Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Transkript

1 Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012

2 Detailhandlen på Fyn Odense indbyggere Svendborg indbyggere Nyborg indbyggere Middelfart indbyggere Faaborg indbyggere Assens indbyggere Kerteminde indbyggere Munkebo indbyggere Ringe indbyggere Alle øvrige byer mindre end indbyggere

3 Dækningsgrad i kommunerne sive butikker, eller at de eksisterende butikker har øget deres omsætning. Omsætning 23,5 mia. kr. Nordfyns -6,4 Forbrug 23,2 mia. kr. Middelfart -4,4 Dækningsgrad 101 Odense 2 Odense frem Langeland frem Faaborg Midtfyn og Nyborg svagt frem Nyborg 0,7 Assens -14 Alle øvrige tilbage Kerteminde -0,8 Faaborg-Midtfyn 1,1 Svendborg -3,7 Dækningsgrader for den samlede detailhandel 60 til til til til 100 Dækningsgrader for til 110 den100 samlede detailhandel tiltil70130 Langeland 12,6 Ærø -7,2 70 til til til til til kilometer 20

4 Dækningsgrad for dagligvarer Dækningsgrad 104 uden for Odense. Nordfyns 1,9 150 færre butikker Middelfart -0,5 Decentral struktur Odense -1,6 Alle dækningsgrader > 90 Kerteminde 18,8 Nyborg 5,5 Odense stort set uædret Både fremgang og tilbagegang i øvrige Assens -12,6 Faaborg-Midtfyn 6,3 kommuner Discountbutikkerne Nærhed til forbrugerne Turismen spiller en rolle Svendborg Dækningsgrader for dagligvarer 4 90 til til til til 150 Langeland 32,2 Dækningsgrader for dagligvarer Ærø 10,5 90 til til til til kilometer

5 Dækningsgrad for beklædning Udvalgsvarer under et Nordfyns Middelfart Dækningsgrad 99 Dækningsgrad Odense 153 Odense Kerteminde Dækningsgrad Svendborg 98 Nyborg Varierer mellem 28 og 153 Assens Odense stigende dækningsgrad Faaborg-Midtfyn Alle andre tilbage Turismen som mulighed Svendborg Dækningsgrader for beklædning 20 til til 60 Dækningsgrader 60 til for 80 beklædning 80 til til til 60til 180 Langeland Ærø 60 til til til 180 Svendborg er underskudet i forholdet mellem indbyggernes forbrug og butikkernes omsætning dog 0 10 kilometer 20

6 Samlet om detailhandlen på Fyn Færre men større butikker 10 % færre butikker og 7 % mindre butiksareal på Fyn fra 1999 til 2007 Bystørrelse en vigtig parameter Odense går frem, nogle få andre går frem eller holder niveau og resten har tilbagegang. Dagligvarestrukturen er fortsat decentral Mere end 70 % af befolkningen har under 2 km. til den nærmeste dagligvarebutik Udvalgsvarestrukturen centraliseres Odense går frem og har øget sin andel af butikkerne fra 38 til 43 % Butikkerne søger ud af bymidten Discountbutikker foretrækker trafikal beliggenhed frem for bymidte-, bydelscenter eller lokalcenterbeliggenhed Planloven sikrer ikke mod uheldig lokal planlægning

7 Byerne og detailhandlen på Fyn Odense indbyggere Fortsat fremgang på udvalgsvaresiden, men stor intern omstrukturering Rosengaardscentret vinder, bymidten og andre dele af Odense går tilbag Svendborg indbyggere Fortsat stærk udvalgsvareby på Sydfyn men er under pres fra Odense og sandsynlig tilbagegang Motorvej, mange små, selvstændige butikker mv. Nyborg og Middelfart indbyggere Fortsat bredt dækkende udvalgsvarebyer men er under pres og sandsynlig tilbagegang Kan vinde på byvækst, lokalt opland og profilering Byer indbyggere En vis men varierende dækning med udvalgsvarer (> 30 butikker) men er under pres og sandsynlig tilbagegang Kan vinde på byvækst, lokalt opland og profilering Byer under indbyggere Dagligvarebyer med enkelte udvalgsvarebutikker

8 Bymidterne - to eksempler FAABORG OG RINGE TO BYER, SAMME KOMMUNE, MEGET FORSKELLIGE Ringe Nyere stationsby med indbyggere 20 km. til Rosengårdscentret i Odense Koncentreret detailhandelsstruktur Stærk bymidte og stort set ingen tomme butikker Faaborg Gammel købstad med indbyggere 38 km. til Rosengårdscentret i Odense Spredt detailhandelsstruktur Svagheder i bymidten og tomme butikker

9 Eksempel Ringe Masterplan 2011

10 Føtex Herregårdscentret - Store udvalgsvarebutikker - Butikker med pladskrævende varer - Kontorer mv. Detailhandel Strøgzonen Kultur & Idræt Store udvalgsvarerbutikker Rema 1000 B Vigtige parkeringspladser Ankerpunkter Ankomstzoner for biltrafik Ankomstretning Busstoppested Eks byrum eller parker B Ankerpunkt nord - SuperBrugsen og Rådhus Forslag til nye byrum B Nyt ankerpunkt syd - Kulturhus og butikker Idræt og skoler Faaborg Museum B B Netto Eksempel Faaborg Masterplan 2010 LIDL

11 Østergade P Lægehus Jomfrulågen Multisal P Nyt kulturhus Ny P Banegårdspladsen Havnepladsen (parkering) Omdannelse af Havneparken Busser ind Busser ud Dynamisk bustermnial P Ny plads Byferie Rekreativ forbindelse Færgevej Østerbrogade Evt. bademulighed Eksempel Faaborg Masterplan 2010 Roklubben POSTHUS BANEGÅRDSPLADSEN BOLIGER /ERHVERV BOLIGER /ERHVERV DAGLIGVARER GÅRDHAVE LÆGEHUS DETAILHANDEL LAGER ØSTERGADE PARKERINGSKÆLDER ELEVATOR

12 Udvikling af byernes detailhandel DET KAN DER ARBEJDES MED! 1. Bedre butiksudbud Stop for udbygning uden for bymidten Undgå overskud af butikslokaler Fysisk koncentration frem for alt Nye ankerfunktioner Blande butikker med andre funktioner Indflytning af dårligt beliggende butikker Bedre etableringsmuligheder Tiltrækning af manglende butikker Fokus på iværksættere 2. Bedre indkøbsmiljø Indskrænkning af strøgzonen Styrkelse af strøgzonens struktur Bedre bymiljø Flere og bedre oplevelser i byrummet 3. Bedre tilgængelighed Styring af byliv og kundeflow Indfaldsveje og parkeringspladser Kollektive transportknudepunkter Cykelruter Gangruter Kvalitet og sammenhæng for fodgængere