Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Tirsdag den 4. februar 2014 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Jobcentret, Frisvadvej 35 Møderum 3 Deltagere: Fraværende: Referent: Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund, Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Connie Høj, Tina Agergaard Hansen Ingen Lena Andersen

2 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Indholdsfortegnelse Side 6. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af proces for ansøgning til Finanslovens ældrepakke Orientering om Sundhedsaftaler Sundhedspolitikken til godkendelse efter høring Godkendelse af processen for Senior- og Ældrepolitikken Orientering om mulighed for udbud på ældreområdet Frigivelse af anlægsbevilling - udvidelse af værksted ved Skovlunden Orientering om koncept for aftalestyring Orientering om Ældrerådets virke i Varde Kommune Orientering om Handicaprådets virke i Varde Kommune Valg af medlem til Bestyrelsen ved Kommunikation & hjælpemidler i Esbjerg Udpegning af 2 medlemmer til bestyrelsen for Det Danske Madhus A/S Gensidig orientering...33 Bilagsliste...34 Underskriftsblad...35 Side 9

3 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 4341 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 10

4 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af proces for ansøgning til Finanslovens ældrepakke Dok.nr.: 4330 Sagsid.: 13/16411 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med Finansloven 2014 har kommunerne fået tildelt 1 mia. til ældreområdet. I Varde Kommune betyder det en pulje på 9,9 mio. kr. i Kommunerne skal senest den 14. februar indsende en ansøgning, hvori formål, aktivitet og målgruppe beskrives for hver indsats, ligeledes skal der indsendes et budget, hvori det fremgår, hvilke udgifter der er forbundet med den enkelte indsats, og hvornår i 2014 den angivne udgift forventes at ligge. Målgruppen for ansøgningen er ældre borgere, som har behov for hjælp, det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov, samt ældre der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Ansøgningen fordeler sig på tre temaer, som er; 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre, fx på plejehjem Der er i Varde Kommune blevet aftalt at igangsætte en proces, hvor flest mulige høres og får mulighed for at give input til fordeling af puljen. Kommissorium for arbejdet med udmøntningen af Finanslovens ældrepulje er med som bilag. Der er blevet nedsat en styregruppe, som gennem hele processen vil arbejde for den brede borgerinvolvering samt involvering af ledere og medarbejdere på ældreområdet. Borgere, pårørende og medarbejdere på ældreområdet involveres gennem tre borgermøder i Varde den 21/1, Oksbøl den 28/1 og Ølgod den 30/1. Lederne på sundheds- og ældreområdet er blevet involveret gennem flere omgange, hvor de har haft mulighed for at komme med forslag til indsatser, konkretisere og kvalificere de indkomne forslag. Der arbejdes videre med den endelige ansøgning, som skal godkendes på et ekstraordinært udvalgsmøde den 10. februar. De konkrete forslag i idekataloget præsenteres på udvalgsmødet den 4. februar. Idekataloget er med som bilag. Der gøres opmærksom på, at der fortsat arbejdes på idekataloget løbende og frem til ansøgningsfristen. Forvaltningens vurdering Forvaltningens vurdering er, at processen indtil nu har været udbytterig. Der er kommet mange brugbare forslag ind. Samtlige forslag fordeler sig alle inden for de i ansøgningen angivne områder. Side 11

5 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt fortsat at prioritere de mange indsatser inden for rehabilitering, som allerede har været dagsordensat de sidste år. Retsgrundlag Finansloven Økonomi --- Høring Der er afholdt borgermøder. Det er aftalt med Ældrerådet, at idekataloget sendes i kort høring med svarfrist den 10. februar. Bilag: 1 Åben Kommisorium 1074/14 2 Åben Idékatalog 13938/14 3 Åben Ansøgning om støtte til løft af ældreområdet - ansøgningsskema - løft af ældreområdet.docx 196/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at den igangsatte proces i forbindelse med udmøntningen af Finanslovens ældrepulje godkendes, at idekataloget drøftes, og at der angives pejlemærker for den videre prioritering af indsatser til den endelige ansøgning, og at det indstilles til Byrådet, at Borgmesteren og Udvalgsformanden bemyndiges til at underskrive ansøgningen til Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Den igangsatte proces blev godkendt. Idekataloget blev drøftet, og de forskellige indsatser prioriteret. Det reviderede indsatskatalog præsenteres for Byrådet den 4/2 og fremsendes herefter til høring i Ældrerådet, forinden endelig godkendelse i udvalgets ekstraordinære møde den 10. februar. Byrådet anmodes om at bemyndige Borgmesteren og udvalgsformanden til at underskrive ansøgningen til Social-, Børne og Integrationsministeriet. Side 12

6 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering om Sundhedsaftaler Dok.nr.: 4216 Sagsid.: 13/13094 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Arbejdet med at beskrive de nye sundhedsaftaler for er påbegyndt. Der er tale om tredje generation siden kommunalreformen. Aftalerne har fokus på realisering og understøttelse af den fælles vision om udvikling af det nære sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål. I de tidligere sundhedsaftaler har hver enkelt kommune haft hver deres aftale, det vil sige, at der har været udarbejdet 98 sundhedsaftaler, dette er ændret, så der fremadrettet kun udarbejdes fem sundhedsaftaler en for hver region. Det betyder, at alle kommunerne i Region Syddanmark sammen med Regionen skal være enige om en fælles sundhedsaftale. En regional kommunal arbejdsgruppe i Region Syddanmark er i øjeblikket ved at beskrive rammer for de kommende sundhedsaftaler. Varde Kommune deltager aktivt i dette arbejde. Herefter behandles det første udkast i diverse fora, inden sundhedsaftalen sendes i høring i august oktober. Selv om indholdet i den endelige sundhedsaftale først ligger klar i januar 2015, så kan arbejdet i Varde Kommune godt påbegyndes med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens udgivelse Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Se bilag. Vejledningen beskriver de rammer, som de kommende sundhedsaftaler skal opfylde, særligt afsnit 4 om obligatoriske indsatsområder og afsnit 5 om Tværgående temaer er konkrete på indholdet. I løbet af foråret skal der tages en politisk drøftelse af, hvordan vi lever op til rammerne i aftalerne og hvorvidt, der ønskes specifikke aftaler med Regionen på givne områder. Tidsplanen for den interne proces i Varde Kommune er som følger. Februar april måned (administrativ proces): Udarbejdelse af beskrivelse for hvert indsatsområde i sundhedsaftalen. Overblik over vejledningen for sundhedsaftalerne, herunder; - Hvad er det for mål der er beskrevet i sundhedsaftalen? - Hvem er vigtig i den interne organisering. - Hvem kan være kontaktperson på indholdselementerne? - Hvordan lever vi op til det i Varde Kommune? - Er der områder hvor Varde Kommune mangler indsatser? - Konsekvensvurdering af ændret aftale (økonomisk og kvalitativt) Maj august måned (politisk proces): Politisk drøftelse af indsatser Udarbejdelse af procesplan for, hvordan vi får igangsat arbejdet med de indsatser, som vi mangler for at kunne leve op til indholdet i sundhedsaftalen. September og fremadrettet: Implementering af procesplanen Side 13

7 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed December 2014: Politisk behandling af sundhedsaftalerne Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at sundhedsaftalen er en fornuftig ramme for regulering af samarbejdet mellem kommune og region, herunder almen praksis. Samarbejdet er styrket og udviklet gennem de sidste to perioder. Konkret er vi blandt andet gået fra at få data udleveret til at samarbejde om data, og SAM:BO er implementeret og anvendes i hverdagen. Det er forvaltningens vurdering, at der i forbindelse med udarbejdelse af den ny sundhedsaftale skal være fokus på konsekvenser af ændret opgavefordeling både økonomisk og kvalitativt. Det opleves administrativt at give god faglig mening at opstarte arbejdet med sundhedsaftalerne primo Dette skaber dels mulighed for at præge sundhedsaftalen til gavn for borgerne, og dels giver det mulighed for at være på forkant med eventuelle konsekvenser, når den nye sundhedsaftale gøres gældende fra Samtidig er sundhedsaftalen med til at synliggøre, at Varde Kommune prioriterer arbejdet på sundhedsområdet højt. Sundhedskonsekvensvurdering Sundhedsaftalen sætter rammen for det kommende samarbejde på sundhedsområdet mellem Kommunerne og Regionen. Det må derfor forventes, at arbejdet med sundhedsaftalerne vil få positiv betydning for befolkningens sundhed i de kommende år, særligt i forhold til det tværsektorielle sundhedssamarbejde samt lighed i sundhed. Retsgrundlag Sundhedsloven Økonomi Afholdes inden for den eksisterende ramme. Arbejdet med udarbejdelse og implementering af sundhedsaftalen anses som en del af social og sundhedsafdelingens opgaveløsning. Der afsættes derfor heller ikke ekstra personaleressourcer til arbejdet. Ved opgaveflytning, vil der evt. tilgå DUT-midler. Høring - Bilag: 1 Åben Vejledning om SKU og Sundhedsaftaler.pdf 14153/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning, og at arbejdsprocessen med sundhedsaftalen igangsættes allerede i Side 14

8 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 15

9 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Sundhedspolitikken til godkendelse efter høring Dok.nr.: 4121 Sagsid.: 11/921 Initialer: KIRE Åben sag Sagsfremstilling Sundhedspolitikken har i perioden medio oktober til 15. december 2013 været i både intern og ekstern høring, hvor der er indkommet 42 høringssvar. Borgere, frivillige og andre interesserede blev bedt om at forholde sig til visionen samt komme med forslag til konkrete indsatser for de syv temaer: kost, rygning, bevægelse, hygiejne, mental trivsel, rehabilitering og lighed i sundhed. Som følge af høringen er politikken revideret. Høringssvarene tilkendegiver tydeligt, at den nuværende vision er for omfangsrig og kompliceret, hvorfor der ønskes en kortere vision, som er nem at huske. Flere er desuden tilhængere af indholdet i formuleringen det sunde valg er det lette valg og mener samtidig, sundhedspolitikken skal have fokus på hver dag fremfor hverdagen. Af større ændring forslås det, at mental sundhed tænkes som en generel indsats ved samtlige målsætninger på samme måde som lighed i sundhed. Konsekvensen af denne beslutning er, at der ikke skal udarbejdes en separat strategi for mental sundhed. Tilværelsens udfordringer og aktiviteter, der har indflydelse på borgernes mentale sundhed, vil blive behandlet i de andre strategier. Derudover er der indarbejdet mindre sproglige ændringer i dette fjerde udkast af sundhedspolitikken. De resterende høringssvar vil generelt blive drøftet og indgå i det videre arbejde med strategierne og handleplanerne. Det er i forlængelse af ovenstående vigtigt at understrege, at der sideløbende bliver arbejdet systematisk med Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker - et værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere forebyggelsesarbejdet. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der ønskes en kort og præcis vision for Varde Kommunes sundhedspolitik. De indholdsmæssige tanker for visionen kan eksempelvis omsættes til følgende formuleringer. Det sunde valg er let tilgængeligt - hver dag Sammen kan vi gøre det sunde valg til et lettere valg hver dag Træf et sundt valg hver dag Det sunde valg er det lette valg hver dag Desuden vurderes det positivt at lade mental sundhed indgå som en overordnet paraply for alle målsætninger, da et stærkt mentalt helbred er en forudsætning for borgernes evne til at mestre tilværelsens udfordringer. Det vil således styrke indsatserne i de andre strategier, hvis denne tankegang medtages. Forvaltningen vurderer herudover, at inddragelse af de resterende høringssvar i det videre arbejde både vil styrke sundhedspolitikken samt skabe øget ejerskab i forhold til strategierne og de specifikke handleplaner. Side 16

10 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Sundhedskonsekvensvurdering Sundhedspolitikken sætter rammen for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Varde Kommune, og den forventes at have en positiv betydning for sundheden blandt borgerne ved at fremme livskvaliteten og styrke borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Retsgrundlag Sundhedsloven 119 Økonomi I forbindelse med implementeringen af den nye sundhedspolitik blev der i budgetrunden afsat kr. i 2014 til at igangsætte nogle af de konkrete indsatser i strategier og handleplaner. Det er tanken, at midlerne administreres af programstyregruppen for sundhedspolitikken. På sigt skal driften af de enkelte indsatser indeholdes i den almindelige drift i de enkelte afdelinger og fagområder. Høring Sundhedspolitikken har været sendt i både intern og ekstern høring fra medio oktober til 15. december Der er indkommet 42 høringssvar. Bilag: 1 Åben Sundhedspolitikken 4. udkast 3011/14 2 Åben Høringssvar (alle samlet) /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at udvalget godkender den reviderede udgave af Sundhedspolitikken og herunder - at udvalget fastlægger visionen, - at udvalget drøfter, hvorvidt mental sundhed kan indgå som en overordnet paraply for alle målsætninger, - at udvalget drøfter de resterende høringssvar vil blive behandlet i de andre strategier, og at udvalget anbefaler, at der fortsat skal arbejdes systematisk med Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udsættes til næste møde. Side 17

11 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af processen for Senior- og Ældrepolitikken Dok.nr.: 4271 Sagsid.: 13/16685 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Det gamle byråd besluttede, at der skal udarbejdes 12 visionspolitikker i Varde Kommune. En af disse er en senior/ældrepolitik, hvor det forventes, at udarbejdelsen påbegyndes primo marts og afsluttes ultimo I udarbejdelsen af politikken lægges der administrativt op til bred borgerinddragelse i form af fokusgruppeinterview med ældre borgere og evt. pårørende samt afholdelse af borgermøde, inden politikken sendes i offentlig høring. Hvorvidt titlen skal være Ældre- eller Seniorpolitik er fortsat uklart, hvorfor der lægges op til en politisk drøftelse og beslutning herom. Begrebet seniorpolitik er oftest brugt i forbindelse med en personalepolitik, hvor målet er at fastholde den ældre medarbejder længere tid på arbejdspladsen samt fortsat at udvikle og vedligeholde den ældre medarbejders kompetencer. Der kan derfor opstå forvirring om indholdet af visionspolitikken, hvis denne kaldes Seniorpolitik, da formålet med politikken er tænkt mere bredt i Varde Kommune. I stedet kunne det overvejes at kalde politikken en ældrepolitik, da begrebet sættes i relation til at skabe rammerne for et mangfoldigt og rigt ældreliv til de mange forskellige borgere, der skal have mulighed for at leve et sundt og aktivt ældreliv ud fra de vilkår, de har. Med en ældrepolitik kan der dog opstå den udfordring, at målgruppen ikke betragter sig selv som værende ældre borgere, og derfor ikke kan identificere sig med indholdet. Den yngre og ressourcestærke gruppe af ældre skal også nås, ligesom samarbejdet med, og inddragelsen af civilsamfundet, skal i fokus. Inspireret af Aalborg Kommune kunne en tredje mulighed være at kalde visionspolitikken for: Politik for seniorliv, hvor målgruppen er mere bred og f.eks. kan inddeles i tre undergrupper: 1. De selvhjulpne og aktive seniorer. Arbejdslivet er muligvis ophørt, og de har fundet nye aktiviteter og interesser fx frivilligt arbejde. Der vil være særligt fokus på frivilligheden samt den brede forebyggende indsats. 2. De seniorer, der fortrinsvis bor i deres oprindelige bolig, men har behov for hjælp til praktiske og/eller plejeopgaver. 3. De seniorer, der bor i plejeboliger med behov for døgnhjælp. Direktionen har den 23. januar 2014 godkendt arbejdet med politikken. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at visionspolitikken med fordel kan navngives Politik for seniorliv, da det er muligt at nå en bred målgruppe. Kommunens ældre borgere vil i højere grad kunne genkende sig selv og sine behov, da der tages højde for de forskellige livsfaser. Det er samtidig vurderingen, at der skal være en tæt kobling til sundhedspolitikken samt politikken for frivillighed. Side 18

12 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Sundhedskonsekvensvurdering Visionspolitikken sætter rammen for arbejdet med kommunens ældre borgere, og forventes at have en positiv betydning for borgernes sundhed ved at fremme livskvalitet og styrke borgernes hverdagsliv. Retsgrundlag Byrådets beslutning om udarbejdelse af visionspolitikker. Økonomi Afholdes indenfor den eksisterende ramme. Høring For at sikre bred borgerinvolvering ønskes et borgermøde om politikken, og det endelige udkast til politikken vil blive sendt i offentlig høring. Bilag: 1 Åben Politik for seniorliv - Plan for udarbejdelse /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at politikken får betegnelsen Politik for seniorliv, at organiseringen af arbejdet med politikken i en styregruppe og en arbejdsgruppe godkendes, og at tidsplanen for udarbejdelsen godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Erhardt Jull ønsker betegnelsen ændret til Ældrepolitik. Side 19

13 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering om mulighed for udbud på ældreområdet Dok.nr.: 4310 Sagsid.: 12/15003 Initialer: sopo Åben sag Sagsfremstilling Den 1. april 2013 trådte nye regler for udbud og frit valg af hjemmepleje i kraft. Hensigten med de nye regler er, at kommunerne i langt højere grad end tidligere får mulighed for at bruge udbud som et redskab i effektiviseringen af hjemmeplejen. Udbudsportalen i KL har for Varde Kommune foretaget en afdækning af det økonomiske potentiale i gennemførelse af udbud. Analysen peger på, at der er et ganske stort potentiale. Der kan dog rejses en række spørgsmål ved den gennemførte analyse. En udbudsforretning gennemført i en anden sydjysk kommune tyder dog på, at der for Varde Kommune kan være et ikke ubetydeligt økonomisk potentiale ved at udbyde hjemmeplejen helt eller delvist. De nye regler indebærer, at kommunen kun kan fortsætte med en godkendelsesmodel, hvis borgernes frie valg herved sikres. Med andre ord: Borgere i hele kommunen skal kunne vælge mellem mindst to leverandører af såvel praktisk bistand som personlig pleje. I hele kommunen er det muligt at vælge mellem flere leverandører af praktisk bistand. Men på nuværende tidspunkt er det alene borgere i Område NordØst, der kan vælge mellem flere leverandører af personlig pleje. Danske Diakonhjem har imidlertid meddelt, at man fra 1. januar 2014 ønsker at blive godkendt som leverandør af personlig pleje i hele kommunen. Varde Kommune kan derfor fortsætte med at bruge godkendelsesmodellen, hvis man ønsker dette. I godkendelsesmodellen fastsættes afregningen til private leverandører på baggrund af de kommunale leverandørers udgifter ved at levere hjemmehjælp. I denne model er der således ingen konkurrence på prisen. Ønsker kommunen konkurrence på prisen, skal man gennemføre udbud. Vælger kommunen at benytte sig af udbud, så kan man sætte begrænsninger på, hvor mange leverandører man vil godkende. Med de nye regler om udbud kan kommunen vælge at udbyde andre dele af den kommunale ældrepleje sammen med hjemmeplejen. Det kan f.eks. være plejecentre, sygepleje og træning. Dette kan være et middel til at opnå bedre priser som følge af, at opgaven, der bydes på, får et større volumen. På mødet gennemgås de overordnede retningslinjer for fritvalgsområdet samt organiseringen heraf. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der kan være en økonomisk gevinst forbundet med at udbyde hjemmeplejen helt eller delvist. Det er dog uvist i hvilket omfang, der kan skabes en konkurrencesituation på markedet for hjemmehjælp i Varde Kommune. Konkurrencesituationen vil have betydning for hvilket prisniveau, der kan opnås ved gennemførelse af udbud. For at øge interessen hos tilbudsgivere kan det overvejes at udbyde driften af et eller eventuelt flere plejecentre sammen med et udbud af (dele af) hjemmeplejen. Side 20

14 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed I eventuelle overvejelser om hvor stor en del af hjemmeplejen, der skal udbydes, bør det forhold, at kommunen har en forsyningsforpligtelse, indgå. Forsyningsforpligtelsen indebærer, at kommunen er pligtig til at levere hjemmehjælp til borgerne, også i den situation, hvor et privat firma ser sig nødsaget til at stoppe leverancerne. Det kan tale for, at ikke al hjemmepleje udbydes. Retsgrundlag Lov om social service Økonomi Der kan være en besparelse forbundet med at gennemføre udbud Høring Hvis der skal gennemføres udbud, skal sagen høres i Ældrerådet og i MED-systemet. Direktionen har drøftet sagen den 12/ og besluttet at fremsende den til behandling i Udvalget for Social og Sundhed Bilag: 1 Åben Bemærkninger til notat fra Udbudsportalen om potentialeafklaring /13 2 Åben endelig udgave Potentialeafklaring for Varde Kommune (2).pdf /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. at der arbejdes videre med modeller for organisering af området herunder udbud. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 21

15 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Frigivelse af anlægsbevilling - udvidelse af værksted ved Skovlunden Dok.nr.: 4191 Sagsid.: 12/9815 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Der har de sidste par år været en øget tilgang af brugere i Handicap Bo & Beskæftigelse, afdeling - Beskæftigelsen på Skovlunden i Varde. Antallet af brugere er øget fra 40 brugere i 2010, til 52 brugere i Antallet af ansatte er dermed ligeledes øget fra 10 ansatte i 2010 til 14 ansatte i Det vil sige, der i dag rummes 66 personer på Skovlunden i Varde. Med baggrund i aktivitetsudvidelsen har det tidligere udvalg valgt at medtage en udvidelse af Skovlunden i anlægsbudgettet for Der er på anlægsbudgettet for 2014 afsat et rådighedsbeløb på 5 mio. kr. til en udvidelse af værkstedsfaciliteter på Skovlunden. Der foreligger nu et projektforslag på en tilbygning på ca. 366 m2 indeholdende træværksted til 25 fysisk og udviklingshæmmede brugere, samt personale- og mødefaciliteter. Projektet udbydes i fagentrepriser med ca. 338 m2, og der indhentes tillægspris på yderligere ca. 30 m2. Projektet har den 14. januar 2014 været behandlet i den overordnede styregruppe for byggeprojekter, der anbefaler projektet. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at en tilbygning ved Skovlunden i højere grad end andre løsninger vil kunne udgøre en fremtidssikret løsning på det øgede pladsbehov. Hertil kommer, at løsningen vil sikre den bedst mulige driftsøkonomi. Retsgrundlag Ingen Økonomi Byggeriet holdes inden for det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet for 2014 på 5 mio. kr. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Behovsanalyse, Udvidelse af Skovlunden.Ny /12 2 Åben Situationsplan - Skovlunden pdf 15259/14 Side 22

16 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 5 mio. kr., der finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet for 2014 til opførelse af tilbygningen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 23

17 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering om koncept for aftalestyring Dok.nr.: 4337 Sagsid.: 14/1220 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling I styringen af de kommunale institutioner, anvender Varde Kommune dialogbaseret aftalestyring. Dialogbaseret aftalestyring foregår på den måde, at kommunens institutioner mv. indgår en aftale med byrådet for minimum ét år af gangen, hvori der er beskrevet hvad institutionen skal arbejde med og udvikle i det næste år eller mere. Aftalen omhandler desuden institutionens kerneopgaver samt de overordnede økonomiske rammer. Aftalen bliver således styrende for institutionens aktiviteter i aftaleperioden i forhold til Byrådet. Årshjulet - rent praktisk foregår det således: Det politiske udvalg formulerer først på året et eller flere politisk prioriterede indsatsområder som der skal arbejdes med i næste budgetår. I 2013 blev indsatsområderne for aftalerne 2014 aftalt: Gøre borgeren aktiv i eget liv Øget inddragelse af frivillige og netværk Velfærdsteknologi Det nære sundhedsvæsen Institutionslederne sammenstiller derpå deres aktiviteter til disse politisk prioriterede indsatsområder, udarbejder, i samarbejde med forvaltningen, et konkret aftaleudkast og indsender denne til det politiske udvalg (se vedhæftede bilag som eksempel på en aftale). I foråret indkaldes institutionerne til et dialogmøde med det politiske udvalg, hvor institutionerne har lejlighed til at uddybe deres konkrete indsatsområder og i dialog med udvalgsmedlemmerne få justeret aftalerne. Det er dog ikke kun de politisk prioriterede indsatsområder, som fremgår af indsatsområderne. Også lokale problemstillinger eller faglige tiltag som den enkelte institution ønsker behandlet vil fremgå, ligesom politisk vedtagne strategier mv. vil have gennemslagskraft i aftalerne og dermed i driften på den enkelte institution. Efter dialogmødet i foråret, foregår de samlede budgetforhandlinger, hvor de politiske udvalg udarbejder deres idékatalog til behandling på budgetseminar, ligesom regeringens økonomiaftale afklares midt på året. Efter budgetseminaret i efteråret, kendes de økonomiske vilkår for 2015, og administrationen efterser aftalerne; om der er anledning til ændringer. (Ændrede økonomiske vilkår kan have betydning for realiseringen af forskellige indsatsområder på de enkelte institutioner.) Når eventuelle justeringer er foretaget, godkendes aftalerne endeligt, ultimo Side 24

18 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Se bilag om principper for aftalestyring, herunder årshjul for en grafisk fremstilling af processen. Aftalerne er ikke juridisk bindende og hvis forudsætningerne ændrer sig, skal aftalepartnerne orientere hinanden herom. Det er dog hensigten, at institutionerne handler i overensstemmelse med de indgåede aftaler samt at udvalget i videst mulige udstrækning respekterer de indgåede aftaler. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at aftalestyring er en effektiv metode til at synliggøre og realisere politiske udmeldinger i borgernes/brugernes og medarbejdernes hverdag. Sundhedskonsekvensvurdering Det vurderes, at udarbejdelsen af aftaler har betydning for sundheden på Varde Kommunes institutioner og for borgere med kontakt til kommunale ydelser. Aftalerne giver mulighed for at konkretisere fx sundhedspolitik til aktiviteter, hvorved visioner og strategier systematisk omsættes til handlinger. Retsgrundlag Lov om kommuners styrelse 2 Økonomi På nuværende tidspunkt er der ingen økonomiske konsekvenser, men aftalerne vil komme til at indeholde ønsker og planer af økonomisk karakter, som endelig besluttes i forbindelse med budgetforhandlingerne og vedtagelse i efteråret Høring Aftalerne skal udarbejdes i samarbejde med de lokale MED-udvalg. Aftalerne sendes til orientering i Handicaprådet, Integrationsrådet samt Ældrerådet. Bilag: 1 Åben Overordnede spilleregler for aftalestyring /12 2 Åben Aftalestyring Handicap Bo og Beskæftigelse.doc 26744/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 25

19 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering om Ældrerådets virke i Varde Kommune Dok.nr.: 4338 Sagsid.: 14/1327 Initialer: JOIV Åben sag Sagsfremstilling Siden 1. juli 1998, har det været obligatorisk for kommunerne at etablere mindst et ældreråd. Formål: Ældrerådet skal medvirke til at øge borgernes medindflydelse på kommunens ældrepolitik. Ældrerådet skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen fastholdes og udbygges. Ældrerådet skal have mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik. Høringsforpligtigelse praksis: Ældrerådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål. Kommunalbestyrelsen har derfor en forpligtelse til at høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører ældre. For at sikre, at ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid, inden kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning. Ældrerådet bør derfor tilsendes relevante dagsordener med bilag. Proceduren og høringsemnerne kan med fordel fastsættes i vedtægten for ældrerådets virke. Det er kun kommunalbestyrelsen, eller den myndighed kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til, der efter retssikkerhedsloven skal høre ældrerådet. Udvalg, der efter anden lovgivning (f.eks. folkeoplysningsloven) har en egentlig afgørelseskompetence, er ikke forpligtet til at høre ældrerådet, men bør dog være opmærksom på ældrerådet i forbindelse med sager, der vedrører ældre. Spørgsmål vedr. ældre: Ældrerådet skal beskæftige sig med de områder, som ældrerådet finder interessante og gerne vil prioritere. Ældrerådet behøver ikke kun at beskæftige sig med spørgsmål, der angår borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men kan beskæftige sig med alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover, f.eks. trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur. Ældrerådet kan ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål. Etablering af ældreråd: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at ældrerådet etableres. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Personkredsen: Alle personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år på valgdagen, kan stemme til valget og vælges til ældrerådet. Ved brevstemmevalg den 5. november 2013, blev der til ældrerådet i Varde Kommune valgt 13 medlemmer og 5 stedfortrædere. Side 26

20 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forvaltningens vurdering Erfaringer med brugerinddragelse viser, at brugere af en social serviceydelse har meget at bidrage med. Brugerne har som de eneste erfaring med, hvordan det er at modtage sociale serviceydelser. Brugerne har derfor bedre mulighed for at vurdere de forskellige serviceydelser end nogen anden. Hvad virker godt? Hvad virker mindre godt? Og hvad virker måske direkte modsat hensigten. Blandt andet derfor vurderer forvaltningen, at et aktivt samarbejde mellem ældrerådet og kommunalbestyrelsen vil være fordrende for kvaliteten i de initiativer, der tages i relation til ældreområdet. Sundhedskonsekvensvurdering Det vurderes at en aktiv involvering af ældrerådet i beslutninger i relation til ældreområdet på gunstig vis vil/og kan påvirke ældrebefolkningens sundhed og trivsel. Retsgrundlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om kommunernes styrelse 16a. Socialministeriets vejledning nr. 40 af 11. maj 2011 om ældreråd. Økonomi Kommunalbestyrelsen har pligt til at yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer. Udgifter til ældrerådets virksomhed afholdes af kommunalbestyrelsen, der også stiller lokaler og hvis rådet ønsker det sekretariatsbistand til rådighed. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke udgifter ældrerådet får dækket. Råd og nævn budgetteres under Økonomiudvalget. I budgettet for 2014 er der afsat kr. til ældrerådet. Økonomiafdelingen har i øvrigt ingen bemærkninger. Høring Ingen. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 27

21 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering om Handicaprådets virke i Varde Kommune Dok.nr.: 4332 Sagsid.: 14/1305 Initialer: JOIV Åben sag Sagsfremstilling Siden 1. april 2006 har alle landets 98 kommuner haft pligt til at etablere et kommunalt handicapråd. Handicaprådets formål er at være rådgivende for kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og at formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske forhold, der vedrører mennesker med handicap. Dette kan ske på flere måder, f.eks. ved at rådet afgiver høringssvar eller tager emner op af egen drift. Handicaprådet har ikke selvstændige beføjelser til at træffe beslutninger om tiltag, som kommunen skal iværksætte, og kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge de bemærkninger og indstillinger, der kommer fra rådet. Rådet er således udelukkende et rådgivende organ i forhold til kommunalbestyrelsen. Handicaprådet skal forholde sig til generelle og overordnede sager, som vedrører handicappolitiske spørgsmål på tværs af alle sektorer i kommunen. Det betyder f.eks. at rådet bør høres om alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap. Rådet må imidlertid ikke gå ind i enkeltsager, herunder personsager, eller sagsbehandle på lige fod med politiske udvalg i kommunen. Høringer: I alle sektorer og politiske udvalg bør man være opmærksomme på, at sager og initiativer, der har betydning for borgere med handicap, skal sendes til høring i Handicaprådet. Det vil være en fordel, hvis sagerne kommer til høring så tidligt i processen som muligt, da der dermed kan tages højde for handicapaspektet allerede i planlægningen. En tidlig høringsproces sikrer også reel indflydelse undervejs og inden de endelige beslutninger. Sektoransvar: Et af de grundlæggende handicappolitiske principper er sektoransvarsprincippet. Sektoransvarsprincippet knæsætter det forhold, at alle dele af den offentlige sektor er ansvarlige for, at deres ydelser er eller gøres tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Indsatsen i forhold til mennesker med funktionsnedsættelse er derfor ikke kun en opgave for det sociale område. Det er en opgave, der går på tværs af alle kommunens driftsområder, herunder kommunens ansvar for boliger, trafik, arbejdsmarkedet, undervisning, kultur, fritidsaktiviteter og sundhed. Handicaprådets sammensætning: Handicaprådet i Varde Kommune består af 10 medlemmer, der udpeges som følger: 5 medlemmer der skal være bosiddende i Varde Kommune udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, således at de dækker en bred handicaprepræsentation 3 medlemmer udpeges blandt Byrådets medlemmer. 2 medlemmer udpeges blandt kommunens ansatte. Side 28

22 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forvaltningens vurdering I kraft af at kommunerne har et stort ansvar på handicapområdet, herunder bl.a. i forhold til mennesker med betydelige og varige handicap, er det forvaltningens vurdering, at det er ekstra vigtigt at sætte fokus på at inddrage brugere og borgere med handicap i kommunens beslutningsprocesser, herunder at inddrage Handicaprådet, når f.eks. specialundervisnings- og sociale tilbud skal ændres eller tilpasses nye udfordringer og behov. Sundhedskonsekvensvurdering Det er vurderingen, at medinddragelse af Handicaprådet i beslutninger vedrørende handicappolitiske spørgsmål er fremmende for handicappedes sundhedstilstand, herunder muligheder for et selvstændigt og aktivt liv. Retsgrundlag Konventioner: Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 35 af 15. september 2009 af FNkonvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap. Love m.v.: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a Lov om kommunernes styrelse 16a Social og integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 722 af 19. juni 2013 om retssikkerhed og administration på det sociale område Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Økonomi Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer. Kommunalbestyrelsen yder sekretariatsmæssig bistand til Handicaprådet og afholder udgifterne ved rådets virksomhed. Råd og nævn budgetteres under Økonomiudvalget. I budgettet for 2014 er der afsat kr. til Handicaprådet. Økonomiudvalget har i øvrigt ingen bemærkninger. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, At udvalget tager orienteringen til efterretning. Side 29

23 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 30

24 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Valg af medlem til Bestyrelsen ved Kommunikation & hjælpemidler i Esbjerg Dok.nr.: 4263 Sagsid.: 13/12814 Initialer: anel Åben sag Sagsfremstilling Kommunikation & Hjælpemidler er en institution under Esbjerg Kommune, der har som opgave at bidrage til, at borgere med nedsat funktionsevne bliver så selvhjulpne som muligt og kan deltage aktivt i samfundslivet. Under en abonnementsordning leveres der ydelser til borgere i Billund, Fanø, Esbjerg, Varde og Vejen kommuner. Indsatsen sker efter lov om specialundervisning for voksne og efter serviceloven på særlige hjælpemiddelområder. Inden for kommunikation håndteres bl.a. borgere med nedsat funktionsevne indenfor følgende: Syn, Høre, Tale, Stemme, Hjerneskadede med kognitive problemer, Ordblindhed og Alternative kommunikationshjælpemidler. Alle samarbejdskommuner bliver tilbudt en plads i bestyrelse. Møderne foregår kvartalsvist på Fyrparken 1 i Esbjerg. Næste gang i foråret Retsgrundlag Ingen Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at der udpeges 1 medlem fra Byrådet samt 1 suppleant til bestyrelsen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Thyge Nielsen udpeges med Niels Haahr Larsen som suppleant. Side 31

25 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Udpegning af 2 medlemmer til bestyrelsen for Det Danske Madhus A/S Dok.nr.: 4285 Sagsid.: 13/12814 Initialer: anel Åben sag Sagsfremstilling Det Danske Madhus A/S ledes af en bestyrelse, hvoraf generalforsamlingen vælger fire bestyrelsesmedlemmer med suppleanter for to år ad gangen. Fratrådte medlemmer kan genvælges. Medarbejderne i selskabet kan udpege repræsentanter til bestyrelsen og suppleanter for disse i overensstemmelse med aktieselskabslovens bestemmelser herom. Bestyrelsens honorar fastsættes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan udpege yderligere bestyrelsesmedlemmer med suppleanter, således at bestyrelsen kan bestå af indtil seks bestyrelsesmedlemmer. Retsgrundlag Vedtægter for Det Danske Madhus Varde A/S Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at udvalgsformand Thyge Nielsen og direktør Erling S. Pedersen indstilles valgt til bestyrelsen for Det Danske Madhus A/S. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Valget gælder indtil udgangen af Side 32

26 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Gensidig orientering Dok.nr.: 4325 Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden Invitation til deltagelse i LEV, Varde-kredsens generalforsamling den 20/ kl på Værkstedet Skovlunden Udbud af kostproduktionen. Orientering v/direktøren Besigtigelsesture 2. april og 19. maj. Gensidig orientering Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 33

27 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilagsliste 7. Godkendelse af proces for ansøgning til Finanslovens ældrepakke 1. Kommisorium (1074/14) 2. Idékatalog (13938/14) 3. Ansøgning om støtte til løft af ældreområdet - ansøgningsskema - løft af ældreområdet.docx (196/14) 8. Orientering om Sundhedsaftaler Vejledning om SKU og Sundhedsaftaler.pdf (14153/14) 9. Sundhedspolitikken til godkendelse efter høring 1. Sundhedspolitikken 4. udkast (3011/14) 2. Høringssvar (alle samlet) (174064/13) 10. Godkendelse af processen for Senior- og Ældrepolitikken 1. Politik for seniorliv - Plan for udarbejdelse (181077/13) 11. Orientering om mulighed for udbud på ældreområdet 1. Bemærkninger til notat fra Udbudsportalen om potentialeafklaring (169902/13) 2. endelig udgave Potentialeafklaring for Varde Kommune (2).pdf (132844/13) 12. Frigivelse af anlægsbevilling - udvidelse af værksted ved Skovlunden 1. Behovsanalyse, Udvidelse af Skovlunden.Ny ( /12) 2. Situationsplan - Skovlunden pdf (15259/14) 13. Orientering om koncept for aftalestyring 1. Overordnede spilleregler for aftalestyring 2012 (575218/12) 2. Aftalestyring Handicap Bo og Beskæftigelse.doc (26744/13) Side 34

28 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Underskriftsblad Thyge Nielsen Ingvard Ladefoged Søren Laulund Erhardt Jull Niels Haahr Larsen Connie Høj Tina Agergaard Hansen Side 35

29 Bilag: 7.1. Kommisorium Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 04. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1074/14

30 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. anfi Kommissorium for arbejdet med udmøntningen af Finansloven 2014 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Varde Kommune har fået tildelt 9,9 mio. kr. i Af aftalen fremgår det blandt andet, at en god ældrepleje skal sikre, at de ældre kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker. Det gælder for de ældre, der er så sårbare og udsatte, at de har et stort plejebehov, og det gælder for de ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Det fremgår endvidere, at det har været afgørende for aftaleparterne, at midlerne udmøntes på en måde, så der sikres mest velfærd for pengene. Samtidig har det været et afgørende hensyn, at midlerne kommer de ældre borgere til gavn og anvendes til de indsatser inden for ældreplejen, hvor de mest gavner den enkelte borger i den enkelte kommune. Formålet med midlerne er at løfte ældreplejen, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis være inden for en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats, en bedre praktisk hjælp og personlig pleje og bedre forhold for de svageste ældre. De afsatte midler udmøntes til kommunerne for et år af gangen. Udmøntningen sker første gang i 2014 på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Organisation Styregruppe Erling Pedersen Thorkild Sloth Kirsten Myrup 1/5

31 Maiken Cramer Schmiegelow Gitte Eskesen Arnfred Bjerg Anette Filtenborg Koordinator Styregruppens opgave er at kvalificere de indkommende bud i idekataloget og sikre, at der er en sammenhæng til de øvrige indsatser på ældreområdet. Styregruppens opgave bliver ligeledes at sikre ejerskab i hele organisationen til de indsatser, som beskrives i ansøgningen. Styregruppen har ansvaret for, at der er de nødvendige ressourcer i organisationen til selve processen omkring ansøgningen men også efterfølgende til implementeringen af de indsatser, der søges om. Arbejdsgruppe: Thorkild Sloth Ældre- og Handicapchef Kirsten Myrup - Sundhedschef Vibeke Biltoft Leder, Centerområde Vest Kari Stork Leder, Hjemmeplejen Midt/Vest Ann-Christina Dahlgaard Leder, Centerområde Syd Bente Brun Jørgensen Leder, Hjemmeplejen Nord/Øst Jeanette Schmidt Christensen Leder, Centerområde Midt Rikke Strunge Mizrahi Leder, Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter Margit Thomsen - Leder, Center for Sundhedsfremme Lilian Lyngholm Bertelsen Leder af træningsområdet, Center for Sundhedsfremme Lise Egholm Souschef, Sygeplejen Anette Førgaard Teamleder, Visitationen Søren Poulsen - Økonomi Ole Aasmoe Velfærdsteknologi medarbejder, Ældre og handicap Anette Filtenborg (Koordinator) AC medarbejder, Social og Sundhed Arbejdsgruppens ansvar er at bidrage med input til idekataloget ud fra deres viden om de behov og ønsker, der er til nye tiltag på ældreområdet. Arbejdsgruppen er bredt sammensat at videns personer fra hele ældreområdet, dette med henblik på at arbejdsgruppen skal være en aktiv del i selve ansøgningsprocessen med at fremskaffe den nødvendige viden samt viden og overblik på de forskellige indsatsområder. Det forventes at flere fra arbejdsgruppen vil komme til at få en stor rolle i forbindelse med implementeringen af de konkrete indsatser. 2/5

32 Indsatser Politikerne og ledelsen i Varde Kommune ønsker en bred involvering af interessenter i forbindelse med ideudviklingen og prioriteringen af ønskede indsatser. Der udarbejdes et idekatalog, hvori de mange fremkommende ideer løbende kan tilføjes. Idekataloget er tænkt som et arbejdspapir. Alle de fremkommende ideer samles og beskrives kort. Idekataloget skal danne grundlag for den endelige beslutning i styregruppen og det politiske udvalg om hvilke ideer, der søges tilskud til. Der kan søges til indsatser inden for følgende områder; Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen De fremkommende ideer grupperes i idekataloget efter de hoved og underskrifter som er i ansøgningsskemaet. I forbindelse med ansøgningen vil der blive lagt vægt på følgende; At indsatsens formål er beskrevet At indholdet af indsatsen er beskrevet At projektets målgruppe er beskrevet Ved hver indsats skal det beskrives, hvordan den nuværende indsats ser ud og hvad der ønskes fremadrettet, dette skal fremgå tydeligt også i forhold til budget. I planlægningen og beskrivelsen af indsatserne kan det overvejes om der er mulighed for at indgå i fælles udviklingsprojekter sammen med andre kommuner i Region Syddanmark. Ligeledes kan det overvejes om der ved nogle af indsatserne er mulighed for at købe ydelser fra eksterne aktører, eksempelvis Regionen. Projektstyring og økonomi Når de endelige ideer er udvalgt, skal der udarbejdes en projektbeskrivelse for hver indsats. De prioriterede indsatser beskrives i ansøgningen med formål, indhold og målgruppe. Efterfølgende skal der udarbejdes en mere dækkende projektplan for alle indsatser. Indsatserne organiseres med en samlet styregruppe og med hver sin arbejdsgruppe. 3/5

33 Da det i ansøgningen og i det tilhørende budget skal dokumenteres, at de igangsatte indsatser ikke allerede er en del af det nuværende budget, så vil der blive oprettet særskilte budgetter for hver indsats, som igangsættes. Selv om det måske giver ekstra arbejde at gøre det på denne måde, vil det lette arbejdet med afrapportering og revision i Tidsplan Dato Aktivitet Beskrivelse 8. januar Deadline for udkast til kommissorium Kommissorium sendes ud til styregruppen til gennemlæsning inden møde d. 10. januar. 8. januar Deadline for udkast til idekatalog på indsatser Idekatalog sendes ud til styregruppen til gennemlæsning inden møde d. 10. januar. 10. januar Møde i styregruppen Kommissorium og idekatalog tilrettes efter input fra styregruppen. 14. januar Udvalgsmøde Præsentation af tidsplanen. 17. januar Møde i arbejdsgruppen Gennemgang og kvalificering af idekatalog, samt nye input. Overblik over hvilke deltagere i arbejdsgruppen, der kan byde ind med viden om de forskellige indsatsområder, når ansøgningen skal skrives. 20. januar Deadline for aflevering af dagsordenspunkt til MED møde d. 30/1 21. januar Møde på Carolineparken Involvering og dialog med målgruppe og medarbejdere. 22. januar Introducerende møde i udvalget 28. januar Møde på Poghøj Involvering og dialog med målgruppe og medarbejdere. 30. januar Møde på aktivitetscenteret i Ølgod Involvering og dialog med målgruppe og medarbejdere. 30. januar Møde i Fælles MED 31. januar Styregruppemøde Idekataloget lukkes for nye ideer, der 4/5

34 arbejdes videre med at få kvalificeret og beskrevet de indkommende ideer Løbende sparring med styregruppe og Gennemgang og kvalificering af idekatalog januar arbejdsgruppe 4. februar Udvalgsmøde Drøftelse af ideer og indsatser, hvilke ideer går vi videre med februar Beskrivelse og budgetplanlægning af aktiviteter, som skal indgå i ansøgningen. Løbende sparring med styregruppe og arbejdsgruppe særligt de deltagere i arbejdsgruppen som kan byde ind med specifikke afsnit til ansøgningen. 10. februar Møde i udvalget Udvalget giver deres kommentar til de indsatser som tages med i ansøgningen. 10. februar Møde i ældrerådet Ældrerådet giver deres kommentar til de indsatser som tages med i ansøgningen. 10. februar Deadline for 1. udkast til endelig ansøgning februar Godkendelse af endelig ansøgningen i styregruppen og det politiske udvalg. 13. februar Sidste tilretning af ansøgning. 14. februar Deadline for at indsende ansøgning. 5/5

35 Bilag: 7.2. Idékatalog Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 04. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13938/14

36 Finanslov 2014 Ældrepuljen Varde Kommunes idékatalog 1

37 Indhold Oversigt over idékatalog til ældrepuljen...3 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats...5 Indsatsområde 2: Bedre praktisk hjælp og personlig pleje...24 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem...36 Indsatsområde 4: Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen

38 Oversigt over idékatalog til ældrepuljen Forslag til indsats Ressourcer Samlet udgift i Prioritering kr. Terapeuter på plejecentrene kr. Terapeuter i hjemmeplejen Opnormering af to terapeuter 470 kr. Øget sygepleje- og fysioterapeutfaglig indsats på 200 kr. Udgår døgnrehabiliteringsafdeling Styrket rehabiliteringsindsats med borgerens egne mål 538 kr. Hjælpemidler i rehabilitering Ansættelse af 1 terapeut 570 kr. Træning på centrene som daglig aktivitet Pulje til indkøb af træningsredskaber 200 kr. Vedligeholdende holdtræning 220 kr. Kørsel til de svageste ældre i forbindelse med 86 træning 590 kr.??? Genoptræning af borgere med inkontinens 100 kr. I alt indsatsområde kr Støtte ved lægebesøg Ledsagelse af personale ved lægebesøg 100 kr. Fleksibel personlig pleje 0 kr. Kost og ernæringsfaglig person i hjemmeplejen og på Ansættelse af klinisk diætist 420 kr.??? plejecentrene Bedre mad 0 kr. Bedre indflytning på plejehjem Mere tid til plejepersonale og borger 310 kr. ved skift fra egen bolig til plejebolig Etablering af uddannelsesakademi Udvikling af kompetencer indenfor kr. velfærdsteknologi, tidlig opsporing, demens og psykiatri, hygiejne, palliativ pleje samt kost og ernæring til ældre I alt indsatsområde kr Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres 834 kr. pårørende Demensdaghjem til lette og middelsvært demente kr Demensdaghjem til svært demente udvidet åbningstid Forslag 1: 610 kr. Forslag 2: 760 kr. Flere aflastningspladser 0 kr. Mere liv på plejecentrene Pkt. 1-4: kr

39 Pkt. 5: 280 kr. Pkt. 6: 920 kr. Koordinering af de frivilliges indsats 416 kr. 400 Ro omkring spise situationen 0 kr. Bedre mulighed for udendørsaktiviteter til 14 kr. 14 kørestolsbrugere på plejecentrene Bedre kvalitet i leveringen af hjælpemidler til borgere på 730 kr. Udgår? plejecentre Nemmere adgang til hjælpemidler i ydertimerne 0 kr. Fælles plejebolig for ægtepar 0 kr. I alt for indsatsområde kr. (udregnet ud fra forslag 2 i demensdaghjem til svært demente) Hjælp til øget digitalisering 360 kr. I alt for indsatsområde kr. 360 Samlede udgifter kr. 4

40 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 5

41 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Emne: Styrke rehabiliteringsindsatsen Forslag: Terapeuter på plejecentrene Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at gøre borgerne på plejecentrene mere selvhjulpne gennem hverdagsrehabilitering. Målene er desuden at; øge terapeutens tilgængelighed og synlighed på de enkelte plejecentre. understøtte udviklingen af aktiv inddragelse af beboerne i hverdagens aktiviteter. levere terapeutfaglig sparring til plejepersonalet i forhold til håndtering og inddragelse af beboernes ressourcer øge selvbestemmelse, deltagelse i sociale fællesskaber og livskvalitet hos beboerne. Aktivitet: I Varde kommune prioriteres hverdagsrehabiliteringen højt. Der er fokus på at sikre høj faglighed hos medarbejderne på plejecentrene. Indtil nu er det sket ved at ansætte en ergoterapeut, der skal være med til at sikre det faglige miljø omkring indsatser i beboernes hverdagsliv. Ergoterapeutens jobmæssige funktion er at fungere som konsulent, facilitator og sparringspartner for medarbejderne på plejecentrene. Konkret kan det være at; Deltage i forskellige projekter eks. vurdering af borgerens rehabiliteringspotentiale, Involvering af borgeren i forbindelse med målsætning og motivationsarbejde, hjælpe med brugen af handleplaner, faldforebyggelse. Medvirke til udarbejdelse og implementering af procedurer og Der er i alt behov for tilførsel af ressourcer svarende til (beregnet på 10 måneder). Beregnet ud fra at en gennemsnitlig terapeut årsløn på Udgifter er inkl. pension, feriepenge, driftsudgifter til uniform, uddannelse, telefoni m.v. Beskrivelse Beregning Udgift Ergoterapeut 2 stillinger x 37 timer x 42 uger x 235 kr./timen Opnormering af 7 timer/uge x 42 uger nuværende ansat x 235 kr./timen ergoterapeut Timer til privat plejecenter (gradueret ud fra antal pladser) 10 timer/uge x 42 uger x 235 kr./timen Fysioterapeut 15 timer/uge x 42 uger x 235 kr./timen Kørselsgodtgørelse Estimeret ud fra nuværende terapeut Opstartsudgifter oprettelse af arbejdspladser Vikarressourcer 15 timer/ugen x 42 uger x 235 kr./timen kr kr kr kr kr kr kr. 6

42 redskaber f. eks. tidlig opsporing af tab af funktionsevne og at spotte forandringskapacitet. Facilitere opstart af nye aktiviteter. Undervisning og sparring Erfaringen viser allerede, at det er svært for en ergoterapeut (30 timer) at nå rundt til alle plejecentrene, det er derfor et ønske, at der ansættes yderligere to ergoterapeuter, således at hvert centerområde kan få tilknyttet en ergoterapeut. Ligeledes ønskes det at sætte timetallet for ansættelsen op fra 30 timer til 37 timer. For at styrke arbejdet afsættes en pulje på 15 timer/ugen til fysioterapeut timer, når det er nødvendigt. Målgruppe: Borgere på kommunens plejecentre. Samlet udgift i alt kr. 7

43 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Emne: Styrke rehabiliteringsindsatsen Forslag: Terapeuter i hjemmeplejen Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at gøre borgerne i eget hjem mere selvhjulpne gennem hverdagsrehabilitering og støtte borgerne i overgangen fra døgnrehabilitering til eget hjem. Aktivitet: Terapeuterne skal være med til at sikre det faglige miljø omkring hverdagsrehabiliterende indsatser i borgernes hverdagsliv, og endvidere medvirke til at sikre, at den generelle rehabilitering og tankegang har høj prioritet i hjemmeplejen. Derudover vil terapeuterne kunne sikre og facilitere en god overgang til eget hjem for de borgere, der har haft et forløb på døgnrehabiliteringen. Terapeutens funktion bliver at fungere som konsulent, facilitator og sparringspartner for medarbejderne i de to hjemmeplejedistrikter. Terapeuterne leverer ikke visiterede ydelser, men arbejder projektorienteret og med fokus på kompetenceudvikling af plejepersonalet, som fx: Udvikle plejepersonalets kompetencer ift. at spotte hverdagsrehabiliteringspotentiale og forandringskapacitet hos borgerne. Udvikle plejepersonalets kompetencer ift. borgerinvolvering i målsætningsarbejdet og motivationsarbejdet. Medvirke ved implementering af handleplaner med fokus på rehabilitering og ressourcebeskrivelser. Udarbejde og implementere procedurer for ex. handlinger når borger kommer hjem fra døgnrehabilitering, så tab af opnået Der er i alt behov for tilførsel af ressourcer svarende til (beregnet på 10 måneder). Beregnet ud fra at en gennemsnitlig terapeut årsløn på Udgifter er inkl. pension, feriepenge, driftsudgifter til uniform, uddannelse, telefoni m.v. Beskrivelse Beregning Udgift Opnormering af nuværende to ergoterapeut stillinger 16 timer/uge x 42 uger x 235 kr./timen Timer til private leverandører Kørsel 10 timer/uge gradueret ud fra leverede timer x 42 uger x 235 kr./timen Estimeret ud fra faktisk kørsel hos trænende terapeut Vikarressourcer 15 timer/ugen x 42 uger x 235 kr./timen Samlet udgift i alt kr kr kr kr kr. 8

44 funktionsevne undgås. Undervise i metoder, teknikker og småhjælpemidler. Sparring med personale og teamleder på borgerniveau. Der er på nuværende tidspunkt afsat økonomi til ansættelse af to terapeuter på 29 timer, Varde Kommune ønsker at øge indsatsen ved at ansætte begge terapeuter på 37 timer samt ansætte endnu en terapeut (10 timer/ugen) som skal sikre at borgerne, som benytter en privat leverandør får samme tilbud. Målgruppe: Borgere som har kontakt med hjemmeplejen. 9

45 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Emne: Styrke rehabiliteringsindsatsen Forslag: Øget sygepleje- og fysioterapeutfaglig indsats på døgnrehabiliteringsafdeling Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at sikre borgeren det bedst mulige forløb på døgnrehabiliteringsafdelingen, målt ud fra kvalitet, effektivitet og borgertilfredshed. Det skal ske gennem koordinering (relationel koordinering som forståelsesramme) med de andre faggrupper på afdelingen indeholdende: Opstilling af fælles mål og indsatser, der fremmer rehabiliteringen af borgeren Samarbejde og koordinering af fælles borgerorienterede mål Vidensdeling gennem timet og præcis kommunikation Bidrage til kvalitetssikring/udvikling af den sundhedsfaglige indsats på døgnrehabiliteringen. Aktivitet: I Varde er der etableret en døgnrehabiliteringsafdeling pr. 1/ På afdelingen arbejder plejepersonale og ergoterapeuter tæt sammen i team om borgerne. Sygeplejersker og fysioterapeuter kommer og leverer visiterede ydelser på afdelingen og forlader efterfølgende afdelingen igen. Leveringen sker delvis ukoordineret og usammenhængende med den øvrige indsats omkring borgeren. Der er en øget tendens til at borgerne der indlægges på afdelingen har komplekse problemstillinger og deraf behov for en tværfaglig koordineret indsats, hvorfor det er vigtigt, at det tværfaglige team også inkluderer en sygeplejerske og fysioterapeut. Den rehabiliterende indsats skal rette sig mod borgerens hele livssituation og give borgeren et mere selvstændigt og værdigt liv Estimeret ud fra at der i gennemsnit indlægges 4.1 borgere på afdelingen pr. mdr. altså i gennemsnit holdes en målsamtale og en udskrivningssamtale pr. uge. Lønudgiften til sygeplejen er beregnet ud fra Varde Kommunes Businesscase model. Lønudgiften til Fysioterapeuten er beregnet ud fra at en gennemsnitlig terapeut årsløn på kr. samt udgifter til pension, feriepenge, driftsudgifter til uniform, uddannelse, telefoni mv. Beskrivelse Beregning Udgift Supervision og sparring (sygepleje) 7,5 timer/ugen x 42 uger x 330 kr. Supervision og 5 timer/ugen x 42 sparring uger x 235 kr. (fysioterapeut) Velfærdsteknologi 2 timer/ugen x 42 uger x 235 kr. Målsamtaler, tværfaglig konkurrence om udskrivning I alt 2,75 timer/ugen x 42 uger x 235 kr./timen kr kr kr kr kr. 10

46 både fysisk, psykisk og socialt. Der er evidens for at borgeren får størst effekt af den rehabiliterende indsat, de steder hvor der arbejdes og fokuseres på det tværfaglige samarbejde 1. 1 Hjortbak BR et al. Udfordringer til rehabiliteringen i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark. 2011; s.105 Konkret består sygeplejerskens og fysioterapeutens opgaver i at; Sygeplejerske og fysioterapeut deltager i: o Målsamtale a 60 min./borger o Ugentlig tværfaglig konference a 45 min./uge o Udskrivningssamtale a 60 min/borgere Fysioterapeuten leverer desuden supervision/undervisning til plejepersonalet og pårørende samt fritvalg ift. at understøtte fysisk træning og mobilitet. Fysioterapeuten arbejder målrettet med anvendelse af velfærdsteknologi, f. eks virtuel træning på afdelingen Sygeplejersken gennemfører en sygeplejefaglig udredning ved indlæggelse Sygeplejersken gennemfører sygeplejefaglig supervision/ undervisning af plejepersonalet ift. sygeplejefaglige indsatser. Målgruppe: Borgere på døgnrehabilitering. 11

47 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Emne: Styrke rehabiliteringsindsatsen Forslag: Styrket rehabiliteringsindsats med borgerens egne mål Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at kunne tilbyde borgeren hverdagsrehabiliterende indsatser, der tager afsæt i borgers eget mål, og støtter borger i at udvikle en højere grad af selvhjulpne og kunne udføre meningsfulde aktiviteter i dagligdagen. Aktivitet: Færden 10 min/dag eller 30 min to gange om ugen - en del af hverdagsrehabiliteringsindsatsen. Både terapeuter og hjælpere kan arbejde målrettet med øvelser på kropsniveau samt selve det at gå rundt i egen bolig, ud postkassen eller hvad der er vigtigt for den enkelte borger. Indsatsen skal være mod et konkret mål og kan max bevilges i 3 mdr., hvorefter den evalueres og afsluttes. Det estimeres, at Varde Kommune har 15 borgere kontinuerligt hver uge, der har behov for denne indsats. Beskrivelse Beregning Udgift Indsatsen: Færden 15 timer ATA/uge x 387,46 kr./time x 42 uger Indsatsen: Forandringsprocesser Indsatsen: Funktions og ADLudredning I alt 15 timer ATA/uge x 387,46 kr./time x 42 uger 3 timer ATA/uge x 387,46 kr./time x 42 uger 33 timers ATA/uge x 387,46 kr. x 42 uger ,80 kr ,80 kr ,96 kr ,96 kr. Forandringsprocesser - forebygge sygdom og fremme sundhed min en til to gange om ugen en del af hverdagsrehabiliteringsindsatsen. Indsats mhp at udvikle og fastholde funktioner og kompetencer i forhold til forandringer i borgerens liv, herunder sygdom, handicap og kriser. Indsatsen kan på aktivitetsniveau indeholde eks samtale i forbindelse med tab, rådgivning i forbindelse med opstart af udadrettede aktiviteter, eks daghjem, samtale i 12

48 forbindelse med tab, rådgivning omkring kost og ernæring, støtte ved psykisk sygdom, støtte til selvtræning m.v. Indsatsen skal være mod et konkret mål og kan max bevilges i 3 mdr. bør leveres af SSA og terapeut (eller sygepleje jf. indsatskatalog jf. SL 138) Det estimeres at Varde Kommune har 15 borgere kontinuerligt hver uge, der har behov for denne indsats, Funktions- og ADL udredning Terapeutfaglig udredning, som en del af hverdagsrehabiliteringsindsatsen. Komplementerer visitators helhedsafdækning og den sygeplejefaglige udredning. Bevilges som engangsydelse, 3 x 60 min. Det estimeres at Varde Kommune har 1 ny borger / uge, der har behov for denne indsats. Målgruppe: Ad 1: Borgere med en moderat til svær nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2 indenfor At Færdes, At Flytte sig, At Sikre Indkøb af hverdagens varer eller At Anvende kollektive transportmidler. Borger skal have rehabiliteringspotentiale og det retningsgivende mål kan være, at borger ønsker at kunne komme rundt i egen bolig, til postkassen, en lille tur hen af vejen til Købmanden eller at kunne tage bussen Ad 2: Borgere med moderat til svær nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2 indenfor At Forebygge sygdom/tab af funktionsevne og andre områder. Borger har behov for at håndtere situationen og på ny orientere sig. Ad 3:Borgere med en moderat til svær nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2 indenfor flere områder men hvor der er behov for en terapeutfaglig udredning for nærmere beskrivelse af behov for årsagssammenhænge. (Obs individuelle træningsforløb er i forvejen inkl. opstarts-undersøgelse) Ad 4: Borgere med moderat til svær nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2 indenfor At Forebygge sygdom/tab af funktionsevne og 13

49 andre områder. Borgere, der ikke selv kan vedligeholde deres funktionsevne med selvtræning. Ad 5: Borgere med moderat til svær nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2 indenfor At Forebygge sygdom/tab af funktionsevne og andre områder. Borgere, der ikke selv kan vedligeholde deres funktionsevne med selvtræning 14

50 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings og genoptræningsindsats Emne: Styrket rehabiliteringsindsats Forslag: Hjælpemidler i rehabilitering Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at sikre borgerne en mere sammenhængende og rehabiliterende indsats, hvor der gives mulighed for en hurtig vurdering af borgerens behov for hjælpemidler samt hvilke muligheder/udfordringer borgerens hjem giver. Aktivitet: Udviklingen indenfor sundhedsområdet har i de sidste år betydet et øget pres på hjælpemiddelområdet, da borgerne udskrives fra sygehuset med et betydeligt lavere funktionsniveau end tidligere. Tidligere udlånte sygehusene hjælpemidler generelt i forbindelse med midlertidige behov i dag udlåner de udelukkende behandlingsredskaber, som er nødvendige i forhold til den på sygehuset iværksatte behandling. Dette betyder større antal henvendelser og øget behov for hurtig handling, da borgeren ellers ikke kan fungere i dagligdagen. Nye tiltag i form af f.eks. akutsygepleje og rehabilitering bevirker også, at efterspørgslen på hurtigere sagsbehandling på hjælpemidler stiger. Dette bevirker at indsatsen er i øjeblikket er flaskehals i forhold til øvrige rehabiliterede tiltag, hvilket er uforståeligt både for borgere og samarbejdspartnere. Mange ikke komplekse hjælpemidler bevilges administrativt dvs. uden instruktion og opfølgning og vidensdeling til plejepersonalet. Erfaring fra andre kommuner samt et tidligere projekt omkring træning i brug af hjælpemidler viser at udgiften til rehabiliteringshjælpemidler formentlig vil kunne dækkes af nedgangen i behovet for hjælp fra personale. Da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at vurdere hvor stort et omfang af hjælpemidler, der er tale om, anslås et budget på kr. For at de sagsbehandlende terapeuter kan varetage de nye opgaver; - bevilge hjælpemidler til rehabilitering - tage hurtigere ud for at indgå i det rehabiliterende arbejde - visitere til hverdagsrehabilitering og træning Anslås det at der er behov for 37 timer ugentligt. Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget om omfanget af de nye opgaver. Lønudgiften er beregnet ud fra en gennemsnitlig terapeut årsløn på kr. Udgiften er inkl. pension, feriepenge, driftsudgifter til uniform, uddannelse, telefoni m.v. Beskrivelse Beregning Udgift Hjælpemidler Anslået kr. Løntimer 37 timer/ugen x kr. uger x 235 kr./timen I alt kr. Der bevilges udelukkende hjælpemidler i henhold til Servicelovens 112, 15

51 hvilket kun er til borgere med et varigt og væsentligt behov. Endvidere bevilges hjælpemidler som indgår i genoptræning efter Sundhedslovens 140. For at styrke en mere sammenhængende og rehabiliterende indsats skal der gives mulighed for en hurtig vurdering af borgerens behov for hjælpemidler samt hvilke muligheder/udfordringer borgerens hjem giver Dette vil kræve; At der er mulighed for at bevilge hjælpemidler i forbindelse med rehabilitering eller midlertidig funktionsnedsættelse, når disse fremmer rehabiliteringen eller betyder at borgeren kan klare sig uden hjælp. At der er mulighed for at foretage akutte hjemmebesøg til vurdering af bolig/rehabiliterings-hjælpemidler. At de sagsbehandlende terapeuter kan indgå i den rehabiliterende indsats herunder også begynde at visitere til hverdagsrehabilitering og træning. Målgruppe: Borgere med behov for rehabiliterende og varige hjælpemidler. 16

52 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings og genoptræningsindsats Emne: Styrket rehabiliteringsindsats Forslag: Træning på centrene som daglig aktivitet Beskrivelse Formål: Formålet er at give borgerne mulighed for at træne som en del af de daglige aktiviteter, der er på et plejehjem det vil betyde mere liv i hverdagen for borgerne samtidigt med at det vil øge borgernes funktionsniveau og understøtte den rehabiliterende træning. Økonomisk beregning Der afsættes en pulje på kr., som plejecentrene kan søge til at indkøbe træningsredskaber. Aktivitet: I forbindelse med borgermøder rundt på tre af kommunens plejecentre med deltagelse af både beboer, pårørende og medarbejder er det kommet frem, at der er et stort ønske om, at beboerne har mulighed for selv at træne, evt. sammen med en medarbejder som en del af den daglige aktivitet. Det vil være med til at styrke beboernes funktionsniveau og dermed også understøtte den rehabiliterende træning. Der kunne af samme omgang åbnes op for, at de svageste ældre i eget hjem, som ikke kan benytte de private tilbud, har mulighed for at benytte faciliteterne på plejecentrene. Målgruppe: Beboere på plejecentrene. 17

53 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Emne: Styrke genoptræningsindsatsen Forslag: Vedligeholdende holdtræning Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at tilbyde vedligeholdende holdtræning til de ældre borgere, som har svært ved at benytte sig af allerede eksisterende motionstilbud i kommunen. At give målgruppen bedre livskvalitet gennem en mere aktiv livsstil samt de gevinster, der socialt er at hente ved at træne sammen med andre. Aktivitet: Nuværende findes igen holdtræning, da de borgere, der på nuværende tidspunkt bevilges træning, ofte har et så lavt funktionsniveau, at der er behov for en individuel indsats. Når et træningsforløb afsluttes, vejledes borger ift. egen indsats for at vedligeholde den opnåede funktionsevne. Mange borgere formår dette selvstændig ved almindelig aktivitet, træning i privat- eller foreningsregi. En gruppe af de svageste ældre formår dog ikke at vedligeholde niveauet selvstændigt og taber efterfølgende gradvist funktionsevnen igen, inden de evt. igen bevilges en individuel indsats. Specielt på KOL området vurderes det, at der er behov for en indsats målrettet for de svageste borgere. Nuværende gennemføres tre forebyggende holdforløb årligt. Forløbet er et kombineret lærings og træningsforløb for borgere med en lungekapacitet under 50 %, og som ikke kan anvende andre tilbud. Borgerene kan deltage i ét forløb. Der er jævnligt efterlysning af et tilbud om et efterfølgende rent træningstilbud. Varde kommune ønsker at øge serviceniveauet for vedligeholdende Det estimeres, at der på årsbasis er 75 nye borgere i kommunen, der har brug for holdtræning. Det vurderes, at der kontinuerligt vil være 42 borgere i gang i et holdtræningstilbud, som i gennemsnit træner 1,5 gange ugentligt (det er forskelligt om borgerne har behov for 1 eller 2 ganges træning, derfor regnes med et gennemsnit på 1,5). Lønudgiften er beregnet ud fra en gennemsnitlig terapeut årsløn på kr. Udgiften er inkl. pension, feriepenge, driftsudgifter til uniform, uddannelse, telefoni m.v. Beskrivelse Beregning Udgift Holdtræning 7 hold x 1,5 træningsgange/ugen x 1 time x 42 uger x 235 kr./timen Forberedelse, oprydning og dokumentation Opstart og afslutning I alt 441 hold (7 hold x 1,5 træningsgang/ugen x 42 uger) x 0,75 time (45 min) x 235 kr./timen 75 borgere x 2 time x 235 kr./timen kr kr kr kr. 18

54 holdtræning, så de svageste ældre dekan modtage et tilbud mere. Der foreligger evidens for at fysisk aktivitet kan forbedre de ældres funktionsniveau og derigennem f. eks også reducere fald samt de skader der er relateret til faldulykker 2,3. De ældre kan uanset funktionsniveau få udbytte af specielt styrke- og balancetræning 4. Der etableres: To KOL-hold Fem hold for borgere med alment svækkelse (blandet hold) Holdene kører kontinuerligt og har løbende optag. Et hold består som udgangspunkt af 4-8 personer pr. terapeut, afhængig af de fysiske rammer og borgernes fysiske og mentale funktionsevne. Træningen varer 1 timer pr gang og gennemføres 1-2 x ugentligt. Ved opstart gennemføres individuel test og der fastsættes mål. Der re-testes hver 3 mdr. og det evalueres hvorvidt træningen kan afsluttes. Målgruppe: Borgere som ikke har mulighed for selv at fortsætte deres træning i et privat tilbud eller gøre brug af andre tilbud som eksempelvis virtuel træning eller frivillige træningshjælpere. Borgernes visiteres til tilbuddet ud fra en vurdering af deres funktionsniveau og mestringsevne. 19

55 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Emne: Styrke genoptræningsindsatsen Forslag: Kørsel til de svageste ældre i forbindelse med 86 træning Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at sikre, at svageste ældre, som ikke kan transportere sig selv, får tilbudt kørsel, og derved sikres så effektiv en træning som mulig. Aktivitet: Nuværende er der ikke tilbud om kørsel til træning jf. lov om social service 86, men kun til træning bevilget efter 140 i forbindelse med indlæggelse. Borgere der skal til træning jf. 86 skal selv sørge og betale for kørslen. Er nuværende henvist til at anvende Flextrafik (kun for selvhjulpne uden hjælpemidler, rollatorer/kørestole) Handicapkørsel (max 104 kørsler pr år = 1 tur/uge) Almindelig taxikørsel. Mange af de svageste ældre anvende rollator eller kørestol og kan derfor ikke anvende flextur. Mange ældre ønsker ikke at anvende de få ture med handicapkørsel, de har pr. år til træning, men til besøg hos pårørende mv. Mange ældre vil/kan ikke selv afholde udgiften til almindelig taxikørsel til træning på centrene. Konsekvensen af dette er, at flere frasiger sig træningen, eller at der trænes i hjemmet. Træning i hjemmet er ofte ikke så effektfuldt ift. at opnå målene for den fysiske træning, da en effektiv træning ofte er betinget af anvendelse af maskiner og træningsredskaber. Fælles træning i træningslokalerne kan være med til at forebygge ensomhed blandt målgruppen, da de gennem træningen vil opleve det sociale aspekt og sammenholdet som er i den fælles træning. Nuværende er der 140 borgere aktive i et 86 træningsforløb. Af disse vurderes det at 37 borgere ville være i målgruppen for kørsel til træning 2 x ugentlig. I gennemsnit vurderes det at en borger har 15 km til/fra træning. Nuværende pris pr kørt km for 140 træning er 9,13 km. Borgerservice oplyser at man må forvente prisstigninger, så i beregningen regnes med 10 kr. pr kørt km. Beskrivelse Beregning Udgift Udgifter til kørsel 74 træningsgange om ugen x kørsel til/fra eget hjem x 40 uger x 15 km x 10 kr./km Brugerbetaling 25 kr. pr. kørsel x 74 træningsgange x 40 uger x tur/retur Færre udgifter til 10 timer x 40 uger x kørsel (tid kr./timen kørselstakst) km/uge x 40 uger x 3,73 kr./km I alt kr kr , ,40 kr. Obs. Såfremt serviceniveauet for vedligeholdende træning for de svagest borgere øges, vil udgifterne til kørsel, formentlig stige tilsvarende. 20

56 Varde kommune ønsker at øge serviceniveauet, så de svageste ældre, der ikke selv kan transportere sig til 86 træning, kan få bevilget kørsel på lige fod, som borgere der træner jf. sundhedslovens 140. Det er frivilligt om den enkelte kommune vil tilbyde kørsel, men 85 % af kommunerne gør det. Ligeledes er det muligt at opkræve egenbetaling. Vurderingen er, at Varde Kommune vil kunne spare en mindre udgift på kørsels budgettet til terapeuterne, samtidigt vil der være en effektivisering i at kunne træne 8-10 borgere sammen frem for at træne individuelt med borgerne. Målgruppe: Svage ældre, der har behov for træning, men som ikke kan transportere sig selv 21

57 Indsatsområde 1: Styrket rehabiliterings og genoptræningsindsats Emne: Styrke genoptræningsindsatsen Forslag: Genoptræning af borgere med inkontinens Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at styrke genoptræningsindsatsen for borgere med inkontinens. At borgerne får styrket og genvundet bækkenbundens funktion. At mindske behovet for inkontinenshjælpemidler + evt. mindske behovet for hjælp til håndtering. At borgerens livskvalitet bedres gennem større selvstændighed i eget liv. At borgerne socialt får en gevinst ved at funktionen genvindes. Aktivitet: Den nuværende træningsindsats til borgere med inkontinensproblemer omfatter i dag kun tilbud til borgere, der været indlagt og er udskrevet med en genoptræningsplan målrettet inkontinens problematikken. Varde kommune ønsker at øge serviceniveauet indenfor inkontinensudredning og behandling, således der tilbydes udredning og træning til svage ældre borgere, der har inkontinensproblemer men som ikke har været indlagt, og som derfor ikke kan benytte/profilere af træning i foreningsregi. Sundhedsstyrelsen 1 mener, at alt for få udredes og behandles i primærsektoren, det på trods af, at en norsk undersøgelse påviser, at op til 70 % af borgerens inkontinensproblemer kan trænes og udredes for få midler i kommunen. 1 Sundhedsstyrelsen. Monitering og Medicinsk Teknologivurdering. Urininkontinens hos kvinder- evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital I Varde er der ca borgere, der er tildelt inkontinenshjælpemidler. Det estimeres, at der på årsbasis er 48 borgere i kommunen (svarende til 6 holdforløb pr. år), som har behov for og kan profitere af målrettet udredning af bækkenbundsmuskulaturen og efterfølgende træning. Lønudgiften er beregnet ud fra at en gennemsnitlig terapeut årsløn på kr. Udgifter er inkl. pension, feriepenge, driftsudgifter til uniform, uddannelse, telefoni m.v. Beskrivelse Beregning Udgift Individuel 48 borgere x 1 time 48 timer/året undersøgelse Holdtræning 72 træningsgange x 1 72 timer/året time Individuel træning og 48 borgere x 1 time 48 timer/året vejledning Afsluttende 48 borgere x 1 time 48 timer/året undersøgelse og vejledning Forberedelse til 6 hold x 3 timer 18 timer/året holdtræning Dokumentation 48 borgere x 2 timer 96 timer/året Øvrig viden, udvikling, 104 timer/året kompetenceudvikling 22

58 1 x Målrettet udredning/undersøgelse af bækkenbunden a 60 minutter 12 x holdtræning a 60 minutter 1 x individuel træning/vejledning a 60 minutters 1 x Afsluttende test + Individuel vejledning a 60 minutter Målgruppe: Borgere med inkontinensproblemer, som ikke har været indlagt. og samarbejde. I alt Beskrivelse Beregning Udgift Lønudgift 434 timer/året x 235 kr./timen 434 timer/året kr. 23

59 Indsatsområde 2: Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 24

60 Indsatsområde 2: Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Emne: Øget serviceniveau på praktisk hjælp Forslag: Støtte ved lægebesøg Beskrivelse Økonomisk beregning Formålet: Formålet er at støtte de svageste borgere i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, ved at give personalet eller en frivillig mulighed for at tage med. Aktivitet: På nuværende tidspunkt har medarbejderne på ældreområdet ikke mulighed for at tage med en borger til læge eller på sygehus. Hvis det er en akut opstået situation, kan personalet tage med, men skal selv sørge for transporten, der er ikke mulighed for at personalet kan tage med borgeren i taxa eller ambulance. Der er et ønske om, at der ses på disse regler, da der er eksempler på, at det giver problemer både for borgerne, som bliver utrygge, når de ikke har et kendt ansigt med, men også for personalet, som ikke føler, at de kan levere den faglighed og omsorg for borgeren, som de gerne vil. Beskrivelse Beregning Udgift Lønkroner til personale Kørselsudgift I alt Estimeret beløb kr. Målgruppe: De svageste borgere samt personalet omkring dem. 25

61 Indsatsområde 2: Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Emne: Øget serviceniveau på personlig hjælp Forslag: Fleksibel personlig pleje Beskrivelse Formål: Formålet er at give borgerne mulighed for selv at vælge hvornår og hvor ofte de ønsker personlig pleje, som eks. bad. Økonomisk beregning Et punkt, som enkelte steder fremgår af referatet fra borgermøderne. Vurderingen fra Styregruppen er, at der ikke vil være ekstra omkostninger forbundet med dette. Aktivitet: Hvor ofte borgerne ønsker bad eller anden personlig hjælp er meget forskelligt og afhænger af folks vaner herunder velvære og kultur. Det kan derfor være svært at sætte faste rammer op for den personlige pleje. Udgangspunktet må tages i den enkelte borger. Målgruppe: Borgere som modtager personlig pleje. 26

62 Indsatsområde 2: Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Emne: Øge serviceniveauet indenfor madservice Forslag: Kost og ernæringsfaglig person i hjemmeplejen og på plejecentre Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at forbedre rammerne omkring kost og ernæring til de ældre borgere på plejehjem og i hjemmeplejen, kosten er med til at støtte op om indsatserne inden for træning og rehabilitering, da kosten har en væsentlig betydning for at bevare og genopbygge de ældre borgeres funktionsevne og livskvalitet. Aktivitet Kosten skal derfor ses som basis for øvrige indsatsers effekt. Underernæring er udbredt blandt ældre og har store konsekvenser for den enkelte borger samt for samfundsøkonomien, da konsekvensen af en ringe ernæringstilstand er dårlig trivsel, nedsat livskvalitet og øget sygelighed og dødelighed. I den forbindelse er der i andre kommuner set stor gavnlig effekt af at yde en tværfaglig ernæringsindsats under inddragelse af en klinisk diætist til borgere over 65 år i hjemmepleje og på plejecentre 1. Herunder er der brug for, at plejepersonaler kender til kostens betydning for borgerne i hjemmeplejen og på plejecentrene. Derfor er der behov for at tilknytte en ernæringsfaglig person til plejecentrene. En videns person som kan give faglige input både i forhold til madens betydning og sammensætning men også til oplevelsen Beskrivelse Beregning Udgift Lønudgift 37 timer x 42 uger x 250 kr./timen Kørsel Estimeret ud fra kørsel på terapeut området I alt kr kr kr. 1 Anne Marie Beck, Annette Gøgsig Christensen, Birthe Stenbæk Hansen, Signe Damsbo-Svendsen, Tina Kreinfeldt Skovgaard Møller, Eigil Boll Hansen, Hans Keiding Cost-effectivness studie af tværfaglig ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre. Januar Socialstyrelsen. 27

63 omkring måltiderne. Den kliniske diætists funktion kan bl.a. være at: - indføre løbende ernæringsvurdering af ældre borgerne, som modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig mv. (jf. anbefaling i national handlingsplan for ernæring til ældre 2 ) og lade disse indgå som centrale elementer i tværfagligt forebyggende og rehabiliterende indsatser - inddrage anvendelsen af systematiske værktøjer fra tidlig opsporing af underernæring hos ældre medicinske patienter - skabe fokus på plejepersonalets viden om madens betydning og sammensætning f.eks. generelle forholdsregler ved udbredte kroniske sygdomme og hensigtsmæssig ernæring til småtspisende - optimere udnyttelsen af eksisterende muligheder for at skabe indbydende og individuelt tilpassede måltider - fungere som bindeled mellem madservice og de ældre borgere/plejepersonalet for at sikre den rette ernæringsindsats til borgere, der er i dårlig ernæringstilstand eller i risiko herfor - inspirere til etableringen af appetitfremmende og sociale spisemiljøer - undervise plejepersonale (jf. forslag om uddannelsesakademi undervisning i kost og ernæring til ældre) og uddanne lokale kostansvarlige ambassadører Aktuelt har plejepersonale og målgruppe ikke adgang til tværfaglig kostvejledning fra en klinisk diætist. Målgruppe Målgruppen for indsatsen er ældre borgere over 65 år i hjemmeplejen og på plejecentre. 2 Socialstyrelsen. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen. Maj

64 29

65 Indsatsområde 2: Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Emne: Øge serviceniveauet indenfor madservice Forslag: Bedre mad Beskrivelse Formål: At give brugerne af Varde Kommunes madservice et tilbud om mad, som efter brugernes vurdering er velsmagende og af høj kvalitet. Økonomisk beregning Det er vurderet, at ønsket om bedre madservice ikke behøves være en ekstra udgift, derfor medtages den ikke i ansøgningen til Finanslovens ældrepulje. Ønsket tages med videre til politisk drøftelse. Aktivitet: I forbindelse med tre borgermøder i Varde Kommune er det kommet frem, at beboerne og de pårørende på plejecentrene har et stort ønske om bedre mad. Maden stemmer ikke overens med de forventninger og ønskerne som brugerne har til maden. Blandt andet bliver der efterspurgt mere friskt frugt og grønt samt årstidens frugt og grønt. Målgruppe: Brugere af Varde Kommunes madservice. 30

66 Indsatsområde 2: Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Emne: Styrke den sociale dimension i plejen Forslag: Bedre indflytning på plejehjem Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at give borgerne en bedre indflytning på plejehjem, herunder øget mulighed for bl.a. forventningsafstemning og aftaler om individuelt tilpassede forløb. Aktivitet: I dag besøges borgere ikke i eget hjem forud for indflytning på et plejecenter. Erfaringen fortæller, at uanset om indflytningen på et plejecenter er ønsket eller om beslutningen er en nødvendighed. Så oplever rigtig mange, nærmest alle borgere, at forandringer i boform giver et fald i psykisk og fysisk velvære til en begyndelse/i overgangen. Ved besøg hos ældre, som er blevet tildelt en plejebolig, vil indsigten og viden om borgerens nuværende liv og hjem give en fælles forståelse for, hvordan hverdagslivet med nuværende boform og omgivelser leves. Den ældre og plejepersonalet får herved øget fælles tilgang til aftaler for hverdagen med skift til plejeboligen. Aftaler og gensidige forventninger dokumenteres i døgnrytmeplaner, kommunikation og fælles mål, som er synlige for alle derfor søges flere ressourcer til at fagligheden, kompetencer og kvaliteten styrkes og øges. Opfølgningssamtaler efter konkret aftalt tid vil yderlig kvalificere aftaler kvalitet og faglighed Målgruppe: Visiterede borgere til plejeboliger Beskrivelse Beregning Udgift Indflytning (lønudgift) 10 timer pr. indflytning x 145 indflytninger x 215 kr./timen kr. 31

67 Indsatsområde 2: Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Emne: Kompetenceudvikling af medarbejdere Forslag: Etablering af uddannelsesakademi Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at sikre, at medarbejderne på ældreområdet har nem adgang til at udvikle deres kompetencer, da der med nye indsatsområder kommer en efterspørgsel på nye kompetencer hos medarbejderne. Aktivitet: I forbindelse med implementeringen af nye indsatser, finansieret af midler fra Finansloven ældrepulje 2014, planlægges det at gennemføre uddannelser med fokus på; - Velfærdsteknologi Vi får og ønsker flere og flere vel færdsteknologiske løsninger. Men hvis løsningerne skal implementeres med succes, er det afgørende, at de medarbejdere, som skal benytte sig af løsningerne, også har de rette kompetencer til at bruge dem, der er derfor brug for kompetenceudvikling relateret til de velfærdsteknologiske løsninger, der indkøbes. - Tidlig opsporing Begrebet tidlig opsporing spænder bredt. I forhold til en styrket rehabilitering og genoptræningsindsats tænkes der her særligt på en tidlig opsporing i forhold til den enkelte borgers funktionsevne. Velfærdsteknologi Beskrivelse Beregning Udgift Vikartimer 215 kr./timen x 3 timer x 10 hold x 20 pers. Undervisning 3 timer x 10 hold x 235 kr./timen (fysioterapeut) Forplejning 15 kr. 20 pers. x 10 hold I alt Tidlig opsporing Beskrivelse Beregning Udgift Vikartimer 3 dage (24 timer) x 25 pers. x 215 kr./timen kr kr kr kr kr. 32

68 Medarbejderne på ældreområder, hvad enten det er terapeuter, sygeplejersker, SSA eller SSH møder dagligt de ældre borgere og har derfor et godt indblik i, hvordan den enkelte borger har det. Medarbejderne skal være i stand til at se, om der er ændringer i den enkelte borgers almene tilstand og velbefindende og i givet fald vide, hvordan de skal reagere herpå. Superburgere (25 pers.) undervises i 2014 i brugen af velfærdsteknologiske værktøjer, som er udviklet til tidlig opsporing. Undervisning af superbrugere Forplejning I alt VEU-godtgørelse 1956 pr. pers./3 dage 25 pers. x 3 dage kr. Estimeret 25 pers. x 3 dage x kr. 100 kr./pers kr. - Kompetenceudvikling demens og psykiatri Antallet af demente borgere er stigende, og det betyder, at de demente borgere ikke længere kun findes på specielle demensafsnit. Derimod vil personalet i dag møde flere demente borgere i eget hjem og på de almindelige plejecentre. Der er derfor et behov for løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere på ældreområdet, således at medarbejderne er klædt på til at møde og yde den bedste service over for de demente borgere og deres pårørende. Formålet er, at plejepersonalet opnår en målrettet viden om de mest udbredte demensformer og deres sammenhæng med borgerens adfærd, således at personalet i højere grad er i stand til at tolke borgerens adfærd i relation til demenssygdommen. Det er væsentligt at undervisningen er praksisorienteret og udruster personalet med en mere analytisk tilgang i eksempelvis konflikthåndtering. Aktuelt kan plejepersonalet have vanskeligt ved at sammenkæde borgerens afvigende og til tider konfliktskabende adfærd, hvorfor der opstår uhensigtsmæssige spændinger i relationen til den demente borger. KRAP (kognitiv ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) til ældre af UC Syddanmark Undervisning afvikles med max 18 deltagere pr hold. Denne undervisningsform tilgodeser størst mulig praksisintegration, hvor teori kobles til praksis gennem uddannelsesforløbet. 24 timers undervisning fordelt over 4 dage (plus 12 timers fordybelse, opgaveløsning, studiegruppe m.m. fordelt på 2 studiedage) Beskrivelse Beregning Udgift Vikartimer 215 kr./timen x (4+2) dage (45 timer) x 18 pers kr. Undervisning kr./hold kr. Forplejning 18 deltagere x (4+2) dage x 100 kr./dagen x antal hold kr. 33

69 I alt kr. - Hygiejne I forbindelse med udviklingen af sundhedspolitikken er det flere gange kommet frem at der er et ønske om fortsat fokus på hygiejne og kompetenceudvikling. Der er derfor et ønske om at indgå en samarbejdsaftale med SVS, infektionshygiejnisk enhed, omkring infektionshygiejnisk rådgivning til medarbejderne på ældreområdet i Varde Kommune. - Palliativ pleje Pilotprojektet skal øge social- og sundhedsassistenters forståelse for og viden om lindring og forebyggelse af lidelse i forbindelse med alvorlig sygdom og død hos plejehjemsbeboere og i hjemmeplejen. Personalet vil opnå viden og indsigt i hyppige problemstillinger i forbindelse med alvorlig sygdom og dødsprocessen. Samtidig øges den enkelte medarbejders redskaber til at handle på eget faglige niveau og til at vurdere behovet for at involvere sygeplejerske eller læge. - Kost og ernæring til ældre Mange ældre får ikke korrekt og tilstrækkelig ernæring. Demens 2 af Social og sundhedsskolen i Esbjerg 10 dages undervisning Gratis for AMU-målgruppen Beskrivelse Beregning Udgift Vikartimer 215 kr./timen x kr. dage (74 timer) x 25 pers. Undervisning 0 kr. 0 kr. Forplejning 25 pers. x 10 dage x kr. 100 kr./pers. I alt kr. Jf. Hygiejneaftale ml. Vejen Kommune og SVS er prisen årligt kr. (indbyggertal-reguleret) plus nødvendig tjenestekørsel ved levering af ydelser. Beskrivelse Beregning Udgift Kørsel kr. Hygiejneaftale SVS kr. I alt kr. Basal palliativ omsorg fra Hospice Sydvestjylland 5 dages kursus ca kr. pr. medarbejder Beskrivelse Beregning Udgift Vikartimer 215 kr./timen x kr. pers. x 5 dage (37 timer) Undervisning 50 pers. (2 kurser) kr. 34

70 Plejepersonalets viden om kost og ernæring til ældre er derfor afgørende for, at borgere i hjemmepleje og på plejecentre tilbydes korrekt ernæring ved eksempelvis underernæring, sengeleje eller ved kronisk sygdom. Endvidere er det væsentligt, at plejepersonalet opnår viden om og redskaber til skabe appetitfremmende og sociale rammer for måltidet, således at ensomme og småt spisende ældre borgere motiveres til at indtage sufficient ernæring. Forplejning I alt 50 pers. x (2x5) dage x 100 kr./pers kr kr. Kursus i Kost og ernæring for sundhedsfagligt personale - Ældre og underernæring - Underernæring - hvad kan man gøre - Hvordan kan man motivere til en sunder kost og ernæring Undervisningsforløb: 3 timer x 2 eftermiddage med en uges interval. Mellem 1. og 2. undervisnings -seancer reflekterer kursisterne i egen praksis over spørgsmål / input fra undervisningen. Undervisningen afvikles i Varde Pris: Som et specielt tilbud kan Varde Kommune (som UC Syddanmarks samarbejdspartner) få afviklet forløb for to hold kursister af ca. 20 deltagere med dækning af transportomkostninger og køretid for underviser: kr./hold - i alt kr. Hvis Varde kommune ønsker undervisning afviklet for yderligere hold er prisen for afvikling i Varde: kr./hold Målgruppe: Sygeplejersker, terapeuter og SOSU-medarbejdere Beskrivelse Beregning Udgift Vikartimer 40 pers. x 2 dage ( kr timer) x 215 kr./timen Undervisning kr. Forplejning 15 kr./pers. x 2 dage x 40 pers kr. I alt kr. Samlet udgift til uddannelsesakademi: kr. 35

71 36

72 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem 37

73 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre, fx på plejehjem Emne: Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende Forslag: Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at give en målrettet støtte til den mest sårbare gruppe af ældre i egen bolig. Dette med henblik på at kunne støtte disse til at håndtere hverdagen i egen bolig og at aflaste deres pårørende. Således at borgere og pårørende oplever at kunne få den støtte, der er nødvendig, så livet kan leves sammen i egen bolig. Aktivitet: Indsats: Struktur og Sammenhæng Varde kommune har nuværende i Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje to indsatser; - Støttebesøg som udmåles til 10 min. Borgeren får hjælp til at strukturere og overskue hverdagen f.eks. nedskrive dagens aktiviteter m.m. - Tryghedsbesøg udmåles til 5 min. Tilbydes kun som selvstændig ydelse og hos borgere, der ikke har nødkald. Tilbydes pga. en ustabil hverdag, angst og utryghed. Varde Kommune ønsker at kunne udvide disse indsatser til længerevarende besøg hos borgere, der har behov for støtte i dagligdagen, struktur på hverdagens rutiner og opgaver, for at kunne fungere og fastholde funktioner, eks. - Demente - Borgere med hjerneskade - Ældre psykisk syge borgere Samt etablering af første kontakt hos en dement borger/psykisk syg borger, hvor der skal skabes et tillidsforhold mhp at få opstartet hjælp i Struktur og sammenhæng: 20 timers ATA tid/ugen Det estimeres at Varde Kommune har 15 borgere om ugen, der i en kortere eller længere periode har behov for denne indsats 1-7 gange om ugen Personlig hygiejne: 12 timers ATA tid/ugen Varde Kommune har ca. 170 borgere, der modtager mere end 5-24 timers personlig hjælp/uge (Kilde: Danmarks Statistik). Det estimeres at ca. 10 borgere dagligt har behov for hjælp til delindsats træning under personlig pleje. Beskrivelse Beregning Udgift Struktur og sammenhæng 20 timers ATA tid/ugen x 387,49 kr./timen x 42 uger Personlig hygiejne og træning Aflastning af pårørende i eget hjem I alt 12 timers ATA tid/ugen x 387,49 kr./timen x 42 uger 18 timers ATA tid/ugen x 414,28 kr./timen x 42 uger 32 timers ATA tid x 387,49 kr./timen x 42 uger + 18 timers ATA tid x 414,28 kr./timen kr kr kr kr. 38

74 hjemmet. Indsatsen bør ofte leveres af nøgleperson med viden om demens, der i højere grad skal i spil i de enkelte frit valgs-teams. x 42 uger Indsats: Personlig hygiejne og træning Indsatsen indeholder nuværende IKKE øvelser, eks kontrakturprofylakse, bevæge borger passivt igennem, så det bliver lettere at arbejde med de spastiske lemmer, give en uriaspose på, standtræne etc. Varde kommune ønsker at tilføje en delindsats træning under personlig hygiejne til dette, hvor der afsættes 10 min. Indsats: Aflastning af ægtefælle/pårørende i eget hjem Varde Kommune har hidtil udelukkende bevilget aflastning af ægtefælle i form af enten daghjem, planlagt rullende aflastning eller aflastning i hjemmet i form af hjælp til rengøring i dagtimerne. Varde Kommune ønsker også at kunne bevilge aflastning i hjemmet nogle timer en aften om ugen til de borgere, hvor ovenstående ikke er nok. Formålet er at tilbyde ægtefællen/pårørende aflastning i eget hjem eksempelvis i aftentimerne, så den pårørende fortsat har mulighed for at komme ud og have et socialt liv og dyrke egne interesser. Målgruppe: Ad 1: Borgere med en moderat til svær nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2, med henblik på At sikre sammenhæng i hverdagens rutiner og Forebygge sygdom/tab af funktionsevne med videre. Ad 2:Borgere med moderat til total nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2 med henblik på Forebygge sygdom/tab af funktionsevne, At Færdes i egen bolig, At Klæde sig af og på med videre. Ad 3: Borgere med en svær nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2, med henblik på At sikre sammenhæng i hverdagens rutiner og Forebygge sygdom/tab af funktionsevne med videre. Borgere, hvor pårørende har behov for aflastning. Ad 4: Borgere med en svær nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2, med henblik på At sikre sammenhæng i hverdagens rutiner og 39

75 Forebygge sygdom/tab af funktionsevne med videre. Borgere, hvor pårørende har behov for aflastning. (Der er ingen behandling som kan helbrede demens, men det tyder på at motion og social stimulation kan forhale sygdommen, i hvert fald kan det være med til at give de syge et positivt livsindhold i de sidste leveår og starte på at aflaste pårørende, inden belastningen bliver for stor). Ad 5: Borgere med en svær nedsat funktion i funktionsvurdering Fælles Sprog 2, med henblik på At sikre sammenhæng i hverdagens rutiner og Forebygge sygdom/tab af funktionsevne med videre. Borgere, hvor pårørende har behov for aflastning og hvor daghjem og eks besøgetjenester ikke dækker behovet. 40

76 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende Forslag: Demensdaghjem til lette og middelsvært demente Beskrivelse Økonomisk udregning Formål: Formålet er at støtte op omkring de demente borgere og deres pårørende, ved at give de demente borgere mulighed for at komme i daghjem samtidigt med at det betyder aflastning for de pårørende. Demensdaghjem til lette og middelsvært demente Varde Kommune ønsker at udvide daghjems tilbuddet, idet Varde kommune ingen tilbud har til lette/middelsvært demente. Kommunens daghjems tilbud målretter sig alene til svært demente. Derfor foreslås det, at der oprettes et anderledes daghjems tilbud til let til middelsvært demente. Overlæggeren for tilbuddet skal være socialt samvær, motion og brugerinddragelse. Der er således brug for lokaler, hvor deltagerne kan mødes og være sammen og tage ud fra. Til at føre planerne ud i livet kræves to personaler, en med særlig viden og erfaring indenfor demens, uddannelsesniveauet er pædagog eller assistent niveau. Det estimeres at der er brug for 8-10 pladser. Tilbuddet kan etableres, så snart der er ansat personale til at drive det, fordi personale og brugere sammen skal udvikle formen og indhold indenfor de anførte rammer. Demensdaghjem til lette og middelsvært demente: Beskrivelse Beregning Udgift Leje af lokaler kr. x 10 mdr kr. Cykler til aktiviteter kr. Cykler med hjælpemotor kr. til lange ture Cykelhjelme og veste kr. Etableringsomkostninger kr. Pulje til aktiviteter kr. Lønudgifter 24 timer/uge x kr. uger x 277 kr./timen Kørsel 10 borgere x kr. dage/ugen x 42 uger x 30 km x 10 kr./km I alt kr. Målgruppe: Borgere med demens samt deres pårørende. 41

77 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende Forslag: Demensdaghjem til svært demente udvidelse af åbningstiden Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at støtte op omkring de demente borgere og deres pårørende, ved at give de demente borgere mulighed for at komme i daghjem samtidigt med at det betyder aflastning for de pårørende. Indsats: Demensdaghjem til svært demente Varde Kommunes daghjem er lukkede i weekender og helligdage. Behovet for at de ikke lukker ned i helligdage, weekender og aften er ad flere gange blevet tydeliggjort. Varde Kommune ønsker at udvide åbningstiden dels at holde åbent på helligdage, dels give mulighed for en mere flexibel åbningstid, så der er mulighed for at holde åbent om aftenen. Demensdaghjem til svært demente Forslag 1: Der er beregnet en ekstra åbningstid på seks timer. Udvidede åbningstider på Solsikken (to medarbejdere) og Vinkelvejscenteret (to medarbejdere). Beskrivelse Beregning Udgift Ekstra åbent lørdag 24 timer x 42 lørdage x 215 kr./timen Ekstra åbent fem 24 timer x 5 helligdage om året helligdage x 215 kr./timen Aftenåbent en dag om 24 timer x 42 dage x ugen 215 kr./timen Kørsel 12 borgere x 1 dag/ugen x 42 uger x 30 km x 10 kr./km I alt kr kr kr kr kr. 42

78 Forslag 2: Der er beregnet en ekstra åbningstid på otte timer. Udvidede åbningstider på Solsikken (to medarbejdere) og Vinkelvejscenteret (to medarbejdere). Beskrivelse Beregning Udgift Ekstra åbent lørdag 32 timer x 42 lørdage x 215 kr./timen Ekstra åbent fem 32 timer x 5 helligdage om året helligdage x 215 kr./timen Aften åbent en dag 32 timer x 42 dage x om ugen 215 kr./timen Kørsel 12 borgere x 1 dag/ugen x 42 uger x 30 km x 10 kr./km I alt kr kr kr kr kr. 43

79 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende Forslag: Flere aflastningspladser Beskrivelse Formål: Formålet er at give borgerne mulighed for at komme på aflastning tæt på eget hjem også med det formål at gøre det nemmere for pårørende at komme på besøg. Aktivitet: I forbindelse med tre borgermøder i Varde Kommune er det kommet frem, at beboerne og de pårørende på plejecentrene har et stort ønske om, at der kommer flere aflastningspladser i Varde Kommune og at aflastningspladserne placeres ude i lokalsamfundene. Økonomisk beregning Beslutningen om, hvor mange aflastningspladser der skal være i Varde Kommune og hvor de skal placeres, ligger ikke inden for rammerne af ansøgningen til Finanslovens ældrepulje. Forslaget medtages derfor ikke, men det er noteret til videre politisk drøftelse. Målgruppe: Borgere og pårørende med behov for aflastning. 44

80 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Flere sociale aktiviteter Forslag: Mere liv på plejecentrene Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at skabe mere liv på plejecentrene og derved give et løft i hverdagslivet til Det Gode Hverdagsliv. Aktivitet: I forbindelse med tre borgermøder i Varde Kommune er det kommet frem, at beboerne og de pårørende på plejecentrene har et stort ønske om, at der skal mere liv ind på plejecentrene. Ønsker til mere liv på plejecentrene er blandt andet mere aktivitet specielt i eftermiddags- og aftentimerne samt i weekenden. Aktiviteter kan være kortspil, sang/musik, bagning, gåture eller øvrige aktiviteter, som skaber livskvalitet for de enkelte beboere. 1. Længerevarende besøg og samvær med beboere i egen bolig og i fællesarealer til såvel sociale som fysiske aktiviteter hverdagsrehabiliterende indsatser, eks. i forbindelse med måltider. 2. Sociale pædagogiske indsatser - 3. Fysiske aktiviteter individuelt og i fællesskaber bevægelse og færden samt træning 4. Daglige gåture ud af huset aktiviteter 5. Fleksjobbere til at igangsætte aktiviteter 6. Ulvetimer særlige sociale aktiviteter i tidsrummet kl , gange 3 ugentligt Pkt. 1-4 Løft i variabel ressourcetildeling til plejecentrene med 1 time pr. uge til alle kategorier, således alle kategorier løftes med 1 time pr. uge. I Varde Kommune er der 419 faste plejehjems boliger. Pkt. 5 Fast tildeling til aktivitetsområdet øges med 6 timer pr. 25 boliger pr. uge Beskrivelse Beregning Udgift Pkt. 1-4: Lønudgifter 215 kr./timen x 42 uger x 419 faste pladser Pkt. 5: 50 timer x 42 uger x Fleksjobbere 134 kr./timen Pkt. 6: Sociale aktiviteter 215 kr./timen x 42 uger x 6 timer x 17 (419 faste pladser/25) kr kr kr. 45

81 Målgruppe: Demente borgere/beboere samt øvrige svækkede og svage borgere. Borgere, som er afhængige af fagpersoners tilstedeværelse for at kunne udfolde og/eller deltage og opleve sociale og fysiske aktiviteter. 46

82 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Flere sociale aktiviteter Forslag: Koordinering af de frivilliges indsats Beskrivelse Formål Formålet er at sikre, at de mange frivilliges indsats koordineres, således at de frivilliges arbejde udføres der, hvor det skaber størst mulig gavn for de ældre borgere i hjemmeplejen og på kommunens plejecentre. Aktivitet Frigivelse af SSA, som har interesse for frivilligområdet og som har kendskab til behovet for frivillige kræfter blandt de ældre borgere i lokalområdet både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Oplevelsen er, at der er rigtig mange, som gerne vil yde et stykke frivilligt arbejde. Samtidig er der mange ældre både i plejecentre og i eget hjem, som har brug for støtte og hjælp til daglige gøremål som indkøb, gåture (f.eks. skubbere), aflastning, træningshjælp etc. Altså et behov for støtte og hjælp, hvor en frivilligkoordinator kan skabe sammenhæng mellem de borgere, som ønsker at yde et stykke frivilligt arbejde og behovet for frivilligt arbejde. Endvidere føler mange ældre borgere sig ensomme. Derfor er der behov for at koordinere de frivilliges indsats så disse borgere tilgodeses bedst muligt. Her kan eksempelvis nævnes behovet for koordinering af frivillige spisevenner til ældre borgere i eget hjem, som spiser alene uden selskab af andre mennesker. Hermed vil frivilligkoordinatoren medvirke til at forbedre vilkår og trivsel hos ældre borgere ved at støtte op om etableringen af nye spisefællesskaber. Indsatsen kan tillige være med til at reducere forebyggelige hospitalsindlæggelser og udgifter forbundet med undernæring, som ofte er en konsekvens af at spise alene. Økonomisk beregning Beskrivelse Beregning Udgift Koordinator på plejecentrene 2 timer/ugen x 12 plejecentre x 42 uger x 215 kr./timen Koordinator i hjemmeplejen og Blaabjerg I alt 2 timer/ugen x 11 områder x 42 uger x 215 kr./timen kr kr kr. 47

83 Målgruppe Ældre borgere over 65 år i Varde Kommunes hjemmepleje og på plejecentrene. 48

84 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Flere sociale aktiviteter Forslag: Ro omkring spisesituationen Beskrivelse Formålet: Formålet er at skabe tid og ro omkring spisesituationerne på plejecentrene. Samt vægte det sociale aspekt i spisesituationen højt. Økonomisk beregning Der bliver p.t arbejdet med spisesituationen igennem terapeuten på centrene. Dette område kan forstærkes/løftes, hvis der ansættes yderligere to terapeuter til centrene. Aktivitet: I forbindelse med borgermøder rundt på tre af kommunens plejecentre med deltagelse af både beboer, pårørende og medarbejder er det kommet frem, at der er et stort ønske om at kunne skabe mere tid og ro omkring spisesituationerne. Særligt i forhold til de småspisende ældre, som ofte har brug for mere tid. I relation til dette stilles også spørgsmålet, om det er muligt at inddrage beboerne i forberedelserne til måltiderne dette vil også være med til at skabe mere liv. I forhold til borgere i eget hjem er der forslag om, at der gøres mere for, at de kan komme ind og deltage i måltiderne på plejecentrene igen vil det være med til at skabe mere liv på centrene og forebygge ensomhed. Målgruppe: Beboere på plejecentrene samt borgere i eget hjem, som får mad gennem kommunen. 49

85 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Flere sociale aktiviteter Forslag: Bedre mulighed for udendørsaktiviteter til kørestolsbrugere Beskrivelse Formål: Formålet er at give skubberne på plejecentrene nyt udstyr, så de forsat har mulighed for at give de ældre beboer på plejecentrene mulighed for at komme ud. Aktivitet: I forbindelse med borgermøder rundt på tre af kommunens plejecentre med deltagelse af både beboer, pårørende og medarbejder er det kommet frem, at der er et stort ønske fra skubberne om at få nye køreposer til kørestolene (ikke alle borgere har det selv). Økonomisk beregning Beskrivelse Beregning Udgift Køreposer 14 plejecenter x kr. poser x 200 kr. I alt kr. Målgruppe: Beboerne på plejecentrene samt de frivillige skubbere. 50

86 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Andet Forslag: Bedre kvalitet i leveringen af hjælpemidler til borgere på plejecentre Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at sikre, at borgerne i plejeboliger kan få bevilliget de hjælpemidler, som de har behov for, med en effektiv, hurtigere kvalificeret indsats. Ved analyse af indgående opgaver ses, at den svageste gruppe borgere i plejeboliger udgør omkring 40 procent. Hvis hvert plejecenter skal have tilknyttet en terapeut ½-1 dag ugentligt er der behov for 2 x 37 timer til dette. Aktivitet: Udviklingen indenfor sundhedsområdet har i de sidste år betydet et øget pres på hjælpemiddelområdet, da borgerne udskrives fra sygehuset med et betydeligt lavere funktionsniveau end tidligere. Tidligere udlånte sygehusene hjælpemidler generelt i forbindelse med midlertidige behov i dag udlåner de udelukkende behandlingsredskaber, som er nødvendige i forhold til den på sygehuset iværksatte behandling. Dette betyder større antal henvendelser og øget behov for hurtig handling, da borgeren ellers ikke kan fungere i dagligdagen. Nye tiltag i form af f.eks. akutsygepleje og rehabilitering bevirker også, at efterspørgslen på hurtigere sagsbehandling på hjælpemidler stiger. Der er derfor et behov for ekstra midler til dette område for at sikre en bedre kvalitet, kontinuitet, effektivitet og vidensdeling i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om hjælpemidler fra borgere på plejecentrene. Samt mindske sagsbehandlingstiden generelt på hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning til de svageste borgere på plejecentrene. Hovedparten af ansøgningerne omhandler især tilpasning af siddestillinger i kørestole og tryksårsforebyggelse; hvor det vil være af Beskrivelse Beregning Udgift Lønudgift 2 stillinger x 37 timer x 42 uger x 235 kr kr. 51

87 stor værdi for borgeren/personalet, at der ikke er så lang en ventetid på indsatsen. For at kunne give en mere effektiv, hurtigere kvalificeret indsats til den svageste gruppe af borgere på plejecentrene, foreslås sagsbehandlende terapeuter tillknyttet hvert plejecenter ca. ½-1 dag ugentlig for at sikre vidensdeling, kontinuitet, instruktion og opfølgning. Dette vil samtidig give en positiv effekt på sagsbehandlingstiden for den øvrige del af hjælpemiddel-området. Målgruppe: Borgere med behov for varige hjælpemidler - herunder specielt borgere i plejeboliger. 52

88 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Andet Forslag: Nemmere adgang til hjælpemidler i ydertimerne Beskrivelse Formål: Formålet er at skabe nemmere adgang til hjælpemidler, når der opstår et akut behov uden for hjælpemiddel depotets åbningstider. Økonomisk beregning Inden for rammerne af eksisterende økonomi. Aktivitet: (forslag som stadig er på ideniveau) Der oprettes mindre hjælpemiddeldepoter rundt på plejecentrene, som også hjemmeplejen kan benytte sig af. Hvis det drejer sig om større hjælpemidler som eks. en seng, så har alle plejecentrene tilknyttet en pedel, som har mulighed for at hente hjælpemidlet på hjælpemiddel depotet. Det kræver dog, at pedellerne har adgang til hjælpemiddeldepotet og at de har adgang til hjælpemiddeldepotets biler. Målgruppe: Borgere som har et akut brug for hjælpemiddel, det kan være borgere, som kommer hjem fra sygehuset eller borgere hvis hjælpemiddel er gået i stykker og ikke umiddelbart kan laves igen. 53

89 Indsatsområde 3: Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Emne: Andet Forslag: Fælles plejebolig for ægtepar Beskrivelse Formål: At ægtepar har mulighed for sammen at flytte i en fælles plejebolig. Aktivitet: I forbindelse med borgermøder rundt på tre af kommunens plejecentre med deltagelse af både beboer, pårørende og medarbejder er det kommet frem, at der er et stort ønske om at ægtepar får mulighed for sammen at flytte ind på et plejecenter i den samme lejlighed. Der kan være forhold, der gør, at dette ikke er muligt, men det må som udgangspunkt ikke være de fysiske rammer, der forhindrer dette. Økonomisk beregning Ønsket ligger ikke inden for rammerne af ansøgningen til Finanslovens ældrepulje, men ønsket er noteret og tages med videre til drøftelse på det politiske niveau og i forvaltningen. Målgruppe: Ægtepar, hvor den ene eller begge visiteres til plejebolig. 54

90 Indsatsområde 4: Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen 55

91 Indsatsområde 4: Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen Emne: Andet Forslag: Hjælp til øget digitalisering Beskrivelse Økonomisk beregning Formål: Formålet er at støtte op omkring de svageste ældre borgere, som har svært ved den øgede digitalisering. Aktivitet: Ældrerådet oplever, at de svageste ældre har svært ved at følge med den øgede digitalisering. Der er brug for hjælp i form af eksempelvis et udekørende korps bestående af to medarbejdere, som kan hjælpe de ældre i gang i eget hjem. I forbindelse med den øgede digitalisering kommer der også ønsker om en vejledning til, hvordan de ældre kan bruge de sociale medier. Det kunne være en mulighed at indgå i et privat samarbejde omkring dette. Forslag Beskrivelse Beregning Udgift Lønudgift 2 stillinger x 15 timer kr. x 42 uger x 300 kr./timen Kørsel Estimeret kr. I alt kr. Med egenbetaling 7 borgere/ugen x 42 uger x 100 kr. I alt kr kr. Målgruppe: Svage ældre borgere, som har svært ved digitaliseringen, og som ikke har ressourcer i form af et netværk der kan hjælpe dem. 56

92 Bilag: 7.3. Ansøgning om støtte til løft af ældreområdet - ansøgningsskema - løft a f ældreområdet.docx Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 04. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 196/14

93 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Generelle oplysninger Kommune Angive kommunens navn Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på den tilskudsansvarlige Tilskudsansvarliges adresse Ansøgt beløb af reservationen Angiv det samlede beløb, der ansøges om. Brug ikke komma eller punktum i feltet. Angiv kort resumé af de samlede indsatser Ansøgte midler til løft af ældreområdet Hvilke indsatser ansøges der om midler til (jf. vejledningen) 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Vælg en eller flere fra listen. Styrke rehabiliteringsindsatsen Styrke genoptræningsindsatsen Kompetenceudvikling af medarbejdere Andet Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen

94 De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Vælg en eller flere fra listen. Øge serviceniveauet på praktisk hjælp Øge serviceniveauet på personlig pleje Øge serviceniveauet indenfor madservice Styrke den sociale dimension i plejen Velfærdsteknologiske løsninger Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Kompetenceudvikling af medarbejdere Andet Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet.

95 3. Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Vælg en eller flere fra listen. Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende Styrket kontinensindsats Velfærdsteknologiske løsninger Bedre palliativ indsats Flere sociale aktiviteter Kompetenceudvikling af medarbejdere Andet Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. 4. Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen Andet Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis.

96 Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Budgetskema Udfyld og vedhæft budgetskemaet. Angiv udgifternes fordeling på året så realistisk som muligt. Der skal udfyldes et faneark for hver indsats, der er afkrydset i skemaet, og som ønskes finansieret af puljemidlerne. Skabelon for budgetskema findes på denne side og på puljens side. Det kan hermed bekræftes, at de ansøgte midler anvendes til indsatser, der ligger udover kommunens vedtagne budget for 2014.

97 Bilag: 8.1. Vejledning om SKU og Sundhedsaftaler.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 04. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14153/14

98 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens samt i Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, BEK nr. XXX af xx I henhold til bekendtgørelsens 8 udarbejder Sundhedsstyrelsen Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, herunder de nærmere rammer og procedurer for indsendelse af sundhedsaftaler til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Denne vejledning træder i kraft den 1. januar 2014 og erstatter Sundhedsstyrelsens tidligere vejledning fra Formålet med Sundhedsstyrelsens vejledning er at give en uddybende vejledende beskrivelse af sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og dermed at bidrage til tilrettelæggelsen af opgaven vedrørende sundhedsaftaler i regioner og kommuner. Derudover angives procedurer for, hvordan sundhedsaftalerne godkendes i henhold til bekendtgørelsens og vejledningens krav til aftalernes indhold. Målgruppen for vejledningen er politikere og planlæggere i kommuner og regioner samt almen praksis, der er involveret i udarbejdelsen af sundhedsaftaler. 1.1 Ændringer i forhold til tidligere vejledning Vejledningen er tilrettet på baggrund af ændringer i sundhedsloven og bekendtgørelsen, herunder dels at der fremover kun skal udarbejdes én sundhedsaftale i hver region, dels at der er fastsat nye obligatoriske indsatsområder for sundhedsaftalerne. Endvidere at sundhedsaftalen er en politisk aftale, som skal tage afsæt i konkrete målsætninger med henblik på at sikre større kvalitet og ensartethed i det tværsektorielle arbejde, ligesom der er fokus på at styrke implementeringen af og indføre en mere systematisk opfølgning på sundhedsaftalerne.

99 Sundhedskoordinationsudvalget får med den nye bekendtgørelse en styrket rolle i forhold til at udarbejde udkast til sundhedsaftalen og at understøtte, at regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen kan godkende aftalen. Ændringen i vejledningen tager udgangspunkt i behovet for at sikre en fortsat udvikling af borgernære sundhedstilbud, som skal kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Der er i den forbindelse fokus på at sikre mere integreret samarbejde mellem almen praksis og kommunale tilbud og på at sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, herunder særligt patienter med psykisk sygdom, de ældre medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom. Endvidere tager vejledningen udgangspunkt i behovet for en ligestilling af psykiatri og somatik, ligesom der er fokus på, at mange patienter har både somatiske og psykiske sygdomme. Denne ligestilling af det psykiatriske og det somatiske område kommer i vejledningen til udtryk ved, at psykiatrien ikke som tidligere har sit eget indsatsområde, men derimod på lige fod med somatikken beskrives under de enkelte indsatsområder. Endelig tager ændringerne udgangspunkt i ønsket om en styrket inddragelse af patienter og pårørende i det danske sundhedsvæsen. Dette gælder både den enkelte patients mulighed for at få indflydelse på eget forløb og borgernes generelle mulighed for at få indflydelse på organisering og udvikling af sundhedsvæsenet via aktiv brugerinddragelse. 2 Sundhedskoordinationsudvalg Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af det regionale og kommunale myndighedsniveau, herunder understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Bekendtgørelsens 1-3 beskriver sundhedskoordinationsudvalgets sammensætning, rammerne for udvalgets arbejde samt en række konkrete opgaver, som tillægges udvalget. Det fremgår heraf, at udvalget består af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktrådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation i regionen (PLO-regionalt). Det er således ikke alle kommuner, der har direkte repræsentation i sundhedskoordinationsudvalget, og de enkelte kommuner kan have forskellige ønsker til samarbejdet med regionen. Dette understreger behovet for, at kommunerne fx via KKR lægger en fælles linje i regionalpolitiske spørgsmål og drøfter og koordinerer deres arbejde i forhold til sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftaler. Sundhedskoordinationsudvalget kan jf. bekendtgørelsens 2, stk. 4 nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper blandt andet med henblik på faglig rådgivning fra sygehuse, almen praksis eller kommuner. I den forbindelse er det relevant også at inddrage andre relevante aktører som fx private sygehuse, apotekersektoren, den øvrige praksissektor 1 samt andre forvaltningsområder, ligesom brugere kan inddrages i relevante arbejdsgrupper. 1 Praksissektoren: Anvendes i denne vejledning som fællesbetegnelse for alle praktiserende faggrupper inkl. almen praksis, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter, psykologer, tandlæger og tandplejere med mindre andet angives 2

100 Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. sundhedslovens 204, stk. 3 systematisk inddrage patientinddragelsesudvalget i deres drøftelser. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer. Endvidere bør sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget for almen praksis, se nærmere herom afsnit 2.4. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for sundhedskoordinationsudvalget. 2.1 Udarbejdelse af udkast til én fælles sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3 udarbejde udkast til én fælles sundhedsaftale og skal i den forbindelse understøtte, at regionsrådet og alle regionens kommunalbestyrelser kan godkende aftalen. De nærmere krav til sundhedsaftalen fastlægges i bekendtgørelsens 4, og behandles i denne vejlednings kapitel 3-5. Her beskrives de fire obligatoriske indsatsområder, som sundhedsaftalen skal omfatte, samt en række tværgående temaer, som sundhedsaftalen i relevant omfang skal tage udgangspunkt i. Sundhedskoordinationsudvalget bør i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til sundhedsaftale sikre en inddragende proces, hvor der særligt skal være fokus på at inddrage de kommuner, som ikke har plads i udvalget. 2.2 Fastlæggelse af konkrete målsætninger Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 2 i udkastet til sundhedsaftalen opstille fælles, konkrete målsætninger for udviklingen af sundhedsområdet i regionen samt for de enkelte obligatoriske indsatsområder. Formålet er at bidrage til at sikre en fælles retning for indsatsen på tværs af sektorerne. Målsætningerne skal være konkrete og fungere som et redskab til at sikre en løbende opfølgning og justering af indsatsen. Målsætninger skal blandt andet fastlægges med udgangspunkt i de nationale indikatorer for sundhedsaftalerne, se Derudover kan de regionale og kommunale sundhedsprofiler være udgangspunkt for målsætninger, ligesom der kan suppleres med yderligere målsætninger inden for den enkelte region. Regeringen, Danske Regioner og KL har fastsat fire fælles mål for den patientrettede forebyggelsesindsats, som skal omsættes i mere konkrete målsætninger mellem regioner og kommuner. Målene er rettet mod nedbringelse af antallet af forebyggelige og uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser samt nedbringelse af antallet af færdigbehandlede patienter, som optager en seng på sygehusene [1]. [1] Fastsat af regeringen, KL og Danske Regioner ved økonomiaftalerne for

101 2.3 Implementering og opfølgning på sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 3 udarbejde en plan for implementering af sundhedsaftalen og følge op på aftalen, herunder én gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at der i økonomiforhandlingerne og andre nationale aftaler samt i ny lovgivning kan fastsættes nye krav til sundhedsaftalen, som skal indarbejdes i en revideret aftale. Parterne er hver i sær forpligtede til at implementere sundhedsaftalen i egen organisation. Sundhedskoordinationsudvalgets plan for implementering skal sikre de fornødne aftaler mellem parterne med henblik på koordinering af implementeringsindsatserne og eventuelt igangsætning af fælles initiativer. Opfølgningen på sundhedsaftalen bør tage udgangspunkt i de målsætninger, som er aftalt ved sundhedsaftalens indgåelse og i de nationale indikatorer for sundhedsaftalerne. Derudover bør indgå organisatoriske og sundhedsfaglige indikatorer, som er relevante for de aftalte målsætninger. 2.4 Vurdering af udkast til regionens sundhedsplan Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 4 vurdere udkast til regionens sundhedsplan, herunder sygehusplaner, praksisplaner og psykiatriplaner og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Praksisplanen vedrørende almen praksis skal jf. sundhedslovens 206 a, stk. 2 2 inden vedtagelsen forelægges for sundhedskoordinationsudvalget. Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Sundhedskoordinationsudvalget kan tilsvarende vurdere udkast til kommuners sundhedspolitik i det omfang, at sådanne politikker foreligger. I forlængelse heraf vil det være hensigtsmæssigt, at regionen og kommunerne løbende orienterer sundhedskoordinationsudvalget om væsentlige ændringer på sundhedsområdet og tilgrænsende områder, herunder social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet samt om de sundhedsmæssige konsekvenser heraf. 2.5 Drøftelse af øvrige relevante emner Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 5 i øvrigt drøfte emner, der er relevante for sammenhængen i patientforløb mellem sygehuse, praksissektoren og kommunale tilbud, 2 Sundhedslovens 204 og 206a forventes at træde i kraft inden udgangen af

102 samt eventuelt private klinikker og andre leverandører, som leverer offentligt finansierede sundhedsydelser. Udvalget kan hensigtsmæssigt drøfte større udviklingstendenser på sundhedsområdet, herunder udviklingen i sygehusstrukturen og borgernære sundhedstilbud, samt planlægning af kapaciteten på både det psykiatriske og somatiske område. Herudover hvordan parterne kan inddrage evaluering og forskning i den fortsatte udvikling af området. Udvalget kan derudover hensigtsmæssigt drøfte problemstillinger i relation til sundhedsaftalens indsatsområder, som ofte giver anledning til uoverensstemmelser mellem parterne. Endvidere kan udvalget hensigtsmæssigt drøfte den samlede indsats på tværs af indsatsområderne for udvalgte målgrupper samt særlige fælles indsatser rettet mod udvalgte risikofaktorer, kroniske sygdomme, målgrupper og arenaer (fx hospitaler, skoler, arbejdspladser m.v.). Endelig skal udvalget drøfte koordinering og prioritering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. 2.6 Information af sundhedskoordinationsudvalg i de øvrige regioner Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 6 informere sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold vedrørende samarbejdet mellem sygehuse, praksissektoren og kommunale tilbud i regionen, hvor kendskab hertil kan fremme koordinationen af behandlingsforløb, der omfatter flere regioner. Det vil derudover være hensigtsmæssigt, hvis udvalget informerer de øvrige sundhedskoordinationsudvalg om gode erfaringer og opnået viden fra arbejdet med udarbejdelse, implementering og opfølgning af sundhedsaftalerne, ligesom det vil være hensigtsmæssigt, at udvalget forud for udarbejdelsen af sundhedsaftalen indhenter erfaringer og viden fra de øvrige sundhedskoordinationsudvalg. Hermed sikres en erfaringsudveksling og videndeling på tværs af regioner og kommuner. 3 Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne på fire indsatsområder indenfor sundhedsområdet. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale og fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på disse indsatsområder. I bekendtgørelsens 4, stk. 1 er der fastlagt fire indsatsområder, som er obligatoriske og skal indgå i sundhedsaftalen. Kravene til sundhedsaftalen i forhold til de fire obligatoriske indsatsområder fremgår af denne vejlednings kapitel 4 og 5. 5

103 3.1 Formål Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som omfatter borgere med somatiske og psykiske sygdomme, og som går på tværs af de to myndighedsområder; region og kommuner. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og kommunale tilbud og samarbejdet mellem praksissektoren og kommunale tilbud. Aftalen bør derudover omfatte samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren, herunder særligt almen praksis, selv om det er inden for samme myndighedsområde, hvis det er relevant for samarbejdet med kommunen. Derudover er sundhedsaftalen en oplagt ramme for at sikre sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne områder, herunder social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Parterne bør i den forbindelse så vidt muligt koordinere sundhedsaftalen med andre aftaler 3, som har betydning for aktiviteterne på relevante områder for at skabe sammenhængende forløb. 3.2 Sundhedsaftalens parter Sundhedsaftalen indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen. Regionsrådet har myndighedsansvaret for sygehusene og praksissektoren, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har regionsrådet ansvaret for at kunne levere en række specialiserede opgaver på social- og undervisningsområdet, som kan inddrages i sundhedsaftalen i relevant omfang. Kommunalbestyrelserne har myndighedsansvaret for det kommunale sundhedsområde, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har kommunalbestyrelserne myndighedsansvaret for det sociale område, som er omfattet af sundhedsaftalen i flere af de obligatoriske indsatsområder, samt for beskæftigelses- og undervisningsområdet, der bør inddrages i relevante dele af sundhedsaftalen. Almen praksis er ikke en aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Almen praksis rolle i sundhedsaftalearbejdet sker gennem repræsentation i sundhedskoordinationsudvalget, og det forudsættes, at sundhedskoordinationsudvalget inddrager den fornødne almenmedicinske fagkundskab i udarbejdelsen af sundhedsaftalen. Der er for så vidt angår almen praksis rolle i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen en tæt sammenhæng med praksisplanen for almen praksis. Praksisplanen er således et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. 3 Andre relevante aftaler kan være rammeaftalerne på social- og undervisningsområdet samt aftaler om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension 6

104 Almen praksis er i henhold til sundhedslovens 57 b, stk. 2 4, forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalen. De opgaver, som almen praksis jf. sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af underliggende aftaler mellem kommuner, region og Praktiserende Lægers Organisation i regionen om vilkårene for de praktiserende lægers forpligtelse i det omfang, at opgaverne ikke i forvejen er en del af overenskomsten. Den øvrige praksissektor er ligeledes ikke en aftalepart, men konkrete praksisområder kan have en rolle i udarbejdelsen af og gennemførelsen af aftalen på udvalgte indsatsområder. Private sygehuse og andre private leverandører mv. er ikke en aftalepart, men skal være omfattet af relevante dele af sundhedsaftalen, når de leverer offentligt finansieret behandling. Når regionsrådet og/eller en kommunalbestyrelse indgår en aftale med en privat aktør om varetagelse af sundhedsopgaver, skal det sikres, at den private aktør gennem (leverandør)aftalen forpligtes af sundhedsaftalen i den udstrækning, det er relevant. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har hver især et ansvar for at sikre, at alle aktører i egne organisationer samt hos private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve relevante dele af aftalens indhold efter dens godkendelse. 3.3 Målgrupper Sundhedsaftalen omfatter borgere, herunder børn (inkl. nyfødte), unge og voksne med forbigående eller kronisk sygdom og/eller funktionsevnenedsættelse, der har behov for en sammenhængende indsats fra aktører på tværs af sektorer enten samtidigt eller i forlængelse af hinanden. Aftalen bør have særligt fokus på målgrupper, hvor sundhedsvæsenet kan have udfordringer med at sikre kvalitet og sammenhæng i tværsektorielle patientforløb. Det gælder blandt andet ældre medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom, herunder multisygdom, borgere med psykisk sygdom samt borgere med både psykiske og somatiske sygdomme samtidig, herunder også skadelig brug af alkohol og stoffer. Aftalen skal understøtte ligestilling af borgere med henholdsvis psykiske og somatiske sygdomme. Aftalen bør derudover have fokus på børn og unge i familier, hvor én eller begge forældre har en alvorlig somatisk eller psykisk sygdom Aftalen skal håndtere relevante problemstillinger, som borgere med tværsektorielle forløb typisk må forventes at opleve. 3.4 Aktører 4 Denne bestemmelse vil blive sat i kraft senest den 1. september Opgaver, som måtte følge af sundhedsaftaler indgået før 57 b, stk. 2 træder i kraft, reguleres ikke af 57 b, stk. 2 med mindre, der er enighed om, at dette er tilfældet, og der dermed indgås en underliggende aftale med almen praksis om at følge eventuelle forpligtelser 7

105 En række aktører leverer sundhedsydelser inden for de fire obligatoriske indsatsområder og bør derfor omfattes af sundhedsaftalen. Ved aktører forstås i denne sammenhæng organisatoriske enheder og deres medarbejdere. Det er inden for de enkelte indsatsområder forskelligt, hvilke aktører som er relevante at omfatte af sundhedsaftalen. Sygehuse, kommunale tilbud samt almen praksis er dog relevante på alle indsatsområderne. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at sygehuse omfatter både stationære, ambulante og udgående funktioner, og at kommunale tilbud omfatter en række forskellige funktioner inden for både forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering. Den øvrige praksissektor er relevant i forhold til dele af sundhedsaftalen. Det gælder særligt for praktiserende fysioterapeuter, praktiserende speciallæger og praktiserende psykologer. Aktører på tilgrænsende områder som fx social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet bør omfattes af sundhedsaftalen, når dette er relevant for kvalitet og sammenhæng i patientforløb. Det gælder blandt andet hjemmeplejen, plejeboliger, psykiatriske bosteder og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Derudover kan i relevant omfang inddrages fx specialiserede institutioner inden for social- og undervisningsområdet samt kliniske funktioner, sundhedskoordinatorer og rehabiliteringsteam, som kommuner og regioner har etableret med henblik på at understøtte borgeres tilbagevenden til arbejde. Aktørerne skal kende til relevante dele af sundhedsaftalen og medvirke ved implementeringen heraf. Aktører, der besidder faglig og praktisk viden om indsatsområderne, kan hensigtsmæssigt inddrages ved udarbejdelsen af aftalen. 3.5 Supplerende aftaler Regionsrådet og én kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i fællesskab kan indgå supplerende aftaler, som omhandler andre temaer end de obligatoriske indsatsområder og som har en tværgående karakter. Formålet med supplerende aftaler kan være at tage højde for lokale forhold inden for den enkelte region fx i forhold til lokale udviklingsprojekter og udfordringer. Supplerende aftaler er af frivillig karakter og kan ikke træde i stedet for eller have forrang for sundhedsaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Supplerende aftaler kan indgås løbende. 3.6 Forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler Som led i sundhedsaftalen kan der aftales udarbejdelse af forløbsprogrammer og andre samarbejdsaftaler, som kan håndtere samarbejdet i patientforløb, der omfatter indsatser på tværs af sundhedsaftalens indsatsområder. Forløbsprogrammer beskriver den samlede tværfaglige og tværsektorielle indsats for en afgrænset patientgruppe, herunder både forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Det kan være relevant at udarbejde forløbsprogrammer for større patientgrupper med kronisk sygdom. 8

106 Samarbejdsaftaler beskriver arbejdsdeling og samarbejde mellem aktører fx i relation til en konkret patientgruppe. Det kan være relevant at udarbejde samarbejdsaftaler i forhold til mindre patientgrupper, hvor der er en tværsektoriel udfordring. Derudover kan der udarbejdes eksempelvis snitfladekataloger og casekataloger til håndtering af udvalgte områder. 3.7 Sundhedsaftalens form Der stilles ikke krav til sundhedsaftalens form. Sundhedskoordinationsudvalget kan selv beslutte, om det vil beskrive aftalen samlet eller opdelt i flere dokumenter, ligesom aftalen kan beskrives på tværs af de obligatoriske indsatsområder i det omfang, det er relevant. Inden for de enkelte indsatsområder kan sundhedsaftalen opdeles i forhold til det psykiatriske henholdsvis det somatiske sundhedsområde, men i den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at mange patienter har både somatiske og psykiske sygdomme. 3.8 Sundhedsaftalens gyldighedsperiode Sundhedsaftalen er indgået, når den er godkendt af både regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen. Det skal fremgå af aftalen, hvornår den træder i kraft. Ikrafttræden behøver ikke at afvente Sundhedsstyrelsens godkendelse. Sundhedsaftalen er gældende indtil en ny aftale træder i kraft. 4 Obligatoriske indsatsområder Bekendtgørelsens 4, stk. 2 fastlægger fire obligatoriske indsatsområder for sundhedsaftalen. Formålet med sundhedsaftalen på de fire indsatsområder fremgår af dette kapitel. Aftalen skal i forhold til de fire obligatoriske indsatsområder i relevant omfang tage udgangspunkt i de tværgående temaer, som beskrives i kapitel 5. Referencer til love, bekendtgørelser og vejledninger m.m., som er relevante i forhold til sundhedsaftalen på de enkelte indsatsområder, findes i slutningen af vejledningen. Sundhedsaftalen skal i forhold til alle fire indsatsområder omfatte både det somatiske og det psykiatriske område. Der skal endvidere tages højde for, at mange patienter har både somatisk og psykisk sygdom og/eller funktionsevnenedsættelse. Mange patienter har forløb, der omfatter flere indsatsområder samtidig eller i forlængelse af hinanden, og aftalen bør derfor understøtte patientforløb på tværs af indsatsområderne. Dette gælder 9

107 særligt indsatsområde 1-3 vedrørende forebyggelse, behandling og pleje samt genoptræning og rehabilitering. Indsatsområde 4 vedrørende sundheds-it og digitale arbejdsgange har blandt andet til formål at understøtte sundhedsaftalen på indsatsområde Indsatsområde 1: Forebyggelse Det overordnede formål med indsatsområdet er, at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. For at opfylde formålet skal aftalen medvirke til at sikre samarbejdet mellem relevante aktører om: Effektive, tilgængelige og målrettede forebyggelsesforløb 5 til borgere med behov herfor, herunder borgere med kronisk sygdom, borgere med nedsat funktionsevne, ældre borgere samt socialt udsatte borgere Forebyggelsesindsatser i forbindelse med behandlings- og rehabiliteringsforløb og forud for planlagt operation Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge samt svangreomsorg, herunder til borgere med særlige behov Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler samt deres familier Tidlig opsporing og indsats over for psykisk sygdom samt afdækning og opfølgning af behov for forebyggelse af risikofaktorer og somatisk sygdom hos patienter med psykisk sygdom I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftalen skal der være opmærksomhed på: At aftalen fastlægger rammen for udmøntningen af regionens forpligtelse til at tilbyde rådgivning i forhold til kommunernes forebyggelsesindsats, herunder indholdet af rådgivningen. I den forbindelse kan aftaler om rådgivning vedr. hygiejne hensigtsmæssigt indgå At aftalen bidrager til at sikre let tilgængelig information om forebyggelsestilbud til alle aktører og borgere At aftalen understøtter, at medarbejdere i alle sektorer har de fornødne kompetencer til at identificere borgere med behov for forebyggende indsatser og til at udnytte forebyggelsespotentialet 5 Forebyggelsesforløb omfatter opsporing, information, registrering, motivation og forebyggelsestilbud (herunder henvisning til) 10

108 i relevante borger- og patientkontakter At aftalen understøtter tilvejebringelse af ny viden om effektive forebyggelsesmetoder, herunder om implementering af vidensbaserede interventioner 4.2 Indsatsområde 2: Behandling og pleje Det overordnede formål med indsatsområdet er, at alle borgere med behov tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. For at opfylde formålet skal aftalen medvirke til at sikre samarbejdet mellem relevante aktører om: Behandlings- og plejeforløb til borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, hvor indsatsen leveres på tværs af kommuner, praksissektor og sygehuse samtidigt Behandlings- og plejeforløb til borgere som indlægges eller udskrives på/fra somatiske eller psykiatriske sygehusenheder, herunder at borgeren får de nødvendige behandlingsredskaber og hjælpemidler efterfølgende Henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien, herunder rådgivning til kommunen og almen praksis Behandlingsforløb til borgere med samtidig psykisk lidelse og skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, herunder aftaler om koordinering af indsatsen i det konkrete patientforløb Akutte indsatser til borgere med behov herfor, herunder koordination af akutte indsatser inden for sundhedsområdet og det sociale område I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftalen skal der være opmærksomhed på: At aftalen beskriver en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejderes (både sundhedsfaglige og ikke-sundhedsfaglige) udførelse af lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) fx ved medicingivning i eget hjem, på plejecentre eller på psykiatriske bosteder. At aftalen understøtter samarbejdet omkring borgere med mange forskellige eller skiftende behov for behandlingstilbud, herunder forløbskoordination At aftalen understøtter kommunikationen mellem involverede aktører, borgere og eventuelt pårørende med henblik på, at de involverede aktører på ethvert tidspunkt i et behandlings- og plejeforløb har de relevante informationer om borgeren, og så borgeren ved, hvem han/hun kan kontakte ved spørgsmål. 11

109 4.3 Indsatsområde 3: Genoptræning og rehabilitering Det overordnede formål med indsatsområdet er, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og rehabilitering oplever et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. For at opfylde formålet skal aftalen medvirke til at sikre samarbejdet mellem relevante aktører om: Genoptræningsforløb under indlæggelse og efter udskrivning fra sygehus til borgere med behov herfor Rehabiliteringsforløb til borgere med komplekse problemstillinger og eventuelt behov for langvarige, multidisciplinære, intensive rehabiliteringsindsatser under indlæggelse og efter udskrivning fra sygehus Rehabiliteringsforløb til borgere med psykisk sygdom under indlæggelse og efter udskrivning fra sygehus Rehabiliteringsforløb, som leveres på tværs af sektorer og efter forskellige lovgivninger til borgere med henblik på fastholdelse eller tilbagevenden til uddannelse eller arbejde, samt til børn og unge med nedsat funktionsevne og til ældre borgere I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftalen skal der være opmærksomhed på: At aftalen understøtter sammenhæng i behandlings-, genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser som ydes på tværs af kommunale tilbud, sygehuse og praksissektor, herunder at borgeren får de nødvendige behandlingsredskaber og hjælpemidler At aftalen understøtter styring af kapacitet blandt andet med henblik på nedbringelse af ventetider på genoptræningsområdet At aftalen understøtter tilvejebringelse af ny viden om effektiv rehabilitering, herunder om implementering af vidensbaserede indsatser 4.4 Indsatsområde 4: Sundheds-it og digitale arbejdsgange Det overordnede formål med indsatsområdet er at sikre sammenhæng i data og processer på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, så overgange og samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet kan ske planlagt, hurtigt og sikkert, og så risikoen for genindlæggelser, fejlmedicinering og unødige hjemmebesøg mv. reduceres. For at opfylde formålet skal sundhedsaftalen medvirke til at sikre samarbejdet mellem relevante aktører om: 12

110 Teknisk og organisatorisk implementering af alle relevante målsætninger for regioner og kommuner vedr. sundheds-it og telemedicin, herunder initiativer der er aftalt mellem parterne på sundhedsområdet, eksempelvis initiativerne i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet og initiativer, der fremadrettet aftales i de årlige økonomiaftaler Implementering af Det Fælles Medicinkort i almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse, implementering af telemedicinsk sårvurdering i regioner og kommuner samt implementering af Medcom standarder i almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse Sundheds-it og digitale arbejdsgange i almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse med henblik på at understøtte sundhedsaftalen på indsatsområde 1-3 I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftalen bør der være opmærksomhed på: At digital kommunikation og digitale arbejdsgange i almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse bidrager til at dokumentere indsatser, blandt andet med henblik på at sikre ensartet kvalitet og understøtte kvalitetsudvikling fremadrettet At Sundhed.dk er aktørernes fælles portal til deling af viden med hinanden og med borgerne om konkrete tilbud i forhold til forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering. 5 Tværgående temaer Bekendtgørelsens 4, stk. 4 fastlægger en række tværgående temaer, som sundhedsaftalen i relevant omfang skal tage udgangspunkt i. De tværgående temaer beskrives i dette kapitel. Som udgangspunkt er alle nedenstående temaer relevante i forhold til alle indsatsområder, men de enkelte temaer kan indgå i forskelligt omfang. Derudover kan parterne vælge at samle beskrivelsen af det enkelte tema i ét kapitel i sundhedsaftalen. I så fald bør der være opmærksomhed på, at beskrivelsen omfatter alle indsatsområder. 5.1 Arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning imellem sektorer Sundhedsaftalen skal medvirke til en entydig arbejdsdeling og fastlægge samarbejdet mellem de relevante aktører inden for de obligatoriske indsatsområder - både i forbindelse med borgeres overgang fra én sektor til en anden fx i forbindelse med indlæggelse og udskrivning, og når borgere har samtidige forløb i flere sektorer. Aftalen skal understøtte fleksibelt brug af sundhedsvæsenets kompetencer, herunder eventuelt afprøve nye modeller for arbejdsdeling og samarbejde. Aftalen skal i den forbindelse tage højde for, at mange patientforløb - både psykiatriske og somatiske - ikke er lineære med overgange fra én sektor til en anden, men kendetegnet ved at foregå i flere sektorer samtidig. 13

111 Aftalen skal derudover understøtte samarbejdet omkring og udviklingen af borgernære sundhedstilbud, som kan håndtere både almene og mere komplekse problemstillinger. Borgernære sundhedstilbud leveres tæt på borgerens hverdagsliv af en lang række aktører indenfor både kommuner, regioner, praksissektoren og private leverandører. Karakteren af sådanne tilbud vil være forskellig inden for de enkelte indsatsområder og afhængigt af, om aftalen omhandler borgere med somatiske eller psykiske sygdomme. Aftalen bør i den forbindelse understøtte en proaktiv og koordineret indsats med henblik på forebyggelse, tidlig opsporing og indsats over for sygdom og funktionsevnenedsættelse blandt andet med henblik på at undgå forebyggelige indlæggelser. Aftalen skal desuden medvirke til at sikre, at regioner, almen praksis og kommunale tilbud samt eventuelt den øvrige praksissektor kan søge rådgivning hos hinanden og dele viden på de områder, som er omfattet af sundhedsaftalen. Dette gælder rådgivning både i forbindelse med konkrete patientforløb og i forbindelse med generelle problemstillinger. Endelig skal aftalen medvirke til at skabe sammenhæng i forløb for de patienter, der som en del af deres forløb modtager offentligt finansieret behandling m.v. på private sygehuse og klinikker samt hos private leverandører m.fl. 5.2 Koordination af kapacitet Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at sundhedsydelser skal leveres på lavest, effektive omsorgs- og behandlingsniveau (LEON) og afspejle den lokale stratificering af store patientgrupper med henblik på dimensionering af indsatserne og anden sundhedsplanlægning. Sundhedsaftalen skal understøtte en planlagt, aftalt og koordineret overdragelse af opgaver mellem sektorerne, typisk fra sygehuse til kommuner og almen praksis, når der findes grundlag for dette. En række sundhedsydelser, som tidligere har været leveret på sygehuse, kan således med den fornødne kapacitet, patientvolumen, kompetenceudvikling og kvalitetssikring varetages i det borgernære sundhedsvæsen. I forbindelse med overdragelse af opgaver samt ved introduktion af nye opgaver i flere sektorer kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere, således at borgerne fortsat oplever høj kvalitet i ydelsen. Sundhedsaftalen bør i den forbindelse understøtte, at parterne medvirker til kompetenceudvikling af aktører på tværs af sektorer. Det bemærkes dog, at de enkelte aktører har et selvstændigt ansvar for at sikre, at deres medarbejdere har de nødvendige kompetencer, som institutionens kerneopgaver forudsætter. Sundhedsaftalen skal derudover i forhold til både det psykiske og det somatiske område skabe rammer for planlægning og styring af kapaciteten i sektorer, der er afhængige af hinanden, for at optimere kapacitet og for at sikre, at patientforløb kan gennemføres uden unødig ventetid. 5.3 Inddragelse af patienter og pårørende 14

112 Sundhedsaftalen skal understøtte et sundhedsvæsen, hvor borgeren inddrages i beslutninger om egen sundhed og behandling, og hvor borgeres, patienters og pårørendes perspektiv inddrages i udviklingen af samarbejdet. Sundhedsaftalen skal medvirke til, at borgere, patienter og pårørende inddrages i de enkelte patientforløb og -behandlinger, således at den samlede indsats tilpasses den enkeltes behov optimalt. Aftalen skal understøtte, at alle relevante aktører indenfor både det somatiske og det psykiatriske område forholder sig til, hvorledes borgeren/patienten inddrages i alle spørgsmål om egen sundhed og behandling. Aftalen skal endvidere medvirke til at sikre borgere, patienter og pårørende nem og sikker adgang til dialog med de relevante aktører i forløbet. Brugerperspektivet skal ligeledes inddrages i udviklingen af samarbejdet mellem aftalens parter. Herunder skal patientinddragelsesudvalget i regionen inddrages i sundhedskoordinationsudvalgets drøftelser jf. kapitel 2. Derudover kan der hensigtsmæssigt ske inddragelse af patienter og pårørendes viden, præferencer og ressourcer gennem repræsentation af patienter i arbejdsgrupper, ved afdækning af patientpræferencer gennem litteratur og forskning og/eller ved evalueringer af samarbejdet med patienter i organisatoriske tiltag. Endelig bør brugerperspektivet indgå i forbindelse med planlægning af dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling af sundhedsydelser og forløb på tværs af sektorer. 5.4 Lighed i sundhed Sundhedsaftalen skal understøtte en udvikling mod større lighed i sundhed. Aftalen bør i den forbindelse have fokus på at sikre differentierede tilbud, som modsvarer den enkelte borgers behov. Det er en central udfordring at gøre tilbud tilgængelige for alle borgere, herunder borgere med nedsat funktionsevne, og at sikre en systematisk behovs- og ressourceafdækning hos den enkelte borger/patient for at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for en målrettet indsats. For at øge ligheden i sundhed, vil det være væsentligt at se på forskelle i behov og ressourcer i forhold til forskelle i uddannelse, køn, funktionsevne og etnicitet, ligesom der skal være fokus på socialt udsatte og sårbare borgere. Aftalen kan videre have fokus på at sikre tilbud og støtte til borgere, der udskrives eller afslutter behandling, hvor der er behov for sociale indsatser. 5.5 Dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed Sundhedsaftalen skal medvirke til at sikre et fælles ensartet datagrundlag for den dokumentation, som skal understøtte arbejdet med fx kvalitetssikring, kapacitetsplanlægning og opfølgning i forhold til aftalens indsatsområder. I den forbindelse bør der være ensartet registrering og enighed om afgrænsninger af særlige målgrupper, så definitioner af patientgrupper som fx skrøbelige/sårbare patienter er ens på tværs af sektorer. 15

113 Aftalen skal derudover understøtte regioners og kommuners fælles ansvar for udviklings- og forskningsarbejde, så sundhedsydelser og kompetenceudvikling af sundhedspersoner kan leveres på højt fagligt niveau. I den forbindelse bør der være særligt fokus på at sikre ny viden på områder, hvor der aktuelt er sparsom viden. Aftalen bør derudover med baggrund i dokumentation og udviklings- og forskningsarbejde understøtte en fortsat kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af de enkelte ydelser og af den tværgående indsats. Aftalen bør endvidere have fokus på at forebygge utilsigtede hændelser og at øge patientsikkerheden. Parterne bør så tidligt som muligt inddrage hinanden i planlægningen af projekter, som involverer flere aktører på tværs af sektorer. Endvidere bør det tilstræbes, at parterne løbende inddrager hinanden i udviklingsprojekter, der påvirker tilrettelæggelsen af fælles patientforløb eller vilkårene for arbejdstilrettelæggelse. 6 Godkendelse af sundhedsaftalen 6.1 Indsendelse af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen vedrørende de obligatoriske indsatsområder skal indsendes til Sundhedsstyrelsens godkendelse jf. sundhedsloven 205 stk. 3, samt bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 5. Bekendtgørelsens fastlægger fristen for indsendelse af de indgåede sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen, og at det er regionsrådet, som er forpligtet til at indsende aftalen. Det fremgår heraf, at aftalen skal indsendes til Sundhedsstyrelsen senest ved udgangen af januar måned i valgperiodens andet år. Regionsrådet indsender sundhedsaftalen omfattende de fire obligatoriske indsatsområder elektronisk til Sundhedsstyrelsen. Aftalen skal være godkendt af både regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen inden indsendelsen. Følgende data skal fremgå af sundhedsaftalen: Aftalens parter, valgperiode, versionsnummer, samt ikrafttrædelsesdato. Versionsnummeret følger valgperioden, således at man inden for hver valgperiode starter med version 1. Bilag, som er relevante for Sundhedsstyrelsens vurdering af kravene til de obligatoriske indsatsområder i sundhedsaftalen, skal medsendes. Sundhedsstyrelsen tilsender regionsrådet, kommunalbestyrelsen og sundhedskoordinationsudvalget en kvitteringsskrivelse ved modtagelsen af sundhedsaftalen. 16

114 6.2 Sundhedsstyrelsens godkendelse Bekendtgørelsens 6 fastlægger Sundhedsstyrelsens frister i forhold til godkendelse af sundhedsaftalen. Sundhedsstyrelsens godkendelse beror på, om der er indgået aftale på de områder, der er udmeldt som obligatoriske i overensstemmelse med de krav, der fremgår af bekendtgørelsen og de anvisninger, der er angivet i denne vejledning og som følger af Sundhedsstyrelsens øvrige sundhedsfaglige anbefalinger. Sundhedsstyrelsen vil ved sin vurdering af aftalen særligt lægge til grund, om sundhedsaftalen opfylder formålene i forhold til de fire obligatoriske indsatsområder som beskrevet i kapitel 4 i denne vejledning, og om aftalen i relevant omfang tager udgangspunkt i de tværgående temaer, som beskrives i kapitel 5. I Sundhedsstyrelsens vurdering indgår den samlede sundhedsaftale, dvs. både den politiske aftale samt den administrative konkretisering heraf. Supplerende aftaler indgår ikke i Sundhedsstyrelsens vurdering. Såfremt det er nødvendigt at indhente supplerende information i forbindelse med sagsbehandlingen af en sundhedsaftale, vil Sundhedsstyrelsen tage kontakt til sundhedskoordinationsudvalget. Det påhviler herefter sundhedskoordinationsudvalget at tilvejebringe de fornødne oplysninger hurtigst muligt, og således at Sundhedsstyrelsen kan overholde tidsfristen for sagsbehandling. 6.3 Godkendte aftaler Når Sundhedsstyrelsen har godkendt en sundhedsaftale, orienteres sundhedskoordinationsudvalget, kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet skriftligt herom. Sundhedsstyrelsens tilbagemelding vil omfatte meddelelse om godkendelse samt rådgivning om udviklingspotentialer i henhold til styrelsens generelle sundhedsfaglige anbefalinger. 6.4 Ikke godkendte aftaler Såfremt Sundhedsstyrelsen ikke kan godkende en sundhedsaftale, orienteres sundhedskoordinationsudvalget, regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skriftligt herom. Af meddelelsen om Sundhedsstyrelsens manglende godkendelse skal fremgå, hvilke(t) krav der ikke er opfyldt, samt frist for indsendelse af en revideret aftale. Sundhedsstyrelsens procedure for godkendelse er som beskrevet i afsnit 6.2. Forud for Sundhedsstyrelsens eventuelle beslutning om ikke at godkende en aftale, drøfter Sundhedsstyrelsen problemstillingen med sundhedskoordinationsudvalget, samt eventuelt regionsrådet og kommunalbestyrelser, og der kan gives mulighed for at indsende en tilrettet aftale med en senere frist. 17

115 6.5 Indsendelse af ændringer til aftalen I forbindelse med sundhedskoordinationsudvalgets løbende gennemgang af sundhedsaftalen, kan udvalget finde grundlag for at foretage ændringer i sundhedsaftalen jf. denne vejlednings afsnit 2.3. Ændringerne kan ske indenfor hele eller dele af de fire obligatoriske indsatsområder. Såfremt disse ændringer er af væsentlig karakter, skal den reviderede sundhedsaftale indsendes til Sundhedsstyrelsen til fornyet godkendelse. Ændringer har en væsentlig karakter, hvis sundhedskoordinationsudvalget finder, at den reviderede aftale skal godkendes af regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen. Indsendelse af senere versioner skal ske efter de samme anvisninger, som beskrevet i afsnit 6.1. I forbindelse med indsendelsen skal det anføres, hvilke dele af aftalen, som er blevet ændret. Sundhedsstyrelsens procedure for godkendelse er som beskrevet i afsnit 6.2. Reviderede sundhedsaftaler med ændringer, som ikke kræver Sundhedsstyrelsens godkendelse, kan indsendes til Sundhedsstyrelsen til orientering. 6.6 Offentliggørelse af godkendte aftaler Regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen offentliggør den indgåede sundhedsaftale, herunder senere versioner på deres hjemmesider. Parterne skal derudover aftale yderligere formidling af aftalen, således at borgere og relevante aktører nemt og hurtigt kan få kendskab til den. Sundhedsstyrelsen offentliggør de godkendte sundhedsaftaler samt styrelsens meddelelser til regionsrådet og kommunalbestyrelserne på styrelsens hjemmeside. 6.7 Rådgivning Sundhedskoordinationsudvalget, kommunalbestyrelser og regionsråd kan indhente rådgivning hos Sundhedsstyrelsen i relation til spørgsmål vedrørende sundhedsaftalernes udformning. Det vil sige spørgsmål vedrørende fortolkning af lovgrundlaget, herunder bekendtgørelsen og vejledningen. Sundhedsstyrelsen kan ikke give en forhåndsgodkendelse forud for indsendelsen af sundhedsaftalerne. Referencer Love: Sundhedslovens 60 (om behandling hos alment praktiserende læge), (om behandling i den øvrige praksissektor), 79 (om sygehusbehandling), 119 (om forebyggelse og sundheds- 18

116 fremme), (om forebyggende sundhedsordninger til børn og unge), 138 (om hjemmesygepleje), 141 (om behandling for alkoholmisbrug), 142 (om lægelig behandling for stofmisbrug), 84, 140 og 251 (om genoptræning efter sygehusindlæggelse), 140 a (om vederlagsfri fysioterapi) samt 194 (om forskning) [Serviceloven?] Bekendtgørelser Bekendtgørelse nr om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2010 Bekendtgørelse om hjemmesygepleje, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2007 Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningssted efter udskrivning fra sygehus. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2006 (Revideres 2014) Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners anvendelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), Sundhedsstyrelsen 2009 Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2013 Cirkulærer Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sundhedsvæsenet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2006 Vejledninger, lovbaserede Vejledning om træning i regioner og kommuner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2009 (Forventes revideret 2014) Tværministeriel vejledning om kommunal rehabilitering, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011 Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2009 Vejledning om hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen 2006 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners anvendelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Sundhedsstyrelsen 2009 Vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger, Sundhedsstyrelsen 2011 Faglige vejledninger og anbefalinger Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 1 og 2. Sundhedsstyrelsen 2007 Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3. Sundhedsstyrelsen 2009 Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen 2011 Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen 2009 (delvist opdateret 2013) Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker,

117 Nationale handlingsplaner og strategier m.m. Digitalisering med effekt National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet , Regeringen, KL og Danske Regioner, 2013 Den digitale vej til fremtidens velfærd Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi National handlingsplan for udbredelse af telemedicin, regeringen, KL og Danske Regioner, 2012 Aftale om regionernes økonomi for 2014 Aftale om kommunernes økonomi for 2014 Andet Analyse af mulighederne for at skabe sammenlignelighed mellem spørgeskemabaserede kommunale og regionale sundhedsprofiler. Finansministeriet, SUM, KL, DR

118 Bilag: 9.1. Sundhedspolitikken 4. udkast Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 04. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3011/14

119 Sag: 11/921 Dok: Januar 2014 / ANNV Sundhedspolitik for Varde Kommune Indledning Sundhedsarbejdet i Varde Kommune har udgangspunkt i et sundhedsbegreb, hvor vi ser sundhed som livskvalitet og psykisk, fysisk samt socialt velvære mere end fravær af sygdom. Derfor sætter vi fokus på både livsstil og levevilkår ved dagens valg og rammer. Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv med høj livskvalitet gennem hele livet have mulighed for at trives hver dag. Fysisk og mental sundhed er en forudsætning for at trives og udfolde sig; herunder at uddanne sig, arbejde, indgå i det sociale liv og deltage aktivt i samfundet. Udover den enkelte borgers ansvar for at tage hånd om sin egen sundhed, har samfundet også et ansvar vi har et fælles ansvar. I Varde Kommune betyder det, at vi skaber rammer, der gør det nemt for alle vores borgere at træffe et aktivt valg om at leve et sundt og godt liv. En aktiv sundhedsindsats kan understøtte kommunens kerneydelser på alle forvaltningsområder - eksempelvis læring i skolen, deltagelse på arbejdsmarkedet, sikring af rent grundvand og trivsel på plejecentrene. I forebyggelsesarbejdet tager vi udgangspunkt i de mange kontakter med borgerne, som hver dag finder sted i forbindelse med kommunens kerneydelser. I daginstitutionen, på jobcenteret og i hjemmeplejen kan kommunens medarbejdere og de fysiske rammer være med til at fremme sundheden og forebygge sygdom og mistrivsel hos borgerne. Vi ønsker at samarbejde med frivillige og foreninger for at skabe sammenhæng og værdi for den enkelte borger. Barndommen danner grundlaget for de sundhedsmæssige vaner, som er sværere at bryde, jo ældre vi bliver. Derfor ønsker Varde Kommune, at sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende rammer skal medvirke til, at sunde vaner grundlægges allerede i barndommen. Som i resten af Danmark er social ulighed i sundhed også en udfordring i Varde Kommune. Borgere med en høj indkomst og en lang uddannelse lever i gennemsnit længere og har flere raske leveår end borgere med kortere uddannelse og lavere indkomst. Derfor har Varde Kommune særlig fokus på, at implementering af sundhedspolitikken sker under hensyntagen til alle borgeres forskellige sociale og økonomiske forudsætninger. Én metode til at mindske den sociale ulighed er at fremme antallet af borgere i arbejde. Derfor vil Varde Kommune have særligt fokus på beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover har vi som kommune et særligt ansvar for de borgere, der rammes af midlertidig eller kronisk sygdom, som svækkes af alderdom eller som af anden grund ikke er i stand til at tage hånd om egen sundhed. Derfor prioriterer vi en styrket sygeplejeindsats, ligesom vi arbejder aktivt med rehabilitering og hjælp til egenomsorg. 1

120 Sag: 11/921 Dok: Januar 2014 / ANNV 1.1 Vision for området Det sunde valg er det lette valg hver dag! 1.2 Afgrænsning af politikområdet Sundhedspolitikken er én af Varde Kommunes overordnede politikker. Politikken er tværgående og skal sikre, at der er sammenhæng, systematik og kvalitet i den samlede sundhedsmæssige indsats. Sundhedspolitikken skal være med til at skabe synlighed, fælles fokus på sundhed og tydeliggøre, at vi i Varde Kommune tør gå forrest og være frontløber, når det gælder sundhed. 1.3 Målgruppe Sundhedspolitikken gælder og gavner alle borgere i Varde Kommune. 2 Målsætninger I perioden vil Varde Byråd arbejde for at styrke borgernes handlekompetencer, mestring og mulighed for egenomsorg. Der skal gøres en aktiv indsats for at fremme alle borgeres muligheder for at leve et sundt og godt liv uanset ressourcer. Vi vil derfor have særlig fokus på lighed i sundhed og mental sundhed, da de har stor indflydelse på trivsel og livskvalitet. Både social ulighed og mental sundhed bliver grundlæggende i arbejdet med de fem målsætninger, som byrådet særligt vil fokusere på de næste fire år, og de kommer til at knytte sig an til de enkelte tværgående strategier og indsatser. At bevægelse bliver en naturlig del for alle borgere. Bevægelse har bl.a. en forebyggende effekt på en række hyppigt forekommende livsstilssygdomme og en sundhedsfremmende virkning i forhold til mental sundhed. Indsatsen skal tilrettelægges, så der tages højde for borgernes forskellige forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet. Dermed sikrer vi, at alle får mulighed for at bevæge sig mere hver dag. Sund mad og drikke i borgernes tilværelse. Sunde mad- og drikkevaner fremmer et godt helbred og forebygger overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. Varde Kommune har gennem kerneydelser på især børne-, special- og ældreområdet en særlig mulighed for at gøre en indsats for sundere mad og drikke. God hygiejne på alle områder. Hygiejne er en hjørnesten i den forebyggende indsats, hvad enten det handler om tandbørstning og håndvask eller rent grundvand og effektiv rottebekæmpelse. En styrket rehabiliteringsindsats. Den enkelte borger skal have mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv. Derfor ønsker Varde Kommune en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Røgfri kommune. Rygning har betydning for udviklingen af en lang række sygdomme. Derfor skal antallet af rygere reduceres gennem rygestop og ved at forebygge rygestart, særligt blandt børn og unge. På baggrund af de politiske målsætninger vil der i samarbejde på tværs af forvaltningsområder og i samarbejde med frivillige og civil samfundet blive udarbejdet strategier og handleplaner, der udfolder og 2

121 Sag: 11/921 Dok: Januar 2014 / ANNV beskriver de enkelte indsatser. Herved opsættes konkrete mål og ord omsættes til praksis. Visionen i sundhedspolitikken bliver på den måde nærværende for alle borgere i Varde Kommune. 3

122 Bilag: 9.2. Høringssvar (alle samlet) Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 04. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

123 Dok nr: Sag: Programstyregruppens forslag til behandling af høringssvar Indarbejdes i sundhedspolitikken Indgår som inspiration i det videre arbejde Taget til efterretning Afsender af høringssvar Vision Bevægelse Mad og måltider Hygiejne Røgfri Rehabilitering Mental sundhed Lighed i sundhed Generelt MED-Udvalget for Handicap, Bo og Beskæftigelse De kan tilslutte sig visionen, hvor der er fokus på hverdag og livskvalitet. De syv målsætninger er på mange allerede indarbejdet som en naturlig del af borgernes hverdagsliv. LokalMED, Centerområde SydØst Erstat godt liv med aktivt liv Der bør lægges vægt på sammenhængen mellem kost og helbred, når kosttilbuddet på ældreområdet er i udbud. Den rehabiliterende tankegang vinder mere ind overfor vore ældre og demente, men ikke alt hører under rehabilitering. En sammenhængende indsats kan handle om en fælles tilgang - fx Edens tankegang Sikre tilbud der rammer borgere, som ikke selv kan frekventere offentlige tilbud - her tænkes på ældre, demente og misbrugere. Bestyrelsen i den selvejende institution Regnbuen S/I Hver institution skal udfærdige en sundhedspolitik. Det skal være lettere at vælge sundt i hverdagen, bl.a. ved at øge børnenes kendskab til fødevarer, - hvad er sundt, og hvad er mindre Holde fokus på vigtigheden af grundig vask af hænder. Få regelmæssigt besøg af en tandplejer, som fortæller sundt? Hvilke madvarer er specielt godt børnene om vigtigheden af at for hjertet, hjernen osv.? Lær børnene børste sine tænder. Hvad er Der er behov for at uddanne personalet til hvor maden oprindeligt kommer fra, lad godt og mindre godt for i større grad at tænke bevægelse ind i dem være med til at passe en tænderne, og hvorfor? Vi hverdagen. Evt. ved hjælp af en instruktør køkkenhave. Vi forbinder hygge med mener, det fanger bedre, hvis udefra eller en værktøjskasse med inspiration og materialer. usunde madvarer i Danmark, -hvem siger, det skal være sådan? der kommer en udefra og fortæller dette. Et barn trives i en institution, når det føler sig tryg ved at være der. Dette opnås bedst ved små enheder, hvor der er plads og varme hænder til at drage omsorg og holde fokus på det enkelte barn. Derved bliver barnet også udviklet og vejledt ift. sociale relationer. Der findes allerede trivselsskemaer, som selvfølgelig skal fortsætte. Inklusionsindsatsen: skal selvfølgelig stadig have tildelt de nødvendige ressourcer (fx ved hjælp af øget personale specialisering og flere hænder). Derved kan personale gå fra til en specifik opgave uden først at skulle søge forvaltningen om støtte, men blot informere. Man når derved at fange barnet inden det bliver ældre, hvor omkostningerne ofte er meget større til fx plejefamilier eller aflastning. Uanset hvilken vision eller tema man har fokus på (både nu og fremadrettet), er det særlig vigtigt, den tidlige indsats bliver prioriteret. Det er mens børnene er små, at man kan danne de gode sociale relationer, vaner og mønstre. Dette kan kun ske, hvis de rette midler og et godt samarbejde mellem institution og forældre er til stede. Handicaprådet Der skal være fokus på hver dag, frem for hverdagen. Rådet støtter de gode målsætninger, og finder det er et godt værktøj fremadrettet. Rådet anbefaler, at der er tilgængelighed for alle grupper af handicappede til målsætningerne. Ældrerådet Rådet sætter den mentale sundhed højt og lægger vægt på den enkelte borgers frie valg ift egen sundhed. Ældrerådet støtter de gode målsætninger. MED-Udvalget og Forældrebestyrelsen i Dagtilbuddet Varde Vest Sundhedspolitikken har et godt afsæt - sundhed skal være tilgængeligt for alle. Et godt liv med høj livskvalitet og at trives i/med hverdagen, skal altid vurderes med udgangspunkt i det enkelte menneskes livsvilkår og forhold. Vi skal give børnene og forældrene mulighed for at vælge 'det sunde', men respektere den enkeltes frihed til at bestemme over sit eget liv - også når det gælder sunded.

124 Dok nr: Sag: Lisbeth Thastrup, Esbjerg Kommune Ved spørgsmål kontaktes på tlf Fælles kostpolitik i alle institutioner med børn. Stordriftskøkkener: Der laves mad i store mængder på ældreområdet og der leveres skolemad. Det foreslås, at indsatsen udbygges med et tilbud til borgere om at få leveret mad fra stordriftskøkkenerne. Småbørnsfamilier der ikke har tid til at lave mad, kan således få et ernæringsrigtigt måltid til hele familien som et alternativ til junkfood. For at kombinere med at reducere social ulighed kan socialt udsatte familier tilbydes gratis mad som en social ydelse frem for andre økonomiske tilskud. Således sikrer man at udsatte familier får ernæringsrigtig Krav om fysisk aktivitet i alle institutioner mad, frem for at give dem penge, der med børn (1 time) a la Esbjerg Kommune. bruges på uhensigtsmæssige ting. Tænk jeres tilbud mere på tværs af forvaltninger, da der kan være en økonomisk gevinst ved dette. Eksempelvis kunne nogle aktiviteter og måske endda institutioner for ældre, handicappede og børnehaver lægges sammen. Der kan laves forskellige kreative og fysiske aktiviteter på tværs, som kan give mental og fysisk sundhed og styrke sociale kompetencer ved alle typer af borgere. Tandplejens MED-Udvalg Mad og måltider bør også omhandle drikkevarer, idet kostråd nr. 10 fra Sundhedsstyrelsen, pilotprojektet indenfor skolesundhedsprofiler og vores erfaringer indenfor tandplejen peger på, at der med fordel kan sættes fokus på at drikke vand - eller 1/2 l mælk om dagen. Tandplejen er meget positiv overfor forslaget til sundhedspolitikken, som den foreligger. De opgaver, som vi er sat i verden for at løse i Tandplejen, er indeholdt i politikken. Specielt er vi glade for indledningens omtale af det fælles ansvar for løsningen af sundhedsopgaven. Helene Bjødstrup, helenebjoedstrup@hotmail.com Jeg synes, ovenstående er et rigtig flot tiltag, men konklusioner i lægeerklæringer og arbejdsprøvninger bør respekteres, og det bør indskærpes over for sagsbehandlere og lægekonsulenter, at de ikke skal hverken diagnosticere eller behandle syge borgere, i forløbet. MED-Udvalget ved Center for Sundhedsfremme Temaet bevægelse er vi meget enige i - i forhold til indsatsområder kan vi pege på fortsat fokus på byplanlægning, understøtte foreningslivet, og have fokus på geografiske udfordringer for borgerne i forhold til fysisk aktivitet, ikke mindst for de borgere, som har problemer i forhold til transport kan være såvel unge som ældre. Sund mad og måltider er et vigtigt indsatsområde vi vil gerne pege på, at man spiser ikke kun med munden måltidet skal gerne være en positiv oplevelse for såvel øjne, næse og mund og kan der skabes hyggelige rammer, er det perfekt. De nye regler om økologi, som ikke fremgår af sundhedspolitikken, er på mange måder et godt tiltag, men giver ikke nødvendigvis mere sundhed og vil være en økonomisk udfordring fremover. Hygiejne er et vigtigt indsatsområde, vi vil pege på er de offentlige toiletter. De kan være bakteriebomber samtidig med, at de for kommunens turister,også kan være det offentliges ansigt udadtil Røgfri kommune ærgerligt kommunen som arbejdsplads ikke indførte røgfri arbejdstid hvis kommunen var gået foran, kunne man efterfølgende have henvendt sig til virksomhederne i kommunen med opfordring til det samme. Der arbejdes med rygestop og forebyggelse af rygestart i kommunen også i CFS og indsatsen vil fortsætte blandt andet med udvikling af digitale rygestoptilbud. Rehabilitering i forhold til teksten så fremgår det, at kommunen ønsker en helhedsorienteret og sammenhængende indsats hvad mener man med det? fra CFS vil vi pege på at kommunens personale og institutioner skal arbejde med samarbejde på tværs med borgeren i centrum, og som redskab vil bruge den teoretiske ramme omkring relationel koordinering, idet rehabilitering ses som en tværfaglig samarbejdsproces. Mental sundhed er i disse år et meget vigtigt område. Vi vil her pege på vigtigheden af det brede forebyggende arbejde, der foregår i såvel foreningslivet som f.eks. på Medborgerhuset. Ikke mindst i dette indsatsområde er det vigtigt, at der er fokus på ulighed i sundhed. Der bør i forhold til nye initiativer ses på målgrupper vi peger på ældre og unge. I forhold til lighed i sundhed, som er den sidst nævnte indsats hvor der efterfølgende er beskrevet, at det er et grundlæggende aspekt så burde det stå allerøverst, så man fra starten ved, at det er en forudsætning og eftersom der ikke skal udarbejdes strategier og handleplaner for emnet, så synes vi ikke det behøver at stå som selvstændigt tema. Anette Brodde Formuleringen 'fremmer indlæring ' bliver erstattet med 'læring', som er det udtryk, man anvender i dag på skole og dagtilbudsområdet.

125 Dok nr: Sag: Sanne B. Andreasen, Nikolaikirkestræde 3, 6800 Varde Tlf / Inddrag den viden, der findes om alternative sundhedsfremmende foranstaltninger. Varde Kommune bør nedsætter en gruppe, der skal arbejde for at fremme samarbejdet mellem vores etablerede sundhedsvæsen og de alternative behandlere. Der findes megen viden om alternativ sundhedsfremme (...) Jeg forestiller mig, der på sigt bliver oprettet et Center for Alternativ Sundhedsfremme. Der skal i så fald opbygges en database med dokumenteret viden, registrering af alternative behandlere og brugererfaringer. Der er specielt meget at hente på det forebyggende område, og det er ikke kun til gavn for den enkelte borger, men også en gevinst for samfundet - hvis der kan spares på sygedagpenge, hospitalsindlæggelser og på medicinkontoen. Kultur og Fritid Forslag til en ændring i indledningen: Sundhedsarbejdet i Varde Kommune har udgangspunkt i et sundhedsbegreb, hvor vi ser sundhed som livskvalitet og psykisk, fysisk og socialt velvære mere end fravær af sygdom Dermed bringes det positive frem først. Indholdet i visionen er god, men sætningen er for langt til at huske. En vision bør være nem at huske. Kultur og Fritid ser der er interessante samarbejder mellem Sundheds og Kultur- og Fritidsområdet som vil styrke arbejdet med visionen og målsætningerne. For at visionen og målene kan realiseres er det vigtigt at der på Sundhedsområdet også er afsat økonomi til at gennemføre de fælles projekter. MED-Udvalg Social og Sundhed Vi gør det sunde valg til DIT lette valg - hver dag! Det sunde valg er det lette valg. Hver dag! Gør valget let: sundhed hver dag! Det sunde valg er lettilgængelig - hver dag. Bevægelse skal være en naturlig del af alle borgeres hverdag, hvorfor vi gerne vil fremhæve vigtigheden i, at man også fokuserer på at gøre bevægelse til en naturlig del af arbejdspladsen og de kommunale medarbejderes arbejdsdag. Varde Kommune skal være rollemodel og frontløber på området. Det forslås, at mental sundhed medtænkes som en generel indsats ved samtlige målsætninger ligesom lighed i sundhed hvorfor der heller ikke skal udarbejdes en separat strategi for dette indsatsområde. Flere faktorer, der påvirker mental sundhed, vil automatisk blive behandlet i de andre strategier, hvorfor det giver mening at samle de konkrete og målrettede indsatser vedrørende mental sundhed i de relevante strategier.

126 Dok nr: Sag: Team Plan og Byudvikling I forbindelse med næste planrevision af kommuneplanen vil byrådets mål blive tilrettet den nye vision for sundhedspolitikken (skaber overensstemmelse mellem den politiske vision og det politiske mål indskrevet i kommuneplanen). Det nuværende mål strider ikke mod den kommende politiske vision for sundhedspolitikken. Spørgsmålet omhandler mere en sproglig præcisering af fokus i visionen kontra byrådets mål. Byrådets mål for børn og unge vil ved næste revision blive tilføjet ønsket om, at sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende rammer skal medvirke til at sunde vaner grundlægges allerede i barndommen. Målsætningen om, at bevægelse bliver en naturlig del af borgernes hverdag er relevant ift. den fysiske planlægning og administration. De nuværende retningslinjer for den fysiske planlægning i Kommuneplan 2013 indarbejder ønsket om, at bevægelse bliver en naturlig del af borgeres hverdag. Retningslinjerne i: Tema 9 sundhed indarbejdet ønsket om bevægelse i forhold til infrastruktur blandt andet mht. tilgængelighed, lokalplanlægning mht. stisystemer og fælles opholdsarealer samt etablering, lokalisering og tilgængelighed af natur og grønne områder. Tema 10 børn og unge indarbejder ønsket om bevægelse som en naturlig del af hverdagen i forhold til grønne områder og udearealer i forbindelse med skoler og dagtilbud. Tema 18 det åbne land om ny natur og tilgængelig sikrer, at der prioriteres ny natur i forbindelse med byer for blandt at fremme muligheden for bevægelse og at der skabes gode alsidige adgangsforhold ved planlægning af nye stier. Forslaget til sundhedspolitikken er i overensstemmelse med Kommuneplan Jens Bytoft, KomUd Det sunde valg er det lette valg. Hver dag! Gør valget let: Sundhed hver dag! Vi gør det sunde valg til det lette valg - hver dag! Vi gør det sunde valg til DIT lette valg - hver dag! Hver dag er en sund dag! (I Varde er) hver dag en sund dag! Christian Rabjerg Madsen Biblioteket Børnehaverne Nord-øst, MED-udvalg Skabe livskvalitet i en hverdag, hvor det sunde valg er det lette valg Et godt liv til hverdag, hvor det sunde valg er det lette valg. Lettere at leve sundt - hver dag. Et godt liv hvor det sunde valg er det lette valg. Et godt liv med fokus på sundhed i hverdagen, hvor det sunde valg er det lette valg. Skabe en god hverdag, hvor det sunde valg er det lette valg. Et godt liv skabes ved at gøre det sunde valg til det lette valg. Livskvalitet gennem en sund hverdag. Den er formuleret konkret og præcist. Biblioteket understøtter sundhedspolitikken med interne og eksterne arrangementer og via formidling af sundhedsmaterialer. I det øjeblik visionen er vedtaget, vil Dagtilbuddet NordØst i samarbejde med bestyrelsen forholde os til konkrete handlinger, der omsætter visionen til handling i daglig pædagogisk praksis. Outrup Skole, MED-udvalg Skepsis ift. høringen om Røgfri Arbejdstid: skal det gælde i hele arbejdstiden - specielt ved pauser, eksempelvis hvis du kører i egen bil fra A til B i arbejdstiden. Vi ser også en udfordring ved lejrskoler. Bakker op om forslaget till den nye sundhedspolitik i Varde Kommune. Vi ser politikken som et fint og sundhedsfremmende forslag.

127 Dok nr: Sag: Daginstitution Højgårdsparken, MEDudvalg Vi tilslutter os sundhedspolitikken, vi finder politikken brugbar og i god tråd med de værdier, vi arbejder ud fra. Dagtilbuddet Øst, Forældrebestyrelsen Mere fokus på mental sundhed og en større uddybning omkring dette. Ønsker konkrete handlingsplaner for de syv områder i sundhedspolitikken. Bedre Psykiatri, lokalforening i Varde. Foreningen for pårørende til psykisk syge. Hvis vore psykisk syge skal blive aktive brugere er det ikke nok, at de forskellige tilbud er tilgængelige. Der skal afsættes ressourcer til at støtte og motivere den enkelte. Mange vil ikke komme afsted uden den hjælpende hånd. Økonomien er en barriere, nu hvor flere psykisk syge skal klare sig for en kontakthjælp. 'Idræt for sindslidende' kan tilføjes flere midler for derigennem at styrke indsatsen for et sundere liv for en stor gruppe af borgere. Hjemmeplejen MidtVest, Lokal MED Lokal MED udtrykker generel tilfredshed med politikkens udformning og vision, som tilgodeser en stor del af Varde Kommunes borgere. Lokal MED anerkender at den enkelte borger har ansvar for at tage hånd om egen sundhed og ser mulighed for at være mere præcis på, hvordan visionen kommer de borgere til gode, som ikke har ressourcer til at føre et ønsket valg ud i livet på egen hånd. Visionen skal åbne mulighed for at alle borgere i Varde Kommune kan: Komme udenfor hver dag og deltage i en ønsket aktivitet (sammenhæng mellem politikkens hensigt og indsatserne). Ved at tilbyde undervisning i at lave sund mad til børn og ældre vil borgere 'midt i livet' kunne opnå en større effekt og fremme gode vaner på den lange bane. Borgere midt i livet er ofte forældre, bedsteforældre eller pårørende til ældre borgere. Sund mad til medarbejderne - der bør være et reelt valg om sund kost til alle Varde Kommunes ansatte. Horne Tistrup Skolener, kantinen Dagtilbuddet Øst, MEDudvalg Hvad menes med kerneydelser? Et IT program som kommunen betaler licens til, så alle kan bruge det, når madens kvalitet skal evaluers. Det er en fordel med ét program, så alle skoler kender det samme. Formulering: 1.3 Målgruppe. Ændres til: I fællesskab skal vi opnå sundhedspolitikken, som gælder og gavner alle borgere i Varde Kommune. I den nuværende tekst viser 'som' tilbage til Varde Kommune, hvilket er lidt uklart. Vi ønsker forslag til konkrete indsatser på de 7 områder, beskrevet i sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken er et meget godt bud på en politik, men vi vil gerne have uddybet, hvordan Varde Kommune aktivt vil skabe de rammer, der gør det nemt for vores borgere at træffe et aktivt valg om at leve et sundt og godt liv. Pinden omkring rehabiliteringsindsatsen, kunne vi ønske os uddybet: gælder det også medarbejdere, der kommer tilbage efter en længerevarende sygemelding. Mental sundhed skal opprioriteres, når vi taler sundhed, også set i lyset af, at sygefraværet i Varde Kommune er steget. Her kunne vi ønske os, at der blev givet midler til kurser i for eksempel mindfullness og til ekstern coaching. Vi vil gerne vide omkring det økonomiske: hvem vil betale for det? Hvis det skal være ens for alle, skal der også være samme økonomiske vilkår.

128 Dok nr: Sag: Dagtilbuddet Øst, MEDudvalg 6 Pinden omkring rehabiliteringsindsatsen, kunne vi ønske os uddybet: gælder det også medarbejdere, der kommer tilbage efter en længerevarende sygemelding. Mental sundhed skal opprioriteres, når vi taler sundhed, også set i lyset af, at sygefraværet i Varde Kommune er steget. Her kunne vi ønske os, at der blev givet midler til kurser i for eksempel mindfullness og til ekstern coaching. Vi vil gerne vide omkring det økonomiske: hvem vil betale for det? Hvis det skal være ens for alle, skal der også være samme økonomiske vilkår. Tilbud om deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter for alle medarbejdere i Varde Kommune enten ved rabat eller ved gratis tilbud. Tilbuddet skal kunne gælde alle, også i yderområder for som der står: Det sunde valg er det lette valg. Tilbuddene kan være: Fitnesscenter, kostvejleder, massage mm. Lokale indsatser der giver mulighed for socialt samvær bør understøttes. Oplysninger om tilbuddet må gerne prioriteres, så de bliver meget synlige. Centerområde NordVest, MED-udvalg Vi er tilhængere af at visionen siger, at det sunde valg, er det lette valg. Livskvalitet tænker vi også kan indeholde mindre sunde valg, måske ligefrem usunde valg - og det skal der være plads til. Kommunens rygepolitik kunne indeholde røgfri arbejdstid, i stedet for at sige røgfri arbejdsplads. Den personlige frihed vil være respekteret. Det er vigtigt at tilbud på sundhedsområdet udbydes decentralt, så alle har let tilgængelighed til at deltage. Så det sunde bliver det lette valg. Afsnittet, hvor der siges at vi løser de udfordringer der kommer, er vel en selvfølge, hører ikke så meget ind under visioner. De sidste to afsnit kunne udelades. ( fortæl hvad vi kan, i stedet for hvad vi ikke kan). Formuleringer, der understøtter at indsatserne vil give en positiv tilgang og ikke en reparerende tilgang. Ungdomsskolen Denne vision bakker Ungdomsskolens bestyrelse op om, således at man fortsat har fokus på at skabe synlighed og tydeliggøre Kommunens ambition at gå forrest og være frontløber på sundhedsområdet. på børne-/ungeområdet er det rigtig vigtigt at have fokus på sund mad, da det er med til at fremme indlæringen. Desuden har vi en pointe her, nemlig at passe på omgivelserne, så vi fortsat har rent og fint drikkevand. I Ungdomsskolen tilbydes rygestopkurser til medarbejderne. Desuden skal vi selvfølgelig være med til at forebygge rygestart, særligt blandt børn og unge. Vi finder, man skal have stor fokus på at begrænse og helst helt undgå mobning. Højgårdsparken, Bestyrelsen Vi kan tilslutte os visionen og de overordnede emner og synes, at det fremstår meget overskueligt. Vores egen rolle i sundhedsperspektivet, kan vi genkende, da vi allerede inden for de givne økonomiske rammer, gennem flere år har valgt have fokus på sundheden i S/I Højgårdsparken. I forbindelse med strategierne og handleplanerne vil vi anbefale, at der fokuseres på at holde dem lige så overskuelige som visionen. Det er vigtig, at der inden for politikken gives en klar og tydelig ramme, men at der samtidig bliver givet plads til en høj grad af frihed inden for de enkelte områder og enheder.

129 Dok nr: Sag: Aflastningstjenesten (Vågetjeneste, besøgstjeneste, frivillige på plejecentre) Positivt der er fokus på at mindske den sociale ulighed samt prioriteringen af en styrket sygeplejeindsats. Der er meget fokus på at styrke borgerens egenomsorg - relevant og vigtig prioritering. Bekymring: vil de svageste og mest syge ældre fortsat få den hjælp og omsorg, de har brug for? Varde Kommune yder god pleje og omsorg til de allersvageste medborgere, hvilket vi også håber vil blive prioriteret højt fremover. Fx vore medborgere på plejecentren kan få hjælp til tiltag som bad, frisk luft og socialt samvær i den udstrækning, de ønsker/har behov for det. Det bør derfor fremgå tydeligt af handleplanerne, at den enkeltes ressourcer grundigt vurderes fagligt og menneskeligt, så støtte, hjælp og omsorg bliver en selvfølgelige, når det er nødvendigt. Lunden, Medarbejderne i MED-udvalget Mulighed for billigere eller gratis tilbud for socialt udsatte og funktionshæmmede til at bruge fitnesscentre, svømmehal o. lign. Bedre økonomiske tilskudsordninger i forbindelse med transport for den målgruppe, som kun kan benytte særlige Overordnet finder vi handicapvenlige tilbud, men geografisk sundhedspolitikken som et bor langt væk og er økonomisk dårligt godt forslag til, hvordan stillet. Kampagneuger med fokus på det Varde Kommune kan nå sunde liv. Tiltag og aktiviteter omkring visionen om at være en sund motion, madlavning og kommune. naturarrangementer. På Lunden har vi aktivitetstilbud og vederlagsfri fysioterapi til mennesker med erhvervet hjerneskade. Vi tror der i kommunen kunne være flere At der gives mulighed for billigere eller gratis mennesker der kunne få glæde af medlemskab /kontingent for socialt udsatte og vores tilbud. Derudover mener vi, funktionshæmmede i foreningslivet. Vi ser det at tilbuddene i forhold til øvre som en mulighed for i højere grad at blive aldersgrænse bør følge den inkluderet i et fællesskab, som kan medvirke til stigende pensionsalder fremme borgernes trivsel og livskvalitet, og proportionelt. forebygge ensomhed. For Socialt udsatte, og borgere der er funktionshæmmede, kan det være vanskelig på egen hånd, at skabe et sundt og indholdsrigt liv. Vi mener derfor det er vigtig, at der er opmærksomhed på at have de nødvendige ressourcer til rådighed, i form af praktisk hjælp, mental støtte og vejledning til det enkelte menneske. Børneuniverset, Bestyrelsen Jytte Haahr Jensen, Østerlundvej 24, Heager Nordenskov, 6800 Varde Tlf mobil Visionen 'Et sundt og godt liv med fokus på hverdagen og på livskvalitet, hvor det sunde valg er det lette valg' er god. Særligt fokuseret er bestyrelsen på den sidste del om, at det sunde valg skal være det lette valg. Samtidig er det en vision, der forpligtiger. Visionen forpligtiger således, at der skal skabes rammer i de kommunale dagtilbud, hvor børnene oplever en hverdag med trivsel og livskvalitet, og at de indenfor disse rammer guides til at tage det lette valg - nemlig det sunde. Vi skal sikre, at de miljøer, der er omkring børnene, opfordrer dem til at blive nysgerrige på bevægelse. Derfor skal der fokuseres på at skabe nogle rum, hvor det er muligt. De voksne i institutionerne skal være rollemodeller for børnene og udvise glæde ved fysisk aktivitet. For at sikre at personalet har de faglige kvalifikationer og den fysiske robusthed til dette, er det nødvendigt at tilgodese personalets behov for sundhed. Her ser vi forebyggende indsatser som massage, fysioterapi og træning som særdeles relevant. Desuden kunne man overveje at tilbyde dem en sundhedsforsikring, der sikrer hurtig behandling og kortere tid fra institutionen ved sygdom. I andre tilbud i Varde Kommune har man truffet det lette valg for borgerne og udelukket de sunde alternativer. Børneuniverset vil gerne give vores forældregruppe samme mulighed, nemlig ikke at skulle vælge de usunde alternativer, men at tilbyde dem de sunde (og nemme) og gode alternativer. Vi foreslår, at der i alle Varde Kommunes institutioner inkluderes frugtordning i egenbetalingen. Den enkelte institution kan så mod merbetaling fra forældre vælge om ordningen skal drives økologisk. Vi i Børneuniverset vil gerne tilbyde os som forsøgsordning på dette område. Det giver alle børn mulighed for at opleve lighed i sundhed, da alle vil blive tilbudt et sundt og frisk alternativ til eftermiddags snack. Hun foreslår 3 konkrete projektforlag (se høringssvar dok nr for uddybbelse): Lave mad på Nordenskov Skole (forældre byder ind) Invitere forældre og børn med i skolekøkkenet for at tilberede mad sammen Fars køkkenskole Vi foreslår, at god hygiejne på alle områder opprioriteres til et politisk fokuspunkt i Det er vigtigt at beskytte de børn, der har en øget modtagelighed over for infektioner. Forskning viser, at nogle af de børn, der klarer sig godt trods socialt udsatte positioner, er børn med god hygiejne. Vi mener, Varde Kommunes institutioner skal være røgfrie. Vi skal skabe rammer for børnene, hvor de kan lære og ikke bliver belært. Visionen forpligtiger til, at der skal være anerkendende rum, hvor det enkelte barn kan udvikle sig med udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Vi har ligeledes drøftet mulighederne for at ovenstående vision bliver håndterbar og begribelig for børnene og forældregruppen i Børneuniverset. Der er selvfølgelig en graduering i relevansen af alle syv temaer, men qua den betydning som institutionerne har fået i børnenes og familiernes liv, er det relevant, at vi forholder os i videst muligt omfang til alle syv.

130 Dok nr: Sag: Sygeplejen Alslev Skole, Skolebestyrelsen, Sundhedsudvalg og MEDudvalg Dagtilbud, Lokal MED MED-Udvalget 10iCampus Skolebestyrelsen på Horne- Tistrup Skolerne MED-Udvalget i Økonomiafdelingen MED-Udvalget Ansager Skole Skolebestyrelsen Ansager Skole Jobcentrets MED-Udvalg Enig i visionen Vi foreslår fortsat udbygning af cykelstier til sikring af sund skolevej. Fortsat at udbygge motionstilbud til alle borgere sikre lige adgang for alle borgere. Det er vigtigt at mulighederne for bevægelse findes i lokalsamfundene. Til sikring af foreningers arbejde for at tilbyde aktiviteter til ældre borgere, samt sikre lige adgang til motion for alle borgere, foreslås det, at tilskudsregler til foreningsaktiviteter også gælder borger > 65 år. Sundhedspolitikken og borgertilfredsheden skrives ind i det materiale der udarbejdes med beskrivelse af kriterier for udbud. Vi foreslår, at ansætte hygiejnesygeplejerske/ ressourceperson, som kan samle viden, og igangsætte projekter/ initiativer på kommunens skoler, institutioner samt offentlige og private arbejdspladser. Hygiejnesygeplejerske/ ressourceperson kan tænke god hygiejne ind i alle arbejdsgange. Tilbud til ældre - se indsats bevægelse Vi tilslutter os fuldt ud den foreslåede politik g regner med, at man tilfører de nødvendige økonomiske midler. Det er en god vision og målsætninger, der er lagt op til i materialet. Nu venter vi bare spændt på at se en strategi og handleplan for at få tingene implementeret i praksis. Vi kan tilslutte os visionen og har ikke pt. Konkrete nye forslag til, hvilke indsatser der skal til, for at målsætningerne bliver til handling. Bestyrelsen kan tilslutte sig politikkens intentioner og ser frem til at se udmøntningen på skoleområdet. Der er tale om en fin ramme og spændende initiativer i den kommende sundhedspolitik. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger.

131 Bilag: Politik for seniorliv - Plan for udarbejdelse Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 04. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

132 Dato Doknr /13 sagsnr. 13/16685 Ref. kabi Plan for udarbejdelse af Politik for seniorliv: Ultimo februar Ultimo marts 2014 Første møde i arbejdsgruppen er d Første møde i styregruppen er d April 2014 April 2014 April-juni 2014 August 2014 Primo september Medio september medio oktober 2014 November 2014 December 2014 Første udkast til indhold præsenteres for: Udvalget for Social og Sundhed (1. april) Ældrerådet Der afholdes fokusgruppeinterview med ældre borgere og evt. pårørende. På hjemmesiden vil det være muligt at komme med ideer til hvilke emner politikken skal indeholde. Arbejdsgruppen udarbejder høringsudkast Høringsudkast præsenteres for: Udvalget for Social og Sundhed Ældrerådet Borgermøde om høringsudkast Politikken i offentlig høring Endelig politik præsenteres for: udvalget for Social og Sundhed Ældrerådet Politik for seniorliv godkendes af Byrådet Organisering: Der nedsættes en styregruppe og herunder en arbejdsgruppe. AC-medarbejder Kathrine Biltoft Hansen fra Social og Sundhedsafdelingen fungerer som tovholder for både styregruppen og arbejdsgruppen, samt som skriver på politikken. Deltagere i styregruppen: Thorkild Sloth Pedersen, Ældre og Handicapchef, Social og Sundhedsafdelingen, Formand Maiken Schmiegelow, Chef, Sekretariatet, Social, Sundhed og Beskæftigelse Margit Thomsen, Leder, Center for Sundhedsfremme Gitte Eskesen, Socialchef, Social og Handicap Jeanette Christensen, Centerområdeleder, Centerområde Midt,

133 Dato Doknr /13 sagsnr. 13/16685 Ref. kabi Repræsentant fra Ældrerådet Medarbejderrepræsentant fra ældreområdet Kathrine Biltoft Hansen, AC-medarbejder, Social og Sundhedsafdelingen Deltagere i arbejdsgruppen: Jeanette Christensen, Centerområdeleder, Centerområde Midt, Formand Anette Førgaard, leder visitation, Social og Handicap Lilian Bertelsen, leder af træningsområdet, Center for Sundhedsfremme Repræsentant fra Frivillighuset Kari Stork, Virksomhedsleder, Hjemmeplejen Midt/Vest, Kathrine Biltoft Hansen, AC-medarbejder, Social og Sundhedsafdelingen

134 Bilag: Bemærkninger til notat fra Udbudsportalen om potentialeafklaring Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 04. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

135 Dato November 2013 Dok.nr Sagsnr. 12/15003 Ref. thpe Bemærkninger til notat fra Udbudsportalen om potentialeafklaring Indledning Den 1. april 2013 trådte nye regler for udbud og frit valg af hjemmepleje i kraft. Hensigten med de nye regler er, at kommunerne i langt højere grad end tidligere får mulighed for at brug udbud som et redskab i effektiviseringen af hjemmeplejen. Varde Kommune har fået foretaget en vurdering af potentialet i dette. Analysen peger på, at der et ganske stort potentiale. Der kan dog rejses en række spørgsmål ved den gennemførte analyse. En konkret erfaring fra en anden kommune tyder dog på, at der for Varde Kommune er et økonomisk potentiale i at udbyde hjemmeplejen. Om potentialeafklaringen Udbudsportalen i KL har tilbudt kommunerne at få gennemført en afdækning af potentialet ved at gøre brug af de nye regler for udbud. Varde Kommune har fået foretaget en sådan potentialeafklaring. I beregningen af besparelsespotentialet ved den nye lovgivning vurderes det, at prisen kommunerne betaler for at få leveret én times hjemmehjælp kan sænkes med 20 kr. i gennemsnit som følge af priskonkurrence. Muligheden for at sænke timeprisen vil dog variere fra kommune til kommune. Tallet stammer fra et skøn i 2003, da reglerne om frit valg blev indført. Nogle kommuner havde før loven om brugernes frie valg af hjemmehjælp udliciteret hjemmeplejen helt eller delvist. Erfaringerne fra dengang var, at den private hjemmehjælp blev indført, kostede 20 kr. mindre pr. time. En besparelse på 20 kr. pr. time vil indebære en reduktion med kr. i Varde Kommune (side 37). I potentialeafklaringen anføres det, at Varde Kommune vil kunne sænke timeprisen med 11 kr. for praktisk hjælp (side 29), med 68 kr. for personlig pleje i dagtimer på hverdage (side 30) og pr. time, og med 22 kr. for personlig pleje på øvrige tider (side 31). Årsagen til dette er, at Varde Kommunes timepriser ligger over gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. I rapporten (side 37) fører dette til følgende konklusion: Såfremt Varde Kommune bare får prisen på begge ydelser ned på gennemsnitsniveauet for de sammelignelige kommuner genererer det en effektiviseringsgevinst på kr. Videre argumenteres der for, at hvis Varde Kommune kan opnå samme pris som de billigste kommuner, så vil man kunne opnå en gevinst på 2,2 mio. kr. (side 38). Der argumenteres videre for, at der vil kunne opnås en tilsvarende besparelser ved udbud af plejecentre og ved udbud af sygeplejen. Ved et samlet udbud af hjemmeplejen og sygeplejen vil der således kunne opnås en gevinst på ca. 8,9 mio. kr. (side 42). Ved udbud af et gennemsnitligt plejecenter, svarende til 35 pladser, kan der opnås en besparelse på op imod 3,4 mio. kr. Dog medgiver man, at vurderingen fra Udbudsrådet (note 3) er, at den forholdsmæssige besparelse ved udbud af plejehjem vil være lidt mindre end i hjemmeplejen (side 40). Alt i alt er der således et kolossalt stort økonomisk potentiale for Varde Kommune ved at gennemføre udbudsforretninger på ældre- og sundhedsområdet. Forbehold overfor potentialeafklaringen Man kan stille en række spørgsmålstegn ved rapportens konklusioner og argumentation. I det følgende nævnes nogle af disse. 1/4

136 A. Markedsforholdene En forudsætning, for at der kan opnås besparelser ved udlicitering, er, at der er et marked for levering af ældrepleje. Et marked forudsætter, at der er kunder og at der er leverandører (købere og sælgere). Kunderne er der: Der er mange modtagere af ældrepleje. Men det er uvist, hvor mange leverandører der vil være i lokalområdet. Rapporten indeholder en figur over leverandører på det regionale marked (side 16). Det kan oplyses, at ingen af de otte firmaer, der er nævnt i figuren, i dag leverer hjemmehjælp i Varde Kommune, og at kun én af dem leverer i Esbjerg Kommune. Det må derfor vurderes, at det er uvist, hvorvidt der kan skabes en stærk konkurrence på det lokale marked for levering af hjemmehjælp. B. Timepriser I Af tabel 4 (side 28) fremgår det, at Billund Kommune er den billigste i landet for så vidt angår personlig pleje med en timepris på 347 kr. både for timer leveret på hverdage og på øvrige tidspunkter. I Varde Kommune er prisen hhv. 507 kr. (hverdage) og 578 kr. (øvrige tider). Imidlertid er Billund Kommunes priser ikke sammenlignelige med Varde Kommunes. Af to grunde: I Billunds priser er der ikke indregnet moms (note 1), og timeprisen er et gennemsnit for både hjælp, der leveres til borgere i eget hjem og hjælp leveret til beboere i plejecentre. Da det er billigere at levere hjælp i plejecentre på grund af, at der ikke bruges tid til transport mellem besøgene hos modtagerne af hjælp og fordi der ikke er omkostninger ved transport bliver timeprisen kunstig lav med den beregningsmetode, Billund Kommune anvender. C. Timepriser II Tabel 13 (side 31) viser en oversigt over timepriser på personlig pleje på øvrige tidspunkter i Varde og en række andre kommuner. Hvis Billund Kommune holdes udenfor beregningen (jf. ovenstående) er Varde Kommunes pris 40 kr. dyrere sammenlignet med nabokommuner 40 kr. pr. time ikke 69 kr., som det fremgår af tabellen. Herning Kommune optræder som ikke oplyst. Det skyldes givetvis, at Herning Kommune deler øvrige tider op i flere kategorier end andre kommuner (note 2). Der er tale om timepriser, som vil placere Herning Kommune, som den dyreste. Om Varde Kommune vil være dyrere end gennemsnittet for nabokommunerne, hvis Herning Kommune indgår i beregningen, er tvivlsomt. D. Plejecentre Varde Kommunes plejecentre er forholdsvis billige pr. plads. Rapportens argumentation om, at der kan besparelse ved at udlicitere plejecentre, som svarer til besparelsen ved at udlicitere hjemmeplejen, synes derfor tvivlsom. Endvidere er det svært at se logikken i at bruge samme beregningsforudsætninger for udbud af hjemmeplejen og et eller flere af plejecentrene, da tildelingen af midler til henholdsvis hjemmeplejen og plejecentrene er opbygget på to vidt forskellige måder, og der ikke er sammenhæng mellem de to tildelingsberegninger. Hertil kommer, at da beregningsforudsætningerne må anses for ikke at være korrekte for hjemmeplejen (jf. A og B ovenfor), så vil beregningsforudsætningen for plejecentrene heller ikke være korrekt. Konklusionen er, at beregningsforudsætningerne fra oplægget fra Udbudsportalen kan ikke anvendes til at afklare, om der vil være økonomiske gevinster ved et udbud af et eller flere plejecentre. E. Sygeplejen I rapporten antages det uden argumentation, at der kan opnås samme besparelse ved at udlicitere sygeplejen som ved at udlicitere hjemmeplejen (side 42). Det må vurderes, at der ikke er belæg for at trække paralleller mellem hjemmeplejen og sygeplejen, da de to indsatser er organiseret uafhængigt af hinanden i Varde Kommune. 2/4

137 F. Øvrige forhold Rapporten tager ikke højde for, at der er de transaktionsomkostninger forbundet med at gennemføre udbudsforretninger. Med transaktionsomkostninger menes udgifter ved at gennemføre udbud (løn og eventuelle udgifter til konsulentbistand), dalende effektivitet i forbindelse med ændringerne (før, under og i startfasen efter et udbud). Transaktionsomkostninger bør modregnes i opgørelsen af gevinsten ved udbud. Hertil kommer at rapporten heller ikke forholder sig kvalitetsdimensionen. En del af forklaringen på, at Varde Kommunes hjemmepleje er dyrere end gennemsnittet, kan være, at vi prioriterer højere end andre at have en godt uddannet arbejdsstyrke (flere assistenter). Dette vægtes ikke nødvendigvis lige så højt hos private leverandører, for hvem det måske vægter højere at levere ydelserne så billigt som muligt. Med andre ord kan en høj pris være et udtryk for en høj kvalitet. Og omvendt: Forfølges et mål om lav(este) pris, kan det indebære et fald i kvaliteten af den leverende ældrepleje. Forskning og erfaringer AKF (note 4) gennemførte i 2011 en forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser om effekten af udliciteringer af offentlige opgaver (note 5). Konklusionerne herfra er bl.a., - at der mangler dokumentation for effekten på pris og kvalitet specielt på de bløde velfærdsområder, - at de relative fordele ved brug af private aktører svinder over tid, - at der ikke er de private aktører i sig selv, men konkurrencesituationen, der skaber besparelser. Ud fra denne undersøgelse, som foretager en samlet vurdering af forskningsresultater, der er udgivet på dansk eller et af de andre nordiske sprog eller på engelsk i perioden 2000 til 2011er der ikke belæg for at konkludere, at der vil være besparelser ved at udlicitere hjemmehjælpen. Kolding Kommune har i 2013 gennemført udbud af den del af hjemmeplejen, som udføres af private leverandører. Beregninger foretaget af Varde Kommune viser, at hvis vi kunne opnå samme pris for hjemmeplejeydelserne, som Kolding Kommune har opnået, ville vi kunne opnå en besparelse på ca. 20 mio. kr., hvis vi udliciterede al hjemmepleje. Også her må der tages forbehold for kvalitetsdimensionen. Hertil kommer, at der kan rejses spørgsmål ved, om priser på hjælp, der udføres af private, kan overføres til den øvrige del af hjemmeplejen, idet praktisk bistand typisk udgør en stor del af private leverandørers opgaver, hvorfor opgaverne stiller færre krav til uddannelsesniveauet hos medarbejderne end hjemmeplejeopgaverne i gennemsnit gør, hvorfor lønudgifterne vil være lavere. Selv med disse forbehold peger erfaringerne fra Kolding i retning af, at der kan være betydelige gevinster forbundet med udlicitering. Samlet vurdering Potentialeafklaringen, som Udbudsportalen har gennemført for Varde Kommune, peger på, at der kan være gevinster forbundet med at gennemføre udbud af hjemmeplejen. Rapporten peger også på, at der kan være gevinster ved at udlicitere andre dele af ældreområdet (plejecentre og sygeplejen). Der kan imidlertid stilles spørgsmål ved rapportens konklusioner, specielt for så vidt angår udbud af plejecenter og sygeplejen. En nylig erfaring med en udbudsforretning i Kolding tyder på, at der kan være endog ganske store gevinster ved at gennemføre udbud af hjemmeplejen. 3/4

138 Noter Note 1: Hvilket er en fejl, da der priser der offentliggøres på Tilbudsportalen, skal inkludere moms. Oplysningen om, at Billunds pris er ekskl. moms stammer fra notat udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommune. Note 2: Herning opererer med priser for dagtimer i weekends (ca. 530 kr.), med priser for ydelser leveret om natten (895 kr.), og med priser for aftentimer (godt 700 kr.). Oplysningerne stammer fra Herning Kommunes hjemmeside. Note 3: Der henvises til Udbudsrådets konklusion i en rapport udgivet i 2009 med titlen Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne. Rapporten er udarbejdet af RAMBØLL. Rapporten bygger kun på tre kommuners erfaringer med at udbyde 1-3 større plejecentre hver. Rapporten tager ikke stilling til, om de tre ovenfor nævnte kommuner har haft et højt omkostningsniveau før udbud og dermed haft nemmere ved at opnå effektiviseringsgevinsterne. Note 4: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut er i dag en del af KORA. Note 5: O.H. Petersen, U.H. Hjelmar, K. Vrangbæk og L. la Cour, Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver. En forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser, Kbh Undersøgelsen omhandler i alt studier, hvoraf 80 på baggrund af en vurdering af den forskningsmæssige kvalitet er blevet udvalgt til en nærmere gennemgang. 37 af studierne handler om danske forhold. 4/4

139 Bilag: endelig udgave Potentialeafklaring for Varde Kommune (2).pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 04. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

140 + Potentialeafklaring for hjemmeplejen Varde Kommune Juli 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S 1 Post@udbudsportalen.dk

141 Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen i KL i regi af projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse. Projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse er igangsat af KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Erhvervs- og Vækstministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Formålet med projektet er, at bidrage til at sikre et politisk ejerskab og en strategisk forankring af konkurrenceudsættelse i kommunernes topledelser. Som led i projektet tilbydes vederlagsfri assistance til et fremadrettet strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse af kommunale serviceopgaver, herunder udarbejdelse af en potentialeafklaring. Potentialeafklaringen er et oplæg til politisk drøftelse og en analyse af, om en konkret opgave i en kommune er udbudsegnet, og hvilket potentiale, der er. Gennem potentialeafklaring belyses det, hvordan der ved et udbud kan tages hånd om relevante problemstillinger ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Udbudsportalen i KL, juli

142 Potentialeafklaringen kort Baggrund og formål Den 1. april 2013 trådte nye regler for udbud og frit valg i kraft. De nye regler giver i langt højere grad end tidligere kommunerne mulighed for at bruge udbud som redskab i effektiviseringen af hjemmeplejen. Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. for kommunerne under et. Potentialet vil variere for den enkelte kommune. Formålet med denne potentialeafklaring er at afdække, om det er muligt for Varde Kommune at realisere kommunens relative andel af det beregnede potentiale ved at gennemføre et udbud af hjemmeplejen. I forlængelse af ovenstående er det hensigten, at potentialeafklaringen danner grundlag for en politisk beslutning om, hvordan de nye regler skal anvendes i Varde Kommune. Potentialeafklaringens konklusioner og anbefaling Potentialeafklaringen indeholder konkret en drøftelse af fordele og udfordringer ved 3 mulige scenarier for Varde Kommune: 1. Udbud af hjemmeplejen 2. Udbud af hjemmeplejen sammen med et plejecenter 3. Udbud af hjemmeplejen sammen med hjemmesygeplejen Scenarium 1 belyser den situation, hvor det som udgangspunkt kun er den del af opgaverne, der i dag løses af private leverandører, der udsættes for priskonkurrence. Det er forventningen, at Varde Kommune ved udbuddet kan opnå en effektiviseringsgevinst, der mindst svarer til kommunens andel af det beregnede potentiale. I scenarium 2 er udbuddet udvidet i forhold til scenarium 1, idet andre dele af ældreområdet, konkret et plejecenter, er inddraget i udbuddet. Dette scenarium medfører et større potentiale end scenarium 1, da der er tale om en markant større volumen. Det er forventningen, at Varde Kommune opnår en effektiviseringsgevinst ved udbuddet, der er noget større end ved udbud af hjemmeplejen alene. Scenarium 3 er også scenarium 1 i en større skala, idet udbuddet af hjemmeplejen også her medtager andre dele af ældreområdet, nemlig hjemmesygeplejen. Det er forventningen, at Varde Kommune effektiviseringsgevinst ved et sådant udbud ville overstige kommunens andel af det beregnede potentiale markant. Udbudsportalen i KL anbefaler, at Varde Kommune vælger scenarium 3. 3

143 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Nye regler for udbud og frit valg Afgrænsning af potentialeafklaringen Organisering af ældreområdet Levering af hjemmepleje i Varde Kommune Den Kommunale Hjemmepleje Madservice Ældreområdet i øvrigt Hjemmesygeplejen Plejecentrene Markedsanalyse Hvorfor er de private leverandører billigere? Det lokale leverandørmarked Det regionale og nationale leverandørmarked Et leverandørperspektiv Resume af DI s rundspørge Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af ældrecentre Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejecenter Virksomhedsoverdragelse Virksomhedsoverdragelsesloven forskellige situationer og virksomhedsoverdragelse Kommunen fastholder sin leverandørrolle, når hjemmeplejen udbydes Kommunen trækker sig som leverandør, når hjemmeplejen udbydes Et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Kontinuitet for medarbejderne Økonomi den indirekte vej Økonomi - hjemmeplejen Økonomi - hjemmesygeplejen Økonomi - plejecentrene Konklusion og anbefaling Kommunale idealtyper scenarier for Varde Kommune Scenarium 1: Udbud af hjemmeplejen Bemærkninger til scenariet Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen sammen med et plejecenter Bemærkninger til scenariet Scenarium 3: Udbud af hjemmeplejen sammen med hjemmesygeplejen Anbefaling

144 1 Indledning Denne potentialeafklaring er en del af Varde Kommunes grundlag for beslutningen om, hvorvidt og hvordan der skal ske et udbud af hjemmeplejen. Potentialeafklaringen er udarbejdet af konsulenter fra Udbudsportalen i KL i samarbejde med Varde Kommune. Desuden har der været bidrag fra KL s økonomiske sekretariat, KL s juridiske kontor, KL s kontor for Social og Sundhed samt Dansk Industri (DI). 1.2 Nye regler for udbud og frit valg De nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet trådte i kraft den 1. april I forhold til det frie valg er der ingen ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er visiteret til hjemmepleje, jf. 83 i Serviceloven. Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum 2 leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene. De nye regler giver imidlertid kommunerne langt bedre mulighed for at benytte udbud som et redskab i organiseringen af en effektiv ældrepleje. Fremover kan kommunalbestyrelsen nemlig tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler (Udbudsdirektivet). De nuværende særregler på fritvalgsområdet ophører dermed. Lovforslaget følger af Moderniseringsaftalen 2013, som indgår i Aftalen om kommunernes økonomi for Lovforslaget indgår i Finansloven for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. Kommunen kan også med hjemmel i de nye regler fortsætte med godkendelsesmodellen, som den kendes i dag, eller tilvejebringe det frie valg ved udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne. Men hverken et fortsat brug af godkendelsesmodellen eller udstedelse af fritvalgsbeviser, som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg, vil realisere det økonomiske potentiale, der forventes at være. Potentialet realiseres kun gennem udbud. Udbudsportalen i KL driver frem til udgangen af 2013 et projekt, der har til formål at sikre en politisk forankring og et strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse i kommunerne. Projektet er finansieret af globaliseringsmidler. Inden for projektets rammer tilbyder Udbudsportalen i KL gratis assistance til en afklaring af, hvad de kommende regler for frit valg og udbud på ældreområdet har af potentialer. 1 Lovændringerne som vedtaget kan findes her: 5

145 Knap 40 kommuner har valgt at takke ja til den gratis assistance, herunder Varde Kommune. For så vidt angår Varde Kommune er det aftalt, at der udarbejdes en potentialeafklaring i sommeren Afgrænsning af potentialeafklaringen Det er Udbudsportalen i KL s afsæt, at potentialeafklaringen: Omhandler potentialet for kommunen i at tilvejebringe det frie valg gennem udbud, evt. suppleret med fritvalgsbeviser. Potentialeafklaringen omhandler således ikke kommunens fortsatte brug af godkendelsesmodellen og heller ikke udstedelsen af fritvalgsbeviser, når de benyttes som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg. Indeholder anbefalinger i forhold til spørgsmålet, om kommunen forventes at kunne realisere det beregnede potentiale ved at udbyde hjemmeplejen, evt. kombineret med et udbud af andre dele af ældreområdet. Konkret vil potentialeafklaringen resultere i en række forskellige scenarier med forskellige potentialer. Potentialeafklaringen vil være centreret omkring en beskrivelse af følgende 4 emner: Figur 1: Potentialeafklaringens indhold På baggrund af drøftelser i Økonomiafdelingen i Varde Kommune er der endvidere sat følgende rammer og præmisser for potentialeafklaringen: Kommunens rolle som leverandør Det er Varde Kommunes ønske, at bevare den kommunale udførerrolle. Årsagen til dette er et hensyn til leveringssikkerheden og fastholdelse af viden. 6

146 Antallet af private leverandører Det er Varde Kommunes ønske, at leverancen af personlig pleje og praktisk hjælp i kommunen udbydes og at kommunen skal fortsætte som en af leverandørerne. Samtidigt skal der i udbuddet tages hensyn til stordriftsfordele. Indeholdt i udbuddet - hjemmeplejen Det er Varde Kommunes ønske, at et eventuelt udbud af fritvalgsområdet (Servicelovens 83) alene omfatter praktisk hjælp og personlig pleje. Årsagen til dette er, at der ikke vurderes at være nogle synergieffekter ved at udbyde madservice sammen med resten af hjemmeplejen. Da der allerede er etableret en udmærket ordning for madservice på baggrund af udbud. Indeholdt i udbuddet - ældreområdet Det er Varde Kommunes ønske, at et af kommunens plejecentre eller hjemmesygeplejen kan indgå i et evt. udbud af fritvalgsområdet såfremt det forventes, at give markant skarpere priser eller tiltrække flere relevante leverandører, givet det sikrere kundegrundlag. Fritvalgsbeviser udstedes ikke Det er Varde Kommunes ønske, at undlade brugen af fritvalgsbeviser. Årsagen hertil er, at brugen af fritvalgsbeviser kan være forbundet med nogle udfordringer af økonomisk og styringsmæssig karakter. I øvrigt vil den øgede valgfrihed formentlig resultere i nogle højere priser. 7

147 2 Organisering af ældreområdet Når det skal vurderes, hvorledes en konkurrenceudsættelse optimalt skrues sammen, er det væsentligt at have en god indsigt i opgaven og i snit- og samarbejdsflader til andre opgaver. Nedenfor beskrives organiseringen af ældreområdet i Varde Kommune. Hjemmeplejeområdet har potentialeafklaringens primære fokus. Tilstødende opgaver på ældreområdet beskrives kort med henblik på at belyse sammenhængen mellem disse og hjemmeplejeområdet. I Varde Kommune hører ældreområdet under Social- og Sundhedsudvalget. Udvalget sekretariatsbetjenes af Social-, Sundhed- og Beskæftigelsesforvaltningen, som ledes administrativt af en direktør. Der er tilknyttet et sekretariat til direktøren. Området er organiseret og styret efter BUM-modellen med bestiller og udførere. Med fokus på ældreområdet og udførerdelen drejer det sig om hjemmeplejen og plejecentrene, som hører ledelsesmæssigt under ældre- og handicapchefen imens hjemmesygeplejen og genoptræningen hører ledelsesmæssigt under Sundhedschefen. Driftsvirksomhederne varetager kommunens forskellige udførerroller på ældreområdet og står således for af leverance af personlig pleje, praktisk hjælp, træning og sygepleje. Visitationen og bevillingsdelen er placeret i afdelingen Social- og handicap, som har reference direkte til direktøren. Afdelingen varetager kommunens myndighedsrolle på ældreområdet. 2.2 Levering af hjemmepleje i Varde Kommune Kommunerne har jf. Servicelovens 83 pligt til at levere hjemmepleje til borgere i eget hjem. Hjemmepleje udgøres af: 1) personlig hjælp og pleje [Personlig pleje] 2) hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og [Praktisk hjælp] 3) madservice De forskellige ydelser indenfor personlig pleje er bl.a. personlig hygiejne, medicingivning, og hjælp til at indtage mad og drikke. Praktisk hjælp omfatter hjælp til rengøring og tøjvask mv. Den Kommunale Hjemmepleje i Varde Kommune leverer den kommunale personlige pleje og praktiske hjælp. Udover den kommunale leverandør er der godkendt 1 leverandør til personlig pleje og 6 private leverandører til levering af praktisk hjælp. Heraf leverer 1 leverandør begge ydelser. Den resterende del af hjemmeplejen, dvs. madservice, leveres af de private virksomheder Hotel Outrup og Det Danske Madhus. 8

148 Der er derudover igangsat et projekt omkring tøjvask med det private firma Berendsen Textil Service A/S. Projektet skal afdække om der er en effektiviseringsgevinst ved at indgå i et partnerskab med en privat virksomhed om leverance af dele af hjemmeplejens ydelser Den Kommunale Hjemmepleje Hjemmeplejen i Varde Kommune er geografisk opdelt i 2 distrikter: distrikt Midt/Vest og distrikt Nord/Øst. Ledelsesmæssigt er hjemmeplejen organiseret med 2 ligestillede distriktsledere, der hver især har økonomi- og personaleansvar for henholdsvis døgnplejen og distriktet. De 2 distrikter løser hjemmeplejeopgaver indenfor eget geografiske område, dog arbejder distrikterne sammen i ydervagter efter behov. Nedenfor illustreres de 2 distrikter, der leverer i 3 geografier, da Midt/Vest har en selvstændig afregning i Varde By Figur 2: Varde Kommunes hjemmeplejedistrikter 9

149 Arealmæssigt er distrikt Nord/Øst større end distriktet Midt/Vest, men der er nogenlunde lige mange visiterede borgere i hvert distrikt 2, hvilket skyldes at sidstnævnte distrikt dækker over Varde by. Tabellen nedenfor angiver, hvor mange borgere i gennemsnit der i 2012 var visiteret til hjemmeplejeydelser. Tabel 1: Antal borgere visiteret til hjemmeplejeydelser Leverandør Gns. antal borgere visiterede til personlig pleje Gns. antal borgere visiterede til praktisk hjælp Varde Kommune Private leverandører Kilde: Varde Kommune Madservice Varde Kommune har intet kommunalt produktionskøkken. Mad til hjemmeboende borgere, dvs. madservice, leveres udelukkende af private leverandører. Aftalerne med de private leverandører er indgået på baggrund af et udbud. 2.3 Ældreområdet i øvrigt Hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen i Varde Kommune er geografisk opdelt på 3 distrikter: Tistrup, Varde og Nordenskov. Hvert distrikt har tilknyttet en leder med ansvar for personale og økonomi. De 3 distrikter arbejder sammen i ydervagter efter behov. Hjemmesygeplejersken kommer vederlagsfrit hjem til borgere, som er blevet henvist til behandling og sygepleje af lægen. Desuden yder hjemmesygeplejersker behandling, råd og vejledning til ældre og kronisk syge. Hjemmesygeplejen kan f.eks. omfatte sårpleje, medicinadministration, plejeopgaver m.v.. Der er oprettet sygeplejeklinikker på Poghøj i Oksbøl, på Aktivitetscentret i Ølgod og på Lerpøthus Varde. Borgen skal selv komme hen til klinikken. Sygeplejen og hjemmeplejen har en fast fællesmødeflade på medarbejderniveau. Herudover trækker hjemmeplejen på sygeplejen til rådgivning og sparring om de konkrete borgere. Endeligt delegeres så mange af sundhedsydelserne som muligt fra sygeplejen til hjemmeplejen med henblik på lavest mulige effektive omsorgsniveau. Samarbejdet mellem de 2 enheder koordineres af ledelsen. 2 Ved et udtræk i uge , havde distriktet Midtvest 482 visiterede borgere og distriktet Nordøst havde 430 visiterede borgere. 10

150 2.3.2 Plejecentrene Varde Kommune har 472 plejeboliger (412 faste og 56 midlertidige pladser) fordelt på 12 plejecentre. 65 af de faste pladser er til demensramte. Plejecentrene er fordelt på 3 centerområder: Nord/Vest, Syd/Øst og Midt. Tabellen nedenfor angiver, hvor mange pladser det enkelte plejecenter har, herunder pladser til demensramte og midlertidige ophold. Derudover er daghjemspladserne angivet. Tabel 2: Størrelse på Varde Kommunes plejecentre Plejecenter Faste pladser Midlertidige pl. o.l. Pladser i alt Heraf demens -pladser Daghjems -pladser Beliggenhed (centeromr.) Aktivitetscenteret i Ølgod Nord/Vest Ansager Områdecenter Syd/Øst Plejecenteret Midt Carolineparken Helle Plejecenter Midt Tistruplund Midt Lyngparken Syd/Øst Plejecenteret Syd/Øst Sognelunden Møllegården Nord/Vest Plejecenter Poghøj Nord/Vest Skovhøj Nord Vest Vinkelvejcentret Nord Vest Blåbjerg Pleje - og aktivitetsceter I alt Kilde: Varde Kommune Note: 12 af de ikke-faste pladser på Carolineparken vedrører træningscenteret. Søgården indgår i Lyngparken er et alternativt plejehjem med 14 plader, heraf 4 midlertidige, der er startet op pr. 1. april Den gennemsnitlige størrelse for et plejecenter i Varde Kommune er 29 faste pladser. 3 af plejecentrene afviger markant fra den gennemsnitlige pladsstørrelse. Det drejer sig på den ene side om Plejecenteret Carolineparken og Lyngparken, som har henholdsvis 55 og 88 faste pladser og således er noget større end de andre plejecentre. Og på den anden side om Skovhøj, som alene har 13 faste pladser og dermed er det mindste plejecenter i kommunen. 3 af centrene har et demensafsnit. 11

151 Den geografiske placering af plejecentrene fremgår af kortet nedenfor. Bemærk, at oplysningerne på kortet ikke er opdateret med hensyn til antallet af pladser jf. tabellen ovenfor. Figur 4: Den geografiske placering af Varde Kommunes plejecentre Kilde: Varde Kommune Som det fremgår af figur 3 er Varde Kommunes plejecentre spredt over hele kommunen. 2 af plejecentrene de 2 største ligger i Varde by. I Varde Kommune ligger desuden Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter, der drives af Danske Diakonhjem. Pleje- og Aktivitetscenteret har 38 pladser, som Varde Kommune visiterer til. Der indgået driftsoverenskomst mellem kommunen og Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter, hvorfor der sker afregning på samme måde som for de kommunalt drevne plejecentre. 12

152 3 Markedsanalyse En væsentlig forudsætning for at en konkurrenceudsættelse bliver en succes er, at der er eller kan skabes en god konkurrencesituation. Nedenfor belyses dels, hvilke private leverandører Varde Kommune i dag samarbejder med, og hvorvidt disse ville være potentielle leverandører efter et udbud, dels hvorledes leverandørsituationen ser ud på regionalt og nationalt plan. Det private marked inden for praktisk hjælp og personlig pleje udvikler sig hastigt i disse år. Der findes i dag mange lokale virksomheder på fritvalgsområdet, men flere og flere større danske og udenlandske virksomheder, der kan favne både personlige pleje, praktisk hjælp og madservice, viser samtidig interesse for at komme ind på markedet. I de skandinaviske lande findes store virksomheder som Attendo, Aleris, Carema, Forenede Care og Norlandia, hvoraf flere allerede er trådt ind på det danske marked. Fx driver Forenede Care et plejecenter i Syddjurs Kommune og fra maj 2013 også et i Holbæk Kommune. 3.2 Hvorfor er de private leverandører billigere? Udbudsportalen i KL s umiddelbare svar på ovenstående spørgsmål er, at det heller ikke altid er tilfældet. Altså: de private leverandører kan ikke nødvendigvis løse hjemmeplejeopgaven billigere end kommunen! Men en række faktorer giver formentligt det private leverandørmarked bedre forudsætninger for at løse opgaven til en mere konkurrencedygtig pris end kommunen. Udbudsportalen i KL fremhæver følgende faktorer: Stordriftsfordele o de private leverandører har muligheden for at levere ydelser i flere kommuner og at løse opgaver for private Mersalg o de private leverandører kan sælge tillægsydelser til de visiterede borgere Både stordriften og mersalget giver muligheden for optimal udnyttelse af arbejdskraften/ressourcerne. I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at nylige sager på rengøringsområdet har skabt et fokus på og en uro for social dumping 3. 3 Betegnelsen social dumping bruges til at beskrive de forhold på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at iagttage danske love og regler eller hvor udenlandske medarbejdere beskæftiges i Danmark uden de fornødne tilladelser eller under vilkår, der er lovstridige for danske medarbejdere. d

153 Varde Kommune Social dumping kan forebygges ved at regulere rammerne for løn, arbejdsvilkår mv. via kontrakten mellem kommunen og den private leverandør. 3.1 Det lokale leverandørmarked Varde Kommune har 6 godkendte private leverandører til personlig pleje og/eller praktisk hjælp, jf. figuren nedenfor. Figur 5: Private leverandører på det lokale marked Praktisk hjælp - Absolut rent, B.T.s Rengøring, Forenede Service, Renox og Vikarservice Personlig pleje og Praktisk hjælp - Blaabjerg Pleje- & Aktivitetscenter (Danske Diakonhjem) Kilde: Varde Kommune Borgerne har valgt at få leveret personlig pleje og praktisk hjælp af alle godkendte leverandører, jf. nedenstående tabel, der også viser, hvor mange visiterede timer de enkelte leverandører leverer. 1 af leverandørerne leverer både personlig pleje og praktisk hjælp, mens 5 af leverandørerne udelukkende leverer praktisk hjælp. Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter Danske Diakonhjem som er kommunens eneste private leverandør af personlig pleje har en driftsoverenskomst med Varde Kommune. Som det fremgår af figuren nedenfor er der stor forskel på, hvor mange timer der blev visiteret til den enkelte private leverandør i

154 Tabel 3: De godkendte leverandørers visiterede timer i Leverandør Personlig pleje antal visiterede timer Praktisk hjælp antal visiterede timer Private leverandører: Absolut rent 391,4 B.T.s Rengøring 42,0 Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter , ,0 (Danske Diakonhjem) Forenede Service 195,6 Renox 2.032,7 Vikarservice 5.094,6 I alt private leverandører , ,4 Kommunale leverandører: Fritvalg Nord/øst , ,8 Fritvalg Midt/Vest , ,8 I alt kommunale leverandører , I alt private og kommunale leverandører , ,0 Kilde: Varde Kommune Danske Diakonhjem har med lidt over visiterede timer hjemmepleje, klart den største markedsandel af de private leverandører. B.T.s Rengøring fik alene visiteret lidt over 40 timer i I Varde Kommune har de private leverandører en markedsandel på 6,5 pct. af den personlige pleje og 30,4 pct. af den praktiske hjælp målt på antal visiterede timer i Til sammenligning har de private leverandører en markedsandel på 5 pct. af den personlige pleje og 45 pct. af den praktiske hjælp på landsplan. I Varde Kommune har de private leverandører altså en markedsandel, der stort set svarer til landsgennemsnittet på personlig pleje, men en lang lavere markedsandel end landsgennemsnittet for så vidt angår praktisk hjælp målt i visiterede timer. 3.2 Det regionale og nationale leverandørmarked Nedenfor er det illustreret, hvor mange leverandører, der opererer nationalt og regionalt (i minimum 3 kommuner i regionen) ud fra Varde Kommunes perspektiv. 15

155 Landsdækkende Region Syd Figur 6: Private leverandører på det nationale, regionale og lokale marked Praktisk hjælp - Elite Miljø Praktisk hjælp - Danren Hjemmeservice, Elite Miljø, TT Clean, Focus People Personlig pleje og Praktisk hjælp - Falck hjemmepleje Personlig pleje og praktisk hjælp - Top Fritvalg, Caregruppen, Falck Hjemmepleje og Idérent Kilde: Fritvalgsdatabasen, juli 2013 Oversigten viser, at der er et velfungerende regionalt marked i forhold til både den personlige pleje og praktiske hjælp. 3.3 Et leverandørperspektiv DI Service har i september 2012 formuleret nogle konkrete politiske anbefalinger i relation til udbud af hjemmeplejen. Den primære anbefaling til kommunerne er, at de udbyder hovedleverandørrollen for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje i hvert distrikt. Dette vil give de private og selvejende leverandører mulighed for at opnå en større markedsandel. Udbud efter en sådan model vil, ifølge DI, gøre det attraktivt for virksomhederne at investere i udviklingen af løsninger 4. DI har i øvrigt primo 2013 forhørt deres medlemmer via en elektronisk rundspørge, hvad der skal til for at gøre et udbud af hjemmeplejen attraktivt at byde på 5. I rundspørgen tages der udgangspunkt i 4 kommunale arketyper, som forsøger at skildre variationen i kommunernes forudsætninger. Arketyperne er defineret af Udbudsportalen i KL og kan beskrives som følger: 4 d virksomhedsrepræsentanter har deltaget i rundspørgen. 16

156 Figur 7: Kommunale arketyper Nedenfor gives et resume af rundspørgen Resume af DI s rundspørge Som udgangspunkt mener leverandørerne at alle udbud er interessante, hvis der er muligheder for de private leverandører. I sidste ende er det udbudsmaterialet, der er afgørende for, om udbuddet er interessant for leverandøren. Af generelle betragtninger fra leverandørerne kan nævnes, at enkelte af dem vil være interesseret i udbud, der udelukkende omfatter praktisk hjælp uanset kommunetype. De resterende finder udbud, der samler praktisk hjælp og personlig pleje, mest attraktive. I øvrigt fremhæver virksomhederne nogle forhold, der gør sig gældende i større eller mindre grad inden for den enkelte arketype af kommune. Her gengives alene de forhold, som leverandørerne har nævnt gør sig gældende for arketype 2, idet det er denne arketype Varde Kommune vil blive kategoriseret under. 17

157 Ad arketype 2 Udbuddet af hjemmeplejen kan med fordel suppleres med rehabiliterings- og hjemmesygeplejeydelser. I øvrigt bør der ikke undtages for mange hjemmeplejeydelser, når hjemmeplejen udbydes. 75 pct. af leverandørerne mener, at tøjvask og indkøb skal være en del af udbuddet. Udbud, der vedrører omkring 200 borgere, vil som udgangspunkt være interessant for leverandørerne. Kommunen bør ikke opdeles i distrikter. Men ved distriktsopdeling bør der være fokus på antallet af borgere og afstanden mellem dem. Rene landdistrikter opfattes af leverandørerne som urentable, hvis oplandet er for stort og langt væk fra en by, hvilket vil afspejle sig i prisen. Udbydes hjemmeplejen sammen med et plejecenter bliver landdistrikter også rentable. Omkring 50 pct. mener, at et plejecenter (20-50 pladser) bør være omfattet af udbuddet. Størstedelen af leverandører mener, at hovedleverandørrollen bør være omfattet af udbuddet, altså at kommunen skal trække sig som leverandør. Samtlige leverandører mener dog at hele eller dele af kommunens nuværende markedsandel bør være omfattet. Hovedleverandørrollen kan evt. opdeles distriktsvist. Leverandørerne tenderer til at være uenige i, at udbuddet er interessant, hvis kommunen forsætter som hovedleverandør og med udgangspunkt i sin nuværende markedsandel 3.4 Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Reglerne om frit leverandørvalg betyder, at samtlige kommuner skal have et samarbejde med en eller flere private virksomheder om levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Greve Kommune har gennemført et udbud på fritvalgsområdet, mens de resterende 97 kommuner tilvejebringer det frie valg i hjemmeplejen ved brug af godkendelsesmodellen 6. Ved brug af godkendelsesmodellen kan borgeren, efter at være blevet visiteret til hjælp, vælge mellem de leverandører, som er godkendt til at udføre opgaven i kommunen. Kommunen er til gengæld frit stillet med hensyn til at vælge, om kommunen selv vil stå for personlig pleje og praktisk hjælp, sygepleje mv. i kommunens plejecentre, eller om kommunen vil samarbejde om opgaverne med en privat leverandør Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Brugen af godkendelsesmodellen har nogle udfordringer. Først og fremmest ligger det i godkendelsesmodellen, at priserne afregnes på baggrund af den kommunale timepris. Der har således ikke været en afprøvning af markedet med en priskonkurrence til følge. For en række kommuner er det desuden en udfordring at få private leverandører til at lade sig godkende, fordi leverandørerne især i de tyndtbefolkede områder ikke kan opstille en holdbar 6 Holbæk Kommune har dog i 2012 gennemført et udbud af hjemmeplejen i et af kommunens distrikter. 18

158 business case på grund af det usikre kundegrundlag. Det gælder specielt i forhold til den personlige pleje, der er mere kompleks og stiller flere krav til medarbejdernes kompetencer end den praktiske hjælp. På landsplan leverede de private leverandører i forlængelse heraf kun 5 pct. af timerne inden for personlig pleje i 2011, mens det tilsvarende tal var 45 pct. inden for praktisk hjælp. Andre kommuner oplever omvendt overvældende interesse for opgaven hos de private leverandører, hvilket er en administrativ og tilsynsmæssig stor opgave, ligesom det kan være en udfordring i forhold til det faglige samarbejde om borgerne. Et udbud af hjemmeplejen kan tage hånd om udfordringerne. Jf. nedenstående punkter udsættes opgaven for priskonkurrence, det er muligt at begrænse antallet af leverandører, og gennem sammensætningen af udbuddet kan det gøres attraktivt for leverandørerne at byde på opgaven: 1. Kommunen får testet priserne på kommunens opgaveløsning i konkurrence med private leverandører. På den måde kan kommunen sikre, at kommunen får ydelserne leveret bedst og billigst. 2. Hvis antallet af leverandører begrænses til 1 (eller 2), vil den leverandør, som vinder udbuddet, få mulighed for at opnå forretningsmæssige fordele og kan dermed give kommunen en bedre pris. 3. Ydelserne bliver grundigt beskrevet og alle relevante krav bliver fastlagt i kontrakten. Kommunen tager aktivt stilling til de ydelser, som leverandøren skal levere. Eventuelle overflødige delopgaver og uhensigtsmæssigheder kan skæres bort. 4. Udbud af kontrakten skaber tydelighed og gennemsigtighed omkring ydelser, kvalitet og service. 5. Der kan arbejdes med at skabe større fokus på effekt gennem kommunens kvalitetskrav, opfølgning og kontraktstyring. Som et konkret eksempel fra nyere tid kan Greve Kommune nævnes. Byrådet i Greve Kommune valgte på årets sidste møde i 2012 at sende hjemmeplejen i den nordlige del af kommunen i udbud i Baggrunden er en forventning om, at et udbud kan give grundlag for yderligere kvalitetsudvikling af hjemmeplejen og en årlig besparelse på 1 mio. kr. Udbuddet vil blive gennemført sådan, at visiterede borgere i det nordlige område af kommunen fremover kan vælge mellem 2 leverandører af hjemmepleje. De 2 leverandører vil enten være den kommunale leverandør og en privat leverandør eller 2 private leverandører. Efter udbuddet vil der være færre leverandører at vælge imellem i den nordlige del af kommunen end der er i dag. Til gengæld vil der hos den enkelte leverandør være mere at vælge imellem. Det skyldes, at kommunen har valgt, at de private, udover praktisk hjælp og personlig pleje, også skal løse nogle typer 19

159 af sygepleje- og rehabiliteringsopgaver. Derudover skal de tilbyde forskellige muligheder for tilkøb af ydelser Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af ældrecentre Som det fremgår af kapitel 5 (om økonomi), er det for usikkert entydigt at fastslå, at det er billigere at lade private drive plejecentre, selvom en række erfaringer peger i den retning. Kommunernes hidtidige inddragelse af private leverandører i driften af plejecentre har dog heller ikke kun været økonomisk motiveret. Kommunerne er også motiveret af, at de private plejeøjne kan bidrage til kvalitetsudvikling og videndeling, skabe synergieffekter og øge fleksibiliteten og variationen i kommunens tilbud. 8 Syddjurs Kommune er en af de kommuner, der har de nyeste erfaringer, efter at kommunen i 2011 udbød plejecentret Søhusparken. Formålet med udbuddet i Syddjurs Kommune var at få en privat samarbejdspartner ind, der kunne være med til at sikre den gode service og til en god pris. Opgaven blev udbudt som et servicepartnerskab, der indebærer en samarbejdsform, hvor den kommunale institution og den valgte partner samarbejder og udnytter hinandens viden til beboernes bedste. Det blev Forenede Care, der vandt opgaven, og virksomheden har drevet plejecentret siden 1. februar Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejecenter Når det kan give god mening at udbyde et eller flere plejecentre sammen med hjemmeplejen, skyldes det, at leverandøren på den måde kan opnå en base i form af et plejecenter og dermed et fast kunde- og indtjeningsgrundlag, som kan gøre det rentabelt at have et usikkert antal borgere at levere hjemmepleje til. Det må alt andet lige forventes at føre til, at leverandøren kan skærpe prisen på hjemmeplejeydelserne. Derved kan det at pulje et plejecenter og ydelserne i hjemmeplejen i ét samlet udbud både føre til lavere priser og gøre det attraktivt for private leverandører at byde ind i kommuner, der med de hidtidige regler har haft svært ved at tiltrække private leverandører og dermed tilvejebringe borgerne et frit valg. Som et konkret nyligt eksempel kan Holbæk Kommune nævnes. Holbæk Kommune valgte som tidligere nævnt at sende et plejecenter samt et hjemmeplejedistrikt i udbud i Holbæk Kommune har indgået en kontrakt med Forenede Care som pr. 1. maj 2013 skal Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen, KL,

160 stå for Plejecentret Kastanjely i Svinninge og Hjemmeplejen Øst. Sammenlagt forventer Holbæk Kommune en økonomisk gevinst på op mod 5 mio. kr. årligt. 9 Baggrunden for udbuddet var at få flere forskellige modeller i spil for at udvikle den kommunale service. Leverandøren skal leve op til de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, men har ellers fået relativt frie hænder til at finde nye måder at levere servicen på. 10 Gribskov Kommune er lige nu i gang med det største kommunale udbud på velfærdsområdet, der er set i Danmark. Baggrunden for udbuddet er, at kommunen på linje med næsten alle andre kommuner står over for en markant demografisk udfordring og samtidig er underlagt begrænsede økonomiske rammevilkår. Formålet med udbuddet er at få inddraget den private sektor i nytænkningen og innovationen på området med henblik på fx færre indlæggelser blandt ældre borgere, øget hjælp til selvhjælp gennem den rette indsats og højere værdighed og livskvalitet for borgere med fysisk handikap ved anvendelse af fx velfærdsteknologiske løsninger i botilbud. Udbuddet forventes at indeholde følgende portefølje: 11 Hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og relaterede ydelser for borgere i eget hjem Genoptræning efter sundhedsloven Socialpædagogisk støtte til borgere med handikap og stærkt nedsat funktionsniveau i eget hjem Deltagelse i et udviklingspartnerskab med Gribskov Kommune og andre samarbejdspartnere 9 raadet.aspx d d forventede%20omfang%20v.%20Mette%20Bierbaum%20(Centerchef).pdf d

161 4 Virksomhedsoverdragelse Der gælder en række regler for information og inddragelse af medarbejdere i forbindelse med gennemførelse af et udbud og en efterfølgende udlicitering. Nedenfor skitseres, hvilke regler der gælder ved en konkurrenceudsættelse for så vidt angår medarbejderne, i hvilke situationer der vil være tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, og hvad effekten af en overdragelse kan være i forhold til medarbejdertilfredshed. I tilfælde, hvor medarbejdere påvirkes af en udlicitering eller skal overdrages til en ny leverandør, skal kommunen sikre information af ledelse og berørte medarbejdere samt inddrage samarbejdsudvalgene efter gældende regler og retningslinjer. Kommunen skal bl.a. være opmærksom på, at SU/MED skal inddrages, inden der træffes endelig beslutning om udbud af opgaven, og at de i øvrigt skal inddrages løbende i processen. Generelt er det en god idé, at kommunen informerer både medarbejdere, der er direkte og indirekte berørte af udbuddet. Det anbefales derfor, at kommunen tidligt i processen fastlægger en informationsstrategi, der sikrer, at medarbejderne løbende bliver informeret om udbudsprocessen og eventuelle følger heraf. 4.1 Virksomhedsoverdragelsesloven Forud for et udbud skal kommunen vurdere, om medarbejderne er omfattet af Lov om virksomhedsoverdragelse (VOL). Hvis loven finder anvendelse, har medarbejderne ret og pligt til at følge med opgaven og overgå til ansættelse hos den/de eksterne leverandør/leverandører. Kort fortalt er der 3 betingelser for, at loven finder anvendelse: overførslen skal indebære et arbejdsgiverskifte, overførslen skal ske ved aftale, og overførslen skal vedrøre en virksomhed eller en del heraf, dvs. der skal ske overførsel af en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet VOL regulerer vilkårene for medarbejdernes overgang til en ny leverandør og kommunens informationspligt over for de berørte medarbejdere. Loven beskytter bl.a. medarbejderne mod afskedigelse med begrundelse umiddelbart i udliciteringen og sikrer, at den enkelte medarbejder tager sine individuelle løn- og ansættelsesvilkår med sig over til den nye leverandør. Medarbejderen bevarer som udgangspunkt disse rettigheder i den periode, der resterer i den kommunale kollektive overenskomst. Den eksterne leverandør vil kunne ændre i vilkårene i samme omfang, som kommunen kunne have gjort. For leverandøren gælder det her, at denne skal respektere de varsler, der gælder ved gennemførelse af ændringer i løn- og arbejdsvilkårene. Når overenskomstperioden er udløbet, er det udgangspunktet, at medarbejderen overgår til leverandørens kollektive overenskomst. Loven pålægger kommunen en pligt til at indlede forhandlinger med lønmodtagerrepræsentanten, hvis der i forbindelse med overdragelsen sker væsentlige vilkårsændringer for medarbejderne. Det kan fx være en væsentlig ændring i arbejdsopgaverne eller arbejdstid, eller væsentlig ændring i løn- og 22

162 ansættelsesforhold i øvrigt. Medarbejderen er ikke forpligtet til uden varsel at tåle sådanne vilkårsændringer, og kan efter omstændighederne afslå at blive overdraget til den eksterne leverandør og fratræde med det individuelle opsigelsesvarsel. Kommunen har desuden en informationspligt over for medarbejderne. Det betyder, at kommunen i rimelig tid inden overdragelsen skal informere repræsentanter for medarbejderne om: dato for overdragelsen, årsagen til overdragelsen, overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger og eventuelle foranstaltninger for medarbejderne, fx omlæggelse af arbejdstid De nærmere krav til leverandørerne med hensyn til overtagelse af medarbejdere fastlægges som led i udarbejdelse af udbudsmaterialet. Kommunen skal være opmærksom på, at tjenestemænd ikke er omfattet af VOL, og ikke har pligt til at følge med over til en privat leverandør. Kommunen vil derfor skulle finde en ordning for eventuelle tjenestemænd, fx i form af en udlånsaftale. I øvrigt skal det bemærkes, at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår ikke er et konkurrenceparameter, som leverandørerne kan konkurrere på i forbindelse med en udlicitering. Lønog ansættelsesvilkår fastlægges nemlig i kontrakten. Kommunen kan derimod godt lade forhold som samarbejde og processen for overdragelse af medarbejdere indgå i tilbudsvurderingen forskellige situationer og virksomhedsoverdragelse Hvorvidt der skal ske virksomhedsoverdragelse af de kommunale medarbejdere i forbindelse med udliciteringen afhænger af, hvilke opgaver der udliciteres, og hvad kommunens rolle fremadrettet vil være. Generelt kan man tale om 3 forskellige situationer: Kommunen fastholder sin leverandørrolle, når hjemmeplejen udbydes Kommunen trækker sig som leverandør, når hjemmeplejen udbydes Et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen Nedenfor skitseres kort de forpligtelser, kommunen har over for de berørte medarbejdere/medarbejderrepræsentanter i de forskellige situationer Kommunen fastholder sin leverandørrolle, når hjemmeplejen udbydes Fortsætter kommunen som leverandør, vil de kommunale medarbejdere som udgangspunkt ikke skulle overdrages til nye leverandører i forbindelse med udliciteringen. Det må nemlig forventes, at de borgere, der allerede har valgt den kommunale leverandør, ikke vælger en ny ekstern leverandør, og at den kommunale opgaveløsning og volumen derfor er uændret. 23

163 Opstår der en situation, hvor en række borgere efter endt udbud vælger at overgå fra kommunen til en privat leverandør, således at kommunen evt. må reducere i antallet af medarbejdere, opstår spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne har krav på at blive overdraget til den private leverandør efter reglerne i VOL. Svaret afhænger af de faktiske forhold. Dog vil det kræve, at størstedelen af de borgere, som en medarbejder er tilknyttet, skal vælge en ny leverandør. Hvis der alene er en mindre procentdel af borgere, der skifter til en ekstern leverandør, vil medarbejderen ikke være omfattet af VOL. Ovenstående gælder også, hvis en gruppe af borgere skifter fra en privat leverandør til kommunen. Dvs. at kommunen kan blive forpligtet til at overtage en medarbejder fra en privat virksomhed, hvis opgavevolumen skifter som følge af det frie leverandørvalg. Dette kan være tilfældet, hvis en leverandør opsiger kontrakten (hvis kontrakten giver mulighed for det), eller hvor leverandøren misligholder kontrakten, så kommunen kan opsige samarbejdet og borgerne skal vælge ny leverandør. Situationen kan i øvrigt også opstå med den nuværende organisering, hvis der er private godkendte leverandører Kommunen trækker sig som leverandør, når hjemmeplejen udbydes Ønsker kommunen ikke fremadrettet at være leverandør, vil de kommunalt ansatte medarbejdere være omfattet af VOL s bestemmelser, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med den udbudte opgave. Hvis udbuddet alene omfatter et distrikt, vil vurderingen bygge på, hvorvidt der er medarbejdere, der primært er tilknyttet borgere i det udbudte distrikt. Hvis der er tale om virksomhedsoverdragelse efter VOL, vil medarbejderne efter endt udbud skulle fordeles til de private leverandører. Fordelingen kan imidlertid først ske, når borgerne har valgt leverandør, og der er klarhed om, hvordan opgaven fordeles mellem leverandørerne. Udbudsprocessen kan imidlertid tilrettelægges, så medarbejderne ved kontraktstart har vished for, hvem der bliver deres nye arbejdsgiver Et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen Hvis et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen, vil medarbejderne på plejecentret være omfattet af VOL, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med det arbejde, der skal overdrages til den private leverandør. Dette vil typisk være tilfældet for de fleste medarbejdere på et plejecenter. Undtagelsen kan fx være ledere eller grupper af medarbejdere (fx sygeplejersker), der er tilknyttet andre plejecentre end det udbudte. I forhold til de kommunale medarbejdere i hjemmeplejen, vil håndteringen af medarbejderne afhænge af, hvorvidt kommunen fortsætter som leverandør eller ej. 4.3 Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Set i et medarbejderperspektiv kan en udlicitering føre til usikkerhed om fremtiden, og rejse en række spørgsmål om bl.a. løn- og ansættelsesforhold, jobsikkerhed samt trivsel og arbejdsmiljø. Selvom medarbejdere ofte er berørte ved udliciteringer af serviceopgaver, er der relativt få analyser af 24

164 konsekvenserne for medarbejderne. Dette gælder navnligt på ældreområdet, hvor erfaringerne med udlicitering er begrænsede. Gribskov Kommunen hører til en af de få kommuner, der har erfaringer med at udlicitere ældreplejen (plejecentre). På 2 plejecentre i kommunen er der gennemført et studie af medarbejderforholdene. Studiet sammenholder medarbejderforholdene før 1999 og efter udliciteringen i Resultaterne viser bl.a., at medarbejdernes løn ikke er blevet forringet som følge af udliciteringen, men at lønnen i langt højere grad end tidligere bygger på et lavere fast timetal kombineret med merarbejde. Der er sket en forskydning fra 37-timers fuldtidsansættelser til deltidsansættelser, primært i form af 28- timers deltidsansættelse. Deltidsansættelsen kan for mange kombineres med mulighed for merarbejde. De mere negative følger af udliciteringen er et stigende arbejdspres som følge af større plejetyngde og stigende krav til medarbejdernes fleksibilitet. Herudover har overgangen fra den offentlige FOA/KLoverenskomst til den private FOA/DI-SBA-overenskomst ført til en forringelse af medarbejdernes arbejdsforhold i forhold til barsel, ferie og barns sygdom. 12 Da studiet fra Gribskov alene omhandler 2 plejecentre, kan det være vanskeligt at sige, hvorvidt det vil være generelt gældende. På andre serviceområder er der lavet studier, der omfatter flere kommuner og medarbejdere, jf. nedenfor. I 2012 undersøgte Udbudsrådet medarbejderforhold i forbindelse med udlicitering af rengøringsopgaver cases/kommuner indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at medarbejdertilfredsheden efter en udlicitering generelt er steget i 3 cases, faldet i 3 cases og uændret i 1 case. I 1 case var det ikke muligt at måle medarbejdertilfredsheden. Medarbejderne har oplevet såvel forbedringer som forringelser som følge af udliciteringen. Af forbedringer nævner medarbejderne bl.a.: Højere uddannelses- og kompetenceniveau som følge af uddannelse og kompetenceudvikling Nye muligheder, fx nye arbejdsopgaver eller forfremmelser Tættere kontakt til nærmeste leder Af forringelser nævner medarbejderne bl.a.: Højere arbejdstakt, dvs. at medarbejderne skal arbejde hurtigere Ændrede arbejdstider, fx fra dagstimer til morgen- eller eftermiddagstimer Forringede løn-, pensions- og barselsvilkår De ændrede lønvilkår skyldes bl.a., at medarbejderne er gået fra fast løn til timeløn. På rengøringsområdet har dette bl.a. betydning for rengøringspersonale på skoler, der i skolernes sommerferie ikke har arbejdstimer og derfor må søge offentlig forsørgelse. Samme sæsonudsving vil 12 KORA: Fra fuldtid til deltid medarbejderkonsekvenser ved udlicitering, OPP-nyt 2. halvår Udbudsrådet: Effekterne af konkurrencen om kommunal rengøring,

165 ikke opleves på ældreområdet, hvor behovet for arbejdskraft må anses som mere eller mindre konstant over året. Undersøgelsen viser også, at medarbejderne i udgangssituationen ikke er positivt indstillede over for ufrivilligt at skulle skifte arbejdsgiver. Utilfredsheden skyldes bl.a. en usikkerhed om og mangel på information om ændringerne, udsigten til nye arbejdsforhold og en ny arbejdsgiver, samt følelsen af at blive omgået i en beslutningsproces. På længere sigt viser 4 ud af 5 målte cases derimod, at medarbejderne opnår samme eller højere niveau af tilfredshed med jobbet. Tilfredsheden skyldes bl.a. mere varierede arbejdsopgaver og mulighed for flere timer og højere timeløn, bedre styring af opgaverne, og tættere kontakt til nærmeste leder, jf. også ovenstående. En undersøgelse 14 foretaget af det daværende Udliciteringsråd i 2006 viser samme tendens som Udbudsrådets undersøgelse. Udliciteringsrådets undersøgelse tager udgangspunkt i 5 brancher; bustransport, catering, ældrepleje, rengøring og vaskerier, og er en måling på, hvordan en udlicitering påvirker medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdssituation, trivsel, arbejdsmiljø og personaleforhold, såsom løn- og ansættelsesforhold 15. Undersøgelsen viser, at medarbejderne i udgangspunktet er negative over for at skulle overgå til en ny leverandør, og helst vil undgå det. Denne undersøgelse viser imidlertid også, at den gruppe af medarbejdere, som stadig er ansat hos de private arbejdsgivere, de overgik til, i det store og hele er lige så tilfredse med deres nuværende job og ansættelsesforhold som med deres tidligere ansættelse. Medarbejdernes tilfredshed må betegnes som høj, idet 74 procent svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde alt i alt. 4.4 Kontinuitet for medarbejderne Medarbejderne kan desuden opleve en usikkerhed i forhold til det faktum, at de kan risikere at skulle overgå til en ny arbejdsgiver, når kontrakten udløber og skal genudbydes. For at sikre stabilitet og kontinuitet i ansættelsesforholdet kan kommunen overveje en kontraktlængde af en vis varighed, fx 3-6 år. Hensynet til borgerne kan også tale for et relativt langt kontraktforhold, selvom borgerne formentlig ikke vil opleve samme ændringer som medarbejderne, da det personale de møder, som udgangspunkt vil være det samme. Leverandørerne vil typisk også være interesserede i så lang en kontraktperiode som muligt for at sikre deres indtægtsgrundlag og komme godt i gang med opgaven. På den anden siden kan kommunen have et ønske om, at se leverandøren an og ikke være bundet i en lang årrække, såfremt samarbejdet ikke kører optimalt. De modsatrettede hensyn i forhold til et langvarigt, stabilt samarbejde og muligheden for at ændre eller komme ud af kontrakten, kan bl.a. 14 Udliciteringsrådet: Undersøgelse af medarbejdertilfredshed ved udlicitering, Undersøgelsen blev foretaget for Udliciteringsrådet, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, 3F, HK/Privat, RBF, Sanitørerne under DFF-S, Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros samt Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser. 26

166 håndteres ved, at en del af kontraktperioden gøres til en option på forlængelse, som kommunen først undervejs i kontraktperioden skal beslutte, om den vil benytte. Kommunen skal dog være opmærksom på, at meget lange kontrakter kan være i strid med hensynet til åbeningen af konkurrence, der ligger til grund for udbudsreglerne. Desuden begrænser en lang kontrakt kommunens mulighed for at teste markedet i forhold til. pris, kvalitet, velfærdsteknologi mv. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat en tommelfingerregel om, at kontrakter ikke bør løbe i mere end 3-5 år af hensyn til konkurrencen på det pågældende område. Længere kontakter er dog set på de blødere områder og kan accepteres ud fra særlige forhold ved den konkrete opgave. Holbæk Kommunes udbud af et hjemmeplejedistrikt samt et plejecenter i 2012 er med en kontraktlængde på 6 år samt option på op til 2 års forlængelse, som kommune har mulighed for at vælge til. 27

167 5 Økonomi den indirekte vej I et økonomisk perspektiv er et udbud en succes, hvis udbuddet fører til, at en opgave løses på en mere effektiv måde. Det vil sige, at opgaven løses på det samme kvalitetsniveau med lavere omkostninger (til forskel fra en besparelse, hvor der sker en serviceforringelse for at nedbringe omkostningerne). Økonomiske nøgletal og kommunens timepriser på hjemmehjælpsområdet kan bidrage til at tegne billedet af, hvilken form for udbud, der må formodes at rumme det største økonomiske potentiale. Social- og Sundhedsudvalget i Varde Kommune blev i 2013 bevilget ca. 785 mio. kr. Til sundhedsområdet blev der afsat godt 200 mio. kr. Resten dækker sociale opgaver og beskæftigelse. Ældreområdet alene tegner sig for ca. 367 mio. kr. af budgettet. 5.2 Økonomi - hjemmeplejen Nedenfor er Varde Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan og i forskellige grupper af kommuner. Timepriserne er angivet inkl. moms. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der knytter sig en række forbehold, når man sammenligner de kommunale timepriser. Eksempelvis kan det variere, hvad en visiteret time indeholder. Tabel 4: Varde Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan Kategori Pris pr. time / enhed i Varde Kommune Varde Kommunes placering på landsplan i forhold til den billigste kommune Kommune med billigste pris pr. time / enhed Kommune med dyreste pris pr. time / enhed Praktisk hjælp 399,92 36 Dragør: 331,25 Samsø: 576,00 Personlig pleje, hverdagstimer Personlig pleje, øvrig tider Kilde: Fritvalgsdatabasen, juli ,50 79 Billund: 347,00 Solrød: 610,00 577,88 40 Billund: 347,00 Kalundborg: 815,00 Sammenligningen af Varde Kommunes timepriser med de øvrige timepriser i landet viser, at kommunen med hensyn til praktisk hjælp og personlig pleje i øvrig tid befinder sig blandt den billigste halvdel af kommunerne. Varde Kommune ligger dog i den dårlige ende af de billige kommuner. Kommunen ligger således nummer 36 på landsplan i forhold til den billigste kommune for så vidt angår praktisk hjælp og nummer 40 med hensyn til personlig pleje i øvrig tid. For personlig pleje i hverdagstimer ser billedet anderledes ud. Her ligger Varde Kommune blandt de dyreste af kommunerne med en placering som nummer 79 efter den billigste kommune. 28

168 Tabel 5-8: Varde Kommunes timepris på praktisk hjælp sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Vejen 342,50 Billund 347,00 Esbjerg 379,58 Ringkøbing-Skjern 397,50 Herning 398,10 Varde 399,92 Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Kalundborg ,00 Hvidovre ,00 Varde ,92 Faaborg-Midtfyn ,50 Lyngby-Taarbæk ,00 Kommuner med lignende areal Areal i Kommune km 2 Timepris i kr. Aalborg ,75 Viborg ,00 Herning ,10 Varde ,92 Tønder ,00 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, juli 2013 Kommuner med lignende andel +65-årige Kommune Andel i pct. Timepris i kr. Faxe 19,29 358,99 Ringkøbing-Skjern 19,33 397,50 Varde 19,33 399,92 Lyngby-Taarbæk 19,49 416,00 Slagelse 19,42 441,50 Sammenligningen viser, at Varde Kommunes timepris på praktisk hjælp ligger over 12 kr. højere end gennemsnittet for nabokommunerne. Når Varde Kommune sammenlignes med kommuner, der har en tilsvarende andel +65-årige, et lignende areal eller et lignende indbyggertal ligger kommunen meget tæt på gennemsnittet. Gennemsnittet for samtlige 14 kommuner (dvs. ekskl. Varde), der er nævnt i tabellerne ovenfor, er 389 kr. Varde kommune har altså en timepris på praktisk hjælp, der ligger knap 11 kr. højere end gennemsnittet af de sammenlignelige kommuners timepris. 29

169 Tabel 9-12: Varde Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimerne sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Billund 347,00 Ringkøbing-Skjern 397,50 Esbjerg 407,08 Vejen 408,75 Herning 445,96 Varde 506,50 Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Hvidovre ,00 Lyngby-Taarbæk ,00 Kalundborg ,00 Faaborg-Midtfyn ,00 Varde ,50 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 Timepris i kr. Tønder ,00 Herning ,96 Aalborg ,50 Viborg ,25 Varde ,50 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, juli 2013 Kommuner med lignende andel +65 årige Kommune Andel i pct. Timepris i kr. Faxe 19,29 368,13 Ringkøbing-Skjern 19,33 397,50 Lyngby-Taarbæk 19,49 470,00 Slagelse 19,42 501,71 Varde 19,33 506,50 Lige meget hvilken af de ovenstående grupper af kommuner, der kigges på, ligger Varde Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimer højere end gennemsnittet for gruppen. Mest udtalt er det for så vidt angår nabokommuner, hvor Varde Kommunes timepris ligger knap 88 kr. højere end gennemsnittet. Gennemsnitsprisen for samtlige af de 14 kommuner (dvs. ekskl. Varde), der er nævnt i tabellerne ovenfor, er 438 kr. for personlig pleje i hverdagstimerne. Varde Kommunes timepris ligger altså godt 68 kr. over gennemsnittet af de sammenlignelige kommuners priser. 30

170 Tabel 13-16: Varde Kommunes timepris på personlig pleje på øvrige tider sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Billund 347,00 Esbjerg 481,25 Vejen 555,00 Varde 577,88 Ringkøbing-Skjern 583,75 Herning Ikke oplyst Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Hvidovre ,25 Varde ,88 Faaborg-Midtfyn ,25 Lyngby-Taarbæk ,00 Kalundborg ,00 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 kr. Timepris i Tønder ,00 Aalborg ,25 Varde ,88 Viborg ,50 Herning 1318 Ikke oplyst Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, juli 2013 Kommuner med lignende andel +65 årige Timepris i Kommune Andel i pct. kr. Faxe 19,29 465,49 Varde 19,33 577,88 Ringkøbing-Skjern 19,33 583,75 Lyngby-Taarbæk 19,49 600,00 Slagelse 19,42 621,98 En sammenligning af timeprisen på personlig pleje i øvrig tid giver næsten det samme billede - Varde Kommune ligger over gennemsnittet indenfor alle af de ovenstående grupper af kommuner med undtagelse af kommuner med et lignende indbyggertal. Igen er afstanden til gennemsnitstimeprisen størst, når der kigges på nabokommuner. Her ligger Varde Kommunes timepris knap 69 kr. over gennemsnittet. Gennemsnitsprisen for samtlige af de 13 kommuner (dvs. ekskl. Varde), der er nævnt i tabellerne, er knap 556 kr. Varde Kommune har altså en timepris, der ligger godt 22 kr. over gennemsnittet af de andre sammenlignelige kommuners priser. 5.3 Økonomi - hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen i Varde Kommune har i 2013 fået bevilget ca. 31 mio. kr. hvoraf knap 3 mio. kr. er afsat til den nære sundhed. Delegerede sygeplejeydelser er budgetlagt til ca. 13 mio. kr. 31

171 5.4 Økonomi - plejecentrene Udbudsrådet offentliggjorde i 2009 en rapport, der dokumenterede, at de samlede omkostninger til drift af et konkurrenceudsat plejecenter er pct. lavere end omkostningerne til driften af et tilsvarende kommunalt plejecenter, der ikke er blevet konkurrenceudsat. 16 Rapporten bygger dog kun på 3 kommuners erfaringer, så tallene kan ikke umiddelbart generaliseres, da potentialet ved at udbyde et plejecenter afhænger af en række lokale forhold fx plejecenterets størrelse og kompleksiteten i plejen. Varde Kommune har 416 faste plejeboliger fordelt på 12 centre i kommunen (35 boliger i snit pr. sted). Plejecentrene har tilsammen et driftsbudget på knap 164 mio. kr. Nedenfor fremgår antallet af faste boliger på det enkelte plejecenter, plejecentres budget i 2013 og det årlige budget pr. bolig i Fællesudgifter dækker over fx beklædning, rengøring, husleje osv. Tabel 17: Oversigt over boliger, udgifter mv. opdelt på plejecenter Plejecenter Antal faste pladser Afregning - demenstillæg til alm. faste pl., antal Budget kr. Budget 2013 pr. fast plads kr. Aktivitetscenteret i Ølgod Ansager Områdecenter Plejecenteret Carolineparken Helle Plejecenter Tistruplund Lyngparken Plejecenteret Sognelunden Møllegården Plejecenter Poghøj Skovhøj* Vinkelvejcentret* Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter Fællesudgifter, Nord/Vest Fællesudgifter, Syd/Øst 665 Fællesudgifter, Midt 675 I alt Kilde: Varde Kommune Note: Plejecenteret Carolineparken er angivet incl. Træningsafdelingen. Fordeling i fællesudgifter er med i alt rækken. 16 Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne, Udbudsrådet,

172 Der kan være en lang række forhold, der har betydning for det enkelte plejecenters udgiftsniveau. Traditionelt er store plejecentre billigere at drive end små, og almindeligvis vil plejecentre med demensafsnit og lignende være mere omkostningstunge. 33

173 6 Konklusion og anbefaling De ændrede regler for frit valg og udbud indgår i Moderniseringsaftalen 2013, der er en del af aftalen om kommunernes økonomi for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. I beregningen af potentialet indgår bl.a., at det for alle landets kommuner under et vil være muligt at sænke timeprisen pr. hjemmeplejetime med 20 kr. i gennemsnit som følge af priskonkurrence. 17 Formuleret anderledes svarer de 132 mio. kr. til at alle privat leverede hjemmeplejetimer blev sænket med 20 kr. Hvorvidt det er muligt at realisere et fald i timeprisen på 20 kr. vil variere fra kommune til kommune. Det vil bl.a. afhænge af kommunens nuværende timepriser, markedssituationen og tilrettelæggelsen af udbuddet. 6.2 Kommunale idealtyper På idealtypeplan kan man tale om 3 forskellige kommuner i relation til muligheden for at indhente potentialet: Figur 8: Idealtyper Meget begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører. Begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører Gode muligheder for at realisere potentialet i de ny regler. Det handler primært om at begrænse antallet af private leverandører Idealtypebetragtningen tager udgangspunkt i en vurdering af flere forhold: Hvordan ser befolkningstætheden/geografien ud? Store landområder med spredte småbyer og en hovedby => rød Landkommune med spredte småbyer og en større hovedby => gul Bykommune med få eller ingen landområder / Storbykommune med landområder => grøn 17 Da reglerne om frit valg blev indført i 2003, skønnes det, at prisen pr. hjemmehjælpstime steg med 20 kr. i de kommuner, der havde udbudt opgaven, men som konsekvens af de nye regler valgte at overgå til godkendelsesmodellen og dermed afregne de private leverandører efter den kommunale timepris. 34

174 Hvor mange private leverandører er der? Der er så få private leverandører, at det ikke er muligt at tilvejebringe borgerne et frit valg inden for alle ydelser => rød Borgerne har i dag et frit valg inden for alle ydelser, men antallet af private leverandører er begrænset, og det er svært at tiltrække nye leverandører => gul Der er et velfungerende marked med flere godkendte leverandører inden for alle ydelser => grøn Hvor stor markedsandel har de private leverandører? De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant under landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => rød De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger omkring landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => gul De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant over landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => grøn Hvordan ser timepriserne ud? Kommunen har timepriser, der ligger blandt den laveste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => rød Kommunen placerer sig i den tredjedel af kommunerne med timepriser omkring gennemsnittet inden for personlig og/eller praktisk hjælp => gul Kommunen har timepriser, der ligger blandt den øverste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => grøn Der vil formentlig ikke være mange af Danmarks kommuner, der kan beskrives som en af idealtyperne, jf. ovenstående. Altså nogle kommuner, som over hele linjen kan kategoriseres som rød, gul, eller grøn. Varde Kommune kategoriseres nedenfor scenarier for Varde Kommune I Varde Kommune leverede de private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp timer i Hvis disse timer blev leveret efter et udbud og dermed priskonkurrence, og ikke efter en godkendelsesmodel med en kommunalt fastsat timepris, ville det give Varde Kommune en årlig effektiviseringsgevinst på kr., hvis det antages, at timeprisen derved ville være 20 kr. lavere. Spørgsmålet er så, om det forventes at være muligt for Varde Kommune at sænke timeprisen med 20 kr. (gns.) ved at skabe priskonkurrence om de privat leverede timer. Som idealtype er det på baggrund af potentialeafklaringen Udbudsportalen i KL s vurdering, at Varde Kommune har følgende farvekoder: 35

175 Figur 9: Varde Kommunes farvekoder Befolkningstæthed/geografi Antal private leverandører (praktisk hjælp) Antal private leverandører (personlig pleje) Privat leverandørandel (praktisk hjælp) Privat leverandørandel (personlig pleje) Timepriser (praktisk hjælp) Timepriser (personlig pleje) Dette betyder, at Varde Kommune ligger tættest på den gule idealtype (ud fra en form for gennemsnitlig betragtning), dvs. den idealtype, der har begrænsede muligheder for at indhente det beregnede potentiale.. Heri ligger, at Varde Kommune ikke nødvendigvis kan forvente at realisere effektiviseringsgevinsten på kr. ved alene at skabe priskonkurrence på de privat leverede timer i hjemmeplejen. Det er imidlertid Udbudsportalen i KL s vurdering, at Varde Kommune kan realisere kommunens andel af det beregnede potentiale ved at udbyde hjemmeplejen. Nedenfor ved gennemgangen af scenarium 1 konkretiseres argumenterne for denne vurdering. Det er endvidere vurderingen, at Varde Kommune kan realisere en effektiviseringsgevinst, der overstiger kommunens andel af det beregnede potentiale betydeligt ved at udbyde andre dele af ældreområdet sammen med hjemmeplejen. I scenarium 2 og 3 nedenfor redegøres for forventningen til indhentning af effektiviseringsgevinst, hvis Varde Kommune henholdsvis inddrager henholdsvis et plejecenter og sygeplejen i udbuddet. 6.4 Scenarium 1: Udbud af hjemmeplejen Når Varde Kommune vælger at fortsætte som leverandør, må det forventes, at det kun vil være den del af timerne, der i dag leveres af private leverandører, der vil blive udsat for priskonkurrence. Det forventes ikke, at de borgere, der i dag har valgt en kommunal leverandør, vil vælge om, blot fordi kommunen gennemfører et udbud. 36

176 Hvis der anlægges et snævert perspektiv på udbuddet vil således omhandle timer. Af de timer vedrører ca personlig pleje, mens de resterende timer vedrører praktisk hjælp. Der inddrages 1 privat leverandør i udbuddet. Som nævnt er det Udbudsportalen i KL s forventning, at Varde Kommune kan realisere et potentiale på kr. ved et udbud af hjemmeplejen. Det vurderes også sandsynligt, at Varde Kommune kan realisere et potentiale, der er større end kr. Forklaringen hænger primært sammen med timeprisernes niveau. Timepriserne i Varde Kommune ligger over de gennemsnitslige timepriser for de sammenlignelige kommuner. Afstanden til gennemsnitstimeprisen er for så vidt angår praktisk hjælp 11 kr. og for personlig pleje er den 68 kr. Tillægges nabokommunerne særlig vægt skal det bemærkes, at Varde Kommunes timepris for praktisk hjælp og personlig pleje ligger henholdsvis 22 og knap 88 kr. højere end gennemsnittet for nabokommunerne. Worst-case for Varde Kommune vurderes at være den situation, hvor priserne er status quo efter et udbud. Her vil der ikke blive realiseret en effektiviseringsgevinst. Imidlertid vurderes der at være god grund til at se situationen fra en mere optimistisk. Såfremt Varde Kommune bare får prisen på begge ydelser ned på gennemsnitsniveauet for de sammenlignelige kommuner genererer det en effektiviseringsgevinst på kr. 18, hvilken er tæt på at være dobbelt så stor som kommunens andel af det beregnede potentiale, kr. Lidt mere vovet kan man argumentere for et best-case, hvor Varde Kommune opnår samme timepris, som den kommune, der har den laveste timepris, af de sammenlignelige kommuner for hver ydelse. For så vidt angår praktisk hjælp er det nabokommunen Vejen Kommune med en timepris på 342,50 kr., der ligger i bunden timeprismæssigt. Såfremt Varde Kommunes timepris på praktisk hjælp blev reduceret med 57 kr. til 342,50 kr. ville det betyde en effektiviseringsgevinst på kr. Med hensyn til personlig pleje er det nabokommunen Billund Kommune, der ligger lavest med 347 kr. i timen. Hvis Varde Kommunes timepris blev reduceret med 160 kr. til 347 kr. ville det betyde en effektiviseringsgevinst på kr. Samlet set ville best-case således generere en effektiviseringsgevinst på næsten. 2,2 mio. kr. inkl. moms. Best-case forudsætter dog, at der bliver skabt optimal konkurrence på prisen. Og selvom det umiddelbart er vurderingen, at opgaven har en volumen, der gør den interessant for det private marked 18 Svarende til 11 kr. x timer + 68 kr. x timer. 37

177 (og tillige at der vil være leverandører, der kan løfte opgaven), skal det bemærkes, at der alene er en privat leverandør, der har haft ønske om at levere personlig pleje i Varde Kommune indtil nu på trods af en forholdsvis god afregningspris. Denne leverandør er i øvrigt etableret i kommunen, idet den driver et af plejecentrene på baggrund af en driftsoverenskomst. Muligvis skildrer best-case da en mindre realistisk situation. Det er Udbudsportalen i KL s vurdering, at der kan indhentes en årlig effektiviseringsgevinst i intervallet ,2 mio. kr. i figuren nedenfor illustreres dette ved at Varde Kommunes forventede effektiviseringsgevinst, som symboliseres af den blå cirkel, afgrænses af den stiplede røde linje, som angiver kommunens andel af det beregnede potentiale. Figur 10: Illustration af forventet effektiviseringsgevinst, scenarium 1 Forventet effektiviseringsgevinst i Varde Kommune = ,2 mio. kr. Varde Kommunes andel af det beregnede potentiale = kr. Af andre potentialer end økonomiske ved at vælge et færre antal leverandører kan nævnes muligheden for at sætte et større fokus på udvikling i samarbejdet med private leverandører og gensidig læring. Færre leverandører med hver især en større andel af markedet afhængig af hvor mange borgere der vælger dem, eller hvor mange borgere de har i forvejen - betyder forventeligt, at leverandørerne er indstillet på et udviklingssamarbejde med kommunen. Dette navnlig, hvis leverandørerne kan se frem til en relativ lang kontraktperiode. Man kan således benytte udbudsprocessen til at signalere, at et udviklingsfokus er vigtigt for kommunen og samtidig forpligte de private leverandører på at levere nogle timer på et formaliseret samarbejde. Afslutningsvist skal det nævnes at en reduktion i antallet af private leverandører også forventes at nedbringe udgifter og ressourceforbrug til administrations- og tilsyn. Dette mindreforbrug er ikke medregnet i potentialet. Omvendt er transaktionsomkostninger i forbindelse med afholdelse af udbudsforretning heller ikke medtaget. 38

178 Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: Figur 11: Fordele og udfordringer, scenarium 1 Kommunen forventes at realisere et potentiale, der mindst svarer til dens relative andel af det beregnede potentiale Priserne for de privat leverede ydelser i hjemmeplejen optimeres Mulighed for at fokusere mere på udvikling Gensidig læring Administrations- og tilsynsopgaven reduceres Kun en mindre andel af opgaverne udsættes for priskonkurrence Markedsistuationen kan resultere i uoptimale priser Bemærkninger til scenariet Med henblik på at øge den andel af markedet der konkurrenceudsættes, kan det overvejes i forbindelse med udbuddet at bede borgerne på ny om at vælge leverandør. Således er det principielt muligt for de private leverandører at sætte sig på en større andel af markedet end den, der i dag ligger hos de private. Erfaringer viser dog, at de fleste borgere vil forblive hos den kommunale leverandør. I øvrigt vil det betyde, at borgeren bliver forstyrret. 6.5 Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen sammen med et plejecenter Med et plejecenter sikres leverandøren en base og dermed et sikkert kunde- og indtjeningsgrundlag, jf. at borgerne her ikke kan vælge andre leverandører. Der er et velfungerende marked på dette område, og både aktører på lokalt regionalt og nationalt plan vil kunne løfte opgaven. Det er vurderingen, at dette scenarium skaber optimale forudsætninger for at en privat leverandør kan byde ind med de skarpest mulige priser. Det er derfor forventningen, at priserne på hjemmeplejeydelserne kan optimeres, så de ligger tæt på, hvad der svarer til best-case i scenarium 1. Eller sagt på en anden måde er det forventningen, at potentialet for hjemmeplejen overstiger det beregnede potentiale betydeligt og ligger tæt på 2,2 mio. kr. I figuren nedenfor er dette illustreret ved forskellen på den blå cirkel og den cirkel der er afgrænset af en rød stiplet linje. Hertil kommer, at langt flere timer udsættes for priskonkurrence i form af timerne på plejecentret. Dette vil betyde, at der realiseres et potentiale på mere end 2,2 mio. kr. I figur 12 er det samlede potentiale illustreret ved den sorte stiplede linje. 39

179 Figur 12: Illustration af forventet effektiviseringsgevinst, scenarium 2 Forventet effektiviseringsgevinst for hjemmeplejen = 2,2 mio. kr. Forventet effektiviseringsgevinst, udbud i alt Varde Kommunes andel af det beregnede potentiale = kr. Størrelsen på det samlede potentiale afhænger bl.a. af, hvor mange timer der er i spil i alt, hvilket igen afhænger af, hvilket plejecenter, der vælges. Forudsat, at plejehjemmet opnår den samme procentvise besparelse som hjemmeplejen, dvs. knap 24 pct. 19 vil der realiseres en effektiviseringsgevinst på knap 3,4 mio. kr. forudsat at der er tale om et gennemsnitligt plejehjem i kommunen 20. En effektiviseringsgevinst på 24 pct. i forbindelse med udbud og drift af et plejecenter vurderes imidlertid at være behæftet med meget usikkerhed bl.a. sammenholdt med Udbudsrådets konklusioner i deres analyse om pct. besparelser på plejecenterdriften ved udbud. Det er Udbudsportalen i KL s forventning, at der kan genereres en effektiviseringsgevinst i relation til plejecenterdriften på 2 mio. kr., svarende til 15 pct. Det samlede potentiale vil ud fra ovenstående beregning være 4,2 mio.kr. Af andre potentialer end økonomiske kan - som i scenarie 1 - nævnes muligheden for at sætte et større fokus på udvikling. Det gælder både i relation til hjemmeplejen men også i relation til det udbudte 19 Varde Kommunes nuværende udgift til de privat leverede timer er ca. 9 mio. kr., svarende til det leverede antal timer ganget med den respektive timepris. En effektiviseringsgevinst på 2,2 mio. kr. svarer til knap 24 pct. 20 De 12 plejecentre har tilsammen et budget på ca. 164 mio. kr. svarende til knap 14 mio. kr. i gennemsnit. 24 pct. af de 14 mio. kr.er knap 3,4 mio. kr. 40

180 plejecenter. Der er efterhånden flere gode erfaringer med samarbejde med private om driften af plejecentre, jf. også kapitel 3. I en række kommuner har man både kommunal og privat drift af plejecentre. Og nogle af de fordele, der nævnes i den forbindelse er gensidig læring mellem plejehjemspersonalet i henholdsvis den kommune og private enhed. En udbudsproces er en god anledning til at få sat et sådan fokus på dagsordenen. Udvælgelsen af et plejecenter bør være genstand for grundige overvejelser. Eksempelvis bør både størrelse, beliggenhed og økonomi have en betydning for valget. I øvrigt skal drøftes om det skal være et plejecenter med et demensafsnit, hvilket gør plejeopgaven mere kompleks. I vurderingen bør synergi og samarbejde mellem de enkelte plejecentre også indgå. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: Figur 13: Fordele og udfordringer, scenarium 2 Der realiseres et potentiale for hjemmeplejen som er større end når hjemmeplejen udbydes alene. Der realiseres et potentiale for plejecenterdriften Mulighed for fokus på udvikling Gensidig læring Synergi (mellem hjemmepleje og plejecentre og plejecentrene imellem) (Valg af plejecenter) (Håndtering af medarbejdere i forbindelse med virksomhedsoverdragelse) Bemærkninger til scenariet Med henblik på at øge potentialet kan det overvejes at medtage flere plejecentre i udbuddet. Dette er særligt en fordel, hvis mere end 1 privat leverandør ønskes inddraget. Udbudsteknisk er der intet til hinder for at skrue et udbud sammen således at samtlige private leverandører skal drive et plejecenter ved siden af leverancerne til hjemmeplejen. 6.6 Scenarium 3: Udbud af hjemmeplejen sammen med hjemmesygeplejen Ligesom i scenarium 2 skildrer dette scenarium en situation, hvor leverandøren gives en sikkert kundeog indtjeningsgrundlag, jf. at borgerne i forhold til sygepleje ikke har frit valg af leverandør. Der er et velfungerende marked på dette område, og i alt fald vil der på regionalt og nationalt plan være leverandører, der kan løfte opgaven. 41