Velkommen til vuggestuen

Transkript

1 Velkommen til vuggestuen

2 Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn og voksne, som det ikke er i familie med. Overgangen fra hjem til institution kan føles overvældende for mange børn og deres forældre, særligt hvis barnet ikke er blevet passet før. Vi vil fra starten have stor fokus på at opbygge et gensidigt tillidsforhold, ikke kun med det formål at modtage barnet bedst muligt, men også for at I som forældre føler, at her bliver der draget omsorg for jeres barn. Dagene udvides gradvist fra ca. en times tid den første dag, til at barnet spiser med og bliver puttet i vuggestuen. Der vil være meget nyt at forholde sig til, og I vil sikkert opleve at jeres barn hurtigere bliver træt og irritabelt end normalt, da de mange nye indtryk skal bearbejdes og fordøjes. Under indkøringen vil barnet langsomt opleve at være en del af en større sammenhæng/børnegruppe. Det sker bl.a. under vores faste morgensamling, hvor de også tilbydes brød og vand og oplever, hvem de går på stue med. Samt under frokost måltidet, hvor børnene spiser sammen i mindre grupper med en voksen. Søvn En god søvn er yderst vigtig for det lille barn. Søvnen er både et terapeutisk rum, hvor barnet bearbejder alle dagens indtryk, men også særdeles vigtig for immunforsvar, vækst, intellektuel udvikling og det psykiske velbefindende. Vi bestræber os på at skabe gode ritualer, som er medvirkende til, at børnene kan sove trygt og godt, og vi vækker ikke børnene. Sygdom Forsamtale Vi byder nye børn velkomne i Valdes Børnehus med en forsamtale - gerne inden barnet starter. Her vil en voksen fra barnets stue fortælle jer lidt om, hvordan hverdagen forløber og om nogle af de daglige rutiner, barnet bliver en del af. Under forsamtalen vil I også have mulighed for at fortælle os om jeres barn, sovevaner, særlige behov eller individuelle hensyn, der har betydning for barnets trivsel og som er med til at give os bedst mulig indsigt i og tilgang til at modtage jeres barn. Samtalen er også med til at afdække nogle af de forventninger eller bekymringer, som I måtte have til barnets vuggestueliv. Herefter kan vi i fællesskab og på tværs af forskelligheder samarbejde om en god start i vuggestuen. Vi vil sammen med jer forsøge at planlægge en nogenlunde tidsramme for, hvordan og hvor lang tid indkøringen vil vare, med udgangspunkt i jeres og barnets behov. Indkøring For at hjælpe barnet bedst muligt tilrette i Valdes Børnehus, vil barnet og forældrene på 1. dagen blive modtaget af barnets primære voksne der også vil stå for indkøringen. De første dage i vuggestuen vil være en introduktion til stuen, legen og aktiviterne i en lille afgrænset børnegruppe. Det er med til at skabe forudsigelighed og tryghed for barnet samt danne grundlag for den tillid, der over tid opbygges til den primære voksne, der skal hjælpe barnet videre i indkøringsforløbet. Vores udgangspunkt er at alle børn og forældre er forskellige og at vi mødes med gensidig respekt for hinanden i dialogen omkring barnet. Under indkøringen af barnet er der blevet etableret en tæt kontakt mellem forældrene og vuggestuen med det formål at forstå og ruste barnet bedst muligt til vuggestuelivet fremover. Det skulle gerne danne videre grundlag for et godt og stærkt samarbejde med fokus på barnet og dets behov, og vi lægger derfor op til en åben og tæt dialog omkring barnet. Vi ønsker, at I som forældre i det daglige føler tillid til, at vi drager den fornødne omsorg for jeres barn. Derfor vægter vi den gensidige daglige overdragelse af informationer mellem hjem og vuggestue som betydningsfuldt for samarbejdet omkring barnet. Har barnet f.eks. sovet dårligt om natten eller har ondt for tænder, kan vi bedre forstå og handle på, at barnet måske virker uoplagt eller trist og derfra drage den nødvendige omsorg. Synes I eller vi, at der er behov for, at vi sammen får en snak om barnet, afsætter vi gerne tid til en forældrekonsultation. Stjernestuen og Månestuen. Institutionen er opdelt i 2 stuer. På Stjernestuen går de 9 mindste børn, og her starter næsten alle børn. Det er en blid overgang fra hjem til institution, en lidt mindre børnegruppe og et stille og roligt miljø med mange gentagelser, som er tryghedsskabende for de små. Omkring de 2 år eller når der bliver en plads rykker barnet ind på Månestuen. Her er der 13 børn, flere forskellige aktiviteter og for de ældste børn, der snart skal videre i børnehaven bl.a. ture til børnehaven sammen med en voksen og en ven. Vi synes, det giver god mening med aldersopdelte stuer: vi kan i højere grad målrette vores ressourcer efter børnenes behov. Alligevel kender vi hinanden godt på tværs af stuerne, børnene er tit på besøg hos hinanden, og overgangen fra Stjerne- til Månestuen går stille og roligt. Vuggestuens køkken. Maden er en meget vigtig del af vuggestuelivet! Der er morgenmad for dem der har lyst fra Ca får vi lidt vand og brød på de 2 stuer eller i gården. Ca er der frokost på stuerne. Ca. 14: eftermiddagsmad (brød, pålæg og frugt) på stuerne. Frokostplan: Mandag: Suppe Tirsdag: Gryderet med pasta, ris eller kartofler Onsdag: Rugbrød/Grød Torsdag: Fisk Fredag: Suppe Sukkerpolitik Vi har i vuggestuen en nul-sukker-politik. Det betyder, at I som forældre kan være sikre på, at jeres børn ikke får nogle søde sager i vuggestuen. Hvis et barn har fødselsdag og familien gerne vil fejre det, må man meget gerne medbringe boller, frugt eller andet uden sukker. En dag i vuggestuen Dagligdagen ser som regel således ud: Fra morgenstunden er alle samlet på én stue, hvor der er morgenmad til kl. ca Herefter deler vi os på de 2 stuer, hvor vi finder ud af, hvad vi skal lave om formiddagen. På Stjernestuen holder vi i vinterhalvåret samling ca med vores sangkuffert, som går rundt, så alle børn vælger en ting, der symboliserer en sang. Imens får vi lidt brød og vand. Efter samling deler vi os op i nogle mindre grupper. Nogle leger på stuen (f.eks. sanglege, motorikbane, hule) og andre går ned og leger i vores gård. Månestuen holder også samling med brød og vand - sang eller historier. Bagefter deles børnene op i mindre grupper, til f. eks. sprog, rytmik og leg i gården. Ca spiser vi frokost i vores faste spisegrupper på stuerne. Herefter bliver alle børn skiftet og får sovetøj på. De små, der sover i krybber på altanen, bliver puttet i rækkefølge efter hvem, der er mest træt. De store, der sover på madrasser på Månestuen, går ind sammen og hører historie, inden de bliver puttet af personalet. Ca. kl. 14 er de fleste børn vågnet, og vi spiser eftermiddagsmad på stuerne. Efterhånden som de sidste vågner, får de også mad. Vi leger på stuerne eller går ned i gården, og børnene begynder at blive hentet. Ca samles vi på en stue, hvis vi er inde. Når forældrene er kommet for at hente deres barn er barnet deres ansvar og personalet vil primært tage sig af de børn, som er tilbage. Hverdagen har sin faste rytme, som tilgodeser børnenes behov. Vi bestræber os på, at tingene foregår i en rolig og hyggelig atmosfære, hvor der er plads til at tage hensyn til det enkelte barn. Vi modtager ikke syge børn. Børn kan være sløje/syge uden at have feber. Vi kontakter jer, hvis vi vurderer, at jeres barn af en eller anden grund ikke har det godt, og I skal hente ham/hende. Vi skriver på tavlen i gangen, hvis der er specielle, smitsomme sygdomme i institutionen. Medicin Personalet giver ikke medicin i vuggestuen medmindre det drejer sig om kroniske sygdomme og kun efter instruktion fra forældre/læge. Fravær Hvis jeres barn ikke kommer i vuggestue pga. sygdom, ferie eller I holder en fridag, vil vi gerne vide det hurtigst muligt. Send gerne en sms om aftenen. På dagen vil vi rigtig gerne have besked inden kl 8 og gerne hver dag i et sygdomsforløb! Så kan vi bruge vores ressourcer bedst muligt. Måske kan børnehaven låne en medarbejder, hvis de har sygdom, og vi ikke har alle børn eller omvendt. Det er også vigtigt for køkkenet at vide, hvor mange børn, der spiser med og især hvis der er specielle kosthensyn. Telefonnr. til stuerne: Stjernestuen: Månestuen: Vi er en Parfumefri institution og det betyder at I ikke bruger parfume, heller ikke i vaskepulver og skyllemiddel, da vi har børn og voksne der bliver dårlige af det

3 Vuggestuen er delt op i Stjernestuen for de mindste (1-årige børn) og Månestuen for de største (2- årige børn). Børnehaven er delt op i Grøn og Blå Stue med hver 24 børn (3-6 årige børn). Når et barn starter i Valdes Børnehus, er det vores mål, at barnet får en positiv modtagelse hver dag, sådan at hjem og institution kommer til at hænge sammen for barnet. Vi kan få den optimale kontakt med barnet, når vi af forældrene bliver opdateret på de væsentlige områder i barnets liv. Jo mere vi ved om barnet og dets hverdag, jo bedre kan vi være med til at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø. Aldersopdelingen i vuggestuen betyder, at vi med de mindste børn har mulighed for, at give børnene en blid overgang fra hjem til institution. På personalets ugentlige stuemøder både i vuggestuen og børnehaven, er det vores mål, at gennemgå alle børn, for på den måde at holde fokus på det enkelte barns behov. 2 gange om året udfyldes Københavns kommunes trivselsundersøgelse TOPI af hver enkelt fastansatte medarbejder på den enkelte stue. Hvis der er noget særligt, der skal tages hånd om både hos barnet og i familien, udarbejdes der skriftligt en handleplan ved brug af SMITTE metoden med inddragelse af forældrene. 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen. 9. Ret ikke barnets fejl. 10. Leg med sproget, når det er muligt. Alle børn i Valdes Børnehus sprogtestet, når de er 3 og 5 år og imellem hvis behovet er der. Dette gøres gennem Kbh. Barn. Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab. I praksis ses forældresamarbejdet / partnerskabet som en uvurderlig måde for os pædagoger, at lære barnet at kende på. Vi ser det som en styrke, at vide så meget som muligt, om barnet / familien for at opnå den bedst mulige hverdag for begge parter. Om eftermiddagen: Bussen ankommer til Valdemarsgade omkring kl / Her står der en pædagog og råber børnene ud af bussen. Bliver barnet ikke hentet, går de hen til den anden pædagog som står ved alle taskerne. Når du har modtaget dit barn bedes du trække til siden så der er ro omkring de børn der skal ind i opsamlingen. Er man nysgerrig på hvordan dagen er gået, eller har man en undring eller et spørgsmål eller bare har brug for at snakke med en af os, så er det også muligt her. Vi beder jer, om først at henvende jer, når bussen er kørt og børnene er inde i opsamlingen - evt. gå med i opsamlingen, så vi kan snakke mere privat der, men I er meget velkommen til at hive fat I os med ALT. Vores pædagogik I det næste vil vi kort ridse op, hvordan vi arbejder med de 6 pejlemærker i den pædagogisk praksis: Sociale relationer: Da vi er en udflytterbørnehave har jeres barn 6 voksne at skabe kontakt til hele dagen. Vi kører jo ud sammen og hjem sammen (der er ingen af de ansatte, som går midt på dagen), hvilket betyder, at alle voksne har mere eller mindre føling med, hvordan jeres barns dag har været. Det er en bevidst beslutning, at børnene kun er stueopdelt om formiddagen, men har fælles leg om eftermiddagen; dette har vi gjort for, at børnene har mulighed for at skabe sociale relationer på tværs af aldersforskellene, børn lærer bedst af at se andre børn i aktion. De 6 pejlemærker for Valdes Børnehus Vores overordnede vision for Valdes Børnehus er at skabe et læringsmiljø for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde. Samtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose. Indholdsfortegnelse Sociale relationer Inklusion og fællesskab Sprogindsatsen Sammenhæng og overgange - Overgang fra vuggestue til børnehave - Overgang fra børnehaven til Skole/KKFO Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. Inklusion og fællesskab Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er centrale. Vi arbejder ud fra den anerkendende pædagogik, hvor alle børn bliver anerkendt ud fra deres egne kompetencer, hvad de kan bidrage med og ud fra hvem de er. Vi deler ofte børnene op i mindre grupper, både fordi det giver ro til større fordybelse, men også for at vi pædagoger- kan støtte op om de relationer, der dannes mellem børnene. Vores mål er, at alle børn skal accepteres i fællesskabet, og vi giver børnene forskellige muligheder for at blive inddraget i fællesskabet. F.eks. gennem rytmik i vuggestuen og den faste samling i børnehaven kan vi give børnene en fællesskabsfølelse, da det er noget, de er med til at skabe. Gennem det musikalske samvær i rytmikken og samlingen lærer børnene at se, afspejle og interagere med andre børn. De øver sig i at lytte og give plads til hinanden. De oplever og udvikler en følelse af jeg kan jeg tør og det er med til give dem større selvtillid og selvværd. Sprogindsatsen Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. I Valdes Børnehus har vi 2 sprogansvarlige pædagoger. På personalemøderne i både vuggestuen og børnehaven er sproget et fast punkt på dagsordenen. Vi støtter børns sprogtilegnelse ud fra de 10 understøttende sprogstrategier: 1. Følg barnets interesse. 2. Brug åbne spørgsmål. 3. Vent på barnets svar. 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger. 5. Hjælp barnet med at sætte ord på. 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen. 7. Relater til noget, barnet kender.

4 Vores mål er at skabe den gode dialog med forældrene, omkring deres barns velbefindende, trivsel og udvikling både individuelt og i børnegruppen. Vi har også som mål, at indkøringsprocessen skal være tryg for både barn og forældre, og vægter derfor samtaler, sms og eventuelle opfølgningssamtaler, som en det af samarbejdet. For at styrke den gode dialog med forældrene bruger vi i det daglige Kbh.barn som kommunikationsmedie. Her skriver vi dagens dagbog, fælles beskeder og lægger fotos fra daglig dagen i Valdes Børnehus. Som en del af samarbejdet afholder vi 1 forældremøde årligt, hvor vi har valg til bestyrelsen. Vi har i samarbejde med forældrebestyrelsen haft forskellige foredragsholdere på dette møde, f.eks. om børn og søvn, børn og IT mm. Hver stue holder 2 gange om året fyraftensforældremøder, hvor der inviteres til dialog mellem forældre og pædagoger på de enkelte stuer. Hvert år holder vi forårsfest, sensommer fest og ikke mindst julefest, hvor vi inviterer forældre og søskende. Vuggestuen holder festerne i Valdemarsgade og Børnehaven i Kobbelvænget. Sammenhæng og overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. I overgangen fra hjem til vuggestue er det vores mål at skabe en så blid overgang fra hjem til institution som muligt. Vores mål er ligeledes at mindske utryghed og skabe sammenhæng for barnet og familien. Vi begynder med en forsamtale, inden barnet starter, mellem barnets primære pædagog og familien. Her lærer man hinanden lidt at kende: familien fortæller om deres barn og deres historie her kan være ting i forbindelse med f.eks. graviditet og fødsel, der kan være vigtige for os at vide for bedre at kunne forstå familien og barnet og primærpædagogen fortæller om vuggestuen, hvad vi kan tilbyde, og hvad det betyder nu og på sigt, at barnet er en del af en gruppe. Der er stor forskel på, om barnet har været passet før af familie, dagpleje el. lign. eller om det er første gang og vi tilrettelægger sammen med familien en indkøring ud fra det enkelte barn og familiens situation. I indkøringen snakker vi hver dag med forældrene om, hvordan det er gået og ud fra det, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre næste dag. Vi snakker meget med forældrene og opfordrer dem til at skrive relevante informationer i vores stuebog for jo mere vi ved om barnet, jo bedre kan vi forstå og tolke dets signaler. Vi anvender også sms er, billede og tekst, så forældrene kan følge lidt med i, hvordan det går. Vi opfordrer forældrene til at lave en lille billedbog med billeder af barnets familie, venner, kæledyr alle dem der er vigtige for barnet også med det formål at skabe sammenhæng for barnet, så vi sammen kan snakke om de personer, der er vigtigst for barnet. Overgangen fra Stjernestuen til Månestuen er en stille og rolig proces over tid, og vores mål er, at de 2 stuer i samarbejde med barnets forældre, skaber en tryg og god overgang for barnet og forældrene. Når der bliver en plads på Månestuen er det ikke nødvendigvis det ældste barn på Stjernestuen, men det barn, der er mest parat til nye udfordringer, der flytter derind. Barnet har op til flytningen været på besøg, været inviteret ind og spise, med ud at lege eller måske med til rytmik. Barnet er også et stykke tid forinden, rykket fra at sove i krybbe til at sove sammen med Månestuen på madrasser i soverummet. Barnet kender Månestuens voksne rigtig godt og kommer jo også ind til mange børn, som barnet har gået sammen med på Stjernestuen. Barnets forældre tilbydes en konsultation med en pædagog fra hver stue i forbindelse med flytningen. Her snakker vi bl.a.om, hvordan Månestuen arbejder med selvhjulpenhed for at forberede børnene til børnehavelivet og hvordan forældrene også kan hjælpe børnene på vej. Overgang fra vuggestue til børnehave Overgangen fra vuggestue til børnehave forberedes i god tid. Allerførst inviteres barnet og familien, ofte sammen med et par af vennerne fra vuggestuen, på besøg en dag i børnehaven for at se de fysiske rammer og alt det, som børnehaven kan tilbyde. I Valdes Børnehus forsøger vi også at tage hensyn til det enkelte barns udvikling, parathed, modenhed og venskaber ved overgang til børnehaven. Et par måneder før børnehavestart begynder barnet så at komme med en voksen fra vuggestuen - og måske et par af vennerne på besøg i børnehaven en fast ugedag, hvor man kører frem og tilbage med børnehavens bus. I børnehaven møder børnene gamle venner fra vuggestuen samt medarbejdere, der ind imellem arbejder i vuggestuen. Efterhånden som barnet har været på besøg en del gange overtages omsorgen mere og mere af den primære person, som barnet vil få i børnehaven. Børnene har en forventning til at skulle starte i skole, og en interesse som oftest knytter sig til traditionel læring så som tal, bogstaver, små engelske ord osv. Det er vigtig at knytte børnenes interesse og dermed inddrage dem i udformningen af projekterne, for på den måde også at styrke deres selvværd. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg ag metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold. I Valdes Børnehus har vi valgt at bruge Visuel pædagogisk tilrettelæggelse og Visuel pædagogisk refleksion. Metoden er lavet ud fra De nye styrkede læreplaner, som Folketinget har besluttet i 2017 og som træder i kraft sommeren Det visuelle værktøj består af et træ med grene for de enkelte læreplanstemaer. På hver af læreplanstemagrenene er der et antal kviste, der svarer til den styrkede læreplans underpunkter. På kvistene er der blade, som symboliserer de pædagogiske aktiviteter, som det pædagogiske personale kan tilrettelægge, således at børnenes læring, trivsel og udvikling kommer alle læreplanstemaer igennem under samme tema. Den pædagogiske refleksion udvikler og skaber sammenhæng mellem den pædagogiske læreplan og praksis. Den faglige refleksion sker på grundlag af praksisfortællinger af aktiviteterne fra læreplanstræet. Praksisfortællingen skrives ind i værktøjet, kort og umiddelbart. I den faglige refleksion er valget af perspektiver afgørende for, hvad der opleves. Ved en systematisk refleksion og evaluering kommer der inspiration til konkret forbedring af næste praksis. Hvad er det bedste vi kan tage med videre i forhold til det valgte perspektiv. Dokumentationsmetoden Refleksionsbladet, som er udarbejdet af Frederik Blichfeldt & Peter Rod (læreplanstræet. dk), er taget i brug efter personaledag i november Målet med ovenstående forløb er, at overgangen mellem vuggestue og børnehave skal være overskuelig og tryg for både barn og forældre. Vi har arbejdet meget med denne overgang, da det kræver en ekstra indsats, når institutionens afdelinger er på 3 forskellige matrikler. Derfor evaluerer og tilretter vi løbende forløbet for at skabe den optimale sammenhæng for barn og forældre. Overgang fra børnehaven til Skole/KKFO For at udvikle børnenes skoleparathed, kaldes de kommende skolebørn for skolegruppen. Det betyder at aktiviteter og projekter i større grad rettes mod de kompetencer som skolen efterlyser. Specielt de sociale og personlige kompetencer.

5 Brev fra Far Jeg husker overgangen fra, at min ældste datter Indianna skulle sige farvel til vuggestuen og starte i børnehaven som en lidt angstprovokerende oplevelse. Det meget lille barn (syntes far) i den meget store bus, der bare kørte afsted med vores lille guldklump mindet mig om at alle tilstande her i livet er midlertidige og ofte helt udenfor vores kontrol. Som førstegangsfar havde jeg stadig en illusion om, at min datter altid ville være lille, tryg under min vinge, og det var med en stor klump i halsen at jeg vinkede farvel til hende. Hun havde på den anden side glædet sig til at starte i børnehaven i månedsvis, og der gik ikke lang tid før hun hver dag kom træt, beskidt og lykkelig ud af bussen og jeg kunne se at hun havde haft en god dag. Jeg kunne følge hendes udvikling fra at være det lille vuggestuebarn til at blive en stor, stærk og selvstændig børnehaveunge. I starten syntes jeg det var en kamp mod uret at nå bussen hver morgen, og lidt irriterende at jeg ikke kunne hente tidligt (medmindre jeg hentede hende i Kobbelvænget). Men det gik hurtigt op for mig, at det faktum at hele gruppen har en fuld dag sammen giver noget helt unikt. Dem, der tager ud med bussen er de samme som kommer hjem med bussen, så de voksne har en helt anden mulighed for at planlægge spændende aktiviteter fordi de altid ved hvor mange de er. Det er et godt udgangspunkt for det pædagogiske arbejde. Og fra børnenes perspektiv giver det ro og tryghed de behøver ikke bekymre sig om bedstevennen bliver hentet midt i en god leg, og de bliver ikke forstyrret af forældre der kommer dryppende hele dagen og skaber opbrudsstemning for dem, der bliver tilbage. Dette giver børnene det bedste vilkår for relations dannelse. Jeg vil anbefale alle nye forældre, at tage turen ud til Kobbelvænget et par gange i den første periode. Det er vigtigt for både jer og jeres barn at I har en fornemmelse af hverdagen deroppe. Det er naturligt at vi som forældre oplever overgangen fra vuggestue til børnehave som voldsom. De ER jo små. Men det er kun i starten :-) Jeg vil gerne opfordre til at tale højt om usikkerheder med jeres nærmeste og de andre forældre vi har allesammen prøvet det. I Valdes Børnehus har børnene en flok bevidste, fagligt dygtige og omsorgsfulde pædagoger som de lærer utroligt meget af. Børnene klarer denne overgang fortrinligt og det gør vi forældre også. Telefonnr. til stuerne: Stjernestuen: Månestuen: