Pædagogisk tilsyn 2019

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det pædagogiske personale næsten altid handlede imødekommende, nærværende og lydhør i samspillet med børnene. Et samspil hvor barnet næsten altid blev mødt med respekt og anerkendelse i de forskellige aktiviteter og i hverdagspædagogikken ex. i en svær situation Vi venter bare til, du er klar igen dette med en italesættelse af modighed for at vise følelserne. Dialogerne og samværet var ofte præget af interesse i -og med afsæt i barnets udspil ex, børnene bankede på ruden Hvad er det for en leg I leger. Kun få gange var der en manglende passende respons ex. i en samling. Det fortælles, at personalet ofte har fokus på det børnene, gerne må og personalet er tydelige i deres forventningsafstemning, opfølgning (feedback) og kommunikation med og til børnene. Der er opstillet mål for pejlemærket og dette skal til at evalueres. : Fastholdelse af udviklingen, de pædagogiske tilgange og pædagogikken. Vidensdelingen af jeres relations-kompetente handlinger til hinanden og til nye kollegaer, således for at styrke og fastholde sammenhæng og kvaliteten i relationen, med særligt fokus på hvordan I kan respondere anerkendende i samspillet med børnene. Dette via eksempelvis video og feedback med inddragelse af /de 8 samspilstemaer/icpd. Der var adgang til forskellige legemuligheder/aktiviteter i små og store børnefællesskaber, herunder både voksen og børneinitierede aktiviteter. Det sås, at der var en tydelig rammesætning og genkendelse i dagens gang, dette blev observeret i børnenes bevægelser og handlinger ex, sås dette i opsætningen af piktogrammer og i tilgangene i lege- og læringsmiljøerne i de funktionsopdelt rum og i køkkenerne og på gulvtæpperne i vuggestuen. Personalet deltog ofte i legene/aktiviteterne og var i børnehøjde, guidede, rammesatte og støttede op omkring barn barn relationen under aktiviteterne, i konflikter og i lege relationerne. Det sås, at det pædagogiske personale havde blik for at inddrage børnene i fællesskabet, det sås, at få børn forstyrrede legene, hvilket personalet ofte havde blik for. Børnene deltog og var inddraget i de daglige opgaver og rutiner ex. i oprydningen, garderoben og samlingerne. Der arbejdes med forskellige metoder ex. fri for mobberi, TOPI og handleplaner. RT inddrages ved behov. Der er opstillet mål for pejlemærket og dette skal til at evalueres. : Drøft strukturering og organiseringen af børn og personale, dette med fokus på effekterne af alders opdeling i børnehaven og hvilke deltagelsesmuligheder der skabes for børnene i fællesskabet. Evt. udvikle og arbejde med lille- og store venner på

2 tværs af alder og stue. : Drøftelse af og refleksion omkring hvordan barnets mimik, krogsprog og handlinger kan se ud, når det er i en udsat position og hvordan det kan se ud i forskellige kontekster. Dette med henblik på at skabe et nuanceret fælles sprog og bevidsthed om jeres pædagogiske tilgange. Sprogindsatsen Det fortælles, hvordan der arbejdes med fokus ord og sprogvæggen i vuggestuen og et forløb med sammen om sprog. Der er særligt opmærksomhed på og refleksioner omkring, hvordan sammen om sprog både kan tilpasses den eksisterende praksis og anvendes til at udvikle, der hvor behovet i institutionen er. Det blev observeret, at dialogen med børnene tog afsæt i barnets nærmeste udviklings zone og de understøttende sprogstrategier sås anvendt. Det sås, at personalet havde en stor sproglig opmærksomhed og systematik i tilgangene i -og omkring hverdagspædagogikken, i samlingerne og de pædagogiske aktiviteter og lege. Ex. via gentagelse; kommentering, en åben spørgende tilgang; kobling af tale og handling. Personalet gav barnet tid og havde blik for det enkelte barn kan du vise mig det, når baret have svært ved sproget. Det sås, at der var fokus på sanglege, oplæsning, rim og remser, samt højtlæsning. De fysiske lege- og læringsmiljøer er tydelige, legetøjet var sat frem i børnehøjde og der arbejdes med funktionsrum i børnehaven. Der arbejdes med sprogvurderingen og handleplaner, som danner grundlag for både individuelle tiltag og tiltag i børnefællesskabet. RT inddrages ved behov. Der er opstillet mål for pejlemærket og dette skal til at evalueres. : Videreudvikling af de fysiske rum, eksempelvis via- at se på børnene bevægelser i lege- og læringsmiljøerne. : Drøft, aftal og målsæt, hvordan UGL i højere grad også anvendes på legepladsen. : Vidensdeling på tværs af team, hvordan I arbejder med tilgangene fra sammen om sprog og hvilke effekter I ser hos børnene. : Drøft, aftal og målsæt videreudviklingen af arbejdet med fokus ord og sprogvæggen, således at projektet forankres på alle stuerne. Forældresamarbejde Tilpasning af indsats Personalet fortæller, at hverdagsdialogerne finder sted både i form af fysisk kontakt eller via Kbh. barn. Ex. fortælles, hvordan planlægningsog evalueringsguiden er synlig ophængt (beskrivelse af et forløb el. aktivitet og tilhørende pædagogisk målsætning) og derved skaber dialog og samvirke mellem aktiviteter i institution og i hjemmet. Forældrene søger råd og vejledning hos det pædagogisk personale og inddrages ved en bekymring. TOPI anvendes systematisk i forældre samsamtalerne og der afholdes fast forældresamtaler efter 3. mdr. midtvejs- og overgangssamtaler. Forældrerådet inddrages aktivt både ifht. den pædagogisk praksis, struktur og ændringer i det omkringliggende nærmiljø. Forældrene modtager med jævne

3 mellemrum nyhedsbrev og derudover sendes nyhedsfeed afdelingsvis eller teambaseret hvis nødvendigt (ad hoc). Forældrerepræsentanten fortæller, at nogle forældrene ønsker mere råd og vejledning, og at nogle forældre oplever at det mangler i dagligdagen, herunder dokumentation om børnenes dag i Kbh barn. : Fastholde den givtige dialog og vejledning både i den daglige kontakt, faste forældremøder og via inddragelse af forældrerådet. : Drøfte og aftalt hvordan personalet kan ensarte anvendelse af dagbøger i Kbh. barn/informationer til forældre, samt hvordan der følges op og gives feedback til forældrene, dette i forbindelse med personalets vejledning og anbefalinger. Sammenhæng og overgange Det observeres, at der arbejdes med skabelsen af sammenhæng ex. tydelig struktur via visualisering og tydelig kommunikation, og det ses, at børnene følger de anlagte spor/bevægelser i praksis. Der er lagt strategier for modtagelse af nye familier, hvor der også er fokus på barnets og familiens perspektiver og første tid. Afgiver- og modtagerperspektivet i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnene er rammesat. Det fortælles, at der arbejdes fokuseret med at børnene, kommer på besøg både i hele børnehaven og på deres kommende stuer, dette med overvejelser omkring, at der arbejdes med funktionsrum i børnehaven. Institutionen er systematisk i arbejdet omkring videns overdragelse og har fokus på sammen med de omkringlæggende institutioner og KKFO en, at skabe sammenhæng i overgangen. Institutionen kan beskrive, hvilken positiv forskel deres arbejde med sammenhæng og overgange har gjort for børnene, hvilket understøttes af, at børnehavneklasselederne kan mærke en positiv udvikling hos børnene i 0.klasse. Det fortælles, af denne brobygning i år har et yderlige fokus på børnenes samvær med hinanden og dannelse af nye venskaber, samt deltagelse i ture med forskellig voksne på tværs af institutionerne. : Evaluering af brobygningen, dette med fokus på effekterne for børnene dette både ifht. efter endt overgang og via dialog samt evaluering af effekterne (sammen med børnehavneklasselederne) i forbindelse med på opstart i skolen. : Vidensdeling af anvendelse af rammesætninger og genkendelighed af dagen og ex. i anvendelse af piktogrammer. Således med henblik på at skabe organisatorisk læring. Ex. via anvendelse af video og/el. observationer. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Institutionen har opstillet mål for, hvordan de arbejder refleksivt, metodisk og systematisk med pejlemærkerne, hverdagspædagogikken og de pædagogiske aktiviteter. Det systematiske arbejde er gjort synlige for medarbejderne og forældrene, hvilket personalet oplever som yderst givtigt for gennemsigtigheden i egen organisation. Der er udviklet nyt årshjul, ramme om teamsamarbejde, fælles personale- og fredagsmøder, herunder dagsorden som understøtter både

4 planlægning og metodisk refleksion over praksis i teamet og i det store fællesskab. Institutionen arbejder systematisk med at anvende data fra f.eks. TOPI og sprogvurderinger i planlægningen af pædagogiske tiltag og aktiviteter, samt inddrager RT og deltage i Åben dør. Personalet tilrettelægger og arbejder med flere forskellige metoder ex. via sammen om sprog, fri for mobberi og anvender især planlægnings- og evalueringsguide for de pædagogiske aktiviteter. : Evaluering af målene og arbejdet med pejlemærkerne, samt opstille nye eller foretage en justering af de eksisterende mål. : Drøftelse af hvordan institutionen kan udvikle en feedback kultur. Dette ifht. børnene, forældrene, kollegaer og ledelsen, Ex gennem videooptagelse i sammen om sprog i hverdagspædagogikken og i de daglige dialoger med forældrene, samt tegn ifht. planlægnings- og evalueringsguide. : Den pædagogiske leder kan med fordel deltage på teammøderne. Evaluering af den pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet

5 med de pædagogiske læreplaner? Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Ja Afsluttet Afslutningstidspunkt: Afsluttet af: Helle Lerche Nielsen