LØNFORHANDLING. Industriområdet
|
|
- Ingrid Fischer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LØNFORHANDLING Industriområdet
2 3F OM LØNFORHANDLINGER PÅ INDUSTRIOMRÅDET Gode kollega! Hensigten med denne pjece er ikke at opstille en facitliste for, hvordan en lønforhandling skal forme sig. En sådan eksisterer nemlig ikke. Pjecen er derimod ment som et idé-katalog, og indeholder derfor bare et udpluk af nogle af de mange positive erfaringer med lønforhandlinger, som forbundets tillidsrepræsentanter har indhøstet gennem mange år. Erfaringerne kan bruges til at udstikke rammerne for, hvad der kan og bør indgå i overvejelserne, inden man går i gang med en lønforhandling. Rammerne må naturligvis udfyldes på den enkelte arbejdsplads, af de lokale parter og med udgangspunkt i de lokale forhold. Vi håber, at denne pjece kan tjene til inspiration for en god og konstruktiv indgang til de lokale lønforhandlinger. Derfor lægger vi i pjecen stor vægt på, at informere om nogle af de hensyn, der skal tages for at undgå, at tingene går i hårdknude før og under forhandlingerne. Sidst men ikke mindst har du jo også mulighed for at deltage i forbundets medlemskurser om forhandlingsteknik, eller om et kursus i Plusløn inden du skal i gang med næste års lønforhandlinger. Held og lykke med arbejdet. Med venlig hilsen Mads Andersen Industrigruppeformand 2
3 INDHOLD 4 Inden lønforhandlingerne 7 Grundlaget 10 Forhandlingen 12 Lønforhandlingernes afslutning 14 Evaluering Revideret december
4 INDEN LØNFORHANDLINGERNE Enhver forhandling om løn er noget særligt. Der kan derfor ikke opstilles firkantede retningslinjer for, hvordan forhandlingerne skal foregå, eller afvikles. Det efterfølgende er alene en oversigt over muligheder, der kan anvendes. Udgangspunktet for enhver forhandling er naturligvis de overenskomstmæssige bestemmelser, og de kan godt variere lidt inden for de forskellige overenskomster. Dette bør altid afklares inden en lønforhandling: 1. Nedsættelse af lønudvalg? 2. Tidspunkt for forhandlingerne? 3. Hvem bestemmer tidspunktet? 4. Hvad siger overenskomsten? 5. Hvad med et nyt lønsystem? 6. Hvad siger Lov om ligeløn? Enhver forhandling starter med, at der hos enkeltpersoner, eller grupper, opstår et ønske om en højere indtjening. Derfor bør følgende spørgsmål afklares inden lønforhandlingen: 1. Nedsættelse af lønudvalg? Hvis der ikke er nedsat et permanent lønudvalg, er det en god ide, at nedsætte et udvalg på to-tre personer, så tillidsrepræsentanten ikke står alene i forhandlingerne, men har nogle medspillere i forhandlingerne med arbejdsgiveren og i snakken med kollegaerne. 2. Tidspunktet for forhandlingerne? Tillidsrepræsentanten aftaler tidspunktet for forhandling med virksomheden, og der bør som hovedregel aftales flere møder med det samme. På mange virksomheder har man lønforhandlinger i februar - marts måned, og her må man gøre sig sine overvejelser, om dette tidspunkt nu også er det mest hensigtsmæssige tidspunkt at forhandle på. 4
5 Vi ved jo, at når en virksomhed har en stor ordrebeholdning og har travlt, ja så er det lettere at komme igennem med et fornuftigt lønkrav. Ofte forsøger man fra ledelsens side, at undgå lønforhandlinger i disse perioder. 3. Hvem bestemmer tidspunktet? De fleste af 3F s overenskomster har, på nuværende tidspunkt, en begrænsning på, hvor ofte der kan forhandles løn, men ingen bestemmelse om tidspunkt for forhandlinger. Vi har ofte hørt fra arbejdsgivernes side, at det er ulovligt at forhandle løn mere end én gang årligt. Dette er ikke korrekt. For det første er der aldrig noget, der er ulovligt, når det drejer sig om overenskomstbestemmelser, det kan derimod være mere, eller mindre i strid med overenskomsterne. For det andet er overenskomsterne minimumsbestemmelser, som ikke må forringes, men gerne forbedres. 4. Hvad siger overenskomsten? Der er altid mulighed for, at inddrage en afdelingsrepræsentant i lønforhandlingerne, og i en del overenskomster er det endda klart beskrevet, at såfremt der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan medarbejderne lade sig repræsentere af en afdelingsrepræsentant i forhandlingerne. I de fleste overenskomster er der også en bestemmelse om påtaleret ved misforhold vedrørende lønnens fastsættelse for den enkelte medarbejder. 5. Hvad med et nyt lønsystem? Hvis I ikke allerede har et lønsystem på virksomheden, er det måske også en mulighed, der kunne overvejes. Det kan også være, at I ikke føler, at jeres nuværende lønsystem er tilstrækkelig gennemskueligt, eller retfærdigt. I disse situationer har du naturligvis også mulighed for at trække på din lokale afdeling, eller forbundets lønkonsulenter. Lønkonsulenterne fra forbundet og arbejdsgiverforeningen kan også 5
6 komme på din virksomhed for at hjælpe med, enten at revidere jeres nuværende lønsystem, eller at udarbejde et helt nyt. På eksempelvis Industriens Overenskomst forudsætter det dog at man lokalt er enige om at inddrage lønkonsulenterne, dette sker ved at man udfylder en begæring om et lønkonsulentmøde. Denne kan du få i din lokale afdeling - eller finde på CO-Industris hjemmeside Husk at begæringen skal indsendes til forbundet gennem din lokale afdeling, og at din arbejdsgiver tilsvarende skal sende en kopi til Dansk Industri. 6. Hvad siger Lov om forskelsbehandling og ligeløn? Loven siger, at der ikke må ske forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, og at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår for samme arbejde, eller for arbejde af samme værdi. Bemærk, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at arbejdet eventuelt ikke har samme værdi. Ingen må heller stilles ringere end andre på grund af køn, religion eller nationalitet. Dette gælder i alle forhold. Her skal opmærksomheden især henledes på fravær som følge af barselsorlov, graviditets-betinget sygdom og eventuelt fravær som følge af børns sygdom. Lovgivningen om kønsopdelt lønstatistik kan du finde på internettet, eller få i din lokale afdeling. 6
7 GRUNDLAGET Tillidsrepræsentantens grundlag for forhandlingerne er de reelle lønninger på virksomheden. Derfor skal tillidsrepræsentanten være i besiddelse af alle relevante oplysninger - også særlige aftaler mellem enkeltpersoner og virksomheden, ellers bliver grundlaget forkert og tillidsrepræsentanten kan blive snigløbet. Forberedelse af og argumentation for kravet: 1. Hvordan kommer man frem til kravets størrelse? 2. Kan andet end direkte løn indgå i kravet? 3. Forberedelse af og argumentation for kravet. 4. Dokumentation til underbygning af argumenterne. 5. Vær forberedt på modargumenter. 6. Lav et skriftligt oplæg. 1. Hvordan kommer man frem til kravets størrelse? Kravets størrelse skal være analyseret, så man kan fortælle, hvad det samlede krav vil betyde i lønudgifter for virksomheden. Husk, at virksomhedens lønudgifter typisk kun er en mindre del af omsætningen. Kravets størrelse bør også være regnet ud i procentuel stigning, så man herigennem kan sammenligne kravet med stigningen inden for faget, sammenligne fag, faglærte/ufaglærte grupper o.s.v. Man bruger naturligvis de argumenter, der passer bedst til situationen. Du kan f.eks. også sammenligne lønudviklingen med 3F s eventuelle lokale lønstatistik, eller DA s lønstatistik. 2. Kan andet end direkte løn indgå i kravet? Andre elementer end direkte løn, kan f.eks. være: Fuld løn ved efteruddannelse Fuld løn ved børns sygedag Fuld løn ved søgnehelligdage Højere arbejdsgiverbidrag til pension osv. 7
8 3. Forberedelse af og argumentation for kravet. Det er også vigtigt, at man i sine forberedelser har undersøgt, om der siden sidste forhandlinger har været en produktivitetsstigning i virksomheden. Har der det, har man et godt argument. En produktivitetsstigning kan skyldes flere ting, f.eks. nye maskiner, nye materialer, ændringer i produktionen, andre arbejdsmetoder, effektivitetsforøgelse, flere medarbejdere m.m. 4. Dokumentation til underbygning af argumenterne. Dokumentationen kan være egne oplysninger, herunder erfaringer fra sidste lønforhandlinger. Oplysninger om andre, måske sammenlignelige virksomheders lønniveau og lønstigning kan fås i afdelingen (også for andre brancher). Hvis virksomheden er pligtig til at indgive regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan disse også tit fås gennem lokalafdelingen, hvis de ikke kan fås gennem virksomheden. 5. Vær forberedt på modargumenter. Når man har alle argumenterne på plads, skal man forsøge, at sætte sig ind i arbejdsgiverens situation. Man skal prøve, at forudse arbejdsgiverens argumenter, for på denne måde, at have modargumenter. Det lyder måske indviklet, men det er ret vigtigt i forhandlingssituationer, at forudse modpartens argumenter, for på denne måde at forberede sine modargumenter. I et forhandlingsforløb gælder det om, at være forberedt på overraskende argumenter fra modparten. 6. Lav et skriftligt oplæg. Det kan være en god ide, at udveksle krav og tilbud med arbejdsgiveren. På denne måde sætter man den foreløbige dagsorden for forhandlingerne, og man kan ikke bagefter blive uenige med arbejdsgiveren, eller kollegaerne om det oprindelige krav. Der kan naturligvis dukke nye argumenter op under 8
9 forhandlingerne, som gør at det kan være fornuftigt at ændre sine oprindelige krav/tilbud. Det er naturligvis en forudsætning at det er nogenlunde realistiske krav der fremsættes, så undgår man at forhandlingerne går i hårdknude fra starten. Det er ligeledes en god ide, at egne oplysninger, samt argumenter er nedfældet på skrift, men sørg for, at holde dem for dig selv! 9
10 FORHANDLINGEN Som før nævnt er det altid en god ide, at møde op med mere end én forhandler, og at vi altid er lige så mange - eller flere forhandlere end arbejdsgiversiden. Herefter er det de udpegede forhandlere, der forelægger kravene og forhandler med virksomheden. Det er vigtigt, at alle krav rejses samlet og med det samme. Det skal undgås, at blande for mange ting sammen i forhandlingerne, og i et eventuelt efterfølgende protokollat. En sammenblanding af for mange ting kan give problemer, hvis en af parterne f.eks. ønsker, at opsige et enkelt element i en lokalaftale. Vigtige spørgsmål under forhandlingerne: 1. Lønforhøjelsens ikrafttrædelsesdato? 2. Fremlæg oplæg. Hør og vurdér arbejdsgiverens oplæg. 3. Forlang arbejdsgiverens oplæg på skrift. 4. Hvis hele kravet ikke opfyldes. Hvad så? 1. Lønforhøjelsens ikrafttrædelsesdato? Det er altid en god idé ved forhandlingsstart, at få aftalt, hvornår lønforhøjelsen skal træde i kraft. På den måde, undgås tidspres fra arbejdsgiveren og fra kollegaer. 2. Fremlæg oplæg. Hør og vurdér arbejdsgiverens oplæg. Hvis man under forhandlingerne bliver forelagt nye og vigtige oplysninger fra arbejdsgiveren, som evt. kan få indflydelse på forhandlingerne, så skal man ikke være bange for, at kræve forhandlingerne afbrudt og udsat, indtil man har haft mulighed for, at undersøge og vurdere de nye oplysninger. Hvis forhandlingerne får et længere forløb, end oprindeligt aftalt, f.eks. pga. udsættelse, kan det være en god idé, at forelægge status for kollegaerne. Her er det vigtigt, at holde fast i, at det alene er det tidligere vedtagne krav, som er til debat. Kravet kan ikke ændres undervejs. 10
11 3. Forlang arbejdsgiverens oplæg på skrift. Det er en god idé, at forlange arbejdsgiverens oplæg på skrift, så man undgår senere misforståelser. 4. Hvis hele kravet ikke opfyldes - hvad så? Kan man ikke få kravene opfyldt, må man hele tiden i forhandlingsforløbet vurdere, hvornår man er kommet til det punkt, hvor man ikke kan få arbejdsgiveren til, at strække sig længere. Og alt efter, hvor stor en del af kravet, man har fået opfyldt, skal man naturligvis have planlagt det videre forløb. Vil arbejdsgiveren slet ikke give noget, eller kun så lidt, at det ikke er acceptabelt, kan man meddele arbejdsgiveren, at man ikke anser det for muligt, at opnå enighed, og at sagen derfor vil blive overgivet til fagretlig behandling. Arbejdsgiveren vil så nok gøre opmærksom på, at han trækker sit tilbud tilbage, men tilbuddet kommer som regel frem igen under en fagretlig behandling, og det sker da også, at vi får et forbedret resultat ved en fagretlig behandling. Vi hører dog også, at alene kravet om fagretlig behandling har fået arbejdsgivere til at forhøje tilbuddet. 11
12 LØNFORHANDLINGERNES AFSLUTNING Gode råd ved forhandlingernes afslutning: 1. Referat af forhandlingsforløbet. 2. Ved uenighed? 1. Referat af forhandlingsforløbet. Forhandlerne har retten til, at afslutte forhandlingerne og underskrive aftalen. Alle indgåede aftaler skal foreligge skriftligt. Nogle steder kan det være en god idé, at få indarbejdet den mulighed, at der blandt medarbejderne kan foretages afstemning inden endelig godkendelse, men forhandlingens karakter og resultat er meget afgørende for, om det er en god ide. Der kan i forbindelse med indgåelse af aftaler, f.eks. om produktivitetsfremmende lønsystemer, være overenskomstmæssige bestemmelser om, at organisationerne skal godkende, eller har indsigelsesret over for den indgåede aftale. Derfor skal alle aftaler indsendes til afdelingen. 2. Ved uenighed? Forhandlingsresultatet bliver næsten altid bedst, når de direkte involverede parter bliver enige. Hvis der ikke kan opnås lokal enighed, træder overenskomstens bestemmelser i kraft. Her skal tillidsrepræsentanten være sikker på de overenskomstmæssige regler, idet at der - alt efter, hvilken overenskomst, der er gældende - er forskellige regler: I de fleste tilfælde er der tale om, at der skal skrives et lokalt uenighedsreferat, for efterfølgende at få organisationernes medvirken - eller der kan være tale om, at fagfor-eningen har mulighed for, at komme på virksomheden og medvirke ved fortsatte forhandlinger. Referatet skal indeholde en beskrivelse af uenigheden, parternes krav og modkrav. Referatet skal underskrives af begge parter og derefter sendes/ afleveres i den lokale afdeling hurtigst muligt. Bemærk her eksempelvis 15 dages fristen i Industriens Overenskomst. 12
13 Hvis en af parterne ikke vil medvirke ved udfyldelse af referat, indsender modparten bare referatet med sine bemærkninger herom. En begæret mægling og en aftale om møde kan altid aflyses, hvis der efterfølgende opnås lokal enighed. En aflysning forudsætter, at der indsendes et referat af det opnåede resultat til afdelingen. Opnås der ikke enighed på overnævnte møder, fortsætter sagen i det fagretlige system. Uenighed om lønforhandlinger kan dog kun videreførers til organisationsmøde. 13
14 EVALUERING For at grundlægge næste lønforhandling er det vigtigt, at den afsluttede forhandling bliver evalueret. Det er naturligvis en god ide at de forhandlere der har repræsenteret kollegerne er fælles om dette. Ved evalueringen bør man forsøge at svare på følgende spørgsmål: Hvad gik godt - hvorfor? Hvad gik mindre godt - hvorfor? Hvad gik galt - hvorfor? Held og lykke med din / jeres næste lønforhandling. 14
15 15
16 Kampmannsgade København V Telefon Varenr Industrigruppen
Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten
Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning
Læs mereVejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten
Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/
Læs merelønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!
Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags
Læs mereTag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte
Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges
Læs mereGUIDE TIL LØNFORHANDLING. DET KUN FAIR med mere end peanuts
GUIDE TIL LØNFORHANDLING DANSK EL-FORBUND DET KUN FAIR med mere end peanuts Lønforhandling 2019 DU HAR DIT FORBUND I RYGGEN Lønforhandling kan være et af årets højdepunkter på både godt og ondt. Det kan
Læs mereUdgivet af: CO-industri www.co-industri.dk
Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:
Læs mereEr mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben
Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereDe årlige lokale lønforhandlinger for ledere
De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Da der i de overordnede forhandlinger på hele det offentlige arbejdsmarked har været prioriteret generelle lønstigninger og pensionsforbedringer, er der ikke
Læs mereDen årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant
Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler
Læs mereLige løn? - om ligelønseftersyn
Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.
Læs mereLokale lønforhandlinger
Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger
Læs mereLedernes Logbog til Lønforhandling
Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde
Læs mereHvordan går det med de lokale lønforhandlinger på din arbejdsplads? TR møde 17. februar 2015
Hvordan går det med de lokale lønforhandlinger på din arbejdsplads? TR møde 17. februar 2015 BRUG MULIGHEDERNE! Fællesaftale om lokal løndannelse Procedureaftalen Lønpolitik MED LØN FORHANDLES PÅ FORSKELLIGE
Læs mereFORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017
DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,
Læs mereLønudvikling gennem hele arbejdslivet
Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen
Læs mereDer tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.
Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af Vikaroverenskomst mellem DI Overenskomst II og 3F Fagligt Fælles Forbund for en 2-årig periode. Aftalen indgår i et samlet
Læs mere- dine rettigheder kort fortalt
Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen
Læs mereLige løn? - om ligelønseftersyn
Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme
Læs mereInformation om overenskomsten
F a g l i g t F æ l l e s F o r b u n d I N D U S T R I G R U P P E N S K R Æ D D E R N E Information om overenskomsten www.3f.dk OK-forhandlingerne for skrædderne Som du sikkert har læst eller hørt i
Læs mereSom TR skal du forhandle den bedst mulige løn for dine kollegaer. Både ved ansættelse og én gang årligt.
Ergoterapeutforeningen Forhandling af lokal løn Som TR skal du forhandle den bedst mulige løn for dine kollegaer. Både ved ansættelse og én gang årligt. Her kan du finde svar på typiske spørgsmål i relation
Læs mereDe årlige lokale lønforhandlinger for ledere
De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det
Læs mereLIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK
LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,
Læs mereUDDRAG AF BUPLS LOVE VEDRØRENDE DE LOKALE FAGFORENINGERS FORHOLD:
UDDRAG AF BUPLS LOVE VEDRØRENDE DE LOKALE FAGFORENINGERS FORHOLD: B. DE LOKALE FAGFORENINGER GEOGRAFISK INDDELING 42. BUPL består af et antal lokale fagforeninger geografisk fordelt som angivet i bilag
Læs mereLedernes Logbog til Lønforhandling
Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul L ø n s a m t a l e Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde
Læs mereFORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018
DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,
Læs mereVejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb
12. oktober 2015 Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb Lederen Ansættelsesudvalg Formalier Før ansættelsessamtalen Overvejelser inden stillingsopslaget Lederen tager initiativ til nedsættelse
Læs mereVedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet
18-0173.32 Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Indholdsfortegnelse Vedtægter for Forhandlingsfællesskabet... 3 1 Formål og opgaver... 3 2 Medlemmer... 3 3 Forhandlingsret...
Læs mereGode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK
Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Indledning Denne vejledning henvender sig til både ledere og medarbejdere i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder.
Læs mereVedtægter for Slagelse Lokalafdeling. Marts 2018
Vedtægter for Slagelse Lokalafdeling Marts 2018 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, Slagelse lokalafdeling. I daglig tale anvendes betegnelsen Sind Slagelse.
Læs mereIKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn
Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår
Læs mereFORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2019
DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2019 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,
Læs mereAfsnit 1 Navn, formål og medlemmer Afsnit 2 Fællesgeneralforsamling og fælles medlemsmøder Afsnit 3 Valg og struktur...
Vedtægter for Al tekst på grå baggrund er taget direkte fra Forbundssektorbestyrelsens eksempel vedtægter og minimumsbestemmelser. Øvrige afsnit er der, hvor vores struktur og lokale forhold har nødvendiggjort
Læs mereLokalløn i Transportoverenskomsterne
Lokalløn i Transportoverenskomsterne 1 Lokalløn i Transportoverenskomsterne 2 Udgivet af DI og 3F s Transportgruppe Redaktion: Kim René Busch, 3F s Transportgruppe og Nils Kaasing, DI Tryk: Kailow Graphic
Læs mereLandsforeningen SIND. Vedtægter for. Roskilde-Lejre Lokalafdeling
Landsforeningen SIND www.sind.dk Vedtægter for Roskilde-Lejre Lokalafdeling Februar 2014 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, Roskilde - Lejre lokalafdeling.
Læs mereog Kristelig Fagforening.
Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne
Læs mereLOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration
LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det
Læs merePrincipper for afvikling af lønforhandlinger på AU
Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU AU s personalepolitik og den tilknyttede delpolitik for løn, som er vedtaget af HSU den 18. januar 2011, fastlægger de overordnede rammer for afvikling
Læs mereRetningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler
Dato: 01-06-2018 Ref: CØP J.nr.: 81.00.00-P22-1-10 Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler 1. Formål Retningslinjen skal bidrage til sikre og sunde arbejdspladser, hvor ledelse
Læs mereStem om din nye overenskomst
3F Industri Stem om din nye overenskomst TRÆ/MØBEL, PIANO/ORGEL 2017-2020 3F Industrigruppen forhandler din overenskomst Kære medlem Urafstemning om nye overenskomster 2017-20 Træ/Møbel side 4 Industri/Træ/Møbel
Læs mereVejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb
12. marts 2016 Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb Lederen Ansættelsesudvalg Formalia Før ansættelsessamtalen Overvejelser inden stillingsopslaget lederen tager initiativ til nedsættelse af
Læs mereOverlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område.
OK 18 resultatet Overlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område. Overenskomstforhandlingerne på overlægeområdet blev afsluttet med indgåelse af aftale på det generelle område
Læs mereAfsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8
Afsnit 8 1. Lidt om akkordaftalens forhandling a. Forhandlingsteknik b. Forhandlingsreferat Forhandlingsteknik Indledningsvis tror jeg ikke på, at der findes nogen nem metode til at få sin vilje sat igennem
Læs mereVejledning om lokalaftaler i overenskomstperioden Omlægning af diverse tillæg m.m.
Vejledning om lokalaftaler i overenskomstperioden 2017-20 - Omlægning af diverse tillæg m.m. Indholdsfortegnelse Indledning: Hvorfor omlægning af tillæg i lokalaftaler til individuelle tillæg?... 3 Hvilke
Læs mereKlubbens vedtægt skal godkendes på en generalforsamling og efterfølgende af afdelingssektoren.
Minimumsbestemmelser for klubvedtægter pr. 19. april 2017 Enhver klub under HK Kommunal skal fastsætte en vedtægt, der indeholder bestemmelser om medlemskreds og medlemmernes mulighed for indflydelse,
Læs mereRegler og rammer for ny løn
Regler og rammer for ny løn 1) Kort om tilkendegivelser i rammeaftalen og forhandlingsregler 2) Åbenhed i løndannelsen og lønstatistik hvilke oplysninger må man videregive, og hvilke oplysninger har man
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereNYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner
NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående
Læs mereLokalforhandlinger Tips og inspiration
Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det
Læs mereR A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse)
R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse) MELLEM BILFÆRGERNES REDERIFORENING FOR MOLS-LINIEN A/S OG METAL SØFART OG DANSK EL-FORBUND For ansættelse i reparations-/vedligeholdelsesafdelingen. INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBranchekursuskatalog 2014
Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige
Læs mereStk. 2. Lokalafdelingens hjemsted er formandens postadresse. Stk. 3. Lokalafdelingen er en del af Landsforeningen SIND, Regionskreds Midtjylland.
NAVN OG HJEMSTED 1. Navn, hjemsted og organisationstilknytning Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, Favrskov Lokalafdeling. I daglig tale anvendes betegnelsen»sind Favrskov«. 1 Stk. 2. Lokalafdelingens
Læs mereSIK s LOVE Besluttet i 2013
SIK s LOVE Besluttet i 2013 l Forbundets navn og hjemsted Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK) er sulinermik inuussutissarsiuteqartut peqatigiiffiisa, lønmodtagerforeningernes forbund i
Læs mereGrunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13
Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt
Læs mereSamtlige fagforeninger på det offentlige område varslet strejker til ikrafttræden 4. april (10-15 %)
Storkonflikt Den 23. februar brød forhandlingerne sammen Samtlige fagforeninger på det offentlige område varslet strejker til ikrafttræden 4. april (10-15 %) Omfattende lockout-varsel fra de offentlige
Læs mereNår du skal forhandle løn. Gode råd om din forberedelse, selve forhandlingen og opfølgningen
Når du skal forhandle løn Gode råd om din forberedelse, selve forhandlingen og opfølgningen Indhold 1. Indledning:... 4 2. Hvornår lønforhandles der?:... 4 3. Hvad står der i loven?:... 5 4. Lønforhandling
Læs mereVedtægter for BUPL-Bornholm.
Vedtægter for BUPL-Bornholm. Vedtaget på generalforsamlingen 2009. Bemærkninger vedtaget på generalforsamling 2013. Indhold 1 Navn.... 2 2 Tilhørsforhold.... 2 3 Fagforeningens opgaver... 2 4 Fagforeningens
Læs mereStk.1. Skoleforeninger tilknyttet Aftaleenheden for frie grundskoler og BUPL udgør de centrale parter og forhandler som fastsat herunder.
Bilag 4: Forhandlingsaftale 1. Parterne Stk.1. Skoleforeninger tilknyttet Aftaleenheden for frie grundskoler og BUPL udgør de centrale parter og forhandler som fastsat herunder. Stk. 2. De lokale parter
Læs mereAFTALE OM DECENTRAL LØN
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET AFTALE OM DECENTRAL LØN **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereLigelønskursus. Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn For tillidsvalgte
Ligelønskursus Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn For tillidsvalgte Baggrund At sikre lige og retfærdig løn til lønmodtagere er en af fagbevægelsens mest centrale opgaver. Men på mange arbejdspladser
Læs mereVedtægter for SIND Vestjylland Lokalafdeling
Vedtægter for SIND Vestjylland Lokalafdeling NAVN OG HJEMSTED 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, Vestjylland afdeling. I daglig tale anvendes betegnelsen»sind
Læs mereGuide til lokale lønforhandlinger
Guide til lokale lønforhandlinger Indholdsfortegnelse Alle medlemmer har krav på en årlig lønforhandling... 3 Lønnens sammensætning... 3 Lønbestemmelser i overenskomst... 4 Lønbestemmelser forhåndsaftale...
Læs mereABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009
ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 Betaler din virksomhed til for mange fonde? Har din virksomhed tidligere været medlem af en anden arbejdsgiverforening, er det muligt at din virksomhed fortsat
Læs mereVedtægter SIND AARHUS-SAMSØ. SIND, Aarhus-Samsø Lokalafdeling. Februar 2017
SIND AARHUS-SAMSØ SIND, Aarhus-Samsø Lokalafdeling Vedtægter Februar 2017 SIND Aarhus-Samsø er en del af Landsforeningen SIND, Regionskreds Midtjylland. Lokalafdelingen dækker kommunerne Aarhus og Samsø
Læs mereForberedelse til de lokale forhandlinger 2009
Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),
Læs mereHER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:
LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver
Læs meregeneralforsamlingen ) 3. lokalafdelingsbestyrelsens beretning om lokalafdelingens virksomhed i det forløbne år fremlægges til debat og godkendelse.
SIND Ringsted / Sorø Lokalafdelingsvedtægter 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1 lokalafdelingens navn er SIND, Ringsted / Sorø lokalafdelingen stk. 2 lokalafdelingens hjemsted er formandens
Læs mereVejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering
Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og
Læs mereNy vedtægt for SIND, HOLBÆK-ODSHERRED-KALUNDBORG
Ny vedtægt for SIND, HOLBÆK-ODSHERRED-KALUNDBORG 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, HOLBÆK-ODSHERRED-KALUNDBORG Stk. 2. Lokalafdelingens hjemsted er formandens
Læs mereVedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland
1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Regionskredsens navn er Landsforeningen SIND, Regionskreds Sjælland I daglig tale anvendes betegnelsen "SIND Sjælland eller "SIND Region Sjælland Stk.
Læs mereForretningsorden for paritetiske nævn vedrørende konfliktløsning i sager angående ny/lokal løndannelse
retningsorden for paritetiske nævn vedrørende konfliktløsning i sager angående ny/lokal løndannelse Herved fastsættes forretningsorden for de 8 paritetiske nævn (Nævn) i henhold til bestemmelserne om interessetvister
Læs mere27 tip til din. lønforhandling. - vejen til en højere løn
27 tip til din lønforhandling - vejen til en højere løn Indhold Forord... 4 Hvornår lønforhandles der og hvordan?... 4 Hvad siger loven?... 5 Før forhandlingen... 7 1 Lønforhandling også uden for mødelokalet...
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter
Cirkulære om organisationsaftale for Uddannelseskonsulenter 2002 3.3.51 Indholdsfortegnelse Side CIRKULÆRE...3 1. Generelle bemærkninger...3 2. Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...3
Læs mereLønsamtaler Lønsamtaleguide, bilag 1 til lønaftalen Samtalen 22/05/2018
Lønsamtaler 2018 Lønsamtaleguide, bilag 1 til lønaftalen 2018 22/05/2018 Denne guide skal hjælpe dig, der som personaleleder har ansvaret for at holde de lønsamtaler, som medarbejdere har ret til, hvis
Læs mereResultat af forhandlingerne vedrørende Overenskomst for PF-ansatte i KL
Resultat af forhandlingerne vedrørende Overenskomst for PF-ansatte i KL Overenskomstforhandlinger 2018 mellem KL og PF Mellem parterne er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomst for tjenestemands-
Læs mereLønpolitik i arkitektvirksomhederne. Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL. Juni 2012 1
Lønpolitik i arkitektvirksomhederne Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning Del 1 Om lønpolitik Overenskomstens rammer Lønpolitikkens
Læs mereløn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen
løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001
Læs mereR A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse)
R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse) MELLEM BILFÆRGERNES REDERIFORENING FOR MOLS-LINIEN A/S OG METAL SØFART OG DANSK EL-FORBUND For ansættelse i reparations-/vedligeholdelsesafdelingen. INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereNÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815
NÆRVÆR FRAVÆR Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret 31-07-2017, Acadre 17/26915, 17/172815 Indhold Hvordan håndterer du dine medarbejderes sygefravær?... 3 Hvad skal du, og hvad kan du?...
Læs mereat undgå diskrimination
GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige
Læs mereVedtægter for BUPL Fyn
Vedtægter for BUPL Fyn 1 Fagforeningens navn er: BUPL Fyn - fagforeningen for pædagoger og klubfolk. 2 Fagforeningen omfatter alle kommuner på Fyn samt Langeland og Ærø. 3 Fagforeningen består af medlemmer,
Læs mereLederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling
Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker
Læs mereStem om din nye overenskomst BYGGE- & ANLÆGSOVERENSKOMSTEN MELLEM 3F OG DANSK HÅNDVÆRK
Stem om din nye overenskomst BYGGE- & ANLÆGSOVERENSKOMSTEN MELLEM 3F OG DANSK HÅNDVÆRK 2018-2021 Pæne lønstigninger og nye redskaber i kampen mod social dumping Overordnede overenskomstresultater Det er
Læs mereLokal løndannelse for lærere på frie skoler
Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Udarbejdet af Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen Oktober 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Løn- og personalepolitik... 3 3. Forhandlingen...
Læs mereFÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub
FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal
Læs mereDirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal
Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.
Læs mereBUPL Bornholms bestyrelses ændringsforslag til vedtægter for BUPL Bornholm, til BUPL Bornholms Generalforsamling 27. september 2018.
BUPL Bornholms bestyrelses ændringsforslag til vedtægter for BUPL Bornholm, til BUPL Bornholms Generalforsamling 27. september 2018. Nuværende: Vedtægter for BUPL-Bornholm. Vedtaget på generalforsamlingen
Læs mereForretningsorden. for. bestyrelsen XXX A/S. CVR-nr. XXXXXXXX. 1. Bestyrelsens første møde
Forretningsorden for bestyrelsen i XXX A/S CVR-nr. XXXXXXXX 1. Bestyrelsens første møde Bestyrelsen afholder sit første (konstituerende) møde umiddelbart efter generalforsamlingen. Mødet ledes af det bestyrelsesmedlem,
Læs mereFind tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen
Arbejdsmiljøværdier mål evaluering Find tre emner, som er vigtige for et godt i jeres virksomhed Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Notér ideerne ned til den, der skal formulere politikken
Læs mereI denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov.
Barsel rettigheder for kommende forældre. I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Pjecen er delt
Læs mereVarenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen
Varenummer: 5504-5 Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Få et skræddersyet kursus Når du er ude og se på tøj, er det ikke sikkert, at du kan finde noget i butikkerne, der passer. Vi er jo alle
Læs mereHR OG KOMMUNIKATION. Guide til ledere i håndtering af afskedigelser
HR OG KOMMUNIKATION Guide til ledere i håndtering af afskedigelser HR og Kommunikation 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afskedigelsesprocessen... 3 2.1 Fasen, hvor der træffes beslutning om, at der skal
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereTips og ideer til dig som tillidsvalgt
Tips og ideer til dig som tillidsvalgt - når du tager en snak med din kollega om medlemskab i Dansk Metal. 1 Denne guide giver dig lidt information om værdien af et fuldt medlemskab, men også lidt indsigt
Læs mereForslagets tekst: Fremlæggelse og godkendelse af forretningsorden
Dagsordenens punkt 3 Fremlæggelse og godkendelse af forretningsorden Forslagsstiller: Hovedbestyrelsen (HB) Forslagets tekst: Fremlæggelse og godkendelse af forretningsorden 1. Åbningsprocedure Mødet åbnes
Læs mereFleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013
Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår
Læs mereLUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1
LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre
Læs mereRegulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".
Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening
Læs mere