Tidlig indsats og forebyggelse 0-18 år

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. juni 2014 Tidlig indsats og forebyggelse 0-18 år 1. Resumé Forventningerne til børn og unges faglige niveau, trivsel og udviklingsmuligheder er steget betragteligt i takt med den generelle samfundsudvikling. Kravene i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet forudsætter, at de unge er robuste, socialt kompetente og fagligt dygtige. På den baggrund er det en udfordring, at ca. 15 % af afgangseleverne i folkeskolen i dag ikke opnår karakteren 02 i dansk og matematik. Det betyder, at denne gruppe, hvoraf 2/3 går i normalklasser, har alvorlige udfordringer med at påbegynde en ungdomsuddannelse med de kommende adgangskrav til fx erhvervsuddannelserne. De elever, der ikke opnår 02, har fra de første år i skolen et markant højere fravær end elever, der opnår 02. Skal man løse denne udfordring fremadrettet, kræves en helhedsorienteret, tidlig indsats, der tager hånd om fagligt niveau, trivsel, motivation og deltagelse. Erfaring og forskning viser, at der er gode grunde til at sætte tidligt ind, hvis vi i fremtiden skal blive bedre til at hjælpe særligt de børn og unge, der er udfordrede: Jo tidligere, der sættes ind med indsatser, jo større er gevinsten både for den enkelte og for samfundsøkonomien. På den baggrund indeholder denne indstilling forslag om en satsning på tidlige indsatser og forebyggelse 0-18 år med fokus på målgruppen af børn og unge, der mistrives Tidlig indsats og forebyggelse 0-18 år side 1 af 14

2 og / eller er udfordret socialt, uden nødvendigvis at være omfattet af indsatser fra socialforvaltningen. Indstillingen indeholder forslag om tidlige indsatser forstået både som tidlig i alder og rettidig i forhold til problemets opståen med fokus på en styrkelse af den tidlige tværfaglige håndtering af udfordringerne hos udsatte børn og unge med fokus på hele årsperspekivet, forældresamarbejde og de institutionelle sammenhænge barnet / den unge indgår i. Forslaget indeholder en tilførsel af sundheds- og socialfaglige praksiskompetencer, der ikke i væsentligt omfang er til stede i dag i fx dagtilbud og skoler. Da gevinsten ved styrkede tidlige indsatser på sigt forventes opnået enten i Børn og Unge eller i andre magistratsafdelinger og først realiseres i takt med at børn og unge vokser op med mindre behov for støtte, er der behov for en tilførsel af ekstra ressourcer til tidlige indsatser. 2. Beslutningspunkter I overensstemmelse med den i indstillingen fremhævede strategiske satsning på tidlig indsats og forebyggelse 0-18 år, indstilles det: At (1) der tilføres 3 mio. kr. årligt (svarende til lønudgift m.v. til 6 sundhedsplejestillinger) til forbedret opsporing og specifikke målrettede indsatser i forhold til udsatte børn 0-1 år At (2) der tilføres 8 mio. kr. årligt (svarende til lønudgift m.v. til 16 sundhedsplejestillinger) til en styrkelse af sundhedsplejens sundhedsfremmende og forebyggende indsats i dagtilbud At (3) der tilføres 23 mio. kr. årligt (svarende til lønudgift m.v. til 46 socialfaglige medarbejdere) til en forbedret og hurtigere indsats overfor børn og unge med trivselsmæssige og / eller sociale udfordringer i lokaldistriktet Indstillingstitel side 2 af 14

3 At (4) der tilføres i alt 1,5 mio. kr. som etableringsomkostninger ift. forbedret registrering af tidlige indikatorer 0-1 år (0,5 mio. kr.), samt ift. organisering, kompetenceudvikling og evaluering af indsatserne (0,5 mio. kr. i hvert af ordningernes første og andet år). At (5) finansieringen på samlet set 34 mio. kr. i årlige driftsomkostninger og 1,5 mio. i etableringsomkostninger henvises til budgetforhandlingerne for Baggrund Tidlig indsats som langsigtet strategi Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, hvor viden og uddannelse er afgørende for at kunne klare sig godt både for den enkelte og for samfundet under ét. Det kan i forlængelse heraf eksempelvis konstateres, at ca. 15 % af afgangseleverne i dag ikke opnår karakteren 02 i dansk og matematik. Det betyder, at denne gruppe, hvoraf 2/3 går i normalklasser, har alvorlige udfordringer med at påbegynde en ungdomsuddannelse med de kommende adgangskrav til fx erhvervsuddannelserne. De elever, der ikke opnår 02, har fra de første år i skolen et markant højere fravær end elever, der opnår 02. Skal man løse denne udfordring fremadrettet, kræves en helhedsorienteret, tidlig indsats, der tager hånd om fagligt niveau, trivsel, motivation og deltagelse. Erfaring og forskning viser, at det ikke alene er omkostningstungt, men også ofte for sent, at sætte ind med særlige indsatser efter endt folkeskolegang der er behov for tidligere indsatser: Jo tidligere, der sættes ind med indsatser, jo større er gevinsten både for den enkelte og for samfundsøkonomien, idet tidlige indsatser ikke alene forbedrer den enkeltes opvækstvilkår, men også mindsker risikoen for, at den enkelte efterfølgende overgår til et liv på overførselsindkomst i voksentilværelsen. Tidlige indsatser kan i forlængelse heraf forstås som tidlig i alder, hvor forskning fremhæver, at indgreb ved en lav alder kendetegnes ved mindre indgreb i forhold til barn, familie og samfundsøkonomi, mens indgreb i en sen alder Indstillingstitel side 3 af 14

4 omvendt kendetegnes ved større indgreb både i forhold til barn, familie og samfundsøkonomi. Tidlige indsatser kan også forstås som rettidig i forhold til problemets opståen, hvor en rettidig, hurtigere og mere målrettet indsats forøger chancen for et positivt udfald af indsatsen betragteligt. I KLs projekt Tidlig indsats gør en forskel ( ), der involverede ti kommuner, fremhæves følgende erfaringer: Indsatsen vil ofte være mere effektiv, hvis den rettes mod relationer og samspil i gruppen i stedet for direkte mod det enkelte udsatte barn En tværfaglig indsats rettet mod børnene i tilbuddene er mere effektivt end at trække børnene ud af de sammenhænge de indgår i Børn og Unge har samtidig gode erfaringer fra målrettede tidlige indsatser ift. sprog, hvor særligt gevinsten ved forældreinvolvering har været tydelig. Indstillingen indeholder på den baggrund forslag om tidlige indsatser forstået både som tidlig i alder og rettidig i forhold til problemets opståen med fokus på en styrkelse af den tidlige tværfaglige indsats ift. udsatte børn og unge med fokus på hele 0-18-årsperspekivet, forældresamarbejde og de institutionelle sammenhænge barnet / den unge indgår i. Der er således fokus på at tilføre nye sundhedsfremmende og socialfaglige praksiskompetencer til det lokale samspil mellem forældre, pædagoger og lærere. Målgruppe og indsatser Satsningen på tidlige indsatser og forebyggelse 0-18 år har fokus på målgruppen af børn og unge, der mistrives og / eller er udfordret socialt, uden nødvendigvis at være genstand for indsatser fra Socialforvaltningen (jf. figur 1 og det gule område i forebyggelsestrekanten). For overskuelighedens skyld er forslagene i indstillingen opdelt i to spor, A og B, der i praksis er tæt forbundne: A: Vedrører en styrkelse af sundhedsplejens opsporende indsats på 0-1-årsområdet, og en Indstillingstitel side 4 af 14

5 styrkelse af sundhedsplejens arbejde med sundhed og trivsel i dagtilbuddene B: Vedrører en tilførsel af socialfagligt personale i lokaldistrikterne med fokus på en tidlig og rettidig indsats ift. udsatte børn og unge i lokaldistriktet Figur 1. Placering af indstillingens to spor ift. forebyggelsestrekanten. Indsatserne udfoldes indenfor rammerne af Strategi til forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd (vedtaget af byrådet i juni 2012 som ramme om kommunens indsatser i forhold til bl.a. inklusion, trivsel og sundhed), og figur 1 illustrerer placeringen af indstillingens to spor ift. aldersgruppe og type af forebyggende indsats. Indstillingens indsatser skal medvirke til at håndtere en række af de centrale udfordringer, som vi ved er fremherskende blandt børn og unge i Aarhus og nationalt. Herunder udfordringer, som er centrale for den enkeltes mulighed for at lære og udvikle sig. Det gælder fx: Sprog, hvor mange børn særligt børn med dansk som andetsprog har svage sproglige forudsætninger ved skolestart Indstillingstitel side 5 af 14

6 Psykisk mistrivsel, hvor særligt de unge piger oplever at have trivselsproblemer i udskolingen Overvægt, hvor ca % af eleverne er overvægtige i 6. og 9.klasse Usunde madvaner, hvor 16 % af eleverne i udskolingen springer morgenmaden over og kun halvdelen af eleverne generelt følger kostanvisningerne Manglende motion, hvor kun ca. halvdelen af eleverne i folkeskolen dyrker motion i mindst 4 timer om ugen Fravær, hvor ca. 20 % af eleverne har et opmærksomhedskrævende fraværsmønster Uddannelsesparathed, hvor ca. 15 % ikke opnår karakteren 02 i dansk og matematik. Tværfaglighed og forældresamarbejde Fælles for indstillingens indsatser er betoningen af vigtigheden af tilførsel af nye sundheds- og socialfaglige kompetencer og et stærkt samarbejde mellem de faggrupper, der omgiver børn og unge i hhv. dagtilbud, skoler og klubber, samt et stærkt fokus på forældresamskabelse. Et stærkt og tillidsfuldt tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne på 0-18-årsområdet og med forældrene understøtter barnets sundhed, trivsel, læring og udvikling. Til grund for indstillingens indsatsbeskrivelser ligger i forlængelse heraf en grundlæggende antagelse om, at alle forældre har ressourcer, der kan bringes i anvendelse. Denne ressource er en central faktor i forhold til at opnå den ønskede effekt af tidlige indsatser. Sammenhængende indsats med barnet i centrum Desuden er det afgørende, at sporene A og B tænkes som en fleksibel og sammenhængende ramme om indsatser med barnet i centrum. Det er barnets udfordring, der afgør, hvorvidt det er sundhedsplejersken, den socialfaglige ressourceperson, eller begge, der involveres i samarbejdet med institutionen og forældrene, ligesom overgangsmøder mellem dagtilbud og skole med de forskellige fagligheder repræsenteret er eksempel på en konkret, fælles indsats. Indstillingstitel side 6 af 14

7 Udgifter og effekter ved tidlige indsatser Slutteligt er det væsentligt, at udgifter og effekter ved tidlige indsatser skal vurderes på tværs af forvaltninger og over tid. Dette skyldes, at udgifterne typisk vil ligge i én forvaltning, mens de positive økonomiske konsekvenser vil findes i flere forvaltninger. På samme vis vil det først være muligt at kapitalisere gevinsten over tid i takt med at børnene og de unge vokser op med mindre behov for støtte. Satsningen på tidlige indsatser kræver derfor, at der tilføres ekstra ressourcer til at gennemføre de tidlige og forebyggende indsatser. Gevinsten af tidlige indsatser vil forventeligt vise sig over tid både i Børn og Unge og i andre magistratsafdelinger. Snitflade til igangsatte / planlagte initiativer Indstillingens forslag supplerer en række igangværende eller planlagte initiativer, der kort beskrives i det følgende: Investering i 15 mio. kr. til tidlig og forstærket sproglig indsats i dagtilbud (tiltrådt af Byrådet 2012), herunder kvalificering og udbygning af forældresamarbejdet vedr. sprog på 0-6-årsområdet og nye, sprogligt forstærkede indsatser på 0-3- årsområdet. Handlingsplan for 95% målsætningen (vedtaget af Byrådet 2011), der indebærer en fælles forståelsesramme, en skærpet opmærksomhed hos alle medarbejdere og afprøvning af en række konkrete initiativer ift. at understøtte at alle unge får en ungdomsuddannelse. Familieiværksætterne (under Innovationspuljen) der er et projekt med fokus på at øge de beskyttende faktorer omkring barnet via en tværfaglig, koordineret og helhedsorienteret indsats, hvor forældre forventeligt vil opleve effekten ved bl.a. forældreuddannelse og det at indgå i inkluderende netværk fra 3 måneder før barnets fødsel til barnet er 15 måneder. Tryg start i livet (under Innovationspuljen) er en tværfaglig indsats for spædbørnsforældre, hvor forældreskabet bliver en uventet udfordring. Indstillingstitel side 7 af 14

8 Tilbuddet består af en tidlig pædagogisk støtte i hjemmet af en pædagog fra barnets kommende vuggestue. Anvendelse af midler jf. Regnskab 2013: Der igangsættes målrettede indsatser for at sikre alle elever det grundlæggende faglige niveau i dansk og matematik. Indsatserne målrettes både elever i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Opsummerende er der således tale om, at de foreslåede indsatser i indstillingen supplerer de igangværende indsatser ved i særlig grad at lægge vægt på en tilførsel af sundheds- og socialfaglige kompetencer i arbejdet med børn og unge i særligt dagtilbud og skoler. SPOR A: Tidlig opsporing af tegn på mistrivsel i barnets første leveår og sundhedsplejersker i dagtilbud 4A. Baggrund I Aarhus Kommune er indsatsen ift. sundhed og trivsel i barnets første leveår forankret i sundhedsplejen, der som en del af det almene sundhedstilbud ser alle børn og familier frem til 9-10 måneders alderen. Derudover leverer sundhedsplejen hovedsageligt en række lovpligtige tilsyn og screeninger på skoleområdet, samt en række yderligere indsatser målrettet særligt udsatte børn, unge og familier (fx ift. overvægt og relationsdannelse) på 0-6-årsområdet. Sundhedsplejen er ydelsesmæssigt i dag ikke til stede på en formaliseret, systematisk og tværfaglig vis på dagtilbudsområdet. Omprioriteringer inden for sundhedsplejens eksisterende budget vil ikke kunne sikre det fornødne råderum til at kunne iværksætte den ønskede strategiske satsning på dagtilbudsområdet, og samtidig opretholde et samlet tilbud fra sundhedsplejen 0-18 år, der er i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens anbefalinger. Forslaget tager på den baggrund udgangspunkt i: Potentialet i at opsamle og anvende de nuværende registreringer fra sundhedsplejens journaler (fx i Indstillingstitel side 8 af 14

9 forhold til motorik, relationsdannelse, sprog m.v.) på mere systematisk og anvendelig vis ikke mindst på 0-1-årsområdet Potentialet i at knytte sundhedsplejen tættere til dagtilbuddene, hvor der ikke i dag er et formaliseret tværfagligt samarbejde om hverken almene eller specifikke indsatser ift. sundhed og trivsel 5A. Effekt Formålet med at styrke den helt tidlige opsporende indsats i barnets første leveår er at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, så udfordringer kan opspores og adresseres så tidligt som muligt. Forskning viser fx, at overvægt hos børn på 10 måneder er en klar indikator på problemer med overvægt senere i livet. Formålet med sundhedsplejersker i dagtilbud er at styrke den tidlige indsats i forhold til sundhed og trivsel hos de 1-6-årige, både i det almene sundhedsfremmende og forebyggende tilbud og i det specifikke tilbud målrettet børn og familier med særlige udfordringer. Generelt ift. dokumentation af effekter gælder det, at effekterne først for alvor vil kunne ses over tid. Børn og Unge ønsker i den forbindelse løbende at opsætte og konkretisere mål for effekt i samarbejde med Børn og Unge-udvalget og Byrådet. Effekten af indsatserne vil eksempelvis kunne følges over tid på en række eksisterende indikatorer i sundhedsplejens journaler, hos tandplejen, ved Store Trivselsdag m.v. Effekten kan fx følges ved Flere mødre, der ammer ved 4 måneder Tandsundhed, jf. færre huller i tænderne for 3-årige Færre udeblivelser fra Tandplejen for 3-årige Formindsket andel 3-årige med behov for særlig og fokuseret sproglig indsats Forøgelse af andelen af børn med frit skolevalg og herunder en løbende afvikling af busordningen i relation til børn med et særligt behov for sprogstøtte Indstillingstitel side 9 af 14

10 Forbedret trivsel ved skolestart og gennem hele skoleforløbet Formindsket andel børn med svær overvægt i 0.klasse og gennem hele skoleforløbet Flere børn med sunde spisevaner Flere unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse Slutteligt vil effekten over tid også kunne ses og måles på indikatorer uden for Børn og Unges område, fx i form af færre foranstaltninger til børn og unge og flere selvforsørgende voksne i Aarhus Kommune. 6A. Ydelse Forslaget indeholder en styrket opsporing og målrettede, koordinerede indsatser ift. udsatte børn i barnets første leveår med udgangspunkt i fælles indikatorer I den forbindelse er det en forudsætning for en forbedret opsporing, at der registreres tidligere og bedre end i dag (fx på indikatorer for overvægt, sprog, mistrivsel og motorik på 0-1-årsområdet), ligesom sundhedsplejerskerne skal uddannes til mere systematiske, ensartede observationer ift. mistrivsel målt på et antal sociale indikatorer hos spæd- og småbørn. Derudover indeholder forslaget et tværfagligt og formaliseret samarbejde mellem sundhedsplejen og dagtilbuddene med fokus på opsporing og indsatser målrettet særligt udsatte børn i dagtilbuddene. Sundhedsplejersker tilknyttes dagtilbuddene, hvor de giver rådgivning, inspiration og vejledning til det daglige arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, og hvor de medvirker i en koordineret tværfaglig indsats omkring børn med særlige behov. 7A. Organisering Den styrkede opsporingsindsats i barnets første leveår samt sundhedsplejersker i dagtilbud anbefales organiseret inden for den eksisterende struktur i sundhedsplejen, jf. fire sundhedsplejeområder, der hver dækker to af Børn og Unges otte områder. Indstillingstitel side 10 af 14

11 Denne organisering muliggør, at den enkelte sundhedsplejerske, der typisk er tilknyttet et bestemt lokaldistrikt, vil kunne følge det enkelte barn fra fødsel, over daginstitution og i skole. Dette vil sikre de bedst mulige betingelser for viden, kendskab og relationsdannelse mellem sundhedsplejersker, barn og familie, og der undgås tab af information og viden ved overgangene i barnets liv. Ved organisering af indsatsen i dagtilbuddene er fokus på etablering af et formaliseret tværgående og tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejerskerne, forældre samt ledelse og pædagogisk personale i dagtilbuddene. Der skal desuden være fokus på, at sundhedsplejerskerne knyttes så direkte til arbejdet i dagtilbuddene som muligt. SPOR B: Tidlig opsøgende indsats i lokaldistriktet af socialfagligt personale 4B. Baggrund Aarhus Byråd har ved flere budgetforhandlinger (2005, 2010 og 2013) vedtaget hensigtserklæringer om, at der ønskes socialfaglige medarbejdere i lokaldistriktet. I budgetforliget for 2010 anføres det således, at [..] Forligspartierne er enige om, at socialrådgiverne yder en vigtig indsats på skolerne. Der er derfor enighed om, at Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal afsøge mulighederne for at tilknytte flere socialrådgivere til Århus Kommunes skoler (side 7). Børn og Unge har på baggrund af hensigtserklæringerne benyttet sig af socialrådgivere eller andet socialfagligt personale på skoler og dagtilbud med mange udsatte børn og unge i forskellige forsøgsordninger. Evalueringerne for disse forløb viser: At ordningen har bidraget til en tidlig og forebyggende indsats og herved et mere stabilt skoleforløb At forældre tager større ansvar for børnenes skolegang At ledelsen, lærere og pædagoger har mulighed for at fokusere på deres kerneydelse Indstillingstitel side 11 af 14

12 At ordningen har haft en præventiv virkning i forhold til kriminalitet og misbrugsproblemer At underretninger bliver lavet på et mere sikkert grundlag Forslaget har på baggrund af ovenstående et dobbelt sigte: Dels en rådgivende, understøttende funktion i forhold til personalet i dagtilbud, på skoler og i klubber, hvor der er fokus på mistrivsel og fravær. Dels en opsøgende og koordinerende indsats i forhold til de børn, der har udvist tegn på mistrivsel og fravær. 5B. Effekt Formålet med at igangsætte ordningen er en hurtigere og mere målrettet indsats over for børn med sociale vanskeligheder, så problemer kan afhjælpes tidligere. Dokumentation af effekter ønskes løbende konkretiseret i samarbejde med Børn og Unge-udvalget og Byrådet, og kan eksempelvis dokumenteres via følgende indikatorer: Fald i fraværet for de børn, der har et opmærksomkrævende fravær Forbedret trivsel for børn med sociale vanskeligheder En hurtigere identifikation af børn med sociale vanskeligheder og dermed hurtigere igangsættelse af initiativer til at afhjælpe disse En forbedret forældretilfredshed for børn med sociale vanskeligheder En metodisk tilførsel af tværfaglige kompetencer i lokaldistriktet Indsatsen kan understøtte andre indsatser i Børn og Unge, der arbejder på at nedbringe elevernes gennemsnitlige fravær og andelen af opmærksomhedskrævende fravær. Erfaringer fra både Aarhus og Københavns Kommune viser, at effekten på fravær først bliver synlig efter 2-3 år, da implementeringen af indsatsen er tidskrævende. 6B. Ydelse For at sikre en tidlig indsats bliver den primære funktion af opsøgende og forebyggende karakter bl.a. skal følgende opgaver varetages: Indstillingstitel side 12 af 14

13 Opfølgning på børn, hvor der er konstateret problemer med fravær og trivsel. Dette skal bl.a. ske ved kortere forebyggende forløb med barn og forældre med fokus på forældreansvaret Understøttelse af ledelsen i deres daglige arbejde herunder varetagelsen af samtaler med forældre Holde fokus på konkrete børn med trivsels- og fraværsproblemer Rådgivning af personale i et tværfagligt perspektiv om deres mulighed for at understøtte det enkelte barn bedre Deltagelse i tværgående møder med socialfagligt personale fra andre skoler, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling 7B. Organisering En ordning med socialfagligt personale i lokaldistriktet forslås forankret på de enkelte skoler via en overordnet rammesætning. Det afgørende i organiseringen er at have fokus på den brobyggende funktion mellem de forskellige interessenter, så man sikrer den tværfaglige indsats i et 0-18 års perspektiv. Dagtilbud og klubber indgår således på lige vilkår i ordningen, men en placering på skoler vil sikre, at medarbejderen har en daglig berøringsflade med den største målgruppe. Det bemærkes, at det er socialfaglige medarbejdere uden myndighedsfunktion i forhold til Magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse (MSB), så fokusområdet bliver primært det gule område i forebyggelsestrekanten. 8. Ressourcer De to spor, A og B, medfører behov for tilførsel af ressourcer med følgende udgangspunkt: 3 mio. kr. årligt (svarende til lønudgift m.v. til 6 sundhedsplejestillinger) til forbedret opsporing og specifikke målrettede indsatser i forhold til udsatte børn 0-1 år 8 mio. kr. årligt (svarende til lønudgift m.v. til 16 sundhedsplejestillinger) til en styrkelse af Indstillingstitel side 13 af 14

14 sundhedsplejens sundhedsfremmende og forebyggende indsats i dagtilbud 23 mio. kr. årligt (svarende til lønudgift m.v. til 46 socialfaglige medarbejdere) til en forbedret og hurtigere indsats overfor børn og unge med trivselsmæssige / sociale udfordringer i lokaldistriktet I alt 1,5 mio. kr. som etableringsomkostninger ift. forbedret registrering af tidlige indikatorer 0-1 år (0,5 mio. kr.), samt ift. organisering, kompetenceudvikling og evaluering af indsatserne (0,5 mio. kr. i hvert af ordningernes første og andet år). Den samlede indstilling indebærer således behov for tilførsel af 1,5 mio. kr. som etableringsomkostninger, samt tilførsel af 34 mio. kr. årligt til driften af de foreslåede ordninger. Bünyamin Simsek / Rasmus Bak-Møller Sundhed og Trivsel / PPR og S Lix: 45 Sagsbehandler: Kristian Pinderup Langbak / Ole Jeppesen Tlf.: E-post: [email protected] Indstillingstitel side 14 af 14