de fem regioner. Der er til denne rapport leveret data fra de tekniske kørselsdisponeringssystemer i de fem regioner. Region Syddanmark har ikke leveret cpr-numre. Region Midtjylland har ikke leveret data på tid til ankomststedet manuelt noteret, men på automatiske data fra indsatsenhedernes GPS. Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har ikke leveret variablen, der beskriver afslutningsmåden "afsluttet telefonisk". Der anvendes flere forskellige systemer til den tekniske kørselsdisponering, men selv om nogle regioner anvender samme system, anvendes det på nogle punkter på forskellig måde. Det er derfor vanskeligt, at få nøjagtig ens udtræk ift. såvel afgrænsning af kohorten, variable og indhold i disse. Der er således behov for betydelig databearbejdning, for at samle data fra hver region til et datasæt, som herefter kan bearbejdes samlet. Igennem dialog imellem de ITkyndige teknikere i regionernes præhospitale enheder og RKKP, er det lykkedes at komme langt, men der resterer stadig noget arbejder før datagrundlaget er tilstrækkelig validt. Derfor skal resultaterne i denne rapport tolkes med varsomhed. På grund af det løbende arbejde med data fra de Tekniske disponeringssystemer bliver der kun vist tal fra 2016 og 2017 i denne rapport. Der pågår et udviklingsarbejde med fremadrettet benytte data udelukkende fra den elektroniske patientjournal (PPJ) Der er for første gang leveret data fra PPJ til denne rapport. Disse data er benyttet til at beregne indikator 7. Registreringen i PPJ sker løbende i forbindelse med behandlingsforløb eller umiddelbar efter. Valideringsprojekter har klarlagt at registreringen på mange punkter kan forbedres. PPJ er dog kun tre år gammel og der må forventes en implementeringsfase, hvor ikke alle nødvendige variable er ensartet registreret på landsplan. Dertil kommer, at der er behov for at kunne koble til andre kvalitetsdatabaser, for at kunne beregne alle indikatorer Der findes alternative datakilder, som kan anvendes til at validere datakvalitet (herunder komplethed af data). På sigt vil grunddata være baseret på den nationale Præhospitale Patient journal (PPJ data), og her vil ambulancedisponerings data og elektroniske patient journaler på hospitalerne kunne bidrage til at belyse datakvaliteten.

46 46 Styregruppens medlemmer Formandskab Præhospital og akut medicin professor Erika Frischknecht Præhospital Leder Peter Berlac Ålborg Universitet Region Hovedstaden Øvrige medlemmer Præhospital lægelig chef Ole Mazur Hendriksen Professor, Overlæge og leder af akutlægebilen i Odense Søren Mikkelsen Præhospital leder Poul Anders Hansen Lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Region Midtjylland 1. reservelæge Carsten Stengaard Dansk Cardiologisk Selskab Overlæge, funktionsleder Akutlægebilen Svendborg Louise Amstrup-Hansen Overlæge, akutlæge Jacob Steinmetz Overlæge, afsnitsleder Akutlægebil Leif Rognås Drifts og økonomicontroller, Allan Thustrup Mortensen Controller og datamanager Flemming Bøegh Jensen Specialkonsulent, ph.d. Anne Gammelgaard Overlæge Helle Collatz Christensen Præhospital Region Syddanmark Præhospital Region Hovedstaden Præhospital Region Midtjylland Præhospital Region Sjælland Præhospital Region Nordjylland Dataansvarligmyndighed, Strategisk Kvalitet, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland Klinisk epidemiolog, Afdeling 1, RKKP Desuden supporteres gruppen af Biostatistiker Henrik Nielsen Kvalitetskonsulent Birgitte Rühmann Statistiker, Afdeling 1, RKKP Kontaktperson, Afdeling 1, RKKP

47 47 Beregningsregler Population: Alle opkald, som henvises fra alarmcentralerne til AMK-vagtcentralerne. Alle opgaver for disse hændelser inkluderes. Nr Indikatorområde Indikator Tæller Nævner Type Standard 1 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til ankomst for første præhospitale indsatsenhed for hændelser hvori der indgår en hastegrad A Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger mere end 60 sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk ankomsttidspunkt). Alle hændelser indeholdende mindst én hastegrad A. Median tid Ikke fastlagt 2 Tid til ankomst af første supplerende præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen til ankomst af supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til patienttransport på båre) De supplerende indsatsenheder opdeles i: a) Paramediciner/behandler i akutbil b) Sygeplejerske i akutbil Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første avancerede præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger mere end 60 sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk ankomsttidspunkt). Stratificeret på type af først ankomne præhospitale indsatsenhed. Alle hændelser indeholdende mindst én hastegrad A og hvor der er mindst én avanceret præhospital indsatsenhed som ikke aflyses før ankomst til skadested. Median tid Ikke fastlagt c) Læge i akutlægebil Stratificeres på type indsatsenhed (fraset helikopter). 3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus Tid fra ankomst til patienten er overtaget af hospitalspersonale for opgaver hvori der indgår en hastegrad A (opgøres på opgaveniveau) (Indtil data vedr. overlevering er tilstrækkelig godt registreret vil tid til opgaven er slut blive anvendt, dvs. når køretøjet meldes fri). Tid fra ankomst på hospital til at køretøjet meldes fri. For begge tidspunkter anvendes tid for manuelt tryk, dog elektronisk tidsangivelse hvis det manuelle tryk ligger >60 sek. efter dette. Alle opgaver fra hændelser indeholdende mindst én hastegrad A, hvor opgaven afsluttes med aflevering på hospital. Median tid UDGÅET 4 Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp Andel af hændelser hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være registreret bogstav (A-F) og fire gyldige cifre som parvis skal være >00. (Sidste hastegrad i hændelsen). Antal hændelser hvor der er mindst ét gyldigt 'Dansk Indeks' registreret, dvs. med bogstrav A-E/F og fire cifre som parvis er >00. Antal hændelser. Andel 95 %

48 48 5 Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMKvagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten Andel afsluttede patienter (med gyldig cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen (cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer.. (Der vil på sigt også inkluderes hospitalskontakt eller død, ligesom der vil foretages eksklusion af frequent callers.) Antal med ny hændelse med samme cpr-nummer < 24 timer efter første hændelses start. Antal patienter med gyldigt cpr-nummer, som er afsluttet telefonisk ved primær hændelse Andel Ikke fastlagt 6 Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMK-vagtcentralen (cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer. (Der vil på sigt også inkluderes hospitalskontakt eller død, ligesom der vil foretages eksklusion af frequent callers.) Antal med ny hændelse med samme cpr-nummer < 24 timer efter første hændelses start. Antal patienter med gyldigt cpr-nummer, som er afsluttet på skadestedet ved primær hændelse. Andel Ikke fastlagt 7 Andelen af patienter der genoplives efter bevidnet hjertestop (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) Andelen af patienter der registreres med bevidnet hjertestop, som opnår cirkulation (ROSC) før ankomst til hospital. Data fra hjertestopskema i PPJ (obs. ikke alle regioner er gået over til PPJ registrering af dette) Antal patienter med bevidnet hjertestop, som opnår cirkulation (ROSC) før ankomst til hospital. Antal opkald hvor patienten registreres med bevidnet hjertestop. Andel Ikke fastlagt 8 Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi Tid fra modtagelse af hændelse ved AMK-vagtcentral til trombolyse eller endovaskulær behandling for patienter med iskæmisk apopleksi som modtager en af disse behandlinger (Data vedr. apopleksi og behandling indhentes fra Dansk Apopleksiregister) Tid fra opkald modtages ved AMKvagtcentralen til start på trombolyseeller endovaskulær behandling. Alle patienter registreret i Dansk Apopleksiregister med trombolyse- eller endovaskulær behandling for iskæmisk apopleksi. Median tid Ikke fastlagt 9 Behandling med PCI efter STEMI Andelen af patienter med STEMI der ankommer til kardiologisk laboratorium indenfor X minutter fra at diagnosen er stillet præhospitalt med EKG (som proxy anvendes tidspunkt for foretaget præhospital EKG) - Tid fra opkald til ankomst på PCI center - (Tid fra opkald til EKG til ballon her eller i akutte hospitalskontakter?) (Oplysninger vedr. STEMI og PCI behandling søges indhentet fra Dansk Hjerteregister, når disse variable bliver tilgængelige heri). Antal patienter, som ankommer til PCIcenter indenfor X antal minutter fra hhv. a) tidspunkt for opkald modtages på AMK vagtcentralen og b) tidspunkt for præhospitalt EKG. Antal patienter der indbringes til PCI-center med STEMI efter opkald. Andel Ikke fastlagt 10 Andel af hændelser hvor der er registreret cpr-nummer Andelen af hændelser, hvor korrekt dansk cprnummer er registreret for mindst én person. (Uanset om dette er registreret i forbindelse med indringning eller senere i forløbet). Stratificeres på hastegrad. Antal af hændelser med mindst ét gyldigt cpr-nummer Stratificeres på hastegrad. Antal hændelser. Andel 90 %

49 49 Andelen af hændelser afsluttet telefonisk (ingen kørsel) Andelen af alle hændelser som medfører afslutning hhv. (a) telefonisk Antal hændelser, som afsluttes telefonisk. Alle hændelser. Andel Ikke fastlagt Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet (ingen indbringelse med ambulance) Andelen af alle hændelser som medfører afslutning på skadestedet (oplyst af region, vil typisk være hændelser uden indbringelse med ambulance til hospital dvs. køretøj fri umiddelbart efter afgang skadested uden angivet ankomst til hospital). Antal hændelser, som afsluttes på skadestedet. Alle hændelser. Andel Ikke fastlagt

50 50 Regionale kommentarer til rapporten: Kommentar fra Region Sjælland: Antallet af kørsel A er faldet i Region Sjælland fra 2016 til 2017 som den eneste region. Dette hænger sammen med opfyldelse af indikator på opfyldelse af DI, hvor regionen er faldet med 87% i målopfyldelse.