Flere farver. Marie Bruvik Heinskou. Ph.d-stipendiat, Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Mail:

Transkript

1 Flere farver Marie Bruvik Heinskou. Ph.d-stipendiat, Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Mail: Paper præsenteret på Konference om prostitution, Workshop: Køn, ligestilling, undertrykkelse og moral, 1-2. december 2008, Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Indledning Debatten omkring prostitution har på det seneste taget en radikal drejning den er blevet polariseret og kendetegnes ved nogle klart adskilte standpunkter. I den forbindelse er feminismen blevet taget til gidsel i og til indtægt for en særlig argumentationsform. Mit ærinde her er derfor at stille to spørgsmål til refleksion: Er det være muligt, at åbne op for (nye) seksualpolitiske perspektiver i feminismen? & Kan disse perspektiver tænkes at bidrage til en nuanceret holdning til sexarbejde? Intimitet Det er væsentligt kort at historicere den aktuelle debat om prostitution. For en ting er i hvert fald sikker: Seksualiteter har og vil nok altid være et centralt område for debat, ligesom de prostituerede meget ofte op gennem historien har stået for skud som skøger, forførere og smittebærere. Men hvorfor er det mon, at debatten om prostitution er så ophedet lige nu? Som sociolog er det i sig selv interessant at overveje. Hvad er det for nogle samfundsmæssige forandringer, der baner vejen for disse diskussioner? Noget her peger i retning af et stigende fokus på tabet af ægte intimitet. Tøger Seidenfaden (redaktør på Politiken, meningsdanner og selvudråbt feminist) siger på hjemmesiden der blev lanceret i forbindelse med kvindernes internationale kampdag 2008 i et ønske om at forbyde sexkøb Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi det er og bliver grotesk, at man skal kunne tvinge andre mennesker til falsk intimitet via pengenes magt 1

2 Lad os kort stoppe op og se på den gængse problematisering af intimitet. Ifølge den hollandske sociolog Cas Wouters hænger kravet om ægte intimitet sammen med at krop, nøgenhed og sex er blevet tiltagende fremtrædende i medierne. Som modtendens hertil forsøger reaktionære strømninger at fastholde forhåbningen om naturlig fysisk og harmonisk opmærksomhed for både krop og menneske i en intim relation. Men den ene længsel forudsættes af den anden som en særlig ambivalens og modsætning. Og ifølge Wouters kan det kun bemestres gennem en legende balancegang Pointen er, at samfundsmæssige forandringer, om noget kan, og giver god grobund for paranoia og en eksistentiel længsel efter mere kontrol, længsel efter mere intimitet og rene følelser og længsler efter nogle helt klare retningslinjer for godt og ondt. Når sociologen Zygmunt Bauman siger: Det seksuelle spøgelse hjemsøger nu firmakontorer og universiteters seminarrum. Ethvert smil, blik eller ord gemmer på en trussel. Det overordnede resultat er en tiltagende udpining af mellemmenneskelige relationer [ ] (Bauman i On Postmodern uses of sex 1998) Så minder det os om, at angsten for den seksuelle trussel rent faktisk er medproducent af et dårligere og mere opdelt kønsklima. En udpining af forholdene mellem kønnene, som ikke er befordrende for forholdet mellem mænd og kvinder. Snarere fremmer denne angst en afstand frem for intimitet. Sagt med andre ord: Forandringer og øget frihed kan skabe længsel efter entydighed eller statslig intervention og regulering. En længsel efter intervention og regulering som i nogle sammenhænge kunne tænkes at være medskaber af større afstand og distance Hvad har det nævnte af konsekvenser for prostitutionsdebatten? Når debatten vedrørende prostitution i stigende grad ser ud til at blive tegnet sort/hvidt, udraderes de nuancer, tvetydigheder og ambivalenser, som ellers ville være konstruktive at få frem i lyset. Dette gælder for eksempel i debattens florerende definitioner af normalt og anormalt, raskt og patologisk, intimitet fra instrumentalitet, fremmedgørelse fra selvrealisering, undertrykt fra empowered. Dikotomier som nok ikke er helt så entydige som de gøres. Jeg spørger derfor igen? Kunne det være muligt, at åbne op for nye(seksual) politiske perspektiver i feminismen ved at tillade flertydige perspektiver og nye fortællespor? Perspektiver og forællinger 2

3 som også betoner ambivalenserne og den senmoderne balancekunst mellem risiko og chance? Mellem muligheder og umuligheder. Bronwyn Davies, den australske poststrukturalist og feminist, fremhæver netop nødvendigheden af nye perspektiver eller det hun kalder fortællespor - således: Kvinders ønsker er resultater af kropslig tilegnelse og af metaforer og forståelsesspor, der fanger dem i måder at være/begære på, som de ikke kan undslippe, medmindre de kan genindskrive, vende på hovedet, opfinde og opdage nye fortællespor og dermed bryde de gamle strukturer og gamle diskurser. (Bronwyn Davies i Kvinders subjektivitet og feministiske fortællinger 1992) Hvis vi skal følge Davies råd og opdage nye fortællespor, mener jeg at det er rigtigt væsentligt, at finde frem til det sted - det perspektiv -, hvorfra vi kan tillade et konstruktivt blik på seksualitet, hvorfra vi får mulighed for at erkende køn på nye måder, så nye fortællespor kan opstå. Seksualiteter: Et godt sted at begynde, synes jeg, er at sondre mellem seksualitet og køn som adskilte analysekategorier. Således inspireret af en anden feminist, Gayle Rubin, mener jeg, at det er væsentligt - i ønsket om at erkende køn på nye måder -, at filtrere kønnet ud af seksualitet, så vi ser hvorledes seksualiteter består af et ideologisk hierarki, hvor det heteroseksuelle, vanilieseksuelle forhold placerer sig øverst i hierarki. Som Gayle Rubin siger: Prostitutes and other sexworkers differ from homosexuals and other sexual minorities. Sex work is an occupation, while sexual deviation is an erotic preference. Nevertheless, they share some common features of social organization. Like homosexuals, prostitutes are a criminal sexual population stigmatized on the basis of sexual activity (Gayle Rubin i Thinking sex, 1983 ) En vigtig pointe er netop at prostitution er betegnelsen på et stykke arbejde og ikke nødvendigvis udtryk for en seksuel præference. Det er en væsentlig pointe i diskussion af prostitution. En anden 3

4 væsentlig pointe er netop, at de prostituerede bliver stigmatiserede på basis af den seksuelle aktivitet i sig selv. Lad mig komme med et eksempel. Mandelighed På hjemmesiden finder man en version af prostitution blandt en række mænd, som betoner hvor sårbare kvinder er for mænds seksualitet, og derfor i hvor høj grad en kriminalisering af prostitution er nødvendigt. Her kobles seksualitet specifikt sammen med køn og fortællingerne bliver meget entydige: Simon Kvamm en populær dansk pop/rock-stjerne udtaler for eksempel: Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi så vidt jeg kan se, tyder alt på, at samfundet ikke nødvendigvis har godt af, at vi mænds seksualdrift bliver forvaltet efter vores eget (og vores liderligheds) forgodtbefindende. (Simon Kvam: Hvad er det for et billede, Simon Kvamm her opstiller af mænd? Hvad er det for et billede vi får af mænd i forbindelse med prostitutionsdebatten? 1) Simon Kvamm får reduceret sig selv og alle andre mænd til et sexmonstre, 2) der har behov for at blive tøjlet af kvindelige prostitutionsmodstandere 3) eller af staten. 4) for han kan i hvert fald ikke styre sig selv 5) Måske det var bedst at spærre ham inde i et bur??? Det er altså ikke blot kvinder, men også mænd, som kommer til at miste nuancerne i deres egen seksuelle selvforståelse. Seksualitet bliver en risiko seksualitet bliver noget farligt noget der er svært at tøjle, noget der helst skal bindes til staten for ikke at løbe løbsk i hvert fald hvis man er mand! 4

5 Kvindelighed Lad os nu se hvordan kvinden kommer til at fremstå i forbindelse med prostitutionsdebatten. På facebook-gruppen, 8. marts initiativet skriver en kvinde: Prostitution er vold mod kvinder, blot i en seksuel form. Og prostitution har aldrig været, er ikke og vil aldrig blive frivilligt. Ingen kvinde ønsker sig et job, hvor hun skal have sex med adskillige mænd dagligt. Krop og sjæl kan ikke adskilles. Det sætter varige psykologiske spor i den der har solgt sin krop. Hvad er det for et kvindebillede der bliver tegnet her? 1) Prostitution kan ikke være eller bliver heller aldrig frivilligt! 2) Aldrig vil en kvinde have penge for sex med flere mænd på en dag 3) Prostitution ødelægger åbenbart den hellige relation mellem krop og sjæl. AV! AV! Når man opstiller sådanne kvindebilleder, må man spørge sig selv: Kunne der være andre fortællespor, hvis vi forsøger at nuancere opfattelsen af seksualitet og ikke kun ser den i lyset af køn? Rigtig væsentligt er at spørge, hvor alle fortællingerne om nydelse er blevet af? Hvor bliver fortællingerne om mandens selvbeherskelse af? Hvor bliver fortællingerne om det kvindelige begær af? Hvor er alle fortællingerne om det fantastiske i at have sex mellem mænd og kvinder, mellem mænd og mænd, kvinder og kvinder, med sig selv, og også for penge. Hvor bliver de mon af? Hvor bliver fortællingerne om selvbestemmelse og retten til selvejerskab af? Hvad er det for en panik-angst som synes at plage diskussionerne om prostitution og som totalt forbyder lysten, legen, balancegangen og livet? Fortællingerne fortrænges af den næsten asketiske prædiken, der fremmaner vejen til himmels for de der følger, alt imens de, der fortsat befinder sig i den seksuelle verdens morads, henvises til en mørk underverden. For hvem kan have lyst til sex med adskillelige mænd dagligt og så endda for penge? Mon ikke der er nogen kvinder, der skulle have den lyst? 5

6 Og hvis nogen her mener, at de eksempler som jeg her har taget frem ikke er repræsentative, så vil jeg blot informere om at alle indlæg på facebookgruppen 8.marts der modsage holdningerne her blev fjernet. SÅDAN skaber man i hvert fald entydige fortællinger! Box af skyld og skam Vi må ikke underkende, at italesættelsen af bestemte seksualiteter som mere legitime end andre er medproducent af nogle fastlåste forestillinger om, hvad en rigtig mand og hvad en rigtig kvinde er som i sit udgangspunkt er stærkt essentialiserende. Det betyder, at kvinder i denne reaktionære prostitutionsdiskurs bliver opfordret til at forvalte deres seksualitet med omhu fordi de er kvinder! Hvis de ikke efterlever dette, skal de rettes til og passes på. Mænd, derimod, fremstilles som væsener med en næsten ustyrlig seksualdrift, der er udenfor pædagogisk rækkevidde. Hvilken mand kan ikke få præstationsangst af dette, eller angst for det ulmende udyr, der skulle udgøre hans køn og seksualitet? Ved at fastlåse fortællinger om køn i entydige vendinger, forsvinder også muligheden for nuancerede selvopfattelser. Først og fremmest dannes grundlaget for en stor sort box af skyld og skam. For hvad med de, der har den forkerte lyst eller slet ikke har lyst? Ja, de er i hvert fald ikke indenfor normalen! Som sociolog, mener jeg, at det er på tide, at gøre op med dette! Det er på tide at gøre kvinder og mænd sikre i verden igen og det er på tide at give kvinder og mænd retten til deres egen seksuelle selvfortælling! Hvad består de (nye) seksualpolitiske positioner i feminismen da af? 1. at nuancere de kønnede fortællinger 2. at anerkende flere seksualiteter end blot det heteroseksuelle monogami. 3. at foreslå et sæt af anerkendende og respektererende rettigheder i forbindelse med sexarbejde 4. At bane vejen for at luderen som prædikat mister sin moralistiske, kategoriske og stigmatiserende betydning! 6

7 Ringe i vandet For ja, luderen er offer offer for stigmatisering. Og ja, denne nedladenhed overfor kvinder med en aktiv seksualitet spreder sig som ringe i vandet til hele kvindekønnet. Det værste en ung kvinde i dag kan blive kaldt er luder. Jeg spørger derfor retorisk! Hvornår kan hun være stolt af at blive kaldt luder? Hvorfor bruger vi ikke luderen som et flatterende prædikat? Og ville ikke netop dét være lige præcis den bevægelse, som ville undergrave den reaktionære strømning der giver mænd eneret på, at være drevet af deres seksualitet. Ville ikke netop dét, være den største feministiske sejr? Nuancen Prostitution er ikke den eneste rigtige vej. Prostitution er ikke nødvendigvis en lykkelig måde at tjene sine penge på. Ja, prostitution er forbundet med en række problemer - heriblandt den stigmatisering som hersker. Ja, nogle prostituerede har begrænsede muligheder på arbejdsmarkedet givet den sociale klassedeling som stadig tegner vores samfund, men.. er det netop ikke hér, at skoen trykker? Er det ikke netop her, at arbejderens rettigheder i al almindelighed også bør tilkomme den prostituerede?..det må være på tide, at slå automatpiloten fra og sikre et værdigt og nuanceret udspil, så vi kan se, at nye seksualpolitiske perspektiver fremmer nuancer og modarbejder patologisering. Dermed undgår vi også, at reaktionære aktører ikke blot tager patent på feminismen, men også på hvad kvindelighed og mandlighed er. 7

8 Litteratur: Bauman; Zygmunt (1998): On Postmodern Uses of Sex, in: Theory, Culture and Society, 15 (3-4):19-33, London: Sage Publications Davies, Bronwyn [1999] (2007): Kvinders subjektivitet og feministiske fortællinger, in: (ed) Dorthe Marie Søndergaard: Feministiske tænkere, København: Reitzels Rubin, Gayle: Thinking sex, in. (ed) Carole Vance: Pleausure and Danger, London: Pandora Wouters, Cas (2004): Sex and Manners Female emancipation in the West , Londom. Sage Publications 8