Detailhandelsstrategi Aalborg Kommune

Transkript

1 Detailhandelsstrategi Aalborg Kommune

2 Baggrund Den stærke position som specielt Aalborg Midtby og Aflastningscenteret (City Syd) har i dag, ønskes sikret og udbygget. Handelslivet spiller en vigtig rolle i det indtryk, som Aalborg giver til egne borgere, besøgende og turister. Detailhandlen er en væsentlig branche, og udgør en betydelig faktor på flere niveauer for kommunen. Branchen generer en omsætning på ca. 13 mia. kr., og har næsten ansatte, og bidrager samtidig med en socialøkonomisk profil, i forhold til at der er bred diversitet i medarbejderskaren. Detailhandelen er generelt ikke en branche med mange pendlere, så det kan udledes, at størstedelen af de ansatte er bosat i Aalborg kommune. Detailhandlen i Aalborg Handelsbalance 2017 Dagligvarer 106% Udvalgsvarer 131% Forventet stigning i omsætning Dagligvarer 13% Udvalgsvarer 26% Alle disse faktorer ønskes bibeholdt og udbygget, hvorfor der er behov for en strategi for branchen, så vi sikre de bedste muligheder for vækst, samt en tværfaglig tilslutning fra branchens interessenter. Partnerskabets konkrete projekter til understøttelse af strategien er ikke inkluderet i beskrivelsen, men findes som underliggende arbejdsdokumenter. Branchens vigtighed understøttes af Aalborgs Erhvervsstrategi , hvor detailhandel sammen med turisme er udvalgt som særlige udviklingsområder. Formål Formålet med strategien er at understøtte og udvikle detailhandelen og restaurationsbranchen i Aalborg kommune. Der er 2 klare mål med indsatserne. 1. Øget konkurrencedygtighed 2. Tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere For at indfri de ovennævnte punkter, er der valgt 4 hovedindsatser, og der udvikles løbende projekter og handlingsplaner under hver indsats med arrangementer, events og tiltag af forskellig art. SIDE 1

3 Strategien skal understøtte tiltagene og rammerne i strategien Aalborg Midtby 2025, der er udarbejdet af By og Landskabsforvaltningen Organisering I 2016 blev Partnerskabet for detailhandel og restauration dannet i Aalborg. Formålet er at lave tiltag, der kan understøtte udviklingen af detailhandlen, og sikre at branchen fremadrettet er en del af Aalborgs DNA. De 18 medlemmer i Partnerskabet er repræsentanter fra erhvervslivet, arbejdstagerorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt Aalborg Kommune. Medlemmer af Partnerskabet Salling Friis Shoppingcenter Aalborg City VisitAalborg Restaurant SanGiovanni HK Handel, Nordjylland Dansk Erhverv Jobcenter Aalborg Aalborg Events By- og Landskabsforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen Kulturforvaltningen Aalborg Handelsskole University College Nordjylland Aalborg Universitet BusinessAalborg Der er nedsat en styregruppe bestående af VisitAalborg, Aalborg City, Friis Shoppingcenter, Salling og BusinessAalborg. Partnerskabet afholder møde før sommerferien og før Jul, og Styregruppen afholder møde forår og efterår. Det er Partnerskabet, der står bag strategien, og vil i samarbejde med Commercial Brand Manager Peter Bertelsen i BusinessAalborg sørge for implementeringen af strategien. For at opnå maksimalt udbytte af strategien og handlingsplan samt indfrielse af de 2 hovedmål, er det nødvendigt, at alle parter bidrager til gennemførsel, udførsel og implementering af aktiviteter og tiltag. Udgangspunkt Antallet af butikker i Aalborg Kommune er faldet fra 1042 i 2008 til 972 i 2017, men i samme tidsrum er omsætningen steget fra 11,3 mia. kr. til 12,78 mia. kr. I 2017 var der et samlet bruttoareal på m2 til detailhandlen mod m2 i SIDE 2

4 Aalborg midtby er den største koncentration af butikker med i alt 342 butikker. Omsætningen af udvalgsvarer udgør mio. kr. og hermed 28% af hele omsætningen i kommunen. I Aalborg midtby har 46% af butikkerne kædetilknytning. City Syd har 125 butikker og dermed den næststørste koncentration. Omsætning af udvalgsvarer udgør mio. kr. og hermed 50% af hele omsætningen i kommunen. I City Syd har 90% af butikkerne kædetilknytning. I Aalborg kommune i øvrigt, der udgøres af vækstbyerne og bydelscentre, er den største omsætning på dagligvarer, men også stadig en omsætning på udvalgsvarer på mio. kr. hvilket udgør 22% Institut for Centerplanlægning (ICP) forudser at antallet af handelsbyer i Nordjylland, og generelt i Danmark, vil blive reduceret kraftigt frem mod Det er primært baseret på forbrugernes indkøbsmønstre, og herunder forudser ICP, at mange i fremtiden køber mere ind via e-handel. Det vil give både muligheder og mulige udfordringer for detailhandlen i Aalborg. Det mulige opland for detailhandlen vil vokse betydeligt, men på den anden side vil det stigende indkøb på nettet også ramme aalborgensiske butikker. Omsætning i restaurationsbranchen i Aalborg Midtby 984 mio. E-handel estimat Dagligvarer 2% 6% Udvalgsvarer 20% 30% Udfordringer Der er væsentlige udfordringer, som vi adresserer i indsatserne i strategien og tiltagene i projektarbejdet. Umiddelbart ser de væsentligste udfordringer ud til at være: 1. Tilgængelighed 2. E-handel 3. Ændrede handelsmønstre 4. Indkøbsoplevelse 5. Samarbejde og koordinering Tilgængeligheden til Aalborg midtby skal optimeres så vidt som muligt. Dette gælder alle former for transportmidler, parkering, prioritering af udeservering og plads til arrangementer m.v. Ligeledes er det vigtigt, at vi monitorere trafikafviklingen til City Syd, og sikre at vejnettet, busruter og lign. udvikles i tide, til at kunne klare et øget pres. E-handel er blevet en integreret del af kundernes handlemønstre, og branchen skal tilpasse sig til det, herunder behovet for at aktivere salget på flere platforme udover i den SIDE 3

5 fysiske butik. Vi skal understøtte udviklingen på dette område for kommunens detailhandelsbutikker. På baggrund af et ændret handelsmønster er det meget sandsynligt, at vi vil se nye butikstyper/ændrede lokaleønsker. I den sammenhæng er det vigtigt, til stadighed, at vi arbejder med tiltrækningen af nye og spændende koncepter for at sikre diversitet i udbuddet af butikker og spisesteder, og dermed at Aalborg har noget, der ikke kan opleves andre steder. Indkøbsoplevelsen spiller en større og større rolle for forbrugeren, og branchen skal indarbejde det i tankegang og måden at agere på. Herunder skal effekten af arrangementer og event ikke undervurderes. Det skal vi understøtte med tværfaglige samarbejder mellem interessenter fra branchen. Samarbejdet og koordinering mellem specielt detailhandelen og kulturlivet skal styrkes for at understøtte mulige synergieffekter og udnyttelse af hinandens stærke sider og tiltrækningskraft. Der er behov for koordinering af aktiviteter og indsatse, for at opnå maksimalt udbytte for alle involverede. Dette gøres ved at skabe de rigtige platforme for et samarbejde på tværs af brancherne. Områder Strategien favner branchen i hele kommunen, men der er taget udgangspunkt i 3 områder for nemmere bearbejdning, forståelse og opdeling af indsatse. De 3 områder er følgende. 1. Aalborg Midtby 2. City Syd 3. Vækstbyer (inkl. Nørresundby) Der vil være både horisontale og vertikale indsatse, forstået på den måde, at der vil være tiltag, der kun er gældende for ét område (vertikal), og andre områder der kan implementeres i 2 eller alle områder (horisontal). Aalborg Midtby Detailhandlen og restaurationsbranchen i Midtbyen bibringer rigtig meget til byens identitet og det indtryk, man som bruger og besøgende har af byen. Det er vigtigt, at vi arbejder for både at bevare og udvikle den identitet. Dels for at tiltrække mange mennesker til byen, men også for at gøre vilkårene for de handelsdrivende så attraktive som muligt. De to mest trafikerede gågader i midtbyen er Bispensgade og Algade, og Aalborg har i mange år haft det problem, at der ikke var en speciel god sammenhængskraft mellem de 2 primære gågader, og samtidig at der ikke er nogen rundgange i gågademiljøet. Dette bliver optimeret fra 2019 med færdiggørelsen af Budolfi Plads, forlængelsen af gågadestrækningen i Algade samt forandringen af Nytorv. SIDE 4

6 Midtbyen har sammenlignet med andre bykernen i større byer en relativt høj andel af spisesteder. Da udebespisning har en stadig større betydning for et udbudspunkts attraktion og tiltrækningskraft for kunderne, er det en stor fordel for Aalborg Midtby. Det er et område, vi til stadighed skal arbejde med, da det forlænger kundernes opholdstid væsentligt, og det understreger behovet for at tiltrække nye og spændende koncepter indenfor bespisning til Aalborg, for konstant at kunne tilbyde et spændende F&B miljø. Butikker med kædetilknytning i midtbyen Aalborg 46% Aarhus 43% Odense 40% København 34% City Syd 90% Aalborg Kommune totalt 54% City Syd Aflastningscenterets betydning skal ikke undervurderes, da det giver en anden væsentlig og anderledes mulighed for specielt kæderelaterede butikker, for at etablere sig i Aalborg. Ikke mindst kan City Syd give muligheden for etablering af pladskrævende detailhandelsvirksomheder, hvilket ikke er tilfældet i Aalborg Midtby. Salget af udvalgsvarer i City Syd udgør omkring 50% af den totale omsætning i Aalborg Kommune, hvilket understreger at området er vigtigt i forhold til tiltrækningskraft, antallet af arbejdspladser og indtægtsgenerering for kommunen. City Syd tiltrækker mange kunder både indenfor og udenfor kommunen, de er dermed medvirkende til, at procentdelen af kunder der er bosat uden for kommunen, forhøjes, hvilket gavner handelsbalancen. Der er behov for at følge udviklingen af trafikken til og fra samt i selve City Syd, da den er meget tæt i perioder. Det skal sikre at behovet for at udvide og forbedre mobilitetsmulighederne i og omkring City Syd, bliver synliggjort. Vækstbyerne/Nørresundby Der er 11 byer i Aalborg kommune, der er udnævnt til vækstbyer. Alle vækstbyerne samt Nørresundby har i større eller mindre grad dagligvarehandel, men der er kun 4 byer, der har et væsentligt udbud af udvalgsvarebutikker, og det er Nørresundby, Hals, Vodskov og Nibe. Der skal være indsatser i handlingsplanen, der hjælper med at fastholde dette. SIDE 5

7 Der er mange mindre byer overalt i Danmark, der vil blive udfordret på flere fronter, og risikere at specielt udvalgsvare butikker forsvinder. Det er primært gennem forskellige lokale tiltag, at dette skal forsøgt undgås, herunder primært at få lokalbefolkningen til at handle i byens butikker. Hovedindsatser Strategien har omdrejningspunkt omkring 4 hovedindsatser, der hver især understøtter detailhandlen, prøver at udnytte de udviklingsmuligheder der er, samt løse de udfordringer branchen har. De skal udmøntes i konkrete tiltag og aktiviteter, der på hver sin måde understøtter og udvikler branchen. Vi har stor opmærksomhed på at styrke områdernes attraktivitet og unikke værdier, forlænge shopping turen, understøtte indkøbsoplevelsen og optimere tilgængeligheden samt bidrage til udvikling af virksomhederne. Det skal gerne medvirke til en identificering og udvikling af områdernes kvaliteter, og strategien samt indsatserne skal understøtte områdernes sociale liv og kommercielle identitet og profil. Øget digitalisering Den øget digitalisering, herunder e-handel, er et område, som detailhandlen er nødt til at forholde sig til, og inddrage i deres forretningsstrategi og setup hvis muligt. Vi skal omfavne digitaliseringen, og forsøge at komme med input og kommercielle løsninger, som detailhandlen kan forholde sig til. I strategiperioden vil vi arbejde med at: - Nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med ideer til øget digitalisering. Der inddrages løbende kommercielle parter, for at udvikle konkrete tiltag - Medtage digitalisering som emne på AALBORGS PULS morgenmøde for detailhandelen - Undersøge om det er muligt, at etablere et hub i midtbyen, der letter logistikken for fysiske butikker, der har en webshop tilknyttet Image/Synlighed Aalborgs detailhandel skal forblive synlig, og vi skal bevare samt hele tiden forsøge at optimere, det gode image branchen har. Det er vigtigt, at vi har fokus på udformning og optimal brug af byrum, for at borgere og besøgene får en god oplevelse, og dels at være attraktiv for handelsdrivende, der er på udkig efter næste lokation til en butik, restaurant eller servicekoncept. Vi har et rigt kulturliv i Aalborg i vækst, og her skal vi som detailhandelsbranche arbejde sammen med kulturbranchen, for at optimere på synergierne mellem de to brancher. I strategiperioden vil vi arbejde med at: SIDE 6

8 - Optimere ruterne fra parkering og offentlig transport til shopping - Lave en kampagne sammen med detailhandelen, der skal fremhæve attraktiviteten i job og uddannelse indenfor branchen - Danne et grundlag for øget samarbejde mellem detailhandelen og kulturinstitutioner, eventarrangører m.v. - Lave tiltag der kan fremme en konstant pipeline af samt styrke ejerledet butikker i midtbyen - Konstant bearbejdning af interessante kædekoncepter for etablering i Aalborg Tilgængelighed Tilgængeligheden skal bevares og optimeres, så vi giver gode rammer for detailhandlen til at vækste, og øge kundetrafikken. Vi skal til stadighed arbejde med den generelle tilgængelighed indenfor blandt andet kollektiv trafik, biltrafik, parkeringsmuligheder, cykeltrafik og gående. I strategiperioden vil der være fokus på nedenstående: - Deltagelse i udvalg der arbejder med infrastruktur herunder parkering - Sikre en inddragelse af detailhandlen i byudviklingsplaner - Dialog med By- og Landskabsforvaltningen i forhold til udfordringer for detailhandlen ved omdannelser i primært midtbyen - Skabe dialog mellem City Syd og By- og Landskabsforvaltningen i forhold til trafikafvikling Politisk bevågenhed Byrådet har vedtaget erhvervsstrategien, der, som nævnt tidligere, har detailhandel med som et særligt indsatsområde i periode Dette fokus fra politisk side skal vi bevare ved at sætte detailhandlen på dagsordenen i de kommende år. Vi vil holde fokus ved at: - Skabe en vidensbank som kan understøtte debat og argumenter - Indgå i samarbejde med lokale samråd og deltagelse i udviklingsprojekter - Udarbejde et katalog med mulige tiltag og udviklingsprojekter - Engagere flere detailhandlere til at benytte iværksætter- og erhvervsrådgivningen Detailhandel og restaurationsområdet har stor betydning for udviklingen og attraktiviteten af Aalborg. Dette gælder både for borgere og besøgene, men også i tiltrækningen af nye borgere og virksomheder, der har dette med i overvejelserne, når de skal vælge en by, at etablere sig i. SIDE 7