Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23.

Transkript

1 Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet 23. november 2015

2 Hovedbudskaber Højere energistandard giver højere boligpriser o Folk der energirenoverer får payoff Men fortsat udfordring med at få folk til at renovere o Vi mener der er løsninger både i form af regulering og målrettet information Energipolitikken skal også huske, at boliger er til for at bo i o Rammer vi de rigtige trade-offs? o Fokus på det internationale regulatoriske arbejde 2

3 Højere standarder giver højere priser Vores to tilgange til analysen Den økonometriske tilgang o Vi kender boligprisen og energistandarden o Så vi kan tjekke direkte om sammenlignelige huse med forskellige energistandarder har forskellige priser o Analysens datagrundlag stammer fra forskellige enfamiliehuse i perioden o I alt giver det os salgsobservationer Den eksperimentelle tilgang o Tre versioner målrettet ejendomsmæglere og potentielle købere Netbaseret eksperiment Fysisk eksperiment Trade-off eksperiment 3

4 E. label only (291/351/0,08) +Price index (289/0/0,47) (289/0/0,47) +BBR (287/0/0,55) +GEO (287/0/0,57) (287/0/0,58) +Renovation (287/0/0,70) +Report E&O (124/0/0,70) (124/0/0,70) +Year of const. (124/0/0,71) (124/0/0,71) +Building mater. (122/0/0,72) +Heating type (122/0/0,72) (122/0/0,72) +SEI conditions (92/0/0,74) (92/0/0,74) Højere standarder giver højere priser Renset for alle målbare forskelle giver energistandard i snit knap kr. ekstra Sammenhæng mellem boligpris og energimærker ved trinvis at øge antallet af kontroller Kr A B C D E F Note: Alle tal er omregnet, så de svarer til et 100 m 2 hus og skal ses ift. et G-mærket hus. Tallene i parentes indikerer hhv. salg 1000 / hus IDs 1000 / R 2. I vi korrigerer for det gennemsnitlige energimærke i kommunen. 4

5 Højere standarder giver højere priser Renset for alle målbare forskelle giver energistandard i snit knap kr. ekstra Alle energimærker har en klar, selvstændig og positiv effekt på salgsprisen o Fra kr. for C til B, til for G til F Knap halvdelen af den forventede effekt o Baseret på fuld kapitalisering af løbende strøm af fremtidige energibesparelser, hvor der tages højde for værdien af renoveringsmuligheder I vores standardberegning finder vi effekter, der er procent lavere sammenlignet med hvis den fulde energibesparelse blev indregnet i prisen. o Det kan afspejle usikkerhed om fremtidens energipriser, energiforbrug og boligens faktiske energistand Sammenhæng mellem boligpris og energimærker Kr Note: Alle tal er omregnet, så de svarer til et 100 m 2 hus og skal ses ift. et G-mærket hus. Tal over søjlerne viser totaler, og tal inde i søjlerne viser forskelle ift. tidligere mærke. Alle totaler og forskelle er statistisk signifikante med undtagelse af springet fra B til A F E D C B A Ekstra pris ved mærke Pris fra tidligere mærke 5

6 Adfærdseksperimenter bekræfter positiv sammenhæng Ny tilgang: Adfærdsøkonomiske eksperimenter som alternativ til traditionelle interviews Værdien af energimærke relativt til antal kvadratmeter Kvadratmeter De tre eksperimenter bekræfter, at der er en tydelig positiv og kausal sammenhæng mellem energistandard og boligpris Interneteksperiment: Knap spørgsmål stillet til ca personer (ejendomsmæglere og potentielle købere) Trade-off eksperiment: 47 mæglere vurderede hvilket af to huse der kunne sælges til højest pris 3. Fysisk eksperiment: 47 mæglere foretog boligvurdering af de samme to virkelige huse 5 0 Note: 3 F E D C B Benchmark for effekter er energimærke G. Tallene over søjlerne indikerer værdien (målt i m 2 ) fra en ændring fra G til hvert enkelt af de listede energimærker, mens tallene i søjlerne indikerer effekten fra energimærket under 6

7 Udfordringer med at få øget energirenovation Hvad skal der til for at indfri det fulde potentiale? Forståelse af boligens faktiske energistand og kobling til varmeregning o Potentielle købere tillægger energistanden markant større betydning når de eksplicit informeres om effekten i kroner og øre fra højere energimærker Effekt af økonomisk information om energimærkets betydning Kr Øjensynlig sammenhæng mellem kreditbegrænsning og gennemslag i boligpris Lille sammenhæng mellem energistand og boligens udbudspris ejendomsmæglere kender ofte ikke energistandarden Uden information Med information Note: Effekten er målt for en bolig med energimærke E til 4 mio. kr. I eksperimentet informeres deltageren om, at energimærket er steget fra F til E i forbindelse med renovering, hvilket gav anledning til en besparelse på kr. årligt. 7

8 Udfordringer med at få øget energirenovation Regulatoriske barrierer Regulering af offentligt ejede bygninger særligt lokalt: Fx: får kommunerne selv glæde af den lavere energiregning? Huslejeregulering: Vanskeliggør gennemslag fra renoveringer i private udlejningsboliger Varmetillæg til pensionister: Dæmper incitamentet til at spare energi Reformer model for at muliggøre langsigtede investeringer i bygningsmassen Justér huslejelovgivning så udlejer lettere kan justere huslejen i takt med energirenoveringerne Omlæg støtten til ikke at afhænge positivt af energiforbrug Adfærds/markedsmæssige barrierer Usikkerhed om energirenoveringer afspejles i boligens værdi Usikkerhed om boligens faktiske energistand Usikkerhed (manglende viden) om sammenhængen ml. energistand og energiregning Information om, at det gør det: konsekvenser for Realkredit belåning? Forbedr energimærkningens kvalitet Indarbejd viden om energistand i ejendomsmægleres initiale boligvurdering Brug af mikrodata til identfikation af best cases Kreditbegrænsede husholdninger bl.a. i yderområder kan have vanskeligt ved at skaffe up-front finansiering Målrettede instrumenter til disse husholdninger under hensyn til kreditrisiko 8

9 Boliger er til for at bo i: det bredere EU perspektiv Trade-off mellem energibesparelser og funktionsdygtigt hjem o Stramme komponentkrav kan give ringere indendørsklima, små vinduer, lidt lys, etc. Energipolitik bør adressere energiperformance og ikke komponenter o Performancekrav: summen af virkninger o Komponentkrav: hver del for sig Innovation og omkostninger skal ses i internationalt perspektiv: o slutkunder til danske virksomheder er helt overvejende i udlandet Opstil VE hvor det er mest effektivt o Se på tilskud, skatter og standarder o risiko for overinvesteringer lokalt o Relation til forsyningssektor Fokus på nye EU-regler: muligheder for at påvirke nu Energipolitikkens tre niveauer < < 1. Vinduer 2. Boliger 3. Forsyningssektor (Komponentkrav) (Funktionskrav) (VE-energikilder) 9