Analyse af passagerafgiften
|
|
- August Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Analyse af passagerafgiften Rapport fra arbejdsgruppen Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Transport- og Energiministeriet Miljøministeriet Skatteministeriet
4 2
5 Indholdsfortegnelse Analyse af passagerafgiften I. Passagerafgiften faktuelt Indledning Kommissorium Arbejdsgruppens deltagere og møder Den anvendte terminologi Sammenfatning og konklusioner Historikken Charterafgiften Passagerafgiften Beskrivelse af den danske passagerafgift Afgiftsgrundlaget Transit- og transferpassagerer Kompensation til Bornholm Lufthavn Kompensation via bloktilskud til Grønland Halveret afgift for mindre fly på visse ruter Administrative byrder for erhvervslivet Provenuet Andre lande med passagerafgifter Storbritannien og Nordirland Frankrig Island Norge Irland Internationalt miljøperspektiv EU-lovgivning International miljøregulering af luftfart...49 II. Nødvendig reparation Falske transferpassagerer Afgiftsfritagelse for transferpassagerer Løsningsmodel...52 III. Virkning af nedtrapning eller afskaffelse af passagerafgiften Københavns Lufthavns hub-status Københavns Lufthavn Betydningen af Københavns Lufthavn som hub Erhverv og turisme ved nedtrapning eller afskaffelse af passagerafgiften Konklusion på kapitel Virkning af nedtrapning eller afskaffelse af passagerafgiften - regionalt Udviklingen i indenrigsflytrafikken
6 Indholdsfortegnelse 8.2 Erhverv og turisme ved afskaffelse af passagerafgiften Konsekvenserne af momsfritagelse af flytrafik mv Miljø og afgifter på persontransport Konklusion på kapitel Virkning af nedtrapning eller afskaffelse af passagerafgiften - nationalt Udenrigs- og indenrigsluftfart i tal Passagerfremgang ved afskaffelse af passagerafgiften Beskæftigelsesvirkning i luftfarten ved afskaffelse af passagerafgift Makroøkonomiske virkninger Konklusion på kapitel Litteraturliste
7 Indledning I. Passagerafgiften faktuelt Del I af analysen af passagerafgiften omfatter ud over arbejdsgruppens kommissorium og sammenfatningen af analysen tillige en kort gennemgang af historikken, en beskrivelse af den gældende passagerafgift og omtale af andre europæiske lande med passagerafgifter samt afslutningsvis det internationale perspektiv på emnet. 1. Indledning Regeringens Økonomiudvalg besluttede den 10. januar 2005 at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at analysere passagerafgiften. Analysen af passagerafgiften indgår som en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for Kommissorium Kommissorium for arbejdsgruppe om passagerafgift 17/01/2005 I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2005 er det aftalt, at der iværksættes en analyse af den danske passagerafgifts virkning på konkurrencen mellem lufthavnene i Danmark og i landene omkring os samt virkningen på beskæftigelse og erhvervsudvikling i Danmark. 5
8 Indledning Baggrund Passagerafgiften er i 2005 budgetteret til at indbringe et provenu på 466 mio. kr. Det årlige provenu afhænger af omfanget af flytrafik og har de senere år typisk ligget på knap ½ mia. kr. årligt. Passagerafgiften blev indført i 1991 som en afgift på både charter- og ruteflyvning, mens der hidtil kun havde været en charterafgift. Passagerafgiften udgør et fast beløb på 75 kr. pr. afrejsende passager fra en dansk lufthavn, uanset om der rejses til en indenlandsk eller udenlandsk lufthavn. Siden december 1998 har der kun skullet betales halv passagerafgift for passagerer, som flyver på såkaldt tynde ruter, det vil sige ruter, som der kun er grundlag for at beflyve med lette luftfartøjer. Det er blevet fremført, at passagerafgiften gør det vanskeligere for især Københavns Lufthavn at konkurrere med udenlandske lufthavne om at tiltrække og fastholde flyruter. Da der i indenrigstrafik betales passagerafgift både ved ud- og hjemrejse er det endvidere blevet fremført, at især provinslufthavne rammes af faldende passagergrundlag som følge af afgiften. Transit/transferpassagerer skal ikke betale passagerafgift, hvis rejsen står i direkte forbindelse med anden flyrejse. Rejsende i transit og transfer opfattes kun som foretagende én afrejse. I praksis betragtes rejsende, som skifter flyselskab i forbindelse med en rejse og som ikke har købt sammenhængende billetter, dog ikke som transferpassagerer. Det indebærer, at en rejsende, som eksempelvis rejser fra Århus til København og videre til Paris med et andet luftfartsselskab, skal betale passagerafgift både ved afrejse fra Århus og ved afrejse fra Københavns Lufthavn. Passagerafgiften er på denne baggrund blevet kritiseret for ikke at tage hensyn til ændringerne på luftfartsmarkedet, herunder fremkomsten af lavprisselskaber, der ikke deltager i netværkssamarbejde med andre selskaber og derfor typisk ikke opererer med sammenhængende billetter. 6
9 Indledning Arbejdsgruppens opgaver Der nedsættes en arbejdsgruppe, der får til opgave at analysere passagerafgiftens betydning for de danske lufthavnes konkurrenceposition over for udenlandske lufthavne. Arbejdsgruppen skal desuden belyse passagerafgiftens virkning på beskæftigelse og erhvervsudvikling i Danmark, herunder afgiftens betydning for erhvervslivets rammevilkår, samt betydningen for turisme, regional udvikling og miljøforhold. Arbejdsgruppen skal desuden undersøge passagerafgiftens betydning for konkurrencesituationen i branchen generelt, herunder konkurrencen indenfor luftfarten og mellem luftfart og andre transportformer. Moms, øvrige afgifter samt andre virkemidler inddrages i analysen, hvor det er relevant. Arbejdsgruppen skal vurdere hensigtsmæssigheden af de nuværende regler vedrørende passagerafgift for transfer- og transitpassagerer. Analysen skal endvidere belyse effekterne af en af- eller nedtrapning af passagerafgiften. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter for: Finansministeriet Skatteministeriet (sekretariat) Trafikministeriet Miljøministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet (sekretariat) Formand for arbejdsgruppen er fagchef Per Bach Jørgensen (Skatteministeriet). Arbejdsgruppen forelægger sin analyse for regeringens økonomiudvalg inden udgangen af april Arbejdsgruppens deltagere og møder Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Specialkonsulent Steffen Diemer, Økonomi- og Erhvervsministeriet Fuldmægtig Sean Hove, Finansministeriet 7
10 Indledning Kontorchef Niels Kleis Frederiksen, Finansministeriet (fjerde og femte møde i arbejdsgruppen) Fuldmægtig Thorkild Saxe, Transport- og Energiministeriet Specialkonsulent Annette Christensen, Transport- og Energiministeriet Fuldmægtig Lars Olsen Hasselager, Miljøstyrelsen (det første møde i arbejdsgruppen dog specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen) Kontorchef Per Bach Jørgensen, Skatteministeriet (formand) Fuldmægtig Frida Vestergaard, Skatteministeriet Fuldmægtig Marie Færch, Skatteministeriet. Arbejdsgruppen har afholdt fem møder i perioden ultimo februar til ultimo maj. I arbejdsgruppens arbejde er indgået materiale fra flere kilder, jf. litteraturlisten. Endvidere har Ryanair haft fremmøde for arbejdsgruppen den 8. april 2005 med henblik på afdækning af effekterne af og erfaringerne med den irske afskaffelse og den britiske halvering af tilsvarende afgifter, jf. afsnittene 4.1 og 4.5 nedenfor. 1.3 Den anvendte terminologi Boks 1.1: Luftfartsterminologi Inden for flybranchen anvendes en særskilt terminologi, der beskriver hvor i rejsen de rejsende befinder sig og hvilken type fly, der rejses med. Endvidere defineres luftfartsselskaber og lufthavne ud fra deres fokus på udelukkende direkte (punkt-tilpunkt) eller både direkte og indirekte (netværks-) flyruter. I det følgende vil bl.a. de nedennævnte udtryk blive anvendt: Passagerer er defineret som enten en ankomst til eller en afgang fra en dansk lufthavn. Det vil sige, at en returrejse til udlandet giver anledning til registrering af to passagerer. For indenrigsrejser vil en returrejse blive registeret som to passagerer i to forskellige danske lufthavne alt i alt fire passagerer. Terminerende Flyrejsende, der afslutter flyrejsen. Transfer Flyrejsende, der rejser videre med et andet fly. Transit Flyrejsende, der mellemlander og flyver videre i samme fly. Scheduled Fly, der flyver efter en trafikplan, dvs. en regelmæssig rute. Non-Scheduled Fly, der ikke flyver efter en trafikplan, og dermed ikke følger en regelmæssig rute (f.eks. charterflyvning). Hub lufthavn, der fungerer som knudepunkt for flyruter. Hub-and-spoke struktur lufthavnsstruktur med hub-lufthavne og regionale lufthavne. De sidstnævnte føder transferpassagerer til de såkaldte hublufthavne. Punkt-til-punkt luftfartsselskab udelukkende direkte ruter fra punkt A til B. Adskiller sig derved fra netværksselskaberne. Netværksselskaber luftfartsselskaber med et sammenhængende netværk af flyruter centreret om hub-lufthavne. 8
11 Indledning 1.4 Sammenfatning og konklusioner I del I beskrives passagerafgiftens udvikling, den gældende udformning af afgiften, tilsvarende afgifter i andre europæiske lande samt internationale perspektiver på området. Kapitel 2 giver en kort historik om passagerafgiften. Afgiften dengang kaldet charterafgiften blev oprindeligt indført i 1977 som en afgift på 50 kr. på luksusforbrug i form af charterrejser. Afgiften forhøjedes i flere omgange for at ende på kr. i midtfirserne, da der var behov for at styrke betalingsbalancen. Afgiftsprovenuet faldt brat i slutfirserne, og af statsfinansielle årsager omlagdes afgiften derfor i Den nye passagerafgift kom til at omfatte alle udlandsflyrejser med en lavere enhedssats på 65 kr. Afgiftsprovenuet af den nye afgift var dog tilnærmelsesvist det samme som tidligere. I 1998 resulterede EU-retlige forhold i, at også indenrigsflyrejser blev omfattet af passagerafgiften. Passagerafgiften må i dag anses som et alternativ til en afgift på flybrændstof, hvor afgiftsniveauet dog skønnes at overstige hvad de eksterne omkostninger tilsiger. Afgiften må vurderes på denne historiske baggrund og udvikling samt i lyset af de økonomiske virkninger, jf. nedenfor, og provenuet på omkring ½ mia. kr. årligt. Hvis der i dag af fiskale hensyn skulle skaffes ekstra 500 mio. kr. ville næppe nogen overveje en afgift på samtlige flyrejser. Kapitel 3 beskriver det gældende regelsæt for passagerafgiften. Luftfartsselskabet opkræver en afgift på 75 kr. af alle passagerer, der afrejser fra en dansk lufthavn dog ikke af passagerer i transit eller transfer. Der gælder dog halv sats for visse mindre fly på visse ruter. Af provenuet på ca. 500 mio. kr. pr. år svares ca. 200 mio. kr. af udlændinge. I kapitel 4 beskrives reglerne i de få andre europæiske lande med passagerafgifter. Storbritannien har en afgift, der er differentieret efter om rejsen går til de europæiske lande eller andre destinationer, og om det er økonomiklasse eller business class. Afgiftssatserne for økonomiklassepassagerer halveredes i 2001, hvorefter den laveste sats for rejser til andre europæiske lande udgør godt ⅔ af den danske, mens den laveste sats til andre destinationer er hen ved 3 gange så høj som den danske. Frankrig har en EU/ikke-EU differentieret afgift, hvor den laveste sats er godt ⅓ af 9
12 Indledning den danske. Island, Norge og Irland har alle haft passagerafgifter, der er afskaffet de seneste år. I kapitel 5 omtales først de internationale overvejelser og begrænsninger på mulighederne for at afgiftsbelægge flybrændstof og mulige ambitioner herfor. Disse overvejelser skal ses i lyset af flytrafikkens miljø- og klimabelastning. EU-reglerne giver mulighed for at afgiftsbelægge flybrændstof til indenrigsflyvninger og for at indgå bilaterale aftaler om afgift af brændstof til flyvninger mellem EU-landene. Beskatning af international flytrafik er endvidere i flere sammenhænge bragt på banen af Tyskland og Frankrig som en finansieringskilde til yderligere ulandsbistand med henblik på at komme tættere på 2015-målene fastlagt på FN s topmøde i I ICAO-regi har det hidtil ikke været muligt at opnå enighed om at pålægge afgift på flybrændstof internationalt. Tværtimod er der vedtaget et moratorium indtil I kapitel 6 er skitseret løsningsmodeller vedrørende de såkaldte falske transferpassagerer. Det drejer sig om at opnå at sikre afgiftsfrihed for transit- og transferpassagerer, der ikke har en sammenhængende billet. Forslaget til løsningsmodel omfatter en 12-timersregel for bevarelsen af status som transferpassagerer også selvom lufthavnsområdet forlades. I del II belyses de mulige effekter af bortfald af passagerafgiften. Af kapitel 7 fremgår det, at Københavns Lufthavn det seneste år har haft vækst i passagertallet, men set over en længere årrække har væksten ikke været så kraftig som i en række andre europæiske lufthavne. Det hænger bl.a. sammen med en tilbagegang i antallet af transferpassagerer, der benytter Københavns Lufthavn. Der er flere årsager til denne udvikling, bl.a. den faste forbindelse over Øresund, der betyder at flere svenske passagerer nu ankommer i bil eller tog frem for med fly. Hertil kommer, at Storebæltsforbindelsen har bidraget til at reducere indenrigstrafikken. Københavns Lufthavns status som trafikknudepunkt (såkaldt hub) giver en række samfundsmæssige gevinster, som det dog kan være svært at kvantificere. Gode trafikforbindelser er en vigtig parameter for virksomhedernes lokaliseringsbeslutning. For passagererne betyder mange ruter og selska- 10
13 Indledning ber øget konkurrence, hyppigere afgange og lavere priser. For Hovedstadsområdet giver gode trafikforbindelser bedre muligheder for at tiltrække f.eks. store konferencer og at være udgangspunkt for krydstogtsturisme. Der er en række forhold, der kan betyde, at Københavns Lufthavns position som hub for de skandinaviske lande kan blive svækket i de kommende år. Mens Københavns Lufthavn i årtier har været den største skandinaviske hub for SAS, må det forventes, at de andre skandinaviske hovedstæder får en større rolle i fremtiden. Det skyldes den generelle vækst, der øger trafikgrundlaget de pågældende steder, samt konkurrencen fra punkt-tilpunkt luftfartsselskaberne. Når luftfartsselskaber vælger hub, er en lufthavns direkte trafikgrundlag en væsentlig parameter. I den forbindelse kan det også spille en vis rolle, at Danmark i modsætning til Sverige og Norge opkræver en statslig passagerafgift. En afskaffelse af passagerafgiften ville formentlig forbedre Københavns Lufthavns konkurrenceposition i forhold til de andre skandinaviske hovedstæder, men kan ikke garantere Københavns Lufthavns hubstatus. Passagerafgiften pålægges ikke direkte transit- og transferpassagerer. Imidlertid har afgiften betydning for passagergrundlaget ud af Københavns Lufthavn og har dermed indirekte negative konsekvenser for selskaber, som benytter Københavns Lufthavn som hub. Af kapitel 8 fremgår, at åbningen af den faste forbindelse over Storebælt i 1997 har betydet, at flyrutenet til en række indenlandske destinationer er blevet indstillet. De resterende indenrigsflyruter er dog fortsat med til at sikre god tilgængelighed til de forskellige landsdele i Danmark og er af betydning ikke mindst for yderområderne. Passagerafgiften har stor betydning for omkostningerne ved at flyve indenrigs og med en reduktion af afgiften, vil passagergrundlaget på indenrigsruterne kunne forbedres. Dette vil kunne styrke provinslufthavnene, og dermed bidrage til at forbedre transportmulighederne for yderområderne. I en regionalpolitisk sammenhæng vil dette være en fordel. 11
14 Indledning Såvel reduktionen af taksterne for at passere Storebælt som en række planlagte forbedringer af både vej- og baneinfrastrukturen må forventes at betyde, at indenrigsflytrafikken fortsat vil være under pres, hvilket dog skal ses i lyset af, at de alternative transportmuligheder forbedres. En fjernelse eller reduktion af passagerafgiften kan medvirke til at styrke luftfarten i denne konkurrence, ligesom det vil øge mulighederne for, at provinslufthavne også vil kunne tiltrække nye internationale ruter. Omvendt kan det økonomiske grundlag for investeringer i udbygning af vejinfrastrukturen og jernbanetrafikken blive svækket i et vist omfang. Ved sammenligning med vilkårene for indenrigsflyvning i andre lande skal det tages i betragtning, at persontransport med indenrigsfly i Danmark i lighed med anden kollektiv persontransport (bortset fra kørsel med turistbusser) er fritaget for moms. Den momsfri indenrigsflyvning betaler lønsumsafgift på 2½ pct. Momsfritagelsen er en fravigelse af EU's 6. momsdirektiv i form af en dansk overgangsregel uden tidsbegrænsning. Flere europæiske lande har moms på personbefordring. For private rejsende som er de mest prisfølsomme overstiger værdien af momsfritagelsen passagerafgiften, mens det omvendte gør sig gældende for momsregistrerede erhvervskunder. Som det fremgår af kapitel 2 er det en del af baggrunden for passagerafgiften, at den kan ses som en erstatning for en miljøbetinget flybrændstofafgift. Arbejdsgruppen har derfor sammenlignet miljøbelastning og afgiftsbyrden på en række konkurrerende transportformer i indenrigstrafikken. Sammenholdes de eksterne omkostninger ved miljøbelastningen med afgiftsbelastningen, betaler passagerer i biler langt mere end de eksterne omkostninger tilsiger, mens der slet ikke betales afgift for de øvrige transportformer tog, rutebus og fly (bortset fra passagerafgiften). For flytransporten kan de eksterne omkostninger med nogen usikkerhed beregnes til i størrelsesordenen 30 kr. pr. passager på strækningen København-Århus (ekskl. omkostningerne ved partikeludslip), beregnet ud fra Transport- og Energiministeriets TEMA-model. Nyere, endnu ikke afsluttede undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser tyder på, at de eksterne omkostninger kan være op til 50 kr. pr. passager. 12
15 Indledning En eventuel fjernelse af passagerafgiften kan ses som en afgiftsmæssig ligestilling med anden kollektiv trafik. Ved en reduktion af passagerafgiften til i størrelsesordenen kr. ville afgiften på indenrigsfly være på niveau med de eksterne miljøomkostninger, og dermed opfylde princippet om forureneren betaler. Af kapitel 9 fremgår, at flytrafikken i Danmark omfatter ca. 22 mio. passagerer, dvs. både ankomster og afgange. I alt rejser ca. 11,0 mio. passagerer fra en dansk lufthavn. Heraf er ca. 3,7 mio. i transit/transfer og derfor ikke omfattet af passagerafgift, mens ca. 7 mio. passagerer svarer passagerafgift på i alt ca. 520 mio. kr. i Det skønnes, at knap 3 mio. udenlandske rejsende svarer passagerafgift. Af de danske afrejsende anslås godt 60 pct. at være erhvervsrejsende, mens andelen af erhvervsrejsende udlændinge anslås til omkring 50 pct. Arbejdsgruppens overvejelser om virkningen på flytrafikken og beskæftigelsen i luftfartserhvervet af en afgiftsnedsættelse tager udgangspunkt i de rapporter, som COWI har udarbejdet om luftfartsforhold for Københavns Lufthavne A/S og SAS. Effekten af en eventuel afgiftsnedsættelse afhænger af: I hvilket omfang afgiftsnedsættelsen overvæltes i lavere billetpriser, hvilket igen bestemmes af konkurrenceforhold blandt luftfartsselskaber og af styringen af lufthavnsgebyrer. Hvor prisfølsomme kunderne er, hvilket bl.a. bestemmes af, om rejseformålet er privat eller erhvervsrelateret og om der er rejsealternativer tog, bil eller bus for eksempel. Udgangspunktet for beregningerne er, at der kan ske fuld overvæltning i billetpriserne af en afgiftsnedsættelse. I så fald kan der ske prisnedsættelser på pct. på indenrigsruter, på 2-3 pct. på europæiske ruter og 1 pct. på de dyrere interkontinentale ruter. Sammenholdt med plausible skøn over priselasticiteten anslås bortfald af passagerafgift at kunne føre til ca. 4 pct. flere flyrejsende (ca
16 Indledning passagerer, hvilket er inkl. passagerer på nye ruter), heraf ca. ⅓ på indenrigsruter. I tallet er indregnet en betydelig vækst i antal transit- og transferpassagerer som følge af åbning af nye ruter. En beskeden stigning i trafikken kan give grundlag for oprettelse af nye ruter, som vil tiltrække transittrafik fra andre lande. Netop denne type effekt har i de senere år ramt Københavns Lufthavn, som har mistet transit- og transfertrafik ved, at der har vist sig grundlag for direkte ruter fra Oslo og Stockholm til rejsemål som tidligere måtte gå via København. Hvis flyselskaber og danske lufthavne skal transportere yderligere ca , skønnes det at kræve yderligere ca. 700 beskæftigede i lufthavnen, flyselskaber og hos underleverandører, fordelt med ca. 500 i København og ca. 200 ved jyske lufthavne. Arbejdsgruppen finder effekter i denne størrelsesorden plausible, om end der er væsentlige usikkerhedsfaktorer. Arbejdsgruppen noterer sig, at COWI ikke påregner såkaldte katalytiske effekter med betydning for den samlede beskæftigelse ud over de allerede omtalte ca. 700 flere beskæftigede i luftfartsbranchen. Arbejdsgruppen finder, at der kan være tale om sådanne katalytiske effekter, herunder også effekter af varig karakter. En reduktion af passagerafgiften vil muligvis forbedre transportmulighederne og derved styrke konkurrencen samt have en vis betydning for virksomhedernes lokaliseringsovervejelser. Arbejdsgruppen har dog fundet, at der er så stor usikkerhed forbundet hermed, at disse ikke er medregnet. I afsnit 9.4 præsenterer arbejdsgruppen sit bud på et skøn over de samlede makroøkonomiske effekter af en afgiftsnedsættelse. De beregnede effekter er ikke i modstrid med beregningerne for luftfartsbranchen isoleret set, idet de omfatter hele økonomien og tillige ser på de langsigtede effekter. 14
17 Indledning Tabel 1.1: Effekt på centrale nøgletal ved fuld afvikling af passagerafgiften Langt sigt personer Beskæftigelsesændring 0,2-0,4 0,5-0,7 0,1-0,2 - heraf midlertidig aktivitetsvirkning 0,2 0,5 - - heraf varig incitamentsvirkning 0-0,2 0-0,2 0,1-0,2 Mia. kr. Off. finanser, ændring, direkte provenutab -0,5-0,5-0,5 Off. finanser, ændring inkl. afledte aktivitetsvirkninger -0,4-0,3-0,5 Anm.: Tabellen svarer til tabel 9.9 s sidste to rækker i kapitel 9 nedenfor. Kilde: Finansministeriets beregninger. De makroøkonomiske virkninger af en nedsættelse af passagerafgiften kan analyseres på samme måde som andre skatte- og afgiftsnedsættelser, når det erindres, at i dette tilfælde betaler udlændinge en stor del af afgiften. For det første vil en nedsættelse medføre, at flyrejser bliver billigere og mere tillokkende end andre transportformer og andre varer. Det indebærer, at indenrigslufttrafikken vil stige. Stigningen vil stort set modsvares af fald i bil- og togtrafik pga. skift af transportform og formentlig i mindre grad reduceret forbrug af andre varer. Desuden stiger danskeres flyrejser til udlandet (og forbrug i udlandet), og der sker et fald i det indenlandske forbrug. Dette modvirkes af, at de 45 pct. af udenrigsflypassagererne, der er udlændinge også vil reagere på de billigere flyrejser fra Danmark og derfor i øget omfang rejser hertil og afholder ferie- og opholdsudgifter mv. De turismeafledte negative effekter fra danskere og positive effekter fra udlændinge anslås i det store og hele at neutralisere hinanden, selvom det skønnes, at der er flere danskere, der rejser ud end udlændinge, der rejser ind. Dernæst sker der en finanspolitisk ekspansion, som midlertidigt øger den indenlandske aktivitet. Effekten er dog mindre end svarende til provenuta- 15
18 Indledning bet, idet 2 / 5 af lettelsen tilfalder udlændinge og dermed ikke som udgangspunkt øger aktiviteten i Danmark. Endelig skønnes en varig incitamentsvirkning, idet lavere afgift gør det mere fordelagtigt at arbejde og dermed øges arbejdsudbuddet. Også her er effekten mindre end provenutabet umiddelbart tilsiger, idet den del af afgiftslettelsen der tilfalder udlændinge ikke vil forbedre arbejdsudbudsincitamenterne i Danmark. Ifølge makroøkonomiske beregninger skønnes den strukturelle virkning på beskæftigelsen til personer, jf. tabel 1.1 ovenfor. Da en del af lempelsen af passagerafgiften vil tilfalde udlændinge, må effekten skønnes i den lave ende af intervallet. Der er ikke taget højde for virkningen på arbejdsudbuddet af en eventuel diskretionær finansiering. Den strukturelle virkning på den offentlige saldo skønnes til som minimum at udgøre en forværring på ½ mia. kr., svarende til det direkte provenubortfald. På den ene side vil en eventuel varig øget beskæftigelse forbedre den offentlige saldo. På den anden side vil skiftet til indenrigsflyvning fra bil og tog yderligere belaste det offentlige budget. For hver passager, der skifter fra bil, vil staten ydermere miste afgiftsprovenuet svarende til afgiftsbelastningen af en tilsvarende bilrejse. For rejsen København-Århus er det 65 kr. For hver passager, der skifter fra tog, vil DSB s økonomi blive belastet. Samlet set trækker disse effekter i retning af at belastningen af de offentlige finanser ved en afskaffelse af passagerafgiften samlet set overstiger det umiddelbare provenutab, om end de afledte effekter i lyset af de ovenfor nævnte relativt beskedne virkninger på det samlede trafikomfang er begrænsede. Anskues afskaffelse af passagerafgift i et rent skatte- og afgiftspolitisk perspektiv er det nærliggende at sammenligne ovenstående effekter med effekterne af andre skatte- og afgiftsnedsættelser. For eksempel nedsættelse af bundskatten med 0,5 mia. kr. Langsigtseffekten heraf skønnes almindeligvis til en varig beskæftigelsesændring på ca personer. Den samlede virkning på de offentlige finanser vil dog afhænge af i hvilket omfang en reduktion af passagerafgiften giver forskellige typer af ka- 16
19 Indledning talytiske virkninger. Arbejdsgruppen vurderer dog, at disse vil være af marginal betydning. Det er på den ene side arbejdsgruppens vurdering, at Passagerafgiften, som i øjeblikket er på 75 kr. pr. afrejsende passager, reducerer efterspørgslen efter flyrejser såvel fra danskere som fra udlændinge. Provenuet skønnes at udgøre godt 500 mio. kr. i Det indebærer færre rejsende, sandsynligvis færre ruter (herunder specielt ruter der drives af lavprisselskaber), svækker lufthavnenes økonomi og kan bidrage til udhulingen af Københavns Lufthavns hub-status. Virkningerne svarer til 3-4 pct. færre passagerer. Passagerafgiften har således betydning i en erhvervs- og transportpolitisk sammenhæng, idet afgiften vurderes at modvirke oprettelsen af ruter fra de danske lufthavne og dermed for de muligheder, som danske flyrejsende (både privat- og erhvervsrejsende) har for at benytte direkte flyforbindelser i en internationaliseret verden. Regionale flyforbindelser er tillige vigtige i en regionalpolitisk sammenhæng, idet indenrigsflyruterne både sikrer regionerne hurtige forbindelser til hovedstadsområdet og mere sammenhæng mellem landsdelene, hvilket er særlig vigtigt i relation til yderområderne. Fuld afvikling af afgiften ville endvidere give luftfarten en afgiftsmæssig ligestilling med anden kollektiv persontransport. Hel eller delvis afvikling af passagerafgiften kan styrke interessen blandt lavprisselskaber, som f.eks. Ryanair og EasyJet, for at oprette ruter til Danmark vel især provinslufthavne. Det er dog ikke nødvendigvis en tilstrækkelig betingelse. Introduktionen af lavprisruter, som en nedsættelse af passagerafgiften måske kan sikre, kan give afledte velfærdsgevinster af betydende størrelsesorden gennem befolkningens adgang til ruter med lavere priser og skærpet konkurrence. Gevinsterne er ikke indregnet, da det som nævnt er usikkert om en afvikling af passagerafgiften er tilstrækkelig til at de kan realiseres. Passagerafgiften og konsekvenserne af momsfritagelsen på indenrigsfly svækker isoleret set erhvervenes rammevilkår ved dels at øge omkostningerne dels at vanskeliggøre opretholdelse af tilstrækkelig trafik på provinslufthavnene. 17
20 Indledning De gennemførte nedsættelser af Storebæltstaksterne vil yderligere vanskeliggøre opretholdelse og udvikling af indenrigsruterne. På den anden side er det arbejdsgruppens vurdering, at Skatter og afgifter medfører som hovedregel forvridningstab, herunder via svækkelse af erhvervenes rammevilkår. Der er dog næppe belæg for at passagerafgiften er mere skadelig end mange andre skatter og afgifter. Afskaffelse af passagerafgiften skønnes baseret på foreliggende viden at medføre, at det samlede antal passagerer i danske lufthavne stiger med 4 pct., hvoraf skønsmæssigt 2 pct. skifter fra andre transportmidler (bil og tog) og således ikke bidrager til en forøgelse af den samlede trafikmængde. De økonomiske gevinster vil som følge af skalafordele og netværkseksternaliteter, men henset til den beskedne trafikvirkning formentlig være ret beskedne. En fuldstændig afvikling skønnes isoleret set at øge beskæftigelsen i luftfartsbranchen med flere beskæftigede, mens nettoeffekten for den samlede danske økonomi på langt sigt vil være ca. 100 personer og medføre en direkte belastning af de samlede offentlige finanser med 0,5 mia. kr. årligt. Miljøomkostningerne ved øget flytrafik, herunder både en forøgelse af den samlede trafikmængde og skift fra bil/tog til flytrafik vil beløbe sig til kr. pr. passager i gennemsnit på indenrigsfly. For den del af passagertilgangen, der dækkes ved øget belægningsgrad, er miljøeffekten usikker. EU-kommissionens arbejdsprogram for 2005 angiver, at der vil blive forelagt en meddelelse, som vil foreslå brug af økonomiske instrumenter til at reducere luftfartens klimapåvirkning. Fuld finansiering vil kræve udgifts- eller indtægtspolitiske stramninger i samme størrelsesorden som provenutabet, der ved fuld afskaffelse er ca. ½ mia. kr. årligt. En afskaffelse vil have positive afledte effekter, men også negative. Der vil komme øgede skatteog afgiftsindtægter m.v. i Danmark, som dog opvejes af faldende skatter og afgifter som følge af flere danske turister i udlandet. Afgiftsbortfald øger isoleret set arbejdsudbud og reducerer provenutabet, men effekten modificeres af, at en væsentlig andel af lettel- 18
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 122 Offentligt
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 122 Offentligt Analyse af passagerafgiften Rapport fra arbejdsgruppen Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Transport- og Energiministeriet
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mere2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt
2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift
Læs mereSamrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Læs mereTRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 19. februar 2009. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008. Udenrigstrafik. Se på www.dst.dk/se100
STATISTISKE EFTERRETNINGER TRANSPORT 2009:4 19. februar 2009 9 pct. færre afrejsende i 4. kvt. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Finanskrise og Sterlings konkurs vendte udviklingen
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0342 Bilag 1 Offentligt Notat 4. oktober 2006 J.nr. 2006-240-0051 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet nr. 11167/06 af
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereDansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006
Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af Skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen) 1
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-021-0023
Finansudvalget (2. samling) L 175 - Svar på 38 Spørgsmål 5 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023 Den Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes i 5 eksemplarer endeligt svar på spørgsmål nr.
Læs mereFordelen ved den nye ordning er, at den samlet set styrker dansk luftfarts rammebetingelser:
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7221 8888 afo@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk Safety-bidrag Notat 1. Indledning Luftfartsudvalget anbefaler i sin rapport at ændre de
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt 17. februar 2015 J.nr. 15-0190055 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 405 af 20. januar 2015
Læs mereTalepapir samråd den 13. april 2010
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende
Læs mere- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI
- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereTAKSTREGULATIV. for. Københavns Lufthavne A/S. Roskilde Lufthavn
TAKSTREGULATIV for Københavns Lufthavne A/S Roskilde Lufthavn For perioden den 1. april 2012 til den 31. marts 2015 Gældende for perioden den 1. april 2014 til den 31. marts 2015 Godkendt af Trafikstyrelsen
Læs mereØkonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift
Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights:
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereB 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig
Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed
Læs mere2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2009-10 Fremsat den 28. april 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Nedsættelse af grundskyldpromillen
Læs mere24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at
Læs mereScenarier for Dansk Luftfart 2015
Scenarier for Dansk Luftfart 2015 Af Mette Bøgelund, COWI A/S og Annette Christensen, Transport- og Energiministeriet 1. Introduktion Luftfarten har gennem årtier fået stadig større betydning for det danske
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereDe samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul.
i:\april-2001\skat-b-04-01.doc Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 25. april 2001 GRÆNSEHANDEL: NÆSTEN BALANCE En rapport fra Skatteministeriet over den samlede grænsehandel viser, at danskerne
Læs mereAktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 2. maj Skatteministeriet. København, den 24. april 2019.
Aktstykke nr. 142 Folketinget 2018-19 Afgjort den 2. maj 2019 142 Skatteministeriet. København, den 24. april 2019. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til ved tekstanmærkning
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereSupplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 62 O 8. april 2005 Supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004 Spørgsmål 118: Ministrene bedes, som
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN
94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.
Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs merePå baggrund af et spørgsmål fra udvalget om dette, bad jeg derfor om Kammeradvokatens vurdering.
Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 41 Offentligt Samrådsspørgsmålet EU-retlige aspekter EF-Domstolens dom i sagen vedr. Cimber Air Dommen siger Samrådsspørgsmål A til L 32 (flymomsregler) - Talepapir
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme
UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse
Læs mereForelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)
O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,
Læs mereFedtafgiften: et dyrt bekendtskab
November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127 Offentligt 4. marts 2019 J.nr. 2018-8050. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt 10. april 2019 J.nr. 2019-804 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar
Læs mereSkatteudvalget L 172 Bilag 6 Offentligt
Skatteudvalget 2011-12 L 172 Bilag 6 Offentligt Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K L172 - s bemærkninger til skatteministerens ændringsforslag Skatteministeren har den 22. maj 2012
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af
Læs mereVirksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner
Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2011-12 Fremsat den 10. maj 2012 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Ændring af loft over
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 8. marts 2018 J.nr. 2018-618 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 23. januar 2018
Læs mereBLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES
GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven
Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven (Ophævelse af reklameafgiftsloven) 1 Reklameafgiftsloven,
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereEuropaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereSkatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt 20. november 2014 J.nr. 14-3881387 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 43 - Forslag til lov om ændring af
Læs mereEn luftfartspolitisk strategi for hele Danmark
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt En luftfartspolitisk strategi for hele Danmark v/afdelingschef Hakon Iversen Hvorfor er en luftfartspolitisk strategi vigtig?
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 7 Offentligt. 8. januar. Til Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 7 Offentligt 8. januar 2008 J.nr. 2007-211-0005 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love
Læs mereAnalyse 3. oktober 2012
3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,
Læs mereForslag til Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven (Ophævelse af reklameafgiftsloven)
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 42 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-5317487 Forslag til Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven (Ophævelse af reklameafgiftsloven) Reklameafgiftsloven,
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereTaleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereRedegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Læs mereFødevarebranchens rammevilkår strammes
Organisation for erhvervslivet november 2009 Fødevarebranchens rammevilkår strammes AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK OG KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Fødevarebranchen er udsat for
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereSpørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål A.
27. oktober 2004 Besvarelse af spørgsmål 61, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 20. oktober 2004 Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
2011/1 LSF 187 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsministeriet, j.nr. 1202542 Fremsat den 10. maj 2012 af økonomi-
Læs mereTAKSTREGULATIV FOR ROSKILDE LUFTHAVN FOR PERIODEN 1. APRIL DECEMBER 2019
TAKSTREGULATIV FOR ROSKILDE LUFTHAVN FOR PERIODEN 1. APRIL 2019 31. DECEMBER 2019 Indhold 1. Almindelige Bestemmelser... 2 2. Takster... 2 2.1 Startafgift... 2 2.2 Passagerafgift... 2 2.3 Opholdsafgift...
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond (Dækning af tab ved køb af visse transportydelser i tilfælde af rejseudbyderens konkurs)
Forslag til Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond (Dækning af tab ved køb af visse transportydelser i tilfælde af rejseudbyderens konkurs) I lov nr. 315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifond, jf.
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203 Offentligt 28. juni 2018 J.nr. 2018-755 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018
Læs mereSkatteudvalget L 4 Bilag 21 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 4 Bilag 21 Offentligt 30. oktober 2017 J.nr. 2017-5154 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 4 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)
Læs mereTAKSTREGULATIV. for. Københavns Lufthavne A/S. Københavns Lufthavn, Kastrup. for perioden 31. oktober 2010 til den 31. marts 2015.
TAKSTREGULATIV for Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavn, Kastrup for perioden 31. oktober 2010 til den 31. marts 2015. Dokument sendt i høring I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Side A Almindelige
Læs mereGrund- og Nærhedsnotat
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0185 Bilag 1 Offentligt Notat Til Folketingets Europaudvalg (Kopi til Folketingets Skatteudvalg) 22. juni 2012 J.nr. 2012-721-0039 Grund- og Nærhedsnotat Forslag til Rådets
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
2011/1 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 16362/12 Fremsat den 22. februar 2012
Læs mereSpørgsmål. Samrådsspørgsmål C Hvilke initiativer vil ministrene tage for at sikre en reel nedsættelse af færgetaksterne på 95 mio.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt 10. november 2016 J.nr 16-1557282. Moms, Afgifter og Told KER, AFL Samrådsspørgsmål A-D - Tale til besvarelse
Læs mereFor luftfartøjer, der benytter Aarhus Airport, betales afgifter efter dette regulativ.
Takstregulativ 2015 A. Almindelige bestemmelser 1 For luftfartøjer, der benytter Aarhus Airport, betales afgifter efter dette regulativ. Regulativet indeholder bestemmelser om startafgift, passagerafgift,
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereVicedirektør Jesper Rasmussen Trafik- og Byggestyrelsen
Vicedirektør Jesper Rasmussen Trafik- og Byggestyrelsen Præsentation på Brancheforeningen Dansk Luftfarts årsmøde d. 24. maj 2016 Hvorfor er en luftfartspolitisk strategi vigtig? - International tilgængelighed
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mere