Højbjerggård. Af: Pernille Pantmann

Transkript

1 Højbjerggård Etape 4 Bygherrerapport over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 4 a St. Karlsminde By, Torup Gennemført d september 2008 (NFHA2039) Af: Pernille Pantmann

2 Bygherrerapportens identifikation Museumsnr.: NFHA2039 Type og datering: Forundersøgelse med fund af stolpehuller, gruber og kulturlag fra yngre bronzealder Sted: Højbjerggård, etape 4 Sogn: Torup Herred: Strø Amt: Frederiksborg Sted Nr.: Matr. Nr.: 4a Top nr.: 0052 Kort nr.: NV Type og dato: Forundersøgelse 24.september 25. september 2008 Daglig leder: Pernille Pantmann Ansvarlig: Pernille Pantmann Indholdsfortegnelse Indledning 3 Baggrund for udgravningen 3 Administrative data 3 Udgravningsdata 3 Landskabet 4 Udgravningsmetode 4 Resultater 5 Fortidsminder i området 6 Tidslinie 7 Ordforklaring 8 Forsideillustrationen viser hvordan maskinen måtte kæmpe sig igennem vegetationen. 1

3 Udgravningens placering samt grøfternes placering på ortofoto. Som det fremgår, er luftbilledet taget før skovområdet blev fældet forud for undersøgelsen. 2

4 Indledning Forud for byggemodning af det sidste delområde i Højbjergudstykningen foretog Folkemuseet en arkæologisk forundersøgelse af det 1 ha store område delområde 1a. Baggrund for udgravningen I efteråret og vinteren 2006/2007 blev der udgravet felter på tilsammen 2½ ha ud af det i alt 12½ ha store areal. Baggrunden herfor var en udstykning forud for en ny bebyggelse på Højbjerg ca. 1 km sydøst for Hundested by. En del af arealet manglede dog at blive undersøgt, idet det på undersøgelsestidspunktet var beplantet med fredet skov. Denne fredning skulle først ophæves før en arkæologisk undersøgelse kunne finde sted. Knoglerne er fortrinsvis torskefisk af en anseelig størrelse, og netop disse knogler er tegn på, at dybhavsfiskeri med line fra båd har været en gængs fiskemåde; modsat tidligere, hvor man fisker i ruser langs kysten. Der blev desuden fundet store mængder affaldsprodukter fra bronzestøbning, som omfatter et stort antal smeltedigler, støbeforme og en lille mængde bronzeaffald. Dertil kommer nogle ovnanlæg, hvis funktion indtil videre står hen i det uvisse. Og endelig er der fundet de mere almindelige spor efter bopladsaktiviteter, hvilket betyder hustomter, affaldsgruber med store mængder keramik samt flintgenstande. Samlet set er der tale om et større bronzealderkompleks, der yderligere skal ses i sammenhæng med to andre mindre lokaliteter i omegnen fra samme periode, der er udgravet i Det er på baggrund heraf, at det sidste delområde af Højbjergudstykningen fremstod som vigtig at få udgravet for derved at opnå et totalbillede af bronzealderkomplekset Højbjerggård. Det allerede undersøgte areal er markeret med rødt mens etape 4 er markeret med skraveret blåt. Udgravningen af det første, store område, var Folkemuseets største til dato og gav en mængde nye og interessante fund med stort forskningsmæssigt potentiale til følge. Der var tale om en bronzealderbebyggelse, der kan dateres til ca f. Kr. Forskningspotentialet omfattede en opsigtsvækkende stor mængde fiskeknogler - den største samling i Skandinavien. Administrative data Bygherre på projektet var Halsnæs kommune med Lars Christensen fra Dines Jørgensen & Co A/S som kontaktperson. Bygherre har stået for finansieringen af forundersøgelsen i henhold til museumsloven. Den ansvarlige institution er Folkemuseet i Hillerød, hvor fund og original dokumentation opbevares. Udgravningsdata Forundersøgelsen blev indledt onsdag d. 24. september afsluttet torsdag d. 25. september Daglig leder var Mag. art Pernille Pantmann, som ligeledes er beretningsansvarlig. Desuden deltog stud. Mag. Thomas Jørgensen. Maskinen, der blev anvendt til 3

5 muldafrømning, var en 9 tons gravemaskine med 1½ meter rabatskovl. Maskinen kom fra Thomas Jørgensen ApS Ølsted, Ølstedvej 22, 3310 Ølsted og var udlånt af bygherre. Maskinen blev ført af Niels Frederiksen. Vejret var smukt efterårsvejr med høj sol, klar himmel og lunt. Dette betød lidt vanskeligheder ved at erkende de lyse anlæg i det lyse sand. Landskabet Området er stærkt kuperet og præget af store mængder fygesand. Delområde 1a er en bakkeknold hvoraf halvdelen af toppen samt den vestlige og sydlige side bliver berørt af anlægsarbejdet. Hele knolden var tilplantet med skov og krat, og de uberørte dele er det for så vidt stadig. Bakkeknolden er relativt stejl og falder ned mod et moseområde mod syd og en fredet sø mod sydvest. Der var på forhånd indgået aftale om at træet skulle skoves inden museet gik i gang, men at stubbene ikke måtte fjernes af hensyn til de eventuelle anlæg. Denne aftale var fint overholdt, selvom der dog stadig stod et par småtræer og en del krat tilbage. Søgegrøfternes placering samt en markering af museets anbefaling om egentlig udgravning - markeret med blåt. Undersøgelsesarealet set fra toppen af bakken, bemærk hvor terrænet falder mod mosen i syd. Den fredede sø ligger lige uden for billedet i højre side. Muldlaget var, på toppen af bakken, særdeles tyndt på ca. 10 cm. Hvorimod der i lavningen var tykke flyvesandslag ovenpå moselag. Udgravningsmetode Det var forventet, at der var størst chance for at finde noget på toppen af den stejle bakkeknold. Derfor blev grøfterne udlagt således at der var størst chance for at få undersøgt så meget som muligt af denne. Dette betød reelt nord-syd gående grøfter. Det kunne konstateres, at stubbene visse steder stod ret tæt. Et forsøg på at fjerne stubbene var dog ingen succes, da man ganske enkelt lavede så store huller i det løse undergrundssand, at det gjorde ondt værre. Dette resulterede i at vi fremover kørte uden om eller sprang stubbene over, hvilket forklarer de let slyngede grøfter. Pga. den meget lyse farve på anlæggene var det usikkert om der var tale om egentlige anlæg eller om det blot var skift i undergrunden. Derfor blev et område, der lignede kulturlag snittet med henblik på at afklare ægtheden. Resultater Forundersøgelsen resulterede i fund af et muligvis to kulturlag, der i udseende minder meget om de fundne kulturlag fra den første gravkampagne. Dertil kommer, at det forsøgsmæssige snit, der blev lagt igennem kulturlaget, som nævnt ovenfor, påviste at der var et mørkt bundlag med trækul. Desuden fremkom flere anlæg med karakter af stolpehuller eller gruber. 4

6 Det er på baggrund heraf skønnet nødvendigt at få foretaget en egentlig udgravning fordelt på to mindre områder. Bemærk det mørke tynde lag under det gulbrune sand - det er det omtalte kulturlag. Fortidsminder i området Dette areal er en del af Højbjergudstykningen, hvilket har været en afgørende faktor i argumentationen for at få udgravet dette sidste delområde. Desuden findes der flere fund i nærheden. Således er der mod sydvest fundet spor efter ertebøllekultur (NFHA2724 Resedavej 5) dvs. sen jægerstenalder, ca f. Kr. Mod syd ligger der en overpløjet gravhøj (NFHA2585 St. Karlsminde). Og endelig er der mod sydøst fundet en spydspids (NFHA2512 Ranunkelvej 3b) fra ældre jernalder ca. år e. Kr. Endelig er det relevant at nævne, at området omkring Højbjerg er udpeget som kulturarvsareal, hvilket er et udtryk for, at der er øget mulighed for at findes kulturhistoriske levn af særlig betydning. December 2008 Pernille Pantmann 5

7 Tidstavle NFHA2512 Ranunkelvej 3b NFHA2039 Højbjerggård etape 1-3 NFHA2585 St. Karlsminde NFHA2724 Resedavej 5 6

8 Om anlæg og huse i oldtiden I begyndelsen af bondestenalderen kommer de første egentlige huse til Danmark. Indtil da har man boet i en form for hytter, som kun har efterladt sig få arkæologiske spor. Huse fra oldtiden ses arkæologisk ved at genfinde sporene efter de tagbærende stolpehuller. Et stolpehul er en tilnærmelsesvis cirkulær mørk aftegning, som udgør nedgravningen, hvori stolpen har været placeret. Et stolpehul kan bestå af flere komponenter selve nedgravningen, hvori der kan være spor efter stolpen der har stået i hullet og rådnet op, eller en sekundær opfyldning af det hul, som stolpen har efterladt efter den er blevet taget op. De tagbærende stolper der har båret tagets vægt har haft dybe nedgravninger, hvorfor det oftest er disse vi finder i forbindelse med de arkæologiske udgravninger. Husenes vægstolper har derimod ikke har været lige så store som de tagbærende stolper, eller gravet ned i samme dybde, hvorfor de desværre ofte er forsvundet. Dertil har mange hundrede års landbrug også gjort sit til at fjerne sporene efter husenes vægforløb. Husene har alle været bygget af træ, mens væggene bestod af vidjeflet beklædt med ler (også kendt som lerklining). Taget har været stråtækt. På grund af disse byggematerialer har oldtidens huse kun haft en begrænset levetid på omkring 30 år. Herefter er huset blevet nedrevet og et nyt blev opført i nærheden, derfor bliver der ofte fundet spor efter adskillige huse tæt på hinanden. Disse huse har typisk været øst-vestorienterede huse med beboelse mod vest og stald i øst. Denne orientering af husene skyldes formodentligt, at den fremherskende vindretning i Danmark er fra vest. De tidligste huse fra oldtiden bestod af én række centralt placerede tagbærende stolper, som har støttet tagkonstruktionen. Denne type af midtsulehuse eller toskibede huse stammer helt tilbage til de tidligste bønder kom til Danmark omkring 3900 f. Kr. Hustypen fortsætter frem til den tidlige del af bronzealderen, det vil sige omkring 1500 f. Kr. Den simple toskibede huskonstruktion erstattes i løbet af ældre bronzealder af det større og bredere treskibede langhus. Nu bliver tagkonstruktionen båret af et dobbelt sæt tagbærende stolper, som har båret en tværligger, hvorpå tagspærene har hvilet. Det har udover muligheden for at bygge større og bredere huse, også givet mulighed for at tilføje et loftsareal i huset, som man kunne udnytte til opbevaring. Denne hustype er i brug gennem store dele af bronzealderen og hele jernalderen frem til et stykke ind i Middelalderen, omkring 1000-årene. I løbet af bronzealderen kommer en række mindre bygninger til på bopladserne. Disse bygninger har blandt andet fungeret som små udhuse og ladebygninger. Den samlende betegnelse for disse bygninger er økonomibygninger. Konstruktionsmæssigt er de blot mindre og mere primitive udgaver af langhusene, som de ligger ved siden af. Principtegning af udgravningen af et jernalderhus Hegn i forbindelse med bopladserne kommer til i løbet af bondestenalderen. Disse hegn synes imidlertid mere at være et værn imod omvandrende dyr og ikke en egentlig markering af ejendomsret. Hegnene har bestået af stolper hvor imellem der har været pileflet eller lign. Som det var tilfældet med vægstolperne har hegnsstolperne ikke været nedgravet så dybt, at de ikke altid er bevaret for eftertiden. Udover langhusene og økonomibygningerne findes der på bopladserne også en række anlæg som benævnes gruber. Dette er en fællesbetegnelse for irregulære nedgravninger af forskellig størrelse og med forskellige funktioner. Sammen med stolpehuller, er gruber den mest hyppige anlægstype på bopladserne. Gruberne kan som nævnt have flere forskellige funktioner, hvor de følgende er de mest almindelige: Hyppigst er affaldsgruber, som er beliggende ganske tæt på bebyggelsen. Disse har været benyttet til at smide almindeligt husholdningsaffald i samt eksempelvis ituslåede krukker. Disse gruber er i første omgang opstået, idet man har ønsket sig råstoffer i form af ler eller sand til 7

9 lerklining eller fremstilling af keramik. Efter anvendt brug er de blevet fyldt op med affaldet fra bopladsen. Kogegruber er nedgravninger, som ofte er fyldt med brændte sten og trækul. Disse gruber har på bopladserne været anvendt som jordovne, hvor de har været en vigtig del af madlavningen. Disse gruber har i både bondestenalderen og jernalderen primært haft en meget praktisk funktion, mens de i bronzealderen dog også har fungeret som en markør af deres rituelle handlinger. Den sidste anlægstype, der skal nævnes i denne sammenhæng, er kulturlagene. Kulturlag kan være resterne af gamle udsmidslag eller i nogle tilfælde gamle gulvlag i husene. Som nedgravninger er de kendetegnet ved at være meget store i overfladen, og ikke særligt dybe. Kulturlag forekommer både inde på selve bopladserne, men ses også i vådområder såsom gamle moser. Materialet i kulturlagene minder i høj grad om det man finder i gruberne, det vil sige udsmid fra den daglige husholdning. Det er dog ikke alle kulturlag der blot har haft en praktisk funktion, idet nogle kulturlag, ofte dem i moserne, kan tolkes som rituelle kulturlag. Disse rituelle kulturlag indeholder ikke i samme grad dagligdagens ødelagte udsmid, men derimod hele genstande og rester af hele dyr ofre til datidens guder. 8