Program Introduktion til CPOP Den fysio- og ergoterapeutiske protokol samt manual Frokost. 12.
|
|
- Olaf Jespersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Program Introduktion til CPOP Den fysio- og ergoterapeutiske protokol samt manual Frokost Ledbevægelighed Spasticitet og Indsatser Kort introduktion til databasen 3C Opsamling og afrunding
2 Historie
3 Formålet med CPOP Forebygge sekundære følger af CP Optimere funktionsevne og livskvalitet hos børn med cerebral parese Øge viden om og erfaring med undersøgelse og behandling af børn med cerebral parese Forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige aktører, herunder familien, forskellige faggrupper og sektorer. Sikre at det enkelte barn får tilbudt den rette behandling på det rette tidspunkt.
4 Hvad har CPUP betydet? Færre hofteluksationer, svære led deformiteter og skolioser Hofteluksation Inden CPUP: 10 % af alle børn med CP Efter CPUP: 0,4 % af alle børn med CP Kontrakturer Inden CPUP: 40 % opereret Efter CPUP: 13 % opereret Figur 1. Andelen af børn i Skåne og Blekinge med hofteluksation, skoliose (over 40 grader Cobbvinkel), kontraktur (rød værdi), og andelen af børn i % behandlet med kirurgi på grund af kontraktur før og efter indførelsen af CPUP. Hägglund et al. 2013
5 Materiale/ protokoller Ergoterapeut Neuropædiater CPOP Fysioterapeut Ortopædkirurg
6 Minimums intervaller for den fysioterapeutiske og den ergoterapeutiske protokol Børn 0-5 år undersøges én gang pr. år Børn 6-14 år registreret med GMFCS niveau eller MACS niveau II - V, undersøges én gang pr. år. Børn 6-14 år registreret med GMFCS niveau I og MACS niveau I, undersøges i de år, hvor barnet er henholdsvis 7, 9, 11 og 13 år pr. 1.1.
7 Godkendelse fra SSI En række forpligtigelser og rettigheder Statuslister Udarbejdelse af årsrapport Krav om dokumenteret samtykke frafalder Indberetningspligt 196 sundhedsloven ( 3)
8 Indikatorer i CPOP Indikator 1 Hofterøntgen Indikator 2 Vurdering af grovmotorisk funktion Indikator 3 Vurdering af håndfunktion Indikator 4 Diagnose Indikator 5 Tværfaglig opfølgning Indikator 6 Hofteluksation Indikator 7 Grovmotorisk funktionstest GMFM Indikator 8 Vurdering af kommunikation
9 Vurdering af grovmotorisk funktion - Indikator 2 Følgende skal være udfyldt: Udfyldelse af GMFCS niveau Dominerende neurologiske symptom Functional Mobility scale Vurdering af fod Vurdering af ryg
10 Vurdering af håndfunktion - Indikator 3 Følgende skal være udfyldt: Udfyldelse af MACS niveau Dominerende neurologiske symptom HOUSE tommelfingerens stilling Zancolli
11 Grovmotorisk funktionstest GMFM - Indikator 7 Følgende skal være udfyldt: Dato for GMFM testens udfyldelse GMFM 66 point eller GMFM 88 point Der er ikke fastlagt standard for indikator 7
12 Vurdering af kommunikation CFCS - Indikator 8 Følgende skal være udfyldt: CFCS niveau Der er ikke fastlagt standard for indikator 8
13 Den fysioterapeutiske protokol Anvendes sammen med den fysioterapeutiske manual 3/7-2014
14 VIDEOER klik på hvad er cerebral parese (kode: CPOP) Dominerende Neurologiske symptom Spasticitet (85%) Dyskinesi (10%) Ataksi (5%) Ikke klassificerbar eller blandingsform Uni- eller bilateral spasticitet. Præget af indadrotation og adduction i hofter. Spidsfod Koreo-atetose: Formålsløse, ufrivillige vridende bevægelser. Præget af hypertoni kan forsvinde under søvn. Dyston: Vekslende tonus; Manglende koordinering af bevægelser Bevægelse udføres med utilpasset styrke og rytme nedsat og/eller langsom bevægelsesaktivitet - langvarige voldsomme spændinger
15 Klinisk relevans ift. subklassificering (Spasticitet, Dyskinesi, Ataxi) af CP der er indgreb vi nærmest fravælger pga. patienternes uforudsigelige bevægelser og patologiske evne til at ødelægge f.eks. de fodartodeser vi foretager /Ortopædkirurg ( ) Nogle børn er også uegnede til at benytte gipsbandagering postoperativt pga. dyskinesien /Ortopædkirurg ( )
16 Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R (Gross Motor Function Classifikation System Expanded & Revised) Formålet er at klassificere barnets nuværende grovmotoriske funktioner Fokus på hvilket niveau, som bedst beskriver barnets nuværende formåen og motoriske begrænsninger. Protokol s1, manual s 4-14
17 Generelle overskrifter GMFCS-E&R
18 GMFCS E&R 73 % forbliver på det samme GMFCS niveau over tid (Studie af Palisano et al. 2006) Børn, som oprindeligt klassificeres til GMFCS niveau I og V - omklassificeres sjældent 16 % omklassificeres et niveau 8 % omklassificeres to niveau 2,5 % omklassificeres tre niveau 0,2 % omklassificeres fire niveau
19 Simon GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år (manual s.9)
20 Simon GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år Niveau V Begrænser selvstændig kontrol af bevægelser og evnen til at holde hoved og trunkus oppe mod tyngden. Spastisk bilateral Alle områder indenfor motorisk funktion er begrænsede. Ingen selvstændig mobilitet og må transporteres.
21 Søren GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år (manual s. 9)
22 Søren GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år Niveau III Foretrækker at komme omkring ved at krybe på maven eller kravle på hænder og knæ (ofte uden reciprokke benbevægelser). Bilateral - Spastisk Barnet kan evt. gå over korte afstande indendørs med håndholdt gangredskab og får hjælp fra en voksen til at styre og vende Barnet kan evt. trække sig selv til stående stilling på et stabilt underlag og gå fra møbel til møbel over korte afstande.
23 Peter GMFCS-E&R mellem 4. og 6. fyldte år (manual s. 10)
24 Peter GMFCS-E&R mellem 4. og 6. fyldte år Niveau IV Barnet sidder på en stol, der skal tilpasses barnet for at opnå kontrol af trunkus og for at optimere håndfunktionen. Bilateral - Spastisk Barnet rejser og sætter sig fra en stol med hjælp fra en voksen. Barnet kan i bedste fald gå korte afstande med gangredskab. Barnet transporteres rundt i nærmiljøet, men kan evt. opnå selvstændig mobilitet vha. elektrisk kørestol.
25 Morten GMFCS-E&R mellem 4. og 6. fyldte år (manual s. 10)
26 Morten GMFCS-E&R mellem 4. og 6. fyldte år Niveau I Barnet rejser sig til stående fra gulvet og fra en stol uden behov for at støtte sig til noget. Barnet går indendørs og udendørs samt går på trapper. Spastisk - Unilateral Begyndende evne til at løbe og hoppe.
27 Zacharias GMFCS-E&R mellem 12. og 18. fyldte år (manual s. 13)
28 Zacharias GMFCS-E&R mellem 12. og 18. fyldte år Niveau II Den unge går i de fleste sammenhænge. Omgivende faktorer (som ujævnt terræn, skråninger, lange distancer, krav om hastighed, vejr og kammeraternes accept) Dyskinesi - Dyston
29 Jane GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år (Manual s. 9)
30 Jane GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år Niveau I Kommer fra siddende til stående uden hjælp. Ataxi Har ikke brug for gangredskab ved gang.
31 Barnets funktionelle mobilitet klassificeres, under hensynstagen til hjælpemidler 5 m 50 m 500 m Hjemmet Skolen/institution Nærmiljøet NB! Afstanden er vejledende. Det er omgivelserne, der er vigtige! Manual s protokol s. 1
32
33 FMS eksempel 1 Et barn der går selvstændigt hjemme, på jævnt underlag, men anvender stokke i skolegården og en kørestol til længere gåture med familien eller på skoleudflugter, klassificeres som: 5 4 1
34 FMS eksempel 2 Et barn, som går selvstændigt men bruger møblerne til at støtte sig til i hjemmet. Anvender albuestokke for at komme imellem klasselokalerne og en kørestol til længere ture med familien og i skolen
35 Diverse funktioner Siddende Til og fra siddende Stående funktion Kørestol Forflytninger på trapper Cykler Smerter Manual s , Protokol s. 2-3
36 Den ergoterapeutiske protokol- Anvendes sammen med manual til ergoterapeutisk protokol
37 Manual s. 4 Protokol s. 1
38
39 CFCS Klassificerer kommunikation i hverdagen hos personer med CP Har fokus på aktivitet og deltagelse Fastsætter det niveau der bedst modsvarer barnets sædvanlige udførsel
40 CFCS. (Fortsat) Tager alle kommunikationsformer i betragtning
41 Opbygning CFCS beskriver 5 niveauer; niveau I-V Forskelle på niveauerne baseres på: Afsender/modtager rollen Kan barnet veksle mellem at afsende og modtage budskaber? Kommunikationstempo Hvor hurtigt og nemt overføres budskaber? Type af samtalepartner hvem kommunikerer barnet med?
42 CFCS Niveau I Effektiv afsender og modtager med ukendte og velkendte samtalepartnere Barnet veksler selvstændigt mellem afsender- og modtagerroller sammen med de fleste mennesker i de fleste miljøer. Kommunikation forløber med lethed og i passende tempo, både med ukendte og velkendte samtalepartnere.
43 CFCS Niveau II Effektiv men langsom afsender og/eller modtager med ukendte og/eller velkendte samtalepartnere Barnet veksler selvstændigt mellem afsender- og modtagerroller med de fleste mennesker i de fleste miljøer, men samtaletempoet er langsomt og kan vanskeliggøre den kommunikative interaktion Forskel på niveau I & niveau II: Samtalens tempo
44 CFCS Niveau III Effektiv afsender OG modtager med velkendte samtalepartnere Barnet veksler mellem rollen som afsender og modtager med velkendte samtalepartnere i de fleste miljøer. Kommunikationen er ikke altid effektiv med ukendte samtalepartnere, men den er som regel effektiv med velkendte samtalepartnere. Forskel på niveau II & niveau III: Samtalens tempo og samtalepartner
45 CFCS Niveau IV Svingende effektivitet som afsender og/eller modtager med velkendte samtalepartnere Barnet veksler ikke konsekvent og effektivt mellem afsender- og modtagerroller. Kommunikationen er nogle gange effektiv med velkendte samtalepartnere Forskel på niveau III & niveau IV: Hvor konsekvent barnet veksler mellem afsender- og modtager rollen med velkendte samtalepartnere
46 CFCS Niveau V Sjældent effektiv afsender og modtager med velkendte samtalepartnere Barnet er begrænset som både afsender og modtager. Kommunikationen er vanskelig at forstå for de fleste. Barnet synes at have begrænset forståelse af budskaber fra de fleste mennesker. Kommunikationen er sjældent effektiv, selv med velkendte samtalepartnere. Forskel på niveau IV & niveau V: Graden af hvor vanskeligt barnet har ved at kommunikere med velkendte samtalepartnere
47
48 Eksempel Jonas, 12 år
49 Manual ability Classification System Manual s. 4 Protokol s. 1
50
51 Formålet med MACS er At klassificere, hvordan børn med cerebral parese bruger deres hænder, når de håndterer genstande i daglige aktiviteter. Manual s. 4 Protokol s. 1
52 MACS Er en samlet vurdering af begge hændernes medvirken i aktiviteter Fastsætter det niveau, som bedst modsvarer barnets almindeligste udførsel, i hjemmet, skolen og i fritiden
53 MACS opbygning MACS beskriver 5 niveauer; Niveau I-V Niveauerne er baseret på barnets evne til at håndtere genstande på eget initiativ, samt barnets behov for assistance eller tilpasning for at kunne udføre manuelle aktiviteter i hverdagen
54 MACS Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat Ingen eller små begrænsninger i forhold til med lethed at Udføre opgaver, som kræver hurtighed og præcision. Eventuelle begrænsninger i at håndtere genstande har ingen betydning for barnets selvstændighed i daglige aktiviteter.
55 MACS niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget begrænset kvalitet og/eller hurtighed Visse aktiviteter bliver eventuelt undgået eller kan kun udføres Forskel på med niveau en I vis & niveau vanskelighed. II Kan anvende alternative metoder, Børn på niveau men II evnen udfører til stort at bruge set samme hænderne aktiviteter begrænser som børn sædvanligvis på niveau I, men ikke udførelsen barnets er selvstændighed af dårligere kvalitet i daglige eller går aktiviteter. langsommere. Børn på niveau II forsøger ofte at forenkle håndteringen
56 MACS Niveau III Håndterer de fleste genstande med vanskelighed og har behov for hjælp til at forberede og/eller tilpasse aktiviteter Forskel på niveau II & III Udførelsen går langsom med begrænset succes i forhold til Børn på niveau II håndterer de fleste genstande. kvalitet Børn på og niveau kvantitet. III har Aktiviteter, ofte behov for som hjælp er blevet til at forberede forberedt en eller tilpasset, aktivitet og/eller kan udføres tilpasse selvstændigt. miljøet. Børnene kan ikke udføre visse aktiviteter, og deres selvstændighed er afhængig af, hvor meget støtte de får af omgivelserne.
57 MACS niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpassede situationer Udfører Forskel på dele niveau af en III & aktivitet IV med anstrengelse og begrænset Børn på niveau III kan udføre udvalgte aktiviteter, hvis aktiviteten fremgang. Har kontinuerlig behov for støtte og hjælp af forberedes og de får vejledning og god tid. Børn på niveau IV har andre kontinuerlig og/eller behov tilpasset for hjælp udstyr undervejs for at udføre og kan dele kun deltage af en aktivitet. meningsfuldt i dele af aktivitet.
58 MACS Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkel håndtering Er helt afhængig af assistance. Forskel på niveau IV & V Børn på niveau IV udfører dele af en aktivitet, men har kontinuerlig behov for hjælp. Børn på niveau V deltager højst med enkle bevægelser i specielle situationer
59 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udføre barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej
60 Michala
61 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udføre barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej
62 Nicklas 11 år
63 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udføre barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej
64 Robelt 14 år
65 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udføre barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej
66 Hanna 12 år
67 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udfører barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej
68 Stabilitet af MACS over tid 1 år mellem bedømmelser: 82 % forbliver på samme MACS niveau 3-5 år mellem bedømmelser: 78 % forbliver på samme MACS niveau 4 bedømmelser i træk: 70% forbliver på samme MACS niveau Öhrvall A-M, Krumlinde-Sundholm L, Elisasson A-C 2013
69 MACS NIVEAUER OG CP subtyper Carnahan et al. 2007
70 Modificeret HOUSE Manual s. 5 protokol s. 1
71 Modificeret HOUSE Beskriver 8 funktionsklasser Hver hånds grebsfunktion bedømmes for sig Vurder først hvilken gruppe som bedst beskriver anvendelsen af hånden Angiv derefter den funktionsklasse som bedst beskriver hvor effektivt barnet almindeligvis griber og holder om genstande Ved sammenfald mellem to funktionsklasser angives den laveste funktionsklasse
72 GRUPPE FUNKTIONSKLASSE BESKRIVELSE Anvender ikke hånden 0 Does not use Håndterer ikke genstande med hånden. Passiv hånd/ hjælpehånd Aktiv hånd/ hjælpehånd Modificeret HOUSE 1 Stabilizes without grasp 2 Fair passiv grasp 3 Good passive grasp Anvender hånden/armen uden greb, til f.eks. at stabilisere mod underlag, eller trykke på genstande. Holder genstand som placeres i hånden med et instabilt greb. Genstandene kan placeres i hånden af barnet selv eller af en anden. Holder genstand som placeres i hånden (se ovenfor) med et stabilt greb. 4 Poor active grasp Griber aktivt om genstand og holder med instabilt greb. 5 Fair active grasp Griber aktivt om genstand og holder med stabilt greb. 6 Good active grasp Griber aktivt om genstand og holder med stabilt greb. Kan manipulere med genstanden vha. den anden hånd eller ydre støtte. Manipulerende hånd 7 Reduced dexterity 8 No limitation Ingen begrænsninger. Anvender hånden med et aktivt, stabilt greb, men noget tvivlsom præcision.
73 Tommelfingerens stilling iflg. modificeret HOUSE klassifikation Manual s. 11 Protokol s. 4
74 Tommelfingerens stilling modificeret HOUSE klassifikation Tommelfingerens stilling vurderes, når barnet åbner hånden for at gribe om en genstand. Hvis barnet ikke har thumb-in-palm noteres det i rubrikken.,
75 Type I Let adduktionsstilling i tommelens CMCled Tommelen ligger let adduceret ind mod pegefingeren (m. adduktor polllicis & m. interossei, evt. stramning af huden) House et al 1981
76 Type II Adduktionsstilling i CMC-leddet (m. adduktor polllicis & m. interossei, evt. stramning af huden) Flektionsstilling i MCP-leddet (m. fleksor pollicis brevis) House et al 1981
77 Type III Adduktion i CMC-leddet (m. adduktor polllicis & m. interossei, evt. stramning af huden) Hyperekstension og eventuelt instabilitet af MCP-led og/eller IP-leddet (m. ekstensor pollicis longus et brevis) House et al 1981
78 Type IV Adduktion i CMC-leddet (m. adduktor polllicis & m. interossei, evt. stramning af huden) fleksionsstilling i MCP- og IP-leddet (m. fleksor pollicis longus) De fire ulnare fingre er ofte flekterede tomlen fanges under fingrene House et al 1981
79 Zancolli Manual s. 12 Protokol s. 4
80 Zancolli Samtidig ekstension af håndled & fingre Vurderer graden af aktiv ekstension i håndled og fingre Kræver aktiv medvirken af barnet som f.eks. ved opfordring til give me five Man noterer barnets bedste præstation, ikke hvad barnet anvender mest
81 Samtidig håndleds- og fingerekstension Gruppe 1 + X Kan aktivt ekstendere fingrene fuldt ud med håndleddet ekstenderet 20 grader eller mere. Dvs. uden påvirkning af håndens bevægelighed. Det betyder, at begge grupper 1 og X er markeres samtidigt Gruppe 1 Kan aktivt ekstendere fingrene helt med max. 20 fleksion af håndleddet. Gruppe 2A Kan aktivt ekstendere fingrene helt, men kun hvis håndleddet er flekteret mere end 20. Kan aktivt ekstendere håndleddet, når fingrene er flekteret 1 Gruppe 2B Kan aktivt ekstendere fingrene helt men kun hvis håndleddet er flekteret mere end 20. Kan ikke aktivt ekstendere håndleddet Gruppe 3 Kan hverken ekstendere fingre eller håndled Protokol s. 4
82 Så er der frokost Efter frokost: Spasticitet og ledbevægelighed Indsatser
CPOP kursus Hvidovre Hospital Mandag d. 11 april 2016
CPOP kursus Hvidovre Hospital Mandag d. 11 april 2016 Louise Bolvig Laursen Mette Røn Kristensen Regionale koordinatorer for CPOP i Region Hovedstaden Program 09.00 Introduktion til CPOP 09.30 Den fysio-
Læs mereKlassifikation af håndfunktion, ifølge MACS
Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Formålet med MACS Manual Ability Classification System for børn med cerebral parese 4-18 år MACS er udviklet til at klassificere, hvordanbørn med cerebral parese
Læs mereKursus på Herlev Hospital mandag den 3 marts, Louise Bolvig Laursen Mette Røn Christensen
Kursus på Herlev Hospital mandag den 3 marts, 2014 Louise Bolvig Laursen Mette Røn Christensen Program 9.00 Introduktion til CPOP 9.30 Den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske protokol og manual 12.00
Læs mereViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese
ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring
Læs mereVelkommen til Netværksmøde
Velkommen til Netværksmøde Inspiration Sparring Samarbejde Udvikling Organisation Optimering af indsats Program Velkomst & CPOP konsultationen v. Mette Røn Kristensen og Louise Laursen Regional Koordinator
Læs mereHelle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut
Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvilke redskaber anvender i til at undersøge børn og unge med CP? Mål med CPOP Forbedre samarbejde Øge kundskaben om cerebral parese Forbedre / sikre
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereHelle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut
Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvordan undersøger I børn og unge med CP? Hvilke redskaber anvender i? Hvor ofte? Hvor gemmes resultaterne? Hvem er de tilgængelige for? Mål med CPOP
Læs mereHelle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut
Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Cerebral parese "Cerebral palsy (CP) describes a group of disorders of the development of movement and posture, causing activity limitations that are
Læs mereHvidovre Hospital d. 11. oktober Louise Bolvig Laursen, Mette Røn Kristensen og Helle Maegaard Siggaard Regionale koordinatorer for CPOP
Hvidovre Hospital d. 11. oktober 2018 Louise Bolvig Laursen, Mette Røn Kristensen og Helle Maegaard Siggaard Regionale koordinatorer for CPOP Program 09.00 Introduktion til CPOP 09.30 Den fysio- og ergoterapeutiske
Læs mereGross Motor Function Classification System Expanded and Revised (GMFCS E&R)
CanChild Centre for Childhood Disability Research Helene Elsass Center udvikling og forskning Institute for Applied Health Sciences, Virtuel webtræning for børn og voksne med McMaster University, 1400
Læs mereFysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001
Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001 Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel:
Læs mereGrovmotorisk klassifikation GMFCS E&R
Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R GMFCS-E&R Klassifikation af grovmotorisk funktion hos børn med CP Formålet er at klassificere nuværende grovmotoriske funktioner, ikke vurdere bevægekvalitet, potentiale
Læs mereRedskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP
Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese Ergoterapeutisk protokol Dominerende neurologiske symptom MACS niveau Klassifikation af håndfunktion i flg. HOUSE 0-8
Læs mereGMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser
GMFCS og GMFM - Planlægning og evaluering af indsatser Lene Bruun - Fagforum for Børnefysioterapi Kirsten Nordbye-Nielsen - CPOP Helle Mätzke Rasmussen - CPOP Hvor mange er fysioterapeut for et eller flere
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2010 (1)
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2010 (1) Indhold Dominerende neurologisk symptom...3 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V...4 Manual Ability Classification
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1)
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1) Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2011-1 -
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2011-1 - Indhold Dominerende neurologisk symptom...3 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V...4 Manual Ability Classification
Læs mereFysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011
Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereFysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag)
Læs mereAktiv og passiv udspænding
Fagligt inspirationsmateriale Aktiv og passiv udspænding Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 4 af 9 Denne folder er en del
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001 Indhold Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...3 Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised....3 Hofte opfølgning...5
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 15.03.2017-1 - Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af kommunikation i flg. CFCS I-V... 4 Klassifikation af håndfunktion
Læs merePlanlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut
Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Lidt om jer Jeg følger > 5 børn med CP Jeg følger 4 børn med CP Jeg følger 3 børn med
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.10.2011
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.10.2011 Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført af
Læs mereCPOP Opfølgningsprogram for Cerebral Parese CPOP. Beskrivelse af indikatorer. Revideret: 20. november 2015 (Version 1.1)
National Klinisk Kvalitetsdatabase CPOP Opfølgningsprogram for Cerebral Parese CPOP af er Revideret: 20. november 2015 (Version 1.1) Fremsendt i høring: 17. November 2015 1 Databasens styregruppe pr. 15.11.2015
Læs mereImplementeringsplan for samarbejdsaftale vedr. Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP)
Implementeringsplan for samarbejdsaftale vedr. Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP) For kommuner og hospitaler i Region Hovedstaden Indhold 1. Indledning... 2 2. Oversigt over implementeringen af
Læs mereKommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud.
Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Klassifikation af kommunikation Klassifikation Communication
Læs mereVelkommen CPOP DAG 2014
Velkommen CPOP DAG 2014 Siden sidst Nye ansigter: Mette Johansen Fysioterapeut Region Nordjylland Helle Poulsen Ergoterapeut Region Syddanmark Siden sidst Opdatering af protokoller og manualer 28.11.2013
Læs mereNational Klinisk Kvalitetsdatabase for. CPOP- Opfølgningsprogrammet for Cerebral Parese. CPOP-databasen. Beskrivelse af indikatorer
National Klinisk Kvalitetsdatabase for CPOP- Opfølgningsprogrammet for Cerebral Parese CPOP-databasen af er Revideret: 12. februar 2016 (Endelig verion) Fremsendt i høring: 17. november 2015 1 CPOP-databasens
Læs mereKirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP
Kvalitetssikring i Habilitering - Erfaringer med udvikling af en regional sundhedsaftale til børn og unge med cerebral parese Kirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP kirstennordbye@ki.au.dk
Læs mereIndikatorbeskrivelser. National Klinisk Kvalitetsdatabase. for børn og unge med cerebral parese. September 2012 - Version 1.2
Indikatorbeskrivelser National Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese September 2012 - Version 1.2 CPOP - Den Central arbejdsgruppe Indikatorbeskrivelser 2012 CPOP Opfølgningsprogram
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 01.01.14
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 01.01.14 Indhold Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised.... 3 Hofte opfølgning...
Læs mereManual. til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol
Manual til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol 1.5.2014 Indhold Baggrundsoplysninger... 3 Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af håndfunktion: MACS I-V... 4 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...
Læs mereÅrsrapport 2012. Regional Klinisk Kvalitetsdatabase. Region Syddanmark. Perioden 1.1.2012 til 31.12.2012. for børn og unge med cerebral parese
Årsrapport 2012 Perioden 1.1.2012 til 31.12.2012 Regional Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Region Syddanmark Udgivet 30.5.2013 Årsrapport 2012 CPOP Opfølgningsprogram for
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 091001
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 091001 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification
Læs mereManual Fysioterapeut protokol 03.07.2014
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 03.07.2014 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification
Læs mereÅrsrapport Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden til for børn og unge med cerebral parese
Årsrapport 2013 Perioden 1.1.2013 til 31.12.2013 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Udgivet 22.5.2014 Årsrapport 2013 CPOP Opfølgningsprogram for cerebral parese
Læs mereOpfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11.
Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. 2012 Tværfaglig håndkonsultation Er udviklet i forbindelse med implementeringen
Læs mereNeuropædiatriske indsatser. Ulrike Dunkhase-Heinl SLB Kolding
Neuropædiatriske indsatser Ulrike Dunkhase-Heinl SLB Kolding Neuropædiatrikse opgaver stille diagnosen CP indrapportere data i den neuropæditriske CPOP protokol kommunikere med familien om diagnose, prognose,
Læs mereKursus i brug af CPOP-protokol 2009
Kursus i brug af CPOP-protokol 2009 Opfølgningsprogram for Cerebral Parese Ledende fysioterapeut Malene Munch Fabricius Fynsordningen v/platanhaven 2009 Baggrund og formål / Sverige Malene Munch Fabricius,
Læs mereÅrsrapport Regional Klinisk Kvalitetsdatabase. Region Syddanmark. for børn og unge med cerebral parese
Årsrapport 2011 Regional Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Region Syddanmark Helle Mätzke Rasmussen, Susanne Hygum Sørensen, Ulrike Dunkhase-Heinl og Niels Wisbech Pedersen,
Læs mereForslag til samarbejdsaftale om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese under Sundhedsaftale
Forslag til samarbejdsaftale om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese under Sundhedsaftale 2015-2018 Region Sjælland marts 2018 1 Indhold FORORD... 3 1. Indledning... 4 2. Definitioner... 4 2.1.
Læs mereGross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF
Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions
Læs mereKirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk
Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese -organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune, Vejle Kommune og Fredericia Kommune og børneafdelingen
Læs mereÅrsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese
Årsrapport 2014 Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 CPOP Opfølgningsprogram for cerebral parese. Denne version
Læs mereCPOP i Region Syddanmark
CPOP i Region Syddanmark Hvordan er vi kommet hertil? Niels Wisbech Pedersen Sektoransvarlig overlæge Børneortopædisk sektor, OUH/Kolding Fra1. spadestiki Sydsverigeover opstartafcpop jan. 2010 i region
Læs mereProgram til CPOP DAG. Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia
Program til CPOP DAG Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia Udstillere 2014 Program for CPOP DAG 2014 8.30 Registrering - morgenkaffe i udstillingslokalet 9.00 Velkomst 9.10 Årsrapport 9.30 Nyt fra
Læs mereVurdering af ledbevægelighed
Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand
Læs merehygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk
hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum
Læs merePositionering i stående stilling
Fagligt inspirationsmateriale Positionering i stående stilling Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 3 af 9 Denne folder er
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP)
Samarbejdsaftale vedrørende Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP) Godkendt af den Administrative Styregruppe og trådt i kraft den 2. november 2018 Indhold Resume... 3 Baggrund... 4 Cerebral Parese
Læs mereErfaringer fra CPOP-I
Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum Sørensen projektergoterapeut Baggrund for CPOP-I
Læs mereManual Fysioterapeut protokol
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 25.2.2014 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification
Læs mereNational klinisk retningslinje for FYSIOTERAPI OG ERGOTERAPI TIL BØRN OG UNGE MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE SOM FØLGE AF CEREBRAL PARESE
National klinisk retningslinje for FYSIOTERAPI OG ERGOTERAPI TIL BØRN OG UNGE MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE SOM FØLGE AF CEREBRAL PARESE 2013 UDKAST TIL HØRING National klinisk retningslinje for fysioterapi
Læs merePRIMÆR PROTESEFORSYNING
Protesevurderingsskema til UE PRIMÆR PROTESEFORSYNING Opdateret: 27.09.19 Version: 10 Borger: Udfyldt af: CPR: - Sted: Dato: Tidl. test post-operativt BAMS: / 8 Dato: / - 20 Ét-ben-stand test (bedst af
Læs mereStyrketræning til børn med cerebral parese
02-09-2009 Styrketræning -til børn med cerebral parese Fysioterapeut, Master i Fitness og Træning Introduktion 02-09-2009 Definition Styrketræninger træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet
Læs mereÅrsrapport Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden til for børn og unge med cerebral parese
Årsrapport 2013 Perioden 1.1.2013 til 31.12.2013 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Udgivet 22.5.2014 Årsrapport 2013 CPOP Opfølgningsprogram for cerebral parese
Læs mereLokale koordinatorer på Hvidovre Hospital Tina Jørgensen, Ellen Koefoed og Stine Ravn
Lokale koordinatorer på Hvidovre Hospital Tina Jørgensen, Ellen Koefoed og Stine Ravn Samarbejde mellem de lokale koordinatorer og behandlende terapeuter Sende indkaldelses mail til kommunale terapeuter
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral
Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral parese Deltagere: Regionen: Miriam Bjødstrup (regional koordinator),
Læs mereManual Fysioterapeut protokol
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 1.1.2011 Indhold Dominerende neurologisk symptom...3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...3 Gross Motor Function Classification
Læs mereCPOP-databasen. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Opfølgningsprogrammet for Cerebral Parese (CPOP) National Årsrapport 2018
CPOP-databasen Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Opfølgningsprogrammet for Cerebral Parese (CPOP) National Årsrapport 2018 1. januar 2018 31. december 2018 OFFENTLIGGJORT VERSION Rapporten udgår
Læs mereAnsøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap
Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektet titel: Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 05.06.2013-1 -
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 05.06.2013-1 - Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V... 4 Manual Ability Classification
Læs mereCPOP-databasen. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Opfølgningsprogrammet for Cerebral Parese (CPOP) National Årsrapport 2017
CPOP-databasen Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Opfølgningsprogrammet for Cerebral Parese (CPOP) National Årsrapport 2017 1. januar 2017 31. december 2017 OFFENTLIGGJORT VERSION Rapporten udgår
Læs mereVurdering af overekstremitetsfunktionen
Vurdering af overekstremitetsfunktionen Projekt om effekten af lycradragt - Ganganalyselaboritoriet - Melbourn Assessment of Unilateral Upper limp function Assisting Hand Assessment (AHA) Effekten af lycradragter
Læs mereVurdering af ledbevægelighed
Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed i CPOP Forbered barnet på undersøgelsen Standardisering af udgangsstillingen Udfør bevægelserne langsomt Anvend goniometer En assistent er nødvendig for at
Læs mereHøringspart Afsnit Høringssvar Håndtering efter konsensus i Databasestyregruppe Dansk Neuropædiatrisk
Konsensus omkring Høringssvar på Indikatorbeskrivelse, møde 20. januar 2016 Høringspart Afsnit Høringssvar Håndtering efter konsensus i Databasestyregruppe Dansk Neuropædiatrisk Selskab (DNPS) I snittet,
Læs mereVurdering af ledbevægelighed
Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand
Læs mereÅrsrapport Regional Klinisk Kvalitetsdatabase. Region Syddanmark. for børn og unge med cerebral parese
Årsrapport 2010 Regional Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Region Syddanmark Helle Mätzke Rasmussen, Ulrike Dunkhase- Heinl og Niels Wisbech Pedersen, Årsrapport 2010 CPOP
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereRidning som sundhedsfaglig indsats
Fagligt inspirationsmateriale Ridning som sundhedsfaglig indsats Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 7 af 9 Denne folder
Læs mereProgram Ridefysioterapi
Program Ridefysioterapi Modul 1: 19. - 21. maj 2017 Modul 2: 15. 17. september 2017 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej 10, 6000 Kolding og Skærgården, Center for Ridefysioterapi og Handicapridning, Skærsøvej
Læs mereJesper Pedersen, Børneog. Ungdomspsykiatrien. Almen praksis Hanne Fly. Sekretariatet Inger Helt Poulsen
Referat Møde i TSB Den 8. maj 2017 kl. 14-16 Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø Deltagere Kommuner Henriette Weberg, Greve (næstformand) Dorte Baunsgaard, Faxe (Afbud) Anita Kofod/ Guldborgsund
Læs mereSundhedsaftale. Om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese. Regionshuset Viborg. Nære sundhedstilbud Strategi og planlægning
Sundhedsaftale Om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese Regionshuset Viborg Nære sundhedstilbud Strategi og planlægning Politisk sundhedsaftale om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese
Læs mereDet første år med CPOP i Region Syddanmark
Helle Mätzke Rasmussen, Koordinerende fysioterapeut CPOP Resume Styregruppen bag CPOP i Region Syddanmark har ønsket at evaluere det første år med CPOP i region Syddanmark, med udgangspunkt i projektbeskrivelsen
Læs mereTil patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken
Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 091201 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification
Læs mereBørn med bløde led 0-2 år
Børn med bløde led 0-2 år Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne ved Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune. Hvad er bløde led. Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det
Læs mereFunktionsevne hos børn med Cerebral parese
Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Kortlagt vha. ICF-CY og PEDI Et udviklingsprojekt Hanne Melchiorsen, Helle Østergaard Formål 1. At kortlægge funktionsevnen hos børn med Cerebral parese, ved
Læs mereJesper Pedersen, Børneog. Ungdomspsykiatrien. Almen praksis Hanne Fly. Sekretariatet Inger Helt Poulsen
Referat Møde i TSB Den 8. maj 2017 kl. 14-16 Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø Deltagere Kommuner Henriette Weberg, Greve (næstformand) Dorte Baunsgaard, Faxe (Afbud) Anita Kofod/ Guldborgsund
Læs mereManual - Posture and Postural Ability Scale
Manual - Posture and Postural Ability Scale Posture and Postural Ability Scale (PPAS) er et klinisk værktøj til vurdering af stillings- og holdningsevne hos personer med motoriske funktionsnedsættelser.
Læs mereEn samling af de bragte månedens muskel
En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og
Læs mereForeløbigt program til CPOP DAG. Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia. Programmet vil løbende blive opdateret på www.cpop.
Foreløbigt program til CPOP DAG Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia Udstillere 2014 Foreløbigt program for CPOP DAG 2014 8.30 Registrering - morgenkaffe i udstillingslokalet 9.00 Velkomst 9.10
Læs mereCPOP-databasen. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Opfølgningsprogrammet for Cerebral Parese (CPOP)
CPOP-databasen Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Opfølgningsprogrammet for Cerebral Parese (CPOP) National Årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 OFFENTLIG Rapporten udgår fra Årsrapporten
Læs mereFysioterapeutiske indsatser
Fysioterapeutiske indsatser i forbindelse med behandling med BoNT-A Inspiration til praksis CPOP Årsrapport 2011 Arbejdsgruppen Helle Mätzke Rasmussen, Koordinerende Fysioterapeut, CPOP Anne Willads, Fysioterapeut,
Læs mereICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer
ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer Sidst redigeret 1310100 Grå felter: Kort tjekliste Hvide felter: Omfattende tjekliste Data Eks. Køn, alder, højde,
Læs mereVurdering af muskeltonus/spasticitet. Manual s. 18. protokol s. 6
Vurdering af muskeltonus/spasticitet Manual s. 18. protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus - CPOP Overkrydsning Manual s. 18 protokol s. 6 MAS - udførelse Vurderes ved passiv bevægelse af leddet Først vurderes
Læs merePatientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik
Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve
Læs mereSystematisk anvendt målsætning i træningen
Fagligt inspirationsmateriale Systematisk anvendt målsætning i træningen Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 1 af 9 Denne
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereNeuropædiater protokol Udgave 091001
Opfølgningsprogram for cerebral parese Neuropædiater protokol Udgave 091001 Cpr. nr. - Efternavn Fornavn Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel: (år måned dag) Pædiatrisk afd. på (Fornavn Efternavn)
Læs mereHvorfor stå her i dag?
Hvorfor stå her i dag? Håndortoser fordele og ulemper v/, specialergoterapeut i håndterapi Ergoklinikken, Tåstrup ergoterapeut 1 Med udgangspunkt i håndterapi har jeg i mange år rejst landet tyndt og mødt
Læs mereInformation og vejledning efter stabiliserende rygoperation
Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Til patienter, der har fået foretaget uinstrumenteret stabilisering af lænden eller er stabiliseret over få led Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mereProjekt Happy Rehab. Intensiv træning og implementering i hverdagen. 2 caserapporter
Projekt Happy Rehab Intensiv træning og implementering i hverdagen 2 caserapporter Udarbejdet af: Fysioterapeut Ida Hjortshøj Lindgren Maj 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 3 Formål...
Læs mere