Hvad der er sparet er tjent!

Transkript

1 Hvad der er sparet er tjent! Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Vejle d v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S

2 Disposition Præsentation Handel med energibesparelser tilskud Energibesparelser i svinebedrifter Energibesparelser i kvægbedrifter

3 Fakta om EnergiMidt Et moderne el- og bredbåndsselskab Stiftet Hovedkontor i Silkeborg Kunde- og driftscentre i Silkeborg, Herning, Skive og Bjerringbro Ca kunder Ca. 800 ansatte. Ca. 15 energirådgivere

4 Køb / salg / tilskud til energibesparelser Energiselskaberne har en spareforpligtigelse, som står i forhold til omsat energimængde. Realiserede besparelser indberettes til Energistyrelsen. Nogle, her under EnergiMidt, har opfyldt denne forpligtigelse ved vederlagsfri, specialiseret energirådgivning. Andre har valgt at yde passivt anlægstilskud til energibesparende teknologier. For øjeblikket tilbyder vi et miks af dette, således at vi stadig udfører vederlagsfri rådgivning efter en grundig benchmarking. De første kwh sparet, køber vi ikke. Sparede kwh efter kwh køber vi for øjeblikket til ca. 0,20 0,25 kr./kwh. Eksempel: kwh sparet = kwh x 0,20 kr. / kwh = kr. Alternativt kan kunden få tilskud til hele besparelsen, men betaler så timeløn får rådgivningen.

5 Køb / salg / tilskud til energibesparelser: Hvor kommer pengene fra? Kunder kwh el Betaling el EnergiMidt Net kwh besparelse Energistyrelsen Tilskud kwh besparelse kwh besparelse Energimidt Infrastrutur A/S Tilskud Aktør

6 Energirådgivning hvad gør vi og hvordan? Forbrugs- og produktionsoplysninger fra kunde => benchmarking. Hvis potentiale => energicheck: Gennemgang af bedriftens energiforbrug også varme. Kunden modtager en rapport med besparelseforslag, med angivelse af besparelsespotentialer, investeringer og tilbagebetalingstider. Succeskriteriet for kunden og for os er realiserede besparelser. Vi anviser generelt fra % af bedrifternes energiforbrug i besparelser med tilbagebetalingstider under 5 år. Ca. 65 % er varmebesparelser, 35 % er elbesparelser. Vi følger løbende op på besparelserne og indberetter de realiserede besparelser til Energistyrelsen.

7 Forventeligt forbrug: Nøgletal Alt andet lige er der grund til at stoppe op hvis: Elforbruget pr. årsso er > kwh, afhængig af, om man selv producerer foder. (30 kg s produktion) Elforbruget pr. prod. sl.sv. er over 10 kwh Olieforbruget er > 20 l./m² beboelse Olieforbruget er > l. pr. faresti m. hule Olieforbruget er > 5 l. pr. 2-klima stiplads Elforbruget > kwh pr. ko Udfordringer: Manglende opmærksomhed på forbrugets størrelse Dårlig teknologi Forkert adfærd.

8 Ventilation og varme Kalibrering af fugtstyring i.f.t. C + R.F %-enheder flytter 100 % på varmeforbrug Indstilling af minimumsventilation Renholdelse af anlæg Et snavset anlæg bruger op til 50 % mere energi Luftrensning Luftrensning kan øge forbrug med 1,5 2,5 gange Valg af styringstype og motor

9 Ventilation EC- motorer forsøg. Se Hyologisk 04 juni 2010

10 Ventilation EC- Triac. MHJ ventilation. Hovedmåler.

11 Besparelses potentiale ventilation Vi har ca søer i DK, producerer ca. 29. mio. 30 kg s grise og ca. 19 mio. slagtesvin. Elforbruget til ventilation er ca kwh Besparelses potentialet er ca. 50 % i gennemsnit, altså ca kwh Det svarer til ca tons CO2

12 Foderfremstilling, transport og formaling Slagtesvin og smågrise har behov for fint foder for at vokse hurtigt og udnytte foderet godt. Fin formaling er energikrævende for alle mølletyper Vådt korn (> 17 %) forøger energiforbruget med ca. 50 % Alle større møller (> 20 kw) der sælges i dag, kan formale fint. Tomgangstider, anlægskompleksitet, vedligeholdelses tilstand og styring, betyde mere for energiforbruget end møllens farve og type Transportudstyrets hastighed bør være styret af møllens belastningsgrad.

13 Belysning Brug dagslysstyring via skumringsrelæ og trinvis slukning af lys. Lav fortrådningen og tændingerne så det passer til trinvis slukning. Placér føler et sted, hvor det er nemt at gøre den rent. Ved dagslys indfald giver god styring mere i besparelse en nye lyskilder, ofte 30 % eller mere En moderne drægtighedsstald uden styring af lyset, bruger nemt kwh. Besparelse på kwh. Merinvesteringen er ca kr.

14 Belysning Almindelige lysstofrør udvikler ca. 75 Lm/W. Diodelys er ved at være over 100 Lm/W. Moderne T-5 lyskilder med HF forkoblinger er næsten lige så godt som LED. Dette rør har indbygget dagslysføler og -regulering Pris på dioderør i dag ca kr. TbT 2-5 år, afhængig af driftstid.

15 Varmelamper check temperatur og alder på grise. Sluk i tide. Eller brug varmelampestyringer. Fordelen ved varmelampestyring er, at det er menneske der bestemmer, hvor varmt der skal være ved grisene, men der er noget der tager sig af at regulere det.

16 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Forbrug: 5 l. olie pr. stiplads, heraf ca. ¼ fra gulvvarme og ¾ fra rumvarme. Rumtemperatur 23 => 19 C Temperatur under overdækning: 30 => 22 C

17 Varme ved smågrise

18 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Varmeforbrug kan reduceres til kun 5-10 kwh pr. stiplads 3 4 C køligere stald. Koldere gylle = mindre ammoniak emisison (Rapport udvikling og demonstration at energibesparende teknologi til landbruget Agrotech 2011) Mindre arbejde. På sigt måske sparet investering i gyllekøling

19 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Der produceres ca. 29 mio smågrise i Danmark. Det er ca. 4,5 mio. pladser. Der er mindst 80 % besparelses potentiale i ¾ af stipladserne. For hver plads er sparepotentialet kwh = 40 kwh. 40 kwh x 4,5 mio x ¾ = 135 mio kwh energi. Hvis disse pladser opvarmes med olie med en nyttevirkning på 70 %, spares der 19 mio l. olie om året. Det er ca tons CO2

20 Fyringsanlæg Dette fyr har brugt l. pr. år på en svinebedrift. Årsvirkningsgraden var ikke over 65 %. Virkningsgraden på et nyt fyr var på ca. 91 %. (i dag 97 %) Der kunne spares ca l olie pr. år ved at skifte til et nyt. Der var ca kr. Tilbagebetalingstiden var ca. 1 år!

21 Kedelanlæg eksempel på automatisk kedel rensning. Årsnyttevirkning op til 85 %. Rensning af kedler er alt afgørende for virkningsgraden. 1 mm aske i røgrør, reducerer virkningsgrad 5 10 % Lodrette røgrør er nemmest at rengøre.

22 Kvæg: Hvor er mulighederne for besparelser? Korrekt dimensionering af både fordamper og kondensator. Effektiv frikøling af mælken Minimere tab via teknisk isolering Have en ordentlig akkumulering af varmt vand fra genindvinding. Sikre en ordentlig lagdeling af det varme vand fra genindvinding.

23 Varmepumpeanlæg og køling

24 Korrekt dimensionering af både fordamper og kondensator

25 Teknisk isolering

26 Mælkekøling og genindvinding Kilde: DVI

27 Frikøling

28 Mælkekøling og genindvinding. Placering og rengøring af luftkølet kondensator

29 Energibevidst projektering og levetidsomkostning. LCC Life Circle Cost Energi 77% Investering 12% Vedlige hold 11%

30 Sammendrag af besparelse Teknologi Besparelsespotentiale el og varme i alt Anslået nationalt spare potentiale mio. kwh Tilbagebetalingstid Ventilationsanlæg 0 70 %, typisk 40 % år Foderfremstilling 0 40 % år Belysning 0 40 %, typisk 20 % 15 Typisk < 3 år Farestier inkl. v.l %, typisk % 100 < 5 år 2-klimastier 0 95 % år Varmestyring 0 15 % 15 Typisk < 2 år Kedler 0 35 %, typisk 20 % 15 (s.p.t. analyse) Typisk 2 4 år Køl / varmt vand 0 50 % 15 (s.p.t. analyse) Typisk 2 4 år. Nationalt energibesparelses potentiale i landbrug 450 mio kwh

31 Yderligere oplysninger

32 Afslutning Nogen spørgsmål Tak for ordet Kurt Mortensen. Tlf.: Mail: