INDSATSPLAN 2019 INDSATSPLAN FOR JORDFORURENINGSOMRÅDET 2019 FORSLAG

Transkript

1 INDSATSPLAN FOR JORDFORURENINGSOMRÅDET 2019 FORSLAG 1

2 Hvert år sender Region Sjælland forslag til indsatsplan i offentlig høring inden endelig vedtagelse. I det følgende kan du læse mere om de indsatser, vi planlægger gennemført i Attraktiv region - Rent grundvand er grundlaget for det gode liv og virksomheder i vækst Rent vand og ren jord giver gode vilkår for vækst og levet liv. Det er også af stor værdi, at der kan bygges på attraktive lokaliteter, på trods af fortidens forurenende virksomheder. Regionerne er ansvarlige for indsatsen over for jordforurening. Indsatsen består blandt andet af at kortlægge, undersøge og rense forurenet jord for at sikre grundvand, miljø, natur og menneskers sundhed. opgaven og nytænkning af måden, vi løser den på. Ved at tage initiativ til strategiske partnerskaber om at levere de løsninger, der efterspørges, ønsker regionen at bane nye veje for at optimere effekten af arbejdet. Med fokus på nytteværdien for samfundet vil vi tage initiativ til debat om området og afsøge mulighederne for ekstern finansiering for udvikling af fremtidens løsninger. Opgaven er stor og har en tidshorisont på over 50 år, og der er derfor behov for en løbende prioritering og udvikling af opgaven. Der er også behov for samarbejde med andre aktører på området om både løsning af På den måde kan arbejdet og indsatsen udgøre et væsentligt element i den kommende regionale udviklingsstrategi. 2

3 Strategi for jordforureningsområdet I 2015 vedtog Regionsrådet den strategi for jordforureningsområdet, vi arbejder efter. grundvand, men som også fører en stor administrativ opgave med sig. I strategien er det fastlagt, at grundvandstruende forureninger prioriteres højt, ligesom der er fastlagt en fokusering af indsatsen over for forureninger, der truer ejendomme med følsom anvendelse. Den relativt nye opgave i forhold til jordforureninger, der truer overfladevand og natur er også indarbejdet. Fælles, fokuseret og fremtidssikret er tre vigtige pejlemærker for vores arbejde. I lyset af de forandringer vi står overfor i det kommende år, er disse pejlemærker særligt vigtige at holde fast i. Fælles - fordi vi opnår den bedste opgaveløsning, når vi arbejder tæt sammen med kommuner, vandselskaber, vandværker og andre samarbejdspartnere. Fokuseret - fordi vi til stadighed presses på ressourcer og får tildelt nye opgaver. Vi har hele tiden fokus på at skabe overblik, prioritere ressourcer og optimere arbejdsgange. Og Fremtidssikret fordi løsninger ikke bare skal være til gavn i dag og i morgen, men for kommende generationer, og fordi vores arbejde skal skabe læring, innovation og vækst. Andre ændringer er et øget fokus på pesticidfund i drikkevand og beskyttelse af grundvandsressourcen, samt den lovbundne opgave ifht. beskyttelse af overfladevand. Derfor er der behov for at justere strategien for vores arbejde. I 2019 indledes de politiske drøftelser af temaer og prioriteringer, som kan indgå i den fremtidige strategi. Strategien fra 2015 er bygget op om fem overordnede temaer. Denne indsatsplan for 2019 er bygget op om de samme temaer: Grundvand overblik og prioritering Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Gode livs- og vækstvilkår Beskyttelse af overfladevand og natur Innovation et middel til god opgaveløsning En af forandringerne er indførelsen af sorteringssystemet GrundRisk, som vil medføre en mere fokuseret tilgang til beskyttelsen af 3

4 Grundvand - overblik og prioritering Kortlægning af forureninger Med indsatsen for at beskytte grundvandet håndterer vi lokaliteter, der udgør en risiko for grundvandsforurening og som samtidig ligger inden for områder med værdifuldt grundvand (OSD og indvindingsopland). Indsatsen planlægges og gennemføres i samlede geografiske områder. Det gør indsatsen mere effektiv, fordi vi tager stilling til risikoen fra de væsentlige forureninger i området på én gang, i forhold til den konkrete vandforsyning nu og i fremtiden. Når den samlede indledende indsats (V1- og V2- kortlægning) er afsluttet, udarbejder vi en målrettet handlingsplan for området. Arbejdet i geografiske områder er basis for et givende samarbejde med andre aktører om fælles beskyttelse af grundvandet. Drikkevandsinteresser I Region Sjælland indvindes der årligt ca. 107 mio. m 3 grundvand, hvoraf ca. 34 mio. m 3 eksporteres til hovedstadsområdet. Ca. 88 % af drikkevandet i Region Sjælland indvindes i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Det er områder, der er udpeget til at kunne forsyne borgerne med drikkevand nu og i fremtiden. OSD-områder udgør ca. 35 % af Danmarks areal. I Region Sjælland udgør OSD ca. 52 % af arealet. Der indvindes også vand i indvindingsoplande udenfor OSD, disse arealer udgør ca. 9 % af arealet i Region Sjælland. 4

5 GrundRisk Nyt værktøj Miljøstyrelsen har udviklet et nyt værktøj til vurdering af grundvandsrisiko fra forurenede grunde, som regionerne skal tage i brug i Værktøjet, som hedder GrundRisk, gør det muligt at frasortere flere lokaliteter tidligt i regionens undersøgelsesforløb, fordi de vurderes til ikke at udgøre en reel risiko. Det betyder, at vi kan fokusere indsatsen yderligere mod de brancher og aktiviteter, som udgør den største risiko. GrundRisk vil bestå af to værktøjer: et screeningsværktøj og et risikovurderingsværktøj. De to værktøjer er beskrevet i boksene på denne og næste side. Det videre forløb Både screenings- og risikovurderings-værktøjet forventes klar inden udgangen af Før værktøjet må benyttes, skal Miljø og Fødevareministeriet udarbejde en bekendtgørelse, hvilket forventes at ske i første halvdel af Vi forventer, at ca sager skal screenes i Region Sjælland, og at mange af disse sager skal gennemgås manuelt. Dette kan medføre en betydelig administrativ byrde alt afhængig af, hvor lang tid regionerne har til at gennemgå sagerne, samt i hvor høj grad forvaltningslovens regler medfører høring af de berørte grundejere. Screening Regionen har i dag identificeret de V1- og V2-kortlagte ejendomme, hvor der kan være forurening, som kan true grundvandet. Alle disse sager skal genvurderes ved hjælp af screeningsværktøjet. Screeningen sker automatisk ud fra de oplysninger om brancher og stoffer, som findes i regionens database samt geologiske oplysninger fra GEUS s database over boringer i Danmark. Screeningen inddrager i højere grad, at tykke lerlag har en beskyttende virkning mod forurening af grundvandet samt det forhold, at flere typer af forurening nedbrydes med tiden. Dette har ikke været tilgangen i de hidtidige vejledninger fra staten, og screeningsværktøjet er derfor en hjælp til hurtigere at finde de forureninger, som udgør en væsentlig grundvandsrisiko. Der vil i mange tilfælde være behov for konkret vurdering af den enkelte sag, idet den automatiske screening ikke nødvendigvis inddrager alle tilgængelige oplysninger. Herudover kan særligt de geologiske oplysninger være behæftet med stor usikkerhed. Screeningsværktøjet er udelukkende møntet på regionernes indsats og ikke til vurdering af sager om påbud til forurenere. Sager, hvor regionen allerede har iværksat videregående undersøgelser eller afværge er heller ikke omfattet screeningsværktøjet. 5

6 Risikovurdering Risikovurderingsværktøjet skal benyttes til de forureninger, hvor der efter screening fortsat vurderes at være en risiko. På V1- kortlagt grunde skal der først gennemføres en indledende undersøgelse for at afklare forureningsniveauet. På V2- kortlagte grunde gennemføres beregningen med baggrund i det kendte forureningsniveau (den forudgående screening er baseret på et fiktivt men højt forureningsniveau). Risikovurderingsværktøjet erstatter Miljøstyrelsens JAGG model, og inddrager ligesom sceeningsværktøjet i højere grad hensyn til geologisk beskyttelse og nedbrydning af forurening. Risikovurderingsværktøjet skal benyttes af regionerne, men kan også benyttes af private. Det er dog uafklaret, om værktøjet må benyttes i påbudssager, hvor der som udgangspunkt er krav om fjernelse af al forurening. Tykke lerlag i undergrunden kan virke som naturlig beskyttelse overfor grundvandet. Pesticider Forurening af grundvandet med pesticider Forurening med pesticider fra punktkilder er en alvorlig trussel mod grundvandet i Region Sjælland. Forureningen skyldes blandt andet nedsivning fra punktkilder, som f.eks. tidligere vaskepladser på maskinstationer og gamle lossepladser. Fremgangsmåde for opsporing Indsatsen med at opspore pesticidpunktkilder er tosporet. Dels leder vi efter kilder på de lokaliteter, som erfaringen viser udgør de mest alvorlige forureninger: Maskinstationer, større landbrug og lignende. Og dels har vi opmærksomhed på de forureninger, der konstateres i vandværkernes drikkevands- 6

7 Indledende undersøgelse Opsporing af herreløs forurening, Havdrup boringer, og som vi ikke kender kilden til. Vi kalder dem herreløse forureninger. Indsats i 2019 I 2019 sætter vi særligt ind overfor disse herreløse pesticidforureninger. Her er har vi fokus på landbrug, gartnerier, planteskoler, lossepladser og engroshandler. Formålet er at fjerne risikoen fra punktkilden, sådan at drikkevandsboringen på sigt kan anvendes igen. Opsporing af punktkilder fortsætter i områder på det nordvestlige Lolland, Sejerø, Orø, Femø, Fejø og Askø. Vi vil desuden fortsætte indsatsen med afgrænsende undersøgelser/afværge/monitering overfor de pesticidpunktkilder, der allerede er fundet i Slimminge, på Bogø, Agersø, Omø og Stevns. Hurtig håndtering af risikoen Fund af pesticider i grundvandet kan skabe usikkerhed om drikkevandskvaliteten i lokalområdet. Når vi har opsporet en punktkilde med pesticider forsøger vi derfor hurtigst muligt at afgrænse forureningen og gennemføre eventuel oprensning. I samarbejde med HOFOR vil regionen i 2019 opspore den eller de punktkilder, som har forurenet grundvandet med pesticider i Havdrup. I området har HOFOR, hovedstadsområdets forsyningsselskab, en tilladelse til at indvinde 2,5 mio m 3 grundvand årligt. I HOFOR s boringer er der fundet høje koncentrationer af N,N-Dimethylsulfamid (DMS), som er et nedbrydningsprodukt af pesticidet tolylfluanid. Det skal undersøges om forureningen stammer fra gartnerier i området. Tolylfluanid blev forbudt i 2007, men er desværre fundet i vandforsyningsboringer flere steder i landet. Identifikation af stoffer og vidensdeling Når pesticiderne omsættes i jord og grundvand, dannes der nedbrydningsprodukter, som også udgør en risiko. Her kom særligt stoffet desphenyl-chloridazon i fokus i Dette blev fulgt af fund af andre nedbrydningsprodukter i 2018, hvilket førte til megen opmærksomhed i pressen. På den baggrund har regionerne i 2018 foretaget en systematisk gennemgang af alle tidligere anvendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter for at identificere hvilke stoffer, det er vigtigst at undersøge for. Det har resulteret i en liste på ca. 350 stoffer. Listen er et vigtigt bidrag til den arbejdsgruppe, som Miljøstyrelsen har nedsat for at forbedre overvågningen af grundvandet og sikre vidensdeling. 7

8 Arbejdet med kortlægning af grundvandsforureninger på vidensniveau 1 i 2019 Kortlægningen af mulig forurening (vidensniveau 1) i prioriteringsgruppe 1 og 2 er afsluttet. I 2019 arbejdes der videre i både prioriteringsgruppe 3 og 4. I disse to prioriteringsgrupper er halvdelen af kortlægningsområderne afsluttet (13 af 24 områder). I 2019 vil vi sætte hastigheden ned på løsningen af denne opgave, så vi ikke, som følge af indførelsen af GrundRisk, kommer til at sagsbehandle enkelte sager to gange samme år. Ud over indførelsen af GrundRisk, påvirker også eventuelle ændringer i OSD og indvindingsoplande opgavens omfang. På figuren er indtegnet de kortlægningsområde vi arbejder i. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper, der angiver den overordnede rækkefølge af vores indledende indsats. De lokaliteter, der vurderes og er vurderet, er dem, der udgør en mulig grundvandsrisiko. 8

9 Planen for kortlægning af grundvandsforureninger på vidensniveau 2 i 2019 I 2017 blev den indledende indsats færdiggjort i prioriteringsgruppe 1. I flere af områderne skal også de allerede V2-kortlagte lossepladser vurderes for, om de udgør en grundvandsrisiko. Dette arbejdes der videre med i Derudover fortsætter de indledende undersøgelser i prioriteringsgruppe 2, i første omgang i kortlægningsområdet Slagelse og Greve/Solhøj. På linje med V1-kortlægninen drejer denne opgørelse sig udelukkende om lokaliteter, der udgør en risiko for grundvandet. Lokaliteterne ligger i områder med værdifuldt grundvand og kan udgøre en risiko som følge af anvendelse af miljøfremmede stoffer, der kan transporteres til grundvandet. Det kan f.eks. være klorerede opløsningsmidler. I de tre områder, der er blevet først færdige (Slimminge/Almsgårde, Øerne og NV- Lolland), er der igangsat en indsats overfor pesticider, som beskrevet i handleplanerne for de pågældende områder. Handleplaner for Møn og Fakse er under udarbejdelse. På figuren er både den igangværende og afsluttede indsats indtegnet. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper, der angiver den overordnede rækkefølge af vores indledende kortlægnings- og undersøgelsesindsats. 9

10 Videregående undersøgelse Maskinstation, Bogø Den videregående indsats over for grundvand i 2019 I forbindelse med prioritering af den videregående grundvandsindsats, vurderer vi lokaliteter i afgrænsede geografier, for at sikre en sammenhæng i indsatsen over for grundvandet. Denne områdeprioriterede indsats fortsættes i 2019 i de kortlægningsområder, hvor der er udarbejdet grundvandshandleplaner. Det drejer sig om områderne Slimminge /Almsgårde, Køge Midt, NV-Lolland og Øerne. På Øerne (Agersø, Omø, Bogø) og på NV-Lolland (inkl. Femø, Fejø, Askø), arbejdes der også med opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder. Resultaterne af den områdevise V1- og V2- kortlægning. Resultaterne præsenteres i en handleplan med oversigtskort for de enkelte vandforsyningers oplande. Sammen med kortet præsenterer vi en vurdering af risikoen for grundvandet fra den enkelte punktkilde og en plan for regionens indsats i form af behovet for videregående undersøgelser og oprensninger blev der konstateret kraftig pesticidforurening ved en maskinstation, hvor der har været opbevaret pesticider, påfyldt og vasket sprøjteudstyr. Den videregående undersøgelse i 2019 skal afklarer, hvilken form for oprensningsindsats, der er mest effektiv for at hindre forureningen i at ramme vandværket på Bogø og påvirke drikkevandskvaliteten på Bogø. at udarbejde planer Solrød (Solrød-Skensved- Havdrup) og Værebro kortlægningsområder. Beslutning om håndtering af punktkilderne i området ønsker vi at tage i samarbejde med kommunen og vandforsyningen. Regionens indsats skal ses som et led i den samlede grundvandsbeskyttelse i området, så der sikres en bæredygtig vandforsyning på langt sigt. Flere kortlægningsområder, er ved at være klar til at der bliver lavet handleplaner. Her er den indledende indsats afsluttet og et samlet overblik over grundvandstruslerne kan sammenstilles. Der arbejdes i 2019 videre med planer for Møn og Faxe kortlægningsområder. I 2019 vil vi starte på I boksen herover beskrives kort en af de grundvandssager, vi udfører videregående undersøgelser på i Listen over de videregående undersøgelser og oprensninger i 2019, kan ses i bilag 2. 10

11 Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads De forureninger, der udgør den største risiko for boliganvendelsen og for anvendelsen til børneinstitution, skal håndteres først. Vores strategiske indsats er derfor fokuseret på fire problemstillinger: Akut risiko ved særligt farlige stoffer Kronisk effekt ved længerevarende eksponering, som ikke kan undgås ved enkle forholdsregler Eksplosionsfare i huse som følge af indtrængende metangas fra nedlagte lossepladser Lokaliteter, hvor børn kan udsættes for kontakt med jordforurening på daginstitutioner og offentlige legepladser Problemstillingerne er illustreret skematisk i den grønne boks på næste side. Akut risiko Ligesom tidligere år, planlægger vi ingen systematisk opsporing af denne type forureninger i Et eksempel på akut risiko er forurening med Arsen i jordoverfladen. Arsen kan f.eks. stamme fra tidligere tiders pesticidanvendelse eller fra træimprægnering. Kronisk effekt Jordforurening kan medføre problemer med indeklima i boliger. Særligt problematisk er forureninger med klorerede opløsningsmidler. Som udgangspunkt bliver indeklimasagerne først prioriteret, når vi får kendskab til dem som følge af grundvandsindsatsen. Offentlige legepladser og daginstitutioner Regionen har tidligere gennemført en indsats over for børneinstitutioner og offentlige legepladser. Der er pt. ingen kendte forureninger i disse kategorier. Hvis regionen får ny viden om forurening eller mulig forurening på børneinstitutioner eller offentlige legepladser, vil disse sager blive højt prioriteret. Værditabsordningen Nogle boligejere har mulighed for at få en undersøgelse og evt. også oprensning under den statsfinansierede ordning, der kaldes værditabsordningen (VTO). Denne ordning giver mulighed for, at grundejer kan få undersøgt sin grund hurtigere end under regionens prioritering. I 2019 forventes staten at afsætte midler til 3-4 undersøgelser, samt midler til 3-4 nye oprensninger i Derudover er en del undersøgelser og oprensning i gang på grunde under værditabsordningen, som skal færdiggøres i

12 Indsats overfor arealanvendelse er fokuseret på fire problemstillinger Akut risiko Kronisk risiko Kontakt Akut risiko ved kontakt med særligt farlige stoffer, som fx Arsen Ikke prioriteret Indeklim a Eksplosionsfare i huse som følge af indtrængende metangas fra nedlagte lossepladser Kronisk effekt ved længerevarende eksponering, som ikke kan undgås ved enkle forholdsregler Børn Lokaliteter, hvor børn kan udsættes for kontakt med jordforurening på daginstitutioner og offentlige legepladser Den videregående indsats over for arealanvendelse i 2019 De sager, der udgør en risiko for arealanvendelsen, bliver identificeret i den indledende indsats via den systematiske grundvandsindsats, via 1-årsundersøgelser på boligejendomme og via indledende undersøgelser på lokaliteter med mistanke om gasrisiko. Videregående undersøgelse Axeltorv i Nakskov Inden lokaliteter når til den videregående indsats undergår de en skarp prioritering. Det er de lokaliteter, der udgør den største risiko, der bliver prioriteret til videregående undersøgelser og oprensning. Nye sager bliver indplaceret i prioriteringslisten afhængig af den risiko, de udgør. På den måde bliver nye sager prioriteret blandt ældre sager. I 2019 vil vi fortsætte arbejdet med at gennemgå listen over lokaliteter med indeklimaproblemer med henblik på en yderligere afklaring af risikoen over for boligen. I boksen på denne og næste side er nævnt eksempler på sager, der er blevet prioriteret til videregående indsats overfor indeklima. Der har i perioden , ligget et renseri, der har anvendt klorerede opløsningsmidler i renseprocessen. Ved håndteringen af disse er de spredt til jorden under og omkring det tidligere renseri. Forureningen damper ind i flere ejendomme, omkring det tidligere renseri, og påvirker indeklimaet. Regionen skal sikre indeklimaet i boliger og det skal derfor undersøges, hvordan forureningen spredes til indeklimaet. I 2019 skal det testes, hvilken indsats, der skal etableres, for at sikre boligejendommene, mod fortsat påvirkning af indeklimaet. 12

13 Gas fra nedlagte lossepladser og andre Deponier I 2019 vil vi fortsat udføre undersøgelser på nedlagte deponier af organisk affald, hvor der med stor sandsynlighed er risiko for gasproduktion. Videregående undersøgelse Skellingsted losseplads ved Holbæk Undersøgelserne står ofte på over mange måneder, idet gasudsivningen fra deponierne kan variere over året med forskellige atmosfæriske forhold. Derfor er flere af de pladser vi undersøger fortsat fra sidste år. PåLolland drejer det sig om Vesterborg Saftstation. I Vordingborg kommune fortsætter vi med Mern Saftstation og Stege Sukkerfabrik. I Holbæk kommune fortsættes undersøgelserne på Skellingsted Losseplads. Endelig forventer vi i 2019 at igangsætte undersøgelser på yderligere 1-2 lossepladser med sandsynlighed for gasproduktion. Alle de nævnte lokaliteter er/vil blive prioriteret til undersøgelse, fordi der ligger boliger i nærheden af de tidligere deponier. Indtrængende gas i boliger kan udgøre en risiko. Lossepladsen var i starten af 1990'erne hjemsted for en eksplosionsulykke med udsivende lossepladsgas til en nærliggende bolig. Lossepladsen har en perioden været kommunal losseplads. Efter et juridisk udredningsforløb har regionen genoptaget sagen. Der er i 2018 påvist høje koncentrationer af metangas ved boliger i nærområdet til lossepladsen. Undersøgelserne fortsættes i 2019 med fokus på at afgrænse de gaspåvirkede arealer. Hvis selve produktionen af gas i lossepladsen er høj, undersøges mulighederne for, at den gas der skal fjernes fra boligejendommen, kan omdannes til grøn strøm. 13

14 Vedligeholdelse og optimering af oprensningsanlæg til sikring af grundvand og boliger Regionen driver og vedligeholder 58 anlæg, der sikrer og oprenser forureninger over for grundvand og indeklimaet i boliger. Disse anlæg er bygget gennem de sidste 25 år, og de kræver en løbende vurdering af deres tilstand. Denne vurdering gælder både anlæggenes fysiske tilstand, og en vurdering af om den aktuelle indsats er den helt rigtige i forhold til forureningens udbredelse. En del af vores samlede indsats er derfor også revurderinger af allerede eksisterende anlæg. Herunder ses placeringen af de nuværende oprensningsanlæg. 14

15 Gode livs- og vækstvilkår Det giver gode vilkår for vækst og levet liv, at regionens borgere trygt kan drikke vand af hanen og ikke lever med en risiko fra jordforurening. Det er også er af stor værdi, at der kan bygges på attraktive lokaliteter, på trods af fortidens forurenende virksomheder. Ved salg af boliger og i forbindelse med byggeri afstemmer vi med omverdenens forventninger så borgere, entreprenører og ejendomsmæglere ved, hvor lang tid der går, inden deres sag bliver behandlet. Det gør vi ved at opstille servicemål for sagsbehandling på en række af regionens opgaver indenfor jordforureningsområdet. Mange sager behandles hurtigere end servicemålet, og vi tilstræber altid at yde god service - også når sagerne haster. Opgave Aktindsigt Indledende kortlagte med bolig (vurdering af kortlægning i forbindelse med salg eller låneproblemer) Servicemål Færdigbehandlet indenfor 7 arbejdsdage. Ved store sager kvitteringssvar indenfor 7 arbejdsdage, og behandlet hurtigst muligt herefter. 4 mdr. fra henvendelse til varsel af afgørelse 1 års undersøgelser 1 år fra grundejers anmodning Nuancering af forureningsbeskrivelsen på V2 kortlagte arealer med bolig Hastekortlægning efter anmodning fra kommunerne Høringssvar til kommunernes udkast til tilladelse til ændret anvendelse på forurenede grunde eller muligt forurenede ejendomme ( 8) Vurdering af om fund af forurening ved byggeri og jordarbejde skal kortlægges ( 71) Vurdering af kommunale sager om påbud til forureneren ( 40/41) Vurdering af kommunale påbudssager om villa olietanke ( 48) Nye forureninger indberettet af kommunerne og sager om jordflytninger (bortset fra sager om fund ved byggeri og jordarbejde) Afregning af undersøgelse og oprensning efter værditabsordningen Dispensation til tilførsel af jord til råstofgrave ( 52) 2 mdr. fra grundejeres anmodning Opstart på sagsbehandling senest 2 uger efter at sagen er modtaget. 4 uger Svar på om regionen vil kortlægge eller ej. 80 % svares inden for én uge, 100 % indenfor 4 uger Svar på kommunens varsel om at afslutte sagen skal gives inden for den af kommunerne fastsatte frist. Svar på kommunens varsel om at afslutte sagen skal gives inden for den af kommunerne fastsatte frist. Opstart af sagsbehandling senest 12 måneder efter at sagen er modtaget. Afsluttes hvis muligt inden 18 måneder efter disponering af midler fra Finansstyrelsen. Afgørelse truffet senest 6 mdr. fra sagen er modtaget og fuldt oplyst 15

16 Beskyttelse af overfladevand og natur Regionen har i perioden gennemført en screening af kortlagte lokaliteter for at vurdere, om jordforureningerne kan udgøre en risiko for overfladevand og natur. Det er sket på baggrund af EU s vandrammedirektiv og habitatdirektiv. Screeningen har vist at ud af de samlede ca. 470 lokaliteter er der ca. 275 lokaliteter, som kan udgøre en risiko for overfladevand og natur. I 2019 skal der forhandles med staten om økonomien til opgaven med at undersøge og evt. rense op på disse lokaliteter. For at kvalificere regionens skøn over udgifter til brug for økonomiforhandlingerne vil regionen i 2019 gennemføre et mindre antal undersøgelser på lokaliteter, hvor forureningen kan udgøre en risiko for overfladevand og natur. Fra 2021 og fremefter skal regionen gennemføre oprensninger på de lokaliteter, der viser sig at udgøre en faktisk risiko Samarbejde med andre I 2019 vil regionen fortsætte med at styrke samarbejde med andre parter. Deling af data, vidensdeling om planlægning og samarbejde om f.eks. grundvandsmodeller giver udbytte for både regionen, kommuner, staten og vandforsyninger. Danske Regioner og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har i 2015 indgået en paraplyaftale om samarbejdet mellem parterne. Aftalen er bl.a. udmøntet i et konkret partnerskab med Roskilde Kommune, Region Hovedstaden, Høje Taastrup Kommune, Egedal Kommune, HOFOR, HKT vand A/S samt vandsamarbejdet Grundvandspuljen for Egedal Kommune. Konkret skal der i Nybølle grundvandsområdet, på tværs af myndigheder og forsyninger, samarbejdes omkring opstilling af en fælles grundvandsmodel, forsyningernes og kommunernes indvindingsstrategier samt regionernes afværgestrategier. Dette gøres bl.a. ved at gennemføre en synkroniseret pejleindsats og kemisk analyse af vandkvaliteten i områdets boringer. Resultaterne herfra indarbejdes i grundvandsmodeller og anvendes til målrettet indsats overfor relevante punktkilder. Gevinsten er således at hver part opnår større og mere fremtidssikret effekt af deres indsats i området. Regionen indgår i flere andre samarbejder om grundvandsbeskyttende indsats. Bl.a. deltager vi i en arbejdsgruppe under Vandpanelet og her har regionerne en vigtig rolle i samarbejdet med Miljøstyrelsen, GEUS og vandforsyninger om at udvikle nye pesticidanalysepakker. På den måde reducerer vi risikoen for at nye forureningsstoffer overses, i regionens undersøgelser, i forbrugernes drikkevand samt i de nationale overvågningsprogrammer. 16

17 Innovation, udvikling og testgrunde Der er brug for udvikling af nye metoder til undersøgelse af jordforurening og til udvikling af nye metoder til at fjerne forurening fra jord, grundvand og indeklima. Med de nuværende metoder og ressourcer anslår vi, at Regionens jordforureningsopgave vil tage over 50 år at håndtere. Dertil skal lægges, at ikketidligere-observerede miljøfremmede stoffer dukker op i vores analyser af grundvandet. I det fokuserede arbejde er vi nødt til hele tiden, at prioritere opgaver og ressourcer, så de værste forureninger håndteres først, så forsyningssikkerheden opretholdes, og så vi får mest miljø for pengene. Udviklingen af nye metoder og teknikker sker i høj grad med udgangspunkt i problemløsning i det daglige arbejde. Her bliver det klart for os, hvor vi kan udføre opgaven endnu bedre og hvor der er behov for helt nye teknikker. Region Sjælland udvikler nye løsninger i samarbejde med de øvrige regioner, offentlige og private samarbejdspartnere samt universiteter og vidensinstitutioner. Her er målet, at finde kosteffektive løsninger der samtidig kan kommercialiseres og sælges af de private samarbejdspartnere. Dette både til de indre og nære markeder, men også med eksport for øje. hvor vi i forvejen arbejder med en forureningsopgaven. Her kan aktører på området, udvikle og afprøve nye teknologier og metoder i sikre rammer. Det sker enten i offentlig private partnerskaber, private partnerskaber eller under andre former. Det udviklede, som f.eks. kan være en metode, en teknik eller et produkt, vil derefter kunne bidrage til en endnu bedre løsning af de opgaver regionerne har inden for jordforureningsområdet. Regionens testgrunde ligger i Lejre og i Køge kommune. På testgrunden i Lejre afprøves blandt andet metoder til rensning for pesticider i grundvand. Testgrunden i Køge anvendes til test af metoder, der skal sikre indeklimaet på lokaliteter, hvor miljøfremmede stoffer fra jordforurening damper ind i boliger. I 2019 vil vi have særligt fokus på metoder til undersøgelse og oprensning af pesticidforureninger. Vi vil også have fokus på alternative metoder til rensning af forurenet vand. I dag fører vi det forurenede vand gennem et filter af aktivt kul, men det er en dyr løsning, som ikke fanger alle stoffer, og som vi mener bør erstattes af mere fremtidssikrede løsninger. I arbejdet med at udvikle og teste nye teknikker har Regionen brug for egnede lokaliteter. Private grundejere, der bor på en forurenet grund, har klare krav til tid og risiko, som giver udviklingsarbejdet svære kår. Derfor har Region Sjælland etableret testgrunde på to lokaliteter, 17

18 Budget 2019 Herunder ses en overordnet fordeling af budgettet på hovedopgaver. En mere detaljeret beskrivelse af, hvilke opgaver der ligger inden for hovedopgaverne, ses i afsnittet oversigt over opgaver og aktiviteter. Driftsbudgettet for 2019 udgør 32,4 mio. kr. Hertil kommer 35,7 årsværk. Budget for 2019 Årsværk Økonomi mio. kr. a. Ledelse og Planlægning 3,8 1,3 b. IT og data 4,3 2,4 c. Borgerrettede opgaver 6,6 1,1 d. Vidensniveau 1 kortlægning 1,9 1,5 e. Indledende undersøgelser 6,8 9,7 f. Videregående undersøgelser* 2,1 4,8 g. Projektering og etablering af oprensning* 3,2 5,7 h. Drift og overvågning* 4,2 4,0 i. Tværgående opgaver og udviklingsprojekter** 2,8 1,9 Sum total 35,7 32,4 * Værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter finansieres af Staten og indgår derfor ikke under udgifter, men kun med årsværk. ** Til innovation og udvikling indenfor jordforurening og råstoffer er afsat et beløb på 1,5 mio. kr., hvoraf ca. 1,2 mio. kr. går til jordforureningsområdet. 18

19 Oversigt over opgaver og aktiviteter 2019 Ledelse og planlægning Ledelse Sekretariatsopgaver, juridisk sagsbehandling samt planlægning Bidrag til Videncenter for Miljø og Ressourcer IT og data Drift og vedligeholdelse af databaser og andre IT-systemer Fortsat implementering af jordforureningsdatabase JAR Indtastning af analysedata i GeoGisdatabasen Indberetning af forurenede grunde til DKjord Borgerrettede opgaver Forespørgsler fra ejendomsmæglere, servicetelefon m.v. Aktindsigt ca. 500 Høringer - kommunalt påbud i olieforureningssager ( 48), ca. 25 sager Høringer - kommunalt påbud ( 40 og 41) ca. 25 sager 71-sager, ca. 15 sager Høringer vedr. 8 - tilladelse til byggeri på forurenede ejendomme, ca. 90 høringssager Frivillige undersøgelser og afværge, ca. 180 sager Vedligeholdelse af internet Netværk med kommunerne og staten Skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen V1 kortlægning V1 kortlægning af ca. 20 boligejendomme Grundvandsprioriteret V1 kortlægning af ca. 25 sager Indledende undersøgelser V2 undersøgelser (1 års reglen) boligejendomme ca. 45 sager V2 undersøgelser grundvand ca. 80 sager (inkl pesticidsager på øerne og NV- Lolland) V2 undersøgelser grundvand og arealanvendelse ca. 25 sager Anmodning om nuancering ca. 15 sager Kortlægning af indberettede forureninger, ca. 120 sager Videregående undersøgelser Videregående undersøgelser opstart af 4-6 nye grundvandsundersøgelser og 4 undersøgelser videreført fra 2018 Videregående arealanvendelses - undersøgelser 3 sager videreført fra undersøgelser under værditabsordningen for boligejere Projektering og etablering af afværge Grundvand opstart af 2 oprensningsprojekter og videreførelse af 3 oprensningsprojekter fra 2018 Arealanvendelse opstart af 1 oprensningsprojekt og videreførelse af 1 oprensningsprojekt fra 2018 Afværgeprojekter under værditabsordningen for boligejere, 3-4 nye sager og videreførelse af 5-6 sager Drift og overvågning Drift af 58 anlæg, hvor oprensning er i gang Overvågning af forurening m.v. på ca. 15 sager Tværgående projekter, herunder udviklingsprojekter Testgrund ved Stengårdens losseplads Testgrund på Tujavej Risikovurdering af indeklimasager Skellingsted losseplads samarbejde mellem region, kommune og privat aktør om bedst mulige klimaløsning, mens regionen håndterer gasrisikoen for boliger i nærheden TUP Udvikling af undersøgelseskoncepter til måling af flygtige forureningsstoffer, som spredes i kloaksystemer TUP Udrede brug af detektorhund til jordforureningsundersøgelser TUP Forbedring af vidensgrundlag for anvendelse af passive metoder til indeklimasikring af boliger øget sikkerhed for god effekt af afværgemetoder TUP Best Practice - vejledning for etablering af og afpropning af boringer og sonderinger TUP Nedbrydning og risikovurdering TUP GrundRisk og pesticider TUP Desphenyl-chloridazon - punktkilde eller fladekilde 19

20 Bilag 1: Region Sjællands opgaver på jordforureningsområdet Telefoniske henvendelser fra borgere, ejendomsmæglere, advokater, m.fl. Borgere kan få råd og vejledning om forurenede grunde ved at ringe til regionen. Via et søgesystem på hjemmesiden har borgere, ejendomsmæglere mv. mulighed for selv at søge oplysninger om kortlægning på V1 og/eller V2 samt ejendomme, der ikke indgår i regionens jordforureningskortlægning. Ved muligt forurenede grunde, der endnu ikke er behandlet (V0), henvises til regionens servicetelefon/ mail via systemet. Indledende kortlægning (V0-kortlægning) Ejendomme, der indgår i den indledende kortlægning, kaldes ofte V0, selvom dette ikke er et officielt begreb. V0-sager er ejendomme, som endnu ikke er kortlagte, da oplysningerne i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at afgøre, om ejendommen skal kortlægges. Indsamlingen af oplysninger stammer fra de tidligere amter, der har fundet materialet i telefonbøger og ved gennemgang af arkiver. Grundejer er ikke i alle tilfælde informeret om dette materiale Begrundet mistanke om forurening (V1- kortlægning) Ejendomme kortlægges på vidensniveau 1 (V1) efter Jordforureningsloven, når der er konkret viden om aktiviteter, der kan have forurenet jord og grundvand. Der er dermed tale om en mistanke på dette vidensniveau. Der må højst forløbe 2 år, inden kortlægningsspørgsmålet er afgjort. De 2 år gælder fra regionen har tilstrækkelig viden til at påbegynde en vurdering af om en ejendom, der anvendes til bolig, skal kortlægges på vidensniveau 1 (V1). Påvist forurening (V2-kortlægning) Ejendomme kortlægges på vidensniveau 2 (V2) efter Jordforureningsloven, når der er konkret viden om jordforurening. Dette sker efter gennemførelse af en indledende forureningsundersøgelse, hvor potentielle kilder til forurening afklares. Der må på samme måde som for V1- kortlægningen, højst forløbe 2 år fra regionen har tilstrækkelig viden til at påbegynde en vurdering af om en ejendom, der anvendes til bolig, skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2), og indtil kortlægningsspørgsmålet er afgjort. For boligejere, der er V1 kortlagte, findes der en særlig ordning. Regionen skal, efter anmodning fra grundejere, igangsætte og betale for undersøgelse af, om potentielt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) skal V2-kortlægges, eller tages helt ud af kortlægningen. Undersøgelsen skal være gennemført indenfor et år og vi kalder det derfor 1-års-regel. For boligejere, der er V2 kortlagte, findes der også en særlig ordning. Boligejere kan efter anmodning få deres ejendom "nuanceret" i forhold til, hvilken betydning forureningen har for boliganvendelsen (F0, F1, F2). Dette sker typisk på V2-kortlagte ejendomme, der skal sælges. Værditabsordningen Boligejere kan under visse forudsætninger søge om at få deres ejendom undersøgt og oprenset efter værditabsordningen. Ordningen finansieres af staten via den årlige finanslov, men det er regionen, som står for gennemførelse af projekterne. Værditabsordningen er oprindeligt tænkt som en hjælp til boligejere til at "komme frem i køen" i forhold til ovennævnte offentlige indsats, men i dag er der mange års ventetid. Forsikringsordning for villaolietanke samt andre nyere forureninger Kommunerne kan udstede påbud om undersøgelse og oprensning ved forurening fra villaolietanke. En forsikringsordning dækker udgifterne hertil (dog ikke selvrisikoen). Kommunerne og staten kan endvidere udstede påbud til eksisterende virksomheder, hvis der konstateres forurening, som kan dateres efter 1. januar 1992 (undersøgelsespåbud) og 1. januar 2001 (oprensningspåbud). Regionen bistår kommunerne med at vurdere undersøgelses- og afværgeoplæg ved, at kommunerne sender påbuddet i høring i regionen. Når påbuddet er efterkommet, skal regionen tage stilling til, om der efterladt en restforurening, der skal kortlægges. Der konstateres løbende forureninger, som ikke kan oprenses ved udstedelse af påbud. Disse konstaterede forureninger skal Regionen ligeledes vurdere i forhold til, om de skal kortlægges efter lov om forurenet jord. 20

21 Tilladelse til bygge- og anlægsarbejde samt ændret anvendelse på forurenede grunde Ejendomme med forurening eller mulig forurening skal have tilladelse efter 8 i Lov om forurenet jord, inden byggeri eller gravearbejde kan igangsættes. Forud for tilladelsen er der ofte et forløb med undersøgelser og risikovurdering, inden det kan vurderes, om projektet er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Kompetencen til at udstede disse tilladelser ligger hos kommunerne, der dog skal indhente en udtalelse fra Regionen, inden tilladelsen kan gives. Det er vigtigt, at Regionen hurtigt kan give disse udtalelser for ikke at forsinke byggeriet unødigt. Regionen har 4 uger til dette. Regionen skal ved fund af forurening ved byggeri eller gravearbejde, jf. 71 i Lov om forurenet jord vurdere, om forurening skal kortlægges. Regionen har 4 uger til at vurdere, om forureningen skal kortlægges. Frivillige undersøgelser og oprydninger I jordforureningsloven er der ikke direkte nævnt noget om, hvordan frivillige undersøgelser og oprydninger skal behandles i modsætning til eksempelvis 8-sager. Oplysninger fremkommet ved frivillige undersøgelser og oprydninger skal dog behandles efter principperne for V2- kortlægning. Dvs. at regionen inden for 2 år skal vurdere, om nyfundne forureninger eller efterladte restforureninger giver anledning til kortlægning eller ej. Videregående undersøgelser, afværge, drift og overvågning (regionens indsats) Det er regionens opgave at prioritere, bekoste og gennemføre den nødvendige indsats på forurenede grunde indenfor de indsatsområder, som er nævnt i jordforureningsloven, under de offentlige indsatsområder. Indsatsområderne omfatter: Jordforureninger, som kan have skadelig virkning for grundvandet i et område med særlige drikkevandsinteresser eller i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg Jordforureninger, som kan have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads Jordforureninger, som kan have skadelig virkning for overfladevand og natur. Før man begynder at rense en forurenet grund, er det nødvendigt med et detaljeret kendskab til forureningen: Hvilken risiko udgør den? Hvor stort et område er forurenet? Hvordan spredes forureningen? Hvilke rensningsteknikker kan bruges? Hvad bliver prisen for en eventuel oprensning? Derfor laver man ofte grundige videregående undersøgelser som optakt til en oprensning. Oprensningerne kaldes også "afværgeprojekter", fordi de især har til formål at afværge en risiko for drikkevand og mennesker. Man oprenser derfor kun forureninger, som udgør en risiko, og kun til et niveau, hvor denne risiko er afværget. Dette betyder i praksis, at der ofte efterlades forurening efter endt oprensning. Hvor det er muligt, foretrækker man at grave den forurenede jord væk. I mange tilfælde ligger forureningen dog utilgængeligt, f.eks. under et hus eller dybt i jorden. I sådanne tilfælde etablerer man anlæg, som behandler forureningen på stedet, f.eks.: Dræning eller oppumpning af det forurenede grundvand Beluftning af jorden Stimuleret biologisk og kemisk nedbrydning Teknikker til at indkapsle eller afskærme forureningen, så den ikke breder sig. Oprensning med de nævnte anlæg tager ofte lang tid, og de skal derfor være i drift i mange år, ligesom forureningen skal overvåges i denne periode. 21

22 Bilag 2: Oversigt over videregående undersøgelser i 2019 Videregående undersøgelser forløber ofte over flere år. Oversigten nedenfor indeholder derfor både videreførte undersøgelser fra foregående år og forslag til nye videregående undersøgelser. Adresse Kommune Lok. nr. Forurening Grundvand Indeklima Kontakt Videreført Ny i 2019 Skellingsted losseplads Holbæk Gas x x Ejbyvej 37B Køge MTBE og benzin x x Kragemosevej 14, Nakskov Lolland Klorerede opl.midler x x x Vesterborg Saftstation Lolland Gas x x x Axeltorv Lolland Klorerede opl.midler x x Industrivænget Solrød Klorerede opl.midler x x Ålborgvej 21, Bogø Vordingborg Pesticider x x Bjælkerupvej 160 Stevns Klorerede opl.midler x x Algade 26 Vordingborg Klorerede opl.midler x x Mern Saftstation Vordingborg Gas x x x Øerne (forventet) Slagelse - Pesticider x x NV- Lolland (forventet) Lolland - Pesticider x x Stege Sukkerfabrik Vordingborg Gas x x Østkildevej 16 (Bogø) Vordingborg Pesticider x x Æblehaven Roskilde Gas x x 22

23 Bilag 2, fortsat: Oversigt over oprensninger i 2019 Oprensning af forurening forløber ofte over flere år. Oversigten indeholder derfor videreførte oprensninger fra foregående år og forslag til nye oprensninger. Adresse Kommune Lok. nr. Forurening Grundvand Indeklima Kontakt Videreført Ny i 2019 Trommeslagervej Stevns Pesticider x x Platanvej 19, Øster Toreby Guldborgsund Klorerede opl.midler x x Tujavej Køge Klorerede opl.midler x x Slimmingevej 63/67 Køge Pesticider x x Axeltorv Lolland Klorerede opl.midler x x Kragemosevej 14, Nakskov Lolland Klorerede opl.midler x x 23

24 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Region Sjælland Miljø og Ressourcer Alléen Sorø Tlf E-post Udgivelsesår 2019 ISBN Forsidefoto: Drikkevandsboring i landbrugslandskab