Sikkerhedsstillelse i Nationalbanken set i et retligt perspektiv

Transkript

1 7 Sikkerhedsstillelse i Nationalbanken set i et retligt perspektiv Niels C. Andersen og Kirsten Gürtler, Juridisk Sektion INDLEDNING Nationalbanken har tidligere beskrevet finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken ud fra en operationel synsvinkel, hvor de grundlæggende juridiske forhold ikke er nærmere beskrevet. Dagligt stilles sikkerhed over for Nationalbanken med henblik på opnåelse af kredit i danske kroner og euro i størrelsesordenen 00 mia.kr. Det er derfor af afgørende betydning, at den stillede sikkerhed er juridisk holdbar og kan håndhæves i tilfælde af misligholdelse fra et finansielt instituts side. I det følgende beskrives de forskellige muligheder for sikkerhedsstillelse for Nationalbankens udlån samt det retlige grundlag herfor, herunder de særlige retsregler, der finder anvendelse ved sikkerhedsstillelse over for centralbanker. BAGGRUND Nationalbanken kræver sikkerhed for alle former for udlån. Det gælder både lån inden for dagen (intradag-kredit), pengepolitiske lån og lån til kontantdepoter. Muligheden for usikret intradag-kredit blev afviklet fra 995 og ophørte endeligt i Se Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal 00 og Pengepolitik i Danmark,. udgave, Danmarks Nationalbank, 00. Tallet dækker alene over sikkerhedsstillelse ved traditionelt pant og ikke indregning af modregningsadgang for indskudsbeviser, sikkerhedsret i henhold til værdipapirhandelslovens 55 eller grænseoverskridende sikkerhed, ligesom tallet alene er baseret på en tilfældig uge (uge 9, 00). Vilkårene for sikkerhedsstillelse over for Nationalbanken fremgår af Nationalbankens dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling, som findes på Nationalbankens hjemmeside under Regelsæt/Betalingsformidling/Dokumentationsgrundlag. Kontantforsyningen i Danmark bygger på en række kontantdepoter placeret hos pengeinstitutter rundt om i landet. Der fastsættes et loft (maksimum) for depotstedets størrelse, og Nationalbanken yder depotstedet et rentefrit lån mod sikkerhed i fondsaktiver, der modsvarer værdien af dette maksimum. Der skal stilles sikkerhed for depotstedets maksimum uanset den faktiske beholdning af kontanter i depotstedet. I eurolandene yder centralbankerne ligeledes alene lån mod passende sikkerhed, jf. art. 8. i Statutten for det Europæiske System af Centralbanker.

2 8 Finansielle institutioner med adgang til kredit i Nationalbanken stiller som udgangspunkt sikkerhed over for Nationalbanken på tre retligt set forskellige måder, nemlig ved traditionelt pant i et depot i Værdipapircentralen, VP, med en tilknyttet afkastkonto, ved anvendelse af sikkerhedsret i henhold til værdipapirhandelsloven, VPHL, 55 samt gennem modregningsadgang i indskudsbeviser. Endvidere kan visse former for grænseoverskridende sikkerhed anvendes over for Nationalbanken. Direktivet om endelig afregning Inden for EU har der i de seneste år været meget fokus på de retlige forhold ved finansiel sikkerhedsstillelse. Direktiv 98/6/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer blev vedtaget i maj 998 efter artikel 00A (nu 95) i EF-traktaten med henblik på at få arrangementer for grænseoverskridende betalinger og værdipapirafvikling i Fællesskabet til at fungere problemløst. 5 For at mindske den systembetingede risiko fokuserer direktivet hovedsageligt på to ting, nemlig at afregningen i sådanne systemer er endelig, og at der kan ske fyldestgørelse i stillet sikkerhed, uanset en deltagers eventuelle insolvens. Endvidere blev der indført en lovvalgsregel for dematerialiserede værdipapirer 6. Direktivet blev vedtaget kort tid inden indførelsen af euroen i de deltagende medlemsstater. januar 999, hvor Den Europæiske Centralbank, ECB, samt Det Europæiske System af Centralbanker, ESCB, der består af de nationale centralbanker og ECB, blev oprettet. Direktivet blev i den forbindelse udvidet til at omfatte sikkerhed, der stilles i forbindelse med transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker og ECB i deres egenskab af centralbanker, herunder pengepolitiske transaktioner Belåningsgrundlaget består af udvalgte obligationer denomineret i danske kroner, registreret i VP (fondsaktiver) og noteret på Københavns Fondsbørs. Både udtrækningsbeløb og renter indsættes på den pantsatte afkastkonto. Sikkerhedsretten i henhold til VPHL 55, stk. - benævnes ofte aftalt panteret, modsat lovbestemt panteret i VPHL 55, stk. 5. Indskudsbeviser udstedes hver uge med en løbetid på normalt dage som en del af det pengepolitiske instrumentarium. Et finansielt instituts køb af indskudsbeviser registreres alene på trods af navnet på instituttets indskudsbeviskonto i Nationalbanken, og der er således ikke tale om et fondsaktiv, jf. VPHL 59, stk.. Se nærmere Peter M. Restelli-Nielsen og Ulla Sterkel, Finality-direktivet, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal 998. Direktivet blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 8 af 6. april 000 med ikrafttræden. maj 000. Implementeringsfristen var. december 999. Se nærmere om lovvalgsreglen i afsnittet om direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse. Lovvalgsreglen i direktivets art. 9. gælder alene inden for direktivets anvendelsesområde, men i bemærkningerne til den danske gennemførelseslov (lov nr. 8 af 6. april 000) anføres, at direktivets lovvalgsregel er en kodificering af gældende dansk ret som beskrevet i den juridiske litteratur, hvorfor der ikke kan sluttes modsætningsvist uden for direktivets anvendelsesområde. Se bl.a. direktivets præambel 0.

3 9 Direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse I forlængelse af direktivet om endelig afregning og med hjemmel i samme bestemmelse, EF-traktatens artikel 95, blev det såkaldte direktiv om finansiel sikkerhedsstillelse (00/7/EF) vedtaget den 6. juni 00. Direktivets formål er at understøtte effektiv brug af grænseoverskridende sikkerhedsstillelse ved bilaterale mellemværender. Bilaterale mellemværender var oprindeligt en del af direktivet om endelig afregning, men harmonisering af ejendoms- og konkursretten, som traditionelt hører under den nationale kompetence, blev udeladt under forhandlingerne. Formålet med direktivet er tillige at give parterne i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse stor frihed med hensyn til, hvad de ønsker at aftale. Direktivets muligheder kan således anvendes fuldt ud eller begrænses i overensstemmelse med parternes ønsker. Direktivet har endvidere til formål gennem en lovvalgsregel at skabe retlig sikkerhed i forbindelse med rettigheder over værdipapirer, der besiddes via en mellemmand. 5 Centralbanker er også omfattet af direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse, idet direktivets beskyttelsesregler på visse områder går videre end den beskyttelse, som centralbanker opnåede i direktivet om endelig 5 Direktivet finder dog også anvendelse, selvom der ikke indgår et grænseoverskridende element. Se bl.a. direktivets præambel samt EU-Kommissionens direktivforslag COM(00)68 final af 7. marts 00. Dette skal først og fremmest ske ved, at direktivet anerkender de væsentligste af de risikoreducerende foranstaltninger, som markedet selv har udviklet og allerede anvender. Direktivet gælder som minimum for alle finansielle institutioner, herunder centralbanker. Uden for det finansielle område har EU efterfølgende vedtaget forordning 6/000/EF (konkursforordningen), som i de øvrige EU-lande trådte i kraft. maj 00. Danmark står uden for på grund af det retlige forbehold, og EU-Kommissionen har afvist en dansk anmodning om en parallelaftale. Justitsministeriet har p.t. ingen planer om en ensidig gennemførelse af konkursforordningen i dansk ret. Forordningen berører i det store hele ikke materiel konkursret, men regulerer hvilket lands konkursret, som finder anvendelse ved grænseoverskridende insolvensbehandlinger. Inden for det finansielle område er i henhold til indre markeds bestemmelsen i EF-traktatens artikel 7, stk. introduceret to direktiver, direktiv 7/00/EF om sanering og likvidation af forsikringsselskaber samt direktiv /00/EF om sanering og likvidation af kreditinstitutter (winding-up direktiverne), som skal være implementeret i dansk ret henholdsvis 0. april 00 (se nu Finanstilsynets bkg. nr. 58 af 5. juni 00, der trådte i kraft 0. juni 00) og 5. maj 00. Direktiverne regulerer ligesom konkursforordningen aspekter i relation til procedure og lovvalg ved grænseoverskridende insolvensbehandlinger. Hverken konkursforordningen eller winding-up direktiverne indeholder således direkte materiel harmonisering af fx omstødelsesregler. Da en række af direktivets bestemmelser i et vist omfang modificerer det konkursretlige lighedsprincip, stilles der krav om skriftlighed for at sikre, at det kan dokumenteres, at dispositioner er foretaget i overensstemmelse med parternes forudgående aftale. Direktivets art. 9 udvider således anvendelsesområdet for lovvalgsreglen i art. 9. i direktivet om endelig afregning til anvendelsesområdet for direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse. Ordlyden og opbygningen af de to bestemmelser afviger noget fra hinanden, men i henhold til præambel 7 i direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse er der ikke tvivl om, at det har været hensigten at angive de samme kriterier for lovvalget, nemlig en præcisering af lex rei sitae princippet til det sted, hvor den relevante værdipapirkonto føres. Det kan naturligvis diskuteres, om det er lige til at afgøre, hvor en konto føres, herunder hvad der er afgørende for, hvor en konto menes at befinde sig. Haagerkonventionen om lovvalg for visse rettigheder til værdipapirer holdt af en mellemmand, der blev forhandlet færdig. december 00, men som endnu ikke er ratificeret af hverken Danmark eller EU, forsøger mere detaljeret at løse lovvalgsproblemet på globalt plan, og konventionen vil, når den engang træder i kraft, formentlig medføre ændring af lovvalgsreglerne i både direktivet om endelig afregning og direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse. Se nærmere om konventionen på hjemmesiden for Haagerkonferencen ( med reference til konvention nr. 6.

4 50 afregning. I forhold til de særlige beskyttelsesregler indført med direktivet om endelig afregning og med Nationalbankens nuværende sikkerhedsstillelsessystem får direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse dog ikke umiddelbart på dette område nogle direkte konsekvenser for Nationalbanken. Da markedsdeltagerne udveksler den likviditet, der stilles til rådighed af centralbankerne imellem sig gennem indbyrdes transaktioner på pengemarkedet, har centralbankerne i EU haft en interesse i, at dette bredere perspektiv af pengepolitikken blev dækket af tilsvarende regler som i direktivet om endelig afregning. Direktivet vil endvidere generelt bidrage til at skabe større sikkerhed om retsgrundlaget for sikkerhedsstillelse i EU, og det kan dermed bidrage til at fremme sikre og effektive kapitalmarkeder. De tre grundlæggende metoder til sikkerhedsstillelse over for Nationalbanken (pant, sikkerhedsret og modregningsadgang i indskudsbeviser) samt den grænseoverskridende sikkerhedsstillelse vil sammen med betydningen af direktivet om endelig afregning blive gennemgået nærmere nedenfor. TRADITIONELT PANT Finansielle institutioner stiller sikkerhed for lån i danske kroner, dvs. lån inden for dagen (intradag-kredit) 5, pengepolitiske lån og lån til kon- 5 Det drejer sig bl.a. om et forbud mod særlige formkrav ved etablering og håndhævelse af sikkerhed og om mulighed for at aftale brugsret for panthaver. Sidstnævnte er ensbetydende med, at panthaver kan frempantsætte, jf. Danske Lov 5-7-, eller ligefrem sælge det pantsatte mod, når den underliggende finansielle forpligtelse forfalder, at tilbagelevere tilsvarende sikkerhed. Endvidere anerkendes aftaler om finansiel sikkerhed i form af overdragelse af ejendomsret (bl.a. repoforretninger). For de finansielle instrumenter, hovedsageligt aktier og obligationer, der er omfattet af direktivet, jf. art.., litra e, indeholder dansk ret ingen særlige formkrav ved pantsætning, der ikke direkte tjener noget formål i relation til sikkerhedsstillelsen, fx registrering hos notar eller særlige dokumentkrav, ligesom anvendelse af brugsret ikke for nærværende indgår i Nationalbankens overvejelser som panthaver. Endvidere er repoforretninger modsat tidligere ikke en del af Nationalbankens pengepolitiske instrumenter. Repoforretninger er derimod en del af Eurosystemets pengepolitiske instrumenter. Direktivet får derimod betydning ved Nationalbankens placering af valutareserven. En betydelig del af betalingerne mellem danske banker afvikles uden om de notificerede systemer i henhold til direktivet om endelig afregning, jf. VPHL 57d, stk. og bkg. nr. 57 af. december 00, og en del af disse betalinger er heller ikke omfattet af den nuværende regel om bilateral netting i VPHL 58, der kun omhandler handel med valuta og værdipapirer. Sådanne bilaterale mellemværender omfattet af en aftale om sikkerhedsstillelse vil med direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse fremover opnå en tilsvarende beskyttelse og dermed reducere risikoen for systemisk risiko i forhold til en insolvent banks kreditorer. Direktivet skal være implementeret pr. 7. december 00, og Økonomi- og Erhvervsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe med Finanstilsynet som sekretariat med henblik på afklaring af de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger. Arbejdsgruppens arbejde blev færdiggjort i juli 00, og det forventes, at lovforslag fremsættes 8. oktober 00 efter en national høringsrunde. For en nærmere gennemgang af direktivet samt forslag til dansk implementering henvises til rapporten afgivet af arbejdsgruppen. Rapporten med bilag kan findes på Intradag-kredit ydes i form af kontohavers adgang til overtræk på sin foliokonto, som bl.a. anvendes til brug for afviklingen i VP, sumclearingen og CLS samt betalinger pengeinstitutterne imellem via Kronos. CLS (Continuous Linked Settlement) clearer og afvikler valutatransaktioner i amerikanske,

5 5 5 tantdepoter, i form af fondsaktiver, der på traditionel vis pantsættes til Nationalbanken. Belåningsgrundlaget består som udgangspunkt af obligationer denomineret i danske kroner, registreret i VP og noteret på Københavns Fondsbørs. De pantsatte fondsaktiver er samlet i et fælles sikkerhedsdepot, der tjener til sikkerhed for enhver gæld, den enkelte låntager har og senere måtte få til Nationalbanken, uanset om gælden hidrører fra intradag-kredit, pengepolitiske lån eller lån til kontantdepoter. I forbindelse med pantsætningen underskriver den enkelte låntager en pantsætningserklæring til Nationalbanken. De pantsatte fondsaktiver er registreret i et VP-depot tilhørende den enkelte pantsætter, og pantsætningen omfatter de til enhver tid på VP-depotet registrerede fondsaktiver. Nationalbanken registrerer pantsætningen i VP i overensstemmelse med VPHL 66. Til VP-depotet er knyttet en afkastkonto i Nationalbanken, der ligeledes er pantsat til Nationalbanken. Udtrækningsbeløb og renter indgår på denne konto. Indeståendet på afkastkontoen overføres dagligt af Nationalbanken til pantsætters foliokonto, forudsat opgørelsen af pantsætters overskydende sikkerhed 5 ikke derved bliver negativ. Det følger af Nationalbankens bestemmelser for sikkerhedsstillelse, at pantsætter er forpligtet til uden opfordring at reetablere margin ved yderligere sikkerhedsstillelse, hvis opgørelsen af pantsætters overskydende sikkerhed er negativ ved anvendelse af en margin på pct. I henaustralske og canadiske dollar, euro, japanske yen, britiske pund, schweizerfranc og fra 8. september 00 tillige i danske, norske og svenske kroner samt singapore dollar. Afviklingen i danske kroner sker som udgangspunkt over deltagerens foliokonto i Nationalbanken. VP-afviklingen og sumclearingen er clearingsystemer, hvor der sker nettoafvikling, dvs. alle betalinger til og fra en deltager lægges sammen til én betaling pr. kørsel i det enkelte system, der afvikles over deltagerens afviklingskonto i Nationalbanken. Kronos er derimod et såkaldt RTGS (Real Time Gross Settlement) system, dvs. betalingerne afvikles hver for sig og i umiddelbar forlængelse af betalingsanmodningen. Kontohaveren er forpligtet til at inddække intradag-overtræk inden for samme afviklingsdøgn senest kl CLS opereres af CLS Bank International under en New York bank licens. Banken er en såkaldt "single purpose bank", der alene driver CLS. Sumclearingen ejes af Finansrådet, men drives i praksis af PBS, VP-afviklingen ejes og drives af VP, mens Kronos ejes og drives af Nationalbanken. Belåningsværdien opgøres som kursværdien inkl. vedhængende renter af de pantsatte fondsaktiver med fradrag af marginer og haircuts, der fastsættes af Nationalbanken. Der kræves ikke fornyet registrering ved hver indsættelse/ombytning, se bl.a. Lars Hedegaard Kristensen, Sivende Pant, Festskrift til Juridisk Klub , side 79, Finanssektorens Uddannelsescenter og samme forfatter Studier i erhvervsfinansieringsret (00), side 60. Det følger af VPHL 66, stk., at rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe. Der er tale om pant (transport) i en simpel fordring eller såkaldt pant i egen gæld. Da Nationalbanken er skyldner i henhold til fordringen og samtidig den, der opnår sikkerhed i fordringen, foretages ikke denunciation til Nationalbanken i henhold til gældsbrevsloven, stk.. En sådan denunciation savner mening og kræves heller ikke, idet Nationalbanken allerede i kraft af aftalens indgåelse er bekendt med den ret, der er stiftet over fordringen. Se Bernhard Gomard, Obligationsretten. del, udg. (99), side 0, Lars Hedegaard Kristensen, Studier i erhvervsfinansieringsret (00), side 89ff. om sikringsakt ved pant og aftalt modregningsadgang og samme forfatter Sivende Pant, Festskrift til Juridisk Klub , side 7ff., Finanssektorens Uddannelsescenter. Den overskydende sikkerhed opgøres som den samlede belåningsværdi af de stillede sikkerheder fratrukket pengepolitiske lån, maksimum for lån vedrørende kontantdepoter samt evt. andre kreditfaciliteter. Pantsætter har en forpligtelse til at stille yderligere sikkerhed, hvis det ikke er muligt at tømme afkastkontoen.

6 5 hold til VPHL 57 b, stk. kan sådan sikkerhedsstillelse over for Nationalbanken ikke omstødes efter konkurslovens 70, stk. (pant som ikke er stillet ved gældens stiftelse) eller 7, stk. (visse dispositioner foretaget efter fristdagen), medmindre sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at manglen på sikkerhed er opstået, eller sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær. Der stilles også sikkerhed for evt. intradag-kredit i euro. Belåningsgrundlaget er som udgangspunkt det samme som for kredit i danske kroner. Af praktiske årsager anvendes imidlertid ikke det samme VPdepot, men et selvstændigt depot, der alene anvendes som belåningsgrundlag for eurolikviditet. Pantsætningsbetingelserne svarer i øvrigt til dem, der anvendes i forbindelse med kronekredit. Udtagning og ombytning Pantsætter kan anmode Nationalbanken om udtagning af fondsaktiver fra det pantsatte VP-depot. I overensstemmelse med vilkårene i bestemmelser for sikkerhedsstillelse i Nationalbanken imødekommes anmodningen kun, hvis dækningskontrollen viser, at opgørelsen af pantsætters overskydende sikkerhed ikke bliver negativ, og det reducerede maksimum for intradag-overtræk på foliokontoen ikke bliver mindre end det aktuelle træk på foliokontoen. Pantsætter kan ligeledes foretage ombytning af sikkerheder. Ombytning sker ved overførsel af nye sikkerheder efterfulgt af udtagning. I praksis fremsættes ingen formel anmodning fra pantsætter til Nationalbanken om udtagning. Derimod udtager pantsætter selv via egne edb-systemer de pågældende VP-aktiver. Adgangen til udtagning er imidlertid kontrolleret, idet Nationalbankens edb-systemer, inden udtagning kan finde sted, foretager en elektronisk dækningskontrol, som beskrevet ovenfor. Nationalbanken udøver således en samtidig kontrol ved hver enkelt udtagning af sikkerheder, således at det sikres, at vilkårene for udtagning er overholdt. Hvis en udtagning medfører, at låntagers overskydende sikkerhed bliver negativ eller det reducerede maksimum for intradag-overtræk på foliokontoen bliver mindre end Bestemmelsen implementerer direktivet om endelig afregning art. 9., hvorefter sikkerhed stillet til fordel for bl.a. en centralbank i EU, eller lande EU har indgået aftale med, ikke berøres af en deltagers insolvens. Da Danmark ikke har indført euroen, har finansielle institutioner lokaliseret i Danmark alene adgang til intradag-kredit i euro, som skal være inddækket senest samme dag kl Da lånet er denomineret i euro og sikkerheden i danske kroner, beregnes et valutakurshaircut på pct. som supplement til de sædvanlige marginer og haircuts. Maksimum for intradag-overtræk på foliokontoen opgøres som værdien af den overskydende sikkerhed tillagt belåningsværdien af pantsætters beholdning af indskudsbeviser. Indskudsbeviser er nærmere behandlet nedenfor.

7 5 det aktuelle træk på foliokontoen, nægter systemet at gennemføre udtagningen. Rådighedsberøvelsen opretholdes således til stadighed effektivt. Realisation Det fremgår af Nationalbankens pantsætningserklæringer, at Nationalbanken er berettiget til at søge sig fyldestgjort i de på VP-depotet registrerede fondsaktiver uden forudgående retsforfølgning og uden varsel. Nationalbanken er herunder berettiget til at overtage de pantsatte fondsaktiver til eje. Adgangen til at straksrealisere de pantsatte aktiver har hjemmel i VPHL 57 b, stk., hvorefter sikkerhed stillet over for Danmarks Nationalbank i form af værdipapirer eller kontoindestående kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og kontohaveren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser. Retsplejelovens sædvanlige realisationsfrist på 8 dage, jf. retsplejeloven 58 a, stk., er således fraveget. Bestemmelsen gælder al sikkerhedsstillelse for Nationalbankens udlån, herunder sikkerhedsstillelse for de pengepolitiske operationer. Bestemmelsen i VPHL 57 b, stk. blev indført ved en ændring af VPHL i 000 som led i implementeringen af art. 9. i direktivet om endelig afregning, hvorefter sikkerhed stillet til fordel for bl.a. notificerede betalingssystemer og clearingcentraler samt centralbanker i EU ikke berøres af en deltagers insolvens. Ved ændringen af VPHL blev adgangen til straksrealisation udvidet til fremtidigt også at gælde for sikkerhedsstillelse over for Nationalbanken, betalingssystemer registreret i henhold til 57 a samt deltagere heri. 5 5 Se Lars Hedegaard Kristensen, Studier i erhvervsfinansieringsret (00), side 60ff. Det anføres her, at er der truffet aftale mellem panthaver og pantsætter om en sammenhæng mellem sikkerhed og kredit, må det kontrolleres, at denne aftale faktisk overholdes. Se også samme forfatter Sivende Pant, Festskrift til Juridisk Klub , side 79ff., Finanssektorens Uddannelsescenter. Lennart Lynge Andersen og Erik Werlauf anfører på linje hermed i UFR 00B side 77ff. om pantsætters adgang til på egen hånd at gennemføre e-handel i et sikkerhedsdepot, at panthaver skal sørge for at, it-mekanismerne konkret er indrettet således, at sikkerhedsdepotets samlede kursværdi ikke kommer under den grænseværdi, som er aftalt i håndpantsætningserklæringen. I samme artikel anføres: "I pantsætningsaftalen må der skabes hjemmel til, at sikkerhedsdepotet og den hertil hørende konto udgør et lukket kredsløb, så værdipapirer kun kan udtages af depotet, hvis provenuet ved salget af dem indgår på kontoen, og at der kun kan hæves fra kontoen, hvis beløbet anvendes til køb af børsnoterede værdipapirer, der indlægges i depotet". Dette krav kan imidlertid kun være relevant, hvis et it-system tillader, at der udtages effekter fra det pantsatte depot, uagtet belåningsværdien af sikkerheden derved kommer under den aftalte grænseværdi. Denne mulighed for tilegnelse anerkendes ikke i alle EU-lande, og selv om direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse lægger op til harmonisering heraf, jf. art.., litra a, så kan et EU-land, der ikke anerkender tilegnelse pr. 7. juni 00, fortsat efter implementeringsfristen 7. december 00 undlade at anerkende tilegnelse, jf. art... Hvis de stillede sikkerheder er kontanter, kan kontanterne anvendes til modregning eller til opfyldelse af relevante finansielle forpligtelser uden forudgående meddelelse til sikkerhedsstiller. Lov nr. 8 af 6. april 000, der trådte i kraft. maj 000. Efter den hidtidige regel i VPHL 56 kunne sikkerhedsstillelse over for en clearingcentral eller en clearingdeltager til opfyldelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse realiseres straks.

8 5 Nationalbanken yder også intradag-kredit og pengepolitiske lån til eksempelvis filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter under tilsyn i et andet land inden for EU eller i et land, som EU har indgået aftale med, mod sikkerhed i obligationer denomineret i danske kroner, registreret i VP og noteret på Københavns Fondsbørs. Implementeringen af direktivet om endelig afregning i de enkelte EU-lande sikrer, at der ikke opstår diskussion om Nationalbankens adgang til at realisere de pantsatte aktiver, uagtet pantsætter er hjemmehørende uden for Danmark, og et evt. konkursbo følgelig skal behandles efter reglerne i det land, hvor hovedsædet er hjemmehørende. Sikkerhed i afviklingskonti Deltagerne i sumclearingen og VP-afviklingen vedrørende handelstransaktioner og periodiske kørsler skal inden for nærmere fastsatte tidsrammer overføre likviditet fra deres foliokonti til særlige afviklingskonti, der anvendes til henholdsvis sumclearingen, VP-afviklingen vedrørende handelstransaktioner og VP-afviklingen vedrørende periodiske kørsler. Nationalbanken indestår over for clearingsystemerne for, at et beløb svarende til indestående på de respektive afviklingskonti er til rådighed for afviklingen. Indtil kontohaverens nettoposition er opgjort og registreret på den enkelte afviklingskonto, er kontoen spærret til sikring af Nationalbankens krav på kontohaveren som følge af Nationalbankens indeståelse over for clearingsystemerne. Spærringen indebærer, at kontohaveren ikke i denne periode kan råde over kontoen. SIKKERHEDSRET I forbindelse med sumclearingen i danske kroner, VP-afviklingen i danske kroner (dvs. afvikling af værdipapirhandler og periodiske betalinger) og CLS anvendes i Nationalbanken tillige en særlig procedure til sikkerhedsstillelse, den såkaldte sikkerhedsret. Sikkerhedsretten gør det muligt for Nationalbanken at stille likviditet til rådighed for en låntager til brug for de nævnte afviklinger mod sik- Efter en konkret vurdering kan Nationalbanken også acceptere andre aktiver som sikkerhed, jf. afsnittet om grænseoverskridende sikkerhed. Kredit kan også ydes til filialer af fx norske kreditinstitutter. I egenskab af EØS land implementerer Norge, på lige fod med EU-landene, alle indre markeds direktiver, herunder direktivet om endelig afregning, i national lovgivning. Bl.a. afvikling af renter, udbytter og udtrækninger. Den 8. september 00 blev danske kroner tillige med svenske og norske kroner samt singapore dollar optaget i CLS, og sikkerhedsretten kan fra denne dato tillige anvendes i forbindelse med CLSafviklingen. Sikkerhedsretten anvendes ikke i forbindelse med lån til brug for betalinger via Kronos, som er et RTGS betalingssystem, hvis anvendelsesområde ikke er begrænset til afviklingsformål.

9 55 kerhed i værdien af låntagers beholdning af fondsaktiver på et eller flere udpegede VP-depoter, typisk låntagers handelsdepot. Sikkerhedsretten binder ikke bestemte fondsaktiver i VP-depotet modsat traditionelt pant, og specifikation af fondsaktiverne kræves ikke før en evt. fastholdelse af panteretten. For så vidt angår handelsafviklingen i VP letter sikkerhedsretten afviklingen, idet den gør det muligt for låntager at stille købte fondsaktiver som sikkerhed for betalinger allerede i den afviklingsblok, hvor papirerne modtages. Ved traditionelt pant kan fondsaktiver først bruges som sikkerhed for afviklingskredit i senere afviklingsblokke. Sikkerhedsretssystemet er etableret med hjemmel i VPHL 55, der giver adgang til at benytte sikkerhedsret for lån ydet af bl.a. Nationalbanken som led i afviklingen af værdipapirhandler og ikke-handelsrelaterede betalinger (herunder periodiske betalinger) i clearingcentraler og som led i afviklingen af betalinger i godkendte betalingssystemer. Karakteristisk for disse lån er, at de er meget kortvarige, og at størrelsen kan variere meget fra dag til dag. Sikkerhedsretten gør det muligt for låntager at stille sikkerhed i værdien af de ham tilhørende fondsaktiver på et depot i VP for et lån, hvis størrelse ikke er kendt på tidspunktet for sikkerhedsretsaftalens indgåelse og uden at binde bestemte fondsaktiver i depotet. Herved tilpasses den registrerede panteret afviklingskreditternes varierende størrelse og korte varighed. Ved indfrielse af lånet under sikkerhedsretten er VP-depotet atter til fri rådighed for låntager, indtil der på ny måtte blive registreret en panteret. De låntagere, der ønsker at anvende sikkerhedsretten i forbindelse med VP-afviklingen, sumclearingen og/eller CLS, skal indgå en sikker- Reglen i VPHL 55 gælder kun for fondsaktiver. I henhold til Nationalbankens sikkerhedsretsaftale og i overensstemmelse med VPs clearingregler giver Nationalbanken meddelelse til VP om, hvilke fondsaktiver, der kan tjene som sikkerhed for belåning under sikkerhedsretten og fondsaktivernes belåningsværdi. Nationalbanken kan til enhver tid ændre i denne "positivliste". Traditionelt pant kan bl.a. omfatte en del af de på et VP-depot registrerede fondsaktiver eller de fondsaktiver, som til enhver tid er registreret på VP-kontoen. Sidstnævnte aftale om pant fritager dog ikke panthaver fra at oplyse om de konkrete fondsaktiver i VP-depotet på anmeldelsestidspunktet, jf. 5 og 6 i Finanstilsynets bkg. nr. 95 af 7. oktober 996 om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral. Et sådan krav gælder ikke ved anmeldelse af pant under sikkerhedsretten, jf. samme bkg., der omhandler indretning af en værdipapircentrals registre. I henhold til, stk. registreres ved aftaler om pant bl.a. oplysninger om de pantsatte fondsaktiver. Af, stk. fremgår, at stk. ikke finder anvendelse ved registrering af pant efter VPHL 55, stk. og (nu 55, stk. og 5). I henhold til nævnte bkg. skal der således ikke i VP registreres oplysninger om de pantsatte fondsaktiver i VP-depotet ved registrering af pant under sikkerhedsretten. Det forudsætter naturligvis, at de købte papirer kan belånes under sikkerhedsretten, dvs. er medtaget på "positivlisten", hvilket fx ikke er tilfældet med aktier. VPHL 55, stk. omhandler etablering af sikkerhedsret i forbindelse med afvikling af værdipapirhandler og ikke-handelsrelaterede betalinger i en clearingcentral. 55, stk. omhandler etablering af sikkerhedsret i forbindelse med afvikling af betalinger i et betalingssystem. 55, stk. omhandler etablering af sikkerhedsret i forbindelse med værdipapirclearingvirksomhed, der udøves af Nationalbanken, eller et betalingssystem, der drives af Nationalbanken. VPHL 55, stk. 5 omhandler den lovbestemte panteret, der knytter sig til en nettoerhvervelse af fondsaktiver, hvis der er ydet lån i forbindelse hermed. Sidstnævnte anvendes ikke i Nationalbanken og omtales ikke i denne artikel.

10 56 SIKKERHEDSRETTENS INDFØRELSE OG UDVIKLING Boks Bestemmelsen om sikkerhedsret blev oprindeligt indsat i forbindelse med børsreform II i slutningen af 995 og var dengang afgrænset til sikkerhedsstillelse i tilknytning til afvikling af værdipapirhandler i en clearingcentral. Ifølge bemærkningerne til det oprindelige lovforslag var baggrunden bl.a. at tilvejebringe et bedre grundlag for, at professionelle markedsdeltagere kan stille sikkerhed for kreditter, som clearingcentraler og clearingdeltagere stiller til rådighed i umiddelbar forbindelse med afviklingen. Ved en lovændring i efteråret 000 lov nr. 7 af 0. december 000 blev adgangen til at anvende sikkerhedsret udvidet til også at gælde for kredit til brug for afvikling af betalinger i godkendte betalingssystemer, samt i betalingssystemer, der drives af Danmarks Nationalbank. Baggrunden for denne udvidelse var, at lovgivningen i øvrigt efter indførelse af direktivet om endelig afregning sidestiller clearingcentraler og anmeldte betalingssystemer på områder som fx netting og straksrealisation, ligesom omsætningen i betalingssystemer gennem de seneste år havde været stærkt stigende. En arbejdsgruppe etableret af Finansrådet med deltagelse af Nationalbanken, pengeinstitutterne og VP drøftede herefter, hvordan en udvidelse af anvendelsesområdet for sikkerhedsretten til brug for afvikling af betalinger i sumclearingen og CLS (fra tidspunktet for danske kroners optagelse i CLS) samt i forbindelse med tegning og periodiske betalinger i VP kunne implementeres, og hvordan sikkerhedsret i øvrigt mest hensigtsmæssigt kunne anvendes i Danmark. Arbejdet medførte imidlertid et behov for visse ændringer til VPHL 55. Ordlyden af den tidligere VPHL 55 indebar, at pant under sikkerhedsretten først kunne etableres, når et lånebehov af en konkret størrelse var konstateret. Det var samtidig en forudsætning, at registrering af panteret tidsmæssigt skete "i umiddelbar tilknytning til afviklingens gennemførelse". Hverken lovens ordlyd eller forarbejderne præciserede den tidsmæssige sammenhæng mellem afviklingens gennemførelse og registrering af panteret, men den valgte formulering indikerede imidlertid en meget stram tidsmæssig sammenhæng. hedsretsaftale med Nationalbanken. Aftalen registreres i VP i overensstemmelse med kravet i VPHL 55, stk.,. led og angiver bl.a. hvilke VP-depoter, der omfattes af sikkerhedsretsaftalen. Ydes der lån under sikkerhedsretten til brug for de enkelte afviklinger, kan Nationalbanken på egen hånd anmelde panteret over for VP med henblik på registrering. I praksis foregår det på den måde, at VP er bemyndiget til på Nationalbankens vegne at anmelde og registrere panteret i de VP-depoter, der er omfattet af sikkerhedsretsaftalen. Først ved en sådan registrering (iagttagelse af sikringsakt) opnår Nationalbanken beskyttelse mod kreditorer og aftaleerhververe. Eventuelle andre rettigheder, der anmeldes til VP efter registrering af pant under sikkerhedsretten, skal således re- Se bl.a. Nis Jul Clausen, Sikkerhed i fordringer,. udg. (000), side og Paul Krüger Andersen og Nis Jul Clausen, Børsretten,. udg. (00), side 6.

11 57 FORTSAT Boks Afviklingen i sumclearingen og CLS og registreringen af pant i VP under sikkerhedsretten foregår i forskellige institutioner, hvilket indebærer, at etablering af lån og registrering af pant ikke kan ske simultant med afviklingens gennemførelse, men skal ske forud for afviklingen. Den praktiske model til implementering af sikkerhedsretten i forbindelse med betalingssystemer indebærer, at institutterne har mulighed for også nogen tid forud for en afviklings gennemførelse at opnå lån mod registrering af pant under sikkerhedsretten. I betalingssystemerne kender låntager endvidere ikke det eksakte lånebehov, før afviklingen er gennemført. I praksis må der derfor ydes lån og etableres pant under sikkerhedsretten på basis af et forventet lånebehov. Når afviklingen er afsluttet, opgøres det eksakte lånebehov, og lån og pant under sikkerhedsretten nedbringes herefter, så det svarer til det konstaterede lånebehov i afviklingen. Tilsvarende forhold gør sig ikke gældende i forbindelse med handelsafviklingen i VP, hvor VP varetager både afviklingen og registrering af pant under sikkerhedsretten. Afvikling, konstatering af låntagers lånebehov og registrering af pant foretages her praktisk talt samtidig. Ændringen af VPHL 55 ved vedtagelsen af lov nr. 7 af 6. juni 00 imødekom disse behov. Ved lovændringen fjernedes således kravet om, at et lånebehov skal være konstateret, før panteretten kan anmeldes samt det meget stramme tidsmæssige krav mellem anmeldelse af pant under sikkerhedsretten og afviklingens gennemførelse. Det blev tillige præciseret, at sikkerhedsretten også kan anvendes som led i afviklingen af ikkehandelsrelaterede betalinger, dvs. eksempelvis periodiske betalinger og betalinger i forbindelse med tegning af aktier. Se nærmere herom bemærkningerne til lovforslag L 7 om ændring af lov om værdipapirhandel mv. fremsat. marts 00. Fra 8. november 00 blev anvendelsesområdet for sikkerhedsretten i Nationalbanken udvidet i overensstemmelse hermed, således at den, udover til brug for handelsafviklingen i VP, tillige kan anvendes til brug for aktietegning, periodiske betalinger i VP samt sumclearingen. Fra 8. september 00, hvor danske kroner blev optaget i CLS, kan sikkerhedsretten endvidere anvendes til brug for CLS-afviklingen. spektere Nationalbankens registrerede panteret. Panteretten omfatter samtlige fondsaktiver, som beror i depotet, inkl. dem, som i et afviklingsforløb vedrørende værdipapirhandler overføres til depotet, og registreres for et beløb svarende til det pågældende lån under sikkerhedsretten. Lån under sikkerhedsretten registreres på låntagers sikkerhedsretskonto i Nationalbanken. I henhold til VPs clearingregler medfører registrering af andre rettigheder på et af de til en sikkerhedsretsaftale tilknyttede VP-depoter omgående, at fondsaktiver under aftalen ikke længere kan tjene som sikkerhed for yderligere lån under sikkerhedsretten. Allerede udnyttet sikkerhedsret bevares. Om identifikationsspørgsmålet, se Jesper Lau Hansen i U.995B.6 Børsreformens lovforslag, side 5: "Sikkerhedsretten angår de til enhver tid værende fondsaktiver, som beror i et i aftalen angivet depot i en Værdipapircentral [ ]. Sikkerhedsretten må beskrives som en panteret. At pant kun kan knytte sig til identificerede aktiver er ikke et problem her, idet panteretten først opstår ved anmeldelsen efter VPHL [...], og panterettens genstand kan derfor identificeres som de fondsaktiver, der var på den angivne konto på tidspunktet for anmeldelsen." I forbindelse med handelsafviklingen i VP anvendes låneprovenuet direkte i afviklingen. I forbindelse med afviklingen af periodiske betalinger i VP, sumclearingen og CLS krediteres låneprovenuet på

12 58 Låntager kan frit sælge fondsaktiverne i de VP-depoter, der er tilknyttet en sikkerhedsretsaftale, også efter registrering af Nationalbankens panteret, så længe det ikke medfører, at værdien af de fondsaktiver, Nationalbanken accepterer at belåne under sikkerhedsretten, og som beror i de til sikkerhedsretten knyttede VP-depoter, samlet set bliver mindre end låntagers aktuelle lån under sikkerhedsretten. Som ved traditionelt pant er adgangen til at udtage værdipapirer kontrolleret, idet VPs edbsystemer, inden udtagning finder sted, foretager en elektronisk dækningskontrol og om nødvendigt blokerer for udtagningen. Kravet i dansk ret om effektiv rådighedsberøvelse er dermed opfyldt. Hvis låntager ikke indfrier et lån under sikkerhedsretten rettidigt, har Nationalbanken ret til at fastholde panteretten og anmoder i den forbindelse VP om at overføre en relevant beholdning af de pantsatte fondsaktiver til et VP-depot i Nationalbankens navn, jf. VPHL 55, stk. 6. I forbindelse med en fastholdelse af panteretten, skal aktiverne således specificeres. Fastholdelse af panteretten skal ske inden kl på afviklingsdagen, ellers bortfalder panteretten automatisk. Af sikkerhedsretsaftalen fremgår, at Nationalbanken er berettiget til straks efter kl. 5.00, og uden iagttagelse af retsplejelovens 58 a, at realisere de pantsatte fondsaktiver. Adgangen til straksrealisation i forbindelse med pant registreret i henhold til VPHL 55 har hjemmel i VPHL 56, stk.. Sikkerhedsretten kan ikke anvendes til andre former for kredit ydet af Nationalbanken, dvs. pengepolitiske lån, den del af intradag-kreditten, der ikke anvendes til afvikling, eller lån til kontantdepoter, da sådanne lån ligger uden for anvendelsesområdet for VPHL 55. INDSKUDSBEVISER Indskudsbeviser er som nævnt tidligere ikke et fondsaktiv, men et kontantindestående hos Nationalbanken underlagt visse betingelser. Indskudsbeviserne kan handles mellem kontohaverne indbyrdes, og indfries af Nationalbanken til et på forhånd fastsat tidspunkt. Køb/salg af indlåntagers respektive afviklingskonti i Nationalbanken og anvendes i afviklingen i det omfang, der er behov for det. Overstiger det enkelte lån det faktiske træk i den afvikling, lånet er ydet til, nedbringes lånet, så det svarer til det faktiske træk. Jesper Lau Hansen anfører i U.995B.6, side 5 om Børsreformens lovforslag, at "selvom der lægges stor vægt på, at låntager/pantsætter skal have mulighed for at disponere, fx ved videresalg, må adgangen til at disponere over de pantsatte fondsaktiver ophøre fra anmeldelsen at regne". Dette harmonerer ikke helt med praksis. Som beskrevet ovenfor har panthaver, også efter registrering af panteret, adgang til at disponere, men denne adgang er kontrolleret. Se Finanstilsynets bkg. nr. 0 af 5. december 996 om tidsfrister for at gøre retten til automatisk pant og betalingsforbehold gældende mv. For en beskrivelse af indskudsbeviser, se Regler for pengeinstitutters forrentning af indskud på folio samt anvendelse af indskudsbeviser og genkøbsforretninger, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, November 995.

13 59 skudsbeviser registreres på den enkelte kontohavers indskudsbeviskonto i Nationalbanken. Kontohavers registrerede indskudsbevisbeholdning kan også anvendes som sikkerhed i forhold til Nationalbanken, men alene til brug for intradag-kredit i danske kroner. Indskudsbeviserne er ikke pantsat på traditionel vis, men indgår automatisk i sikkerhedsgrundlaget, da et evt. salg eller Nationalbankens indfrielse af indskudsbeviser altid registreres på den enkelte kontohavers foliokonto i Nationalbanken. Provenuet formindsker således automatisk kontohaverens evt. træk på foliokontoen. De facto indebærer dette, at kontohaver til stadighed er forpligtet til at anvende provenuet ved salg/indfrielse af indskudsbeviser, dvs. indeståendet på kontoen for indskudsbeviser, til indfrielse af kontohaverens evt. træk på foliokontoen. Den del af et provenu, der modsvarer kontohavers træk på foliokontoen på salgs/indfrielsestidspunktet kommer således aldrig til kontohavers fri rådighed. Sikkerheden i indskudsbeviserne baseres med andre ord på en aftalt automatisk modregning. Indskudsbeviserne tjener ikke til sikkerhed for eksempelvis pengepolitiske lån. Det ville kræve, at provenuet ved salg/indfrielse af indskudsbeviserne krediteredes en spærret konto, der først blev frigivet efter indfrielse af det pengepolitiske lån. En sådan spærring ville fratage indskudsbeviserne et af deres hovedformål, nemlig at tjene som grundlag for institutternes indbyrdes likviditetsudligning og ville ligeledes have en utilsigtet likviditetsvirkning. GRÆNSEOVERSKRIDENDE SIKKERHED Belåningsgrundlaget i Nationalbanken ved både kronekredit og eurokredit er som udgangspunkt begrænset til obligationer denomineret i danske kroner, registreret i VP og noteret på Københavns Fondsbørs. Den helt overvejende del af belåningsgrundlaget er dermed udstedt, registreret og noteret i Danmark. Ved en konkret vurdering kan Nationalbanken dog beslutte, at andre aktiver kan stilles til sikkerhed for intradag-kredit. Kronekredit Nationalbanken har indgået korrespondentaftaler med henholdsvis Sveriges Riksbank og Norges Bank, der indebærer, at filialer i Danmark af Indskudsbeviserne indgår således ikke i belåningsgrundlaget for intradag-kredit i euro. Forsøg på pantsætning og udlæg betragtes som misligholdelse, der i henhold til Nationalbankens bestemmelser for indskudsbeviser berettiger Nationalbanken til med omgående virkning at kræve indskudsbeviserne førtidsindfriet til dagskurs. Se bl.a. Lars Hedegaard Kristensen i Studier i erhvervsfinansieringsret, (00) side 89ff. om sikringsakt ved pant og aftalt modregningsadgang og samme forfatter i artiklen Sivende Pant optrykt i Festskrift til Juridisk Klub , side 7ff. Finanssektorens Uddannelsescenter.

14 60 svenske og norske pengeinstitutter kan opnå intradag-kredit i danske kroner fra Nationalbanken på basis af henholdsvis svenske og norske statspapirer pantsat til Nationalbanken. Sveriges Riksbank og Norges Bank fungerer som korrespondenter og forestår den praktiske håndtering af sikkerhedsstillelsen efter henholdsvis svensk og norsk ret. Herudover er der i foråret 00 etableret en ny form for grænseoverskridende sikkerhedsstillelse mellem de skandinaviske centralbanker betegnet Scandinavian Cash Pool (SCP), der modsat ovennævnte korrespondentaftaler fungerer automatisk, og dermed med meget korte tidsforløb fra sikkerheden er etableret i et skandinavisk land, og til der ydes intradag-kredit i et andet. SCP er, som navnet indikerer, baseret på sikkerhedsstillelse i kontanter, i denne sammenhæng defineret som kontoindestående hos en af de skandinaviske centralbanker. Filialer eller datterselskaber i Danmark af svenske og norske kreditinstitutter kan opnå intradag-kredit i danske kroner fra Nationalbanken på basis af henholdsvis svenske og norske kroner indestående hos henholdsvis Riksbanken og Norges Bank, som er pantsat til Nationalbanken, ligesom filialer eller datterselskaber af danske kreditinstitutter kan opnå intradag-kredit i svenske og norske kroner hos henholdsvis Riksbanken og Norges Bank på baggrund af pantsatte kontoindeståender i danske kroner hos Nationalbanken. Hvor de manuelle korrespondentaftaler er baseret på særskilte værdipapirdepoter, der pantsættes til de respektive långivende skandinaviske centralbanker, er SCP reelt en overbygning på den eksisterende ordning for intradag-kredit i danske kroner, idet kontohaver hos Nationalbanken trækker på foliokontoen mod sikkerhed i det pantsatte VP-depot og indskudsbeviser, jf. ovenfor om traditionelt pant og indskudsbeviser, hvorefter kontantbeløbet indsættes på en SCP-pantkonto, der som navnet angiver er pantsat. Det giver en enklere opgørelse af belåningsværdien for Riksbanken og Norges Bank, der alene skal beregne et Aftalerne er gensidige, og danske pengeinstitutters filialer i henholdsvis Sverige og Norge kan tilsvarende opnå intradag-kredit i Sveriges Riksbank og/eller Norges Bank på basis af danske statspapirer deponeret i VP og pantsat til de to landes respektive centralbanker. Der oprettes en værdipapirkonto i den svenske og/eller norske afviklingscentral samt en tilhørende afkastkonto hos de respektive centralbanker, begge pantsat til Nationalbanken og håndteret af de respektive centralbanker. Når pantsætningen er etableret, meddeler den relevante centralbank hvilke papirer og de nominelle beløb heraf, som er pantsat til Nationalbanken, ligesom der er fastsat procedurer i relation til udtagning samt med hensyn til renter og udtrækningsbeløb. Sidstnævnte indsættes i første omgang på den pantsatte afkastkonto. Modsat fører danske deltagere i tilknytning til hvert depot i VP, og som er pantsat til Sveriges Riksbank eller Norges Bank, en afkastkonto i Nationalbanken, der ligeledes er pantsat. Etableringen af et automatisk system for grænseoverskridende sikkerhedsstillelse mellem de skandinaviske centralbanker skal ses i lyset af de skandinaviske valutaers optagelse i CLS den 8. september 00. En række skandinaviske banker, der deltager i CLS, har accepteret at være såkaldte liquidity providers i mere end én skandinavisk valuta. En svensk bank, der er liquidity provider i danske kroner, vil fx have behov for via en filial eller et datterselskab i Danmark at opnå kronelikviditet mod sikkerhed i Sverige og omvendt. Der går typisk under minut.

15 6 passende valutakurshaircut ud fra indeståendet på SCP-pantkontoen. Endvidere begrænses antallet af pantsatte VP-depoter, og indskudsbeviser inkluderes i belåningsgrundlaget. SCP-pantkontoen er i henhold til en separat pantsætningserklæring mellem kreditinstituttet og långiver (Riksbanken eller Norges Bank) pantsat til den relevante centralbank. Pantsætningserklæringen er typisk underlagt långivers nationale ret, dvs. svensk eller norsk ret, mens sikringsakten efter de almindelige lovvalgsregler følger debitors hjemsted, hvilket vil sige dansk ret, da Nationalbanken er debitor i relation til det kontante indestående på SCP-pantkontoen. Der er indgået korrespondentaftaler mellem de tre skandinaviske centralbanker, hvor de nærmere procedurer er aftalt, herunder i tilfælde af misligholdelse. Systemet fungerer på samme måde, når Nationalbanken er långiver i danske kroner, idet de svenske og norske retsregler om bl.a. sikringsakt og realisation i det væsentligste svarer til de danske. Eurokredit I relation til intradag-kredit i euro har ECB og EU-centralbankerne etableret en tilsvarende ordning som de nordiske korrespondentaftaler, jf. ovenfor, benævnt korrespondentcentralbankmodellen (CCBM), hvorefter centralbanker i EU-lande uden for euroområdet kan fungere som korrespondenter for centralbanker i euroområdet og omvendt. I praksis har ordningen frem til. juli 00 medført, at danske kreditinstitutter med filialer eller datterselskaber i et land i euroområdet har kunnet opnå intradag-kredit i euro fra visse centralbanker i euroområdet mod sikkerhed i danske værdipapirer 5, ligesom filialer og datterselskaber af udenlandske kreditinstitutter kan opnå intradag-kredit i euro i 5 Et kontant indestående er udtryk for en simpel fordring, hvor sikringsakten er underretning, jf. gældsbrevsloven, ligesom underretning som udgangspunkt fratager pantsætter betalingslegitimation, jf. gældsbrevslovens 9. Sveriges Riksbank og Norges Bank underretter Nationalbanken ved fremsendelse af de indgåede pantsætningserklæringer. Det bagvedliggende sikkerhedsstillelsessystem i Riksbanken og Norges Bank er for så vidt Nationalbanken uvedkommende, da det alene er kontantindeståendet i henholdsvis Riksbanken og Norges Bank, som Nationalbanken har sikkerhed i. Det følger af VPHL 57 b, stk. kombineret med stk., at sikkerhedsstillelse i værdipapirer eller kontoindestående stillet over for centralbanker i EU kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom. Dette er et standardvilkår i pantsætningserklæringerne, hvorfor 8 dages reglen i retsplejelovens 58 a, stk. ikke skal iagttages ved realisation (tilegnelse) af det pantsatte kontoindestående i Nationalbanken. Det samme gælder, når Nationalbanken yder kronekredit mod kontantindeståender i Sveriges Riksbank og Norges Bank, idet retsstillingen i Norge og Sverige som udgangspunkt er den samme, ikke mindst efter implementering af direktivet om endelig afregning. Det var op til de enkelte centralbanker i euroområdet at acceptere sikkerhed i medfør af CCBM. Ved danske værdipapirer forstås de samme papirer, som kan belånes i Nationalbanken ved kronekredit, dvs. hovedsageligt stats- og realkreditpapirer denomineret i danske kroner, registreret i VP og noteret på Københavns Fondsbørs, dog af administrative hensyn begrænset til papirer med et udestående på mindst 0 mia.kr.