Skole og institutioner

Transkript

1 Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov, der udvidede børnenes skoletid. Nu skal de undervises i mindst 41 uger om året og have mindst 21 timer på skolebænken om ugen i byerne. På landet kan børnene nøjes med 18 timer om ugen 1903 Piger får adgang til alle offentlige gymnasier 1907 Piger får adgang til de tekniske skoler 1919 Offentlige tilskud til børnehaver % af en årgang kom i gymnasiet Tyskerne rykker ind på flere skoler i de større byer, og børnene klumpes sammen og skiftes til at komme i skole på de resterende 1942 Seksualundervisning indføres % af alle børn i Danmark går i landsbyskoler 1948 Der findes 300 børnehaver i hele Danmark heraf halvdelen i København 1950 Kun 7 % af de børn, der gik i gymnasiet, kom fra et arbejderhjem % af alle børn var i børnehave erne. Drenge og piger kommer i samme klasser 1958 Ny skolelov der fastslår, at børn på landet skal have lige så mange undervisningstimer som børn i byerne erne Lørdagsfri i skolerne og på mange arbejdspladser 1967 Lærerne må ikke længere slå eleverne 1972 Den lovpligtige undervisningstid udvides fra syv til ni år 1975 Ny skolelov afskaffer realklasserne. I stedet fortsætter klasserne udelte i 8. og 9. klasse. Klassens time en gang om ugen 1979 Alle kommuner skal oprette børnehaveklasser % af en ungdomsårgang vælger gymnasiet % af alle børn i børnehave % af en ungdomsårgang vælger gymnasiet. Af dem er de fleste piger. 60 % er piger og 40 % er drenge Barndommens Museum K V I N D E M U S E E T

2 Skole og institutioner Undervisningshæfte i tilknytning til udstilling om pigernes og drengenes historier Barndommens Museum ved KVINDEMUSEET Temahæfter i serien: Familie Børnearbejde Skole og institutioner Krop og klæder Leg og fritid Bøger og medier Liste over billeder: S. 1: Billedet er taget i Randers i 1965 og befinder sig på Kvindemuseet S. 2: Billedet fra 1931 er fra Lokalhistorisk Samling i Århus S. 3: Billedet fra 1931 er fra Lokalhistorisk Samling i Århus S. 4: Billederne fra 1915, 1920 og 1939 er fra Lokalhistorisk Samling i Århus Billedet fra 1924 er fra Katedralskolen i Århus og billedet fra 1935 er fra Kvindemuseet S. 5: Samtlige billeder er fra Lokalhistorisk Samling i Århus S. 6-7: Karakterbogen fra 1934 er fra Kvindemuseet De to fotografier er begge fra Lokalhistorisk Samling i Århus S. 8: Skoleskemaerne er fra Hvem, Hvad, Hvor 1974, s. 259 S. 9: Billedet fra børnehjemmet Reden befinder sig på Kvindemuseet Forfatter: Agnete Birger Madsen Grafiker: Nan Tøgern Udgivet at Kvindemuseets forlag KVINDEMUSEET 2006 Kvindemuseets Forlag har så vidt muligt respekteret ophavsretten til hæftets illustrationer. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at finde billedets ophavsmand. Hvis nogen gør berettigede krav gældende, vil de blive indfriet. KVINDEMUSEET I DANMARK Domkirkepladsen Århus C Tlf ISBN nr Skolemateriale til mellemste klassetrin Kildemateriale om barndommens historie findes på og mere skolemateriale på Skolematerialet supplerer udstillingen Pigernes og drengenes historier, som er støttet af Egmont Fonden, Oak Foundation, Ole Kirk s Fond, Farumgaard Fonden og Kulturarvsstyrelsen Der kan bestilles timer i udstillingen på barn@barndommensmuseum.dk eller på tlf Dette er Solvej Året er 1965, og Solvej har fået en ny, stor skoletaske. på hendes første skoledag Folkeskolen har forandret sig på mange måder, siden Solvej begyndte i 1. klasse. Og det hænger nok så meget sammen med, at de voksnes syn på børn har forandret sig. Det kan du finde flere eksempler på i dette hæfte om børn og børneinstitutioner de sidste cirka 100 år. Husker du den første skoledag? Og husker du tiden derefter? Hvad var du mest glad for, og var der noget, du var bange for? Det er en stor dag, en ny epoke skal til at begynde. Hun skal til at lære, og hun skal have en masse nye kammerater. Nogle af dem kender hun i forvejen fra vejen derhjemme, men der er mange andre, og også meget store børn, som hun aldrig har set før. Så hun er spændt, men også lidt bange for alt det nye. Hun synes, at skolegården er utroligt stor, og er glad for, at hendes mor kunne følge hende derhen. Solvej har god grund til at være spændt, for skoleårene er nogle af de vigtigste i et menneskes liv. Her skabes venskaber, der kommer til at betyde utroligt meget i årene fremover, her skal man være og fungere i mange år, her elsker eller frygter man de enkelte lærere, her påvirkes man, og her opdager man, hvad man har let ved, og hvad man har svært ved. 1

3 Piger for sig og drenge for sig 3 Her ser du en skoleklasse i Århus i Og på den modsatte side ser du en anden klasse på samme skole og på samme tid. 2 Hvorfor tror du, at Kaj havde mest lyst til at kravle i et musehul? Hvorfor var det så vigtigt at holde pigerne og drengene adskilte, tror du? Og hvordan kan det være, at børnene på landet ikke skulle så meget i skole som børnene i byerne? Prøv at sammenligne disse to klasser med din egen klasse. Du har sikkert med det samme lagt mærke til, at der udelukkende er piger i den ene klasse og drenge i den anden. Men er der også andre forskelle? Prøv for eksempel at sammenligne lokalets udseende, den måde børnene sidder på, hvor mange de er, osv.. Dengang var drenge og piger skarpt adskilte, når de var i skole. Enten var skolen en pige- eller en drengeskole, eller de skiftedes til at være der, eller skolen var delt på midten i en pigeafdeling og en drengeafdeling. Sådan var det i byerne. På landet var børnene delt på en anden måde, nemlig i de små børn og de store børn. De små gik i skole den ene dag, og de store den anden. Det betød, at børnene på landet ikke havde så mange timer i skolen som børnene i byerne. I 1958 blev der vedtaget en lov, der sagde, at alle børn på samme alder skulle have lige mange undervisningstimer, og samtidig blev flere og flere byskoler blandede skoler. Kaj fra 4. klasse fortæller, at han en dag i 1939 kom fra skoletandlægen og smuttede en genvej ind ad pigeindgangen. Uheldigvis løb han ind i en lærerinde, der spurgte ham, hvad han hed: -Jeg hedder Kaj, svarede jeg. -Det kan ikke være rigtigt, det må være Kaja. Det er kun piger, der kommer ind denne vej. Vi må se, om vi kan finde din klasse. Og så tog hun mig i hånden, og vi travede fra klasse til klasse, og hun spurgte dem, om de manglede en i klassen, der hed Kaja. Vi var også henne i drengeafdelingen, hvor hun spurgte i hver klasse indtil vi kom til min egen klasse Jeg kunne have kravlet i et musehul den dag.

4 Håndarbejde eller sløjd På disse billeder ser du piger og drenge i skole. Hvad laver de egentlig? Og hvilke fag var kun for piger, og hvilke kun for drenge? Hvorfor tror du, at man blev ved med at have rene pigefag og rene drengefag til 1970 erne? Kan du genkende noget af det, børnene laver, fra din egen skoledag? På billedet fra 1939 viser drengene, hvad de har lavet i sløjd, og på billedet fra 1954 udstilles pigernes værker fra håndarbejdstimerne Laver I også udstillinger af de ting, I laver i skolen, og hvad kan det være? Hvad laver I i gymnastiktimerne? Og hvorfor tror du, at drengen på billedet fra 1967 står helt alene ude på gangen?

5 Karakterbøger og klask 6 Her ser du en side i Grethes karakterbog. Dengang fik børn allerede fra 1. klasse karakterbøger, mindst hver 3. måned. Grethe klarede sig fint. Hun fik mg - mg+ (nogenlunde det samme som 9-10) i de fleste fag, og det betød, at hun var den syvende bedste i klassen. Derfor sad Grethe som nummer syv. De bedste elever sad forrest, og dem med de dårlige karakterer sad bagerst. Sådan var det også, når klasserne stillede på rækker nede i skolegården, eller når de skulle fotograferes. Efter hver karakterbog kunne børnene risikere at skulle skifte plads. Den almindelige undervisning var overhøring. Det vil sige, at læreren stillede spørgsmål i lektien, og når man blev hørt, stillede man sig ud på gulvet ved siden af ens plads. Der var mange prøver i diktat, regning eller historie, så læreren kunne finde ud af, hvor meget man kunne og skulle have i karakter. Ofte var der 36 børn i hver klasse. Når klokken ringede efter 50 minutters undervisning, skulle alle børn ud i skolegården. Disse drenge fra 1944 skal ud og holde frikvarter. Det varede i 10 minutter. Når klokken ringede ind efter frikvarteret, stillede man sig klassevis i række, to og to, ligesom disse drenge fra 1931, og når gårdvagten sagde Vær så god, startede de ældste klasser med at marchere ind. Ingen løb, ingen snakkede. Nøjagtig det samme skete omme på den anden side af bygningen, hvor pigerne også stod på rad og række. 7 Hvordan kan det dog gå til, at man kan få så mange børn til at stå så stille 6-7 gange dagligt? Det er meget enkelt. Børnene vidste, at de ville få en lussing, hvis de så meget som forsøgte at sprælle lidt. Og nogle af disse lærere kunne slå virkelig hårdt. Først i 1967 blev det forbudt at slå skolebørnene. Det var også på denne tid, at man stoppede med opstillingerne i skolegårdene. I det hele taget blev der efter den tid slækket meget på disciplinen, og gruppearbejde og klassens time blev en del af skolebørnenes hverdag. Hvilke metoder bruger dine lærere for at få ro i klassen? Er der nogen gange børn, der bliver bedt om at forlade klassen? Har I mange prøver i din klasse? Får I karakterer? Ved du, hvilke fag du er god i, og hvilke, du ikke er så god i? Hvad tror du, der blev af de elever, der altid sad bagerst i klassen førhen?

6 5. klasse I institution I dag har næsten alle børn gået i børnehave, men da disse børn blev fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet, var det meget usædvanligt, at børn blev passet i institution. Her ser du to skoleskemaer for Erik Hansen i 5. klasse. Det øverste er fra skoleåret 1937/38, og det nedenunder er fra skoleåret 1973/74. P-fag står for praktiske fag, og orientering er en blanding af biologi, historie og geografi. 9 8 Prøv at sammenligne undervisningsdage, timer og fag, og find de største ændringer fra 1937 til Ville skemaet have set anderledes ud, hvis det var en piges skema? Prøv nu at lægge dit eget skema, eller et fra 5. klasse på din skole ved siden af. Er der sket lige så store ændringer fra 1973 og til i dag, som fra 1937 til 1973? Og hvorfor ændrer skemaer sig? Det første skema er skrevet i hånden med skråskrift, det andet på skrivemaskine. Hvordan skriver du dit skema? Det var kun børn fra de allerfattigste hjem, de steder, hvor moderen blev nødt til at arbejde uden for hjemmet, fordi familien ellers ville sulte. Måske var der ikke en far, eller måske var han syg. I disse tilfælde kom børnene på asyl, eller de kom på børnehjem, hvorfra de senere blev bortadopteret. Der var heller ingen pasningsordning efter skoletid, og børnene gik kun i skole i syv år. Dengang boede de fleste børn på landet, og her kunne børnene nøjes med at gå i skole 18 timer om ugen. Børnehaveklassen var heller ikke opfundet, så alt i alt brugte børn dengang ikke ret meget tid i en børneinstitution. Hvorfor har kvinden på billedet mon uniform på? Har du gået i vuggestue, børnehave osv.? Og hvor mange timer om dagen bliver du passet i skole og institution i dag? Man siger, at børn er blevet institutionaliseret. Hvad betyder det, og er det godt eller skidt?

7 Blæksprutten 11 Se engang på denne tegning. Den er fra Blæksprutten i 1967, og det er sådan tegneren, Mogens Juhl, forestillede sig dagligdagen i de danske skoler, efter det var blevet forbudt lærerne at slå på børnene. Hvad sker der på billedet hvad laver børnene, og hvad laver de voksne? Ved du, hvad en eftersidning og disciplinkrise er og kan du klare 7-tabellen? Ligner dette din skolegård? Fik tegneren ret i sit fremtidssyn? 10