Lærervejledning For sejl i 1000 år

Transkript

1 Lærervejledning For sejl i 1000 år 1 folder1.indd :30:21

2 Indholdsfortegnelse For sejl i 1000 år... side 3 Beskrivelse af arrangementet Et spændende besøg på havnen Undervisningsmateriale Emnearbejde Hjemmesiden Praktiske oplysninger Artikler Aktiviteter på havnen Vikingetiden..side 6 Vikingetidens skibe Projektarbejde om vikingetiden Forslag til undervisningslitteratur Middelalderen..side 9 Middelalderens skibe Projektarbejde om middelalderen Forslag til undervisningslitteratur 1700-tallet..side tallets skibe Projektarbejde om 1700-tallet Forslag til undervisningslitteratur 1800-tallet..side tallets skibe Projektarbejde om 1800-tallet Forslag til undervisningslitteratur Litteratur om søfart gennem tiderne... side 15 For sejl i 1000 år - Lærervejledning Ansvarshavende redaktør: Steffen Møller Tekst: Sine Vestergaard Johnsby og Mads Lindevall Kristiansen Illustrationer: Peter Sterobo Olesen Grafisk tilrettelæggelse: Stine Lund Olsen og Anne Louise Danø For sejl i 1000 år - Odense Havn Londongade Odense C / Trykt hos Vissenbjerg Tryk 1. udgave 1. oplag copyright 2004 For Sejl i 1000 år - Odense Havn Forsidebillede: Eye of the Wind Eye of the Wind 2 folder1.indd :30:27

3 For sejl i 1000 år Fra den august 2004 afholdes et kæmpe maritimt og historisk arrangement på Odense Havn. Sejlskibe fra flere lande og tidsperioder mødes her. Vikingeskibe, middelalderskibe, skibe fra 1700-tallet og 1800-tallet vil pryde Odense Havn, og en gåtur langs havnekajen vil bringe jer tilbage i tiden og give mulighed for at smage, se, og føle historien på egen krop. På land vil der blive opbygget autentiske miljøer, med vikinger, riddere, handelsmænd og kvinder, soldater og kanoner. Man kan opleve vikingekampe, ridderslag, søslag med helten Tordenskiold og mange andre storstilede events. Skibene er i sig selv fantastiske. De er som taget ud af historien, med høje master, store sejl og funktionsdygtige kanoner. Men det enestående i arrangementet For sejl i 1000 år er, at der bliver skabt sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid ved at så mange tiders skibe er samlet på et sted. Desuden skabes der sammenhæng ved, at livet til søs afspejler sig på land. Det giver mulighed for kronologisk at følge historiens gang fra vikingekvindens hjemlige sysler til 1800-tallets søofficerer på vej i krig. Så alle sejl er sat for at give en helhedsoplevelse som gerne skulle munde ud i en dybere forståelse af menneskene, deres handlinger og skibe igennem 1000 års historie. Et spændende besøg på havnen Vi indbyder derfor til, at I kan benytte denne enestående mulighed for at komme tæt på historiske begivenheder. Det vil være oplagt at arbejde enten tværfagligt emneorienteret, projektorienteret, efter storylinemetoden eller værkstedsorienteret op til et besøg på havnen med en skoleklasse. Der kan inddrages fag som historie, dansk, hjemkundskab, natur og teknik, billedkunst, matematik m.m Der vil de forskellige dage være fokus på forskellige tidsperioder med større events, foredrag o. lign. Perioderne er fordelt således: Torsdag: Vikingetid Fredag: Middelalder Lørdag: 1700-tallet (Tordenskiold) Søndag: 1800-tallet Der vil dog alle dagene være tidstypiske miljøer på havnen fra alle perioder med aktiviteter, værksteder, boder m.m. Og der vil selvfølgelig under hele arrangementet være mulighed for at besøge skibe fra de forskellige perioder. Undervisningsmateriale Danmark har gennem tiderne været en stor søfartsnation, og derfor ser vi det som en spændende vinkling af historien, at få søfarten og udviklingen på havet som centrum for samfundets udvikling. Der arbejdes i øjeblikket på at udarbejde opgaver til den historisk maritime del af projektet. Materialet vil dog stadig omfatte tidstypiske kendetegn fra de forskellige perioder. Opgaverne vil komme til at ligge på en CD-rom, som der frit kan printes og kopieres fra til undervisningsbrug. Materialet vil fra ultimo maj kunne rekvireres ved henvendelse til projektsekretariatet Londongade 4, 5000 Odense C, tlf / eller ved at maile til [email protected]. 3 folder1.indd :30:32

4 Emnearbejde Det er oplagt at arbejde frem mod en ekskursion med klassen til Odense havn i dagene fra den august, og dermed få det bedst mulige udbytte af det historiske indhold - dels på havnen, og dels i den storslåede begivenhed, at det er første gang, at skibe fra så mange forskellige historiske perioder er samlet på ét sted. Der er mange måder at gribe et evt. emnearbejde an på. Man kan udvælge én historisk periode og fordybe sig heri, eller man kan vælge at gå på tværs af tidsperioderne og undersøge skibsfarten og dens betydning for samfundsudviklingen op gennem tiden. Afhængig af hvilken indgangsvinkel der vælges, kan der plukkes i undervisningsmaterialets opgaver efter behov. Der vil selvfølgelig også være mulighed for, at eleverne hjemmefra forbereder spørgsmål som de kan stille de enkelte perioders folk. Hjemmesiden På hjemmesiden kan man læse et kort historisk overblik over hver periode med fokus på den maritime udvikling. Der kan på siden hentes idéer til litteratur for børn og idéer til andre relevante ekskursionsmuligheder. Endvidere er der sider for børn, hvor de i kortfattede afsnit får lidt at vide om de 4 tidsperioder. Hver periode afsluttes med en lille quiz, der opsummerer den læste tekst. Hvis klassens emnearbejde munder ud i et flot produkt, som kan være til inspiration for andre, kan I evt. tage billeder med digitalkamera og sende dem til [email protected] med en kort beskrivelse. Så vælger vi nogen ud og lægger ind på hjemmesiden. Praktiske oplysninger Det er gratis adgang til hele havneområdet med aktiviteter, boder m.m. Vil man ombord på skibene kan der købes dagsbilletter, der giver adgang til samtlige skibe. En dagsbillet til skibene koster i forsalg 300 kr. for en klasse på op til 25 elever (inkl. 2 lærere) se i øvrigt prislisten på hjemmesiden, eller ring og få et tilbud for din klasse. Der er transportmulighed næsten til døren fra hele landet, da arrangementet ligger kun 400 meter fra Odense Banegårdcenter. Mad og drikke kan købes på havneområdet. Der er lagt stor vægt på at det er gode råvarer og menuen er inspireret af historien. Artikler Der vil desuden søndag den 15. august komme et indstik i Fyens Stiftstidende om projektet, som ligeledes kan inddrages i undervisningen. Indstikket vil foruden et detaljeret program komme til at indeholde artikler om de forskellige skibe, tidsperioder, facts om sejlskibene og konkurrencer og quizzer, der kan løses ved en ekskursion til havnen. 4 folder1.indd :30:33

5 Aktiviteter på havnen På havnen kan man opleve madlavning, smykkefremstilling. Man vil se udklædte personer i tidstypiske dragter. Der vil være ridderkampe og musik fra vikingetid og middelalder. Og for de købelystne vil der være boder/marked. Eleverne kan selv deltage i: Lave træsværd. Bage fladbrød. Quiz/skattejagt. Fægtetræning. Historiske lege. Lanseridning på træhest. Besøg på skibe. I øvrigt kan I holde Jer ajour på hjemmesiden, om hvilke aktiviteter der kommer helt konkret. Der er også mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrevet som kommer 1 gang om ugen. Det gøres på hjemmesiden under linket NYHEDER. Nøjagtige tidspunkter vil kunne ses i Fyens Stiftstidende den 15. august eller på hjemmesiden under linket PROGRAM. De fire tidsperioder I det følgende præsenterer vi de fire tidsperioder og deres skibe. For hver periode vil der være ideer til projektarbejde og forslag til litteratur, der kan bruges i undervisningen. 5 folder1.indd :30:35

6 Vikingetiden Vikingetiden Vikingerne var dygtige søfolk, der i deres skibe drog på togter med handel såvel som plyndring for øje. Hjemme dyrkede de jorden og grundlagde en række byer, hvis navne er bevarede i dag. Vikingetiden indledtes for det danske område omtrent år 800 og afrundedes frem mod år 1100, med det sidste egentlige vikingetogt i Vikingetiden var et fælles skandinavisk fænomen. Man forstod hinandens sprog og dyrkede de samme guder. Perioden var præget af en stor rejselyst. Vikingerne nåede som de første Amerika via Island og Grønland. Af Europas floder nåede man langt ind i Rusland og kunne udveksle varer helt til Bagdad. Mod slutningen af vikingetiden var store områder i både Sverige, Norge og de britiske Øer under den danske krone. Et sådant rige kunne kun holdes sammen ved hjælp af en mægtig flåde. Skibenes betydning var derfor helt central. Have og floder var med til at forbinde den kendte verden og beherskede man disse områder var man gunstigt stillet. Vikingerne navigerede ved hjælp af himmellegemerne og det længste danske vikingeskib man har fundet er på 36 meter. Så store skibe brugte man til længere togter, mens man havde mindre skibe til transport over kortere afstande. Vikingekongen leverede tryghed og stabilitet for sine undersåtter, der tilbagebetalte ham gennem skatter og afgifter på handel. Vikingernes våben var deres statussymboler, og de blev begravet med dem. Enkelte store konger blev endda begravet sammen med deres skibe. I Kerteminde kan man se Ladbyskibet, der er Danmarks eneste bevarede skibsgrav. Vikingernes humor var barsk og de afgjorde ofte strid gennem tvekamp til døden. I vikingetiden gik man fra asetro til kristendom. Fra at have haft en hel række guder med Odin og Thor i spidsen gik man nu til at have kun en gud. Fra at have haft gamle helligsteder opførte man nu nye kirker. Det tog dog lang tid, og et stykke op i middelalderen blev de gamle guder af folket dyrket side om side med den kristne. Fyn med fjorde og vige var et vigtigt område i vikingetiden, da det var med til at knytte landet sammen. Harald Blåtand, den første kristne danske konge, placerede da også en af sine store ringborge i Odense, der hvor Nonnebakken i dag ligger. Desuden blev den sidste egentlige vikingekonge St. Knud dræbt i St. Albani kirke, hvor den nuværende domkirke, der er opkaldt efter St. Knud ligger. Dette kongemord skete i 1086 og i krypten under St. Knuds kirke kan man i dag se resterne af St. Knuds skelet. Vikingetidens skibe. Skibet var det altoverskyggende grundlag for vikingernes verden. Skibene var både vikingetidens ypperste statussymbol og en del af deres gamle asetro. Det var ombord på skibene at vikingernes horisont og verdensbillede blev skabt og udvidet. folder1.indd :30:36

7 7 Vikingetidens store nyhed var sejlet, der gjorde at man kunne bruge færre mænd til at bemande skibene. Sejlet var som regel lavet af uld. Før sejlet kom skibene frem udelukkende ved brug af årer. Sejlet gjorde, at der var brug for mere stabile skibe, når udfordringerne fra de åbne have skulle overvindes. Overordnet kan man inddele vikingetidens skibe i to typer, nemlig krigsskibe og handelsskibe. Der var dog mange specialvarianter og mange navne såsom knarr, langskib, snekke og skeid optræder. Det er dog svært med sikkerhed at sige, hvad betegnelserne har dækket. Vikingernes skibe var klinkbyggede, det betyder, at de enkelte planker (boer) overlappede hinanden. Det foretrukne materiale var eg, men også andre træsorter blev brugt. Krigsskibene var meget manøvredygtige og hurtige. Handelsskibene var vigtige når nye områder skulle koloniseres, da der var plads til både mennesker og dyr. Vikingetidens omfattende skibsfart medførte et behov for havne.mange af de nutidige danske havne blev grundlagt i vikingetiden. I forbindelse med de gamle guder optræder de to mytologiske skibe Naglfar og Skibladner. De vidner om, at skibe har optrådt overalt i vikingernes verdensbillede. Naglfar bygges af døde mænds negle og kommer styret af Loke under Ragnarok fyldt op med jætter. Skibladner var Frejs magiske skib, det kunne foldes sammen og være i en pung. Praktisk nok havde det altid medvind. Projektarbejde om vikingetiden De ældste klasser kan vælge at arbejde projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang. Hvordan så vikingernes skibe ud? Funktion, udseende, størrelse. Hvordan byggede de deres skibe og af hvilke materialer? Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind, vikingekompas, stjerner. Havets/skibenes betydning for vikingerne. Hvor sejlede vikingerne hen? Sørøveri. Hvad havde de med? Proviant, våben. Sejlads: Hvem var med ombord, hvordan var reglerne, hierarkiet? Hvordan boede vikingerne? Husenes indretning, udseende, husenes indbyrdes placering. Hvordan var byernes placering? Hvad levede de af? Togter, venner/uvenner. Hvordan var en typisk vikingefamilie? Størrelse, familieforhold, navne osv. Kvindernes stilling i vikingesamfundet. Vikingernes tro. Hvad betød deres tro for dem? Find selv på flere. Forslag til undervisningslitteratur Bøger: Danske heltesagn fra skatkisten. Synøve Lien og Kirsten Meldgård Dansklærerforeningen, 1994 I lære som viking(arbejdsdage i et historisk værksted). Trine Theut Op Forlag Aps Guld og frihed en bog om vikingerne. Niels Aage Jensen folder1.indd :30:37

8 Gyldendal, 1992 Træd ind i vikingetiden. Phillip Steele Flachs, 1998 Vikinger pioneer, handelsfolk og krigere. Ole Helmer Jensen, 1994 Vikinger mod vest. Kåre Bluitgen Gyldendal, 1998 Vikinger. Knud Erik Larsen Gyldendal Uddannelse, 2002 Vikinger. Susan M Margeson Flachs, 1999 Vikingernes Historie Kort fortalt. Karsten Gabrielsen Aschehoug, 2000 På sporet af vikingerne: nye fund ny viden. Knud Erik Andersen Borgen, 2000 Danmarks Vikingetid. Kåre Johannessen Politikens Forlag A/S, 2001 Tegneserier: Harald Blåtand. Freddy Milton, Nordisk Bog Center 2001 Svend, Knud og Valdemar. Freddy Milton, Nordisk Bog Center 2001 Illustreret Danmarks-historie for folket, Claus Deleuran, Links: folder1.indd :30:38

9 Middelalderen Middelalderen I middelalderen var jorden fordelt mellem konge, adel og kirke, men langt de fleste mennesker var bønder - de udgjorde mere end 90 % af befolkningen. Tidsmæssigt strakte middelalderen sig i Danmark fra vikingetidens afslutning og frem til reformationen i Det var vigtigt for de mange byer, der blev anlagt i middelalderen at have adgang til havet. Det skabte den handel, der var ensbetydende med indtægter til byen. Hvor vikingerne især havde transporteret luksusvarer, begyndte man i middelalderen at fragte mere dagligdagsvarer som korn og fisk. I begyndelsen af middelalderen ændredes det danske riges tyngdepunkt fra vest til øst. Nu blev især Østersøen og det baltiske område centralt. Middelalderen var nemlig også korstogenes tid. Korsriddere søgte med deres sværd at underkaste sig ikke-kristne områder. Mens man i Europa drog mod det hellige land koncentrerede de danske korstog sig især om Baltikum og Nordtyskland. Her ødelagde danskerne under Valdemar den Store i 1169 borgen Arkonas statue af guden Svantevit på den tyske ø Rygen. Fra korgstogenes tid stammer også sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen i Estland i 1219 og gav Valdemar Sejr kræfter til at vinde slaget ved Lyndanis. Syd for Danmark voksede et forbund af tyske hansestæder sig store, de kom til at kontrollere en stor del af handlen i Norden. Det foregik ved hjælp af dygtigt købmandskab og gode skibe, nemlig de såkaldte kogger. Denne udfordring sydfra førte til krige mellem danskerne og hansestæderne, der dog endte til sidstnævntes fordel. Ikke mindst fordi de havde et forspring, hvad skibsbygning angik, men også fordi Hansaen kunne transportere varer fra henholdsvis Nordsøen og Østersøen syd om Danmark. Gennem middelalderen opnåede Danmark en nordisk førerposition, ikke mindst gennem Kalmarunionen fra 1397, der blev gennemført under Margrethe den Første, som forenede Danmark, Norge og Sverige. Mod middelalderens slutning strakte det danske rige sig ud over det meste af Norden. En flåde, der kunne forbinde disse områder, var derfor af afgørende betydning. Runerne blev gennem middelalderen udskiftet med de bogstaver vi kender i dag, samtidig blev udbredelsen og produktionen af papir større, hvilket var et af middelalderens store nybrud. Derfor har man langt flere skriftlige kilder fra middelalderen end fra tidligere perioder. I middelalderen begyndte et egentligt skriftligt lovmateriale også at vinde frem og de første danske bøger bliver trykt i Odense i Inden da var man nødt til at kopiere alt i hånden. Middelalderens skibe Vikingernes skibstyper og bygningsteknikker blev bevaret et godt stykke op i middelalderen. Senere vandt nye skibstyper dog frem. En af disse var koggen. I modsætning til vikingeskibenes var koggens bund flad, kun sider og stævnen var endnu klinkbyggede. Koggens præcise oprindelse er uvis og under alle omstændigheder er den ikke en dansk opfindelse. Ofte associeres den med Hansestæderne. Med tiden vandt 9 folder1.indd :30:39

10 koggen dog også indpas i den danske flåde. Koggen var mere rummelig end vikingernes skibe. Den ekstra plads gjorde koggen god til især to formål. For det første var den god til at transportere store mængder af varer, og for det andet var der plads ombord til riddere klædt i tunge harnisker. Med et skib som koggen kunne transporten af dagligvarer for alvor tage fart. Nu kunne det betale sig at fragte landbrugsvarer, sild, salt med videre. Derfor blev middelalderens skibsfart i høj grad præget af købmænd og handel. I vikingetiden deltog alle i sejlads, bygning af skib, i landbrug og jagt. I middelalderen begyndte specialiseringen med skibsbyggere, riggere, sejlmagere m.v. Der blev derfor brug for egentlige sømænd. En anden af middelalderens skibstyper var holken, der dog først sent vandt indpas i den danske flåde. I senmiddelalderen begyndte man at bygge skibe med flere master og sejl, som forbedrede mulighederne for at manøvrere betydeligt. Især skibstypen kravellen eller karavellen kendetegner denne tid. Her var skibet kravellebygget og plankerne lå side om side i modsætning til i klinkbygningen, hvor de overlappede. Projektarbejde om middelalderen De ældste klasser kan vælge at arbejde projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang. Hvordan så deres skibe ud? Funktion, udseende, størrelse. Hvordan byggede de deres skibe og af hvilke materialer? Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind, stjerner, hjælpemidler. Havets/skibenes betydning for middelalderfolket/samfundet. Hvor sejlede man hen? Hvad sejlede man med? Hvem var ombord på skibene? Hvordan var reglerne for livet ombord på et skib? Opdagelsesrejser. Sørøveri. Hvilket tøj gik man i i middelalderen? Hvordan blev tøjet fremstillet? Forskellen på rig og fattig. Hørte de musik? Hvilken? Hvornår? Hvilke instrumenter? Hvad spiste man? Hvordan boede de? Husets udseende og indretning. Hvad havde de af møbler/ hvordan blev de fremstillet? Kvinders stilling i samfundet. Kongernes magt/modstandshære. Hvilke våben havde de/riddernes udrustning? Kirkens betydning. Klosterliv. Middelaldermarkedet. Lægevidenskaben. Hvem var helbreder? Med hvilke metoder? Forslag til undervisningslitteratur Bøger: Hav og sømand. Ove Andersen. Vejen, 1996 Konger og søfarere. Christer Öhman og Anders Nyberg. Ålborg, 2000 Middelalderens riddere. David Nicolle. Forlaget Flachs, 2002 Middelalderliv. Andrew Langley. Forlaget Flachs, 1999 På besøg i middelalderen. Annette Lerche Trolle og Henrik Bjerggrav. Ålborg, 1999 Venderne et folk der forsvandt. Klaus Ebbesen. Holme Olstrup, 2003 Links: (Saxos børneside) (middelaldervideoer samt div. undervisningshæfter kan bestilles) 10 folder1.indd :30:41

11 1700-tallet 1700-tallet I 1700-tallet var Danmark enevældigt regeret. Al myndighed i landet var samlet hos kongen og havde været det siden kongeloven fra Det betød, at kongen havde brug for et omfattende bureaukratisk system, der kunne varetage hans interesser til lands såvel som til vands. Slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet var præget af strid mellem Danmark og Sverige om herredømmet i Norden. Store nordiske krig blev en kulmination på svenskekrigene. Her gjorde søhelten Tordenskiold lynkarriere. Han fik især afgørende betydning ved Dynekilen, hvor han gennem dristige manøvrer fik erobret en række svenske skibe og kanoner. I det hele taget var flåden danskernes stærkeste våben i denne krig, ikke mindst da den forhindrede svenskerne i at erobre Norge fra søsiden. Merkantilismen voksede for alvor frem i 1700-tallet. Driftige danske købmænd systematiserede handel og vareproduktion, mens der fra statens side blev oprettet konsulater i udenlandske havne. Danske kolonier som Trankebar og de Vestindiske Øer fik større betydning, fordi der blev oprettet handelskompagnier, som kunne varetage langdistancehandelen. Danske skibe deltog også i tidens omfattende slavehandel. I 1770 overtog kongens tyske læge Johann Friedrich Struense magten og indledte sit kortvarige diktatur. Han isolerede den enevældige og sindssyge konge og fik ham til at underskrive en række ordrer. Samtidig indledte han et kærlighedsforhold til den unge dronning. Struense var meget reformivrig og indførte blandt andet trykkefrihed. Udviklingen gik dog for hurtigt for det danske samfund. Kun to år senere i 1772 blev han arresteret og henrettet. I 1788 ophævedes stavnsbåndet. Bønderne var nu ikke længere bundet til deres landsby. Dette blev fulgt af en række store landboreformer, der indvarslede yderligere forandringer for landbefolkningen. Jorden blev opmålt og udskiftet, så hver bonde fik samlet sin jord på et sted. Bønderne fik også muligheden for at blive selvejende ved at købe jorden af deres godsejer. Slutningen af 1700-tallet kaldes også den florissante periode, fordi der blev opbygget en stor dansk handelsflåde, som besejlede verdenshavene og skabte stor velstand. Dette muliggjordes af en dansk neutralitet i forhold til flere af tidens store krige (især Den amerikanske frihedskrig og revolutionskrigene med udgangspunkt i Frankrig fra 1793 og frem) tallets skibe Gennem 1500-tallet og 1600-tallet blev skibene større i udformning og med flere sejl og master. Samtidig blev kanonerne for alvor udviklet, så det var muligt at træffe fjendernes skibe på længere afstand og med væsentlig skade til følge. I 1700-tallet rådede flåderne derfor over store tungt armerede skibe, når søslag skulle udkæmpes. Kongens flåde bestod af orlogsskibe, som egentlig bare betyder krigsskibe. Ordet orlog stammer fra hollandsk, hvor det betyder krig eller søkamp. Der var flere skibstyper i kongens flåde. Især fregatter og linieskibe var afgørende. Forskellen på de to typer skibe var, hvor mange kanoner de havde ombord. 11 folder1.indd :30:41

12 Fregatten havde færre kanoner, men var til gengæld lettere at manøvrere. Linieskibet havde flere kanoner, var stort og med dårligere manøvreegenskaber. Det var dog især konger og andre statsoverhoveder, der var i besiddelse af så store skibe, som de også selv satte i produktion. Derfor begyndte egentlige skibsværfter også at opstå. Mindre skibe kaldte man for skuder, og det var dem, der var flest af i de danske farvande. Der var en række forskellige typer skuder, hvoraf jagten var den mest benyttede. Den havde en enkelt mast, og blev benyttet i en masse transportsammenhænge, blandt andet til postsejlads. Af andre skudetyper der sejlede på de danske farvande i 1700-tallet kan nævnes smakker, krejerter og galioter. Projektarbejde om 1700 tallet De ældste klasser kan vælge at arbejde projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang tallet med fokus på Tordenskjold Indgangsvinkler til skibe Hvordan så deres skibe ud? Funktion, udseende, størrelse. Hvordan byggede de deres skibe og af hvilke materialer? Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind, navigation. Havets/skibenes betydning for samfundet. Hvem var de danske søhelte i denne periode? Hvad opnåede de? Hvem var Tordenskiold? Tordenskiolds skibe og bedrifter. Hvordan var skibsuniformerne? Kanonerne: udformning, hvordan blev de lavet? Hvor blev de brugt/til hvad? Hvilke våben havde de i den periode? Sørøveri. Forslag til undervisningslitteratur Bøger: Prøv og læs: Sørøvere. Steele Philip. Holte, 1997 Sørøverliv. Ole L. Jewnsen. Risskov, 1995 Tordenskjold. Niels Jønsson. Holte, 1995 Tordenskjolds tempo, Carsten Overskov. Kolding, 2002 Verdens bedste bog om pirater. Steele Philip. Holte, 1997 Romaner for børn: Løvendals Galej. Irene Pedersen. København, 1990 Man gav ham navnet Tordenskiold. Robert Fisker. København, 1980 Søhelten. Bent Faurby. København, 1989 Tordenskiold. Inge Damm. Klampenborg, 1990 Video: Af jord er du kommet om landboreformer, bøndernes vilkår, livet til søs og handel med slaver. DR-Video & Munksgaard, 1995 Links: folder1.indd :30:42

13 1800-tallet 1800-tallet 1800-tallet indledtes med Napoleonskrigene, der hurtigt kom til at omfatte det meste af Europa. Danmarks neutrale position kunne ikke bevares, da både franskmændene og englænderne krævede danskernes støtte. Englændernes ultimatum med krav om udlevering af flåden mod fortsat neutralitet blev dog for meget. Derfor trådte danskerne ind i krigen på fransk side. Englænderne havde brug for at få deres handelsskibe gennem de danske farvande. Efter at have slået den danske flåde i 1801 erobrede englænderne hele den danske flåde i Derfor måtte danskerne klare sig med små kanonbåde og kaperskibe. Disse var til stor gene for de engelske handelsskibe, der måtte beskyttes af store linieskibe og fregatter. Krigsdeltagelsen blev dog for stor en mundfuld. Efter statsbankerot i 1813 led man nederlag i 1814, hvor man mistede Norge. Enevælden afskaffedes med junigrundloven fra 1849, hvorefter Danmark fik demokratisk styre. I 1800-tallet levede nogle af dansk åndslivs mest berømte personer. Det var i denne periode at Kierkegaard, H. C. Andersen, Grundtvig og H. C. Ørsted slog deres navne fast i Danmarkshistorien. Treårskrigen fra mod Det Tyske Forbund og Preussen førte til optimisme og begejstring. Her var den stærke danske flåde af stor betydning, da man kunne blokere handelsvejene til søs. I 1864 led man til gengæld et overvældende nederlag til preussiske og østrigske tropper. Den danske helstat mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der siden hen blev indlemmet i Preussen. Det danske landbrug stod i 1800-tallet overfor store udfordringer. Billigt korn sejlet med fuldriggere fra Amerika udkonkurrerede den danske korneksport. Derfor omlagde mange bønder deres produktion og satsede på kvæg og svinehold. I forarbejdet stand kunne man så med tiden eksportere mejeriprodukter og kød. Især smør og bacon blev store eksportartikler, som hovedsageligt England aftog. Fra 1870 til 1900 begyndte den moderne verdens gennembrud i Danmark. Her skabtes grundlaget for det Danmark vi kender i dag. Industrialiseringen vandt frem, folk flyttede fra land til by, fabrikker og jernbaner dukkede op i terrænet. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet udvandrede godt danskere til Amerika, drevet mere af økonomisk nød end af eventyrlyst tallets skibe Sejlskibene blev stadig større gennem 1800-tallet, og som noget nyt begyndte man fra midten af århundredet også at bygge dem af jern og stål. Før havde træ været det eneste benyttede materiale. En række forbedringer gjorde dem desuden nemmere at betjene. Flere forskellige former for spil gjorde, at der nu skulle færre folk til at hejse sejlene. En skibstype der for alvor vinder frem i 1800-tallet er skonnerten. I begyndelsen byggede man den med to master, men senere blev især den tremastede skonnert et populært handelsfartøj. Til oversøisk handel og længere sejladser benyttede man de store fuldriggere, hvor brigger og barker var mest brugt af danske handelsselskaber. Slutningen af 1800-tallet blev de store sejlskibes helt store tid. Aldrig før havde 13 folder1.indd :30:44

14 der sejlet så mange store sejlskibe på verdenshavene, desuden blev de hele tiden bygget større, bedre og hurtigere. Man kan nærmest tale om, at der blev bygget rene sejlmaskiner i denne periode, så velsejlene var disse store skibe. Alligevel blev det også de store sejlskibes sidste store århundrede. En ny skibstype vandt nemlig frem. Det var det kulfyrede dampskib, der kunne komme frem i al slags vejr i modsætning til sejlskibet, der var meget afhængig af hvordan vejret artede sig. Til at begynde med sejlede man med kombinationer af sejl og dampmaskiner, og det var først i starten af 1900-tallet at dampskibet rigtig tog over. Dampskibet var også meget efterspurgt i krigssammenhænge, hvor det kunne udmanøvrere sejlskibene. I begyndelsen af 1900-tallet dukkede også det oliefyrede motorskib op. Projektarbejde om 1800 tallet De ældste klasser kan vælge at arbejde projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang. Hvordan så 1800 tallets skibe ud? Udseende, størrelse, sejlføring, funktion. Hvordan var livet ombord på et skib? Arbejde, vagtskifte, regler, afstraffelse, mad, hyre. Hvordan byggede de deres skibe og af hvilke materialer? Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind, hjælpemidler, sekstant, søkort, fyr m.m. Havets/skibenes betydning for samfundet. Hvad sejlede man med? Hvortil? Udvandringen til Amerika. Hvad betød det at skibene kunne transportere korn fra andre dele af verden? Andelsbevægelsen. Kapere. Forslag til undervisningslitteratur Bøger: 1800-tallet, bind 1. Lillian Zøllner. Gyldendal, 1983 Gud, konge og fædreland. Sten Larsen m.fl.. Munksgaard, 1996 Gyrithe og de sorte ravne. Gretelise Holm. København, 1990 Håndbog for pirater. Margarette lincoln. Frederiksberg, 1997 Kender du danskernes kolonier? Palle Petersen. Valby, 2000 Kaptajn Klo Sange om sørøvere CD med bog. Sten Lerche. Herning, 2000 Rejsen til Amerika. Holger Munchaus Petersen m.fl. Fyn, 1977 Sørøvere. Bent Faurby. København, 1998 Sørøvere. Philip Steele. Holte, 2000 Romaner for børn: Prins Faisals ring. Bjarne Reuter. København, 2000 Skatteøen. Robert Louis Stevenson. København, 2001 Under det sorte flag. Per Sanderhage. København, 1995 Links: folder1.indd :30:44

15 Litteratur om søfart gennem tiderne Bøger: Christian 4 s flåde Niels M. Probst. København, 1996 Danske Orlogsskibe H.C. Bjerg og John Erichsen. København, 1980 Dansk søartilleri Ole L. Frantzen m.fl. København,1999 Den danske marines uniformer gennem 3 århundreder. E. Borg. Strube, 1979 Den lange sørejse. Sven Nordqvist og Mats Wahl. Carlsen Bagsværd, 1999 Flådens ansigt Galionsfigurer fra Den Danske Marine. Jens Kristensen. Stenstrup Skib, 2001 Fra busseronne til matroskrave. Sømandstøj gennem tiderne. Per Bøgh. Stenstrup Skib, 1999 Havets Heste. Skibsbygning og sejlads i vikingetiden. Jens Riise Kristensen. København, 1994 Hav og sømand. Ove Andersen. Gesten Op-Forlag, 1996 Haandbog i praktisk sømandsskab. Jens Kusk Jensen. København Høst, 1982 Med sørøvere på de syv have. Kerstin Mayer og Christa Holtei. Risskov, 1998 Navigationens Historie, bind I, Fra oldtiden til Søren Thirslund. København, 1987 Navigationens Historie, bind II, Søren Thirslund. København, 1988 Niels Juels flåde Jørgen H. Barfod.København, 1997 Pirater. Rachel Wright. Klematis Skanderborg, 1991 Skibe, søfolk og havet. Christopher Chant. Klematis Skanderborg, 1991 Søfolk. Flemming Madsen Poulsen. København Munksgaard, 1996 Sømand på de store sejlskibe. Erik Abranson og Kamma Varming. København Munksgaard, 1979 Sørøvere. Bent Faurby. København, 1998 Sørøverliv. Ole Lisberg Jensen. Klematis Risskov, 1995 Tidsrejsen Et Skibsvrag. Claire Aston. Flachs Holte, 2002 Tordenskiold, admiral og rebel. Dag Frognes. København, 2000 Vikingetidens navigation. Søren Thirslund. Humlebæk, folder1.indd :30:45

16 ODENSE HAVN FOR SEJL I 1000 ÅR August folder1.indd :33:35