Kom godt i gang med Skoleprogrammet

Transkript

1 Kom godt i gang med Skoleprogrammet Kære lærer, Her har vi samlet information, som skal hjælpe dig og din klasse til at få to fantastiske og lærerige timer på biblioteket. I skal sammen helt TÆT PÅ LYD, når I skal undersøge, hvordan lyde bevæger sig, hvad vi bruger lyde til, og hvad lyde gør ved os. Vi glæder os til at se jer! SKOLEPROGRAMMET TÆT PÅ LYD HVAD SKAL DER FOREGÅ?. Du og din klasse forbereder jer på turen. Inden I tager afsted, skal I dele jer i grupper. Klassen skal inddeles i 3 stationsgrupper. Inden for hver stationsgruppe skal eleverne arbejde sammen i mindre aktivitetsgrupper med elever i hver. Det er ikke et krav, at I har forberedt jer fagligt, men I kan læse den lille fagtekst til elever, som introducerer emnet LYD og som beskriver aktiviteternes temaer.. Klassen ankommer til biblioteket. Bibliotekaren byder jer velkommen. Bed eleverne pakke mobiltelefoner væk for nu skal I undersøge lyd på helt andre måder! 3. Sammen ser I TÆT PÅ LYD- introduktionsvideoen. I videoen møder I Mia, som slår temaet LYD an og guider jer igennem en række fysiske øvelser på gulv. Når filmen er slut, sidder eleverne på gulvet og er klar til at få instruktioner af bibliotekaren. 4. Eleverne deler sig i de stationsgrupper, som I har lavet. Bibliotekaren giver dig et sæt vejledningskort i nøglesnor, som du kan bruge, når du skal støtte og assistere eleverne undervejs. 5. Klassen er nu fordelt på de tre stationer i de stationsgrupper, du har inddelt dem i. Eleverne har 30 minutter til hver station. Bibliotekaren sørger for, at grupperne skifter mellem stationerne til tiden. Din opgave er at tale med eleverne om det de møder undervejs, hjælpe dem, som er gået i stå mv. Vejledningskortene, du har fået udleveret, forklarer dig, hvad du kan tale med eleverne om, så elevernes fascination og læring styrkes endnu mere. 6. Nu har alle elever besøgt alle tre stationer, og det er tid at runde af. Bibliotekaren sætter eleverne på gulvet igen og sammen ser I TÆT PÅ LYD-outro-videoen, hvor Frederik Kulmbach og Mia gør opmærksom på Skolekonkurrencen. Bibliotekaren runder af og taler med eleverne om hvad de har lært og syntes bedst om. 7. Hvis klassen vil deltage i Skolekonkurrencen, er det dig som lærer, der kan tilmelde klassen. Læs mere om konkurrencen på biblo.dk/skolekonkurrence Forskningens Døgns skoleprogram 09 Skoleprogrammet er udviklet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima i samarbejde med Biblo, Forskningens Døgn og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima og Uddannelses- og Forskningsministeriet Grafisk design og illustrationer: B4 Trailer, redigering og produktion: Simon Roldsgaard. Medvirkende: Klaus Støvring, Julie Lund Kierkegaard og Lucas Carlsen Intro- og outrofilm, redigering og produktion: EJOUR. Medvirkende: Frederik Kulmbach og Mia Bojsen Ben-Ami Tryk: Bording Link A/S Tak til: Elever og lærere på Løjtegårdsskolen, Kildegård Privatskole og Skolen på Islands Brygge for hjælp med test af aktiviteter. Sara Tougaard, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Side /

2 Hvad skal du vide på forhånd? OM AKTIVITETERNE Formålet med Skoleprogrammet er, at eleverne arbejder praktisk, gør sig egne erfaringer og benytter forskernes undersøgende tilgang til at udforske lyd på alverdens måder. I udviklingen af materialet har vi lagt vægt på, at eleverne selv er aktive. Alle aktiviteterne er bygget op, så eleverne selv kan læse den korte elevvejledning med instruktionstegninger og forstå, hvad de skal gøre. Programmet består af ni enkeltstående aktiviteter, fordelt på tre stationer, som eleverne gruppevis skal veksle imellem og nå igennem. Det er tilrettelagt sådan, at eleverne kan få udbytte af aktiviteterne, uanset om de når alle aktiviteter igennem. Aktiviteterne kræver ikke forberedelse fra eleverne, men er lagt an på, at de bruger deres eksisterende viden, fingerfærdighed, samarbejdsevner og fantasi til i fælleskab at løse opgaverne. På de efterfølgende sider finder du en kort beskrivelse af hver aktivitet. FORBEREDELSE Som en hjælp til både den praktiske og faglige forberedelse af klassen har vi lavet en kort fagtekst til eleverne. Her møder eleverne fagord, som handler om lyd, og de får overblik over, hvad de ni aktiviteter handler om. Teksten kan være udgangspunkt for jeres snak i klassen om, hvad eleverne allerede ved om lyd, og hvad de forestiller sig, aktiviteterne går ud på. Du finder fagteksten på biblo.dk/lyd. På dagen står du som lærer for klasseledelse og hjælp til gruppearbejdet. Da eleverne ikke har telefoner fremme under forløbet, er det også din rolle at dokumentere, hvad eleverne oplever og finder ud af. INDDELING AF GRUPPER Det er en stor fordel, hvis du på forhånd har inddelt eleverne i tre stationsgrupper. I hver stationsgruppe arbejder eleverne sammen i mindre aktivitetsgrupper på elever. Hvert 30. minut skifter stationsgrupperne til en ny station, så alle elever kommer gennem alle tre stationer. SKOLEKONKURRENCEN Som klasse kan I vælge at deltage i den landsdækkende Skolekonkurrence, hvor eleverne hjælper forskere med at indsamle lyddata til et stort lydforskningsprojekt. Konkurrencen løber ind til d.. maj. Læs mere om Skolekonkurrencen på biblo.dk/skolekonkurrence Vil I gerne arbejde mere med lyd? Fra d.4. april kan I besøge hvor I finder supplerende materialer og digitale opgaver om lyd. Her kan I også gense nogle af elevvejledningerne til aktiviteterne fra TÆT PÅ LYD efter jeres besøg. Side /

3 Oversigt over de tre stationer Klassen skal inddeles i tre stationsgrupper. Indenfor hver stationsgruppe arbejder eleverne sammen i mindre aktivitetsgrupper på elever, som skiftes mellem aktiviteterne inden for hver enkelt station. STATION STATION STATION 3 MÆRK LYDEN BRUG LYDEN KEND LYDEN På MÆRK LYDEN skal eleverne undersøge lyd som fysisk fænomen. De skal få lyd til at bevæge sig i en snor, lave lyd ved at sætte en streng i svingninger og mærke lyd som bevægelse i en snor og i stemmegafler. Der vil være dæmpede lyde fra udstyr og aktiviteter. SÆT I SVING STEM EN STRENG LYD PÅ LINJEN På BRUG LYDEN undersøger eleverne forskellige måder at bruge lyde på. De arbejder med lyd som kommunikation, når de skal øve sig i at genkende fuglelyde. De skal også læse lyd som symboler og undersøge, hvordan man kan bruge lyd til retningsbestemmelse. Der vil være en del lyde fra udstyr og elever. KALD OG SVAR HVOR KOMMER LYDEN FRA? TEGN PÅ LYD Ved den tredje station, KEND LYDEN, undersøger eleverne de lyde, der er omkring os. Både når de underøger, hvordan vi påvirkes af lyde, hvordan lyde kan få os til at reagere på bestemte måder, og hvilke lyde der omgiver os. Der vil være lyde fra elevernes samtaler om opgaverne, men ikke fra udstyr. DEN FØRSTE LYD LYDE OMKRING OS EN LYDHISTORIE Side 3 /

4 Resonans MÆRK LYDEN Sæt i sving Eleverne træner at bruge en stemmegaffel, som de slår an og placerer på forskellige materialer (vindue, bord, gulv, bog osv.) for at undersøge, hvordan stemmegaflens lyd forstærkes i forskellige materialer. MÆRK LYDEN Resonans Sæt i sving Nu skal I undersøge, hvordan forskellige ting forstærker lyden forskelligt. -3 START PÅ SIDE Prøv igen. Denne gang skal I sætte spidsen af stemmegaflen på fingeren. Hvad kan I mærke? I del skal I øve jer i at bruge en stemmegaffel. I del skal I forstærke stemmegaflens lyd i ting omkring jer. UNDERSØG Tag fat om håndtaget på stemmegaflen med to fingre. Se tegningen. Nu er I klar til at forstærke lyden i ting. Slå stemmegaflen på træ-kassen som før. Denne gang skal I stille håndtaget på bordet og høre lyden blive forstærket. Slå spidsen af stemmegaflen mod træ-kassen. Hold stemmegaflen op til øret, så du kan høre den svage tone. Gå rundt og prøv igen på andre ting. I skal finde den ting, der forstærker lyden mest. Hvordan lyder det, hvis I sætter stemmegaflen på en stol? Hvordan lyder det på en bog? Er der ting, der kan få lyden til at forsvinde? I er færdige, når I har prøvet på mindst 0 forskellige ting og fundet den ting, der forstærker lyden allermest. Materialeliste: x stemmegaffel, x trækasse, x vejledning Side / VEND PAPIRET Side / Resonans Sæt i sving Når vi slår stemmegaflen an, sættes den i bevægelse, og en svag tone kan høres, når vi holder stemmegaflen helt op til øret. Vi kan også mærke vibrationerne, hvis vi rører ved spidsen af stemmegaflen med en finger. Stemmegaflens vibrationer bliver til trykbølger i luften. Vibrationerne kan også få faste genstande som fx bordplader eller vinduesglas til at svinge. Dette kan vi ikke se men vi kan høre det. Det er lidt ligesom en højttaler, hvor en membran blafrer frem og tilbage og sender trykbølger ud i stuen. Det er ikke ligegyldigt, hvor man sætter stemmegaflen. Nogle steder er lyden svag, fordi materialet dæmper lyden. Andre steder kan man være heldig at ramme et materiale, der er let at sætte i svingninger, og som forstærker lyden. Sæt i sving Har I læst vejledningen? Husk, at der er sider Kan I høre den svage tone fra stemmegaflen, hvis I tager den helt op til øret? Tip til at bruge stemmegaflen: Hold på stemmegaflens håndtag med to fingre. Stemmegaflen skal slås an en enkel gang hårdt mod trækassen. Hvilke materialer har I testet stemmegaflen på? Har I prøvet på gulvet, på låret eller på en bog? Lyden kan også bevæge sig gennem knoglerne. Sæt den ene finger i øret og sæt stemmegaflens håndtag på albuen. Kan I høre lyden? Lyden kan også bevæge sig gennem en bordplade. Læg øret mod den ene ende af bordpladen mens en anden sætter stemmegaflens håndtag på bordpladen i den anden ende af bordet. Kan I høre lyden? Materialeliste: x stemmegaffel, x trækasser, x vejledninger Side 4 /

5 Svingninger MÆRK LYDEN Stem en streng Eleverne undersøger, hvordan en strengs spænding har betydning for lyden. De trækker i en elastikstreng monteret på en trækasse. De spiller på strengen og øver sig i at høre, hvordan lyden/tonen ændrer sig, når de ændrer på strengens spænding. MÆRK LYDEN Svingninger Stem en streng Nu skal I undersøge, hvordan lyd ændres, når en streng spændes, og øve jer I at høre forskel på toner. UNDERSØG En af jer trækker i strengen. Spil på strengen som på en guitar. STRENG Prøv et par gange og se strengen svinge. KASSE Jo længere strengen trækkes tilbage, jo mere spændt bliver strengen. Hvad betyder det for lyden? TRIN 3 Træk strengen helt hen til trin 4 og spil på strengen. Flyt strengen frem til trin 3 og spil på strengen igen. Fortsæt et trin ad gangen og hør tonen ændre sig trin for trin. 4 Nu skal I genkende tonerne med lukkede øjne. En af jer lukker øjnene og lytter. En anden vælger et trin og spiller på strengen. Kan personen med lukkede øjne høre hvilket trin, der spilles på? Prøv igen på flere trin. Hvor mange cm skal man flytte strengen for at kunne høre forskel? I er færdige, når I har lavet del til 4. Materialeliste: Kasse med elastikstreng sat fast på krogene, vejledning Svingninger Stem en streng Jo mere spændt en streng er, jo lysere tone vil den give, når man slår den an. Klangkassen har en elastikstreng, som kan strækkes. Strengen sidder på to kroge og kan gøres mere eller mindre spændt, alt efter hvor langt strengen trækkes tilbage. Man kan let se, at strengen svinger eller vibrerer, og man kan også ane, at den vibrerer hurtigere, når den er spændt ud og giver en lysere tone. Antal vibrationer i sekundet er bestemmende for den lyd, vi hører. Det betyder også noget, hvor lang strengen er, hvad den er lavet af, og hvor tung den er. Vi kan se forskel på den mere eller mindre spændte strengs vibrationer, men vi kan også høre forskel på lyden. Tonehøjden afhænger af spændingen. Stem en streng Har I læst vejledningen? Der er 4 forskellige dele i opgaven. Hvilken del er I nået til? Kan I høre forskel, når strengen er mere spændt? Hvornår er lyden lysest, og hvornår er den dybest? Det kan hjælpe at holde strengen ned mod bunden af kassen. Det gælder om at lytte og høre forskel på tonerne på de forskellige trin. Kan I træne at høre forskel på tonerne med lukkede øjne? Kan I se forskel på, hvordan strengen svinger/ vibrerer, når den er mere eller mindre spændt? Har alle prøvet at genkende toner på de forskellige trin med lukkede øjne? Brug centimetermålet i bunden. Kan I høre forskel, når man flytter strengen 5 cm ad gangen? cm? Prøv at spille på alle 3 sider af den trekant, strengen former danner. Kan I høre forskel? Sæt en hånd nær strengen. Kan I mærke at luften bliver sat i bevægelse, når I spiller? Materialeliste: Kasse med elastikstreng sat fast på krogene, vejledning Hvilke instrumenter med strenge kender I? Hvilke af dem har lange strenge og kan spille de dybeste lyde? Hvordan kan I ændre på spændingen af strengen mest systematisk? Side 5 /

6 Lydoverførsel MÆRK LYDEN Lyd på linjen Eleverne tester, hvordan de kan få lyden til at bevæge sig gennem en snor med en dåse i hver ende. De tester, hvad der skal til for at forbindelsen virker, og hvad der skal til for at afbryde forbindelsen. De afprøver også, hvordan klangen fra en metalbøjle lyder, når man hører lyden gennem dåsetelefonen. MÆRK LYDEN Lydoverførsel Lyd på linjen Nu skal I sammen teste en dåsetelefon. I skal teste 3 forskellige ting. START PÅ SIDE C C holder på den spændte snor med to fingre. A taler i dåsen, og B lytter. Kan C mærke lyden? Sker der noget med lyden, når C holder på snoren? HVEM GØR HVAD A: sidder på en stol med dåse A B: sidder på en stol med dåse B C: tjekker snoren og har bøjlen og pinden D: holder styr på opgaven og læser højt, hvad I skal Hvis I kun er 3, er den samme person både C og D Husk: Snoren skal være spændt 3 A og B lytter begge to. C hænger bøjlen på den spændte snor og slår forsigtigt med pinden på bøjlen. Hvad kan I høre? UNDERSØG A taler i dåsen med almindelig stemme. Sig 3 tal. B gentager tallene til de andre. A C B BYT ROLLER A B Materialeliste: Dåsetelefon, pind, bøjle, vejledning, en sort pose Side / VEND PAPIRET I er færdige, når alle i gruppen har prøvet at være person C. Side / Lydoverførsel Lyd på linjen Vi hører oftest lyd gennem luften, men lyd kan også bevæge sig gennem andre ting. I en dåsetelefon bevæger lyden sig igennem en snor. Lyd bevæger sig som trykbølger. Når vi taler ud i luften, skubber lyden til molekylerne i luften og bevæger sig som trykbølger hen til øret. Når vi taler i en dåsetelefon, skabes der trykbølger i snoren. Disse kan høres som lyd, når man lægger øret til dåsen. De kan også mærkes, hvis man holder med to fingre på snoren, men kun hvis snoren er stram. En slap snor dæmper og bremser trykbølgerne. En metalbøjle giver en høj lyd, når vi slår på den med en pind. Hænger vi bøjlen på snoren, vil lyden fra bøjlen sætte snoren i bevægelse. Det gør, at lyden bliver højere og varer længere, end når lyden bevæger sig i luften. Materialeliste: Dåsetelefon, metalpind, bøjle, vejledning Lyd på linjen Har I læst vejledningen? Husk, at der er sider. Har I besluttet, hvem der starter med at være person D og har styr på vejledningen? Hvem er A, B og C? Kunne person B gentage, hvad person A sagde i dåsetelefonen? I skal teste dåsetelefonen på 3 forskellige måder. Når I har gjort det, bytter I roller og tester igen. Hvorfor kan man ikke høre lyden, når snoren er slap? Har I testet både del, og 3? Har alle prøvet at være person C? Kan man tale sammen i en dåsetelefon, hvis snoren rører ved gulvet? Undersøg det. Kan man stadig tale sammen i en dåsetelefon, hvis snoren skal rundt om et hjørne? Undersøg det. Side 6 /

7 Lydefterligning BRUG LYDEN Kald og svar Eleverne øver sig i at bruge udstyret (fuglekalderne) til at efterligne forskellige lyde. Først frembringer og gentager de bestemte lydmønstre, som de andre i gruppen skal lytte efter og efterligne. Derefter øver de sig i at efterligne, genkende og skelne lyde fra forskellige fugle, både med stemmen og med fuglekalderen. BRUG LYDEN Lydefterligning Kald og svar Nu skal I øve jer i at lave og efterligne fuglelyde. I del skal I efterligne hinandens lyde præcist. I del skal I efterligne bestemte fuglelyde. FUGLE- KALDER EFTERLIGN LYDE En af jer laver 3 meget svage lyde med fugle-kalderen. En anden i gruppen efterligner så præcist som muligt. Lav 5 meget høje lyde. En anden i gruppen efterligner. Se på fugle-pladen og læs, hvad fuglene siger. Sig først fuglenes lyde med stemmen. Lav så fuglenes lyde med fugle-kalderen. Nu skal en af jer efterligne en fugl på pladen, mens de andre har lukkede øjne. De andre skal sige hvilken fugl, de tror det er. Byt og prøv igen. I er færdige, når I har lavet del og Materialeliste: fuglekaldere, fugleplade, vejledning Lydefterligning Kald og svar Både mennesker og dyr efterligner lyde. Det er ikke så svært at efterligne andre menneskers lyde, men det er mere vanskeligt let at efterligne dyrelyde. Fugle synger og pipper med et organ, der er bygget helt anderledes end vores strube og stemmebånd. Med et redskab som fuglekalderen kan man lave pibende lyde i meget højere toner, end dem vi bruger til at tale med. Og vi kan endda efterligne de mønstre og tonerækker, som giver bestemte meninger for hver fugl. Nogle er advarsler om rovdyr, andre er kærlighedssange eller med til at holde rivaler væk. Med lidt øvelse kan man lokke fugle til i naturen ved at efterligne deres lyde, og med øvelse kan man også skelne forskellige fuglearter på deres sang. Kald og svar Har I læst vejledningen? Husk, der er dele i opgaven. I del skal I lave forskellige slags lyde og efterligne dem. Det gør I ved at dreje fuglekalderens dele mod hinanden på forskellige måder. Først skal en af jer lave 3 svage lyde, og en anden skal efterligne lyden. Prøv derefter med 5 meget høje lyde. I del skal I først sige de forskellige fugles lyde med stemmen og derefter lave dem med fuglekalderen. Bagefter skal en af jer efterligne en af fulgene med fuglekalderen, mens de andre har lukkede øjne. Kan I genkende fuglelyden? Har alle prøvet at efterligne de forskellige fugle på pladen? Hvilken fugls lyd er nemmest at lave og genkende? Hvilken er sværest? Øv jer I at lave jeres eget lydmønster med fuglekalderen. I skal kunne lave det samme mønster 3 gange i træk. Kan en anden efterligne mønsteret, så det lyder helt magen til? Materialeliste: x fuglekaldere, en fugleplade, vejledning Hvad bruger fugle lyde til? Hvordan kan det være brugbart for forskerne at kunne genkende forskellige fuglestemmer? Side 7 /

8 Retningshørelse BRUG LYDEN Hvor kommer lyden fra? Eleverne skal orientere sig kun med lyde. De skiftes til at sidde på en stol med bind for øjnene og skal teste, hvor præcist de kan høre, hvor bjældelyden kommer fra. Ved at variere måderne at ringe med bjælderne på kan de undersøge, hvornår det er lettest og sværest at retningsbestemme lyden. BRUG LYDEN Retningshørelse Hvor kommer lyden fra? Nu skal I undersøge, hvor præcist I kan høre, hvilken retning lyde kommer fra. I skal sammen teste, om en af jer kan bruge lyden til at finde ud af, hvor de andre er. HVEM GØR HVAD START PÅ SIDE Prøv igen. Nu bliver det lidt sværere! Både B og C går helt stille rundt om A Når D giver signal, standser B og C og ringer med bjælderne. A peger mod lydene. Kan A høre, hvor både B og C er? Undersøg forskellige teknikker: B og C ringer lavt med bjælderne B og C ringer med bjælder hver B og C holder bjælderne i strakt arm over hovedet A: sidder på en stol med bind for øjnene B: holder en bjælde C: holder en bjælde D: holder styr på opgaven og er den, der giver signal til stop Hvis I kun er 3, er den samme person både C og D. Husk: Der skal være plads til, at B og C kan gå rundt om A i en stor cirkel Hvornår er det svært for A at høre, hvor lyden kommer fra? Hvilke andre ringe-teknikker kan I teste? I er færdige, når I har lavet del og UNDERSØG B går helt stille rundt om A i en cirkel. Når D giver signal, standser B og ringer med bjælden. A lytter efter bjælden og peger i retning af B. Hvor præcist peger A på B? B A Materialeliste: Sort pandebånd, 4 bjælder, sort pose, vejledning Side / Side / VEND PAPIRET Retningshørelse Hvor kommer lyden fra? Vi er exceptionelt gode til at lytte os frem til, hvor en lyd kommer fra. Det skyldes, at vi har to ører og derfor hører i stereo. Når lyden kommer lige forfra (eller lige bagfra), rammer lyden begge ører på samme tid. Kommer lyden fra højre side, ankommer den først til højre øre og et brøkdel af et sekund senere til det venstre. Den lille tidsforskel er nok til, at hjernen præcist kan beregne, hvor lyden kommer fra. Lyden skal bare ramme det ene øre /000 sekund hurtigere end det andet, for at vores hjerne kan registrere forskellen. Vi kan også høre, om lyden kommer forfra eller bagfra, og det skyldes bl.a. den måde, det ydre øre er bygget på med sine mange sære foldninger. Materialeliste: 4 x bjælder, sort pandebånd, sort pose, vejledning Hvor kommer lyden fra? Har I læst vejledningen? Husk, at der er sider. Har I besluttet, hvem der starter med at være person D og har styr på vejledningen? Hvem er A, B og C? Hvor præcist kan A høre, hvor B og C står? Cirka hvor mange centimeter blev der peget ved siden af? Har I prøvet at bytte roller? Har I testet både del og? Hvorfor kan det være godt at kunne høre hvilken retning, lyden kommer fra? Mange dyr har god retningshørelse. Hvorfor kan det være en fordel? Kender I nogle dyr, som har særlig god hørelse? Var det sværere at høre præcist hvor lyden kom fra, da I havde bjælder hver? Hvilke forskellige måder har I ellers prøvet at ringe med bjælderne på? Bliver det sværere, hvis man fx holder bjælderne nede ved gulvet eller bag ryggen? Side 8 /

9 Lydvisualisering BRUG LYDEN Tegn på lyd Eleverne træner at aflæse og omsætte visuelle tegn til lyde med forskellige lydstyrker. De skal gengive lyde med svag, mellem og kraftig lydstyrke med lukket mund. På en spilplade er angivet et antal kombinationer af tegn for de forskellige lydstyrker, og disse kombinationer findes også som lydserie-brikker i en pose. Eleverne skal træne at aflæse og gengive lydserierne, mens de andre i gruppen skal lytte efter og finde den tilsvarende kombination på pladen. BRUG LYDEN Lydvisualisering Tegn på lyd Man kan vise lyde med tegn. Nu skal I bruge bestemte tegn til at sige lyde og til at genkende lyde. I del skal I øve jer på at sige lyde i tre forskellige lyd-styrker. I del skal I genkende lyd-serier. LÆS LYDE I skal sammen sige lyde med lukket mund. Svag lyd-styrke ser sådan ud: Prøv at sige lyden lavt 6 gange: Kraftig lyd-styrke ser sådan ud: Prøv at sige lyden kraftigt 6 gange: Mellem lyd-styrke ser sådan ud: Prøv at sige lyden med mellem lyd-styrke 6 gange: Nu er I klar til at bruge lyd-serierne og lyd-pladen. En fra gruppen trækker en lyd-serie fra posen uden at vise den til de andre. Personen siger de 6 lyde i serien. Gerne flere gange. De andre fra gruppen finder den serie på lyd-pladen, som passer. I er færdige, når alle lyd-serierne er blevet genkendt. Husk at lægge lydserierne tilbage i posen. Materialeliste: Lydplade, 0 lydserier, sort pose, vejledning Lydvisualisering Tegn på lyd Vi kan gemme lyd ved at optage den, men vi kan også tegne den eller skrive den ned. Et stykke musik kan gemmes som noder, og hvis man har lært nodesystemet, kan man spille en melodi, som en komponist har skrevet ned, og som man aldrig før har hørt. Man kan også vise lyde som bjergtoppe og dale, der skal vise, hvor stærk eller høj lyden er, og man kan endda også vise, hvilke toner, den består af, i det man kalder spektrogrammer. Lyddiagrammer, der viser dyrelyde, kan bruges til artsbestemmelse, fx af græshopper eller hvaler hvor hver art har sit eget lydmønster. Tegn på lyd Har I læst vejledningen og øvet jer på sammen at sige de forskellige lyde med lukket mund? Hvordan lyder svag lydstyrke? Kraftig lydstyrke? Midt imellem? En af jer trækker en lydserie fra posen og siger de 6 lyde i serien. I andre lytter og ser sammen på lydpladen. I skal ikke bare gætte, men lytte jer frem til, hvilken serie der siges. Den, der trækker lydserien, må gerne sige den flere gange. Har I prøvet at bytte, så det er en anden, der trækker og siger lydserier? Har alle prøvet at trække lydserier? Hvilke lydserier var lettest at genkende? Hvilke var sværest? Hvilken metode brugte I til at genkende dem? Kan I genkende lydserierne, hvis de siges bagfra? Lyd kan gengives og visualiseres med tegn på forskellige måder, og hvis vi kender systemet, kan vi både aflæse og genkende bestemte lydkombinationer. Materialeliste: Lydplade, 0 lydserier, sort pose, vejledning Kan I komme i tanke om andre steder, hvor man viser lyd med tegn? Tænk fx på musik. Hvad kan det bruges til? Hvordan kan det være en fordel at man kan se lyd i stedet for at høre den? Lyde fra forskellige dyr kan også skrives og vises på papir eller billeder. Hvad tror I, det kan bruges til? Side 9 /

10 Lydlandskab KEND LYDEN Den første lyd Eleverne spiller et spil med kort, hvor forskellige natur- og menneskeskabte lyde skal placeres i rækkefølge. I spillet bygger eleverne en tidslinje over, hvornår forskellige lyde kom til og blev en del af vores lydlandskab. Aktiviteten henter spil-element fra spillet Time line. KEND LYDEN Lydlandskab Den første lyd Nu skal I sammen spille et spil, hvor I skal lægge lyde i rækkefølge. LAV EN LYD-TIDSLINJE Læg kortene i en bunke med den orange side opad. Læg startbrik og slutbrik på bordet. Der skal være plads til, at I kan lægge kort i en tidslinje mellem startbrik og slutbrik. Træk et kort fra bunken. Læs teksten højt. Vend kortet, så I kan læse hvornår lyden er fra. Læg det mellem de to brikker. Den hvide side skal vende opad. Del jer i hold. Hvert hold trækker 5 kort. I må ikke vende kortene. 3 Det ene hold starter. I skal bygge videre på tidslinjen. Vælg et af jeres 5 kort uden at vende det om. Læs teksten højt. Beslut om I tror, at lyden er ældre eller yngre end kortet, der ligger på bordet. Læg kortet i tidslinjen. Nu må I vende jeres kort om. Ligger det rigtigt i forhold til det første kort? Hvis ikke, skal I lægge det rigtigt og trække et nyt kort. Så er det de andres tur. I er færdige, når det ene hold har brugt alle 5 kort. Hvis I har mere tid, kan I spille igen. Materialeliste: 8 kort, startbrik, slutbrik, sort pose, vejledning Lydlandskab Den første lyd Verden er fuld af lyde, nogle naturskabte og andre menneskeskabte. Der er kommet mange lyde til i takt med, at mennesker har opfundet ting, der giver lyde fra sig. Lydlandskabet har på den måde ændret sig over tid. I en fjern fortid, længe før de første mennesker, var det helt andre lyde end nutidens, der dominerede. På dinosaurernes tid var der ikke fuglesang. Sangfugle er først udviklet, efter de sidste dinosaurer forsvandt for 66 millioner år siden, mens lyde fra insekter som græshopper og fårekyllinger kom til længe inden de første dinosaurer. Det er altså helt forskellige lydlandskaber, der har eksisteret gennem tiden. Og meget tyder på, at verdens lydlandskaber for alvor begyndte at forandre sig fra den industrielle revolution og frem. Materialeliste: 8 kort, startbrik, slutbrik, sort pose, vejledning Den første lyd Har I læst vejledningen og reglerne for spillet? Reglerne kort fortalt: Inden I kan spille, skal I lægge startbrikken og slutbrikken på bordet. Der skal være plads til at lægge kort i en tidslinje mellem de to brikker. Træk et kort, læs teksten og læg kortet mellem startbrik og slutbrik med den hvide side opad. Del jer nu i hold. Hvert hold trækker 5 kort uden at vende dem. Holdene lægger på skift kort i tidslinjen, alt efter om I tror at lydene er ældre eller yngre end de kort, der allerede ligger. Først når kortet er lagt, vendes det for at se, om det ligger rigtigt på tidslinjen. Hvis ikke, lægger I det rigtigt og trækker et nyt kort. På nogle af kortene står der årstal. På andre står der hvor mange år det er siden, at lyden kunne høres første gang. Hjælp eleverne med tidsangivelserne. Har I prøvet at spille en gang til? Husk at blande kortene. Har I efterlignet de forskellige lyde og sagt dem højt? Hvilke lyde var sværest at placere rigtigt i tidslinjen? Hvilke var lettest at lægge rigtigt? Se på jeres tidslinje af lyde. Hvornår er de forskellige menneskeskabte lyd fra? Hvilke lyde ville I vælge, hvis I selv skulle lave nogle flere kort til spillet? Hvilke af lydene har I hørt selv? Er der lyde, I aldrig har hørt? Side 0 /

11 Lydregistrering KEND LYDEN Lyde omkring os Eleverne skal først øve sig i at lytte koncentreret efter lyde i omgivelserne. Blandt de hørte lyde skal hver elev vælge én bestemt lyd at optælle på tid. På hver sit udleverede skema registrerer eleverne, hvor mange gange de hører lyden i løbet af minut. De skal efterfølgende kategorisere lydene med hjælp fra beskrivelser på bagsiden af skemaet. Elevernes lydregistreringer indsamles i skemaboksen. Læreren kan få klassens tælleskemaer med hjem, eller også kan de indgå i en samlet lydkortlægning af biblioteket. KEND LYDEN Lydregistrering Lyde omkring os Nu skal I lave en optælling af lyde på biblioteket. I del skal I sammen lægge mærke til lyde omkring jer. I del skal I tælle en bestemt lyd hver. BESKRIV LYDE Nu skal I lytte efter de mange lyde I kan høre omkring jer, fx lyd af stemmer, fodtrin, en dør eller andre lyde. Vær helt stille mens I lytter. Vend timeglasset og lyt i et minut. Fortæl hinanden, hvilke lyde I hørte. Vælg hver en af de lyde, I hørte i del. Alle tager et tælleskema og en blyant. Vend timeglasset og sæt en streg, hver gang I hører jeres lyd. I er færdige, når I har udfyldt begge sider af tælle-skemaet og vist det til hinanden. Husk at putte jeres skemaer i skemaboksen inden I går. Materialeliste: Tælleskemaer, blyanter, timeglas, skemaboks, vejledning Lydregistrering Lydene omkring os Vi har en særlig evne til at ignorere lyd. Det kan være nyttigt, når vi opholder os på larmende steder, fx på en fyldt restaurant eller i et klasselokale. Hjernen forsøger at si de uvedkommende lyde fra. Vi hører som regel det, vi gerne vil høre, og vi er sjældent opmærksomme på, hvor mange forskellige lydkilder vi bombarderes af. Når vi fokuserer vores hørelse til at lytte efter baggrundslydene, kan vi opdage lyde, vi ellers ikke var opmærksomme på. Det lydlandskab, vi lever i, har stor betydning for vores velvære og helbred. Er lydene behagelige og afdæmpede eller skærende og støjende? Især menneskeskabte lyde kan gå os på nerverne. Selv når vi ikke lægger mærke til dem og endda i søvne kan støj og irriterende lyde stresse kroppen. Lydene omkring os Har I læst hele vejledningen? Husk, at der er dele. Hvilke lyde hørte I under del? Kunne I høre lyde fra stemmer, stole eller fodtrin? I del skal man vælge hver sin lydkilde. Vælg nogle lyde, der er gode at tælle. Hvilke af de lyde, I hørte, er gode at tælle? Læg skemaerne ved siden af hinanden, så I kan sammenligne dem. Hvilken lyd blev talt flest gange? Var der lyde, der var særligt svære at tælle? Snak med hinanden om det Hvis I alle sammen skulle tælle den samme lyd, tror I så, I ville få det samme tal? Undersøg det. Hvis I alle sammen skulle beskrive den samme lyd, ville I så vælge de samme ord? Prøv det. Var der naturskabte lyde på biblioteket? Hvilke? Materialeliste: Tælleskema, blyanter, timeglas, skemaboks, vejledning Hvordan tror I, forskere kan undersøge lydene omkring os? Hvad kan de bruge deres undersøgelser til? Var der nogle lyde, I blev overraskede over? Hvilke lyde forventer I at høre på vej hjem fra biblioteket? Side /

12 Lydpåvirkning KEND LYDEN En lydhistorie Eleverne skal i fællesskab konstruere en historie, der kun er delvis skrevet. Det er lyde, der er drivende for handlingen i historien. Ved at trække kort med forskellige beskrivelser af lyde skal eleverne vælge, hvilken drejning historien skal tage, og de skal tage stilling til, hvordan lydene påvirker hovedpersonen. På kortene står der lydbeskrivelser som en svag rislen, et højt svup, et kæmpe brag osv. KEND LYDEN Lydpåvirkning En lydhistorie Nu skal I sammen lave en historie, hvor lydene er vigtige for handlingen. I skal gøre lyd-historien om pigen Lydia færdig. FORTÆL MED LYDE ORDLISTE Vælg hvem der skal læse historien højt. I skal hjælpes ad med at trække kort, vælge ord fra ordlisten og finde på ting til historien. Når der står Træk et lydkort, trækker I et kort fra bunken. Når der står Vælg et ord fra listen, skal I sammen vælge det ord fra ordlisten, som I synes passer bedst. Hver gang der står Find selv på tekst, skal I sammen finde på, hvad der skal ske i historien og sige sætningen færdig. God fornøjelse! I er færdige, når I har nået slutningen af historien. Husk at lægge kortene tilbage i posen. Afslappet Irriteret Spændt Nysgerrig Forvirret Opmærksom Forskrækket Glad Trist Vred Anspændt Søvnig Veltilpas Træt Fornøjet Vågen Tung i hovedet Rolig Nervøs Opstemt Tilfreds Sur I godt humør Gnaven Forsigtig Ophidset Vild af glæde Stresset Rasende Lykkelig Bange Materialeliste: Folder med lydhistorie, 6 lydkort, sort pose, vejledning Lydpåvirkning En lydhistorie Historien har fokus på, hvad lyde gør ved os. Vi reagerer på lyde, både når de får os til at handle, og når de får os til at føle behag eller ubehag. Historien har to temaer: Det ene tema er, at lyde er signaler, der kan føre til handling. Vi er konstant opmærksomme på lyde i omgivelserne, og hører vi lyde, der er påfaldende, kan det få os til at handle. Det andet tema er, at vi påvirkes af lyde. Lyde påvirker vores humør og vækker bestemte følelser, men de kan også påvirke vores sundhed. Der er en lang række direkte følelsesmæssige reaktioner på bestemte lyde, men lydpåvirkninger har også mindre tydlige konsekvenser for os i det lange løb. Materialeliste: Folder med lydhistorie, 6 lydkort, sort pose, vejledning En lydhistorie Har I læst vejledningen? Nogle steder i historien skal I trække kort eller vælge ord fra en liste, andre steder skal I selv finde på, hvad der skal ske. Hvem starter med at læse historien højt? I kan skiftes til at læse. De andre kan skiftes til at trække kort. Hvilke lydkort har I trukket? Hvad fandt I på, og hvad var det, der sagde lyden? Det var opfindsomt! Har I prøvet at læse historien igen og trække nye kort? Vælg helt anderledes denne gang. Prøv at fortælle historien ved at vælge de mest urealistiske reaktioner på lyde, I kan finde på. Har I tænkt over, om der er forskel på lydene i byen og i naturen? Er der lyde, som ville være almindelige eller usædvanlige at høre enten i byen eller i naturen? Kan I komme med eksempler på, at I selv er blevet påvirket af lyde? Hvordan kan man se på mennesker, at de bliver påvirket af lyde? Hvordan kan man undersøge, om lyde gør noget ved vores kroppe, humør eller sundhed? Side /