Kom godt i gang med geder 2011/2012

Transkript

1 Kom godt i gang med geder 2011/2012 Udgivet af Dansk Gede Union 1

2 Dansk Gede Union (DGU) hvad er det? DGU er en forening for gedeavlere, der blev s et i Da blev det beslu et, at lave en fusion mellem Caprin Raceavl Danmark, Mohairforeningen i Danmark, Kødgeder i Danmark og Danmarks Gedeavlerforening. Det var og er der mange gode grunde l: Først og fremmest vil vi sikre stabilitet og kon nuitet i den poli ske gedeverden. Der er i disse år omfa ende lovkrav på området og som forening står vi stærkere, når vi er en landsdækkende forening, der repræsenterer alle gedeavlere end når vi er mange små foreninger med få medlemmer. Der blev lagt meget dobbelt arbejde i de små foreninger - nu samler vi kræ erne om f.eks. et blad (Gedenyt, 6 gange pr. år) og en hjemmeside, Mange generelle ng omkring gedehold er ens uanset hvilken race man har og uanset besætningens størrelse. DGU orienterer medlemmerne om diverse regler, ps og ideer. De specifikke ng, der angår den enkelte race varetages i Raceudvalgene, hvor avlerne af de enkelte racer sidder. Der er også mulighed for at lave lokale erfagrupper. DGU arrangerer forskellige kurser: Røgt og plejekursus, Ostekursus, Slagtekursus, Klovbeskæringskursus, Ormetællingskursus og hvad medlemmerne ellers e erspørger. Denne folder er udgivet af: Dansk Gede Union En stor tak l alle annoncører der gør det muligt at uddele folderen gra s. Redak onen har ingen indflydelse på indholdet i annoncerne. Opsætning af bladet: Kirsten Brødholt Tryk: Ugeavisen Ølgod Oplag: 2500 ISSN online 2

3 Køb af geder Når man skal ud og købe sin første ged er det vig gt, at man forinden gør sig klart, hvilke formål geden skal tjene: Er det en højtydende malkeged eller en kødproducerende ged man søger; er det et kønt dyr l landskabspleje; er det ulden man har brug for, eller er det en festlig lille dværgged, der passer l de forhold og det behov, man har? Racernes temperament er meget forskelligt - fra det meget livlige l det rolige temperament. Der er dog visse generelle træk ved alle racer, man skal være opmærksom på: Hovedet skal være velformet, ryggen lige, krydset skal være bredt og langt, benene lige og stærke og koderne skal også være stærke - de må ikke synke ned. Skal man anskaffe en flok geder, er det en god idé at købe dyr, der er i familie med hinanden. Man vil opleve at flokken er mere harmonisk, end hvis man bringer voksne dyr fra forskellige besætninger sammen. Køber man dyr op forskellige steder, kan det anbefales så vidt muligt at få fat i 3-5 måneders kid, da de le ere lpasser sig nye omgivelser og hierarkier. Det er i øvrigt en god idé at søge vejledning hos mere erfarne gedeavlere. Du vil kunne hente hjælp hos kontaktpersonerne i Dansk Gede Union, som i de fleste lfælde også vil kunne henvise l avlere af den udvalgte race. Telefonnumrene finder du sidst i de e hæ e. Køb al d geder der er maedi/cae testet. Se en nærmere beskrivelse om maedi andet sted i bladet. Hvis du ønsker at blive medlem af DGU kan du kontakte kassereren på mail: enghavelund@mail.dk eller på tlf Du kan også blive medlem via foreningens hjemmeside hvorfra du kan hente et indmeldelsesskema som udfyldes og sendes l kassereren. Endelig kan du udfylde og sende kuponen side 25. Årskon ngentet er Kr. 500,- + Kr. 25,- pr. avlsudvalg man ønsker at være med i. 3

4 Kødgederacer Boerged Boergeden er i 1993 importeret l Danmark via New Zealand fra Sydafrika. Den regnes for en af verdens bedste kødproducenter blandt de små drøvtyggere. Racen er robust og meget omgængelig. Boergeden er en stor kødfuld ged med lange, hængende ører og romernæse. Pelsen er hvid med brunt hoved og hals, ensfarvede røde, brune og sorte dyr ses også. Dansk Nubisk ged Den danske nubiske ged er indført l Danmark gennem zoologiske haver. Det er en kødged af le ere race med et roligt temperament. Pelsen er tæt og kort og findes i mange forskellige farvevarianter. Et af den dansk nubiske geds mest markante kendetegn er de lange hængende ører og romernæsen. Den Dansk Nubiske ged er fremavlet som kødrace siden 1993, og i dag er der udarbejdet avlsprogrammer l både forbedring og forædling af racen. Dværgged Dværggeden stammer fra Afrika og er ligesom walliser og nubiske geder indført via zoologiske haver og dyreparker. Dværggeden er et lille robust og nøjsomt dyr med et muntert væsen. Den findes i alle farvevarianter, men de mest kendte er den brune og den blå variant. Dværggedens kid vokser hurtigt, og er, som alle andre gedekid, fornøjelige at kigge på. 4

5 TROLDALS GEDER Stevns geder Danske Landracegeder i farverne Sort Vildfarvet Broget Blå Dværggeder Walliser geder Har af og l dyr l salg samt bukke der lejes ud. M3 status CHR-reg. stamtavler Fam. Mols Ållingvej Ansager Tlf mail: bmmols@forum.dk ELLEBÆKGÅRDENS GEDER Kid og ungdyr af Mohairgeder og Boergeder sælges M3 status og CHR-reg Lisbeth og Ole Rasmussen Ellebækgård Sandvedvej Fuglebjerg Tlf lisbeth.ras@get2net.dk Salg af geder, bukke og kid. Samt udlejning af bukke til bedækning. Gederne har M3 status og stamtavle. Altid mindst 3 bukke at vælge imellem. Hjælp til opstart af nye besætninger. Du kan altid komme og se hvordan jeg har dværggeder. Simone Christiansen Lykkebækvej 6, 4672 Klipping Tlf: Ena_stc@hotmail.com Stald Bøgely v. Henriette og Lars Olsen. Lejlighedsvis salg af nubiske geder: Den Danske nubiske Kødged. Rådgivning i avl og gedehold CHR-reg. og M3 Tlf Tranevej 46, 4270 Høng hela@os.dk GedeKompagniet Vi sælger harmoniske boer & nubiske geder til avl & hygge. Vi lejer vores bukke & trailer ud. Stalddørssalg af bl.a. gedekød, kaninkød & spegepølser. Vi bor i skovbrynet ved Grevinge skov i Odsherred. Kontakt Nina Schiøtz & Niels Hornhaver Tlf

6 broget dansk landrace M3 status stambog avl - salg Jette Jungsberg og Lars Arnvig 4250 Fuglebjerg tlf Fussings Geder Brogede Landracegeder. Tamme kid l salg. Bes l helst bukkekid inden marts. Ring og hør nærmere om afstamning. Du er også velkommen l et uforpligtende besøg e er a ale. M3 og CHR/Gedereg. Birgit Fussing Fåborgvej 27 Heden 5750 Ringe Tlf / b.fussing@mail.dk Stald Gammelrand Saanen Lejlighedsvis salg af dyr M3 besætning Gedereg. Peder Jensen Tlf Barnegaardens Geder Sort Vildfarvet og Blå Landrace Lejlighedsvis kid og voksne dyr til salg. M3 og gederegistrering. Zhelma Høyer Skovridergårdsvej Rude Tlf zhelma.peter@privat.tele.dk Svalens Gedeavl Broget Landrace og Walliser Jeg har af og l kid/geder l salg. Råd og vejledning l nye gedeejere. Du er velkommen l at se mine dyr. M3 og gederegistrering Anne Bjørklund Fuglebjerg Tlf.: Mobil: gede@paradis.dk

7 Malkegederacer Dansk landraceged Den danske landraceged stammer helt lbage fra de første geder, der kom l Danmark. Det er en rimelig robust malkeged med en ydelse, der ligger på 500 l 1000 kg mælk på 300 dage. Landracegeden har et livligt temperament, den er intelligent og samarbejdsvillig. Landracen har le e læmninger, stærke kid og gode moderegenskaber. Den danske landraceged findes i syv farvevarianter: Sort vildfarvet - sort med hvide a egn i hovedet, hvid bug og agterspejl og hvide a egn på benene. Vildfarvet - sandfarvet l brun med hvide a egn i hovedet og på benene, hvid bug og agterspejl og hvide a egn på benene. Den har sorte a egn i hovedet, sort ålestribe langs ryggen og har o e en sort halskrave. Hvid - hvid overalt. Broget - sortbroget, brunbroget eller blåbroget. Harzfarvet - som vildfarvet, men med sorte a egn, hvor den vildfarvede er hvid. Sort - sort overalt. Blå - jævnt sortskimlet over hele kroppen. Den kan have a egn som vildfarvet landrace. Saanenged Saanengeden er en højt forædlet schweizisk malkerace. Det er en stor ged, der er knapt så hårdfør som landracen. Den har en kort pels og danner ikke det besky ende lag underuld, som landracen gør. Saanengedens mælkeydelse ligger typisk højere end landracens, men den s ller også større krav l foder og staldforhold. Saanengeden er hvid, og har et roligt temperament. I de senere år er der desuden importeret dyr af racen Bri sh Saanen. 7

8 Walliserged Walliser er en race, der ligeledes er indført gennem zoologiske haver og dyreparker. Den stammer oprindelig fra Schweiz. Karakteris sk for wallisergeden er den lange pels og den særprægede farvetegning: Hvid på bagkroppen op l midt på geden, forparten er kulsort. Den har et roligt temperament. Wallisergeden er et udmærket kød-producerende dyr, der også kan malkes, men den leverer heller ikke de samme mængder som malkegeder. Wallisergeder blev for år lbage brugt l landskabspleje på Bornholm. Nu er der ikke mange wallisergeder lbage i Danmark. Hvis du har kendskab l nogle wallisergeder bedes du kontakte: Anne Bjørklund, tlf , som arbejder på at kortlægge bestanden. British Toggenburg Bri sh Toggenburg er udviklet i Storbritannien på grundlag af geder af racen Toggenburg, importeret fra Schweiz, og krydsninger af høj kvalitet af andre racegeder Bri sh Toggenburg blev opre et som fuldblodsrace i den bri ske stambog i E erfølgende er racetype og ydelse blevet yderligere forbedret, og dens popularitet er steget kra igt siden 2. Verdenskrig. Racen har et overvejende muntert og forekommende temperament med rigeligt gå-på-mod, og dog - hver ged sin personlighed. Den har særdeles gode moderins nkter og sædvanligvis le e læmninger. Farvemæssigt kan den spænde fra sølv/ lysebrun l mørk chokoladebrun, men her i landet ses især den meget udbredte og sam dig specielle og karakteris ske nuance af stålgrå/brun. Hornløshed forekommer. Bri sh Toggenburg kom l Danmark ved import i 1996, 1997 og Den er kendt for sit gode, sunde yver og sin gode ydelse. I en bri sk prøvemalkning fra ca noterede man en gennemsnitlig mælkeydelse på kg med et gennemsnitligt smørfedt- og proteinindhold på hhv. 3,68% og 2,71%. 8

9 Anglo Nubian Anglo Nubian er en forholdsvis ny gederace i Danmark. Racen blev importeret første gang i 1996 fra England, hvor racen e er et lang (næsten 100 år) og intenst avlsarbejde er anerkendt som fuldblodsrace. For at få blodfornyelse blev der i 2003 importeret yderligere fuldblodsdyr fra England og Holland samt igen i 2008 fra Holland. Anglo Nubian blev udviklet i England ved at krydse engelske geder med bukke af afrikansk og indisk oprindelse. Det er en flot, graciøs og rela vt stor malkeged. Racen producerer normalt mindre mælk end de schweiziske, men mælken har en højt gennemsnitligt indhold af smørfedt (mellem 4 og 5 procent), hvilket gør mælken fortrinlig l osteproduk on. Racen har ligeledes en meget længere brunstperiode. Den er en yderst populær malkerace i sit hjemland, med mulighed for at producere mælk hele året. I en bri sk prøvemalkning fra ca noterede man en gennemsnitlig mælkeydelse på kg med et gennemsnitligt smørfedt- og proteinindhold på hhv. 5,04 % og 3,55 %. Anglo Nubian er kendt for sit»aristokra ske«udseende, med de meget lange og hængende ører, Særlig karaktris sk for racen er hovedet, hvor profilen imellem øjne og mule bliver stærkt udadbuet. Pelsen er al d kort.- sort, rød eller gylden er de mest almindelige farver, men alle farver og spraglet pels er lladt. Anglo Nubian geden har et følsomt og omgængeligt sind, er årvågen og nysgerrig. Stengårdens foder ApS Ganges Bro Sorøvej 420, 4700 Næstved Foder og fodertilbehør til hus, hobby og kæledyr * fritid på landet * 9

10 Salina Mohair & Uld Gårdbutik med salg af dejlige produkter i mohair & uld. Åbningstider: Onsdag & Lørdag eller efter aftale. Slagtegeder samt lam kan bestilles, spegepølser haves næsten altid. Besætningen hos os består af Nubiske, Mohair, Dværggeder, Spelsau, Gotlænder samt Dorsetfår. Avlsdyr er til salg. Salina Mohair & Uld v/ Yvonne Salling Storkevej 1, Hallebyore 4450 Jyderup Tlf E. mail: yvonne-salling@adslhome.dk Hjemmeside: Salina-Bavnehøj.dk Søgaard Mohair Stampenborg Vin og Mohair Mohairprodukter fra egne geder: metervarer i flotte farver, jakker, plaider, tasker. Vinsmagninger og arrangementer for grupper Hanne Damtoft Johansen stampenborg@mail.dk Hovmose Mohair Prima avlsdyr fra M3 og CHR-reg besætning. Rådgivning til nye avlere Nyt: kom og se vores nye polytunnel en fantastisk stald til mohairgeder. Ole og Birgitte Søgaard Ålborgvej 180, Løvel 8830 Tjele Tlf / soegard@mail.tele.dk Salg af mohairgeder Bukke udlejes CHR-nr M3-status Medlem af Gederegistreringen Ane Thomassen Hovmosevej 15, Lydersholm 6270 Tønder Tlf / hovmose@bbsyd.dk 10

11 Mohairgeder Mohairgeden kom l Danmark i Dengang var det den asia ske type der blev indført. Få år e er importerede vi den sydafrikanske mohairged og i 1993 kom mohairgeder af Texas typen l. De tre varianter krydses og angives i hovedbogsbladet (stamtavlen) som % af variants andel. Mohairgeden holdes fortrinsvis for fiberproduk onens skyld, men den er også en god kødproducent. Kødet er mørkere end lammekød. Hammen (mohairen) vokser ca. 2,5 cm pr. måned. Mohairgeden klippes 2 gange årligt når lokkerne er ca. 12 cm. Mohairen bruges l tex lfrems lling. Man kan få mohairfiberen testet når dyret er ca mdr. ved 3. klip. Hvis man vil vide mere om de e kan man kontakte styregruppeformanden for avlsudvalget (se sidst i de e hæ e) Mohairgeden har et roligt temperament. Her i landet findes den kun i den hvide farvevariant. Mohairgeden producerer kun mælk l deres kid. BØGETOPPEN MOHAIR Lejlighedsvis salg af mohairgeder og mohairprodukter. M3 status og CHR-reg. Anny Bøg og Leif Topp Jørgensen Maeholm 13, 5540 Ullerslev Tlf.: / mail: annyboeg@hotmail.com Besøg DGU s hjemmeside og få mere information 11

12 Hee Mohair M3 status Salg af geder til avl, produktion og slagtning Mohairgeder og bukke Boergeder og bukke Brune boergeder samt krydsninger Kogebog Gedekød På DGU s hjemmeside Hee Mohair Hans Holm Mortensen Holstebrovej 107 Hee 6950 Ringkøbing Tlf.: Mail: heemohair@mail.dk 12

13 Social adfærd Geder er af natur flokdyr - geder og bukke lever i separate flokke undtagen i brunstsæsonen. Inden for flokken hos såvel geder som bukke hersker der en streng rangorden, hvor den dominerende ged eller buk har førsteret l foderet, den bedste hvileplads og så videre. Da geder har forskelligt temperament, er det naturligvis meget op l førergeden, hvor harmonisk en folk fungerer. Nogle geder er meget dominerende og tolererer ikke nogle andre i nærheden, for eksempel medens hun spiser eller nær hendes kid, medens andre førergeder tager det mere afslappet og ikke føler trang l at demonstrere deres magt, medmindre deres førerposi on trues. Har man en flok geder, der er i familie, vil man opleve at flokken er mere harmonisk, end hvis man bringer voksne dyr fra forskellige besætninger sammen. Som nybegynder bør man udelukkende anskaffe sig hundyr, da det kræver plads og erfaring af have bukke. Man lejer så en buk, når gederne skal bedækkes. Bukkene lugter stærkt i bruns den, medens hundyr aldrig lugter. Har man valgt at have buk, kan man lade ham gå sammen med gedeflokken, så har han hele den selskab, men man skal være opmærksom på, at gimmerkid kan blive dræg ge allerede i 3-4 måneders alderen, og at nogle geder ikke bekymrer sig om års den, når de kommer i brunst - mange dværggeder og boergeder kan for eksempel få kid på alle der af året. Vi anbefaler, at man har bukken i en særskilt indhegning så man selv kan bestemme dspunktet for bedækningerne. For at lgodese bukkens behov for en flok, skal man enten have flere bukke eller et par kastrater i bukkefolden. Askebakkens Besøgsgård Hundested 13 Askebakken@gmail.com Tlf. nr

14 Fodring Fodermængden l gederne a ænger af racen og produk onsformen. Alle geder har behov for en vis mængde foder l»vedligehold«, altså den mængde foder der skal l for at geden kan»leve«og se godt ud. Denne mængde a ænger af gedens vægt og dermed også racen. Til vedligehold har en ged på f. eks. 30 kg behov for 0, 44 FE og en ged på 70 kg har behov for 0,92 FE. Til produk on af f. eks 3 l. mælk har geden behov for yderligere 1, 45 FE. Det allervig gste er at geden al d har fri adgang l rent frisk vand, god halm og kvægmineraler i granula orm. Endelig skal man ldele vitaminer et par gange om ugen. En ged æder nemt 1 kg halm om dagen (1 kg halm = 0,2 FE), men da geden er ret god l at strø (udvælger det bedste og smider resten), skal du give op l 3 kg for at den får nok. Halm og grene er strukturfoder som er nødvendigt for at få en drøvtyggermave l at fungere. En ged er drøvtygger og den kan dø af mangel på strukturfoder. Here er skal geden have kra foder. Kra foder er et proteinrigt foder, som skal indeholde 10% - 17% fordøjeligt råprotein, alt e er om geden er gold eller dræg g. Vi foreslår at du i det lille gedehold køber en C- blanding l køer, som du blander med hel byg i forholdet 6 dele byg l 1 del C-blanding. Spørg der hvor du køber dine geder og få evt. lidt af deres sædvanlig foder med l den første d. Grovfoderet kan for eksempel være hø, wrap, roer, gulerødder, kål eller æbler. Vandet bør al d være friskt, og geden sæ er pris på lunkent vand i vinter den. Ud over denne grundra on kan man udmærket anvende grøntsager eller rester fra husholdningen, giv dog aldrig geden muggent foder. Gederne er gode l selv at vælge det foder ud, de synes bedst om, og er fodertruget ikke tømt ved den e erfølgende fodring, skal man ikke regne med, at det bliver ædt på et senere dspunkt. Tøm derfor gammelt foder ud før det friske hældes op. Om sommeren trives geder fint på en god græsmark + strukturfoder. Fra sensommeren begynder man at give lskud af foder. 14

15 Pleje Foruden fodringen hører det med l den daglige pleje at være opmærksom på gedens velbefindende. Trives geden ikke, bliver øjnene ma e og pelsen glansløs og stri ende. Man skal være særlig opmærksom på, at geder har let ved at pådrage sig angreb af indvoldsparasi er, især hvis man har dyrene gående på samme græsningsareal sommeren igennem. Der findes forskellige slags indvolds-parasi er, som ikke skal omtales her, og ligeledes er der forskellige parasitdræbende midler i handlen. Geder skal have 1,25 1,5 gange dosis l får. I juli måned er ormepresset størst. Kiddene skal også have ormekur, selvom de pa er. Foldski e en gang om måneden nedsæ er ormepresset. Planlæg en behandling i samarbejde med din dyrlæge. Geder kan også få utøj, og det mest almindelige er den lille flade skællus, der lever af skæl og døde celler i gedens pels. Man kan enten pudre dyret med et utøjsmiddel to gange med to ugers mellemrum eller vaske det med et utøjsmiddel. Utøjsmidler l pudring fås i fodersto andlen. Midler l pour-on eller injek on fås hos dyrlægen. Spørg hos erfarne avlere, de kan give råd og vejledning både om orm og lus. Det er gedens natur at springe rundt på og vandre i stenede bjergområder, hvor den slider sine klove hele den, derfor vokser klovene langt hur gere, end den kan nå at slide dem, under de forhold vi holder geden som husdyr, og det er derfor nødvendigt at trimme dem. Det er nu ikke særligt vanskeligt, men det kan anbefales, at man får en mere erfaren gedeavler l at demonstrere fremgangsmåden den første gang. Som en regel kan man sige, at klovene skal ordnes mindst hver anden måned. Det er langt nemmere, at holde dem i orden, hvis de ikke når at blive for lange. Fynske Gedeavlere Fynske Gedeavlere er en sammenslutning af gedeavlere af alle gederacer, hvor vi hjælper og støtter hinanden i og omkring vores fælles interesse. Fynske Gedeavlere samarbejder med Dansk Gede Union. Et medlemskab hos Fynske Gedeavlere koster 125 kr. årligt. Interesseret? henvend dig til: Kasserer: Anny Bøg - mobil Eller til: Dorthe Wraa - tlf d_wraa@tdc-broadband.dk 15

16 Avlsarbejde Hvis man ikke selv har så meget erfaring, er det en god ide, at tage sin ged med på et skue og få den vurderet af en dommer. Dommeren vil al d være behjælpelig med råd og vejledning med hensyn l, hvilke detaljer man skal være opmærksom på, når man skal finde den buk, der skal bedække geden. For racerne Dansk Nubisk, Boer, Mohair, Anglo Nubian og Bri sh Toggenburg gælder, at man kan få gederne lineærkåret hjemme hos sig selv. For racerne Landrace, Saanen, Dværg og Walliser er der mulighed for hjemmebedømmelse, hvis man har svært ved at komme på skue. Vi er i gang med at udarbejde lineærkåringskema l Landrace geder. Hvis man vil vide mere om de e kan der tages kontakt l DGU s bestyrelse eller de respek ve avlsudvalg (se bagest i hæ et) Vi er også til geder RUDE DYREKLINIK Holsteinborgvej 5, 4243 Rude Kirurgisk og medicinsk behandling af store og små husdyr Tlf. tid bedst mellem Konsultation efter aftale Tlf

17 RODEGÅRDENS KØDGEDER Registreret og Maedi testet besætning (M3) Boer- og Nubiske geder Kid sælges til avl og slagt Sæbe & Creme Flere forskellige dufte Produceret på naturprodukter bl.a. gedetælle, olier, farve og duft Tlf.: Enghavelund Mohair Mohairgeder, Lamaer, Wensleydale-får CHR-reg. og M3 status. Hjælp l opstart af besætning. Du er velkommen l et uforpligtende besøg Gårdbu k med de lækreste unikke Mohairlama- og wensleydaleprodukter: Garn, strømper, færdigstrik m.m. samt produkter fra gårdens egne dyr. Kirsten Brødholt Lindelsevej 21, Sandby, 4912 Harpelunde Tlf: Mobil: enghavelund@mail.dk Åbent: Ons-Søn kl samt e er a ale 17

18 Stalde og folde Det vig gste krav l staldbygningen er, at gederne har det tørt og trækfrit, men alligevel med god udlu ning. Geder kan sagtens tåle kulde, de producerer blot et tæ ere lagunderuld (bortset fra saanengeden) og skal have mere strukturfoder at æde. Der er to forskellige måder at opstalde geder på: - Løsdri - hvor man skal regne med 4 kvm. l hver ged (lidt mindre l dværggeder). Det er vig gt, at løsdri stalden indre es, så alle, selv de svageste, har adgang l foder og vand. Har gederne fri adgang l udeareal, kan de evt. gå på et mindre indeareal. Det er blot vig gt at huske, at geder holder meget af at kunne bevæge sig omkring, og at gederne indbyrdes har et strengt hierarki. - Bokse - hvor man regner med 3 kvm. l hver boks. Boksinddelingen er god l det lille gedehold, da gederne har fred og ro l at æde. Det anbefales, at man indre er en lille grusbelagt løbegård, eller stor græsfold, hvor gederne frit kan bevæge sig, med direkte adgang l stalden. Den kan med fordel indrettes med forskellige udfordringer - store sten, klatresta ver m. m. Om sommeren bør man placere en høhæk med halm - i folden. Husk geder hader regn så de skal al d have mulighed for at komme i læ. Har man større græsningsarealer kan disse indhegnes l gederne. Selve indhegningen kan godt volde problemer, og man kan lige så godt fra starten sæ e et solidt hegn, det vil spare mange ærgelser og megen irrita on fremover. Et solidt hegn, der kan holde i mange år, får man ved at sæ e 1, 2 m højt haretæt dyrehegn på egetræspæle, inden for hegnet 40 cm over jorden og 30 cm fra hegnet sæ es desuden en strømførende tråd. Er det dværggeder eller kid, der skal hegnes inde, skal man sæ e endnu en tråd 20 cm over jorden. Hvis man undlader den strømførende tråd, risikerer man, at gederne træder hegnet ned, og at de bruger det l»kløpind«, så det lø er sig fra jorden og pælene arbejdes løse. En anden mulighed er at indhegne med 4-6 strømførende tråde, disse sæ es 20, 35, 50, 75, 100 og 125 cm over jorden. Denne løsning kræver en kra ig strømgiver. Endelig er der mulighed for at have gederne i tøjr. Tøjret skal være lavet af en kæde med mindst to drejeled, da geder på tøjr drejer rundt om sig selv så mange gange, at en kæde uden drejeled meget hur gt vil blive l en sammenfiltret klump. Når man tøjrer geder skal man være yderst opmærksom på, at de ikke kan nå steder, hvor de kan filtre sig ind, løbe rundt om eller hoppe over. At tøjre geder må ikke betragtes som en permanent løsning, men kan evt. beny es nogle mer hver dag, hvor gederne således kan komme på græs. Geder på tøjr skal have mulighed for at søge skygge/læ. 18

19 Det frivillige maedi-visna/cae sundhedsprogram for får og geder. Maedi-visna/CAE er en dødelig sygdom der angriber centralnervesystemet, så dyret udvikler neurologiske symptomer, med dårlig styring af bevægelser, dårlig gang, fald m.m. Sygdommen har dødelig udgang. Sygdommen udvikler sig meget langsomt, men kan i inkuba ons den overføres fra dyr l dyr også mellem får og geder. Det frivillige sundhedsprogram med blodprøvning hvert 3. år for at opretholde M3 status er derfor vig gt at være med i. Når man som ny avler køber geder, skal man sikre sig at sælgers besætning har M3 status, eller hvis han ikke har det, må man selv sørge for at få taget blodprøver med henblik på at opnå M3 status. Ind l man opnår M3 status skal man have sine geder blodprøvet 1 gang årligt ind l 3 på hinanden følgende prøver har været nega ve, dere er har man opnået M3-status, og har adgang l dyrskuer og andre samlinger af dyr. Husk ved køb af geder at se sælgers Meadi a est med sælgers navn for at overbevise Jer om at status er den ønskede. Der skal indsendes en ejererklæring for at komme med i maedi-programmet. De e skal også ske ved hver blodprøvetagning. Ejererklæringen kan hentes på DGU s hjemmeside eller på Tilmeldingen l Maedi programmet l: Videncentret for Landbrug Kvæg Agro Food Park Århus N A : Iben Strøm, tlf

20 Mærkning og indberetning CHR-nr: Alle gedeavlere, uanset hvor mange dyr man har, skal være registreret i CHR (det Centrale Husdyr Register) og have et CHR-nr. CHR-nr. fås hos den lokale RYK-afdeling: RYK Syd, Vojens, tlf RYK Øst, Sorø, tlf RYK Midt-Vest, Holstebro, tlf RYK Nord, Ålborg, tlf Derudover skal alle l- og afgange indbere es på den medfølgende fly eblok eller via Øremærker Som hovedregel skal alle geder født e er skal være mærket med 2 øremærker, 1 i hvert øre. Undtaget herfra er slagtegeder, dvs. geder der sendes l slagtning i Danmark inden de er 12 måneder. Disse kan nøjes med èt øremærke. Sundhedsdokument Alle dyr der fly es fra en besætning l en anden (herunder også l slagter) skal ledsages af et sundhedsdokument (lovplig gt). På og på DGU s hjemmeside kan man gra s hente og printe sundhedsdokumentet ud. Har man ikke mulighed for selv at printe dokumentet ud kan det bes lles vis de lokale CHR-afdelinger, men de vil i så fald ikke være gra s, men koste ca. 20 Kr. Sundhedsdokumentet gælder i 14 dage og skal opbevares i 5 år. 20

21 Frivillig gederegistrering Alle gedeavlere kan lmelde sig den frivillige gederegistrering hos den lokale RYK-afdeling. På den blok som følger med den frivillige gederegistrering noteres alle forandringer i besætningen, så som: læmninger, slagtninger, afgang ved salg, køb af dyr samt død. Dermed er det også muligt at få stamtavler på sine geder samt andre ny ge udskri er. Indberetningerne skal indsendes l din lokale RYK afdeling indenfor 7 dage. Det komple e regelsæt findes på under Får og Geder Avl og Registrering. Den frivillige gederegistrering findes også som et PC-program (Dyreregistrering) hvor man selv kan indbere e alle hændelser, udskrive stamtavler o.l. samt bes lle sundhedsdokumenter. Bes lling her l skal ske via Glade & Sjove Tillidsfulde & velplejede Nubiske geder Salg til levebrug M3-status, scrapiefri Stamtavle/CHR-reg. Kom og se! Besøg efter aftale Stubbevej 25, Østby Mark 4050 Skibby Tlf anita@similia.dk 21

22 Dyrskuer DGU har dommere på mange af landets dyrskuer, og dyrskuerne er en fantas sk mulighed for at se forskellige gederacer og tale med avlerne. Dyrskuedatoer kan findes på DGU s hjemmeside samt på På dyrskuerne mødes gedeavlerne og præsenterer deres dyr for hinanden og publikum. Der hersker en hel særlig stemning på et dyrskue og det er både lærerigt og hyggeligt. Hvis du har en lillebi e dyrskuelyst i maven, når du har fået dine M3 geder, skulle du virkelig kaste dig ud i det. Din ged skal kunne gå pænt i snor og klovene skal klippes 1 uge forinden. Mange avlere vasker geden i hundeshampoo (dog ikke mohairgeder), og pudser hornene i madolie om morgenen før dyrskuet. Man skal lmelde gederne i god d før skuet. Hvis du gerne vil vide noget mere om dyrskuer kan du al d henvende dig l DGU s hovedbestyrelse og få en snak. DAKA Selvdøde eller aflivede geder og kid, skal a entes af DAKA. Det er i Danmark forbudt, at begrave eller på anden måde bortskaffe døde landbrugsdyr. På DAKA s servicetelefon kan man døgnet rundt lmelde dyr l a entning. Telf: Hvis man slagter hjemme, skal slagteaffaldet hentes af DAKA. Det placeres i en egnet tønde og lmeldes på tlf

23 TRANSPORT AF GEDER Pr. 1. januar 2008 blev de nye skrappe EU-regler om transport af geder effektueret. Nedenfor bringes et uddrag af transportreglerne. Jeg kører under 50 km med egne dyr i eget køretøj Jeg kører km med egne dyr i eget køretøj Ingen krav om: autorisa on, kompetencegivende kursus, synsgodkendt transportmiddel eller transportdokument Krav om: transportdokument Ingen krav om: autorisa on, kompetencegivende kursus eller synsgodkendt transportmiddel Jeg kører under 50 km med andres dyr Krav om: synsgodkendt transportmiddel Ingen krav om: autorisa on, kompetencegivende kursus eller transportdokument Jeg kører km med andres dyr Jeg kører over 65 km, transpor d under 8 mer med egne dyr i eget køretøj Krav om: synsgodkendt transportmiddel, transportdokument Ingen krav om: autorisa on, kompetencegivende kursus Krav om: autorisation, kompetencegivende kursus og transportdokument Ingen krav om: synsgodkendt transportmiddel Yderligere oplysninger om transport af geder kan hentes Fødevarestyrelsens hjemmeside under dyrevelfærd og på DGU s hjemmeside Godkendt hjemmebygget trailer fra Kornerup Gedeavl Ifor Williams trailer 23