Indhold INDBERETNING 2017

Transkript

1 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

2 2 INDBERETNING 2017

3 Indhold Forord... 4 Regionens opgave med jordforurening... 5 Pesticidindsatsen... 8 Grundvandsindsatsen Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Gode livs- og vækstvilkår Beskyttelse af overfladevand og natur Innovation og udvikling Tværgående projekter Store forureninger Ressourceanvendelsen i Budget for og opgaver i Bilag 1: Servicemål og målopfyldelse Bilag 2: Oversigt over projekter Bilag 3: Oversigt over videregående undersøgelser i Bilag 4: Oversigt over oprensninger i Bilag 5: Oversigt over driftsanlæg i Bilag 6: Oversigt over lokaliteter med overvågning i Bilag 7: Oversigt over aktive værditabssager i Bilag 8: Oversigt over værditabssager på venteliste i Bilag 9: Store sager

4 Forord Denne indberetning redegør for Region Sjællands indsats på jordforureningsområdet i 2017 og den overordnede plan for indsatsen i Indberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata. Der sker også en elektronisk indberetning af oplysninger om jordforurening til Miljøstyrelsen. Fælles, fokuserede og fremtidssikrede løsninger Med strategien for jordforureningsområdet (2015) arbejder vi for, at Region Sjælland baner nye veje for systematisk at skabe fælles, fokuserede og fremtidssikrede løsninger. Tæt samarbejde Et tæt samarbejde med kommuner, vandværker, staten og andre samarbejdspartnere er afgørende, så vi sammen kan sikre grundvand, overfladevand og menneskers sundhed mod virkningerne af jordforurening. Rent grundvand Rent grundvand er en afgørende forudsætning for et sundt liv og for virksomhedernes udviklingsmuligheder. Derfor prioriterer vi særlig højt, at vores indsats bidrager til en bæredygtig vandforsyning baseret på rent grundvand. Vi har i en årrække gjort en stor indsats for at håndtere klorerede opløsningsmidler. I disse år fokuserer vi også på at håndtere pesticidforurening fra punktkilder. I 2018 fortsætter indsatsen for at opspore pesticidpunktkilder på Lolland og nogle af de mindre øer. Her er grundvandsressourcen begrænset, hvorfor det er særligt vigtigt, at vi håndterer eventuelle forureninger. Gode livsvilkår Vi har fokus på at sikre gode livsvilkår for borgere, der bor på en forurenet grund, og vi prioriterer at hjælpe dem bedst muligt. Afklaring af mistanke om forurening eller oplysning om, at borgerne kan tilmelde sig den statsligt finansierede værditabsordning, kan hjælpe nogle af dem. Vi er i tæt dialog med en række kommuner om planer for byudvikling af gamle industriområder og bidrager, via smidig sagsbehandling, til at skabe gode rammer for bygherrer og virksomheder, når der skal skabes nyt liv på forurenede grunde. Innovation et middel til god opgaveløsning Opgaven med oprensning af jordforureninger er stor, mange forureninger afventer regionens indsats, og vi er derfor meget opmærksomme på at prioritere midlerne bedst muligt og udvikle nye metoder. Vi indgår derfor i et tæt samarbejde med offentlige og private samarbejdspartnere om at udvikle og implementere innovative løsninger, der effektiviserer opgaveløsningen. I 2018 sætter vi særligt fokus på at identificere små og mellemstore virksomheder i regionen, der kan anvende regionens testgrunde ved Stengårdens Losseplads i Lejre Kommune og Tujavej 11 i Køge Kommune til at udvikle og afprøve nye teknologiske løsninger. Forberedelse af revision af strategien Der er behov for at forberede en justering af strategien i 2019/2020 i lyset af de nye opgaver vedrørende overfladevand og pesticider. Hertil kommer, at Miljøstyrelsen har udviklet et nyt prioriteringssystem, GrundRisk, som skal anvendes som et beslutningsstøtteværktøj i forhold til den grundvandsrettede indsats. I 2018 forventes indledt politiske drøftelser om temaer og prioriteringer, som kan indgå i den fremtidige strategi. Jan Huus Vestergaard Miljødirektør 4

5 Regionens opgave med jordforurening Det er regionerne, der har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand, sikre menneskers sundhed og beskytte overfladevand og natur mod jordforurening. Strategi for jordforureningsområdet har beskyttelse af grundvand til drikkevand som højeste prioritet. Vi prioriterer også at hjælpe grundejere, der bor på en forurenet grund og skal vente mange år på en eventuel oprensning. Ligesom vi har fokus på at skabe gode rammer for bygherrer og virksomheder, så de kan skabe byudvikling og nyt liv på forurenede grunde. Det gør vi via rådgivning og smidig administration i samarbejde med kommunerne. Beskyttelse af overfladevand og natur mod jordforurening skal også integreres i opgaveløsningen. Det næste år arbejder vi på at skabe overblik over, hvor stor opgaven er, og hvordan den skal løses. I 2019 skal regionerne forhandle med staten om midler til gennemførelse af undersøgelser og oprensninger. Prioritering af indsatsen Hvert år prioriterer vi indsatsen på de forurenede grunde i forbindelse med, at vi udarbejder næste års indsatsplan. Prioriteringen sker ud fra data om de forurenende stoffer, oplysninger om, hvor der er vigtigt grundvand at beskytte og den aktuelle anvendelse af grunden. Opgaven med jordforurening Regionens opgave med jordforurening kan overordnet inddeles i to hovedopgaver: Den offentlige indsats Borgerrettede opgaver Den offentlige indsats Den offentlige indsats sker ved at opspore forurenede grunde og håndtere den risiko, der er forbundet med forureningen. Vores arbejde inddeles i følgende faser: 1. Indsamle historiske oplysninger om aktiviteter, der kan have ført til forurening. Vurderer vi, at grunden kan være forurenet af aktiviteterne, kortlægges ejendommen på vidensniveau 1. Det vil sige, at vi har mistanke om, at grunden er forurenet. 2. Gennemføre indledende undersøgelser for at påvise, om der er forurenet på grunden. Er det tilfældet, kortlægges ejendommen på vidensniveau 2, det vil sige, at vi har konstateret, at grunden er forurenet. 3. Hvis forureningen er omfattet af regionens offentlige indsats, gennemføres videregående undersøgelser, der afgrænser forureningen. 4. Hvis forureningen er omfattet af offentlig indsats, renses den op i nødvendigt omfang. Lokaliserede grunde Ejendomme, hvor oplysninger om tidligere erhverv giver mistanke om, at der kan være en kilde til jordforurening. V1 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor regionen har indhentet historiske oplysninger og vurderet, at der har været aktiviteter på ejendommen, der kan have forårsaget en forurening. V2 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor en undersøgelse har påvist, at der er en forurening på ejendommen. 5

6 Kortlægning af forurening er grundstenen i vores arbejde med jordforurening. Kortlægningsindsatsen sikrer, at vi har det nødvendige overblik over forureningerne i regionen, og den sætter os i stand til at prioritere, så vi renser de mest kritiske forureninger op først. På hvert trin i kortlægningsprocessen vurderer vi risikoen af forureningen og tager stilling til, om en eventuel forurening er omfattet af regionens videre offentlige indsats. Efter kortlægning på vidensniveau 2 vurderer vi, om der skal foretages en videregående indsats i form af flere undersøgelser og en eventuel oprensning. Vi kortlægger alle jordforureninger, der aktuelt eller potentielt udgør en risiko for grundvand eller sundhed. Kortlægningen sikrer, at vi også i fremtiden kan give den rette rådgivning til borgere og kommuner og forhindre fremtidige problemer, ved for eksempel nybyggeri. Derfor vil mange grunde fortsat være kortlagte efter endt offentlig indsats. Borgerrettede opgaver Regionen løser ud over den offentlige indsats en række andre myndighedsopgaver, der har fokus på borgerne i regionen. Det drejer sig f.eks. om: Forespørgsler fra ejendomsmæglere, borgere og advokater i forbindelse med køb og salg af ejendomme Aktindsigt på konkrete sager Rådgivning og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening Høringssvar i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af privatfinansierede forureningsundersøgelser og oprensninger i forbindelse med byggeri Myndighedsbehandling af sager med forurening fra villaolietanke (forsikringsordningen for villaolietanke) og sager med påbud om undersøgelse og oprensning fra andre myndigheder Status for kortlægning af forurenede ejendomme Ved udgangen af 2017 er der kortlagt ejendomme i Region Sjælland. De er kortlagt på enten vidensniveau 1 (begrundet mistanke om forurening) eller 2 (konstateret forurening). I 2017 er der kortlagt: 188 lokaliteter på vidensniveau lokaliteter på vidensniveau lokaliteter er udtaget af kortlægning I alt er der vurderet 578 ejendomme i 2017 Nedlagt tjæreplads ved Karrebæksminde 6

7 Der ligger stadig en stor kortlægningsopgave foran os. Via vores prioriteringssystem kan vi trække informationer om hvor mange lokaliteter, der venter på vurdering af kortlægning. Der kommer også løbende nye lokaliteter til. Tallet kan ikke sammenlignes direkte med tallene i tabel 2, da der løbende arbejdes i databasen. Så mange lokaliteter venter lige nu på vurdering af kortlægning: lokaliteter venter på at blive vurderet på vidensniveau lokaliteter venter på at blive vurderet på vidensniveau 2 Antal / Årstal Vidensniveau 1 (V1) kortlagte, i alt Vidensniveau 2 (V2) kortlagte, i alt Ejendomme som både er Vidensniveau 1 og 2 kortlagte, i alt I alt Tabel 1: Oversigt over udviklingen i antallet af kortlagte lokaliteter Med udgangen af 2017 er der registreret næsten ejendomme i vores database. Ejendommene er fordelt på lokaliteter, hvor vi stadig mangler at gennemføre en indsats, og på lokaliteter, hvor regionens indsats er afsluttet. Herunder ses status for de registrerede ejendomme pr. december Status Antal Procent fordeling Lokaliseret ud fra historiske oplysninger, men endnu ikke vurderet Kortlagt på begrundet mistanke (V1 kortlagt, incl. V1/V2 kortlagt) Kortlagt som følge af forurening (V2 kortlagt) Udgået efter oprensning Udgået på historisk grundlag Udgået efter fysisk undersøgelse I alt Tabel 2: Oversigt over antallet af sager og den procentvise fordeling 7

8 Pesticidindsatsen Opsporing - Omø og Agersø I 2017 er Region Sjælland gået i gang med at opspore pesticidpunktkilder på Omø og Agersø samt på NV-Lolland. Oprindeligt var der planlagt en forebyggende opsporingsindsats på Omø og Agersø i form af opsporing af pesticidforurening fra punktkilder, der endnu ikke er spredt til vandforsyningsboringer en indsats afgrænset til opsporing af primært maskinstationer og lignende aktiviteter. Indledningsvist blev der udtaget vandprøver fra boringer, der tilhører Omø Vandværk og Agersø Vandværk. Prøverne viste indhold af pesticider i den ene ud af tre vandforsyningsboringer på hver af øerne, hvilket de to vandværker og Slagelse Kommune blev orienteret om. Påvisningen af pesticider i vandforsyningsboringerne ændrede regionens strategi til ikke kun at opspore maskinstationer og lignende aktiviteter, men derimod samtlige mulige kilder til pesticidforurening i OSD på Omø og Agersø. Der blev også udtaget vandprøver i flere private brønde og boringer på de to øer. I efteråret 2017 er der udført besigtigelser og interviews på en række ejendomme for at afklare, hvor der kan være mulige pesticidpunktkilder. Feltarbejdet i forbindelse med undersøgelserne er startet op i 2017 og fortsætter i Resultaterne af undersøgelserne på de enkelte ejendomme, og dermed også det samlede overblik over forureningssituationen på henholdsvis Omø og Agersø, vil først foreligge i løbet af Pesticidopsporing i Slimminge I indberetningen 2016 beskrev regionen den videregående indsats på Slimmingevej 63/67, 4100 Ringsted, over for den pesticidforurening der havde lukket en vandværksboring i Slimminge. I 2017 har regionen fortsat afgrænsningen af forureningen og startet op på projektering af afværgeanlæg for at hindre, at forureningen ødelægger områdets vandforsyninger. Indsatsen fortsættes og afrapporteres i Indsætning af container til oprensningsanlæg på Slimmingevej 8

9 Opsporing NV-Lolland På NV-Lolland følges som udganspunkt strategien om en forebyggende indsats; dog er der enkelte steder funder pesticider i grundvandet, som vurderes at stamme fra punktkilder, og disse punktkilder skal derfor opspores. Hertil kommer punktkilden ved Skelstoftegård, hvor der afværgepumpes denne lokalitet håndteres ikke i de videre undersøgelser i projektet. NV-Lolland er opdelt i 4 delområder. Interviews og besigtigelser i delområde 1 er gennemført i Interviews og besigtigelser i de resterende 3 delområder forventes udført i 2018, ligesom de indledende undersøgelser på udvalgte ejendomme vil blive påbegyndt i Samarbejde på pesticidområdet Der er etableret et tæt samarbejde med de øvrige 4 regioner, Videnscenter for Miljø & Ressourcer fra Danske Regioner og Miljøstyrelsen omkring regionernes indsats over for pesticidpunktkilder. Formålet er at udveksle erfaringer, støtte metodeudvikling og afklare de juridiske rammer for indsatsen. I 2017 er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde reviderede pesticidanalysepakker således, at regionerne kan sikre, at der analyseres for de rigtige stoffer i Danmark. Såvel GEUS som Miljøstyrelsen følger dette arbejde nøje og forventningen er, at de lader sig inspirere til deres kontrolprogrammer. Regionen deltager desuden i en arbejdsgruppe nedsat af Miljøstyrelsen, som skal sikre en bedre tværgående vidensdeling om fund af pesticider i grundvandet. Pesticidsag på Trommeslagervej På Trommeslagervej 22, St. Heddinge, har der i mange år været drevet maskinstation. Her er der konstateret en kraftig pesticidforurening med phenoxysyrer. I 2017 er de videregående undersøgelser fortsat med det formål at afgrænse forureningen og forureningsfanens udbredelse, og at præcisere risikovurderingen overfor grundvandet ikke mindst i forhold til Store Heddinge Vandværks indvindingsboringer. Resultatet af undersøgelserne er først afrapporteret i udkast ved årsskiftet 2017/2018, og regionens stillingtagen til det videre forløb vil derfor først finde sted i Samarbejdet på pesticidområdet omfatter desuden dialog med landbrugsorganisationerne og konkret samarbejde med de lokale landbrugskonsulenter om kommunikation til landmænd. 9

10 Grundvandsindsatsen Kortlægning af mulig forurening, der kan true grundvandet (V1) For at skabe overblik over jordforureninger, der kan udgøre en trussel mod grundvandet, arbejdes der løbende med kortlægning af muligt forurenede grunde. Det er grunde, som vi har mistanke om kan udgøre en risiko overfor grundvandet, og som vi gerne vil undersøge nærmere. Vurderingen baseres på historisk materiale om aktiviteter, der har fundet sted på ejendommen. I øjeblikket omfatter grundvandsindsatsen cirka 315 lokaliteter, der skal vurderes i forhold til om de skal kortlægges på V1. I 2017 har vi vurderet 204 ejendomme i forhold til, om de skulle kortlægges på vidensniveau 1 af hensyn til grundvandsindsatsen. Af disse er 53 % kortlagt med begrundet mistanke om forurening og resten er udgået af kortlægningen, dvs. at de er vurderet ikke at have risiko for grundvandet. Indsatsen sker områdevist for at sikre, at der opnås mest muligt godt grundvand for pengene. På figuren ses områderne med igangværende og afsluttede kortlægninger af mulig forurening af grundvand. Figuren medtager ikke vores indsats overfor pesticider. 10

11 Indledende undersøgelser af forureninger, der kan true grundvandet (V2) De indledende undersøgelser skal afgøre, om lokaliteterne er forurenede, og om de kan udgøre en trussel overfor grundvandet. Indsatsen for at beskytte grundvandet omfatter lige nu 712 lokaliteter, der afventer en indledende undersøgelse. I dette tal indgår ikke lokaliteter med pesticider og lossepladser, der også skal vurderes i forhold til, om de udgør en trussel for grundvandet. Lokaliteterne er prioriteret i forhold til den risiko, de udgør for grundvandet. Der kommer løbende flere til som følge af V1- kortlægningen. En stor del af vores indledende undersøgelser i 2017 har været undersøgelser for pesticider. Det er en stofgruppe, der udgør en særlig trussel mod grundvandsressourcen, og som vi har besluttet at have et særligt fokus på i årene frem. I 2017 har vi afsluttet 80 indledende undersøgelser på lokaliteter, der er udvalgt, fordi de udgør en trussel mod grundvandet. Heraf er de 34 lokaliteter også undersøgt for risiko overfor arealanvendelsen. 43% af de afsluttede lokaliteter er tilføjet ventelisten for videregående undersøgelser. Resten er enten kortlagt uden offentlig indsats, afventer endelig afgørelse eller er udgået af kortlægningen. Antallet af indledende grundvandsundersøgelser, der er arbejdet på i alt er 182. På figuren ses områderne med de igangværende og afsluttede kortlægninger på vidensniveau 2 i forhold til grundvand. Figuren medtager ikke indsatsen overfor pesticider 11

12 Områdeprioriteret indsats Når der er skabt overblik over den risiko, jordforurening udgør overfor grundvandsressourcen i et afgrænset område, så sammenfatter vi indsatsen i en handleplan for området. Her fremgår det hvilken trussel de enkelte lokaliteter udgør, hvordan de bør prioriteres, og et bud på hvor lang tid indsatsen vil strække sig over. Et afgrænset område kan her være et kortlægningsområde, en del af et kortlægningsområde, et indvindingsopland, eller tilsvarende. Tanken med at skabe overblik i et område er, at den videregående indsats ofte med fordel kan koordineres, så der opnås mere værdi for indsatsen. Der bliver årligt opstillet mål for den videregående indsats i takt med, at der opnås overblik over forureningssituationen i de enkelte områder. Indsatsen beskrives i handleplaner for de konkrete områder Der er indtil videre udarbejdet handleplaner for områderne: Slimminge og Almsgård NV-Lolland Øerne Køge Midt Videregående undersøgelser og oprensning til beskyttelse af grundvandet For at klarlægge omfanget af en konstateret forurening og den trussel, den udgør for grundvandet, gennemfører vi en videregående undersøgelse. Den videregående undersøgelse danner herefter grundlaget for en beslutning om en eventuel videre offentlig indsats. Hvis der er tale om en alvorlig forurening, vil sagen blive prioriteret til videre offentlig indsats hurtigst muligt. Hvis det er besluttet, at forureningen skal oprenses, er der flere måder, oprensningen kan foretages på. Hvilken løsning, der vælges i det enkelte tilfælde, beror på en vurdering af den enkelte sag. I 2017 er der arbejdet på 14 videregående undersøgelser af hensyn til beskyttelse af grundvandet. 11 af disse er alene gennemført af hensyn til grundvandsindsatsen, mens 3 har udgjort en indsats overfor både grundvand og arealanvendelse. Der er arbejdet med oprensning på én lokalitet af hensyn til grundvandet. Der er ved udgangen af 2017 omkring 794 grundvandslokaliteter, der afventer en videregående undersøgelse og 15 der afventer oprensning 12

13 Oprensning på Kragemosevej 14, Nakskov På Kragemosevej har en tidligere møbelproduktion medført en betydelig og dybtliggende forurening af grundvandsmagasinet med klorerede opløsningsmidler. Beregninger viser desværre, at forureningen med tiden vil true den nærliggende Skelstofte kildeplads, som er et vigtigt grundvandsindvindingsområde på Lolland. Forureningen under Kragemosevej spreder sig mere end 70 meter under overfladen. Kalken planlægges renset op med ozon. Tegning af Claus Rye Schierback Forureningen er spredt ned langs en gammel mejeriboring og ses mere end 70 meter under overfladen. Desværre er oprensningen ikke mulig, så længe der ligger et hus ovenpå forureningen, og Region Sjælland har derfor i 2017 opkøbt ejendommen med henblik på nedrivning, hvorefter oprensningen af forureningen påbegyndes i Udvalget af teknologier til oprensning så dybt er i dag begrænsede, men Region Sjælland har sammen med Piper Enviromental Group udviklet en metode, som kan. Her pumpes under højt tryk ozongas ned i kalken. Ozonen nedbryder forureningen så den ikke spredes yderligere til grundvandsmagasinet. Metoden er blevet til som et udviklingsprojekt i 2015 og bliver på Kragemosevej for første gang udført i fuld skala. På Kragemosevej laves 3 6 boringer rundt om forureningen. Her kan der skiftevis pumpes ozon ned eller vand op. På den måde trækkes ozonen gennem kalken og samtidig vaskes der forurening ud med vandet. Når ozon kommer i kontakt med naturlige mineraler som eksempelvis pyrit, frigives der tungmetaller. Disse vil sammen med forurenet vand blive pumpet til overfladen, hvor det renses inden det bortledes eller pumpes tilbage til magasinet. Mellem jordoverfladen og kalken er der 35 meter forurenet moræneler. Det er en kompliceret proces at rense leren og derfor er der ikke taget endelig stilling til, hvilken metode der vil blive anvendt. Der er muligheder for at udvikle nye metoder eller anvende allerede kendte metoder som eksempelvis soil-mixing, hvor reaktive stoffer blandes ind i leren for at nedbryde de klorerede opløsningsmidler. Forventningen er, at oprensningen vil være afsluttet i

14 Driftsanlæg og overvågning af hensyn til grundvandet Som en del af oprensningen af grundvandsforureninger etablerer vi det, vi kalder driftsanlæg. Af figuren herunder ses de lokaliteter, hvor vi har aktiviteter i forhold til sikring af grundvandsressourcen. Revurdering af anlæg En del af vores driftsanlæg er lavet for år tilbage. Ved vedligeholdelse af de enkelte anlæg kigger vi løbende på, om der siden anlægget er bygget, er kommet ny teknik, der kan forbedre driften af anlægget. Vi ser også på om der er kommet ny viden om forureningsforhold for den enkelte sag. I 2017 har vi revurderet driftsanlæggene i Håndværkerbyen, der er etableret sidst i 1990 erne. Placering af grundvandsdriftsanlæg i regionen. Se den samlede liste over driftsanlæg i bilag 5 14

15 Revurdering af afværge på Håndværkerbyen i Greve Der er i slutningen af 1990 erne og i årende efter 2000, af det daværende Roskilde Amt, etableret flere afværgeanlæg i Håndværkerbyen i Greve. Anlæggene pumper forurenet vand op for at fjerne eller fiksere forurening fra de tidligere industrier. Regionen har overtaget driften af disse anlæg. Der er i de seneste år konstateret stigende indhold af opløsningsmidler i en vandforsyningsboring tæt på industriområdet Håndværkerbyen i Greve. I forbindelse med revurdering af driften på de gamle anlæg er der påvist omfattende restforureninger, og yderligere forureninger i området, der ikke håndteres af de eksisterende oprensningsanlæg. Der er derfor mange lokaliteter, der bidrager til ukontrolleret forurening af grundvandsressourcen. For at beskytte ressourcen i området er det derfor nødvendigt at betragte hele området som et samlet forureningsområde, med det formål at udføre en koordineret samlet afværgestrategi for området. Indsatsen i området foregår i tæt samarbejde med Greve Kommune og Greve Vandværk, og forsætter i 2018 og Område, hvor der arbejdes på en samlet indsats for at beskytte vandressourcen. De røde skraveringer er lokaliteter hvor der er fundet forurening, og de grønne er lokaliteter, hvor der muligvis er forurenet. De røde ringe er vandforsyningsboringer i området. Overvågning af forurening Den videregående offentlige indsats kan også være overvågning af en kendt forurening. Det gøres ved løbende at udtage prøver af grundvandet i nærheden, og derved følge om forureningen spredes. På den måde kan vi følge, hvordan udbredelsen af forureningen udvikler sig. Overvågning af en forurening vælger vi, hvis vi vurderer, at forureningen udgør en lille risiko for grundvandet. Overvågning kan enten etableres for at se, om oprensning overhovedet er nødvendig eller for at følge en eventuel restforurening efter endt oprensning. I det sidste tilfælde vil vi i en årrække overvåge lokaliteten for at sikre, at oprensningen har haft den nødvendige effekt. Vi overvåger i alt 20 lokaliteter af hensyn til grundvandet. 15

16 Samarbejder og partnerskaber på grundvandsområdet Slimminge I 2017 har der fortsat været et nært samarbejde med Køge Kommune og Skovbo Vandsamarbejde om indsatsen overfor pesticider i Slimminge. Indsatsen begyndte i 2016 med det formål at opspore kilder til den pesticidforurening, der havde lukket en af Slimminge Vandværks vandforsyningsboringer. Kommunen bidrog med data, Skovbo Vandsamarbejde bidrog med lokale oplysninger samt økonomiske midler, og Region Sjælland foretog dels indledende undersøgelser for at identificere årsagen til forureningen, dels videregående undersøgelser på de identificerede pesticidkildegrunde. Afrapporteringen af indsatsen er i gang og regionen er i gang med at etablere oprensning i området. Nybølle I 2017 blev partnerskabsaftalen for Nybølle underskrevet af Region Sjælland, Region Hovedstaden, Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), Egedal Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Roskilde Kommune, HTK Vand A/S samt Vandsamarbejdet Grundvandspuljen for Egedal Kommune. Det overordnede formål med samarbejdet mellem vandforsyningerne og myndighederne er at sikre en koordineret planlægning af de grundvandsbeskyttende tiltag, herunder overvågning. Samarbejdet skal også medvirke til at sikre at regionernes offentlige indsats i forhold til jordforurening (undersøgelser, oprensning og overvågning) til enhver tid tilpasses og prioriteres efter den nyeste viden om vandforsyningernes planer for indvinding samt kommunernes indsatsarbejde for grundvandsbeskyttelse. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra alle organisationer, som skal vurdere påvirkningen af indvindingen på Hove Kildeplads og Nybølle Øst Kildeplads fra områdets forurenende lokaliteter - især lossepladserne er i fokus her. I Region Sjælland betyder det, at vi gennemfører en fornyet vurdering af vores indsats på Kalkgravsvejens losseplads. Til dette er der behov for at udveksle data mellem partnerne om grundvandshydrologiske forhold, forureningsstoffer og indvindingsstrategier. Samarbejdsaftale mellem Danske Regioner og DANVA Danske Regioner og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) besluttede i 2015 at styrke samarbejdet for at beskytte drikkevandet i Danmark. Beslutningen blev udmøntet i en paraplyaftale, hvor målet med aftalen er at: Medvirke til at sikre den fremtidige vandforsyning mod forurening fra pesticidpunktkilder. Danne platform for en åben og konstruktiv dialog om truslen fra pesticidpunktkilder og evt. andre grundvandstruende stoffer. Forbedre fælles viden om undersøgelses- og afværgeprojekter i et opland. Forbedre planlægningsmuligheder til gavn for den fremtidige vandforsyning. I Region Sjælland foregår der allerede et uformelt samarbejde med vandforsyningerne om udveksling af data for kortlagte arealer og data fra grundvandsovervågning. Regionen deltager desuden i arbejdsgrupper i forbindelse med kommunernes udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Paraplyaftalen lægger op til, at de enkelte regioner indgår helt konkrete, lokale partnerskabsaftaler. På nuværende tidspunkt har regionen indgået aftaler for Slimminge-området og for Nybølleområdet. 16

17 Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Indsats på boligejendomme Menneskers sundhed er ofte ikke alvorligt påvirket af jordforurening. Det er en medvirkende årsag til, at vi fortsat prioriterer indsatsen over for grundvand højere end indsatsen over for arealanvendelse. Det betyder, at vi ikke målrettet opsøger nye lokaliteter med indeklima- eller kontaktrisiko. Indsatsen for at opspore forurening er fokuseret omkring boliger, der er i særlig risiko for at blive påvirket af metangas fra lossepladser. Ved den videregående indsats prioriteres desuden forureninger med alvorlige indeklimaproblemer og forureninger med arsen. Er der begrundet mistanke om forurening på boligejendommen? Boligejere, der skal sælge eller belåne deres ejendom, kan have behov for at få afklaret, om deres ejendom skal kortlægges på vidensniveau 1 eller udgå af kortlægningen. Region Sjælland har besluttet at hjælpe disse boligejere. Vi har derfor opsat et servicemål på 4 måneders sagsbehandlingstid på disse sager. Der er i 2017 kortlagt 21 boligsager på vidensniveau 1 som følge af salg. Ingen af denne type sager overskrider målet og som oftest får borgeren svar væsentligt hurtigere. Er boligejendommen forurenet? Boligejere med en ejendom, der er kortlagt på vidensniveau 1, har ret til at få undersøgt deres boligejendom inden for et år, hvis ejeren anmoder om det. Herefter afklarer vi, om ejendommen er forurenet. I 2017 har 18 borgere anmodet om at få undersøgt deres boligejendom. I 2017 har 41 boligejere modtaget en afgørelse som følge af anmodning om en 1-årsundersøgelse, og af dem har 32 fået en afgørelse inden for fristen. For flere af de forsinkede sager skyldes forsinkelsen, at vi har udvidet undersøgelsen undervejs i forløbet. Der er i 2017 udover ovenstående lokaliteter arbejdet med 50 indledende undersøgelser af hensyn til boliganvendelsen, som en del af en samtidig grundvandsindsats. 36 af disse undersøgelser er afsluttet. Boligerklæringer Når den offentlige indsats på en vidensniveau 2 kortlagt boligejendom afsluttes, uden at hele forureningen er fjernet, udsteder vi en boligerklæring. Boligerklæringen fortæller, at den efterladte forurening er uden betydning for den nuværende anvendelse af ejendommen til boligformål. Det kan f.eks. være den er meget dybtliggende eller findes under befæstelse uden risiko for kontakt. Vi har i 2017 udstedt 21 boligerklæringer. Er der en sundhedsmæssig risiko ved at bo på en boligejendom, hvor der er påvist forurening? Når der kortlægges forurening på boligejendomme, vurderer vi, i hvilket omfang forureningen udgør en risiko for boliganvendelsen. Vurderingen kaldes en nuancering af forureningen. Vi kan både foretage en nuancering på anmodning fra borgeren eller i forbindelse med vores sagsbehandling af en boligsag. Vi har i 2017 i alt nuanceret 45 ejendomme, fordelt med 34 på F0, 3 på F1 og 8 på F2. I alt er der mere end 1000 nuancerede ejendomme i regionen, fordelt med 625 på F0, 39 på F1 og 345 på F2. Nuanceringer opdeles efter den risiko der er forbundet med brug af arealet. Fo gives ved forureninger uden risiko for arealanvendelsen, hvorimod risikobilledet er tiltagende fra F1 til F2. 17

18 Den videregående indsats i forhold til ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Regionens videregående indsats af hensyn til arealanvendelsen sker på lokaliteter, der er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). For at klarlægge omfanget af en forurening, og den trussel den udgør for anvendelsen af arealet, gennemfører vi videregående undersøgelser. Den videregående undersøgelse danner herefter baggrund for en beslutning om eventuel oprensning og metoden for denne oprensning. Tidligere tiders erhverv på ejendomme, der i dag er bolig er ofte i søgelyset i den offentlige indsats Gasproduktionen fra kul havde mange giftige biprodukter. Nogle af dem kunne anvendes til nyttige formål (f.eks. koks og tjære), men der blev også deponeret affald fra produktionen på jorden. Det nemmeste var at deponere restprodukterne på en nabogrund, så de ikke skulle transporteres så langt. Videregående undersøgelse ved Stege Gasværk Der er gennemført indledende undersøgelser på 5 nabogrunde til det tidligere Stege Gasværk. Undersøgelsens formål er at afklare om der er sket forurening af overfladejorden, der kan udgøre en risiko for boliganvendelsen. Grundene ligger på et opfyldt strandområde, hvor der kan være deponeret byggeaffald og affald fra gasværket. Grundene er prioriteret til undersøgelse på baggrund af mistanke om forurening med arsen. 4 af de 5 lokaliteter er påvist forurenet i et omfang, der medfører hel eller delvis V2 kortlægning. Baggrunden for kortlægningerne er imidlertid ikke arsen, men derimod tjærestoffer. På to grunde er der i en enkelt prøve påvist arsen lidt over afskæringskriteriet, men beliggende under anvendelsesdybden, så der foretages ikke oprensning på grund af arsen. To grundejere har søgt værditabsundersøgelse/oprensning. Der er yderligere igangsat undersøgelser på 4 grunde til afgrænsning af forureningen med tjærestoffer. Der foreligger endnu ikke resultater herfra. I 2017 er der arbejdet på 9 videregående undersøgelser af hensyn til arealanvendelsen. 6 af disse er alene gennemført af hensyn til arealanvendelsen, mens 3 har udgjort en indsats overfor både grundvand og arealanvendelse. Der er arbejdet med oprensning på 4 lokaliteter af hensyn til arealanvendelsen. 18

19 Drift af oprensningsanlæg Den videregående indsats over for forurening på boliggrunde omfatter ud over videregående undersøgelser og oprensninger også etablering af driftsanlæg, der sikrer, at der ikke kan dampe forurenende stoffer ind i boligen og dermed udgøre en risiko for indeklimaet. Det er ofte nødvendigt at beholde disse tekniske anlæg i mange år for at sikre indeklimaet. I 2017 var der mere end 35 igangværende anlæg, til sikring af indeklimaet i private boliger i regionen. På kortet herunder ses placeringen af anlæggene. Revurdering af drift på Herthalund i Slagelse På Herthalund i Slagelse er der i 1997 etableret et anlæg til sikring af 8 enfamiliehuse mod lossepladsgas. I området har der været teglværk med lergrav, der efterfølgende er brugt som losseplads. Villakvarteret Herthalund er opført i udkanten af lossepladsen. Vi har udført undersøgelser for at overvåge, om indholdet af lossepladsgas i jorden er ændret, siden anlægget blev etableret, og dermed om der er forbedringsmuligheder til driften af anlægget. Ud fra de foreløbige resultater tyder det på, at anlægget kan bygges om til mere simpel drift fremover. Derved sparer vi både arbejdstid, strøm og udgifter til vedligeholdelse af materiel. Placering af indeklimadriftsanlæg i regionen. Se den samlede liste over driftsanlæg i bilag 5 19

20 Samlet status for indsatsen overfor gas I Region Sjælland prioriterer vi håndtering af gas fra gamle affaldsdeponier højt, når de findes nær boliger eller børneinstitutioner. Deponering af organisk affald kan via naturlig bakteriel nedbrydning blive omdannet til CO2 og metan. Metan dannes under iltfrie forhold i deponiet. Begge gasser kan udgøre et problem, hvis de f.eks. siver ind i en bygning. Her kan metan antændes og eksplodere og CO2 kan udgøre en kvælningsrisiko. Regionen er i gang med at håndtere gasrisiko på flere ejendomme, hvor vi ved, der er gasudvikling. Den seneste afværgeforanstaltning er etableret ved Kettinge Losseplads på Lolland, hvor vi sikrer en børnehave mod indtrængende lossepladsgas. Der er tidligere etableret afværgeforanstaltninger mod gas ved Roskildevej i Hvalsø, ved Hertalund i Slagelse by og ved Musicon i Roskilde. Der er desuden etableret 3 afværgeanlæg mod gas på Sukkervænget ved sukkerfabrikken i Sakskøbing. Disse afværgeanlæg førte til en målrettet indsats mod tidligere sukkerfabrikker og saftstationer, hvor der er deponeret store mængder organisk materiale. For denne type lokaliteter gælder det: at de som regel dækker et stort areal at de kræver længerevarende undersøgelser, da der skal foretages flere målinger over året ved særlige atmosfæriske trykforhold at gasproduktionen og -spredningen er svær at forudsige ud fra deponiets sammensætning og de naturlige geologiske lag, samt det jordlag/ belægning området efterfølgende kan være dækket af at der selv 60 år efter lukning af deponierne kan findes betydende indhold af metan og CO 2 Tre saftstationer er nu færdigundersøgt. På Damme og Stokkemarke saftstationer, der ligger på hhv. Møn og Lolland, er der konstateret høje koncentrationer af gas, men heldigvis ikke i områder med følsom arealanvendelse. Til sammenligning er der ved undersøgelsen af deponierne på Horslunde Saftstation stort set ikke fundet metan. På en enkelt lokalitet, Højbygård Sukkerfabrik, har vi kun haft mulighed for at undersøge risikoen for de boliger, der ligger uden for selve sukkerfabrikkens areal. Her fandt vi ingen gasrisiko. Kort med angivelse af de nævnte gaslokaliteter Vi er på nuværende tidspunkt i gang med undersøgelser på fire saftstationer: Pollerup og Holme saftstationer på Møn, Mern Saftstation ved Vordingborg, og Vesterborg Saftstation på Lolland. Her afventer vi stadig de endelige resultater. 20

21 Gode livs- og vækstvilkår Projekt til afklaring af sundhedsmæssig risiko i boliger Region Sjælland har siden 2015 arbejdet med et projekt, der skal belyse den sundhedsmæssige risiko på ejendomme med forurening med diesel/fyringsolie eller klorerede opløsningsmidler. Projektet tager udgangspunkt i to teser. Tese 1: Forureninger med fyringsolie/dieselolie: Mangelfulde data på grund af forureningens alder og utilstrækkelige gamle undersøgelser betyder, at mange grundejere i forlængelse af de tidligere undersøgelser fik oplyst, at der var en indeklimarisiko. På baggrund af de erfaringer, regionerne har opnået i de senere år, vurderes indeklimarisikoen ikke længere at være betydende. Dette kan for den enkelte borger betyde en ubegrundet bekymring om sundhedsrisiko samt en økonomisk udfordring. Tese 2: I flere indeklimasager er risikoen pga. manglende data sandsynligvis overestimeret. Resultater og læringer af projektet: Forureninger med klorerede stoffer udgør næsten altid et indeklimaproblem. Fremtiden: Der er i 2017 undersøgt 10 ejendomme med fyringsolieforurening fra de laveste prioriteringsgrupper, og de foreløbige undersøgelser viser samme tendens som undersøgelserne fra ; at der kun sjældent er en risiko. Projektet fortsætter i 2018 og vil med det øgede datagrundlag give grundlag for en nærmere identificering af de lokaliteter, hvor der er en reel indeklimarisiko. Kommuner og regioner vil forsat være udfordret i forhold til, at der foretages bygningsmæssige ændringer, som kan have konsekvenser for indeklimaet. Region Sjælland vil indlede en dialog med kommunerne omkring denne problemstilling. Fremadrettet undersøges lokaliteterne i tilstrækkelig grad til at kunne give en fyldestgørende risikovurdering. Der forventes dermed ikke genereret nye sager, med mindre indeklimarisikoen er reel. Forurening med fyringsolie-/dieselolie medfører kun sjældent et indeklimaproblem. Udfordringen består her i at finde de få sager med indeklimarisiko. Der er i flere tilfælde foretaget ombygninger af boligen uden myndighedernes viden, og dette kan have konsekvenser for indeklimaet. Der er ikke længere ejendomme i de to prioriteringsgrupper med størst risiko på regionens prioriteringsliste for videregående undersøgelser overfor indeklimaet. Forureningen kan trænge ind i boligen på flere forskellige måder- bl.a. ved huller omkring rørgennemføringer og via afløbsrør. 21

22 Værditabsundersøgelser på 32 ejendomme i Greve Værditabsordningen Regionen administrerer de midler, som hvert år afsættes på finansloven, og administreres af Udbetaling Danmark. Værditabsordningens formål er at hjælpe de boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom. Ordningen kan således bruges til at reducere ventetiden på at afgrænse en forurening og/eller fjerne risikoen for anvendelsen til bolig, i forhold til regionens indsats. I 2017 er der i alt arbejdet med 39 værditabssager. De er fordelt på 29 undersøgelser, 8 oprensninger og 2 driftsanlæg. 51 lokaliteter står lige nu på venteliste til undersøgelse og/eller oprensning efter værditabsordningen. Der er i øjeblikket en kort ventetid på undersøgelser, mens der er 9 års ventetid på oprensning under ordningen. Ventetiden afhænger af den årlige bevilling på finansloven. Nogle af sagerne på venteliste er oprenset, men afventer bevillig, da oprensningerne blev dyrere end først antaget. Tjærepladser Sagen starter i efteråret 2016, hvor Greve Kommune konstaterer forurening i jorden i forbindelse med en jordflytning fra en ejendom i Holmehaven. Efter en historisk gennemgang af området bliver det vurderet, at forureningen stammer fra en tjæreplads fra tidligere tiders tjæring af fiskegarn, noget atypisk på et markareal 1 km væk fra vandet. Tjærepladsen blev anvendt i en knap 20-årig periode fra 1950 og frem til opførelsen af boliger i Holmehaven. I foråret 2017 udfører Regionen indledende undersøgelser, hvor der konstateres forurening på 21 ud 32 undersøgte ejendomme. På et borgermøde i sommeren 2017 oplyses alle grundejere om deres muligheder via værditabsordningen. I efteråret 2017 er alle 21 forurenede ejendomme optaget i ordningen og de videregående undersøgelser under værditabsordningen sættes i gang. Resultaterne af disse undersøgelser kommer i foråret Hvis grundejerne ønsker det, har de mulighed for at fremrykke en oprensning via statens låneordning for grunde på venteliste til værditabsoprensning. For at forlænge holdbarheden af fiskegarn blev de sænket ned i en gryde med opvarmet tjære, hvorefter de fik lov til at dryppe af på en slidske, og efterfølgende hængt op i rækker til tørre på pæle. I slutningen af 1960 erne overgik fiskerne til at anvende nylongarn, der ikke skulle tjæres, og pladserne blev nedlagt. Den tunge tjære, der blev anvendt på pladserne, bliver ikke udvasket eller nedbrudt nævneværdigt med tiden. Spild af tjære fra en tjæreplads vurderes derfor kun at udgøre en risiko for at forurene den øverste del af jorden. 22

23 Værditabsundersøgelse på Lerbækvej 12, Køge Der er på Lerbækvej 12 påvist en forurening med det klorerede opløsningsmiddel triklorethylen (TCE) i terrænnært grundvand. Forureningen stammer fra naboejendommene Tujavej 11 og 15, hvor en tidligere metalforarbejdende virksomhed har forårsaget omfattende forurening, der er spredt til flere ejendomme i området. Der er siden 2012 udført flere undersøgelser af forureningen og dens konsekvenser - bl.a. påvirkning af indeklimaet på Lerbækvej 12. Undersøgelsen har bl.a. omfattet en byggeteknisk gennemgang af huset, målinger for forurening omkring ejendommen med boringer og poreluft (målinger af forureningens dampe i jordluften), udtagning af jord-, vand- og luftprøver og lækagesporing i kloaksystemet, en af mange spredningsveje for forureningen til indeklimaet. Hvis ikke alle samlinger i rørføringerne i huset er tætte, er der risiko for at forurening kan sive ud af samlingerne, og på den måde påvirke indeklimaet. Undersøgelsen viste, at forureningen fra kloakken var den primære årsag til, at indeklimaet i denne ejendom var påvirket. Ejerne af Lerbækvej 12 tilmeldte sig værditabsordningen og fik derved mulighed for at få udført en mere omfattende undersøgelse, med det formål at identificere forureningens spredningsvej til indeklimaet. Ved sporgasser placeret i kloaksystemet blev der identificeret en utæt/defekt vandlås i badeværelset, hvor forureningen kan sive ud i huset. Det er vurderet, af den defekte/utætte vandlås er hovedårsagen til, at huset bliver påvirket af forureningen. 23

24 Servicemål for sagsbehandlingen I sager om jordforurening, for eksempel ved salg, byggeri eller ændret arealanvendelse, er det af stor betydning, at vi står klar til at behandle sagerne, så snart der opstår et behov. I praksis har vi opstillet servicemål for den behandlingstid, vi har til at behandle henvendelser fra borgere eller kommuner. I 2017 har vi for 8 ud af de 13 opstillede mål levet fuldt op til målopfyldelsen; i mange tilfælde langt over det forventede. I de tilfælde, hvor målene ikke er opfyldt, er der tale om mindre overskridelser. Den samlede opgørelse over målopfyldelsen kan ses i bilag 1. Samarbejde med kommunerne Det er vores opgave, sammen med kommunerne, at være garanter for, at der i byggeprojekter på grunde, der muligvis er forurenede, tages hensyn til menneskers sikkerhed og sundhed. Vi har opstillet 3 servicemål i forhold til hastekortlægninger, 71-sager og 8-sager - som bidrager til en smidig og hurtig sagsbehandling på byggeprojekter på forurenede og muligt forurenede grunde. 2. Så bygherre kommer videre, hvis der findes forurening - 71-sager I 2017 har vi modtaget 24 henvendelser om fund af forurening ved bygge- og anlægsarbejde, og afklaret alle sager inden for servicemålets rammer. Vi har i 92 % af disse sager indenfor en uge afklaret, om forureningen skal kortlægges, og de resterende sager er afklaret indenfor fristen på 4 uger. 3. Så bygherre kommer videre - 8-sager Hvis man ønsker at bygge på en forurenet grund, skal man søge tilladelse hos kommunen. Det er i alles interesse, at disse tilladelser bliver behandlet hurtigt, så byggeprocessen ikke bliver fordyret. Det er målet, at denne type sager alle behandles indenfor 4 uger. I 2017 modtog vi 116 hørings-anmodninger, og i alle sager på nær 2 blev der givet svar indenfor de ønskede 4 uger. 1. Så kommunen kan behandle sagen - hastekortlægninger Det er en forudsætning for kommunens sagsbehandling i områder med konkrete byggeprojekter, at alle oplysninger om forurenende aktiviteter er vurderet og ejendommen om nødvendigt kortlagt. Vi tilbyder derfor kommunerne at påbegynde vores vurdering af de forurenende aktiviteter, inden 2 uger fra kommunen har anmodet om det. I 2017 har vi fået 18 anmodninger om hastekortlægninger fra kommunerne. Alle er behandlet indenfor fristen på 2 uger. Planlagt boligbyggeri i Slagelse. De røde cirkler viser, hvor der skal fjernes forurenet jord jf. ansøgning om 8 tilladelse af 14. oktober

25 Undersøgelser og oprensninger udført af private Der gennemføres også undersøgelser eller oprensninger, som finansieres af private. Årsagen kan f.eks. være, at køber betinger sig dette i forbindelse med en handel af ejendommen, eller fordi grundejer ønsker at ændre brugen af arealet. Det sker også, at grundejer ønsker, at ejendommen ikke længere skal være omfattet af en kortlægning. Regionen har i 2017 behandlet 271 oplæg og afrapporteringer af historiske undersøgelser, forureningsundersøgelser og oprensning indsendt af private. Påbud efter jordforureningsloven Det er kommunernes opgave at vurdere, om der er grundlag for at meddele påbud til en ansvarlig forurener, når der konstateres en forurening. Påbuddet kan handle om at undersøge risikoen ved forureningen, og dernæst om at der skal ske oprensning af den forurenede jord og eventuelt også grundvand. Regionens rolle i disse sager er at bistå kommunen med en udtalelse. I 2017 har regionen behandlet 58 påbudssager. Webkort Vi modtager dagligt forespørgsler om jordforurening på ejendomme. For at tilfredsstille behovet for et hurtigt svar vedligeholder vi et online webkort, hvor man via regionens hjemmeside selv kan søge oplysninger om mulig eller konstateret forurening og få svar med det samme. Vores service har været brugt gange i løbet af det vil sige, at værktøjet i vores elektroniske service har været brugt cirka 100 gange om dagen til at hente information om jordforurening. Oplysninger om forurenede grunde Ønsker borgere og andre interesserede oplysninger om jordforurening, kan de anvende regionens hjemmeside, eller henvende sig til regionen via mail og telefon. I 2017 har vi besvaret omkring 800 henvendelser via telefon, 521 henvendelser om aktindsigt og 526 henvendelser sendt til jordforurening@regionsjaelland.dk 25

26 Beskyttelse af overfladevand og natur Indsatsen overfor punktkilder, som truer overfladevand og natur, trådte i kraft ved en lovændring den 1. januar Regionerne skal, inden udgangen af 2018, have skabt et overblik over de kendte jordforureninger, der kan have skadelig virkning på overfladevand (vandløb, søer, kyster og fjorde) og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøstyrelsen har vurderet, at beskyttelsen af naturbeskyttelsesområderne varetages via en beskyttelse af overfladevandet. Den indledende risikovurdering overfor overfladevand sker ud fra et IT- baseret screeningsværktøj, som Miljøstyrelsen har udviklet i samarbejde med regionerne. I screeningsværktøjet indgår en række standardkriterier og -parametre, herunder data om de enkelte vandområder og lokalitetsdata. Ved hjælp af værktøjet har Miljøstyrelsen gennemført en automatisk screening for alle kortlagte lokaliteter, der ligger indenfor 500 m fra målsat overfladevand. Dette har resulteret i en udpegning af de V1- og V2-kortlagte lokaliteter, der potentielt kan have skadelig virkning på vandløb, søer, fjorde og kyststrækninger. såkaldte store jordforureninger, hvor udgifterne til eventuel oprensning skønnes at overstige 10 mio. kr. Da Miljøstyrelsen har varskoet, at der kommer ændringer i de GIS-data, som ligger til grund for udvælgelsen af lokaliteter, kan der som konsekvens ske ændringer i antallet af lokaliteter, som skal gennemgås af regionen. Status efter den gennemførte gennemgang er, at regionen pr. 1. januar 2018 har 157 lokaliteter, som er omfattet af den offentlige indsats over for overfladevand. Disse resultater skal indgå i vandområdeplanerne for 2021, hvorefter den videre offentlige indsats prioriteres. Såfremt der konstateres lokaliteter, der udgør en akut risiko, vil regionen dog prioritere en akut indsats. Regionen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til jordforureninger, der udgør en akut fare for vandløb, søer, fjorde, kyststrækninger eller natur. Frem til og med 2018 skal disse lokaliteter gennemgås med henblik på at finde og vurdere lokalitetsspecifikke data: Både fra historiske redegørelser og eventuelle forureningsundersøgelser samt ved at indhente mere specifikke data for det konkrete overfladevand. Regionen skal gennemgå i alt 453 lokaliteter, hvoraf 166 er kortlagt på V1, 196 er kortlagt på V2 og 92 er kortlagt både på V1 og V2. Hertil kommer de lokaliteter, som løbende kommer til i takt med det almindelige kortlægningsarbejde. Ved udgangen af 2017 mangler regionen at gennemgå 41 lokaliteter. Heraf er 11 lokaliteter blandt de Foto Colourbox. Køge Å 26

27 Innovation og udvikling Vi har hidtil skønnet, at løsning af de samlede jordforureningsopgaver vil koste ca. 2 mia. kr., og at det vil tage op mod 50 år at løse opgaverne, med de nuværende ressourcer, prioriteringer, metoder og teknikker. Erfaringen er, at vi har håndteret rigtig mange af de værste forureninger, herunder især forureninger med klorerede opløsningsmidler, der truer grundvandet. Samtidig kommer der nye forurenende stoffer til, som skal håndteres, og der udvikles nye metoder og prioriteringer ændres. Derfor vil indsatsen overfor jordforureninger være en løbende opgave, hvor regionen vil sikre de mest optimale løsninger gennem den rette risikovurdering og prioritering. Gennem tæt samarbejde med offentlige og private samarbejdspartnere vil vi udvikle og implementere innovative metoder, der effektiviserer opgaveløsningen, giver flersidede fordele og så vidt muligt løsninger, som har markedspotentiale i ind- og udland. I den sammenhæng fokuserer vi også på løsninger, der tager hensyn til konsekvenserne af klimaændringer og forebyggelse af klimaforandringer. I bilag 2 er vist en oversigt over de innovations- og udviklingsprojekter, der har været i gang i I 2018 fortsætter vi indsatsen for at professionalisere innovations- og udviklingsindsatsen yderligere, både i hverdagen og i forhold til at arbejde for at udvikle banebrydende innovation ( radikal innovation ). Vi vil blandt andet arbejde på at identificere små og mellemstore virksomheder (SMV er) i regionen, der kan anvende regionens testgrunde ved Stengården Losseplads i Lejre Kommune og Tujavej 11 i Køge Kommune til at udvikle og afprøve nye teknologiske løsninger. Testgrunden på Tujavej På testgrunden på Tujavej i Køge Kommune er der ved at blive slået en spunsvæg ned om dele af forureningen. Væggen skal sikre, at der ikke siver yderligere forurening ud til naboejendommene og samtidig sikre, at testgrunden kan fungere som en risikofri kravlegård til fremtidige forsøg. På den måde vil Region Sjælland og vores samarbejdspartnere i fremtiden kunne udføre kontrollerede forsøg under et parcelhus. Illustration af den etablerede spunsvæg på Tujavej, der holder forureningen på grunden. Tegning af Claus Rye Schierback Der har på Tujavej allerede været udført et pilotforsøg med fokus på at forhindre radons indtrængning i huse med intelligent ventilation. Metoden vil efterfølgende kunne overføres til afværgeforanstaltninger i forhold til jordforurening. Forsøget blev udført af Region Midtjylland og NIRAS. Forsøget er efterfølgende blevet udbredt til flere andre beboede huse. 27

28 Testgrunden på Stengården Region Sjælland oplever stadig stor interesse for testfaciliteterne på Stengården. Både når det omhandler fremvisning til delegationer fra ind- og udland, afprøvning og udvikling af ny teknologi, undervisning og regionens erfaringer, efterspørges testgrunden på Stengården fra både offentlige og private parter. Delegation fra Kina på rundvisning hjælpestoffer trækkes gennem det forurenede område, hvor nedbrydningen af forureningen øges. På den måde accelereres den naturlige nedbrydning af pesticiderne, som sker i lossepladsen. De affaldsstoffer, der dannes ved nedbrydningen af pesticiderne, indfanges af regionens afværgeboringer, hvorefter vandet renses. Projektet er ved årsskiftet 2017/2018 ved at være klart til at pumpe bakterier ned i lossepladsen. Da forsøget således skal ud af de kontrollerede omgivelser i containeren, skal der forud for injektionen udføres risikovurderinger og indhentes tilladelser. Her fungerer Region Sjælland som sparringspartner, før der evt. ansøges om tilladelse hos relevante myndigheder. Projektet er støttet af Innovationsnetværket for Miljøteknologi, og Region Sjælland stiller faciliteter til rådighed. Biorens Biorem, Teknologisk Institut, GEUS og DGE har på testgrunden på Stengården igangsat et projekt, hvor man forsøger at udvikle en metode til oprensning af pesticider i lossepladsen. Der oppumpes grundvand, som ledes til en Moving Bed bioreaktor, hvor de forurenende stoffer i grundvandet nedbrydes mikrobiologisk. Efter bioreaktoren renses vandet for affaldsstoffer og tilsættes en række hjælpestoffer, der stimulerer den biologiske fjernelse af forureningerne. Det rensede grundvand inklusive hjælpestofferne ledes nu ned i jorden i det forurenede område, hvor det medfører en stimulering af den biologiske nedbrydning af forureningerne direkte i jorden. Nedpumpningen af grundvandet foretages opstrøms kildeområdet og oppumpningen, således at vandet med de stimulerende Princippet bag BioRens-projektet. 28

29 Polymerindpisker Region Sjælland har sammen med Norlex Systems udviklet et system til flokkulering af slam i afværgevand. I visse tilfælde kan det være svært at filtrere store mængder opblandede mineraler fra vandet i vandbehandlingsanlæg, som efterfølgende stopper filtrene. I systemet indblandes en udvalgt polymer i råvandet, som efterfølgende tilføres mekanisk energi. Udfordringen har været at sørge for tilstrækkelig mekanisk energi til indblandingen, og samtidig sørge for, at mineralerne ikke piskes i mindre stykker. Dette blev løst, således at mineralerne nu klumper sammen og efterfølgende bundfældes og separeres fra vandet. Prototypen er i dag monteret som en fast del af afværgeanlægget på Stengården. Samarbejde med universiteter Testgrunden på Stengården anvendes også i samarbejdet med universiteterne. Det gælder både som cases i undervisning af studerende og i forskningssammenhænge. Et eksempel på anvendelse i undervisningen er kurset Soil and Water Pollution på Københavns Universitet. Her ligger en kursusdag på Stengården, hvor medarbejdere fra regionen underviser i emner indenfor jord- og grundvandsforurening. Et hold internationale studerende fra Københavns Universitet på besøg på Stengården, som en del af kurset Soil and Water Pollution. Region Sjælland stiller ligeledes testgrunden til rådighed for forskningsprojekter. Her gør forskere brug af faciliteterne på stedet, og den lette adgang til at undersøge og udføre forsøg gør stedet attraktivt. Foto af polymerindpisker 29

30 Tværgående projekter I marts 2017 gik regionen i luften med en ny jordforureningsdatabase kaldet JAR (JordforureningsArealRegister). Via hjemmesiden kan man søge oplysninger om forurenede grunde i systemet. Med Region Sjællands overgang til JAR har alle 5 regioner nu samme databasesystem. Der arbejdes derfor tæt sammen om drift og udvikling af databasen. Næste større skridt er at give kommunerne direkte adgang til databasen. Det giver mulighed for et bedre samarbejde med kommunerne om de forurenede grunde. Store forureninger I Region Sjælland er der kendskab til 13 såkaldt store forureningssager til over 10 mio. kr., som kan eller har kunnet udgøre en risiko for grundvand, boliganvendelse og/eller målsat overfladevand. Overordnet set er den nødvendige indsats på de fleste af disse grunde allerede gennemført. Forureningen i 7 af sagerne har udgjort en trussel mod nærliggende boliger, og i 6 af disse sager er truslen fjernet ved fastholdelse eller afgravning af forureningen. Den sidste sag er et fyldpladsområde ved Sct. Jørgens Skole i Roskilde, som i dag benyttes til boligkvarter. Forureningen er allerede bortgravet på de fleste boliggrunde, mens få grunde fortsat afventer oprensning under Værditabsordningen. Forureningsniveauet på disse grunde er relativt lavt og derfor ikke højt prioriteret til indsats. Forurening i boligsager består oftest af klorerede opløsningsmidler, lossepladsgas, tungmetal eller tjære. I 7 af sagerne har forureningen tidligere udgjort en risiko for værdifuldt grundvand. I alle disse sager er forureningen i dag enten fastholdt eller afgravet, så grundvandstruslen er fjernet. Forurening i grundvandssager består oftest af klorerede opløsningsmidler eller pesticider. Midt i 2016 blev samarbejdsaftalen mellem Region Sjælland og Zhejiang provinsen i Kina udvidet til at omfatte jordforureningsområdet. Lige nu er et muligt dataprojekt i støbeskeen. Fra Danmark deltager Geokon og GEUS. Midt i 2018 skal det vurderes om indsatsen på jordforureningsområdet skal fortsætte. I 3 af sagerne kan det ikke udelukkes, at der er en risiko for nærtliggende overfladevand. I alle 3 sager er der udført omfattende undersøgelser og i en af sagerne fastholdes forureningen, så den ikke spredes. I de to sidste sager som er Slagelsevej 190 ved Næstved og Proms Kemiske Fabrik ved Viemose skal risikoen for målsat overfladevand vurderes nærmere og eventuelt indgå i Region Sjællands videre indsats. I bilag 9 ses en liste over de 13 store forureningssager. 30