Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Transkript

1 Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab

2 Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt

3 Er det overhovedet muligt at mindske ulighed i sundhed? Afdeling for Social Medicin 40 år voksende social ulighed i dødelighed. Samme tendens i alle rige lande. Udviklingen af et lettere tilgængeligt og mere effektivt sundhedsvæsen har ikke vendt udviklingen En velfærdsstat med universelle ydelser og (til for nylig) faldende økonomisk ulighed har heller ikke kunnet garantere lavere ulighed i sundhed Et velfungerende sundhedsvæsen og en universel velfærdsstat er nødvendige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger for lighed i sundhed Kan vi definere de manglende forudsætninger?

4 Social ulighed i sundhed to perspektiver 1. En gradient med stigende sygdomsbyrde i takt med faldende uddannelse og indkomst en udfordring for skole, arbejdsmarked, usund levevis mm. 2. Social udsathed som årsag til og konsekvens af dårligt helbred en udfordring for et sundhedsvæsen for alle og en universel velfærdsstat

5 Det andet perspektiv: De socialt udsatte: Relativ risiko for sygehusindlæggelse (øvrige befolkning=1) Kilde: SIF/SUSY-Udsat

6 Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed 1. Monitorering

7 Middellevetid i kommuner SIF 2010

8 Voksende ulighed i middellevetid for 30-årige efter uddannelse. Kvartiler Mænd Kilde: AE-Rådet og IFSV/KU 2012

9 Mindre, men også voksende ulighed i middellevetid for 30-årige efter uddannelse. Kvartiler Kvinder Kilde: AE-Rådet og IFSV/KU 2012 Afdeling for Social Medicin

10 Forskel i dødelighed mellem 1. og 4. uddannelseskvartil Danmark Aldersstandardiserede døde per Kilde: K.Juel SIF 2013 Mænd

11 Hvorfor stiger uligheden? er ulighed i middellevetid - mellem mænd og kvinder mindsket fra 6,1 til 4,2 år - mellem lav og høj indkomst øget fra 5,4 til 8,1 år - Mindsket uligheden mellem kønnene er især dødelighed i hjertesygdom, som falder med ca. 3% per år. - Øget ulighed mellem socialgrupperne er dødelighed i KOL, lungekræft og alkoholskader - Uligheden i sårbarheden over for den enkelte risikofaktor øges på grund af ophobning og interaktion mellem risikofaktorer.

12 Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed 1. Monitorering 2. Hvilke determinanter har stor betydning for udvikling af ulighed i sundhed?

13 Ulighedens 12 determinanter: SST 2011 Påvirker social position og sygdomsrisiko 1.Den tidlige udvikling 2.Uafsluttet skolegang 3.Segregering og socialt nærmiljø Formidler effekt af social position på sygdom 4. Indkomst fattigdom 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø partikler og ulykker 8. Arbejdsmiljø ergonomisk og psykosocial 9. Sundhedsadfærd (KRAM) 10.Tidlig nedsættelse af funktionsevne Påvirker ulighed i konsekvenser af sygdom 11. Sundhedsvæsnet 12. Det ekskluderende arbejdsmarked

14 Mors erhvervsstatus og sen taleudvikling hos 7-årige børn Kilde: BSMB Forældres socialgruppe % med sen taleudvikling Højere funktionær 8,4 Lavere funktionær 9,0 Faglærte arbejdere 10,0 Ufaglærte arbejdere 11,3 Udenfor erhverv 15,6

15 RR Overdødelighed (relativ risiko) Blandt de som ikke afslutter en ungdomsuddannelse Alder

16 Ulighed i sundhedsadfærd efter uddannelse (procentpoints forskel). Kilde SUSY og Sundhedsprofil 2010

17 Risikofaktorers reduktion af restlevetid (20+ år) totalt. Hele Københavns Kommune.

18 Det ekskluderende arbejdsmarked De uden for arbejdsstyrken har høj sygelighed og kort uddannelse Det har været behandlet som et arbejdsmarkedspolitisk problem, som angribes med to virkemidler: økonomiske incitamenter og uddannelse. Det er også et sundhedspolitisk problem. Hvordan spiller jobcentre, praktiserende læger og psykiatri sammen?

19 Arbejdsmarkedsstatus blandt 35-årige fordelt på højeste fuldførte uddannelse, klasse 10. klasse Pct. Højere uddannelse end grundskole Beskæftiget Arbejdsløse Kontanthjælp Uddannelses- Foranstaltning Førtidspension Øvrig Afdeling for Social Medicin Øvrige udenfor Arbejdsstyrken I alt Alle

20 Risiko (%) for at have forladt arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse Kvinder år. Grundskole vs mvu/lang videregående uddannelse (LVU).

21 Oversygelighed blandt personer på overførselsindkomst er især psykisk (% oversygelighed)

22 Udsatte boligområder Andel fattige Andel fattige børn Andel udenfor arbejdsstyrken år Vollsmose 15,0 20,2 49,2 Gellerup 19,0 25,6 51,2 Tingbjerg 13,4 17,1 38,4 Hele landet 3,7 4,6 19,3

23 Determinanter for ulighed i sundhed kræver flere perspektiver: Et livsforløbsperspektiv med indsigt om sårbare perioder i livet særligt børnenes tidlige udvikling - og om akkumulering af eksponering over livet Et longitudinelt perspektiv med indsigt i, hvordan sygdom både kan have sociale årsager og derefter sociale konsekvenser, og parallelle medicinske og sociale forløb Et generationsperspektiv hvor udviklingen over tid kan være skabt af forandrede livsvilkår hos efterfølgende fødselsårgange Et periodeperspektiv hvor tendenser til stigende ophobning af risikofaktorer øger sårbarheden for den enkeltes risikofaktor

24 Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed 1. Monitorering 2. Hvilke determinanter har stor betydning for udvikling af ulighed i sundhed? 3. Hvilke indsatsområder er væsentlige i forskellige livsfaser?

25 Tre typer af indsatser mod social ulighed i sundhed: I Indsatser mod faktorer tidligt i livet som senere påvirker både social position og helbred: Indsatser for børns tidlige udvikling, deres nærmiljø, deres chancer at afslutte en ungdomsuddannelse etc. Tidlig indsats for bedre psykisk helbred og kognitiv udvikling hos børn. Behovsbaseret ressource allokering til institutioner (daginstitutioner, skoler, gymnasier mm). Forstærket indsats mod rusmidler på ungdomsuddannelser

26 Hvordan får optimeret alle børns kognitive udvikling? Er vi tilstrækkelig opsøgende i de kommunale sundhedsydelser? Har vi den rette ressource allokering til daginstitutioner i fattige og rige områder? Har vi det rette indhold og den rette kvalitet i børnehaveklasserne?

27 Tre typer af indsatser mod social ulighed i sundhed: II Indsatser mod sygdomsårsager hvor forekomst og sårbarhed er skævt fordelt i den voksne befolkning Indsatser mod tobaksrygning, alkohol, fysisk inaktivitet, arbejdsløshed, fysisk arbejdsmiljø, økonomisk stress Selv med ulige implementering kan effekten blive størst hos lave socialgrupper pga. differentiel sårbarhed

28 Department of Public Health Indsatser mod sygdomsårsager hvor forekomst og sårbarhed er skævt fordelt i den voksne befolkning Med effekt på kort sigt (<5 år): Strukturelle tobakspolitiske tiltag Strukturelle tiltag (reduceret tilgængelighed) og opportunistisk screening for alkoholoverforbrug Strukturelle tiltag men også opsøgende og fastholdende individuelle tiltag for fysisk aktivitet særligt blandt ældre Med effekt på længere sigt (>5 år): Tidlig indsats for bedre psykisk helbred og kognitiv udvikling hos børn Behovsbaseret ressource allokering til institutioner (daginstitutioner, skoler, gymnasier mm). SUF Dias 28

29 Tre typer af indsatser mod social ulighed i sundhed: III Indsatser mod forhold som skaber ulige konsekvenser af at være syg: Indsatser mod ulighed i brug af forebyggende ydelser, ulighed i de lange rehabiliteringsforløb, særligt for psykisk syge etc. Incitamenter for et forstærket samarbejde mellem jobcentre, praktiserende læger og psykiatri. Tovholder i længere rehabiliteringsforløb for dem hvor interaktion mellem (psykisk) ko-morbiditet og sociale faktorer udgør en særlig risiko for udstødning

30 Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed 1. Monitorering 2. Hvilke determinanter har stor betydning for udvikling af ulighed i sundhed? 3. Hvilke indsatsområder er væsentlige i forskellige livsfaser? 4. Hvilke indsatser har mest potentiale ift. reduktion af social ulighed i sundhed fra et kommunalt perspektiv? 5. Hvilke forvaltningsområder er det særligt relevant, at sundhedsområdet søger et stærkt samarbejde med?

31 Hvilke indsatser har mest potentiale ift. reduktion af social ulighed i sundhed fra et kommunalt perspektiv? Afdeling for Social Medicin Der behøver ikke være nogen modsætning mellem det som er godt folkesundhed generelt, og det som kan reducere uligheden Tobak og alkohol Mental sundhed Rehabilitering af de uden for arbejdsmarkedet Udsatte boligområder

32 Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed 1. Monitorering 2. Hvilke determinanter har stor betydning for udvikling af ulighed i sundhed? 3. Hvilke indsatsområder er væsentlige i forskellige livsfaser? 4. Hvilke indsatser har mest potentiale ift. reduktion af social ulighed i sundhed fra et kommunalt perspektiv? 5. Hvilke forvaltningsområder er det særligt relevant, at sundhedsområdet søger et stærkt samarbejde med?

33 Samarbejde mellem forvaltningsområder Determinant Tidlig barndom Skole Ungdomsuddannelser Adfærd Arbejdsmarked Boligområder Forvaltninger Sundhed, social, daginstitutioner, teknik og miljø Skole social SSP-skole Sundhed, teknik og miljø, beskæftigelse Sundhed, beskæftigelse, social Teknik og miljø, skole, daginstitutioner,

34 Hvilke forvaltningsområder er det særligt relevant, at sundhedsområdet søger et stærkt samarbejde med? Alle kommunale forvaltninger har effektive håndtag til at mindske social ulighed Fælles mål på tværs af forvaltninger kan skabe synergi i politikudviklingen og implementeringen Der kan skabes synergi mellem de sociale indsatser for uddannelse og beskæftigelse og de sundhedsfaglige indsatser Det er afgørende, at indsatserne når til og virker for dem, som har mest brug for det

35 Mange risikofaktorer i levevilkår og sundhedsadfærd ophobes hos personer med kort uddannelse og små indkomster. Flere af disse risikofaktorer forstærker hinandens effekt og dermed øges de kortuddannedes sårbarhed for helbredseffekten af den enkelte faktor.

36 Ulighed i multisygdom. Andel (%) med 3 eller flere langvarige sygdomme. Sundhedsprofil Region H.