Praktisk handel praktisk Handel 1

Transkript

1 16 Praktisk handel Aktiemarkedet er en organisme, som har det med at reagere på bestemte måder i forskellige situationer. Når man har lært organismens adfærdsmønster har man langt bedre mulighed for at købe og sælge på de rigtige tidspunkter. Vi vil i det følgende gennemgå en række tommelfingerregler, som er gode at kende, når man handler på aktiemarkedet: 1) Vær forsigtig med at handle i tossetimen, dvs. mellem kl. 9 og 10 om morgenen. Der kan udsvingene på aktierne være meget store, fordi markedet skal finde en ny balance, eksempelvis efter store udsving på det amerikanske aktiemarked aftenen før. Samtidig vil kurserne være påvirket af de købs- og salgsordrer, som blev lagt ind i markedet efter lukketid dagen før, og som bliver eksekveret uden hensyntagen til eventuelle nyheder i løbet af natten og morgenen. Praktisk handel 187 2) Tro ikke, at du kan overhale aktiemarkedet indenom ved at købe eller sælge hurtigt, lige efter aktiemarbog1852-tjen-en-million.indd :51:56

2 kedet åbner kl om morgenen. Er der sket store ændringer i opfattelsen af aktiemarkedet eller enkeltaktier over natten (fordi der er sket noget i Asien eller USA), så vil det normalt forplante sig i aktiekursen på det danske aktiemarked straks fra åbningen. 3) Vær opmærksom på, at retningen på det danske aktiemarked om formiddagen næsten altid indretter sig efter det amerikanske aktiemarked, og hvad der er sket der efter kl. 17 dansk tid (hvor det danske aktiemarked lukker). Det vil sige, hvis det amerikanske aktiemarked falder 2 % efter kl. 17 dansk tid, vil det normalt smitte negativt af på det danske aktiemarked dagen efter. Normalt er det amerikanske aktiemarked styrende for tendensen på de fleste andre aktiemarkeder. 4) Vær opmærksom på, at der gennem aftenhandel mellem kl. 17 og 22 i bankernes netbanker ofte kan handles til attraktive priser. Hvis det amerikanske aktiemarked dykker kraftigt efter kl. 21, er mange banker langsomme til at justere priserne på danske aktier tilsvarende ned. Det betyder, at man måske kan sælge til mere attraktive priser end dagen efter. Omvendt er der ofte også mulighed for at foretage gode køb. Men det er altså kun en disciplin for de investorer, som vil løbe efter en gevinst på ekstra 1-2 %, og som har en meget kort investeringshorisont. 188 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:39

3 5) Vær opmærksom på, at spændet mellem bud og udbudspriser på de mindre handlede aktier kan være meget stort, ofte 3-5 %. Det betyder, at et salg umiddelbart efter et køb i aktien vil give et stort kurstab. Derfor skal man ikke være kortsigtet investor i de mindre likvide aktier, men langsigtet. Desuden skal man ikke handle gennem bankens strakshandel, hvor banken optræder som modpart. Man skal i stedet handle såkaldt børshandel, hvor man får lagt en købs- eller salgspris ud i Fondsbørsens handelssystem. Hvis der eksempelvis er købere til kurs 100 og sælgere til kurs 105, så kan man lægge et købsbud på kurs 101. Det er så bedste købsbud, og man må så håbe på, at der kommer en sælger forbi, som vil sælge til denne pris. Alternativt kan man vælge gennemsnitshandel, hvor banken afregner dagen efter handlen til en pris svarende til gennemsnittet af dagens køb og salg. Derved kan man også undgå at betale et stort kursspænd. 6) I det hele taget bør man vælge børshandel, hvor man handler direkte på børsen. Det er med til at skabe et effektivt marked med mindre kursspænd til gavn for investorerne. Bankerne vil ofte foretrække strakshandel, for det tjener de flest penge på. Derfor: Bed udtrykkeligt om, at dine aktiehandler gennemføres som børshandel. Også selvom det måske ikke har betydning for salgs- og købsprisen i de mest likvide aktier. Praktisk handel 189 bog1852-tjen-en-million.indd :24:39

4 190 Tjen en million på aktier Minimer handelsomkostningerne I gamle dage var det et godt råd, at man skulle begrænse antallet af handler for ikke at betale for store handelsomkostninger. Dette problem er i dag ikke så stort, fordi kurtagerne hos netmæglere og i en række banker efterhånden er meget lave. For ikke mange år siden blev de private investorer flået med en kurtagepris på 0,5 % af det handlede beløb og en minimumskurtage på op mod 200 kr. Konkurrencen har reduceret priserne kraftigt. Derfor er det en god idé, at man finder en bank eller netmægler, hvor man højst betaler 0,2 % i kurtage og en minimumskurtage på 29 kr. Man kan let finde netmæglere, som er betydeligt billigere end bankerne, og det er en god idé at vælge for den investor, som handler meget. De større banker argumenterer ofte for, at de også yder rådgivning, og derfor tager de en højere kurtage. Som investor skal man nøje overveje om bankens rådgivning er pengene værd. Har man oplevelsen af, at ens investeringsrådgiver er kompetent og giver rådgivning på et sagligt og opdateret grundlag? Vi anser det for vigtigt, at man stiller krav til bankens investeringsrådgivning. Og det er ikke nogen hemmelighed, at den mindre privatinvestor ofte kommer sidst i køen, når der skal deles gode investeringsråd ud til bankens kunder. Derfor: Spørg, om de konkrete råd er baseret på skriftlige aktieanalyser, som er udarbejdet af bankens aktieanalytikere. Spørg, om du kan få udleveret de relevanbog1852-tjen-en-million.indd :24:39

5 te aktieanalyser. Spørg om, hvor disse aktieanalyser er udarbejdet, og hvem der modtager dem. Spørg om banken måler sin performance i aktierådgivningen, og hvordan den har været. Undersøg, hvordan bankens investeringsforeninger har klaret sig på afkast i forhold til andre investeringsforeninger ved at hente oplysninger på www. morningstar.dk, som løbende opgør afkast i alle danske investeringsforeninger. Praktisk handel 191 bog1852-tjen-en-million.indd :24:39

6 17 Gode råd Køb kun aktier, som er i en stigningsfase Kursen på en aktie kan grundlæggende foretage sig tre ting: Den kan stige, falde eller være konstant. Umiddelbart kan det være svært at se, hvorfor nogen skulle finde på at købe en aktie, som falder, men ikke desto mindre sker det alligevel jævnligt. Argumentet er, at man tror, aktien vil holde op med at falde og begynde at stige i stedet for. Det naturlige spørgsmål i den forbindelse er, hvorfor man så ikke venter, indtil faldet rent faktisk er slut, og man har et bevis for, at aktien er begyndt at stige igen? Frygt for at komme for sent Men dette er en af de fejl, som rigtig mange har tabt penge på gennem tiden. Som begynder er det naturligt, at man forsøger at købe en aktie til den lavest mulige kurs (kaldes at købe på bunden). Men som lidt mere erfaren investor ved man, at dette sjældent kan lade sig gøre. Hvis man alligevel forsøger, risikerer man ofte, at kursen falder endnu længere 192 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:39

7 ned, og hvad gør man så? Indrømmer sin fejl og sælger med tab? Holder stædigt fast i håbet om, at udviklingen vil vende? I det første tilfælde realiserer man et begrænset tab med det samme, og i det andet tilfælde risikerer man at lide et meget betydeligt tab, hvis kursen fortsætter med at falde. Som eksempel kan nævnes i-data international, som engang lå i en kurs over 1000, inden den begyndte sin lange nedtur, som endte med kurs 0. Tænk, hvis man havde købt den til kurs 100 eller højere i troen på, at bunden nu var nået. Så ville man i dag have tabt hele sin investering. Konklusionen er derfor, at man skal lade være med at forsøge det umulige. Der er ingen, som kan ramme bunden i et kursfald nøjagtigt, og man skal derfor lade være med at forsøge. Det er meget bedre at holde sig til det sikre og vente med sit køb, indtil kursen beviseligt er begyndt at stige igen. Man kan ikke se, hvornår faldet er slut Men hvornår er et længerevarende fald så slut? At kunne se det er ikke så enkelt, som det lyder. En aktiekurs vil nemlig stort set aldrig bevæge sig hverken opad eller nedad i en ret linje. En faldende kurs vil en gang imellem stoppe faldet og begynde at stige lidt. Det sker, når tilstrækkeligt mange af de spekulanter, som ikke har læst det ovenstående afsnit, lige skal have afprøvet, om bunden nu er nået. Deres køb presser kursen opad, men hvis der ikke er Gode råd 193 bog1852-tjen-en-million.indd :24:39

8 nogen økonomisk baggrund for en stigende aktiekurs i det pågældende selskab, vil kursen efter en kort pause fortsætte nedad. Spørgsmålet er så, hvordan man kan skelne en sådan kunstig og midlertidig stigning fra en reel og holdbar stigning. Til dette formål benytter man ofte det værktøj, som kaldes et glidende gennemsnit. Det har vi beskrevet nærmere i afsnittet om teknisk analyse, så her skal vi blot anbefale, at den almindelige investor holder sig til aktier, hvor kursen ligger over 50 dages glidende gennemsnit, og at den langsigtede investor holder sig til aktier, som ligger over 200 dages glidende gennemsnit. Hjemtag gevinster på det rigtige tidspunkt At man skal undgå at tabe penge er indlysende for de fleste. Men at det også er meget vigtigt at optimere sin gevinst, er der ikke tilstrækkelig opmærksomhed omkring. Hele idéen bag aktiehandel er at få en økonomisk gevinst ud af det, og så nytter det ikke noget, at man sætter en del af gevinsten over styr ved at sælge en aktie på et forkert tidspunkt. Men hvornår er så det rigtige tidspunkt at sælge? Vi er sikkert mange, som har oplevet den stigende nervøsitet, som opstår, når en aktie er steget gennem et stykke tid. Man har efterhånden opbygget en kursgevinst på %, og den vil man meget nødig miste igen. Man bliver derfor mere og mere fokuseret på hver eneste bevægelse, vinderaktien foretager. Ved ethvert kursfald stiger frygten for, at kursen har nået toppen og nu er 194 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:39

9 på vej nedad igen, og at gevinsten derfor også er på vej ned i kloaken. Konsekvensen bliver ofte, at man sælger aktien. Ikke nødvendigvis fordi der er en objektiv og saglig grund til det, men pga. frygt. Frygt for at miste den gevinst, som er så tæt på. Og når det så viser sig, at aktien alligevel ikke havde nået toppen, men at den blot fortsætter med at stige, sidder man tilbage og bliver mere og mere frustreret over at have solgt denne gode aktie alt for tidligt og dermed være gået glip af den næste store stigning. I værste fald beslutter man sig for i hvert fald ikke at begå den fejltagelse en gang til, og så risikerer konsekvensen at blive, at den næste aktie bliver holdt for længe. At sælge på det rigtige tidspunkt er ikke nemt. Men det kan gøres en hel del nemmere, hvis man ikke lader følelserne styre sine handler. Hvis man definerer nogle klare og faste regler for, hvornår en aktie skal sælges, kan man slippe for den nagende frygt for at træffe en forkert beslutning, og man kan sælge på det objektivt rigtige tidspunkt. Vi vil i det følgende se på to enkle måder at definere et salgstidspunkt på. Gennembrud af et glidende gennemsnit En definition af en stigning (en optrend) er, at kursen ligger højere end det glidende gennemsnit. Og eftersom man kun bør eje aktier, som er i optrend, ligger der heri, at et godt salgstidspunkt er, når kursen falder til under sit glidende gennemsnit. Gode råd 195 bog1852-tjen-en-million.indd :24:39

10 Her anbefaler vi den kortsigtede investor at anvende 50 dages glidende gennemsnit, mens den langsigtede investor kan anvende 200 dages gennemsnittet. Hvis kursen kommer under denne grænse, er det ofte et udtryk for, at stigningen i aktien er ved at være slut, og så er det med at komme ud. Som alle andre regler i aktiehandel holder dette ikke altid, og nogle gange vil man opleve, at kursen begynder at stige igen efter at have været en tur under det glidende gennemsnit, men det er nu engang sådan, vilkårerne er. Der findes ingen skudsikre regler, men der findes regler, som i længden vil forbedre den almindelige investors resultater betragteligt. Og at sælge, når kursen går under 50 dages glidende gennemsnit, er en af disse regler. Ved et kursfald på en bestemt procent En anden måde at definere et salgstidspunkt på er at bestemme en bestemt procent for, hvor meget kursen må falde fra sit hidtidige maksimum. Dette kræver, at man, hver gang kursen når et nyt maksimum, beregner en ny nedre grænse for, hvor langt kursen må falde, før aktien skal sælges. Det kan vi illustrere med et eksempel: Vi køber en aktie til kurs 100, og det viser sig at være et rigtig godt køb, for den stiger straks til kurs 112. Nu trækker vi 7 % fra 112 og får 104. Vi ved altså, at hvis denne aktie falder til under kurs 104, skal den sælges. Dagen efter stiger kursen igen og slutter på 118. Igen trækker vi 7 % fra og det giver 110. Nu har vi altså hævet 196 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:40

11 bundgrænsen fra 104 til 110, så hvis kursen falder under denne grænse, skal aktien ud. Husk, at bundgrænsen kun kan hæves, ikke sænkes. Hvis kursen i eksemplet falder tilbage til 115, beregner vi altså ikke % = 107 som ny bundgrænse. Ved at lade en bundgrænse på 7 % følge aktien på denne måde, kan vi læne os tilbage og lade aktien stige, lige så meget den vil. Vel vidende, at vores frygt og usikkerhed om udviklingen ikke vil lægge et låg på gevinstmulighederne. Og at vores sikrede gevinst bliver større og større. Denne metode kalder man for Protect Profit, og den er enkel og effektiv. Den har dog to ulemper. For det første forhindrer den, at man sælger helt på toppen af en kursstigning. Men i praksis er det alligevel rent held, hvis man rammer toppen, så denne ulempe er ikke væsentlig. Den anden ulempe er værre. Man risikerer nemlig at ryge ud af en aktie i stigning, hvis den kortvarigt falder med mere end Protect Profit-procenten. Ligesom glidende gennemsnit-metoden er Protect Profit-metoden altså heller ikke skudsikker. Men også denne metode er langt bedre end blot at forsøge at gætte sig til, hvornår det rigtige salgstidspunkt er. Og man kan reducere det sidst nævnte problem ved at vælge en procent, som giver en god balance mellem at sikre den opnåede profit (kræver lav procentgrænse) og samtidig holder fast på de gode aktier længst muligt (kræver høj procentgrænse). Til dette formål anbefaler vi en Protect Profit-grænse Gode råd 197 bog1852-tjen-en-million.indd :24:40

12 på 5-7 %, som efter vores mening giver den bedste balance mellem disse to yderpunkter. Begræns tabet ved kursfald En af grundreglerne inden for aktiehandel er, at man allerede ved købet af en aktie sætter en nedre grænse for, hvor langt man vil tillade kursen at falde, før man erkender, at købet var en fejl og sælger med tab. Denne grænse kaldes for Stop-Loss-grænsen. Altså stop tabet, før det bliver for stort. En Stop-Loss-grænse kan defineres på mange måder, men den mest almindelige metode er at bruge en procent som f.eks. 5, 7 eller 10 %. Hvis man køber en aktie til kurs 100, tillader man den altså at falde til kurs 93 (100-7 %), og hvis den bryder gennem denne grænse, så sælges den. Det giver naturligvis et tab, men så er man i hvert fald ude af aktien med et tab, som er til at overskue. Det uheldige er så blot, hvis aktien derefter begynder at stige igen, efter at man har solgt den. Men det er vilkårene. Man bør betragte Stop-Loss som en forsikring, hvor man betaler en vis præmie for at undgå det helt store tab. Mange investorer begår den klassiske fejl, at de dag efter dag læner sig op ad håbet om, at aktien nok stiger i morgen. Der kan være mange grunde til, at man tror eller rettere sagt håber på en hurtig positiv vending. Men det er ikke noget nyt, at aktiemarkedet ofte er uforudsigeligt, og at der kan sidde investorer med mere 198 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:40

13 viden end den viden, man selv har. Derfor kan det gå grueligt galt, hvis man ikke har fastsat et Stop Loss på de enkelte investeringer. Tidshorisont Man kan anvende den samme procent for alle aktier. Det er enkelt, overskueligt og giver gode resultater. Og selvom det ikke er optimalt, er det helt klart bedre end ingenting. Lad os slå fast, at hvis man er relativt uerfaren på aktiemarkedet, så er dette netop, hvad man bør gøre. Den lidt mere erfarne kan bruge Stop-Loss endnu bedre ved at se på den tidshorisont, han anvender. Hvis man f.eks. køber aktier til en pensionsopsparing, vil man ikke være nær så sårbar over for et fald, som hvis man køber en portion aktier med en kortsigtet investeringshorisont. Med den lange investeringshorisont har man jo mulighed for at vente på, at markedet vender, og kursen dermed retter sig. Den mulighed har man ikke, hvis man skal bruge pengene om 14 dage. Som første tommelfingerregel gælder altså, at jo længere tidshorisont man arbejder med, jo bredere Stop- Loss-grænse kan man tillade sig. Gode råd 199 Aktiens stabilitet Et andet vigtigt element er stabiliteten i de aktier, man sætter sine penge i. Hvis man køber eksempelvis Danske Bank, Novo Nordisk eller A.P. Møller-Mærsk, vil disbog1852-tjen-en-million.indd :24:40

14 se selskaber over en lang tidshorisont stort set følge aktieindekset. Og man er også næsten 100 % sikker på, at de ikke går konkurs. Modsat forholdt det sig med mere spekulative investeringer i eksempelvis 2M Invest, ehuset og Brandts Ventures. Her er de investerede midler definitivt tabt. For en investor med en tilstrækkeligt lang tidshorisont kan man derfor diskutere, om han i det hele taget bør anvende en Stop-Loss-grænse for en aktie som eksempelvis Novo Nordisk. Dette ud fra den synsvinkel, at hvis man med tilstrækkelig stor sikkerhed ved, at kursen vil stige igen, så er der jo ikke nogen grund til at tage et tab. Så kan man lige så godt bare lade aktien ligge i skuffen og vente på, at den stiger igen. Her vil nogle sige, at man alligevel bør sælge på Stop- Loss og så sætte pengene i noget andet, indtil den aktie, man solgte, begynder at stige igen. Men hvad nu hvis den aktie, man sætter pengene i midlertidigt, også begynder at falde? Så kan man hoppe fra faldende aktie til faldende aktie, indtil man ikke har flere penge. Hvis man derimod køber en meget risikobetonet aktie, som f.eks. et underskudsgivende it-selskab, så er der ingen garanti for, at det også er her næste år. Se blot de ovenfor nævnte eksempler. Og så bliver det helt afgørende, at man begrænser sit tab med en Stop-Loss-grænse. Anden tommelfingerregel er derfor, at vigtigheden af Stop-Loss vokser med aktiens risiko. Hvis du er i tvivl om, hvilken kategori som passer 200 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:40

15 bedst, så vælg altid den forsigtige udvej. Det er bedre at sætte et Stop-Loss for meget end et for lidt. Følg din investering Nu har vi gennemgået henholdsvis, hvordan man skal hjemtage gevinster, og hvordan man skal begrænse sit eventuelle tab. Men for at kunne konstatere en gevinst eller et tab er man nødt til at følge med i, hvordan investeringen udvikler sig. Og det kan man faktisk både gøre for lidt og for meget. At man kan følge for lidt med i, hvordan ens investering udvikler sig, er nemt at forstå. Men at man også kan følge for meget med, er måske ikke lige så indlysende. Lad os se på begge muligheder: Gode råd 201 Man følger sin investering for lidt Når man har købt en aktie, er det med henblik på, at kursen skal stige. Det bedste ville naturligvis være, hvis kursen begyndte at stige øjeblikkeligt og så bare blev ved med det. Men som de fleste af os ved af bitter erfaring, har det ikke meget med virkeligheden at gøre. I praksis er man nødt til at sikre sig, at et dårligt køb ikke skaber for stort et tab, inden man slipper af med den dårlige aktie igen, og ved et godt køb skal man forsøge at sælge med så stor en gevinst som muligt. Det er beskrevet nærmere i de foregående regler. En forudsætning for at kunne opfylde disse to betingelser er, at man holder øje med, hvordan kursen udvikler sig. Som grundregel bør den kortsigtede investor såbog1852-tjen-en-million.indd :24:40

16 ledes checke kursen på sine aktier mindst et par gange om ugen, mens den langsigtede investor bør checke kursen to-fire gange om måneden. Her kan man måske undre sig over, at en langsigtet investor bør checke sine kurser så ofte. Men med mindre man på forhånd har besluttet at holde de købte aktier over en lang årrække, f.eks. som en pensionsopsparing, så betyder en langsigtet investering jo ikke, at aktierne absolut SKAL holdes i lang tid. Det betyder blot, at de KAN holdes i lang tid. Og selvom man er langsigtet investor, er en forudsætning for at kunne begrænse sit tab eller optimere sin gevinst, at man bevarer en vis føling med, hvordan de aktier, man ejer, udvikler sig. Men ville det så ikke være bedst også for den langsigtede investor at følge sin investering hver eneste dag for at kunne reagere så hurtigt som muligt? Det er et oplagt spørgsmål, men svaret er nej. 202 Tjen en million på aktier Man følger sin investering for meget I modsætning til hvad mange tror, kan man faktisk godt følge sin investering for meget. Som grundregel hænger den tid, man planlægger at beholde aktien, nemlig sammen med den opmærksomhed, man bør give den. Jo kortere tidshorisont man har for sin investering, jo mere opmærksomhed kræver den. Hvis man køber en aktie med det formål at score et par procent på et par dage, er et sådant køb groft sagt ikke baseret på hverken analyse, teknik eller sund forbog1852-tjen-en-million.indd :24:40

17 Gode råd 203 nuft. Det er alene baseret på et håb om, at der nok kommer en stigning. I sig selv er det legalt nok, så længe man ved, hvad man gør. Konsekvensen af denne strategi er, at man sidder med fingeren på sælg-knappen og er parat til hurtigt at skille sig af med aktien, hvis markedet ikke udvikler sig i den retning, man havde håbet. Så sælger man aktien og flytter hurtigt kapitalen over i en anden aktie, som man så forhåbentlig har bedre held med. Dette kræver en stor mængde opmærksomhed fra investorens side, da denne form for spekulation er baseret på hurtige køb og salg. Den langsigtede investor er mindre interesseret i, om hans aktie falder med et par procent en enkelt dag, da han baserer sin investering på en mere langsigtet udvikling. Det kan f.eks. være, hvorvidt kursen ligger over eller under det glidende gennemsnit. Han har altså ikke noget at bruge den hurtige dag til dag-udvikling til. I teorien er der naturligvis ikke noget, som afholder den langsigtede investor fra at holde fast i sine regler, selvom han følger kursudviklingen hver dag. Men vi er jo alle mennesker, og i praksis kan de færreste undgå at blive påvirket af, at kursen på den aktie, man ejer, falder flere dage i træk. Så bliver man nervøs, og for mange af os ender det med, at vi for en sikkerheds skyld bryder vores regel og sælger for tidligt. Eller måske køber vi en aktie for tidligt, hvis den er steget i nogle dage. Her er det for at komme med på stigningen i tide. I begge tilfælde fraviger man de regler, som gælder for den langsigtede investor, og erstatter dem med den kortbog1852-tjen-en-million.indd :24:40

18 sigtede spekulants regler. Man ender med at købe aktier, som egner sig godt til langsigtede investeringer, men behandler dem som kortsigtede investeringer. Det er at blande pærer og bananer sammen, og det går galt. Man bør derfor gøre sig helt klart, om man er en kortsigtet eller langsigtet investor, og så tilpasse den opmærksomhed, man giver sine aktier, efter den valgte tidshorisont. Spred risikoen Det er en gylden regel, at man som investor ikke skal investere alle sine penge i en enkelt aktie eller to. Det er vigtigt at sprede risikoen på flere forskellige papirer. Her kan man vælge mellem aktier, investeringsforeninger eller obligationer. Eller en kombination af disse, alt afhængigt af hvilken risiko man vil løbe. Obligationer Nu handler denne bog om aktier, men det er dog værd at bemærke, at obligationer kursmæssigt ofte vil bevæge sig i modsat retning af aktier. Ved at kombinere aktier og obligationer kan man dermed til en vis grad udligne risikoen ved begge investeringsformer. Investeringsforeninger Hvis man ønsker at investere i aktiemarkedet, men ikke føler sig tryg ved at skulle vælge et antal konkrete aktier ud, kan man i stedet vælge en investeringsforening, som investerer i aktier. 204 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:40

19 Fordelen ved investeringsforeninger er, at man her køber et investeringsprodukt med indbygget risikospredning. En afdeling i en investeringsforening har typisk investeret i forskellige selskaber inden for en bestemt region eller branche. Her er det dog vigtigt at understrege, at bestemte sektorer og regioner er behæftet med større risiko end andre. Eksempelvis har mange private investorer tabt % af deres investering i afdelinger med teknologi- og internetaktier. Derfor skal man sprede sin investering på mindst fem forskellige afdelinger, hvis man kun investerer gennem investeringsforeninger. Eller alternativt vælge en bred investeringsforening, som f.eks. investerer i alle aktierne fra C20-indekset. Aktier For dem, som ikke ønsker hverken obligationer eller investeringsforeninger, men holder sig til den rene vare, er der én grundregel, som ikke må fraviges, når det gælder risikospredning. Og den regel hedder, at man ikke må sætte alle sine penge i én enkelt aktie. Man bør som udgangspunkt fordele kapitalen mellem 5-10 forskellige papirer. Begrundelsen for at fordele sin kapital mellem 5-10 forskellige papirer er, at man så ikke mister alle sine penge, hvis et af selskaberne går konkurs, og aktien bliver værdiløs. At dette desværre ikke er en urealistisk mulighed, har der de seneste år været adskillige eksempler på. Her kan f.eks. nævnes 2M Invest og i-data international. Hvis man Gode råd 205 bog1852-tjen-en-million.indd :24:40

20 havde placeret hele sin kapital i disse aktier lige til det sidste, ville man have tabt alle sine penge. Men selvom man har fordelt sin kapital mellem forskellige aktier, så er det ikke nødvendigvis godt nok. Man bør nemlig heller ikke sætte alle pengene i samme branche. Ofte vil forskellige selskaber (og dermed også selskabernes aktier) udvikle sig ens, og derfor vil det f.eks. ikke være særligt risikospredende at købe aktier i fem forskellige banker. Nogle selskaber prissættes meget højt i forhold til, hvad de objektivt set er værd. Dette er ikke nødvendigvis en forkert prissætning, men den bygger på nogle forventninger til fremtiden, som indebærer en høj grad af usikkerhed. Man løber en højere risiko ved at købe aktier i et selskab, som baserer sin værdi på en forventet fremtidig høj vækst i indtjeningen, end ved at købe aktier i et selskab, som kan dokumentere en stabil og solid indtjening år efter år. Det mest ekstreme eksempel på selskaber, som baserer deres aktuelle værdi på en fremtidig indtjening, er biotekselskaberne, som ofte slet ikke har nogen indtjening i dag. De udvikler på nogle produkter, som de håber engang vil lede til store indtægter. Hvis det sker, bliver aktionærerne rige, men hvis det ikke lykkes, så risikerer selskaberne at måtte lukke. Det modsatte af den type selskaber er de veletablerede selskaber, som har eksisteret i mange år, og som har en stabil indtægt mange år ud i fremtiden. 206 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:40

21 Disse to typer selskaber er værdiansat meget forskelligt, og her bør man også placere i hvert fald en del af sin kapital på de selskaber, som værdiansættes på baggrund af et stabilt overskud. At placere hele sin kapital i selskaber, som værdiansættes i forventningen om en stor vækst engang i fremtiden, er meget risikabelt. Vær på vagt over for billige aktier Mange private investorer går galt i byen, fordi de tror aktier er billige, hvis de kun koster 6 kr., som eksempelvis 2M Invest kostede i en periode, inden de gik konkurs. Eller man tror, at aktien er billig, fordi den er faldet %. Faktisk er det en katastrofal misforståelse, som kan koste store tab. Køb nu, aktien er billig er en udtalelse, som man hører, efter at en aktie er faldet et stykke tid. Her bør man overveje, hvad skribenten egentlig bygger sin påstand på. Lad os derfor slå fast, at en aktie kun er billig, hvis der er en tilstrækkelig sandsynlighed for, at den vil kunne sælges til en højere kurs om et givent antal dage, uger eller måneder, end den kan købes til i dag. Og med denne viden i baghovedet, lad os så aflive et par af de gængse fejlopfattelser: Advarsel nr. 1 En aktie er IKKE billig, fordi den engang har været mere værd, end den er i dag. Der er som regel en god grund til, at aktien er faldet i værdi, og uanset om man anser det Gode råd 207 bog1852-tjen-en-million.indd :24:40

22 for en god grund eller ej, så mener markedet åbenbart, at den var god nok. Eksempelsvis var GN Store Nord ikke billig til kurs 195, selvom den på det tidspunkt var faldet med 20 %. Senere faldt den til kurs 18. Altså et fald på yderligere 90 % i forhold til kurs 195, som mange dengang betragtede som billig. Advarsel nr. 2 En aktie er heller IKKE billig, fordi man mener, at selskabet bag aktien har flere værdier (eventuelt skjulte værdier) end et tilsvarende selskab, som handles til en højere kurs. Hvis markedet kender disse værdier, men alligevel ikke lader det påvirke kursen, så er der en god grund til det. Man kender måske ikke denne grund, men man er nødt til at respektere den. Markedet mener nemlig, at den er god nok til at holde kursen nede. Og hvis markedet (banker, fonde, investeringsselskaber m.fl.) ikke kender værdierne, hvad taler så objektivt set for, at man selv i sin genialitet skulle være i besiddelse af en viden om skjulte værdier, som de ikke kender? Eksempelvis var F. Junckers Industrier ikke billig, selvom dette selskabs aktier havde en lavere Kurs/Indre værdi end de fleste andre selskaber. Når et selskab gennem flere år demonstrerer en manglende evne til at forrente den investerede kapital tilfredsstillende, er aktien ikke et attraktivt investeringsobjekt. Og så falder kursen. Mere indviklet behøver det ikke at være. 208 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:40

23 Gode råd 209 Advarsel nr. 3 En aktie er heller IKKE billig, fordi selskabet bag aktien har et produkt, som desværre ikke får den opmærksomhed, som det fortjener. Hvis markedet ikke anerkender et produkt i tilstrækkelig grad, så nytter det altså ikke noget, at teknikere i en overstrømmende begejstring for deres eget fagområde tror, at de kolde børsfolk snart bliver lige så begejstret for produktet, som de selv er. Eksempelvis var EuroCom ikke billig til kurs 120, fordi de var ved at udvikle et meget spændende kommunikationssystem. Så længe der ikke er en vis sikkerhed for, at de nye og spændende produkter også kommer til at give penge i kassen, er der kun tale om drømme og luftkasteller. Og det kan man ikke betale regninger med. Vort råd er, at man skal ignorere alle disse udokumenterede påstande om, at en aktie er billig, og i stedet følge markedet. Og det vil sige, at man skal placere sine penge i de aktier, som allerede stiger. Ikke i dem, som måske engang vil komme til at stige. Hvis disse aktier engang begynder at stige, så er der jo ikke noget, som forhindrer, at man hopper med på vognen til den tid. Man går i så fald glip af de første 5-10 % af en stigning på 20 %, 50 % eller måske mere, men hellere det end pludselig at sidde med et tab på 30 % og overveje, hvorfor den billige aktie nu desværre er blevet endnu billigere. Lad være med at forsøge at købe en aktie på bunbog1852-tjen-en-million.indd :24:40

24 den, men følg det gamle ordsprog: Let the Trend be your Friend. Eller på dansk: Følg med strømmen. Køb de aktier, som stiger, og sælg dem, når de ikke stiger mere. Lyt ikke til børsens Karl Smart med hans billige aktier. Sandsynligheden taler for, at han enten ikke ved, hvad han taler om, eller også er han ved at tørre sine dårlige aktier af på andre. Ham forsvarer man sig imod ved at lytte til de enkle advarsler, som vi beskrev ovenfor. 210 Tjen en million på aktier bog1852-tjen-en-million.indd :24:40