Indhold INDBERETNING 2018

Transkript

1 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2018

2 2

3 Indhold Forord... 4 Regionens opgave med jordforurening... 5 Vi beskytter grundvandet i Region Sjælland Den områdebaserede grundvandsindsats Øernes grundvand beskyttes Beskyttelse af vandmiljø i søer, vandløb og havet Store bygge- og udviklingsprojekter Samarbejde med kommunerne Servicemål Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Risiko fjernes Vi forbedrer os Ressourceanvendelsen i Budget for og opgaver i Bilag 1: Servicemål og målopfyldelse Bilag 2: Oversigt over projekter Bilag 3: Oversigt over videregående undersøgelser i Bilag 4: Oversigt over oprensninger i Bilag 5: Oversigt over driftsanlæg i Bilag 6: Oversigt over lokaliteter med overvågning i Bilag 7: Oversigt over aktive værditabssager i Bilag 8: Oversigt over værditabssager på venteliste i Bilag 9: Store sager

4 Forord Denne indberetning redegør for Region Sjællands indsats på jordforureningsområdet i Indberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata. Der sker også en elektronisk indberetning af oplysninger om jordforurening til Miljøstyrelsen. Grundvandsbeskyttelse I 2018 har historier om fund af pesticider fyldt meget i medierne. Der konstateres flere og flere forskellige pesticider i grundvandet. Regionerne arbejder overordnet set på at beskytte grundvandet mod forureninger, der stammer fra punktkilder. I Region Sjælland har vi imidlertid igangsat en særlig indsats overfor pesticidpunktkilder i de områder, hvor vi allerede har overblik over andre forureningskilder og hvor en forurenet indvinding vil være umulig eller svær at erstatte. Det gør vi samtidig med, at vi håndterer den videre indsats overfor punktkilder, der stammer fra anden industri og erhverv. Samarbejde Den nødvendige indsats løses bedst, når vi arbejder tæt sammen med andre aktører på området. Når vi samarbejder med bl.a. kommunerne, lokale vandforsyninger og vandforsyningsselskaber, kan vi langt bedre udnytte kompetencerne og ressourcerne til at prioritere og fokusere indsatsen, så vi håndterer det vigtigste grundvand og de største trusler først, for at sikre en bæredygtig fremtidig vandforsyning. Vi har også et tæt samarbejde med landbrugsorganisationerne om tilrettelæggelsen af og kommunikation til landbruget om opsporing af pesticidpunktkilder. På den måde skaber vi forståelse for de undersøgelser vi udfører, og landbruget italesætter behov, som vi kan tage hensyn til. Gode livsvilkår Rent vand og ren jord giver gode vilkår for vækst og levet liv. I regionen arbejder vi sammen med kommunerne om, at der blandt andet kan bygges boliger på attraktive lokaliteter, på trods af fortidens forurenende virksomheder. Nye tider I 2019 skal staten og Danske Regioner forhandle om økonomien til håndtering af forurening, der truer overfladevand og natur. I andet halvår af 2019 forventer vi at kunne anvende sorteringsværktøjet GrundRisk, som Miljøstyrelsen har udviklet. GrundRisk skal anvendes til at fokusere indsatsen overfor lokaliteter, der truer grundvandet. Forhandlingsresultatet, sorteringsværkstøjet og det øgede fokus på pesticider vil påvirke opgaveløsningen og medføre behov for at justere den politisk vedtagne strategi for området. Carsten Krabbe Direktør Regional Udvikling 4

5 Regionens opgave med jordforurening Jordforurening kan udgøre en risiko for sundhed, grundvand, natur og vandmiljø i søer, vandløb og havet. Det er regionernes opgave at forebygge og forhindre skadelige virkninger fra jordforurening. Regionerne opsporer, kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Arbejdsopgaven strækker sig over mange år og der kommer hvert år nye lokaliteter til, som det fremgår af figur 1 herunder. Derfor skal vores prioritering løbende justeres, således at vi arbejder med de lokaliteter, der udgør den største risiko. Grundvand I Region Sjælland arbejder vi efter den strategi, at beskyttelsen af grundvandet skal vægtes meget højt. Grundvand, der anvendes til drikkevand, er af stor samfundsmæssig betydning. Det skaber tryghed for borgerne, at der er en sikker vandforsyning og det forbedrer mulighederne for erhvervslivet. Samlet set bidrager det til at gøre Region Sjælland til et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Boliger Regionen hjælper også borgere, der bor på en forurenet grund. Der kan gå mange år før regionen kan tilbyde en oprensning på en boligejendom. I mellemtiden hjælper vi med rådgivning om, hvordan risiko kan undgås, og vi guider boligejerne til de ordninger, der er oprettet for at fremskynde en oprensning. Byudvikling Områder, der er forurenede af tidligere tiders industri, kan i mange tilfælde omdannes til nye attraktive byområder. Det ser vi f.eks. i flere af regionens havneområder. Vi skaber gode rammer for bygherrer og virksomheder med den rette rådgivning og et smidigt samarbejde om krav og tilladelser med kommunerne. ANTAL LOKALITETER I ALT I REGION SJÆLLAND Figur 1: Udviklingen i antallet af lokaliteter i Region Sjællands jordforureningsdatabase

6 Overfladevand I 2018 har Region Sjælland, sammen med de øvrige regioner, færdiggjort en opgørelse over hvor mange af de allerede kortlagte forurenede grunde, der kan true vandmiljøet i søer, vandløb og havet. Denne opgørelse skal udgøre en del af grundlaget for forhandlingerne med staten i 2019 om midler til undersøgelse og oprensning. Opgaven med at beskytte vandmiljøet er en ny opgave foranlediget af EU-lovgivning, men der er endnu ikke blevet tilført midler til løsningen af opgaven. To overordnede opgaver Regionens opgave med jordforurening kan overordnet inddeles i den offentlige indsats og de borgerrettede opgaver. Den offentlige indsats Den offentlige indsats finansieres af regionen og sker ved at opspore forurenede grunde og håndtere den risiko, der er forbundet med forureningen. Indsatsområderne, der er beskrevet i lovgivningen, er vigtige grundvandsområder, arealer med følsom anvendelse, natur og overfladevand. Alle jordforureninger, der aktuelt eller potentielt kan udgøre en risiko for grundvand eller sundhed kortlægges. Kortlægningen sikrer, at vi også i fremtiden kan give den rette rådgivning til borgere og kommuner og forhindre fremtidige problemer, eksempelvis ved nybyggeri. Så mange lokaliteter venter lige nu på vurdering af kortlægning: lokaliteter venter på at blive vurderet på vidensniveau lokaliteter venter på at blive vurderet på vidensniveau 2 De borgerrettede opgaver De borgerrettede opgaver er en række myndighedsopgaver, der retter sig mod borgerne, private bygherrer, ejendomsmæglere m.fl. En del forureninger bliver håndteret og finansieret af private ejere og virksomheder, der f.eks. vil sikre arealer mod jordforurening ved nybyggeri. Lokaliserede grunde Ejendomme, hvor oplysninger om tidligere erhverv giver mistanke om, at der kan være en kilde til jordforurening. V1 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor regionen har indhentet historiske oplysninger og vurderet, at der har været aktiviteter på ejendommen, der kan have forårsaget en forurening. V2 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor en undersøgelse har påvist, at der er en forurening på ejendommen. 6

7 Den offentlige indsats de fem trin Først indsamler regionen historiske oplysninger om aktiviteter, der kan have ført til forurening. Vurderer vi, at grunden kan være forurenet af aktiviteterne, kortlægger vi ejendommen på vidensniveau 1. Det vil sige, at vi har mistanke om, at grunden er forurenet. Mistanken kan afklares ved indledende undersøgelser. Hvis der er forurenet på ejendommen, kortlægger vi den på vidensniveau 2. Det vil sige, at vi har konstateret, at grunden er forurenet. Regionen vurderer om der er behov for yderligere undersøgelser. En videregående undersøgelse er større og mere detaljeret: Risikoen afklares og der træffes beslutning, om der skal renses op. Ved en oprensning fjerner vi den del af forureningen, der udgør en risiko. Der er ofte tale om komplekse og unikke problemstillinger og der skal etableres nogle gange opfindes - løsninger, der passer netop til den enkelte lokalitet. Regionen fjerner kun den del af forureningen, der udgør en risiko for grundvand og sundhed. Derfor bliver der ofte efterladt en restforurening. Ejendommen forbliver kortlagt, så der er styr på forureningen. En oprensning kan afsluttes med etablering af et anlæg, der forhindrer forureningen i at sprede sig til grundvand eller boliger. Andre grunde overvåger vi for at følge forureningens udvikling. De borgerrettede opgaver De borgerrettede opgaver er en række andre myndighedsopgaver, regionen løser. Her er der især fokus på samarbejde og service overfor borgere og virksomheder: Forespørgsler fra ejendomsmæglere, borgere og advokater i forbindelse med køb, salg og belåning af ejendomme. Aktindsigt på konkrete sager. Rådgivning og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening. Afgivning af høringssvar i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde, hvor kommunen skal udfærdige en tilladelse. Tæt dialog og samarbejde med kommunerne i regionen gør løsningen af denne opgave mere smidig for alle parter. Godkendelse af privatfinansierede forureningsundersøgelser og oprensninger i forbindelse med byggeri. Myndighedsbehandling af sager med forurening fra villaolietanke (forsikringsordningen for villaolietanke) og sager med påbud om undersøgelse og oprensning fra andre myndigheder. 7

8 Status for kortlægning af forurenede ejendomme Kortlægningen sikrer, at vi har det nødvendige overblik over forureningerne i regionen, og den sætter os i stand til at prioritere, så vi håndterer de mest kritiske forureninger først. Kortlægningen er en slags registrering, hvor en grund kan blive kortlagt på enten vidensniveau 1 (V1), når vi har begrundet mistanke om forurening eller på vidensniveau 2 (V2), når der er konstateret forurenet. Se boks side 6. I 2018 blev der kortlagt: 116 lokaliteter på vidensniveau 1 79 lokaliteter på vidensniveau lokaliteter er udtaget af kortlægning I alt er der vurderet 395 ejendomme i 2018 Ved udgangen af 2018 er der kortlagt ejendomme i Region Sjælland. En opgørelse for 2018 og tidligere år findes i tabel 1. Der ligger stadig en stor kortlægningsopgave foran os. Via vores prioriteringssystem kan vi trække informationer om hvor mange lokaliteter, der venter på vurdering af kortlægning. Der kommer også løbende nye lokaliteter til. Tallene i boksen og tabellerne 1 og 2 kan ikke sammenlignes direkte, da der løbende arbejdes i databasen og da vi er begyndt at registrere data på en ny måde. Med udgangen af 2018 er der registreret næsten ejendomme i vores database. Ejendommene er fordelt på lokaliteter, hvor vi stadig mangler at gennemføre en indsats, og på lokaliteter, hvor regionens indsats er afsluttet. I tabel 2 ses status for de registrerede ejendomme pr. december Tabel 1: Oversigt over udviklingen i antallet af kortlagte lokaliteter Antal / Årstal Vidensniveau 1 (V1) kortlagte, i alt Vidensniveau 2 (V2) kortlagte, i alt Ejendomme som både er Vidensniveau 1 og 2 kortlagte, i alt I alt

9 Tabel 2: Oversigt over antallet af sager og den procentvise fordeling pr. december Status Antal Procent fordeling Lokaliseret ud fra historiske oplysninger, men endnu ikke vurderet Kortlagt på begrundet mistanke (V1 kortlagt, inkl. V1/V2 kortlagt) Kortlagt som følge af forurening (V2 kortlagt) Udgået efter oprensning Udgået på historisk grundlag Udgået efter fysisk undersøgelse I alt Region Sjælland beskytter grundvandet, så der også er rent drikkevand til fremtidens generationer. Foto: Colourbox 9

10 Vi beskytter grundvandet i Region Sjælland I Region Sjælland er beskyttelsen af drikkevandet højt prioriteret. Vi har en målsætning om, at 80% af vores midler til den offentlige indsats skal gå til beskyttelse af grundvand der anvendes til drikkevand. Hvad siger danskerne? Ifølge Analyse Danmark 2017 mener 95% af danskerne, at rent drikkevand er meget vigtigt, mens 4% mener, at det er vigtigt. Også fra politisk side er det højt prioriteret, at det danske grundvand skal være rent, således at der kun skal en simpel vandbehandling til, før det kan anvendes til drikkevand. Områder med vigtigt grundvand Staten har kortlagt områder med særligt værdifuldt grundvand. Det kaldes områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Vandforsyningerne og kommunerne kortlægger indvindingsområder udenfor OSD. Tilsammen er det de områder, vi kalder områder med vigtigt grundvand. I disse områder skal regionerne beskytte grundvandet mod jordforurening. Pesticider og andre stoffer En særlig trussel mod grundvandet er risikoen fra pesticider. Siden 2013 er antallet af fund af pesticidrester i prøver fra afgangsvandet fra danske vandværker steget fra 463 fund til 802 fund i Der er tale om en fortsat voksende problematik. Med det mener vi ikke, at der bliver forurenet mere, men at vi er blevet bedre til at finde de stoffer, der udgør et problem: Analysepakkerne er blevet udvidet og når vi analyserer for flere stoffer, finder vi også flere. Når problematikken vokser, kan det også ses på vores indsats. I figur 2 er angivet fordelingen mellem udgifter til indsats overfor pesticider og indsatsen overfor øvrige stoffer. Kort over områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I Region Sjælland udgør OSD ca. 52% af arealet. For vi finder nemlig også andre stoffer end pesticider i grundvandet. Her har vi særligt fokus på klorerede opløsningsmidler, der har nogle kemiske egenskaber, der både gør dem meget giftige for mennesker og gør, at de meget nemt spredes til grundvandet. 10

11 Regionens indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider I 2018 har Region Sjælland arbejdet med to store projekter, hvor vi undersøger for pesticider på Øerne og på NV-Lolland. Vi interviewer lokale gårdejere og undersøger der, hvor vi har konkret mistanke om pesticidpunktkilder. Samtidig opsporer vi kilder til pesticidforureninger, der allerede er at finde i indvindingsboringer. De to projekter giver os erfaringer med hvordan vi bedst undersøger for pesticider og hvordan vi bedst indgår i dialog med lokale parter. Fund af pesticider i grundvandet kan skabe usikkerhed om drikkevandskvaliteten i et lokalområde. Når vi har opsporet en punktkilde med pesticider forsøger vi derfor hurtigst muligt at afgrænse forureningen og gennemføre en eventuel oprensning. Vi har også arbejdet med og igangsat en række udviklingsprojekter, der understøtter vores arbejde og udvikler vores viden om pesticider. Se bilag 2. I 2018 blev en afværgepumpning etableret for at beskytte drikkevandsindvindinger i Slimminge mod pesticidforurening. Se side Figur 2: Udviklingen af fordelingen mellem udgifter til pesticidindsats og indsats overfor øvrige stoffer der kan true grundvandet (i perioden ). Udviklingen er angivet for hhv. indledende undersøgelser, videregående undersøgelser og afværge overfor grundvand. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Eksterne udgifter til indledende grundvandsundersøgelser (%-vis fordeling) Øvrige stoffer Eksterne udgifter til videregående grundvandsundersøgelser (%-vis fordeling) Øvrige stoffer Pesticider Eksterne udgifter til etablering af grundvandsafværge (%-vis fordeling) Øvrige stoffer Pesticider Pesticider 11

12 Identifikation af stoffer og vidensdeling Når pesticiderne omsættes i jord og grundvand, dannes der nedbrydnings-produkter, som også udgør en risiko. Her kom særligt stoffet desphenyl-chloridazon i fokus i Dette blev fulgt af fund af andre nedbrydningsprodukter i 2018, hvilket førte til megen opmærksomhed i pressen. På den baggrund har regionerne i 2018 foretaget en systematisk gennemgang af alle tidligere anvendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter for at identificere hvilke stoffer, det er vigtigst at undersøge for. Det har resulteret i en liste på ca. 350 stoffer. Listen er et vigtigt bidrag til den arbejdsgruppe under Vandpanelet, som Miljøstyrelsen har nedsat for at forbedre overvågningen af grundvandet og sikre vidensdeling. Foto fra analysegruppens arbejde med at identificere hvilke pesticider det er vigtigst at analysere for. 12

13 Den områdebaserede grundvandsindsats Kortlægning af mulig forurening, der kan true grundvandet (V1) For at skabe overblik over jordforureninger, der kan udgøre en trussel mod grundvandet, arbejdes der løbende med kortlægning af muligt forurenede grunde. Det er grunde, som vi har mistanke om kan udgøre en risiko overfor grundvandet, og som vi gerne vil undersøge nærmere. Vurderingen baseres på historisk materiale om aktiviteter, der har fundet sted på ejendommen. I øjeblikket omfatter grundvandsindsatsen 162 lokaliteter, der skal vurderes i forhold til om de skal kortlægges på V1. Det er de lokaliteter, der udgør den største trussel mod grundvandet og som samtidig ligger inden for områder med værdifuldt grundvand I 2018 har vi vurderet 70 ejendomme i forhold til, om de skulle kortlægges på vidensniveau 1 af hensyn til grundvandsindsatsen. Af disse er 46% kortlagt med begrundet mistanke om forurening og resten er udgået af kortlægningen, dvs. at de er vurderet til ikke at have risiko for grundvandet. Indsatsen sker områdevist for at sikre, at der opnås mest muligt godt grundvand for pengene. På kortet er indtegnet de kortlægningsområder vi arbejder i. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper, der angiver den overordnede rækkefølge for vores indledende indsats. De lokaliteter, der vurderes og er vurderet, er dem, der udgør en mulig grundvandsrisiko. Denne opgørelse er baseret på de kilder vi allerede har i vores system. Det er de mere traditionelle forureningskilder, der stammer fra diverse industri og virksomheder. Kilder til pesticidforurening er ikke medtaget her. 13

14 Indledende undersøgelser af forureninger, der kan true grundvandet (V2) Der er 612 lokaliteter, der afventer indledende grundvandsundersøgelser. Det er de lokaliteter, der udgør den største risiko og som samtidig ligger inden for områder med værdifuldt grundvand. De indledende undersøgelser skal afgøre, om lokaliteterne er forurenede, og om de kan udgøre en trussel overfor grundvandet. Ud over de 612 lokaliteter skal også pesticider og lossepladser vurderes i forhold til, om de udgør en trussel for grundvandet. En stor del af vores indledende undersøgelser i 2018 har været undersøgelser for pesticider. Lokaliteterne er prioriteret i forhold til den risiko, de udgør for grundvandet. Der kommer løbende flere til som følge af V1- kortlægningen. I 2018 har vi afsluttet 37 indledende undersøgelser på lokaliteter, der er udvalgt, fordi de kan udgøre en trussel mod grundvandet. Heraf er de 34 lokaliteter også undersøgt for risiko overfor arealanvendelsen. To af de afsluttede lokaliteter er tilføjet ventelisten for videregående undersøgelser. Resten er enten kortlagt uden offentlig indsats, afventer endelig afgørelse eller er udgået af kortlægningen. Antallet af indledende grundvandsundersøgelser, der er arbejdet på i alt er 183. På kortet er både den igangværende og afsluttede indsats indtegnet. Figuren viser også de 4 prioriterings-grupper, der angiver den overordnede rækkefølge af vores indledende kortlægnings- og undersøgelsesindsats. Denne opgørelse er baseret på de kilder vi allerede har i vores system. Det er de mere traditionelle forureningskilder, der stammer fra diverse industri og virksomheder. Kilder til pesticidforurening er ikke medtaget her. 14

15 Områdeprioriteret indsats Når der er skabt overblik over den risiko, jordforurening udgør overfor grundvandsressourcen i et afgrænset område, så sammenfatter vi indsatsen i en handleplan for området. Her fremgår det hvilken trussel de enkelte lokaliteter udgør, hvordan de bør prioriteres, og et bud på hvor lang tid indsatsen vil strække sig over. Et afgrænset område kan her være et kortlægningsområde, en del af et kortlægningsområde, et indvindingsopland, eller tilsvarende. Tanken med at skabe overblik i et område er, at den videregående indsats ofte med fordel kan koordineres, så der opnås mere værdi for indsatsen. Der bliver årligt opstillet mål for den videregående indsats i takt med, at der opnås overblik over forureningssituationen i de enkelte områder. Indsatsen beskrives i handleplaner for de konkrete områder. Der er indtil videre udarbejdet handleplaner for områderne: Slimminge og Almsgård NV-Lolland Øerne Køge Midt Og der arbejdes på handleplaner for områderne: Møn Fakse Videregående undersøgelser og oprensning til beskyttelse af grundvandet For at klarlægge omfanget af en konstateret forurening og den trussel, den udgør for grundvandet, gennemfører vi en videregående undersøgelse. Den videregående undersøgelse danner herefter grundlaget for en beslutning om en eventuel videre offentlig indsats. Hvis der er tale om en alvorlig forurening, vil sagen blive prioriteret til videre offentlig indsats hurtigst muligt. Hvis det er besluttet, at forureningen skal oprenses, er der flere måder, oprensningen kan foretages på. Hvilken løsning, der vælges i det enkelte tilfælde, beror på en vurdering af den enkelte sag. I 2018 er der arbejdet på 13 videregående undersøgelser af hensyn til beskyttelse af grundvandet. 10 af disse er alene gennemført af hensyn til grundvandsindsatsen, mens 3 har udgjort en indsats overfor både grundvand og arealanvendelse. Se bilag 3. Der er ved udgangen af 2018 omkring 789 grundvandslokaliteter, der afventer en videregående undersøgelse og 10 der afventer oprensning. Der kommer hele tiden nye lokaliteter til oprensning. De bliver prioriteret, så den største trussel bliver håndteret først. Når oprensning er i gang, figurerer lokaliteten ikke længere på ventelisten. 15

16 Der er arbejdet med oprensning på 3 lokaliteter af hensyn til grundvandet. Se bilag 4. Driftsanlæg og overvågning af hensyn til grundvandet Som en del af oprensningen af grundvandsforureninger etablerer vi ofte driftsanlæg, som forhindrer forureningen i at spredes. Kortet på næste side viser de steder i regionen, hvor der er etableret anlæg til sikring af grundvandsressourcen. Se bilag 5. Revurdering af anlæg En del af vores driftsanlæg er lavet for år tilbage. Ved vedligeholdelse af de enkelte anlæg kigger vi løbende på, om der siden anlægget er bygget, er kommet ny teknik, der kan forbedre driften af anlægget. Vi ser også på om der er kommet ny viden om forureningsforhold for den enkelte sag. Foto af anlægget på Platanvej i Guldborgsund kommune. I bygningen kan ses de kulfiltre, der renser grundvandet fra to afværgeboringer. Det nybyggede anlæg erstatter den midlertidige løsning fra Anlægget er etableret for at beskytte drikkevandsindvinding. 16

17 Placering af driftsanlæg i Region Sjælland etableret for at beskytte grundvand mod jordforurening. Se den samlede liste over driftsanlæg i bilag 5. Overvågning af forurening Den videregående offentlige indsats kan også være overvågning af en kendt forurening. Det gøres ved løbende at udtage prøver af grundvandet i nærheden, og derved følge om forureningen spredes. På den måde kan vi følge, hvordan udbredelsen af forureningen udvikler sig. Overvågning af en forurening vælger vi, hvis vi vurderer, at forureningen udgør en lille risiko for grundvandet. Overvågning kan enten etableres for at se, om oprensning overhovedet er nødvendig eller for at følge en eventuel restforurening efter endt oprensning. I det sidste tilfælde vil vi i en årrække overvåge lokaliteten for at sikre, at oprensningen har haft den nødvendige effekt. Ud af overvågning på 25 lokaliteter, overvåges de 20 lokaliteter af hensyn til grundvandet. Se bilag 6. 17

18 Øernes grundvand beskyttes Vigtigt at beskytte grundvand på øerne I Region Sjælland ligger 17 beboede småøer. Indvindingen af drikkevand på øerne er sårbar. Det kan være svært at finde nyt godt grundvand på øen, hvis en boring bliver forurenet. Grundvandsmagasinerne er begrænsede og omkranset af saltvand. Selv på de større øer som Møn, Falster og Lolland kan det være svært at erstatte indvindinger. På otte af de 17 småøer forsynes beboerne af en lokal selvstændig almen vandforsyning. Regionen har afsluttet den indledende indsats for allerede kendte lokaliteter på de otte øer og har lavet handleplaner for den videregående indsats, samt for håndtering af risikoen for pesticidforureninger. Status for Agersø og Omø Indsatsen er afsluttet på Agersø og Omø. Der er et problem med pesticider i forsyningerne på de to øer. Regionen afventer de sidste resultater, men meget tyder på, at forureningerne stammer fra fladekilder. Status for Bogø Der er udført 20 undersøgelser af jord og grundvand og konstateret to større forureninger, der vurderes at stamme fra punktkilder. Det er regionens opgave at fjerne risikoen fra punktkilder, der truer grundvandet. Den videregående indsats er i gang i form af planlægning af tekniske løsninger på stedet. Status for Femø, Fejø og Askø Indsatsen for at beskyttet grundvandet på Femø, Fejø og Askø er planlagt igangsat i Indsatsen er i første omgang fokuseret på indhentning af historiske oplysninger om pesticidanvendelse på øerne og i næste skridt, om undersøgelse af eventuelle punktkilder. Status for Sejerø og Orø Indsatsen forventes igangsat i Til stede på lokaliteterne I arbejdet med jordforurening er vi nødt til at være til stede på øerne. Det er vi, når vi skal interviewe om tidligere tiders aktiviteter, når vi skal informere om vores arbejde og når vi skal udføre undersøgelser. Nærheden har vist sig at være vigtig for at opnå den bedste løsning af opgaven. Pesticider findes også på øerne Regionens pesticidindsats er målrettet i de områder, hvor der findes grundvand der anvendes til drikkevand eller hvor der i fremtiden skal være mulighed for at indvinde vand. Indsatsen fokuserer på brancher der erfaringsmæssigt kan give anledning til forurening, som f.eks. maskinstationer og på de forureninger, der allerede er konstateret i grundvandsprøver fra vandforsyningsboringer. Dette gælder også for de otte øer med lokal almen vandforsyning. Indtil videre har vi færdiggjort indsatsen på Agersø og Omø, er i gang på Bogø. Øerne Fejø, Femø og Askø er en del af projektet, der omhandler NV- Lolland og igangsættes i takt med fremdriften i dette projekt. 18

19 Det er det man taler om Der er kommet et øget fokus på grundvandsbeskyttelse fortæller Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer. Sammenslutningen af Danske Småøer samler øer med under beboere, som ikke er landfaste og ikke udgør en selvstændig kommune. Øernes vandforsyning er sårbar, da de er omgivet af saltvand og alternativer er umulige eller økonomisk uoverstigelige. Dorthe Winther fortsætter Drikkevandskvaliteten er meget vigtig for øernes beboere, for sommerhusgæster og for bosætning. Det er det man taler om. Sejerø Orø Agersø og Omø Femø, Fejø og Askø Bogø Kort over Region Sjællands prioriterede grundvandsområder. I ringene er markeret de øer, der har lokal selvstændig almen vandforsyning 19

20 Beskyttelse af vandmiljø i søer, vandløb og havet Blandt de 235 lokaliteter er der 124, der alene udgør en risiko for overfladevand. Dette fremgår også af figur 3. Disse lokaliteter havde vi ikke tidligere indsats overfor. De V1-kortlagte udgør 132 lokaliteter. På V1- kortlagte lokaliteter er der ikke foretaget fysiske undersøgelser endnu. I 2014 fik regionerne en ny opgave. Som følge af EU s vandrammedirektiv og habitatdirektiv blev vores indsatsområde udvidet fra at omfatte grundvand, menneskers sundhed og miljø, til nu også at omfatte overfladevand og naturområder. Overfladevand er vandet i søer, vandløb, fjorde og kyster. Derfor stod regionerne overfor en stor opgave med at etablere viden om, hvilke af de kortlagte arealer, der udgør en risiko overfor overfladevand og natur. Miljøstyrelsen udviklede undervejs et screeningsværkstøj til formålet. I 2018 afsluttede regionen screeningen af de kortlagte arealer. Screening af godt kortlagte lokaliteter resulterede i, at 534 potentielt udgør en risiko for overfladevand. Herefter har regionen manuelt gennemgået den 534 sager lange liste. Selvom det har været en tidskrævende proces, viste det sig, at være en vigtig sagsgennemgang, da det medførte, at 299 af lokaliteterne kunne fjernes fra listen. Dermed er listen over antallet lokaliteter, der udgør en risiko for overfladevand, reduceret til 235 lokaliteter. Disse lokaliteter skal undersøges for om de reelt udgør en risiko for overfladevand. Status for de lokaliteter, der udgør en risiko overfor overfladevand De 235 lokaliteter fordeler sig på forskellig kortlægningsstatus, som vist i figur 3. Forureninger kan ofte udgøre en risiko for flere indsatsområder på samme tid. Figur 3: Kortlægningsstatus for de 235 lokaliteter, der udgør en risiko for overfladevand De V2 kortlagte udgør 130 lokaliteter. På V2- kortlagte lokaliteter er der som oftest udført undersøgelser. En undtagelse er lossepladserne. Mange lossepladser blev i 1980 erne registreret efter affaldsdepotloven. De blev med jordforureningslovens indførelse i 2000 administrativt overført, så de nu er kortlagt på V2. Det gjorde man fordi lossepladser pr. definition er en forurenet lokalitet. Med andre ord: Vi ved, der er forurenet, selvom vi ikke har undersøgt dem. Lokaliteter kan også være kortlagt på både V1 og V2 på samme tid. Det betyder, at delarealer er mistænkt forurenet, mens andre delarealer er undersøgt. V1/V2-kortlagte med risiko overfor overfladevand udgør i alt 97 lokaliteter. Af V2 og V1/V2 risikolokaliteterne er 67 karakteriseret som lossepladser, og dermed uden forudgående undersøgelser. Derudover er der 4 store jordforureninger med i antallet af V2 lokaliteter. En stor jordforurening defineres ved, at den koster mellem 10 til 50 millioner at undersøge og rense op. 20

21 Hvilke forureninger truer overfladevand? Når vi analyserer hvilke brancher og aktiviteter, der udgør en risiko overfor overfladevand, er lossepladserne særligt repræsenterede. Dette fremgår af figur 4. Også brancher som anvender klorerede opløsningsmidler er repræsenteret. Det er typisk maskinindustri, overfladebehandling af metal og renserier. Også lystbådehavne og fiskeriaktiviteter, hvor der bl.a. er anvendt TBT og/eller tjære, oliestoffer og phenoler, er blandt lokaliteterne. Det giver god mening, at lossepladserne er rigt repræsenterede. De er typisk blevet placeret på marginaljorde, som f.eks. i nærheden af overfladevand. Samtidig ved vi, at der fra lossepladser kan sive en cocktail af mange forskellige miljøfremmede stoffer og derfor udgør de en særlig risiko. Og det koster I 2019 står regionerne overfor forhandlinger med staten om økonomi til at undersøge de lokaliteter, der ifølge denne første vurdering udgør en risiko for overfladevand og til at rense op, der hvor det er nødvendigt. Denne opgave har regionerne vurderet til på landsplan vil komme til at koste 314 mio. kr. til undersøgelser og 881 mio. kr. til oprensning. I disse beløb er de 9 megaforureninger, som vi kalder generationsforureninger, ikke medtaget. Se box side 32. Det stopper ikke her I fremtiden vil der fortsat komme nye lokaliteter til i forbindelse med kortlægning, undersøgelser og oprensninger mv., som vil kunne udgøre en risiko for overfladevand. Havnebassin, Køge Havn. Foto: Colourbox Antal af lokaliteter fordelt på top 10 brancher Figur 4: Antal lokaliteter der udgør en risiko for overfladevand fordelt på top 10 brancher 21

22 Store bygge- og udviklingsprojekter Regionens opgave I regionen er der flere store bygge- og udviklingsprojekter på arealer med forurenet jord. Gammel industri og havnearealer ligger typisk der, hvor det vil være attraktivt at bygge, enten meget centralt i byen, eller med kort afstand til rekreative arealer og udsigt over vandet. I Region Sjælland hjælper vi i samarbejde med kommunerne udviklingsprojekterne på vej med smidig sagsbehandling, så der kan stilles tydelige og rimelige vilkår til byggeri på forurenede grunde. Både for at sikre, at der ikke bygges boliger, der kan være sundhedsfarlige at bo i, men også for at sikre, at nyetableret byggeri ikke forhindrer eller fordyrer regionens fremtidige miljøindsats. Store projekter Regionen bidrager til store projekter i flere kommuner. Her kan vi nævne et par stykker: Musicon i Roskilde Kommune, hvor en helt ny bydel skyder frem på arealet, hvor der tidligere har ligget en betonfabrik med tilhørende grusgrav. Grusgraven er i tidens løb fyldt op med affald fra byen. Nedbrydningen af affald danner nu gas, som kan udgøre en eksplosionsfare. Regionen bidrager med smidig sagsbehandling og sparring om risikoen ved lossepladsgas. Køge Havn har i en længere årrække været præget af spændende udviklingsprojekter. Vi har erfaring med, at jorden i de gamle Køge Havn med byggeri af ny bydel. Foto: Køge kommune havneområder er forurenet. Dette skyldes flere forhold. Havnene har haft en lang række tunge industrier tilknyttet, og der er foregået omlastning og opbevaring af forskellige produkter, der ved spild har forurenet jorden. Desuden er molerne typisk fyldt op af havnesediment eller forurenet overskudsjord. Tidligere havde man ikke fokus på dette. Derfor kortlægger regionen havnene, så der er styr på den forurenede jord og så der kan bygges på de velbeliggende grunde. Kommende store projekter Region og kommuner ser ind i en fremtid med en række nye store spændende projekter. 22

23 Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto: Colourbox I Roskilde er fredningen af Vikingeskibsmuseet blevet ophævet og der skal bygges et nyt museum, der kan modstå klimaforandringer, hyppigere storme og hævet vandstand. Området omkring museet skal desuden udvikles, så det kan bruges rekreativt. Museumsområdet ligger på et areal, der er forureningskortlagt. Der har i gammel tid være forskellige forurenende aktiviteter. Der har blandt andet været deponeret garveriaffald, stejleplads til tørring af fiskernes garn og det tidligere gasværk, der nu rummer glaspuster og galleri, har været årsag til massive forureninger. fra tidligere færgehavn til attraktiv bosætning ved havnefronten. Der er planer om 200 nye boliger. Også her er arealerne kortlagte som forurenede og regionen ser frem til at indgå i et samarbejde med kommunen og på den måde bidrage til udvikling af området. Der er desuden planer om at bygge et dige langs Køge Bugt. Diget er blevet nødvendigt som følge af klimaforandringerne og skal forhindre oversvømmelser af by- og erhvervsområder. Det er et meget stort anlægsprojekt, der planlægges i et område, hvor tidligere tiders industri har medført jordforurening. I Korsør finder vi endnu en havn med vokseværk og ambitioner om at løfte området 23

24 Samarbejde med kommunerne kommune i løbende dialog om tilladelsens udformning og formulering af vilkår. Det er et samarbejde der sættes pris på i både region og kommune. Regionen og kommunerne har siden 2007 samarbejdet i det fælles jordnetværk. Vi bidrager med ekspertviden om jordforurening og vi er med til at sætte fokus på dilemmaer og lovgivning. Vi deltager på netværksmøder og har en meget tæt og værdifuld dialog med kommunernes medarbejdere, der i sidste ende kommer omverdenen til gode. En entreprenør, der vil bygge på et areal, der er kortlagt som forurenet skal søge kommunen om tilladelse. Tilladelsen vil rumme en række vilkår til anlægsarbejdet og det færdige projekt. Tilladelsen skal i høring hos regionen. For at entreprenøren kan opleve det bedst mulige sagsforløb er region og Et velfungerende fagligt netværk I nogle af de mindre kommuner kan der være langt mellem de større og mere komplicerede sager, så der opbygges ikke rutine i denne opgave. Derfor er netværket med regionens øvrige kommuner, sammen med sparringen med regionens medarbejdere, værdsat i kommunerne. Kommunerne fortæller at samarbejdet med Som eneste medarbejder på jordforureningsområdet er det dejligt at opleve godt og udviklende samarbejde med regionen. Vi har faglige netværksmøder hvor der ud over regionen deltager andre kommuner. På vores møder drøftes principielle sager, nye metoder præsenteres og usikkerheder i sagsbehandlingen vendes. Det styrker den kommunale sagsbehandling og giver mulighed for at trække på enkeltpersoners specialviden i dagligdagen Astrid Munksgaard Odsherred kommune Da jeg sidder alene bruger jeg tit regionen til sparring. Det gælder alt fra hurtig sparring i småsager til store og komplicerede sager, hvor sparringen får mere karakter af decideret samarbejde. Eksempler på dette kan være fælles byggemøder, opstartsmøder, tilsyn, gennemgang af undersøgelsesoplæg til udarbejdelse af fælles svar/tilbagemelding til bygherrer og rådgivere Kathrine Kjær Ringsted kommune regionen betyder, at der fra starten bliver stillet de relevante krav til undersøgelse og vilkår. Jeg er meget glad for at vi har et velfungerende jordnetværk, hvor regionen deltager fortæller Katrine Kjær der er jordforureningsfaglig sagsbehandler i Ringsted kommune. Her udveksles viden og erfaringer på et mere overordnet strategisk niveau. Blandt andet har der været nedsat arbejdsgrupper til udarbejdelse af fælles skabeloner og retningslinjer som bruges i administrationen i de forskellige kommuner. Jeg tror på, at dette medvirker til at borgere og rådgivere oplever, at deres sager bliver 24

25 behandlet nogenlunde ens uafhængigt af, hvilken kommune man bor i. Smidig sagsbehandling gennem dialog og forståelse I Guldborgsund Kommune er jordgruppen jævnligt i kontakt med regionen. Det gælder for eksempel i sager om byggeri på forurenede grunde (sager efter jordforureningslovens 8), hvor kommunen anbefaler og sikrer, at behovet for undersøgelser af forurening på den omhandlede ejendom koordineres imellem kommune og region, så det sikres, at der undersøges tilstrækkeligt, men ikke unødigt. Jordgruppen fortæller: I disse sager oplever vi saglig, målrettet og effektiv sparring fra regionens side, til gavn for ansøgerne. Kommunerne behandler også sager, hvor der underrettes om konstateret forurening i forbindelse med igangværende gravearbejde eller byggeri. I disse sager er det vigtigt for projektets fortsættelse og økonomi, at hurtig sagsbehandling prioriteres højt. Det er vores klare opfattelse, at Region Sjællands medarbejdere udviser respekt for den gene fund af forurening medfører for et igangværende projekt fortæller jordgruppen i Guldborgsund Kommune. Vi oplever et konstruktivt og fagligt målrettet samarbejde med Region Sjælland om det arbejde, der udføres i henhold til jordforureningslovens bestemmelser Jordgruppen Guldborgsund Kommune 25

26 Servicemål Servicemål for sagsbehandlingen I sager om jordforurening, for eksempel ved salg, byggeri eller ændret arealanvendelse, er det af stor betydning, at vi står klar til at behandle sagerne, så snart der opstår et behov. I praksis har vi opstillet servicemål for den behandlingstid, vi har til at behandle henvendelser fra borgere eller kommuner. I 2018 har vi for 8 ud af de 12 opstillede mål levet fuldt op til målopfyldelsen; i mange tilfælde langt over det forventede. I de tilfælde, hvor målene ikke er opfyldt, er der tale om mindre overskridelser. Den samlede målopfyldelse kan ses i bilag 1. Vi har opstillet 3 servicemål i forhold til hastekortlægninger, 71-sager og 8-sager - som bidrager til en smidig og hurtig sagsbehandling på byggeprojekter på forurenede og muligt forurenede grunde. Opgaverne er beskrevet i boksen på næste side. Undersøgelser og oprensninger udført af private Der gennemføres også undersøgelser eller oprensninger, som finansieres af private. Årsagen kan f.eks. være, at køber betinger sig dette i forbindelse med en handel af ejendommen, eller fordi grundejer ønsker at ændre brugen af arealet. Det sker også, at grundejer ønsker, at ejendommen ikke længere skal være omfattet af en kortlægning. Regionen har i 2018 behandlet 184 oplæg og afrapporteringer af historiske undersøgelser, forureningsundersøgelser og oprensning indsendt af private. Påbud efter jordforureningsloven Det er kommunernes opgave at vurdere, om der er grundlag for at meddele påbud til en forurener, når der konstateres en forurening. Påbuddet kan handle om at undersøge risikoen ved forureningen, og dernæst om at der skal ske oprensning af den forurenede jord og eventuelt også grundvand. Regionens rolle i disse sager er at bistå kommunen med en udtalelse. I 2018 har regionen behandlet 49 påbudssager. Webkort Vi modtager dagligt forespørgsler om eventuel jordforurening på ejendomme. For at tilfredsstille behovet for et hurtigt svar vedligeholder vi et online webkort, hvor man via regionens hjemmeside selv kan søge oplysninger om mulig eller konstateret forurening og få svar med det samme. Vores service har været brugt gange i løbet af det vil sige, at værktøjet i vores elektroniske service har været brugt over 100 gange om dagen til at hente information om jordforurening. Oplysninger om forurenede grunde Ønsker borgere og andre interesserede oplysninger om jordforurening, kan de anvende regionens hjemmeside, eller henvende sig til regionen via mail og telefon. I 2018 har vi besvaret omkring 425 henvendelser via telefon, 524 henvendelser om aktindsigt og over 500 henvendelser sendt til jordforurening@regionsjaelland.dk 26

27 Så kommunen kan behandle sagen - hastekortlægninger Det er en forudsætning for kommunens sagsbehandling i områder med konkrete byggeprojekter, at alle oplysninger om forurenende aktiviteter er vurderet og ejendommen om nødvendigt kortlagt. Vi tilbyder derfor kommunerne at påbegynde vores vurdering af de forurenende aktiviteter, inden 2 uger fra kommunen har anmodet om det. I 2018 har vi fået 3 anmodninger om hastekortlægninger fra kommunerne. Alle er påbegyndt indenfor fristen på 2 uger. Så bygherre kommer videre, hvis der findes forurening - 71-sager I 2018 har vi modtaget 19 henvendelser om fund af forurening ved bygge- og anlægsarbejde, og afklaret alle sager inden for servicemålets rammer. Vi har i 89% af disse sager indenfor en uge afklaret, om forureningen skal kortlægges, og de resterende sager er afklaret indenfor den lovbundne frist på 4 uger. Så bygherre kommer videre - 8-sager Hvis man ønsker at bygge på en forurenet grund, skal man søge tilladelse hos kommunen. Det er i alles interesse, at disse tilladelser bliver behandlet hurtigt, så byggeprocessen ikke bliver fordyret. Det er målet, at denne type sager alle behandles indenfor 4 uger. I 2018 modtog vi 98 hørings-anmodninger, og i alle sager blev der givet svar indenfor de lovbundne 4 uger. 27

28 Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Indsats på boligejendomme Menneskers sundhed er ofte ikke alvorligt påvirket af jordforurening. Det er en medvirkende årsag til, at vi fortsat prioriterer indsatsen over for grundvand højere end indsatsen over for arealanvendelse. Det betyder, at vi ikke målrettet opsøger nye lokaliteter med indeklima- eller kontaktrisiko. Indsatsen for at opspore forurening er fokuseret omkring boliger, der er i særlig risiko for at blive påvirket af metangas fra lossepladser. Ved den videregående indsats prioriteres desuden forureninger med alvorlige indeklimaproblemer og forureninger med arsen. Er der begrundet mistanke om forurening på boligejendommen? Boligejere, der skal sælge eller belåne deres ejendom, kan have behov for at få afklaret, om deres ejendom skal kortlægges på vidensniveau 1 eller udgå af kortlægningen. Region Sjælland har besluttet at hjælpe disse boligejere. Vi har derfor opsat et servicemål på 4 måneders sagsbehandlingstid på disse sager. Der er i 2018 vurderet 11 boligsager ift. vidensniveau 1, som følge af salg. Ingen af denne type sager overskrider målet og som oftest får borgeren svar væsentligt hurtigere. Er boligejendommen forurenet? Boligejere med en ejendom, der er kortlagt på vidensniveau 1, har ret til at få undersøgt deres ejendom inden for et år, hvis ejeren anmoder om det. Herefter afklarer vi, om ejendommen er forurenet. I 2018 har 24 borgere anmodet om at få undersøgt deres boligejendom. I 2018 har 22 boligejere modtaget en afgørelse som følge af anmodning om en 1- årsundersøgelse, og af dem har 17 fået en afgørelse inden for fristen. Forsinkelser skyldes bla. udfordringer med at komme i kontakt med en grundejer (arving) og forsinkelser på analyser. Der er i 2018 udover ovenstående lokaliteter arbejdet med 19 indledende undersøgelser af hensyn til boliganvendelsen, som en del af en samtidig grundvandsindsats. Heraf er 6 afsluttet i Derudover er der arbejdet på 12 indledende undersøgelser for at afklare risikoen for arealanvendelsen. Heraf er 10 afsluttet i Boligerklæringer Når den offentlige indsats på en vidensniveau 2 kortlagt boligejendom afsluttes, uden at hele forureningen er fjernet, udsteder vi en boligerklæring. Boligerklæringen fortæller, at den efterladte forurening er uden betydning for den nuværende anvendelse af ejendommen til boligformål. Det kan f.eks. være forureningen er meget dybtliggende eller findes under befæstelse uden risiko for kontakt. 28

29 Er der en sundhedsmæssig risiko ved at bo på en boligejendom, hvor der er påvist forurening? Når der kortlægges forurening på boligejendomme, vurderer vi, i hvilket omfang forureningen udgør en risiko for boliganvendelsen. Vurderingen kaldes en nuancering af forureningen og anvendes bla. af kreditforeninger og andre långivere til at vurdere lånets risiko. Vi kan både foretage en nuancering på anmodning fra borgeren eller i forbindelse med vores sagsbehandling af en boligsag. Når borgeren henvender sig, er det på sager, der er blevet behandlet før nuanceringen blev indført. Vi har i 2018 i alt nuanceret 44 ejendomme, fordelt med 26 på F0, 0 på F1 og 18 på F2. I alt er der mere end 1000 nuancerede ejendomme i regionen, fordelt med 668 på F0, 41 på F1 og 380 på F2. Nuanceringer opdeles efter den risiko der er forbundet med brug af arealet, jf. nedenstående figur. Forureningskategorierne F0, F1 og F2 F0 F1 F2 Forurening udgør ingen risiko Forureningen udgør ingen risiko, hvis råd følges Forureningen kan udgøre en risiko Den videregående indsats i forhold til ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Regionens videregående indsats af hensyn til arealanvendelsen sker på lokaliteter, der er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). For at klarlægge omfanget af en forurening, og den trussel den udgør for anvendelsen af arealet, gennemfører vi videregående undersøgelser. Den videregående undersøgelse danner herefter baggrund for en beslutning om eventuel oprensning og metoden for denne oprensning. I 2018 er der arbejdet på 11 videregående undersøgelser af hensyn til arealanvendelsen. 8 af disse er alene gennemført af hensyn til arealanvendelsen, mens 1 har udgjort en indsats overfor både grundvand og arealanvendelse. 2 af undersøgelserne er udført med indsats overfor grundvand, arealanvendelse og overfladevand. Der er arbejdet med oprensning på 4 lokaliteter af hensyn til arealanvendelsen. 29

30 Drift af oprensningsanlæg Den videregående indsats over for forurening på boliggrunde omfatter ud over videregående undersøgelser og oprensninger også etablering af driftsanlæg, der sikrer, at der ikke kan dampe forurenende stoffer ind i boligen og dermed udgøre en risiko for indeklimaet. Det er ofte nødvendigt at beholde disse tekniske anlæg i mange år for at sikre indeklimaet. I 2018 var der 36 igangværende anlæg til sikring af indeklimaet i private boliger i regionen. På kortet herunder ses placeringen af anlæggene. Placering af indeklimadriftsanlæg i Region Sjælland. Se den samlede liste over driftsanlæg i bilag 5. 30

31 Indsatsen overfor indeklima antal nye lokaliteter pr år indledende undersøgelser videregående undersøgelser etablering af afværge drift 44 Figur 4: Antal nye lokaliteter, hvor indeklima afklares eller håndteres. Fordelt over årene Samlet indsats overfor indeklimarisiko Nogle af de stoffer der udgør en risiko for grundvandet, kan også dampe ind i huse. Derfor afklarer vi samtidig med grundvandsundersøgelsen, om der er en risiko for indeklimaet. Den samlede indsats overfor indeklima fordelt over en femårig periode er vist i figur 4. Indsatsen overfor gas I Region Sjælland prioriterer vi håndtering af gas fra gamle affaldsdeponier højt, når de findes nær boliger eller børneinstitutioner. Deponering af organisk affald kan via naturlig bakteriel nedbrydning blive omdannet til CO 2 og metan. Metan dannes under iltfrie forhold i deponiet. Begge gasser kan udgøre et problem, hvis de f.eks. siver ind i en bygning. Her kan metan antændes og eksplodere og CO 2 kan udgøre en kvælningsrisiko. For de gasproducerende lokaliteter, som f.eks. tidligere saftstationer og sukkerfabrikker gælder typisk: at de som regel dækker et stort areal at de kræver længerevarende undersøgelser, da der skal foretages flere målinger over året ved særlige atmosfæriske trykforhold at gasproduktionen og -spredningen er svær at forudsige ud fra deponiets sammensætning og de naturlige geologiske lag, samt det jordlag/ belægning området efterfølgende kan være dækket af at der selv 60 år efter lukning af deponierne kan findes betydende indhold af metan og CO 2 Regionen er i gang med at håndtere gasrisiko på flere ejendomme, hvor vi ved, der er gasudvikling. I 2018 har vi videreført gasundersøgelser på Holme saftstation, Mern Saftstation og Vesterborg Saftstation. Undersøgelserne på Stege Sukkerfabrik er opstartet og undersøgelsen på Pollerup Saftstation er afsluttet. 31

32 Vi har flere lokaliteter der er udført afværgeforanstaltninger på, og som nu er i drift. Heraf kan nævnes Kettinge Losseplads på Lolland, Roskildevej i Hvalsø, Herthalund i Slagelse, Sukkervænget i Sakskøbing og Musicon i Roskilde. Værditabsordningen Værditabsordningens formål er at hjælpe de boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom. Ordningen kan således bruges til at reducere ventetiden på at afgrænse en forurening og/eller fjerne risikoen for anvendelsen til bolig, i forhold til regionens indsats. Regionen administrerer de midler, som hvert år afsættes på finansloven, og administreres af Udbetaling Danmark. I 2018 er der i alt arbejdet med 45 værditabssager. De er fordelt på 30 undersøgelser, 13 oprensninger og 2 driftsanlæg. Se bilag lokaliteter står lige nu på venteliste til undersøgelse og/eller oprensning efter værditabsordningen. Se bilag 8. De store og de rigtig store sager I Region Sjælland har vi en række sager, der er skønnet at koste over 10 mio. kr. Miljøstyrelsen har bedt om en særlig årlig opgørelse over de store sager. Opgørelsen kan ses i bilag 9 Nogle af sagerne i bilaget er afsluttede, nogle er i gang eller i drift, og der kommer jævnligt nye sager til. Viser det sig, at en sag bliver billigere end de 10 mio. kr. udgår den af listen I medierne har der været meget tale om de såkaldte generationsforureninger. Det er forureninger, der er så store, at de vil koste over 50 mio. kr og dermed ikke kan håndteres indenfor en regions budget. I Region Sjælland har vi ikke nogen generationsforureninger. Der er i øjeblikket stort set ingen ventetid på undersøgelser, mens der er 8 års ventetid på oprensning under ordningen. Ventetiden afhænger af den årlige bevilling på finansloven. Nogle af sagerne på venteliste er oprenset, men afventer bevilling, da oprensningerne blev dyrere end først antaget. 32

33 Risiko fjernes Når vi taler om oprensning af forurening, er det meget sjældent, at vi efterlader en fuldstændig ren grund, når vi er færdige. Det skyldes, at vores opgave er at fjerne den risiko, forureningen udgør. Ikke alle forureninger skal renses op Det er langt fra alle forureninger, der er så alvorlige, at de skal renses op: Nogle forureninger ligger så langt nede i jorden, at det er usandsynligt, at mennesker vil komme i kontakt med dem. Forureningen ligger under det vi kalder anvendelsesdybden. Nogle forureninger ligger på arealer, der ikke anvendes til følsom anvendelse. Det kan være en industrigrund, hvor en immobil forurening ikke udgør nogen risiko for anvendelsen. Nogle grundvandsforureninger ligger i områder, hvor der ikke er godt grundvand. Den naturlige kvalitet kan være ringe, eller der kan være saltindtrængning. Nogle forureninger er så små i udbredelse og koncentration, at vi simpelthen må karakterisere dem som bagateller. Selvom disse forureninger ikke udgør en risiko lige nu, så kan de komme til det, hvis arealanvendelsen ændres eller jorden skal flyttes. Derfor bliver de kortlagt, så vi kan holde styr på, hvor de er og stille vilkår ved ændringer eller gravearbejde. Forureningen forhindres i at nå drikkevandet I 2018 har regionen arbejdet med flere afværgesager. Her beskriver vi to sager, der begge har til formål at forhindre forurening i at nå drikkevandsboringer. Den ene lokalitet er Platanvej. Det er en af regionens store forureninger med klorerede opløsningsmidler. Den ligger i Guldborgsund Kommune og i et område med meget kompleks geologi. Omfanget af forureningen og den komplekse geologi har betydet, at det har taget mange år at nå til, at regionen nu i 2018 kunne etablere et permanent anlæg. Lokaliteten er velundersøgt og flere afværgeløsninger har været vurderet. Blandt andet har det været overvejet om forureningen skulle graves væk. Det har også været under overvejelse at anvende et anlæg med ozon til at nedbryde forureningen. En total oprensning er ikke mulig. Efter nøje konsekvensberegninger er den løsning, der er valgt som den bedste til denne sag, blevet en pumpeløsning. Den drikkevandsindvinding, vi gerne vil beskytte ligger få hundrede meter fra lokaliteten, og vi havde derfor etableret en midlertidig afværgeboring på ejendommen til at forhindre forureningen i at sprede sig, mens vi undersøgte lokaliteten. Den har nu fået følge at endnu en afværgeboring og der er blevet etableret et permanent anlæg. Den anden lokalitet ligger i Slimminge. I området ligger to nedlagte maskinstationer, som har medført forurening med pesticider. Her er det gået noget hurtigere med at indkredse forureningen og etablere en løsning. I 2015 indgik Region Sjælland, Køge 33

34 Kommune og Skovbo Vandsamarbejde en partnerskabsaftale, hvor formålet med samarbejdet blev formuleret således: En koordineret indsats mod forureninger fra punktkilder i området ved Slimminge. I denne sag er der også valgt en pumpeløsning, hvor forureningen forhindres i at sprede sig til drikkevandet. Regionen har etableret en afværgeboring, der forhindrer spredning til Slimminge Vandværk, som er et lille lokalt vandværk. Samtidig er der valgt en placering og en pumpemængde, der også sikrer, at forureningen ikke spredes til en af Danmarks største kildepladser, som HOFOR har etableret lidt nord for Slimminge. I samarbejde har vi sikret den store investering HOFORs boringer udgør og sikret grundlaget for, at grundvandsressourcen igen kan blive ren. I januar 2019 kunne vi invitere vores samarbejdspartnere på besøg på det nyetablerede anlæg. Efter besøget skrev Henrik Nielsen, Planlægger i HOFOR Det er dejligt at se resultatet af fælles (for)arbejde. Afværgeanlægget består af sand- og kulfiltre, som det forurenede vand skal løbe igennem for at blive renset. Det rensede vand ledes tilbage til vandkredsløbet via Slimminge Å. Det nyetablerede anlæg ved Slimminge vises frem for samarbejdspartnere. Anlægget placeres på Slimminge Vandværks grund. Anlægget er placeret på vandværkets grund, og der har i det hele taget været et rigtig godt samarbejde om opgaven i partnerskabet. Køge Kommune har bidraget med data og Skovbo Vandsamarbejde har bidraget med lokale oplysninger og økonomiske midler. Vi renser det værste op først I Region Sjælland har vi i alt sager på venteliste til videregående undersøgelser og 117 på venteliste til afværge. Det er ikke muligt at prioritere alle sager på en gang. Derfor sætter vi videregående indsats i gang på de lokaliteter, der udgør den største risiko for mennesker og grundvand. 34

35 Sager der afventer videregående indsats fordeler sig således: Afventer videregående undersøgelser med indsats for menneskers sundhed Indeklimarisiko 116 (heraf 45 gassager) Kontaktrisiko 173 Afventer videregående indsats mod risiko for grundvand Grundvandsrisiko 789 Afventer afværgeløsning for menneskers sundhed Indeklimarisiko 10 Kontaktrisiko 97 Afventer afværgeløsning mod risiko for grundvand Grundvandsrisiko 10 Vores politisk vedtagne strategi for jordforureningsområdet har fastsat, at 80% af indsatsen skal sikre grundvand og 20% af indsatsen skal sikre arealanvendelse. Når vi vurderer risikoen for grundvand, ser vi på hvilke stoffer og koncentrationer der er tale om. Vi ser også på afstanden til drikkevandsboringer og tykkelsen af de lerlag, som kan beskytte grundvandet mod nedsivende miljøfremmede stoffer. Vi ser også på om grundvandet i forvejen er af god kvalitet fra naturens hånd. Nogle stoffer er giftige at indånde i høje koncentrationer. Vi prioriterer de to højeste kategorier. Vi har håndteret alle sager i de to kategorier, hvor de højeste koncentrationer findes. De ti sager, der afventer en afværgeløsning for menneskers sundhed er placeret i de tre laveste kategorier. Når vi vurderer kontaktrisiko forholder vi os også til stoffernes giftighed. Nogle udgør en akut risiko. Det betyder, at kroppen reagerer med det samme ved indtag eller anden kontakt. Andre udgør en kronisk risiko. Det betyder, at kroppen kan udvikle varige mén over en tidsperiode, hvor kroppen er udsat for stoffet. Vi prioriterer at rense op, hvor vi kender til forureninger med det akut toksiske stof arsen. Vi har pt håndteret alle sager, hvor vi har kendskab til risiko for kontakt med arsen. Under særlige forhold kan lossepladsgas udgøre en eksplosionsfare. Regionen arbejder på at udvikle et prioriteringssystem til gassagerne. Med så mange sager på venteliste er det væsentligt for regionen at kunne prioritere sagerne meningsfuldt. Kun på den måde kan vi fortsætte med at rense de værste op først. Når vi vurderer risikoen for indeklima, ser vi på koncentrationerne i indeklimaet. Vi anvender en opdeling i disse fem kategorier: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Indhold i indeklimaet i bolig Over 50 x ADK x ADK x ADK 5-10 x ADK 1-5 x ADK ADK er afdampningskriteriet. ADK er den stofspecifikke acceptable koncentration i indeklimaet i en bolig, som må stamme fra en underliggende jordforurening. 35

36 Vi forbedrer os Vi undersøger og udvikler vores praksis sammen I Region Sjælland har vi i 2018 arbejdet med udviklingsprojekter indenfor et bredt spekter af vores arbejdsområder. Vores ressourcer er begrænsede i forhold til opgavens omfang og der er derfor brug for, at vi til stadighed arbejder med at optimere vores metoder og tekniske løsninger. Mange af projekterne udføres i samarbejde med eksterne parter, som enten kan være andre regioner eller Miljøstyrelsen, som har en fælles interesse i at optimere på opgaven, eller rådgivende ingeniørfirmaer og universiteter, der bidrager med ekspertviden og idéer. De rådgivende ingeniørfirmaer og universiteter har en interesse i hhv. produktudvikling og forskning. Til sammen har vi vist, at vi kan opfinde nye måder at løse jordforureningsopgaven på. Jorden er giftig på testgrundene Jorden er giftig er normalt noget man leger, men på regionens to testgrunde er både jord, grundvand og poreluft forurenet med rigtig jordforurening fra tidligere tiders aktiviteter. Det er alvor, når vi leger med forurening her. Opløsningsmidlerne udgør en sundhedsrisiko, som regionerne skal håndtere. Regionen ejer ejendommen, hvilket giver mulighed for at afprøve idéer og udføre eksperimenter, i det tætteste vi kommer på en bolig, uden at skulle tænke på beboernes sundhed. De udviklingsprojekter vi udfører på testgrunden i Køge, gør os klogere på, Testgrunden i Køge Regionens ene testgrund ligger i Køge, hvor en tidligere boliggrund er forurenet med klorerede opløsningsmidler, der kan dampe ind i parcelhuset. De klorerede opløsningsmidler stammer fra et metalstøberi, der var aktivt fra midt 1950 erne til midt 1980 erne. På testgrunden udføres test med passiv ventilation 36

37 hvordan forureningen transporteres og hvordan vi kan fjerne den eller forhindre den i at sprede sig inde i huset. Grunden er omkranset af en jernspuns, der indkapsler en del af den kraftige forurening, så den ikke spredes yderligere til de omkringliggende boliger. På testgrunden udfører vi, sammen med private firmaer, eksperimenter med intelligent ventilation, der blandt andet kan anvendes til radonsikring, vi udfører test af forskellige designs til passiv ventilation, for at forbedre vores viden på området, afprøver nye muligheder for prøveudtagning, og så har huset lagt usynlige revner og sprækker til i omskolingen af en bombehund til forureningshund. Hunden reagerer, når den kan lugte klorerede opløsningsmidler og har været med på flere af regionens lokaliteter. Testgrunden i Hvalsø Vi har også en testgrund i Hvalsø, hvor en tidligere losseplads er årsag til forurening af grundvandet. Denne testgrund er lidt større og indrettet med en række containerne, hvor der kan udføres forsøg og et lokale, hvor der er mulighed for at formidle resultater til omverdenen. Vi har inviteret en række samarbejdspartnere til at opstille forsøg på grunden. Blandt dem finder vi Århus Universitet, der pt har en forsøgsopstilling i en af containerne på pladsen. Her tester og udvikler forskerne biofilmreaktorer, der kan fjerne phenoxysyrer fra grundvandet. Vi konstaterer flere og flere pesticider i grundvandet og har kun ganske få handlemuligheder. Hvis det viser sig at være en god og effektiv metode at anvende biofilmreaktorer til at fjerne phenoxysyrer fra grundvandet, har vi et godt, billigt og bæredygtigt alternativ til filtrering med kulfiltre. Vi har også samarbejde med Region Hovedstaden om et projekt, der omhandler membranfiltrering. Også her er fokus på at finde alternativer til kulfiltre. Vi forbedrer beslutningsgrundlaget Flere af de projekter vi har igangsat og arbejdet på i 2018 har drejet som om at få et bedre beslutningsgrundlag. Her fremhæves to. Projektet ATD- vs. ORSA-rør er et projekt der er støtte med TUP-midler. ATD- og ORSA-rør er to forskellige metoder at måle miljøfremmede stoffer i indeklimaet. Vi anvender metoderne, når vi har mistanke om at forurening fra jorden kan dampe ind i huse. Hvad er TUP? TUP står for Teknologiudviklingsprogram. Der er via finansloven afsat en pulje penge til Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen finansierer typisk en del af projektet, mens resten er egenfinansiering. I 2018 var puljen på 3 mio kr. Dem fik Region Sjælland del i. Region Sjællands 10 TUP-projekter fremgår af oversigten over projekter på næste side. Nogle af dem blev i gang sat i 2018, mens andre er fortsat fra Vi kunne konstatere, at de to metoder ikke gav samstemmende resultater for flygtige kulbrinter, så vi ønskede at undersøge, hvornår den ene metode kunne anvendes og hvornår den anden var bedst. Og hvilke stoffer, de egnede sig bedst til. Projektet udføres i samarbejde med Region Midtjylland. 37

38 Oversigt over projekter i 2018 Konkrete projekter vi har arbejdet med i 2018 opdelt under emner. I parentes er tilføjet samarbejdsparter og/eller tilskudsgiver. Undersøgelsesmetoder TUP Poreluftmålinger til påvisning af jordforurening med olie (DMR, MST) TUP ATD vs. ORSA rør sammenligning af målemetoder til indeklimamålinger (DMR, MST, Region Midt) Feasibilitystudie (labforsøg): PID- sensorer til online detektion af klorerede forbindelser i vand (Teknologisk Institut, Region H) TUP Udrede brug af detektorhund til jordforureningsundersøgelser (MST, Region H, Orbicon) TUP Tætte boringer Best practice for etablering af undersøgelses- og oprensningsboringer (Orbicon, NIRAS, GEO, COWI, MST, Region Hovedstaden, VMR, Forsvaret, boreentreprenører, repræsentanter for vandforsyninger m.fl.) Afprøvning af Vapor Pins. Nye muligheder for prøveudtagning på testgrunden i Køge (Region H, MST) Undersøgelsesstrategier Pesticidprojekt Øerne - Opsporing af kilder til forurening med pesticider Pesticidprojekt i NV-Lolland Opsporing af kilder til forurening med pesticider TUP Udvikling af undersøgelseskoncepter til måling af forurening som spredes i kloak (Region Midt) Pesticidprojekter TUP Desphenyl-chloridazon - punktkilde eller fladekilde (MST. Orbicon, Niras) Trækerneprøver i pesticidundersøgelser (Orbicon) TUP: Grundrisk og pesticider (MST) TUP: Nedbrydning og risikovurdering (MST) Data GeoGis System til aflevering af undersøgelses- og boringsdata til staten (alle regioner) BID Billeddatabase (Region Midt, Region Syd) Prognose for jordforureningsopgaven (VMR og de øvrige regioner) Fjernelse af forurening Biobassiner Stengården - Fjernelse af phenoxysyrer fra vand med innovative biofilm-reaktorer (AAU Roskilde) Membranfiltrering Stengården Alternativ til traditionel filtrering med kul på driftsanlæg (Region Hovedstaden) TUP: Betydning af luftskifte i boliger med indeklimapåvirkning. Undersøges på testgrunden i Køge (MST, Region Midt) TUP Forbedring af vidensgrundlag for passiv ventilation (MST, Region Midt). Undersøges på testgrunden i Køge. Drift af anlæg Nyt SRO system alternativer til nuværende system til Styring, Regulering og Overvågning på driftsanlæg Anden innovation Innovation i SMV er i relation til jordforureningsopgaven 38

39 og det rådgivende firma DMR og fortsætter ind i Det andet projekt vi vil fremhæve, er projektet der undersøger måden, der etableres boringer på. I en konkret sag i Region Sjælland kunne vi konstatere, at en etableret boring var utæt, og forurening fra terræn sivede ned i grundvandsmagasinet. Regionen bragte sagen op i det faglige netværk og der kom fokus på problemstillingen fra mange aktører på området. I Danmark bliver der hvert år etableret mange boringer og sonderinger i forbindelse med forureningsundersøgelser, geoteknik og vandforsyning. Sagen i Region Sjælland blev starten på et projekt, hvor formålet er en vejledning i best practise. Projektet har et bredt fokus på både hvordan vi etablerer boringer, hvordan borearbejde bør udbydes og på beskrivelse af hvem, der har ansvaret. Mange boringer udføres til stor dybde, og når vi leder efter forurening udføres de ofte tæt på forureningskilder. Derfor er det af stor vigtighed, at der foretages en sikker afpropning af boringer, når de filtersættes eller sløjfes. Regionen i gang med infiltrationsboring på lokaliteten Platanvej, Guldborgsund kommune 39