I Panteretten XI Tinglysningslovens 37 og 38 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3

Transkript

1 Panterettigheder I Panteretten 2 1. Panteretten og andre sikkerhedsformer 2 2. Forholdet til fordringsretten 2 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3 1. Stiftelsen 3 2. Hvornår foreligger der et pantsætningsløfte 3 3. Pantsætningsløftets indhold 3 4. Ugyldighed 4 III Panteretten og den personlige fordring 5 1. Den personlige fordring 5 2. Valgretten mellem panteretten og den personlige fordring 5 3. Panthavers fyldestgørelse, når han har pant i mere end én genstand 5 4. Regresspørgsmål 5 5. Dividendekravsspørgsmål 6 IV Sikringsaktens betydning 7 1. Forholdet til tredjemand 7 2. Sikringsaktens betydning inter partes 7 3. Omstødelse 7 4. Dividendekrav ved konkurs 7 V Pantets individuelle bestemmelse, beskrivelse og identifikaiton. Pant i tingsingreb og generalpant 8 1. Indledning og generelt om individualisering og identifikation 8 2. Underpantsætning af løsøre 8 3. Håndpantsætning af løsøre og pantsætning af fordringer 8 4. Underpantsætning af fast ejendom 8 5. Tilfælde, der er reguleret ved særlig lovgivning 8 VII Pant for kommende gæld Indledning Hvilke dokumenter er egnet til at sikre kommende gæld? 10 VIII Panterettens overdragelse Indledning Overdragelse af almindelige pantebreve. Reglen i TL Særligt om overdragelse af ejerpantebreve Særligt om overdragelse af skadesløsbreve Udelukkelse af overdragelse 12 IX Panterettens ophør Indledning Ophør på grund af pantets undergang Ophør på grund af opfyldelse Ophør, selv om den sikrede fordring ikke opfyldes, og selv om pantet ikke går til grunde 13 X Forholdet mellem panthaver og pantsætter Indledning. Det retlige grundlag Betalingsreglerne vedrørende renter og ordinære afdrag Ejerskifte og ejerskifteafdrag Andre forfaldsgrunde 15 XI Tinglysningslovens 37 og Problematik Foreløbig karakteristik af TL 38 og TL Andre retsregler af betydning for panterettens omfang Reglen i TL Reglen i tinglysningslovens XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom Indledning. Det formelle retsanmærkningssystem contra den materielle prioritetsstilling Retsstillingen før tinglysningsloven Nogle almindelige bemærkninger om placering contra oprykning Indrangeringessystemet Om ejerpant og dispositioner over ejerpant Nærmere om oprykning efter TL 40, stk Andre begrænsninger i retten til at besætte ledige pladser, der opstår, når en panteret ophører m.v Rykningsklausuler m.v Vilkårsændringer (TL 40, stk. 3-7) Særligt om kreditforeningspantebreve m.v. og indekspantebreve (TL 41 samt 40a, 40b, og 41a) Prioritetsproblemer ved udnyttelse af en ledig plads inden for rammen af et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev 22 XIV Håndpant i løsøre Indledning Stiftelsen af håndpant Etablering af sikringsakten Den fortsatte urådighed Panteforholdets forløb Panthavers fyldestgørelse 24 XV Underpant i løsøre Indledning Stiftelsen af underpant Panteforholdets forløb Panthavers fyldestgørelse 27 XVI Pant i fordringer Pant i negotiable fordringer Pant i simple fordringer Pant i indløsningspapirer Pant i fondsaktiver Panteforholdets forløb Panthavers fyldestgørelse 29 XVII Tilbageholdsret Indledning Hvilke arter af genstande kan der udøves tilbageholdsret over? Tilbeholdsrettens omfang Hvilke krav kan der udøves tilbageholdsret for? Krav til besiddelsen Krav om konnektsitet Tilbageholdsrettens prioritetsstilling Tilbageholdsrettens ophør 31

2 I Panteretten I Panteretten 1. Panteretten og andre sikkerhedsformer Pant adskiller sig fra kaution ved, at der ved pant er tale om realsikkerhed, nemlig sikkerhed i en ting (fast ejendom eller løsøre) eller i en fordring, mens kreditor ved kaution har sikkerhed i form af en ny personlig hæftelse. 2. Forholdet til fordringsretten Obligationsret har med fordringer at gøre, at man kan afkræve nogen en ydelse. Pant kan diskutteres, da den bliver stiftet ved en fordring, men den hører under ejendomsret da den undersøger hvem der har ejendomsretten til en genstand. 25-jun-00, kl 20:17 Side 2 af 31

3 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen 1. Stiftelsen En panteret kan stiftes ved overdragelsesretshandel (kontraktspant), en retshandling (retspant) eller den kan være hjemlet ved lovgivningen (lovbestemt pant). 1.1 Kontraktspant Normalt stiftet ved aftale, men ensidigt løfte er nok til at stifte pant. 1.2 Retspant Retspant stiftes ved en judiciel akt til tvungen fyldestgørelse af en fordring. Retspant kan enten være specielt, dvs. For enkelte fordringer i bestemte genstande (fx udlæg), eller generelt, dvs. For samtlige en persons kreditorer i hans formue som helhed (fx konkurs). Som ved viljesbestemt pant er fortrinsretten i mange tilfælde betinget af en sikringsakts iagttagelse. 1.3 Lovbestemt panteret Det er ikke de pågældende lovbestemmelser, der stifter panteretten. Hertil kræves altid en selvstændig retsstiftende kendsgerning. Men når den er indtrådt, hjemler lovbestemmelsen panteretten. 1.4 Retsbestemte panterettigheder Diskussion om der kan være panteret med hjemmel i den almindelige retsopfattelse, og konklusionen er nej. 2. Hvornår foreligger der et pantsætningsløfte Der kan opstå tvivlstilfælde hvis ordet "pant" ikke har været nævnt mellem parterne. Ved vurderingen skal der lægges til grund om løsøre eller fordringer er blevet overdraget, undersøge, om der skyldes penge i forvejen eller samtidigt stiftes gæld. Er dette tilfældet, vil der formentlig i mange tilfælde kunne opstilles en formodning for, at de overdragne effekter er ment som et pant. 3. Pantsætningsløftets indhold Hvad bliver der stillet pant i, og for hvilke fordringer. 3.1 Den pantsatte genstand Gennemgået i kapitel V. 3.2 Pantekravets fiksering eller maksimering ved underpantsætning Efter TL 10s3, skal et pantebrev i fast ejendom for at kunne tinglyses have et indhold, der er endeligt fastsat (fikseret). Skadesløsbreve udstedes under angivelse af et størstebeløb for gælden (maksimeret). Da TL 10s3, alene er en tingslysningsregel, gælder den ikke for panterettigheder, der ikke skal tinglyses (dvs. Håndpant i løsøre og pant i fordringer). Den gælder heller ikke i inter partes forholdet mellem panthaver og pantsætter, uanset hvilken form for pantsætning der er tale om. Pant kan dog indexreguleres trods fikseringskravet. Men senere panthaver skal dog klart have mulighed for at finde ud af hvor meget der tidligere er blevet pantsat i genstanden eller fordringen. 3.3 De sikrede fordringer Bevisbyrden påhviler panthaver, han skal bevise hvilke krav han har pant for. I forholdet til tredjemand, navnlig hvor tredjemand er pantsætters konkursbo, kan det ikke udelukkes, at kravene til panthavers bevis for, hvilke krav han har pant for, er noget strengere end i det rene inter partes forhold, og under alle omstændigheder er det i forholdet til tredjemand klart, at panthavers og pantsætters eventuelt samstemmende forklaring ikke ukritisk kan lægges til grund. Alskyldserklæringer bliver ofte fortolket indskrænkende U H, da de kan give betænkeligheder. Det skal være en skyld som skyldner også er klar over når han stifter pantet. 25-jun-00, kl 20:17 Side 3 af 31

4 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen 4. Ugyldighed De almindelige regler om aftaler ugyldighed gælder også for pantaftaler. Men et særligt problem indenfor pant er når det krav som pantet skal sikre er ugyldigt. Hvis pantet skal sikre en gæld, men gælden viser sig at være ugyldig, hvad så med den isoleret set gyldige pant? For at problemet kan opstå, skal det sikrede krav og panteretten være stiftet på forskellige tidspunkter eller have forskellige skyldnere. 4.1 Pant stillet af tredjemand Er tredjemandspantsætteren i pantsætningsøjeblikket klar over, at den sikrede fordring er ugyldig, må udgangspunktet for den konkrete vurdering nok være, at pantsætteren forpligtes, hvorimod udgangspunktet i de tilfælde, hvor pantsætteren ikke er klar over ugyldigheden, er, at han ikke forpligtes. Altså en afvejning af om det bør være panthaveren eller pantsætteren, der skal bære risikoen for, at den sikrede fordring er ugyldig. 4.2 Pant for egen gæld Er pantsætteren ikke klar over, at den sikrede fordring kan erklæres ugyldig, kan panthaveren på samme måde ved pant stillet af tredjemand ikke gøre pantsætningsløftet gældende. 25-jun-00, kl 20:17 Side 4 af 31

5 III Panteretten og den personlige fordring III Panteretten og den personlige fordring 1. Den personlige fordring Hvis pantet tvangsrealiseres og ikke indbringer et beløb nok til dækning af den sikrede fordring, står og falder panthaverens mulighed for at opnå fyldestgørelse for sin restforordning med, om panthaveren kan gøre restfordringen gældende mod en personligt hæftende skyldner. 1.1 Pant for egen gæld Hvis en person stiller pant for egen gæld, hæfter han tillige oftest personligt for gælden. Det er dog muligt at stille pant for egen gæld på en sådan måde, at panthaveren alene har panteretten at holde sig til. Dette er dog undtagelsen. Fx "pawnshop". Ved ejerpantebreve hvor man i pantebrevet udtrykker at man ikke er personlig ansvarlig, vil dette ikke have mening hvis det underliggende forhold (fx en kassekredit) har et personligt forhold. 1.2 Pant stillet af tredjemand Deklaratorisk regel: tredjemand hæfter ikke personligt for gælden. Panthaver kan således kun søge gælden indfriet ved at realisere pantet. Kun hvis tredjemands pantsætter også kautionerer personligt for debitor kan panthaver gøre et personligt krav gældende. Er det meningen, at tredjemand tillige skal hæfte som kautionist, bør dette således søges udtrykt "som pantsætter og kautionist", idet man i erklæringen medtager en bestemmelse om kaution med angivelse af, hvilken form for kaution der er tale om. 2. Valgretten mellem panteretten og den personlige fordring Når panthaver har både en fordring som han kan gøre personligt gældende og en panteret, opstår spørgsmålet hvor han først skal søge fyldestgørelse. 2.1 Pant for egen gæld HR panthaver har valgfrihed. U1 DL en panthaver, der havde pant i jord, søge fyldestgørelse i pantet, før han kunne søge sig fyldestgjort i anden jord, som pantsætter måtte eje (men umuliggør dog ikke fyldestgørelse i løsøre). Panthaver kan altid søge fyldestgørelse i pantet. Hvis han vil søge det i den personlige fordring så har skyldner en påvisningsret der skal sikre ham at der gøres udlæg i de ting han bedst kan undvære. Ejendomsforbehold har særlige regler for valgfriheden for panthaver. 2.2 Pant stillet af tredjemand HR panthaver skal først søge fyldestgørelse hos hoveddebitor, og tredjemand er efter det almindelige princip indenfor kautionsretligeteori kun subsidiært ansvarlig. (Medmindre det er en selvskyldner kaution). U1 er der tale om håndpant i løsøre eller pant i fordringer, er der dog måske nok noget, der taler for, at panthaver har valgfrihed med hensyn til rækkefølgen, da en af grundene til at vælge en af de to nævnte sikkerhedsformer fremfor andre ofte vil være at opnå fordelen ved den særlige nemme fyldestgørelsesadgang. 3. Panthavers fyldestgørelse, når han har pant i mere end én genstand HR Pant-genstandene hæfter solidarisk. U1 Hvis der både findes genstande fra hoveddebitor og fra en tredjemand, så kan det ikke udelukkes at det må søges fyldestgørelse ved at starte med hoveddebitors pant. 4. Regresspørgsmål 4.1 Tredjemandspantsætterens regres mod hoveddebitor Regres kan søges af tredjemandspantsætteren mod hoveddebitoren hvis pantet er blevet indløst, eller hvis pantsætteren har betalt kreditor for at undgå at miste pantgenstanden. Kreditors aftale for pant med tredjemand: så er tredjemand regres krav ikke bedre stillet mod debitor en den oprindelige kreditor. Debitors ønske for pant med tredjemand: så er tredjemand måske lidt bedre stillet som kreditor i hans regres krav. 25-jun-00, kl 20:17 Side 5 af 31

6 III Panteretten og den personlige fordring For at have et regreskrav, skal tredjemandspantsætteren skal oplyse debitor om kreditors forsøg på at søge fyldestgørelse i pantet, så hvis debitor har mulighed for at fyldestgøre kreditor direkte at han kan gøre dette. Hvis debitor godt kunne betale og kreditor har taget pantet til fyldestgørelse, så må tredjemandspantsætteren først søge erstatning hos kreditor. 4.2 Tredjemandspantsætteres indbyrdes regres Flere tredjemænd hæfter solidarisk overfor kreditor/panthaver. Men for at panthaver ikke skal bestemme hvordan tabet skal være pantsætterne indbyrdes, giver man panterne andele i tabet alt efter deres værdi. Dog kan man for en gæld på 10 kroner ikke hæfter for en større andel end den samlede gæld, så et pant på 20 kroner hæfter kun for 10 kroner. 5. Dividendekravsspørgsmål 5.1 Pant for egen gæld Kreditors begrænset anmeldelsesret. Ved konkurs kan der opstå spørgsmål om dividende. En kreditor som har en ekstra sikkerhed i pant, skal først realisere denne og så anmelde et eventuelt restbeløb som et simpelt krav i konkursboet. 5.2 Pant stilet af tredjemand Ulogisk, men har fast retsstilling. Kreditor fuld anmeldelsesret. Ved konkurs hvor der opstår spørgsmål om dividende. Den praktiske hovedregel er, at fordringshaveren trods afdrag fra en medskyldner har fuld dividenderet. Der er således kun begrænset dividenderet ved afdrag, der ikke fremkommer som dividende fra en medskyldners konkursbo, og som er betalt senest 3 mdr før fristdagen, forudsat at medskyldneren ikke har regresret mod fallenten Bestemmelsen i KL 47s1n1 Kreditor fuld anmeldelsesret. Afdrag fra en medskyldner, som havde ret til at søge det betalte tilbage fra skyldneren. Medskyldner har ikke krav på dividende fra konkursboet, trods hans regreskrav på hoveddebitor. Logisk fordi når medskyldner har regres mod hoveddebitor så vil dividenden blive mindre for kreditor hvis de begge kunne anmelde, eller hvis medskyldner kunne anmelde. Derfor er det mest rimeligt at kreditor får så meget som muligt, og så må regresforholdet hvile, da man som kautionist/medskyldner må påregne et muligt tab Bestemmelsen i KL 47s1n2 Kreditor fuld anmeldelsesret. Tredjemand ikke har regres over for Debitor, og ydelsen (afdraget) fra T til K har karakter af dividende fra T's bo. Der skal altså være tale om, at såvel D som T er under konkurs Bestemmelsen i KL 47s1n3 Kreditor fuld anmeldelsesret, selvom han har realiseret pantet indenfor 3 måneder fra fristdagen i hoveddebitors konkursbo. 5.3 Dividendekrav i samejeforhold Afdrag der bliver betalt af fallenten, reguleres efter KL 46. Afdrag betalt af medskyldner reguleres efter KL Dividendekrav i interessantskabsforhold Interessentskaber adskiller sig fra de simple samejer bl.a. ved, at interessentskabets fælleskreditorer har fortrinsret til fyldestgørelse fremfor de enkelte interessenters særkreditorer. 5.5 Dividendekrav ved pant i livsforsikringer Livsforsikringer har en begunstiget, og derfor bliver det en tredjemands pant hvis panthaver skal søge fyldestgørelse i pantet. Man kan anvende FAL 112s1 hvis den begunstigede ikke er uigenkaldeligt indsat, kunne denne anmelde et regreskrav svarende til livsforsikringssummen i det insolvente bo. 5.6 Dividendekrav, når debitor har stillet pant over for en kautionist HR boet skal være stillet på samme måde som var pantet stillet overfor debitor direkte. Det opnås ved at nedsætte pant-provenuet med dividendeprocenten. Hvis der udbetales 10% i dividende nedsætte pant-provenuet altså med 10%. KL 50s Muligt dividendekrav i tilfælde, hvor panthaverens sikringsakt ikke er iagttaget, og pantsætningen er sket uden personligt gældsansvar Sikringsaktens iagttagelse er alene afgørende for, om panthaveren har en fortrinsstilling for sit krav, ikke for, om han har et krav. 25-jun-00, kl 20:17 Side 6 af 31

7 IV Sikringsaktens betydning IV Sikringsaktens betydning 1. Forholdet til tredjemand Sikringsakter tilsiger at virke prioritetskonstaterende, offentliggørende og rådighedsbegrænsende. Fast ejendom bliver tinglyst og nyder alle tre virkninger af sikringsakten. Bilbogen føres centralt for al underpantsætning, ejendomsforbehold og retsforfølgning af motorkøretøjer. Løsøre: kun underpantsætning tinglyses jf. TL 47,1. 2. Sikringsaktens betydning inter partes Uanset om sikringsakten er iagttaget, er pantsætningen gyldig inter partes. 3. Omstødelse Når man skal vurdere ikrafttrædnings tidspunktet for et pant ifølge KL 70 (omstødelse) bruges datoen på sikringsakten. 4. Dividendekrav ved konkurs Henvisning til kap-iii jun-00, kl 20:17 Side 7 af 31

8 V Pantets individuelle bestemmelse, beskrivelse og identifikaiton. Pant i tingsingreb og generalpant V Pantets individuelle bestemmelse, beskrivelse og identifikaiton. Pant i tingsingreb og generalpant 1. Indledning og generelt om individualisering og identifikation Ved pantsætning vil der kræves et identifikationsbevis. Et krav er derfor at pantet rent faktisk er individuelt bestemt. Hvis den ikke er det mister panthaver sin sikkerhedsret. 2. Underpantsætning af løsøre Krav om identifikationsbevis og individuelt bestemt. 2.1 TL 47a og 47b, s1 Forbud mod generalpant: på alt hvad man ejer. Forbud mod pantsætning af tingsindbegreb: min bogsamling (ikke nærmere bestemt) 2.2 Formelle beskrivelseskrav i forbindelse med tinglysning af løsørepantebreve Pantet skal beskrives bedst muligt, ellers vil den måske blive afvist fra tingslysningskontoret. Afvisningen af tinglysningsdommeren er en ren service. Og selv om den bliver accepteret på tinglysningskontoret er det ikke nogen garanti for at der kan føres identifikationsbevis. Tinglysning har kun retsvirkning i forhold til tredjemand. I forholdet inter partes er det for så vidt ikke nødvendigt med en tinglysning, men det vil dog lette identifikationsbeviset i tilfælde af tvist mellem panthaver og pantsætter omkring identificeringen af pantet. 3. Håndpantsætning af løsøre og pantsætning af fordringer Kræver ikke tinglysning. Men rådighedsberøvelse/denunciation som er sikringsakten er nok til at individualisere pantgenstanden. 4. Underpantsætning af fast ejendom Giver ikke problemer med identifikation pga matrikel numret. Kan dog i meget sjældne tilfælde ske ved sommerhus på lejet grund. 5. Tilfælde, der er reguleret ved særlig lovgivning Selvom pant i tingsindbegreb ikke er tilladt er der undtagelse for: a) driftsinventar og - materiel for lejede kontorer; b) inventar i landbrug. Høstpant giver mulighed for at pantsætte en hel sæsons høst. Apotekerloven, giver mulighed for at stifte pant til staten af hele apotekets inventar og varelager. 25-jun-00, kl 20:17 Side 8 af 31

9 VI Pantet og dets frugter og surrogater VI Pantet og dets frugter og surrogater 25-jun-00, kl 20:17 Side 9 af 31

10 VII Pant for kommende gæld VII Pant for kommende gæld 1. Indledning Pant for kommende gæld er almindeligt og praktisk, men kan misbruges og derfor ikke helt problemfri. Misbrug kan ske ved, at en panthaver, der har rigelig pantsikkerhed, opkøber fordringer mod pantsætter i en situation, hvor denne er på økonomisk svage fødder og fordringernes kurs derfor er lav. 2. Hvilke dokumenter er egnet til at sikre kommende gæld? I dag bliver skadesløsbrevet ofte brugt. 2.1 Skadesløsbrevet Da pantsætter ikke i skadesløsbrevet erkender at skylde noget bestemt beløb, men kun indrømmer pant op til et angivet maksimum i det omfang der er eller måtte opstå krav, er skadesløsbrevet ikke et gældsbrev og som følge heraf heller ikke noget omsætningsgældsbrev, selvom skadesløsbrevet måtte give pant i fast ejendom. 2.2 Akkomodationsobligationen Ikke brugt mere. Man pantsætter sin ejendom til en stråmand, hvorefter denne håndpantsætter obligationen til den reelle kreditor. 2.3 Ejerpantebrevet Mest brugt i dag. Er et rent proforma-dokument som akkomodationsobligationen. Den siger, jeg giver mig selv lov til pant i min ejendom for x beløb, hvorefter dokumentet håndpantsættes til den reelle kreditor. 2.4 Det ekstraordinært indfriede pantebrev Et indfriet pantebrev der transporteres til pantsætteren, kan bruges til at sikre kommende gæld. 25-jun-00, kl 20:17 Side 10 af 31

11 VIII Panterettens overdragelse VIII Panterettens overdragelse 1. Indledning Fordring kan normalt frit overføres fra én kreditor til en anden. 2. Overdragelse af almindelige pantebreve. Reglen i TL Gældsbrevsloven og TL 28 Et almindeligt pantebrev i fast ejendom eller løsøre hjemler (eller er bevis for eksistensen af) en fordring (den sikrede fordring) og knytter samtidig en panteret til denne fordring. Overføres et pantebrev til eje skal de sædvanlige sikringsakter iagttages. Ved et negotiabelt pantebrev skal erhververen få pantebrevet i besiddelse for at sikre sig mod gensalg af samme pantebrev, og han skal denunciere for at sikre legitimationsspørgsmålet, hvem der med frigørende virkning kan betales til. Unegotiabelt (simpelt) pantebrev, der overdrages til eje, skal erhververen for at beskytte sig over for såvel overdragerens aftaleerhververe som dennes kreditorer sørge for, at der efter reglerne i GBL 31s1+2, bliver givet meddelselse (denunciation) til debitor om overdragelsen. 2.2 Skal overdragelse af et pantebrev tinglyses? HR: nej TL 2. Da der allerede efter GBL 31 skal foretages denunciation som sikringsakt ved overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller pant, kræves der ikke yderligere tinglysning. Løsørepantebreve skal også ligeledes sikres efter gældsbrevslovens system. 3. Særligt om overdragelse af ejerpantebreve 3.1 Håndpanthaverens benyttelse af en uudnyttet plads inden for ejerpantebrevets ramme til fordel for en anden af pantsætters kreditorer Kan ikke forekomme, da kun pantsætter har kompetence til at foretage en ny pantsætningsdisposition, altså pantsætte for en ny underliggende fordring. 3.2 Håndpanthaverens overdragelse af kravet mod debitor med den dertil hørende sikkerhed i medfør af ejerpantebrevet. Håndpanthaverens overdragelse (frempantsætning) af panteretten alene Muligt, da kreditorskift normalt kan ske uden debitors samtykke, og det her er håndpanthaver ifølge et ejerpantebrev kan overdrage sit krav mod debitor med den dertil hørende sikkerhed i medfør af ejerpantebrevet. Efter DL kan pant overdrages, blot ikke til sikkerhed for en højere fordring. Hvis sikkerheden var formuleret: "enhver nuværende og fremtidig gæld", vil erhververen imidlertid alene opnå sikkerhed for den eller de sikrede fordringer, der overdrages ham, samt sikrede fordringer som den oprindelige håndpanthaver efterfølgende måtte overdrage. Der er derimod ikke noget til hinder for, at ejerpantebrevet efter overdragelsen kan tjene den oprindelige håndpanthaver til sikkerhed for yderligere fordringer. I modsætning til de almindelige pantebreve i pkt. 2.1 har det i ejerpantebrevssituationen mening at sondre mellem på den ene side den sikrede fordring og på den anden side panteretten, når erhververens retsstilling i forbindelse med overdragelsen skal fastlægges. Ekstinktion efter GBL 14 og 15 kan komme på tale hvis en anden får pantebrevet i hænde. 3.3 Pantsætters udnyttelse af en ledig plads inden for ejerpantebrevets ramme Er muligt, men den sekundære håndpanthaver skal sikre sig at pantet er tinglyst og give meddelelse om den sekundære pantsætning til den, der har ejerpantebrevet i besiddelse, for at forhindre ekstinktion efter GBL 14 til fordel for den primære håndpanthaver, dersom denne i god tro indgår aftale med pantsætter om udvidelse af kreditten, eller til fordel for en konkurrerende sekundære håndpanthaver i god tro. Minder om indbrudspant: Udnyttes en ledig plads inden for rammerne af et ejerpantebrev såvel ved tinglysning af pant i ejendom. Tinglysning af et indbrudspantebrev er således ikke tilstrækkeligt til beskyttelse mod sekundære håndpantsætninger, idet der yderligere må kræves meddelelse til den primære håndpanthaver. 25-jun-00, kl 20:17 Side 11 af 31

12 VIII Panterettens overdragelse 3.4 Pantsætters genbenyttelse af et ejerpantebrev efter at skyldforholdet til kreditor ifølge ejerpantebrevet er ophørt Det hører til et af ejerpantebrevets kendemærker, at det, efter at skyldforholdet til den oprindelige håndpanthaver er ophørt, kan bruges igen til sikring af et nyt skyldforhold over for samme kreditor eller en ny kreditor. Der skal ikke engang betales nyt stempel ved genbenyttelsen. Også her kan der imidlertid opstå særlige problemer, dersom der er stiftet en mellemkommende rettighed, hvis indehaver ikke har sørget for at bringe ejerpantebrevet ud af pantsætters besiddelse, således at kreditor ifølge det ny skyldforhold har mulighed for at eksstingvere efter GBL Særligt om overdragelse af skadesløsbreve Minder om ejerpantebrevet, men er ikke negotiabelt. Pantsætter kan udnytte en ledig plads ved at udvide skyldforholdet indenfor rammen af skadesløsbrevet ved, og kan stifte et indbrudspant, men kan ikke håndpantsætte skadesløsbrevet. 5. Udelukkelse af overdragelse Båndlæggelse: en gaveoverdrager af et pantebrev kan bestemme at den er båndlagt. 25-jun-00, kl 20:17 Side 12 af 31

13 IX Panterettens ophør IX Panterettens ophør 1. Indledning Ligesom ophør af en fordring. 2. Ophør på grund af pantets undergang Går den pantsatte genstand til grunde, ophører panteretten, hvis der ikke er surrogater for den pantsatte genstand. 3. Ophør på grund af opfyldelse Panteretten ophører, når panthaver har opnået fyldestgørelse. 4. Ophør, selv om den sikrede fordring ikke opfyldes, og selv om pantet ikke går til grunde 4.1 Præklusion Nej. Så vidt angår håndpant i løsøre og pant i fordringer samt pant i fast ejendom er der almindelig enighed om, at panteretten ikke prækluderes, mens det samtidigt er klart, at det personlige gældsansvar, som måtte være forbundet med panteretten, under alle omstændigheder prækluderes. Nej, for skadesløsbreve, ejerpantebreve og pant for tredjemandsgæld, til præklusion, da det er nemmere for boet at konstatere om der findes pant i boets ejendele, end det er for panthaver at holde øje med præklusions proklamation. 4.2 Forældelse Pantebreve i fast ejendom forældes ikke jf. TL 42. Underpant i løsøre forældes efter 20 år, DL Håndpant forældes ikke, da den er i panthavers besiddelse. Ved ejerpant og tredjemands pant er forældelsen den samme som hovedforpligtigelsens forældelse. 4.3 Konfusion Bortfald af panteretten når der sker konfusion, altså et sammenfald af debitors og kreditors person, uden at kreditor har opnået fyldestgørelse. Pantsætter kan fx arve panthaver. 25-jun-00, kl 20:17 Side 13 af 31

14 X Forholdet mellem panthaver og pantsætter X Forholdet mellem panthaver og pantsætter 1. Indledning. Det retlige grundlag Det retlige grundlag for pantebreve er: 1) Pantebrevet selv, med tilhørende formular; 2) de præceptive regler i TL 42a+42b (jf. 47s2 ved løsøre); 3) de almindelige obligationsretlige regler, herunder reglerne i kreditaftaleloven, som supplerer pantebrevet. Fortrykte formularer findes til de forskellige pantebreve udgivet af justitsministeriet. Disse vil være nødvendige for at få et pantebrev tinglyst. 2. Betalingsreglerne vedrørende renter og ordinære afdrag De mest betydningsfulde regler er pantebrevsformularernes betalingsregler og herunder hvornår kreditor kan forlange kapitalen indfriet, som følge af forsinkelse med betaling af pantebrevsydelser. Indfrielse af et pantebrev er en stor likviditets belastning for debitor 2.1 Betalingsstedet og betalingsmåden Afdragene på pantebrevslånet skal betales på betalingsstedet eller i et pengeinstitut for at være rettidige. Checks er først rettidige ved ankomst til betalingsstedet eller pengeinstituttet. Det er debiteringen på debitors konto som er afgørende for at finde ud af hvornår betaling er sket rettidig, hvornår rådigheden over pengene går fra debitor til kreditor. Forsinkelse, pga en mindre fejl i adresseringen kan domstolene se bort fra. 2.2 Om løbedage Man har 7 løbedage fra forfaldsdagen til betalingsdagen. Disse regler er deklaratoriske i GBL 5s3 og i formular A, men kan altså fraviges ved aftale. 2.3 Påkrav Den præceptive regel i TL 42As2 bestemmer, at kreditor ved ikke rettidig betaling af renter og afdrag efter et pantebrev kun kan forlange kapitalen indfriet, hvis debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter: a) Skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsendt. Kreditors påkrav skal være 2) afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og 3) udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb, jf herved 42As1 Påkravet skal fremtræde med rimelig klarhed, og vil være ugyldigt hvis man også kræver andet end renter og afdrag (hjemlet i pantebrevet, altså ikke morarenter, inkassogebyr) betalt for at undgå at kapitalen falder til indfrielse Nærmere om påkravsbetingelserne Påkravsfristen regnes fra afsendelsesdagen af påkravet, så her er der fraveget det almindelige obligationsretlige princip om, at påbud først har virkning fra det tidspunkt, hvor det kommer frem til adressaten Påkravstilfælde Intet andet end ordinære renter og afdrag er omfattet af påkravsreglen, heller ikke ejerskifte afdrag Om påkravsgebyr og andre retsvirkninger af ikke rettidig betaling Afgivelse af påkrav er kun nødvendigt for at kunne hæve låneaftalen. Morarenter fra forfaldsdagen og andre misligholdelsesbeføjelser vil eventuelt kunne anvendes over for debitor. Tab som misligholdelsen har påført kreditor, vil kunne give erstatning, fx kurstab. Efter formular A, er der deklareret et gebyr ved for sen betaling på 2% af den forfaldne ydelse, dog mindst 100 kr. Ekstraordinært afdrag ved for sen betaling er formentlig ok. 2.4 Om omstændigheder, der trods misligholdelse udelukker kreditor fra at forlange kapitalen indfriet Ved særlige undskyldelige omstændigheder kunne der ses bort fra forfaldsvirkningen, men praksis er meget streng, der skal virkelig være en god undskyldning. Hvis kreditor tidligere har accepteret forsinkelser, kan han næppe pludselig ændre sin praksis. 25-jun-00, kl 20:17 Side 14 af 31

15 X Forholdet mellem panthaver og pantsætter 3. Ejerskifte og ejerskifteafdrag Deklaratorisk regel i formular A pkt. 8 er at kapitalen ikke forfalder ved ejerskifte, der vil dog ofte være aftalt en ekstraordinær ejerskifte afdrag på 5-10% af restgælden. 3.1 Nærmere om ejerskiftebegrebet Der foreligger ejerskifte når ejendomsretten går fra en juridisk person til en anden. Det vil sige at en udskiftning af aktionere i et aktieselskab ikke er ejerskifte, da det stadig er aktieselskabet som er ejer. Men udskiftning i et sameje eller et interessentskab er ejerskifte da disse ikke er selvstændige juridiske personer. Kollektiver kan diskutteres, da de i nogen skattemæssige henseender er en juridisk person. 3.2 Nærmere om underretning af kreditor om ejerskifte og om gebyr for notering af ejerskifte Efter formular A, pkt 8, skal debitor underrette kreditor om ethvert ejerskifte senest 3 uger efter at endeligt skøde er tinglyst. Kreditor kan endvidere forlange, at den ny ejer berigtiger gældsovertagelsen og afholder omkostningerne derved. 3.3 Forfaldstiden for ejerskifteafdragets betaling Pantebreve oprettet på formular I uden individuel frist Ikke medtaget i bogen Pantebreve oprettet på formular I med individuel frist Den individuelle frist lægges til grund Pantebreve oprettet på formular A uden individuel frist Betaling skal ske inden for to frister, der hver for sig skal være opfyldt: a) senest 3 uger efter, at endeligt skøde er lyst uden frist og udleveret af tinglysningskontoret, og b) senest 3 måneder efter ejendommens endelige overtagelse. A) er hovedfristen, mens b) blot skal sikre at der ikke sker en omgåelse af a). Løbedagsbestemmelsen i pkt 2 formular A på 7 dage er deklaratorisk gældende Pantebreve oprettet på formular A med individuel frist Her lægges den individuelle frist til grund. 3.4 Retsvirkninger af forsinket betaling Forsinkelse med betaling af ejerskifteafdrag bevirker, at kreditor kan forlange kapitalen indfriet, jf formular A pkt 9 f, uden forinden at skulle afgive påkrav efter reglerne i TL 42As Gældsovertagelse ved ejerskifte Den nye ejer indtræder i stedet for den gamle ejer, reguleret i TL 39s1. Den tidligere ejer frigøres imidlertid først fra forpligtelsen over for panthaver, når der er givet meddelelse om overtagelsen og tinglysningen af den ny ejers adkomst med fornødent bevis herfor. 3.6 Om ejerskiftegebyr Ejerskiftegebyret, hvis et sådant aftales i pantebrevet, vil typisk være på 2-2½% af restgælden. Den afskrives ikke på restgælden og er således en ren tillægsydelse, der tilfalder kreditor. Ejerskiftegebyret er ikke det samme som ejerskifteafdraget nævnt i formular A pkt Andre forfaldsgrunde 4.1 Forringelse af pantet Hvis der sker en forringelse af pantets værdi uden at stille væsentlig sikkerhed. Altså hvis risikomargin formindskes fra da panthaver overtog pantet. En del formindskelser i risikomargin bærer panthaver risikoen for, fx hvis der ændres i lokalplanen eller konjunktur udsving. Kun hvis pantsætter nedriver bygninger eller undlader at foretage nødvendig vedligeholdelse kan der være tale om pantsætters risiko. 4.2 Andre tilfælde, der er reguleret i pantebrevsformularerne Efter formular A, pkt 9d, forfalder kapitalen, hvis debitor nægter kreditor adgang til at efterse pantet, og efter pkt 9e forflader kapitalen, hvis debitor ikke på opfordring godtgør, at ejendommen er behørigt brandforsikret. 4.3 Restancer på forprioriteter m.v. TL 42 b Med den nye TL 42b er der et problem med terminskontopantebreve, der nok er i strid med den nye lov. 25-jun-00, kl 20:17 Side 15 af 31

16 XI Tinglysningslovens 37 og 38 XI Tinglysningslovens 37 og Problematik Det er i alles interesse at tilbehør til en fast ejendom hører med i pantet og ikke kan udskilles fra denne. Hvis man fx har en gård og der til denne høre en malkemaskine er det i alles interesse denne maskine hører under pantet for landbrugsejendommen. Ellers risikerer man at en anden har pant i netop malkemaskinen, søger fyldestgørelse i den, og så kan gården ikke længere fungere. Malkemaskinen er den del af gården. Senere er det blevet en interesse at man kan finansiere genstande ved at købe dem med ejendomsforbehold eller pant, så det er nemmere at anskaffe ting. 2. Foreløbig karakteristik af TL 38 og TL TL 38 Tilhørende bygningen er udover mursten og mørtel, ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner. Det er ikke muligt at have en særskilt ret over disse genstand, fx ejendomsforbehold i en vaskemaskine. For så vidt angår pantsætning af disse objekter kan det kun ske sammen med pantsætning med den faste ejendom. 2.2 TL 37 Gælder for erhvervsejendomme. Specificerer hvad der hører derudover med til fast ejendom, dvs også driftsmateriel, ved gårde også besætningen. 2.3 Om udskillelse af bestanddele og tilbehør Efter 37 har ejeren mulighed for udskiftning og udskillelse for hvad der hører til den normale drift. Også jf 38 vil ejeren af en ejendom have mulighed herfor ifølge forholdets natur. 3. Andre retsregler af betydning for panterettens omfang 3.1 Ejendommens enhed, jf TL 10 s1 Først og fremmest jorden, den enkelte matrikel nummer som er ejendommen. Altså jorden er del af panterettens omfang. 3.2 Indlagte bestanddele bekostet af ejeren Hører med til ejendommen hvis de er bekostet af ejeren. Altså alt som er bygget til ejendommen og beplantet på jorden som er bekostet af ejeren hører med til panterettens omfang. 3.3 Tilvækstlæren I virkeligheden bortfjernelseslæren. Hvis en tredjemand installere fx en benzintank på en tankstation, om han så har lov til at fjerne den igen. Ofte vil han ikke kunne da det vil være chikanøst, og stride imod aftl 36 for redelig handlemåde. 4. Reglen i TL Retstilstanden før tinglysningsloven Tredjemand havde vid udstrækning til at fjerne de ting som han satte ind i en ejendom. 4.2 TL 38 i tiden Bestemmelse som omfattede alt stationært, varigt anbragt driftsmateriel, enten til bygningen eller til erhvervsvirksomheden. Denne lov er gældende for alt som er installeret i bygningen inden TL 38 efter Man var imod at alt indlagt skulle høre med til ejendommen, da fx edb-anlæg er indlagt, men ikke hører med til ejendommen. Højesteret dømte også i en sag fra 1976 imod at det var del af 38 ejendomme. Det blev omgået ved at kalde det for kontormateriel som ikke var del af bygningen. Loven blev ændret efter en betænkning i "Indlagt" Vil sige skal være varigt tilknyttet bygningen, genstande der typisk skal tjene ejendommen og være til forbedring af denne. 25-jun-00, kl 20:17 Side 16 af 31

17 XI Tinglysningslovens 37 og "På ejerens bekostning" Kan være direkte eller indirekte betalt af ejeren. Undtagelse ved tyverialarm, som var anset for at være abonnement og ikke at ejeren havde bekostet selve maskineriet. Ligesom vandmåleren som tilhører vandselskabet. Hvis en lejer køber noget med gyldigt ejendomsforbehold, og han senere flytter genstanden til en ejendom han ejer, vil der stadig være gyldigt ejendomsforbehold i genstanden. Dog vil genstanden når den er ubehæftet være del af 38. Hvis køber af en genstand med ejendomsforbehold, svigagtigt siger at den vil blive opstillet i en lejet ejendom, og senere alligevel opstiller den i en ejendom som denne ejer; vil sælgeren alligevel kunne påberåbe sig ejendomsforbeholdet "Bygning", "i bygningen", "til brug for bygningen" Alt som kan anvendes af bygningen af generel karakter hører med. Fx drænrør, varmeanlæg Nærmere om arten af 38-genstande I loven er definitionen med vilje undladt, men kan def. som en genstand som "naturligt, nødvendigt eller sædvanligt" anbringes varigt til brug i ejendommen i almindelighed Beboelsesejendomme Alle større hårde hvidevarer er inkluderet. Røremaskiner osv. er ikke. Vægt til væg tæppe hvis den ligger direkte på betongulvet er inkluderet, da den er del af byggematerialer. Ved vurderingen er det ikke så vigtigt om genstanden er indlagt med fast forbindelse til ejendommen, som det er om den er indlagt til varig anbringelse. Derfor falder TV og stereoanlæg udenfor, da disse vil ejeren ofte tage med sig Erhvervsejendomme Ændringen af TL 38 i 1982 indebærer, at diverse specialudstyr til forskellige typer af erhvervsvirksomheder holdes uden for TL 38 og altså vil kunne finansieres særskilt gennem ejendomsforbehold, leasing eller særskilt løsørepantebrev, selv om tilbehøret efter de hidtil anvendte kriterier måtte kunne anses for at være indlagt i ejendommen. Under TL 38 hører nu kun genstande som er tilbehør til bygningen. Altså ting som er nødvendige for bygningen, og ikke nødvendige for at drive erhvervsvirksomheden. Hvis det er en integreret del af konstruktionen på bygningen, falder det ind under Særligt om energiforsyningsanlæg Energiforsyningsanlæg som skal forsyne hele bygningen med energi hører under 38. Et energi anlæg som kun leverer energi til en enkelt maskine hører ikke under Reglen i tinglysningslovens 37 Gælder kun erhvervsejendomme. Gælder for så vidt ikke andet er aftalt. En panthaver kan således gyldigt give afkald på pant i 37-tilbehør, og selv om panthaver ikke har givet afkald, vil panteretten ikke gribe tilbehør, over hvilket der er stiftet særskilte rettigheder, før - eller i nær sammenhæng med - at de blev inddraget under virksomheden. 5.1 "Varigt indrettet" Betyder om der er brugt udgifter til at få den til at fungere til netop sit specifikke formål. 5.2 "Særlig erhvervsvirksomhed" Driver der flere slags virksomhed fra ejendommen, omfatter TL 37 kun det driftsmateriel, der hører til den virksomhed, hvortil ejendommen er indrettet, fx ikke indrettet til entreprenørforretning, men til tømrervirksomhed. Særligt betyder nok, at det er noget specielt inventar som bruges til en speciel virksomhed. Advokatvirksomhed og lignende vil således næppe kunne henføres under TL 37. Negation. Er kontorvirksomheden derimod et administrativt led i en videregående erhvervsvirksomhed, hører kontorinventaret under "Erhvervsvirksomhed" Erhvervsvirksomhed er alt hvad der bliver drevet for at skabe en produktion eller beskæftigelse. 5.4 Skal hele ejendommen være indrettet til erhvervsvirksomhed? Erhvervsvirksomheden skal være af ikke uvæsentlig betydning for ejendommens drift. 5.5 "Dertil hørende" Udtrykket indebærer et krav om et vist tilhørsforhold af blandet stedlig og driftsmæssig art. I særlige tilfælde vil der dog kunne være grundlag for at statuere, at antallet af maskiner væsentligt overstiger, hvad der overhovedet kan være behov for på den pågældende 25-jun-00, kl 20:17 Side 17 af 31

18 XI Tinglysningslovens 37 og 38 virksomhed. I sådanne tilfælde vil det overskydende antal kunne holdes uden for TL 37 under henvisning til, at maskinerne slet ikke hører til virksomheden. Kostbart udstyr som f.eks. Edb-anlæg vil således være omfattet af TL 37, selv om dets værdi måtte være anselig i forhold til ejendommens værdi. Entreprenørforretning foregår på byggepladser, og administrationsbygningen har ikke noget at gøre med entreprenør maskinerne. Derfor hører de sidste ikke som 37 til administrationsbygningen. Dersom den del af virksomhedens arbejde, der udføres på ejendommen, kan betegnes som værende af administrativ karakter, vil panteretten efter 37 ikke omfatte driftsmateriel, der er bestemt til anvendelse udenfor ejendommen. Negation. En maskinstation ansås maskinerne for at være 37. Måske fordi ejendommen var varigt indrettet til maskinstation, og fordi det meste af tiden stod maskinerne opmagasineret her. Negation, negation. Materiel der benyttedes til et omrejsende tivoli var opmagasineret i en ejendom, men hørte ikke som "Driftsinventar og driftsmateriel" Den almindelige regel Alt "driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art". varelager, overkapacitet som kan udskilles. Tilbehør, der benyttes til udlejning, vil ofte være bestemt til anvendelse uden for ejendommen og vil derfor falde udenfor TL 37, dersom den virksomhed, der udøves på ejendommen, kan betegnes som rent administrativ i forhold til udlejningsvirksomheden. Derimod vil genstande, der benyttes til udlejning som led i en anden form for virksomhed, hvortil ejendommen er indrettet, kunne være omfattet af Særligt om motorkøretøjer Skæringsdato Før denne er køretøjer med i panteretten; efter denne er de udenfor panteretten på ejendommen Den særlige regel om landejendomme Ved landejendomme er der behov for at også afgrøder og frembringelser hører under driften, da disse også kan bruges til opfodring af besætningen. Ved landejendom forstås at der drives jordbrugsvirksomhed, derfor hønseri, dambrug. TL 37 omtaler ikke foder, men "afgrøder", hvorved forstås ejendommens egen avl, og foder, der i det moderne landbrug for en stor dels vedkommende er indkøbt, kan næppe henføres under en analogislutning fra bestemmelsen. Under udtrykket "gødning" falder derimod også kunstgødning, U !! Afgrøder omfatter kun afgrøder som følge af landbrugsvirksomhed. Udenfor falder derfor produkter fra skovbrug, grus- og lergrave m.v. De er ikke en bestanddel af ejendommen. Moms, i U V antaget, at et momsbeløb, der hidrørte fra besætningssalg foretaget af pantsætterens advokat, og som denne havde deponeret på særskilt konto, ikke indgik under panterettigheder. 5.7 Udskillelse ifølge regelmæssig drift Et centralt led i bedømmelsen af, om der er sket en udskillelse ifølge regelmæssig drift, må være, om der fortsat er tilstrækkeligt tilbehør tilbage til at sikre en forsvarlig drift af erhvervsvirksomheden. Sale and lease back er ikke godkendte Ekstinktion af panthaverens ret Udover udskillelse ifølge 37, kan der også udskilles med ekstinktion af panthaveres ret. Men et slag af tilbehørsgenstand er gyldigt, medmindre erhververen indså eller burde indse, at overdragelsen gik ud over, hvad der er foreneligt med panteretten. Dvs en lastbil solgt på en bilauktion vil køberen være i god tro, og kunne beholde lastbilen, selvom det var en 37 genstand <Afhændelse eller salgsmodning som kriterium for udskillelse Afhændelse er kriterium. Salgsmodning er blot Poul Andersens diskussions oplæg. 5.8 Om tredjemands ret over TL 37 genstande Der kan tages gyldigt ejendomsforbehold eller løsørepantebrev i 37 genstande. Selv om panteretten i den faste ejendom har grebet tilbehøret fuldt ud, vil pantsætteren kunne underpantsætte tilbehøret efter løsørereglerne ved registrering i personbogen, men i så flad må det ske med respekt af de eksisterende panterettigheder, medmindre der opnås et afkald fra panthaverne. Et sådant afkald kan gyldigt gives, hvis der ikke er tale om genstande, der tillige er omfattet af TL 38 (bygningen som sådan). 25-jun-00, kl 20:17 Side 18 af 31

19 XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom 1. Indledning. Det formelle retsanmærkningssystem contra den materielle prioritetsstilling Den formelle retsanmærkning af tinglysningskontoret er en service fra denne til panthaver. Men den endelige materielle prioritetsstilling bliver bestemt af fogedretten. 2. Retsstillingen før tinglysningsloven Før skete der en automatisk oprykning i prioritetsrækken når en panteret på forprioritet helt eller delvis ophørte. På den måde bliver "huller" i prioritetsrækken ikke accepteret. Man har nu mere i TL 40 et princip om faste pladser. 3. Nogle almindelige bemærkninger om placering contra oprykning 3.1 Placeringsreglerne Et pantebrev kan altid placeres efter den sidste krone i prioritetsrækken, men ellers kan der laves en prioritetsaftale med pantsætter om den tiltænkte placering. 3.2 Oprykningsreglerne 3 situationer: 1) Ophør og aflysning af en foranstående panteret uden samtidig besættelse af pladsen med en ny panteret ved tvangsauktion m.v. TL 40s1p3; 2) Bortfald af ejerpant ved tvangsauktion mv TL 40 stk 1 4 og 5 pkt; 3) Oprykning efter forudberegnelige indfrielser af forprioriteter TL 40s Nedrykningsreglerne Normalt skal panthaver ikke tåle nedrykning. Undtagelse herfra kan dog fx komme på tale på grund af ekstinktion, pkt 11.4»udvidelsestilfælde«. 4. Indrangeringessystemet 4.1 Successive prioriteter Det mest almindelige. Betyder at der ikke bliver noget til 2.prioritet før 1.prioritet har fået alle hans penge fra tvangsauktionen. 4.2 Sideordnede prioriteter Sideordnede betyder at de to pantebreve bliver behandlet som én stor prioritet. 4.3 Brudte prioriteter Panteretten er delt op, således at den står flere steder i prioritetsrækken. 4.4 Rykningstilsagn (herunder uvirksomme respektangivelser i pantebreve) Svært. Uvirksomme respektangivelser kommer i konflikt med udlæg der ikke har respektangivelser. 5. Om ejerpant og dispositioner over ejerpant TL 40 stk 1. Ejeren har ret til straks eller senere at besætte en plads i prioritetsordenen der bliver ledig. Bestemmelsen er præceptiv da ejer ikke på forhånd kan give afkald på den, først når den bliver ledig. Dog kan, TL 40s3, et efterstående pantebrev være formuleret sådan at den automatisk rykker op når der opstår ledig plads. Når der er opstået et ejerpant, så har pantsætter mulighed for at stifte ejerpant. Han skal gøre det samtidigt med at han aflyser det gamle pantebrev, da ellers sker det at de efterstående panthavere rykker op. Der skal være en formel samtidighed med aflysningen af den ophørte panteret og lysningen af den ny, hvis man vil undgå at de efterstående automatisk rykker op. Ved forkert lysning, vil den blive rettet hvis der ikke opstår nogle nye panteretter. Men hvis der opstår en ny panteret og panthaver er i god tro, så vil TL 27 eksstingvere den gamle panteret. Et ejerpant er ikke nogen panteret, men er alene udtryk for, at den pågældende plads er reserveret med henblik på, at ejeren placerer en panteret på pladsen. Derfor falder den bort ved tvangsauktion. 25-jun-00, kl 20:17 Side 19 af 31

20 XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom 6. Nærmere om oprykning efter TL 40, stk. 3 Ved aftale kan et pant rykke op efterhånden som foranstillede pant bliver indfriet. Sker der ikke en rettidig betaling ifølge det foranstillede pantebrev, kan den efterstillede med oprykningsklausul ikke mulighed for at rykke op. Han kan heller ikke påberåbe sig, at der foreligger en misligholdelse af hans pantebrev med den virkning, at kapitalen er forfalden til indfrielse. Han er derimod i stedet henvist til over for ejeren at kræve det misligholdte afdrag udbetalt til ham selv. Herved opnår han når der ses bort fra kursforhold det samme som han ville have opnået ved oprykning, nemlig at den sidste krone i hans pantebrev flyttes kr. op i prioritetsrækken. Der kan ikke ske oprykning i et ejerpantebrev eller et skadesløs brev, da man ikke kender det underliggende skyldforhold her. 7. Andre begrænsninger i retten til at besætte ledige pladser, der opstår, når en panteret ophører m.v. Hvis en anden panthaver har forret til at besætte ledig plads, da han tidligere er blevet skubbet ud af ledig plads pga svig, så har pantsætter ikke lov til at udnytte opstået ledig plads til ejerpant. Hvis man har ejerpantebrev tinglyst på sidsteprioriteten uden beløbsangivelse kan det skabe problemer for udpantninger som bliver foretaget senere. 8. Rykningsklausuler m.v. 8.1 TL 40 stk. 2 Hvis et pantebrev nævner en respektangivelse med specifik formulering, så er spørgsmålet om pantsætter senere kan ændre denne, så en anden bliver begunstiget i stedet. Næppe. 8.2 Anvendelse af en rykningsklausul flere gange Hvis der er nænt respekt af»private midler, 9%, dog ikke udover kr.«kan pantsætter når som helst indsætte privat pantebrev 9% på forprioritet, betale den af og gøre det igen, uden at behøve at stifte ejerpant for at bevare forprioriteten. 8.3 TL 15 a Særlig tinglysningsregel. Hvis et pantebrev indeholder er respekt angivelse uden nærmere beløb, så skal den, når den bliver udnyttet, anmærkes på den efterprioriterede pantebrev. 8.4 Om fortolkning af rykningsklausuler i pantebreve Pantebreves oprindelige prioritetsstilling afhænger af ejendommens prioritetsforhold på placeringstidspunktet, prioritetsaftalen med ejeren og eventuelle rykningstilsagn fra panthaverne ifølge de allerede eksisterende panterettigheder i ejendommen. Rykningstilsagn fra de eksisterende panthavere kan også tænkes meddelt efter sin oprindelige placering således at pantebrevet senere får sin prioritetsstilling forbedret. Ofte havde parterne ikke noget bestemt i tankerne, da de oprettede pantebrevet, således at man ikke i kraft af en subjektiv fortolkning kan løse problemet. 9. Vilkårsændringer (TL 40, stk. 3-7) 9.1 Indledning Efter TL 40 s1 siger at ejeren af en fast ejendom frit kan ombytte et pantebrev med et andet. Derudover kan ejeren frit indgå aftale med en forpanthaver om ændringer af vilkårene for forpanteretten. Forandringer oppe i prioritetsrækken kræver altså normalt ikke samtykke fra efterpanthavere TL 40 stk. 7. Reglerne i 40 stk. 3-6, tager sigte på at fastsætte begrænsninger i en panthavers adgang til at aftale vilkårsændringer med ejeren (debitor) uden samtykke fra efterstående og sideordnede rettighedshavere. 9.2 Henstand og restance m.v. med hensyn til forudberegnelige afdrag TL 40 stk. 3, 2. Pkt siger at der ikke med hensyn til forprioritet kan vedtages en nedsættelse af afdragets tørrelse eller anden standsning i lånets afvikling uden samtykke fra efterpanthavere, som har oprykningsret. Hvis bestemmelsen i 2. pkt. tilsidesættes, kan en efterpanthaver dog ikke af den grund kræve sit pantebrev indfriet. Derimod kan efterpanthaver forlange, at pantsætter betaler ham et beløb svarende til det forfaldne afdrag. 9.3 Henstand og restance m.v. med hensyn til renter, TL 40 stk. 4 Renter som ikke bliver betalt efter de er forfaldne, mister deres fortrinsret for renterestancen efter et år. Derimod bevares panteretten for de gamle renter, men den er rykket ned efter sidste prioriterede krone. 25-jun-00, kl 20:17 Side 20 af 31