Bilag. Region Midtjylland. Garantiklinikker i den kommende Region Midtjylland

Transkript

1 Region Midtjylland Garantiklinikker i den kommende Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sager møde den 15. august 2006 Punkt nr. 12

2 REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej Viborg Dato: 21. juni 2006 Sagsbehandler: Katrine Gimm Tlf.: Journalnr.: Garantiklinikker i den kommende Region Midtjylland Indledning De amter, som kommer til at udgøre den kommende Region Midtjylland brugte i 2005 ca. 100 mio. kr. på behandling af patienter på privathospitaler som følge af det udvidede frie valg. I løbet af 2007 forventes, at der sker en yderligere opstramning af kravene til den tid der må gå fra henvisningstidspunkt til behandling fra 2 måneder til 1 måned, hvorefter patienterne opnår ret til udvidet frit valg. Dette må forventes at sætte yderligere pres på udgifterne til behandling af patienter på privathospitaler, hvis der ikke iværksættes nye tiltag. Der foreslås derfor igangsættelse af en proces i den kommende Region Midtjylland med etablering af garantiklinikker. Et forslag til hvordan organisationen omkring garantiklinikker kan tilrettelægges, hvordan finanseringen kan foregå og en indledende beskrivelse af efterspørgslen præsenteres i det nedenstående. Der pågår drøftelser med de enkelte sygehuse med henblik på at identificere deres muligheder for at etablere og sikre meraktivitet inden for et eller flere velafgrænsede områder. Disse drøftelser og tilkendegivelser vil i sidste ende danne udgangspunkt for indgåelse af specifikke aftaler om bagstopperfunktion på sygehusniveau. Efterspørgslen efter stationær og ambulant aktivitet Som nævnt indledningsvist har amterne, som kommer til at udgøre det kommende Region Midtjylland, i 2006 samlet betalt cirka 100 mio. kr for behandling af patienter på private sygehuse som følge af det udvidede frie valg. Med henblik på en yderligere specifikation af dette samlede tal, som ikke i sig selv bidrager med megen information om efterspørgslen, og dennes fordeling på diagnoser, er der trukket tal via e-sundhed (DOSA) for antallet og den dertil hørende pris for de patienter fra hhv. Viborg, Vejle, Ringkjøbing og Århus Amter, som i 2005 er blevet indberettet af private sygehuse som ambulant eller stationær behandling (hhv. Vejle og Viborg Amter indgår på kommuneniveau i forhold til afgræsningen af Region Midtjylland). Data er sorteret i forhold til case-mix-gruppe, og der er således kun medtaget grupper, hvor antallet af ambulante besøg eller stationær aktivitet overstiger 10. Det skal endvidere nævnes, at validiteten af tallene afhænger af privathospitalernes indberetning af aktivitet, som i tidligere tilfælde er foregået med svingende frekvens. Den samlede oversigt over udtrækkene sorteret efter antal og pris er vedlagt som bilag.

3 Med hensyn til den stationære aktivitet præsenteres i de nedenstående to tabeller (tabel 1 og tabel 2) hhv. de 5 DRG-grupper, hvor der er sket antalsmæssigt flest behandlinger på privathospitaler samt de 5 DRG-grupper, som er de mest omkostningstunge. Tabel 1: De 5 største patientkategorier, som vedrører stationær aktivitet Antal Pris* Hjertearytmi Operationer på bryst v. godartet sygdom Operation af ryg, kolumna, hals og bækken (kategori 1) Indgreb vedr. øre, næse, hals Operation på bihuler, ører mv * Pris i 1000 kr. Tabel 2: De 5 dyreste patientkategorier, som vedrører stationær aktivitet I 1000 kr. Antal Pris* Operation af ryg, kolumna, hals og bækken (kategori 1) Hjertearytmi By-pass operation Operation af ryg, kolumna, hals og bækken (kategori 2) Hjerteklap-operation * Pris i 1000 kr. Som det fremgår af ovenstående to tabeller er der forskel på de patientkategorier inden for hvilke der behandles flest patienter fra Region Midtjylland på privathospital, og de patientkategorier, som har været mest udgiftstunge i afregningsøjemed. Der er således sket mange viderevisitationer for lidelser vedrørende øre, næse, halsområdet, men på trods af antallet, vægter disse behandlingstyper langt mindre tungt på udgiftssiden i forhold til f.eks. rygområdet og hjerteområdet. Vurderes den samlede stationære aktivitet vedrørende patienter fra Region Midtjylland (jvf. øvrige bilag) falder efterspørgslen også altovervejende inden for det ortopædkirurgiske område samt hjerteområdet. For ortopædien er der som nævnt stor efterspørgsel inden for behandlinger vedrørende ryg, hals og bækken, men der er også en vis efterspørgsel i forhold til behandling af skulder og knæ. Med hensyn til hjerteområdet har privathospitalerne især behandlet mange patienter for hjertearytmi og iskæmisk hjertesygdom, mens behandling for by-pass og hjerteklapoperationer i privat regi er mindre hyppig. Derudover bør opmærksomheden også rettes mod fire selvstændige casemix grupper, hvor der er behandlet mange patienter på privathospitaler. Det drejer sig som tidligere nævnt om øre, næse, halsområdet, men derudover er der tale om prostataoperationer, operationer vedr. stofskiftesygdomme (struma) og operationer på bryst ved godartet sygdom (brystreduktioner). Ifølge opgørelsen er der registreret 465 indgreb på patienter fra Region Midtjylland inden for en af disse sidstnævnte fire casemixgrupper ud af et samlet antal stationære indgreb på Ser man på den ambulante aktivitet, som er foregået på privathospital, er der overordnet set ikke forskel mellem de 5 mest volumentunge patientkategorier og de 5 mest omkostningstunge patientkategorier. Derfor er der foretaget en samlet præsentation i nedenstående tabel 3. Side 2

4 Tabel 3: De 5 største og dyreste patientkategorier, som vedrører ambulant aktivitet Antal Pris* Ambulant besøg Simpel hudoperation MR-scanninger Operation for grå stær sekundær implantation af kunstlinse Simpel procedure på øre, næse og hals *Pris i 1000 kr. Af de samlede antal registrerede ambulante procedurer, som vedrører patienter med bopæl i den kommende Region Midtjylland, falder over halvdelen inden for fire forskellige kategorier hhv. ambulant besøg, simpel hudoperation, MR-scanninger og ULscanninger. Af øvrige procedurer, som udover at være relativt omkostningstunge også omfattes af listen over de 10 mest efterspurgte procedurer, kan nævnes grå stær operationer, procedurer vedrørende øre, næse og hals samt variceoperationer. Ovenstående områder er drøftet med patientvejlederkontorerne af hensyn til, om der måtte være andre områder, hvor der viderevisiteres et stort antal patienter til behandling på privathospital, men hvor det af den ene eller den anden grund ikke indgår i dataudtrækkene. I den forbindelse er som supplement nævnt nærsynethedsoperationer. Formålet med oprettelse af garantiklinikker Formålet med oprettelse af garantiklinikker er at opbygge en elektiv kapacitet i det offentlige sygehusvæsen i Region Midtjylland, således at patienterne kan tilbydes udredning og behandling på et kvalitetsmæssigt højt niveau inden for 4 uger fra henvisningstidspunktet. Herved hjemtrækkes de af regionens patienter, som idag behandles på privathospital som følge af det udvidede frie valg, hvorved der forventes en besparelse. Aftalerne mellem Amtsrådsforeningen og de private hospitaler for 2006 afspejler således priser som både ligger under, over og på niveau med DRG-taksten. Dette skal ses i sammenhæng med, at meraktiviteten på sygehusene hidtil har været honoreret med mellem 50-60% af DRGtaksten afhængig af modellen i det konkrete amt, og at den honorering, som privathospitalerne opnår igennem aftalerne ikke involverer f.eks. akutforpligtelse, genoptræningstilbud mv. Model/krav til garantiklinikker Aftaler om etablering af garantiklinikker indgås med de enkelte sygehuse. Der sondres i det følgende mellem to varianter af garantiklinikker, hvor forpligtelsen i forhold til at levere meraktivitet, budgetansvaret og afregningstaksten er forskellig. Et sygehus, der indgår aftale om at være garantiklinik med bagstopperfunktion inden for et bestemt klinisk område, er forpligtet til at tilbyde henviste patienter udredning og behandling inden for 4 uger fra henvisningstidspunktet, til gengæld afregnes meraktiviteten med ca. 75% af DRG-taksten. Den meraktivitet som afregnes til omkring 75% af DRG-taksten knytter sig til de patienter, som er blevet henvist til garantiklinikken fra det centrale patientvejlederkontor (jvf. afsnit om patientvejlederkontorets rolle nedenfor). Der er således tale om ca.75% afregning for de patienter, som ellers ville være blevet viderevisiteret til behandling på privathospital. Side 3

5 Forpligtelsen implicerer også, at de relevante afdelinger inden for det aftalte område bærer budgetansvaret for de patienter, som trods aftalen om bagstopperfunktion, alligevel behandles på privathospitaler som følge af det udvidede frie valg. Budgetansvaret tænkes i den forbindelse ikke i konkret forstand, således at eventuelle regninger fra privathospitaler vedrørende denne gruppe af patienter tilgår den konkrete afdeling. Budgetansvaret håndteres administrativt, således at udviklingen i aktiviteten ud af amtet følges fra centralt hold og i forhold til den konkrete afdeling. Dette skyldes dels, at det samlede budgetansvar for det udvidede frie valg formodentlig vil blive placeret centralt i den kommende Region Midtjylland, som det praktiseres i samtlige af de fire amter i dag, dels at budgetansvaret foreslås indfaset differentieret, således at afdelingen ikke påtager sig det fulde ansvar fra tidspunktet for aftaleindgåelsen. Differentieret overtagelse af budgetansvaret baserer sig på forventninger til reduktionen i antallet af patienter, som sendes til behandling på privathospital som følge af det udvidede frie valg. Som eksempel kan målepunktet det 1. år efter aftaleindgåelsen være en reduktion af antallet af behandlede patienter på privathospitaler inden for denne kategori med f.eks. 50%. Hvis afdelingen ikke er i stand til at opfylde dette mål, vil den være forpligtet til at afholde 50% af regionens udgifter til behandling af netop disse patienter på udvidet frit valg. Der vil efterfølgende ske en gradvis indfasning af budgetansvaret. I aftalerne om garantiklinikker med bagstopperfunktion indskrives en såkaldt jordskælvsklausul. Klausulen tager højde for den situation, at der sker en markant stigning i efterspørgslen af betydning for bagstoppersygehusets budgetansvar. Jordskælvsklausulen forpligter aftaleparterne til at drøfte den ændrede situation, og dermed fortolkningen af budgetansvaret. På baggrund af tilbagemeldingerne fra de enkelte sygehuse skal der foretages en samlet vurdering af de potentielle bagstopperområder. Som udgangspunkt vil der være èt sygehus i regionen, som er garantiklinik med bagstopperfunktion inden for et bestemt klinisk område. Dette forhold udelukker ikke, at andre sygehuse vil kunne indgå en meraktivitetsaftale, som er helt eller delvist overlappende det pågældende kliniske område. Sygehusene kan imidlertid også være interesserede i at indgå aftale om at levere en på forhånd afgrænset mer/garantiaktivitet frem for at være garantiklinik med bagstopperfunktion af andre grunde, f.eks. som følge af en stærkt stigende efterspørgsel på det konkrete kliniske område. Der vil knytte sig andre betingelser til indgåelse af aftale om at levere en afgrænset meraktivitet som garantiklinik. Som for garantiklinikker med bagstopperfunktion skal sygehusene forpligte sig til at udrede og behandle den afgrænsede gruppe af patienter inden for 4 uger fra henvisningstidspunktet. Til forskel fra forpligtelsen i aftalen om bagstopperfunktion vil sygehuse med meraktivitetsaftale udelukkende bære budgetansvaret for den andel af den aftalte meraktivitet, som de eventuelt ikke er i stand til at levere. Det betyder, at et sygehus, som har indgået garantiaftale om behandling af 200 patienter inden for 1 måned og som har leveret en meraktivitet svarende til 170 patienter, har budgetansvaret for de 30 patienter, som potentielt er blevet viderevisiteret til privathospital, og taksten som betales til privathospital, er som udgangspunkt højere end sygehusets betaling. Afregningen til det sygehus, som har indgået meraktivitetsaftale, vil som følge af det begrænsede budgetansvar, ske til en lavere procentsats end Side 4

6 afregningen til sygehuse med bagstopperfunktion eksempelvis 55% af DRG-taksten. I modsætning til takststyringsmodellen for produktion af generel meraktivitet, som i de nuværende amter omfatter afregning til mellem 50-60% af DRG-taksten, er der i forbindelse med indgåelse af meraktivitetsaftaler endvidere mulighed for at få finansieret særlige flaskehalse, som knytter sig til afvikling af det konkrete meraktivitetsprojekt herunder etableringsomkostninger, indkøb af udstyr mv. For begge versioner af garantiklinikker gælder, at garantiaktiviteten afgrænses for et nærmere defineret klinisk område i forhold til afdelingens samlede aktivitet. Denne afgræsning vil formodentlig ske med udgangspunkt i diagnosekoder/drg-grupper. Indgåelse af aftale om at være garantiklinik foreslås ikke afgrænset til bestemte typer af afdelinger. Principielt vil alle afdelinger kunne opnå aftale om at være garantiklinik uanset om der er tale om afdelinger, som også varetager lands- og landsdelsfunktioner eller at der er tale om rene basisafdelinger. Der vil dog være den begrænsning i forhold til lands- og landsdelsafdelingerne at indgåelse af aftale om garantiaktivitet hensigtsmæssigt skal ske for den mere specialiserede behandling. Med henblik på at leve op til formålet om at levere en elektiv aktivitet på et kvalitativt højt niveau, er det endvidere et krav, at aktiviteten håndteres som øvrig aktivitet på afdelingen, og dermed indberettes til relevante databaser med henblik på monitorering af kvaliteten. Det er en generel forudsætning for indgåelse af aftale, at den meraktivitet, som ikke vedrører garantiaktiviteten, fastholdes og videreføres på et niveau svarende til det hidtidige. Den principielle mulighed for substitution mellem diagnoserne afhængig af afregningsprocenten for meraktivitet, er også en af de væsentligste grunde til, at der skal være en tæt opfølgning af aktivitetsudviklingen for de pågældende afdelinger, som indgår aftale. Derudover vil sygehusene blive pålagt at opfylde reglerne og servicemål vedrørende behandlingsgarantien. Disse omfatter f.eks. den tid der må gå fra henvisningen er modtaget til patienten har besked om tidspunktet for behandling, samt den tid der må gå fra henvisning til hhv. forundersøgelse og behandling. Finansiering af meraktiviteten Finansiering af garantiaktiviteten sker i overensstemmelse med princippperne i takststyringsmodellen om, at der tilføres de enheder flere ressourcer, som er i stand til at levere en høj aktivitet, og i tilfældet med garantiklinikker, tilføres der flere ressourcer, hvis de pågældende enheder er i stand til at levere en høj aktivitet inden for en på forhånd defineret tidsfrist. Da afdelingerne således påtager sig en ekstra risiko i form af hele/dele af budgetansvaret, skal finansieringsmodellen have indbygget et tungere incitament til at producere en højere aktivitet, end de incitamenter, som er indbygget i takststyringsmodellerne for de enkelte amter i dag. Derfor honoreres den meraktivitet, som garantiklinikkerne leverer inden for det afgrænsede kliniske område med f.eks. 75%/55% af DRG-taksten (afhængig af om sygehuset er bagstopperfunktion), modsat anden aktivitet som i overensstemmelse med de nuværende takstmodeller honoreres med mellem 50-60% afhængig af modellen i det konkrete amt. Side 5

7 Indgår et sygehus aftale om at levere garantiaktivitet vil der i praksis ske det, at sygehusets samlede baseline korrigeres i nedadgående retning med det produktionsomfang, som aftalen forventes at omfatte. Hermed fremkommer som en del af takstmodellen et udtryk for afdelingens produktionsrum vedrørende de øvrige diagnoser i det pågældende år. Opfølgning og afregning vedrørende garantiaktiviteten vil til gengæld ske selvstædigt, og håndteres således ikke sammen med den almindelige afregning som følge af takstmodellen. Med henblik på at foretage afregning af meraktiviteten på garantiklinikken vil det være nødvendigt at fastsætte et måltal for afdelingens aktivitet inden for disse diagnoser/ DRG-grupper, idet størrelsen af den pågældende meraktivitet, som afdelingen har leveret, skal vurderes ved årets udgang. Indgås aftalen for 2006 udgøres måltallet af den aktivitet, som afdelingen har leveret inden for det pågældende område i Har sygehuset indgået aftale om bagstopperfunktion vil der ske en afregning med ca. 75% af DRG-taksten for differencen mellem måltallet, som var udgangspunktet og de antal patienter henvist fra det centrale patientvejlederkontor, som er blevet behandlet ved årets udgang. For aftale om bagstopperfunktion gælder således, at der ikke eksisterer et såkaldt udbetalingsloft, som afgrænser det rum, inden for hvilket, der kan ske afregning for meraktivitet. Der er således ikke nogen øvre grænse for afregning af sygehusets produktion inden for de diagnoser, hvor der varetages bagstopperfunktion. Afregning for meraktivitetsaftaler sker principielt på samme måde bortset fra, at afregningstaksten er ca. 55% af DRG-taksten samtidig med, at der maksimalt udbetales for en meraktivitet svarende til omfanget af den indgåede aftale. Der vil således ske afregning med ca. 55% af DRG-taksten for den del af meraktivitetsaftalen, som er blevet leveret i løbet af året. Uanset at sygehuset inden for de pågældende diagnoser har produceret mere end aftalt, vil der stadig kun blive afregnet for meraktivitetsaftalens omfang. Ud over afregning vedrørende garantiaktiviteten, som altså foregår selvstændigt, vil der ske afregning med 50-60% af DRG-taksten i overensstemmelse med de almindelige regler for at opnå meraktivitetsbetaling for afdelingens øvrige aktivitet. Den konkrete takst fastlægges i takstfinansieringsmodellen for Region Midtjylland. Side 6

8 Modellen illusteres visuelt i nedenstående figur: Afregningsloft, da aftalerne vedrører en begrænset produktion Intet afregningsloft Basislinie Afregning for meraktivitet vedr. øvrige diagnoser = 50-60% Afregning for diagnoser vedr. meraktivitetsaftaler= ca. 55% Måltal Afregning for diagnoser vedr. bagstopperfunktion= ca. 75% Måltal Basisaktivitet (øvrige diagnoser minus afgrænsede bagstopperdiagnoser eller diagnoser for meraktivitetsaftaler) Basisaktivitet (afgrænsede diagnoser for merakt.aftaler ) Basisaktivitet (afgrænsede bagstopper diagnoser) Patientvejlederkontorets rolle Frit valgspatienter, som ønsker et andet tilbud, end det, der kan tilbydes på det sygehus, som de er henvist til, kan viderevisiteres direkte fra afdelingerne eller fra egen læge og til garantiklinikkerne eller et andet offentligt sygehus inden for eller uden for regionen. Viderevisitationen kan altså i disse tilfælde foregå decentralt. Dette gælder imidlertid ikke for patienter, som ikke kan tilbydes behandling inden for 1 måned på det pågældende sygehus, som de er henvist til, og som derfor ønsker at benytte sig af det udvidede frie valg. Viderevisitationen af disse patienter vil ske med udgangspunkt i det centrale patientvejlederkontor, som forventes at være en del af organiseringen af sundhedsområdet i Region Midtjylland. Konkret forventes det, at patientvejlederkontoret vil have en fastlagt kapacitet til rådighed på garantiklinikkerne med henblik på viderevisitation af patienter, som ønsker at benytte det udvidede frie valg. Har patientvejlederkontoret ikke et tilstrækkeligt antal henvendelser til at udnytte denne kapacitet, vil det pågældende sygehus kunne booke patienter fra egen venteliste fra tre dage før behandlingen skal finde sted. Det foreslås samtidig, at praksis vedrørende håndtering af patienternes udvidede frie valg ensrettes på tværs af amterne i den kommende region. Som følge heraf bortfalder muligheden for at benytte sig af det udvidede frie valg, hvis patienten afslår et tilbud om behandling inden for 4 uger på en garantiklinik et hvilket som helst sted i regionen eller på et af de sygehuse, som regionen samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Dette er i overensstemmelse med lovgivningen på området, som slår fast, at patienten ikke har ret til udvidet frit valg, hvis der kan tilbydes behandling på et af regionens sygehuse inden for 2 måneder (hvilket forventes ændret til 1 måned i løbet af 2007) Patientvejlederkontoret får også til opgave at foretage opfølgning, samt synliggøre overfor sygehusene med garantiklinikker med hvilke begrundelser patienter f.eks. ikke Side 7

9 ønsker at benytte disse klinikker, idet sygehusene ikke skal bære budgetansvaret for disse patienter. Implementering Modellen for indgåelse af aftale om etablering af garantiklinikker er fremadrettet med henblik på implementering i Region Midtjylland. Det anbefales dog, at de enkelte amter, som kommer til at udgøre Region Midtjylland, iværksætter opbygning af garantiklinikker allerede i Dette vil involvere en senere drøftelse af håndteringen af afregningen mellem amterne indtil overgangen pr. 1. januar Side 8

10 REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej Viborg Dato: 28. juni 2006 Sagsbehandler: Katrine Gimm Tlf.: Journalnr.: Betænkning vedrørende garantiklinikker i Region Midtjylland Udvalget vedrørende service, kvalitet, plan og struktur anbefaler Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland at iværksætte arbejdet med etablering af garantiklinikker. Udvalget har på mødet d. 18. april og 21. juni 2006 drøftet administrationens oplæg og har i den forbindelse en række supplerende bemærkninger. Udvalget finder således, at der i det videre arbejde med etablering af garantiklinikker særligt skal sættes fokus på følgende punkter: Udvalget finder det væsentligt, at der i viderevisitationen af patienter til garantiklinikker skelnes mellem fritvalgspatienter og patienter, som ønsker at benytte sig af det udvidede frie valg. Viderevisitationen af fritvalgspatienter bør kunne foregå decentralt fra den sygehusafdeling, som den enkelte patient er blevet henvist til fra sin praktiserende læge eller direkte fra praktiserende læge uanset om patienten ønsker at benytte det frie valg til behandling på en garantiafdeling eller en anden offentlig sygehusafdeling inden for eller uden for regionen. Det centralt placerede patientkontor skal således primært tage sig af viderevisitationen af de patienter, som ønsker at benytte sig af det udvidede frie valg som følge af en ventetid udover 2 måneder. Udvalget lægger vægt på, at sygehuse, som indgår aftale om at levere meraktivitet som garantisygehus, har et incitament til at opretholde et uændret niveau for den øvrige del af aktiviteten på trods af den særlige honorering, som knytter sig til garantiaftalen. Det er således væsentligt, at takstmodellen sikrer, at sygehuset som minimum præsterer et aktivitetsniveau svarende til året i forvejen for så vidt angår de diagnoser, som ikke er omfattet af garantiaktiviteten. Dermed sikres, at et sygehus med garantiaftale ikke kan ændre den samlede volume i forhold til året før uden konsekvenser for udbetalingen i takstmodellen. Desuden skal der etableres en tæt opfølg-

11 ning af aktivitetsudviklingen både for garantiaktiviteten og sygehusets øvrige aktivitet, ligesom sygehusene vil blive fulgt på overholdelse af ventetider og servicemål. Disse omfatter f.eks. den tid der må gå fra henvisningen er modtaget til patienten har besked om tidspunkt for behandling, samt til den tid der må gå fra henvisning til hhv. forundersøgelse og behandling. Underudvalget foreslår, at ordningen tages op til vurdering i forbindelse med behandlingen af budget Overordnet kan der indgås to forskellige typer af aftaler, som medfører forskellige forpligtelser og økonomisk risiko. Sygehusene kan for det første påtage sig den egentlige bagstopperfunktion, hvormed følger en forpligtelse til at indrette kapaciteten, så det er muligt at matche regionens efterspørgsel på det konkrete område. Med mindre der opstår en uforudset og afgørende udvikling i efterspørgslen på området, har sygehusene samtidig budgetansvaret for den andel af patienterne fra regionen, som af kapacitetsmæssige årsager i stedet må viderevisiteres til privathospital. En anden mulighed er, at sygehusene indgår en aftale om at levere en på forhånd defineret meraktivitet, og budgetansvaret kobles dermed til den andel af patienterne ud af den samlede aftalte volume, som sygehuset eventuelt ikke kan levere, og som derfor viderevisiteres til privathospital. Udvalget finder det væsentligt, at forskellen i den økonomiske risiko og dermed budgetansvaret i de to modeller skal ses i sammenhæng med afregningstaksten for meraktivitet. Den leverede meraktivitet i en aftale om bagstopperfunktion honoreres med ca. 75% af DRG-taksten. Afregningstaksten i en meraktivitetsaftale bør være lavere f.eks. 55% af DRG-taksten eller svarende til den takst, der aftales i forbindelse med budgetlægningen. Dog adskiller disse meraktivitetsaftaler sig fra de almindelige vilkår for finansieringen af meraktivitet ved, at der er mulighed for at få finansieret særlige flaskehals udgifter (udstyr mv.), som knytter sig til opstart af det konkrete projekt, ligesom indgåelse af aftale om at levere meraktivitet giver mulighed for at producere uden hensyn til et evt. loft, som muligvis vil gælde for den generelle takstfinansieringsmodel for øvrig meraktivitet dog under hensyntagen til omfanget af den konkrete aftale. Der er i beskrivelsen af en model for garantiklinikker lagt til grund, at patientens udvidede frie valg bortfalder, hvis denne ikke ønsker at benytte tilbuddet om behandling på en garantiklinik et hvilket som helst sted i regionen. Udvalget bemærker i den forbindelse, at overensstemmelsen mellem en sådan praksis og reglerne om udvidet frit valg bør sikres. I bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og befordring à 21. februar 2006 frem- Side 2

12 går det således, at patienten har ret til at benytte sig af det udvidede frie valg, hvis bopælsregionen ikke inden for 2 måneder efter modtagelse af henvisningen kan tilbydes både forundersøgelse, herunder diagnostisk undersøgelse og behandling ved regionens egne sygehuse eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Med andre ord præciseres i bekendtgørelsen, at en patient som kan tilbydes behandling på et af regionens sygehuse inden for 2 måneder fra henvisningstidspunktet ikke har ret til at benytte det udvidede frie valg. Det skal bemærkes, at behandlingsgarantien på 2 måneder, som er indskrevet i den nugældende bekendtgørelse, forventes ændret til 1 måned i løbet af Vedlagte notat à 21. juni 2006 beskriver den foreslåede model for garantiklinikker i Region Midtjylland, og er ændret i forhold til ovenstående betænkning. Side 3

13

14

15

16