Københavns Kommunes høringssvar til Herlev og Gladsaxe Kommuners VVW-redegørelse og Miljørapport om Kagsåparkens regnvandsprojekt

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Gladsaxe og Herlev Kommuner Københavns Kommunes høringssvar til Herlev og Gladsaxe Kommuners VVW-redegørelse og Miljørapport om Kagsåparkens regnvandsprojekt Sagsnr Dokumentnr Høringssvaret vedrører: VVW-redegørelse og Miljørapport Foreløbigt udkast til udledningstilladelse Udkast til reguleringstilladelse Københavns Kommune har modtaget VVM-redegørelse og Miljørapport, foreløbigt udkast til udledningstilladelse og forslag til reguleringstilladelse vedr. Kagsåparkens regnvandsprojekt. Københavns Kommune har en række bemærkninger til projektet og de tre dokumenter. Bemærkningerne knytter sig til belastningen i Københavns Kommunes vandområder fra projektområdet og de nedstrøms bassiner. Overordnet mener Københavns Kommune, at en løsning, der sikrer Kagsmosen/ Kagsmoseparken mod oversvømmelse oftere end hvert 5. år skal tænkes ind i projektet, både ved nuværende og fremtidige forhold, som Københavns Kommune har stillet krav til i partshøringssvaret på reguleringstilladelsen og som er aftalt ved direktørmøde d. 14. oktober Der skal som aftalt tages udgangspunkt i 3 løsningsmuligheder, nemlig udvidelse af Kagså (fx diger el. lign.), udbygning af Kagsåparkens renseanlæg, eller andet fx magasinering i Kagssøen. Der er siden blevet arbejdet mellem parterne på at leve op til aftalen, men dette høringssvar er givet inden arbejdet er færdiggjort. Kommentar til vilkår 5 i forslag til foreløbigt udkast til udledningstilladelse: Vilkår 5: Forsyningsselskaberne skal deltage i samarbejde med kommunerne nedstrøms udledningen fra Kagsåparkens regnvandsanlæg om realisering af, at tilvejebringe tilstrækkelig hydraulisk kapacitet i vandløbet, Kagså, op til en 5-års regnhændelse, T=5. Beslutning om planlagte tiltag skal senest foreligge 1. august 2018 og mulige løsninger skal samtænkes og koordineres med projekter i Harrestrup Å- samarbejdet. I aftalen mellem kommunerne indgår også at der skal findes en kortsigtet løsning af problemerne i Kagså. Der er i aftalen peget på de 3 nævnte løsningsmuligheder, (udvidelse af Kagså, yderligere tilbageholdelse i regnvandsanlægget Kagsåparken og/eller tilbageholdelse i Kagssøen). Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S Mobil vand@tmf.kk.dk EAN nummer

2 Ved vilkår 5 har man tilsyneladende ikke åbnet mulighed for at finde løsninger andre steder end ved regulering af Kagså, og det er ikke nævnt, at der skal findes en kortsigtet løsning. KK tager derfor også forbehold for, som forhandlingspartner, at godkende udkastet til reguleringen. Når tilladelsen foreligger, vil muligheden for ændringer på selve anlægget blive meget begrænsede, og dette indgår som en af løsningsmulighederne i direktør -aftalen nævnt ovenfor. Overløbsbygværket (fælleskloak) i Kagsåparken er placeret, så det aflaster direkte ned i Kagså (og videre til de nedstrøms kommuner) med en hyppighed på n=10 i Det blev ved direktørmødet aftalt, at der skulle dokumenteres en samlet optimering af anlægget også set i forhold til belastning i Københavns Kommune. Københavns Kommune finder, at der f.eks. bør findes en alternativ placering af overløbsbygværket, så spildevandet kan tilbageholdes i rensebassinerne f.eks. ved intelligent styring og placering af overløb længere oppe i Kagsåpark-anlægget. Endvidere mangler overløbsmængderne fra Symfonivejsbassinet og fra det planlagte Stavnsbjerg Allé-bassin i beregningen af kumuleret effekt. Der mangler en konsekvensvurdering af, at lede 8,5 m 3 /s ud af anlægget samt en beskrivelse af, hvor ofte det sker. Der mangler en beregning af konsekvenserne af den påtænkte udledning fra Herlev Hospital. Er udledningen med i beregningen af de fremtidige hyppigheder på overløb (n=10 hhv. n=5)? Københavns Kommune har derudover flg. uddybende bemærkninger til projektet: Kumuleret effekt Der mangler et opsamlende afsnit om konsekvenser for Københavns Kommune ved kumuleret effekt med beregninger af: 1.) Nuværende afstrømningsregime: Estimat på nuværende forhold /afstrømning baseret på LST beregning for perioden (estimering af 5 års gentagelseshyppighed) inkl. gennemsnitlig basisafstrømning. Model kan kalibreres med Kbhs. Komm. vandstandsmålinger fra 2016 og de samhørende regnhændelser. 2.) Som pkt. 1 inkl. bidrag fra bygværkerne Stavnsbjergbassin og Symfonibassin samt evt. Herlev Hospital medtaget (en intermediær periode) 3.) Fremtidigt afstrømningsregime: Side 2 af 4

3 Som pkt. 1 baseret på det forelagte regnvandsparkprojekt plus de to bassiner (plus Herlev Hospital) inkl. klimafaktor Beregningen bør endvidere belyse: Et estimat af ændringer af stofkoncentrationer i vandfasen mellem nuværende forhold og fremtid >2024 Vandplanerne De aktuelle overløb på Kagså er udpeget i statens vandplaner med indsats senest 2016 eller Københavns Kommune mener ikke, at der i materialet er redegjort for, hvordan den planlagte indsats vil opfylde kravet i statens vandplan, hverken hydraulisk eller stofmæssigt. Vandplanens udspil på 250m3/år/red ha hhv. 1-2 l/s/ha er en retningslinje; der er lagt vægt på i flere sager fra klagenævnet, at det er de faktiske forhold, der skal være gældende. Kapacitet i Kagså Udledningen fra Kagsåparken alene (på 880 l/s (T=5), 2 l/s/red ha) overstiger kapaciteten i Kagså. Dertil kommer udløbene fra Symfonivejs- og Stavnsbjerg Allé-bassinerne. Kapaciteten er målt til 350 l/s ud for Kagsmosen (2016). I øvrigt er aftalen om afledningsret på selve Harrestrup Å som er et langt mere robust vandløb 1,5 l/s/red ha fra hele Kagså inkl. alle overløb tilledninger, (aftale i kapacitetsplansarbejdet mellem forsyninger og kommuner ved Harrestrup Å). Denne bestemmelse bygger formentlig på tidligere Afledningsret til Harrestrup Å-systemet, der også er på 1,5 l/s/ha 1. Citat side 27, 2 punkt: Anvendelse af bruttoarealet som fordelingsgrundlag motiveres af dimensioneringen, hvor det er forudsat, at det samlede opland får ret til at aflede 1,5 l/s pr. ha. bruttoareal til det regulerede vandløb oven for Spangen. Andre bemærkninger Det er lidt uklart, om overløbsvandet fra bassinledningen er indeholdt i de 880 l/s ved T=5, eller om spildevandet skal lægges oveni. 1 Endelig kendelse angående regulering af Harrestrup Å på strækningen Spangen - Ringvej B4 og afskærende ledning fra Spangen til Herlev renseanlæg og regnskabskendelse. Landvæsenskommissionen for Københavns amtskommunes 1. landvæsenskommisionsområde Side 3 af 4

4 Kagsåparkens regnvandsanlæg (spildevandsanlæg) indeholder stier og en boldbane. Disse områder vil efter planen kun oversvømmes sjældnere end hvert 10. år, hvorimod Kagsmoseparken (fredet park/og ikke spildevandsanlæg) fortsat oversvømmes mange gange om året. Der er ikke klimafaktor på beregningerne af vandmængderne. Hvordan stemmer det overens med Harrestrup Å-kapacitetsaftalerne. Det nævnes, at i meget sjældne tilfælde lukkes l/s ud af anlægget til Kagså. Det oplyses ikke hvad der menes med sjældne tilfælde og der er ikke redegjort for konsekvenserne nedstrøms. Citat: Det forventes, at flowet ud af systemet ikke er l/s ved alle regnhændelser over en 5-års regn, men at det kun er for helt ekstreme situationer. I renseparken er rensebassinerne våde bassiner. Kan de holdes våde i tørre perioder, eller vil det gå ud over basisvandføringen i Kagså? Herlev Sygehus planlægges at skulle udlede til anlægget, ligesom der planlægges vejvandsseparering. Ingen af delene indgår direkte i projektet, men vejvandssepareringsberegningerne indgår, det går hospitalet ikke. Der savnes mere konkrete oplysninger om planerne for hospitalsudledningen. S. 37: Ved udregning af stofkoncentrationer i udløbsvandet anvendes fx kun koncentrationer fra tage uden Zn og Cu. Har man forholdt sig til det faktiske opland? Det er positivt, at regnvandsbassinerne inde i Kagsåparkanlægget er dimensioneret efter anvist standard. Side 4 af 4

5

6

7 Fra: Lillah Lucie Emmik Sørensen Sendt: 27. marts :32 Til: Bolette Halfdan-Nielsen Cc: L3 Emne: RE: Offentlig høring om Kagsåparkens Regnvandsanlæg Til Herlev Kommune att.: Bolette Halfdan-Nielsen. Hovedstadens Letbane fremsender efter aftale et supplement til det tidligere indsendte høringssvar af den 7. oktober 2016, hvor det blev nævnt, at Hovedstadens Letbane skal anlægge en letbane langs Gladsaxe Ringvej. Kagså Regnvandsprojekt forudsætter en væsentlig udvidelse af vandhullet beliggende i udfletningssløjfen ved Motorring 3 og Gladsaxe Ringvej. Jf. figur 1-1 på side 7 i VVM-redegørelsen for Kagså regnvandsprojekt (indsat i nedenstående)fremgår hele området indenfor udfletningssløjfen som projektområde for Kagså regnvandsprojekt (markeret med grøn). Hovedstadens letbane etablerer i forbindelse med letbanen en omformerstation samt indkørselsvej i den nordøstlige ende af udfletningssløjfen. Omformerstationen er et teknisk anlæg af vital betydning for letbanens drift og repræsenterer en installation, som ikke skal oversvømmes. Det fremgår ikke tydeligt af tegningsmaterialet i høringen, at der er afsat den fornødne plads til dette formål. Vi har indsat omformerstationens placering samt arbejdsområde i anlægsfasen på vedhæftede planche, som var vedlagt høringsmaterialet. Heraf fremgår det, at omformerstationen er placeret i et område, som er tiltænkt oversvømmet ved kraftig regn i Kagså regnvandsprojekt. Hovedstadens letbane I/S henviser til, at den nordøstlige ende af udfletningssløjfen, hvor letbanens omformerstation placeres, ikke indgår i det område, der planlægges oversvømmet ved kraftig regn. Terrænkoter i dette område skal sikre det planlagte høje sikringsniveau af letbanens omformerstation. Derudover bør arbejderne indenfor udfletningssløjfen koordineres i tæt samarbejde med Hovedstadens Letbane, da anlægsperioden forløber i samme periode.

8 Med venlig hilsen Lillah Lucie Emmik Sørensen Miljø- og Myndighedskoordinator Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Metrovej 5 DK-2300 København S T M E lle@m.dk Mere end 1 million passagerer kører med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

9 SÅDAN STYRER VI VANDET OVER JORDEN Med Kagsåparkens Regnvandsprojekt vil vi forbedre vandkvaliteten i Kagsåen og samtidig begrænse oversvømmelser. Vi adskiller regnvand og spildevand og begrænser overløbene af spildevand ved at lede det ned i en underjordisk bassinledning. Regnvandet vil løbe gennem Kagsåparken i en strømrende, rensebassiner og lavninger. Kagsåparkens regnvandsprojekt vil forbedre andkvaliteten v i Kagså ved at begrænse overløb af spildev and i åen og oversvømmelser langs åen. Det sker ved at etablere en underjordisk bassinledning til husholdningsspildevand og et anlæg på den åbne jord til regnv and. N HARESTIEN Den nye sti Strømrenden Lavning kun vand ved kraftig regn Rensebassin her står der altid vand Projektområde Overløb af spildevand blandet med regnvand KOLONIHAVER Strømrende Strømrenden erstatter den eksisterende Kagså fra Klausdalsbrovej til Motorring 3. Strømrenden forbin - der rensebassinerne. Nogle steder vil strømrenden have samme placering som den nuværende Kagså, og andre steder vil den blive flyttet. Der, hvor strøm - renden ikke skal løbe i den nedlagte Kagså, fyldes åen op med jord. Strømrenden vil se ud som et vand - løb. Strømrenden kan enten have strømmende eller stillestående vand eller være udtørret. BAG FORTET LANGDYSSEN PATRONVEJ KARABINVEJ LAVETTEN OFFERLUNDEN Lavninger Lavningerne er de dele af Kagsåparken, hvor terrænet bliver sænket, så der kan holdes større mængder regnvand tilbage, når det -reg ner meget. Lavningerne kan stå med lidt vand nogle gange, og når det regner kraftigere kan de blive helt fyldte. Det forventer vi kan ske gennemsnitligt hvert 10. år. I den dybeste -lav ning kan der stå op til 2,4 meter vand, når den er helt fyldt op. Der er planlagt 7 lavninger, som projektet ser ud nu. BATTERIVEJ JÆTTESTUEN DØLLEVANGEN Vi passer på grundvandet DYSSESTIEN Kagsåparkens Regnvandsanlæg må ikke forurene grundvandet. I området er der vigtige grundvandsindvindinger, som er følsomme over for nedsivning af for eksempel vejsalt. Der skal derfor lægges en tæt lermembran ud i både strømrende og rensebassiner, der skal forhindre forurenende stoffer i at sive ned til grundvandet. For at undgå at membranen bliver utæt, vil der være krav til beplantning og drift. Planter som fx tagrør ville kunne lave huller i mem - branen, så de må ikke vokse i strømrende eller rense - bassiner. BARKÆRET ARDFUREN LANGDYSSEN LANGDYSSEN KAGSÅVEJ Når det regner kraftigt Når der kommer kraftig regn og skybrud vil vandet samle sig i både lavninger, rensebassiner og strøm - rende. Ved sådan en regn vil hele det skravede og mørkeblå område fyldes op med vand. Det forventes at ske sjældnere end hvert 10. år at hele området er fyldt op med vand, men der kan jævnligt stå vand i lavningerne. Rensebassiner og lavninger kan i alt - til bageholde ca m 3 vand. GLADSAXE RINGVEJ Rensebassiner Hverdagsregn Ved almindelig hverdagsregn, vil der kun være vand i strømrende og rensebassiner. Der vil permanent stå vand i rensebassi - nerne. Det er det mørkeblå område på -kor tet. SNEMANDSVEJ Rensebassinerne renser regnvandet, inden det ledes videre i systemet til Kagsåen syd for Motorring 3 og til Harrestrup Å. I rensebassinerne står der altid vand. Jo mere det regner, des mere vand er der i rensebas - sinerne. Rensebassinerne har en dybde fra under 1 meter i tørvejr til ca. 4,5 meter, når de er helt fyldt op. Rensebassinerne kommer til at ligne søer. Der er planlagt 7 rensebassiner, som projektet ser ud nu. HYLDEMORSVEJ Mere åbent vand Regnvandsanlægget vil ikke være indhegnet. Det vil derfor være muligt at komme til rensebassiner og - lav ninger også når de er fyldt op med vand. Brinkerne på rensebassiner og lavninger vil kun være svagt -skrå nende. TORNEROSEVEJ Vandet i rensebassiner og lavninger syd for Ederlands - vej kan ved kraftig regn være blandet med spildevand. Vand i rensebassiner og lavninger indeholder vand fra veje og er heller ikke rent. Der vil derfor blive opsat skilte om, at leg og ophold i vandet frarådes. EDERLANDSVEJ MOTORRINGVEJEN JUNI A APR SNEDRONNINGVEJ EMTEDALEN ELVERHØJEN Den nye sti Strømrenden Lavning kun vand ved kraftig regn Rensebassin her står der altid vand Projektområde Overløb af spildevand blandet med regnvand Overløb I fremtiden vil der kun være et sted, hvor der kan være overløb af spildevand til strømrenden ved kraftigere regn. HERLEV HOVEDGADE KLINTEKONGEVEJ HAVFRUEVEJ

10 Bolette Halfdan-Nielsen Fra: Jan Mogensen Sendt: 25. januar :36 Til: FPK Teknik og Miljø Emne: Høringssvar til Kagsåprojektet EDH Import: 0 Kære Teknik og miljø B 1973 har med stor glæde modtaget oplægget til det nye spildevandsprojekt omkring Kagsåen. Vi syntes projektet rummer rigtig mange gode elementer og ser frem til at det er færdigt. B 1973 har dog et par bemærkninger, som ønskes taget i betragtning: 1. Vi er bekymret for den meget store trafik byggearbejdet vil komme til at astedkomme på hovedfærdselsåren til Herlev Byskole og Idrætsanlægget i Herlev Syd. Vi ønsker at der bliver lagt en fast tid ind hvor dette må foregå, eks 9.00 til Der står i oplægget, at klubbens bane 2 skal inddrages og ændres og at man tænker arbejdes henlagt til foråret. Vi ved af bitter erfaring, at en genetablering af en græsbane tager over et halvtår, på betingelse af vejret, selv en bane med rullegræs skal bruge min 1 mdr. at sætte sig i. vi kan ikke undvære banen idet den også fungere som kampbane og med et medlemsantal på over 800 er banen i brug hver dag. 3. Såfremt planen om at inddrage banen i projektet gennemføres et vores frygt også, at banen kommer til at stå hen i flere perioder, hvor vi så ikke kan benytte den efterfølgende pga. de store vandmasser. 4. Klubbens forslag er, at såfremt man ønsker at inddrage banen både til opsamling og arbejdsplads, at man erstatter belægningen med kunstgræs, dette vil medfører, at banen kan være færdig hurtigt og ikke være så sårbar efter de perioder, hvor den har været oversvømmet. Med venlig hilsen Jan Mogensen, B 1973 Elverhøjen Herlev , jan@kaisport.dk 1

11 LA21-Biodiversitetsgruppen Side 1 af marts 2017 Til miljo@gladsaxe.dk Gladsaxe Kommune, By-og Miljøforvaltningen, Rådhus Allé 7, 2860 Søborg. Høringssvar til VVM-redegørelse og miljørapport for Kagsåparkens Regnvandsprojekt fra biodiversitetsgruppen under foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe (LA21-Biodiversitetsgruppen). Tak for muligheden for at afgive høringssvar til det omfattende projekt. VVM-redegørelsen og miljørapporten er et imponerende og omfattende værk skrevet i et letlæst sprog og med gentagelser, så de enkelte kapitler kan læses hver for sig. Det vil vi gerne rose. Det er meget glædeligt, at flere hensyn kan tilgodeses ved samme projekt, men der er dog også områder, vi mener giver anledning til spørgsmål og forslag - samt beregninger, som vi mener er forkerte. I det følgende vil vi alene beskæftige os med de punkter, hvor vi kunne ønske os ændringer eller yderligere oplysninger. Overordnet: Biologisk mangfoldighed De zoologiske undersøgelser forekommer utilstrækkelige: Der er foretaget meget begrænsede stikprøver på udvalgte steder i meget begrænsede tidsrum og ikke vurderet nærmere vedr. den økologiske funktionalitet. Især forholdene vedr. flagermus har påkaldt sig vores opmærksomhed: Flagermus er strengt beskyttede! Det må derfor afgøres, hvilke påvirkninger der sker af såvel ynglesteder, rastesteder, fourageringssteder og spredningsveje både under anlægsfasen og i driftsfasen. Dette ses ikke dokumenteret og undersøgelserne synes ikke at leve op til minimumskravene på området se venligst mere flere steder i det følgende. Det er alvorligt, især da der er konstateret seks arter i området og sandsynligvis en ynglekoloni. Den økologiske funktionalitet af området som spredningskorridor for andre organismer, må blive stærkt påvirket i anlægsfasen. Vil organismerne reelt kunne bruge området spredningsteknisk i anlægsfasen? eller kan haverne omkring området midlertidigt benyttes? Det må være væsentlige spørgsmål, at få svar på. Konsekvensen af ekstra tilførsel af salt fra vejvand er ikke undersøgt nærmere, men antages blot ikke at have betydning. Bedre vurdering synes meget ønskværdig. Næringsfattige jorder er vigtige for den biologiske mangfoldighed se f.eks. Faglig rapport fra DMU nr. 815 fra 2011 eller se f.eks. side 36 i denne: hvor det anføres at: Etablering af næringsfattige jordbundsforhold er også meget effektfuldt for biodiversiteten. Dette gøres ved at undlade at genetablere muldlaget, men derimod lade råjorden være det øverste lag. Derved kan nøjsomhedsplanter med større sandsynlighed indfinde sig. Se evt. også Det må med andre ord gavne biodiversiteten, ikke at påføre hele området næringsholdig muld, når området skal reetableres, men at lade naturligt hjemmehørende arter indvandre naturligt i stedet for at udså græs. Hvis først en traditionel græsblanding har etableret sig, kan det forhindre en række andre arter i at få fodfæste. Der er ikke anført forholdsregler overfor entreprenørmateriellets mulige spredning af invasive arter ind i området udover tilsyn efter anlægsarbejdet. Fejl i beregninger Vi mener at der er en regnefejl vedr. både transportarbejdet, men også beregningsteknisk vedr. CO 2-belastningen jf. senere. Heldigvis lader det ikke til at CO 2 belastningen bliver så høj som anført i redegørelsen jf.

12 LA21-Biodiversitetsgruppen Side 2 af marts 2017 nærmere om beregningerne i det følgende. Hvis de anførte tal stod til troende, ville det modarbejde kommunens ambitioner vedr. reduktion af CO 2-udledning. Det kan derfor undre, at dette forhold ikke har fået mere fokus. Emissionen fra transporten er dog fuldstændigt anhængig af distancerne dvs. destinationen for transporterne så kort transportvej bør prioriteres meget højt. Projektets skala og de involverede ressourcer er tankevækkende. Projektet vil bl.a. omfatte kørsel af meget store jordmængder til og fra projektområdet (ikke blot en del jord som anført i byrådssagen nr. 10, 18/1-2017) og strække sig over fire år. Ændring af natur til spildevandsteknisk anlæg Trods de mange gode intentioner med projektet, kræver det nogen overvindelse at vænne sig til tanken om, at det skal være nødvendigt (og juridisk muligt) at omklassificere et offentligt vandløb en naturtype til et spildevandsteknisk anlæg for at få finansieringen til at hænge sammen (jf. f.eks. redegørelsens side 60). Det anføres flere steder, at der skal udarbejdes en plejeplan og på side 144 i redegørelsen nævnes også, at den skal tage hensyn til biodiversiteten. Desuden anføres, at biodiversiteten og funktionen af den økologiske forbindelse forventes at få bedre vilkår efter projektets gennemførsel. Når åen skifter status, ser vi gerne noget mere håndfast om de fremtidige hensyn til naturen i området blot for at være sikre på, at vidtgående naturhensyn påregnes i fremtiden efter ændring af status. Vigtigheden af kontrol/sanktion På flere områder nævnes forhold at være forebygget eller klaret ved bestemmelser og betingelser. Tilsyn/ kontrol og sanktioner må være meget centralt, men er ikke specificeret nærmere. Kommentarer med reference til specifikke steder i rapporten: Side 11 nævnes særlige begreber og herunder defineres klimatilpasning. I relation til den aktuelle redegørelse er det måske kun relevant at se på ændringer i nedbørsforhold, men i andre sammenhænge omfatter klimatilpasning så meget mere. Derfor så vi gerne anført at Klimatilpasning er i relation til denne VVMredegørelse begrænset til tiltag, der - efterfulgt af den eksisterende tekst. (I andre sammenhænge vil klimatilpasning jo f.eks. omfatte øget sikring mod storm, i kystnære områder sikring mod stormflod, valg af klimaresistente arter, hindring af spredning af invasive eller smittebærende arter etc.). Side 14 nævnes at: Anlægsarbejderne vil midlertidigt ændre landskabet moderat, når træer og buske fjernes, der graves ud til bassinledning, strømrende, rensebassiner og lavninger, og den gennemgående regionale sti bliver lukket. I redegørelsen er anført, at der skal udgraves op til m 3 jord og tilkøres andre m 3. På redegørelsens side 19 anføres, at hovedparten af parkens vegetation fjernes og på side 20, at det vurderes at tage op til 50 år, før de nyplantede træer har opnået en størrelse svarende til den oprindelige bevoksning. Om påvirkning af landskabet i anlægsfasen står på side 120, at der vil ske en væsentlig bearbejdning. Der anlægges ikke bjerge eller lignende, men umiddelbart lyder det mere som en betydelig ændring af landskabet end moderat. I samme afsnit anføres, at området under anlægsarbejdet fortsat vil kunne anvendes som spredningskorridor. Hvis det alene forstås, som manglende fysisk blokering af hele parkens tværsnit, så er det måske korrekt. Spørgsmålet er, om forløbet reelt vil kunne fungere med de påtænkte ændringer i landskab og vegetation - selv om det måske efterfølgende - på meget langt sigt - vil være en forbedring på området. Side 18 omtales salt fra vejvand. Det vurderes at vejvandets saltindhold ikke vil påvirke vandløbets tilstand mærkbart. Det er ønskeligt med en nærmere begrundelse/undersøgelse.

13 LA21-Biodiversitetsgruppen Side 3 af marts 2017 Side 25 I redegørelsen er anført, at der i forbindelse med den videre projektering kan ske justeringer af projektet. Som læser af VVM-redegørelsen er det vigtigt at få fastslået, at disse justeringer ikke tillades at skade miljøet/biodiversiteten eller ændre projektet til mere miljøbelastende end beskrevet. Side 36 øverst er anført, at der ikke er anvendt nogen klimafaktor. Det kan med fordel begrundes. Side 40 omtales udledning af renset spildevand fra Herlev hospital. Hvis det skal ske, er det naturligvis yderst vigtigt at vandkvaliteten af det udledte er i orden herunder for de særlige reststoffer og patogener, som må kunne forekomme i hospitalsspildevand. Side 41 omtaler mange positive hensyn ved nyetableringen af området. Dog nævnes også at træer retableres så vidt muligt 1:1 i antal, men ikke i størrelse. Desværre kan små nyplantede træer på ingen måde erstatte den økologiske funktionalitet af fuldvoksne træer, lige som det visuelle indtryk naturligvis påvirkes kraftigt. Side 132 anføres f.eks. at efter ny plantning vil nye træer og buske have en meget begrænset fremtræden. Først i bilag 1 side 18 fremgår, at illustrationerne af det fremtidige udseende er minimum år efter etablering. Det er mange år! og det ville være rart med en illustration af flere tidsperioder efter anlæg samt diskussion af, hvordan den økologiske funktionalitet påvirkes. Side m.fl. om det nye landskab: På afbildningen af landskabet ved fotostandpunkt 4 lader det til, at de fritstående træer langs stien bevares, men for det område kan vi ikke med sikkerhed se, hvilke træer eller bevoksningsgrupper, der påtænkes bevaret. Det så vi gerne ellers kan det være vanskeligt at vurdere effekten af indgrebene. Side 126 anføres at parken og stien vil bliver oversvømmet sjældnere end i dag. Viadukten under Gladsaxe- Herlev ringvej synes dog allerede belastet i tilfælde af større nedbørshændelser. Det er ønskeligt med anførsel af, hvordan viaduktens farbarhed forventes efter etablering af projektet. Side 134 om flagermus: Det fremgår at Flagermuslytning blev udført på en nat med svag vind og temperatur over 15 0 C i august. Dvs. én aften/nats registreringer med flagermusdetektorer plus anvendelse af fire autobokse til registrering. Det er efter vores vurdering helt utilstrækkeligt og så vidt vi er orienteret registreres ynglesteder typisk i juli. I Forvaltningsplan for flagermus af Miljøministeriet/Naturstyrelsen ( ) står om både Undersøgelse i yngletiden ca. 20. juni ca. 7. august (ynglesteder, flyveruter og jagtområde) og undersøgelse i eftersommeren og det tidlige efterår ca. 16. august 15. september (rastesteder, flyveruter og jagtområder). Om begge de to delundersøgelser er anført at: Denne delundersøgelse er uundværlig i forbindelse med ethvert projekt, hvor en afklaring af flagermusforekomsten i området ønskes. På side 28 i samme kilde står om Feltarbejdet: Det drejer sig om to eller tre årstidsundersøgelser som omtalt i afsnittet Basisundersøgelsen ved vejanlæg hvad og hvornår på året. Noget tilsvarende fremgår af afsnit 2.4 MINIMUMSKRAV TIL UNDERSØGELSE i Vejdirektoratets: Vejledning - Flagermus og større veje - Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger (se germus_vejledning.pdf ) Side 135 om biodiversitet. De foretagne sommerfugleregistreringer, fugleregistreringer og registrering af jordlevende insekter forekommer meget utilstrækkelige. Side 140 om invasive arter: Det er vigtigt også at nævne spredning via stængelstykker (f.eks. af pileurterne!) og hvordan man vil sikre, at køretøjer hverken tilfører eller frafører stængelstykker... Side 141 om flagermus: Det er anført at: Som afværgeforanstaltning bevares flest mulige af de store træer langs kanten af projektområdet Men det er vel kun en afværgeforanstaltning, HVIS de store træer langs kanten af projektområdet er en del af den økologiske funktionalitet og dermed kan være med til at afværge og det synes som anført tidligere, ikke dokumenteret.

14 LA21-Biodiversitetsgruppen Side 4 af marts 2017 Side 145 om flagermus: Det anføres, at der forventes at ville være en lille påvirkning af flagermus i driftsfasen for projektet, indtil urtevegetationen og den tilknyttede insektfauna er veletableret Vi savner oplysning af, hvad en lille påvirkning er - og hvordan det harmonerer med, at den økologiske funktionalitet for de stærkt beskyttede flagermus vel ikke må forringes? Side 146 om afværgeforanstaltninger i anlægsfasen: I anden pind anføres om fældning og tilsyn med potentielle flagermustræer, men efter vores opfattelse må træer kun fældes, hvis der er gjort rede for at den økologiske funktionalitet ikke forringes. Side 147 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen: Det anføres, at vegetationsudviklingen skal overvåges i forhold til invasive arter de første tre år af driftsfasen. Det skal vel foretages hele tiden i Gladsaxe blot ekstra intensivt de første tre år. Side 161 påvirkning i driftsfasen: Om rensebassinerne er anført Det bundfældede sediment må forventes at have et indhold af miljøfremmede stoffer. Vi er interesserede i at vide, hvilken effekt på dyrelivet disse stoffer forventes at have. Side 169. Påvirkning i anlægsfasen: Her mener vi at have fundet en EGENTLIG FEJL! Det anføres at jord, affald og materialer gennemsnitligt vejer 1,4 tons pr. m 3. I tabel 13-1 er anført volumen og vægt, men vægten må nødvendigvis være større end volumen, når vægtfylden er på over 1 hvilket imidlertid ikke er tilfældet ifølge tabellen. Dette har flere i Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe undret sig over. Der synes at være sket en fejl ved flere steder at dividere volumen med 1,4 i stedet for at gange med 1,4. Dette er ganske kritisk, for derved bliver både transportmængderne, vejbelastningerne og emissionen beregnet forkert! Det må give anledning til en række tabel og tekstændringer og påvirker også udledningen af bl.a. CO 2 jf. tabel 14-1 på side 183. Den udledning synes også isoleret set at være beregnet forkert jf. senere. I tabellen er i øvrigt ikke indregnet udledning fra områdets øvrige maskiner i anlægsfasen. Det bør tilføjes da gravemaskiner m.v. antageligt vil køre hele arbejdsdagen. Et bud på mere korrekte tal:

15 LA21-Biodiversitetsgruppen Side 5 af marts 2017 Side 182. Det anføres i rapporten at det ikke vides, hvor til flertallet af transporter skal gå til og fra, men Nordhavn og Køge havn nævnes som mest sandsynlige steder. Den anførte distance må være et gennemsnit af distancen mellem de nævnte to destinationer, men afhængigt af hvor det ender med at blive, kan det naturligvis påvirke CO 2 udledningen m.v. meget voldsomt. Den korteste transportvej må naturligvis på det kraftigste anbefales. Side 183 Tabel 14-1: Tabellens overskrift anfører at det er den totale udledning fra lastbiler i anlægsfasen, men i tabellen er anført antal lastbiler pr. retning i anlægsperioden og ikke transport i alt fra tabel Det forvirrer og anbefales rettet. I denne kilde: rurening%20og%20klimap%c3%a5virkninger.pdf - er der brugt en emissionsfaktor for lastvogne med anhængere på følgende pr. km: CO 2 =735 g, NOx = 5,280g SOx = 0,020g og partikler = 0,079g. Blot som eksempel er disse tal anvendt herunder, selv om de umiddelbart virker lavt sat for så tung transport og med kørsel på motorvej, som der her er tale om. 1 liter diesel udleder ved forbrænding 2,66 kg CO 2. Det i eksemplet anvendte tal svarer altså til ca. 0,735/2,66 = 0,276 liter diesel pr. km eller 1/0,276 = ca. 3,6 km pr. liter. Vi gætter dog på, at det reelle tal bliver mindre, hvorved emissionerne bliver større. HVIS vejdirektoratets ovennævnte emissionsdata for lastbiler med anhængere anvendes i beregningen (Rambøll har givetvis adgang til nyere og mere aktuelle data), og hvis de nye bud på transport i alt jf. kommentarerne til tabel 13-1 anvendes, så kan data med anførsel af samlet anlægstransport måske se ud som anført herunder: Et bud på mere korrekte tal: Men dertil kommer så udledningen fra alle øvrige entreprenørmaskiner i området og den må naturligvis medregnes.

16 LA21-Biodiversitetsgruppen Side 6 af marts 2017 En gennemsnitsdanskers samlede CO 2 udledning svarer til omkring 19 tons pr. år alt inkl. se f.eks. Concito.dk Anvendes dette tal svarer eksemplets beregnede samlede CO 2 udledning alene fra anlægstransporten i løbet af de fire år til 540/19= 28 danskeres gennemsnitlige årlige CO 2-udledning og langt fra personers som anført i VVM-rapporten på side 183. Dog skal CO 2 fra øvrige entreprenørmaskiner som nævnt tillægges og det er vigtigt at erindre følsomheden overfor lastbilturenes længde (jf. tidligere) ligesom de anvendte emissionsdata, men det giver stadig et ganske andet resultat end anført i høringsversionen af redegørelsen. Vi håber med ovennævnte bemærkninger, at have bidraget til større fokus på den biologiske mangfoldighed og at have medvirket til at kvalificere grundlaget for projektet, idet flere af de nævnte punkter kan have indflydelse på VVM-tilladelsen. Kuriosum: Det kan måske antyde, at Kagsåen tidligere har været større, at det beskedne vandløb synes omfattet af nedennævnte bestemmelse i Vandløbsregulativ for Kagså på trækningen fra Klausdalsbrovej til Novembervej - fra februar punkt 6: Mange venlige hilsener Biodiversitetsgruppen Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe På vegne af gruppen Jesper B. Larsen Kirsten Ilkjær Søborg Hovedgade 120, 1.tv. Buddinge Hovedgade Søborg 2860 Søborg

17 Herlevhuse Afdelingsbestyrelsen Herlev den 22. marts 2017 Herlev Kommune Teknik og Miljø Vedr.: Høringssvar Kagsåparken Vedlagt høringssvar fra Herlevhuse - Miljøudvalget. Høringssvaret er sendt pr. mail samt kommunens postkasse. Med venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen Herlevhuse Rene Petersen afd. formand

18 Herlevhuse den 22. marts 2017 KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT HØRINGSSVAR FRA Miljøudvalget Herlevhuse 1

19 Indhold side 00 Sammenfatning (3) 01 Baggrund (4) 02 Om os (4) 03 Begrænsning (4) 1.0 Svar (5) 1.1 Generelt/sti (5-6) 1.2 Trafik/tilkørsel (6-8) 1.3 Tidsplan (8-9) 2.0 Afrunding (9-10) 2

20 0.0 Sammenfatning/forslag Høringssvar fra Herlevhuse er begrænset arealmæssigt og til tre hovedpunkter. Arealmæssigt har vi afgrænset os til den del af Kagsåparken, der ligger mellem Kagsåvej og Klausdalsbrovej. Hovedpunkter: 1.1 Stiarealet generelt og trafikken i parken 1.2 Tilkørsel af trafik i anlægsperioden 1.3 Tidsplan for projektet Forslag: 1.1 Generelt: Cykelstien skal fortsat være 2 meter bred. Parallelt med cykelstien etableres en asfalteret gangsti. 1.2 Trafik: AL transport af entreprenørmaskiner, materiel samt diverse tilkørsler til arbejdsområdet skal ske fra Klausdalsbrovej. Alternativt fra Kagsåvej. 1.3 Tidsplan: Tidsplanen opdeles i etaper for at minimere afspærring -og anvendelsestiden af parken. 3

21 0.1Baggrund Svar, forslag og kommentarer har baggrund i VVM/redegørelse og Miljørapport dateret december Samt orienteringsmøder om ditto primo oktober 2015 og tirsdag den 28. februar Om os Herlevhuse er en bebyggelse fra 1950 og består i dag af 262 lejemål. Bebyggelsen grænser op til Kagsåparken. I en længde på omkring 500 meter har haverne i lejemålene på Langdyssen glæden af at have den nuværende Kagså i baghaven. 0.3 Begrænsninger I erkendelse af egne ressourcer og evner, afstår vi os fra at ytre os om vandrensning, grundvand, biodiversitet, afløbssystemer m.m. Efter nærlæsning af VVM-redegørelsen og deltagelsen i de to orienteringsmøder føler vi, at projektet på disse områder er i gode hænder. Endvidere tillader vi os at afgrænse os geografisk til området mellem Kagsåvej og Klausdalsbrovej. Et område der strækker sig over ca. 1,5 km. Bagrunden for den geografiske afgrænsning er foretaget med afsæt i talemåden: Det er den, der har skoen på, der ved, hvor den trykker. Vi ved, hvor skoen trykker og er klædt på, til at ytre os kvalificeret om den valgte strækning. 4

22 1.0 Svar/kommentarer Med stor omhu har vi valgt at stille forslag til følgende tre områder: 1.1: Generelt 1.2: Trafik/tilkørsel 1.3: Tidsplan 1.1: Generelt Som daglig bruger af området føler vi os ikke generet af overløb eller oversvømmelser meter fra Klausdalsbrovej er der måske en gang årligt temmelig meget vand. I VVM-redegørelsen henvises til et utal af overløb. Langt de fleste af overløbene er uden gener for færdslen i området. Det ville have været interessant med en graduering af overløbenes omfang. Overløbene ved Klausdalsbrovej medfører, at det højst et par gange om året ikke er muligt at passere på cykel uden at løfte benene, når vandet skal forceres. Det er et paradoks, at 500 meter inde i mosen (Gladsaxe kommune) er det mellem dage om året, grundet vand, ikke muligt for passage for såvel fodgængere som cyklister. Vi er uforstående overfor at cykelstiens bredde skal øges fra 2 til 3 meter. På seneste orienteringsmøde omtalte repræsentanten fra Gladsaxe kommune, at cykelstien med en udvidelse til en bredde på 3 meter ville blive som en motorvej. Måske sagt med et glimt i øjet. Men vi se ingen grund til etablere en racerbane i vores park. Er der planer om at udvide stien til 3 meter i hele stiområdet fra Hareskoven til Gammel Køge Landevej? 5

23 En repræsentant fra Herlev kommune udtalte i en personlig samtale, at stien var alt for smal, når den årlige sportsbegivenhed, Herlev Rundt, blev afviklet. Begge repræsentanters kommentarer virker opsigtsvækkende. Enhver, der har haft fornøjelse af at overvære cykelløbet Herlev Rundt, vil medgive, at Avenue de Champs- Élyseés vil være for smalt til det brogede felt i Herlev Rundt. Før den asfalterede cykelsti blev anlagt var der både en gang og en cykelsti, begge grusbelagte. For år siden blev der etableret en ca. 400 meter lang grus gangsti på Vandindvindningsgrunden (vist nok Københavns kommune) med udløb fra Kagsåvej. Denne grus gangsti virker hyggelig, interimistisk, den falder godt ind i omgivelserne og er særdeles velbesøgt. Trods ihærdig stræben er det ikke lykkedes at få officielle tal på, hvor befærdet cykelstien er. Vi ved, at der kan konstateres god aktivitet på cykelstien især med personalet til og fra sygehuset. Er forslaget om at udvide cykelstiens bredde til 3 meter taget med udgangspunkt i en trafiktælling eller en statistik over ulykkestilfælde på stien? I bekræftende fald må I gerne delagtiggøre i sådanne. På baggrunden af ovennævnte betragtninger foreslås cykelstien bibeholdt med en bredde på 2 meter og der etableres en asfalteret gangsti parallelt med cykelstien. 1.2 Trafik, tilkørsel i anlægsperioden. Herlevhuse og Kagsåparken er et venligt kvarter. Så godt og venligt at en overvældende del af de beboere, der flyttede ind i Herlevhuse for snart 70 år siden, er blevet boende, til de blev båret ud. Det har medført, at vi, i de seneste 10 år, er gået fra at være et diamantbryllups kvarter, til et eftertragtet bosted for unge familier med børn. Vi føler os stolte og begunstiget af vores nye status. Børn, alle børn, fortjener en god opvækst i trygge rammer. Det har de hos os. 6

24 Derfor blev vi mere end bekymrede, da vi erfarede, at trafik til Regnvandsprojektet, skal gå via Langdyssen og ned ad stien for enden af Meteorvej (stien mellem Langdyssen 66 og 68). Denne løsning kan ikke accepteres. Vi er fuld indforstået med at et projekt, som nærværende, vil medføre gener i form af periodisk støj og afsavn i forbindelse med afskæring fra de grønne områder. Vi finder VVM redegørelsens forslag om til- og frakørsel af entreprenørmaskiner, materialer, bortkørsel af jord for uhensigtsmæssig. Løsningen med tilkørsel via Langdyssen og stien mellem Langdyssen 66 og 68 vil medføre: Gennemkørsel gennem sygehusområdet med meget myldretidstrafik I forbindelse med udvidelse af sygehuset er det vores indtryk, at man har undgået tilkørsel af materialer, kraner og andre entreprenørmaskiner, til byggepladsen. Det pågående sygehusbyggeri formodes at være tilendebragt, når Regnvandsprojektet igangsættes. Alt andet lige må det formodes at patient og personale kørsel øges med et udvidet sygehus. Derudover vil der til den tid være en ny bygning, Kræftens bekæmpelses Livsrum. Det vil også øge patient og personalekørslen. Ved udkørsel via Langdyssen (se s. 50 i VVM redegørelsen) skal arbejdskøretøjerne dreje til højre i 90 graders sving op ad Runddyssen og ved Ardfuren igen 90 graders sving til venstre for at komme ud til den - til den tid - nyanlagte rundkørsel på sygehusgrunden og ud til Ringvej 3. Vejene i Herlevhuse er 5,5 meter bredde (læs smalle). Langdyssen/Runddyssen er snoede veje med chikaner. Og sidst men vigtigst, der er mange legende børn, især på de sidste meter på Langdyssen før Meteorvej. Der er mange børn i området og tendensen er, at der kommer flere til. Der er altid parkerede biler på vejen. Der er fortove på begge sider af Langdyssen men ingen cykelstier. Derudover har Langdyssen i 2016 fået lagt nyt asfalt med nye bump og tung lastbiltrafik vil påvirke asfalt og bump. 7

25 Vi foreslår at AL tilkørsel til og fra anlægsområdet foretages fra Klausdalsbrovej. Alternativt fra Kagsåvej. Forslaget indebærer: Fra Klausdalsbrovej er der 1 km. til stien overfor Meteorvej og der er ca. 600 meter til den nuværende boldbane ved Kagsåkollegiet. En naturlig plads for opbevaring af maskiner, materialer og arbejdsfaciliteter. Klausdalsbrovej er tæt trafikeret, men næppe så meget som Ring 3, ved indkørslen til sygehuset og Langdyssen. Tilkørselsforholdene ad Klausdalsbrovej til Kagsåparken start er ideelle. Klausdalsbrovej er 8 meter bred, med kombineret cykel/gangsti på begge sider af vejen. Der er ingen (NUL) bebyggelse mellem afkørslen fra Hillerød motorvejen til Kagsåparken start. Der er ikke set et legende barn på Klausdalsbrovej, i nærheden af parken, siden september Det er ganske vist. Forslag: På baggrund af ovennævnte, venligst glem ALT om tilkørsel fra Langdyssen og stien overfor Meteorvej. AL trafik til og fra anlægsområdet sker fra Klausdalsbrovej. Alternativt Kagsåvej. 1.3 Tidsplan. I VVM redegørelsen opereres med 1 års-, 5års- 100 årshændelser. Da der for 5-7 år siden blev nedlagt varmerør gennem Kagsåparken, medførte det en total spærring af parken i nærheden af et år. Vi troede, vi havde overvundet 100 års hændelsen. Gener i forbindelser med oversvømmelser og overløb i 70 år, udgør promiller af de gener og afsavn, der var i forbindelse med nedlægningen af varmerørene. I VVM redegørelsen estimeres tidsplanen for det samlede projekt til 4 år. 8

26 På seneste orienteringsmøde blev der adviseret en total lukning af parken i 3 år. En afspærring på 3 år er en dårlig ide. Forslag: Projektet opdeles så lukninger foretages etapevis. I vores område, på ca. 1.5 km. foreslås en opdeling i 2 etaper. Den ene etape fra Klausdalsbrovej til stien, for enden af Køllegårdsvej, der fører til parken. Dette forslag vil medføre, at gener for cyklister bliver minimeret. Blandt andet for den store del af cyklister til og fra sygehuset. Netop denne vej har håbløse alternative gang- og cykel muligheder. Endvidere bør det bestræbes, at så meget som muligt af denne etape foretages i sommerhalvåret, da det giver den optimale alternative løsning, da der er cykelmuligheder gennem Haveforeningen Nyvang i sommerhalvåret. Er etapetiden for denne strækning over et år foretrækkes derfor sommer/vinter/sommer frem for vinter/ sommer/ vinter. Det anbefales, at der tages kontakt til Haveforeningen Nyvang for en tilladelse til gennemgang i vinterperioden. På denne etape er parken smal, omkring 10 meter på en overvejende længde. På den 2 etape fra Kagsåvej er parken smukkest og bred. Her må man kunne kreere noget spændende. Vi ser gerne synligt vand, træer og en mangfoldig fauna på dette område. Vi vil undersøge mulighederne for at berige det tekniske anlæg med faciliteter af forskellig art der efter info på orienteringsmødet, ligger uden for projektets budget. 2.0 Afrunding. I en menneskealder har Herlevhuse og Kagsåparken åndet i en skøn symbiose. Regnvandsprojektet er for os en vigtig begivenhed. Vi er stolte over at være en del at et samfund der sætter miljøet så seriøst som her. 9

27 Tænk hvis vi udover en VVM redegørelse, som ved dette projekt, også havde en VVB- eller en VVC redegørelse. (Vurdering Virkning Børns vilkår) (Vurdering Virkning Cyklister) Vi har ikke et ondt kvæk at sige om flagermusen, biodiversiteten, faunaen, klokkeblomsten eller frøen. Tænk - tænk hvis vore børn automatisk havde haft tilnærmelsesvis samme status som frøen eller flagermusen! I så fald havde det ikke været nødvendigt at fremkomme med vore beskedne ændringsforslag til Regnvandsprojektet. Vi ser frem til projektets videre forløb og ønsker alle involverede parter god vind. Såfremt I ønsker uddybninger af vores forslag eller vores argumenter så kontakt os venligst. Med venlig hilsen Herlevhuse Miljøudvalget Yvonne L. Madsen Claes Lyngholm Karin Larsen

28 P R Æ S T E B R O K I R K E Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade Herlev tm@herlev.dk Herlev, den 23. marts 2017 Klage over trafikbelastning og støjbelastning på Ederlandsvej og Tornerosevej i forbindelse med Kagsåparkens regnvandsprojket.. Da Præstebro Sogn har både en Kirke og en præstebolig i det belastede område, skal vi hermed gøre indsigelser over den belastning alle disse vognlæs og kørertøjer vil afstedkomme i den lange periode projektet vil stå på. Vi har en kirke der skal fungere med begravelser, bryllupper og andre kirkelige handlinger som vil blive voldsomt forstyret af alt den tunge trafik, som vil skulle køre på Tornerosevej. Vi har i forvejen byggeri af busholdeplads og hospital som generer vores kirke og kirkegængere, så dette nye tiltag vil bare gøre det endnu merer uuholdeligt, at benytte vor kirke og dets omgivelser. Vi har haft reperationer på kirken for mange mange penge på grund af revner og sætningskader, som vil bliver endnu værre af den tunge trafik, der vil komme på grund af dette projekt. Vor præstebolig ligger på Ederlandsvej, hvor KBF Sognepræst Hjørdis Kjærgaard har sit hjemme kontor, til at udfærdige prædikener, hvilket vil blive besværliggjort af denne tunge trafik og den støj og rystelser dette vil afstedkomme. Der er endvidere et rigt liv af padder, som yngler om sommeren, og helt hen i efteråret, som jeg synes man lidt lemfældigt går hen over, vi har egern, som også er fredet og hvis man fælder deres træer, vil det få følger for bestanden. Vi skal hermed anmode, projektet om at finde andre måder, at få materialer mv. ned til byggepladsen, end via Hyldemorsvej. Man kunne eventuelt benytte materielgården ved ringvejen, og så køre det hele den vej ind. Med venlig hilsen Præstebro Meninghedsråd Ib Møller Sørensen Meninghedsrådsformand. Præstebro Sogns Menighedsråd Tornerosevej 115, 2730 Herlev Menighedsrådsformand, Ib Møller Sørensen Tlf ibs@sitti.dk

29 Til Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune Høringssvar og indsigelse vedrørende Kagsåprojektet BirdLife/DOF hæfter sig især ved, at der øjensynlig lægges op til omfattende fældning af træer i området i forbindelse med projektets gennemførelse. Foreningen anbefaler, at der i projektudformningen tages vidtgående hensyn for at bevare flest mulige af de eksisterende træer og buske af hensyn til især flagermus og fugle. De store gamle træer vil også være med til at understrege områdets historie, så det ikke efterfølgende kommer til at se konstrueret og kunstigt ud i en lang årrække. Ved efterbehandlingen i hele projektområdet opfordrer DOF til, at der så vidt muligt IKKE sker tilsåning og tilplantning, men at man i så stor udstrækning som muligt lader planter og dyr indvandre af egen kraft. Desuden bør tilførsel af muld så vidt muligt undlades, så overfladejorden efterlades som råjord, og gerne så næringsfattig som muligt. Det nye vandløbstrace bør i så stor grad som muligt følge Kagsåens oprindelige, naturlige forløb. Den gennemførte registrering af biodiversiteten i området forekommer at være meget overfladisk og i visse tilfælde også fejlbehæftet, bl.a. for planternes vedkommende. For flagermusenes vedkommende er der behov for yderligere undersøgelser og kortlægning af fouragerings- og opholdssteder i de større træer. DOF er bekymret over, at det er nødvendigt, at ophæve vandløbets status som 3-beskyttet, og det bør på en fremtrædende plads pointeres, at naturbeskyttelsen og sikringen af biodiversitetens bevarelse i Kagsåen på ingen måde vil blive forringet som følge af denne ændring. Venligst Knud Flensted p.v.a. 2

30 DOF Gladsaxe og DOF Herlev. Bedste hilsner fra/ Best regards from Knud N. Flensted Biolog, naturbeskyttelsesmedarbejder/ Conservation manager, MSc BirdLife/Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade , 1620 København V, Danmark Mobiltelefon: (+45) Telefon (direkte): (+45) CVR-nummer:

31 Til Herlev Kommune 6. marts 2017 Høringssvar vedr. Kagsåens regnvandsprojekt tung trafik. Jeg deltog i borgermødet afholdt 28. februar 2017, som blev ledet af Gladsaxe Kommune. Mødelederen kom med en del oplysninger, der ikke fremgår af de pt tilgængelige plancer på nettet, f.eks. at anlægsomkostningerne formentlig ville være over 200 mill.kr at der ud over de på plancerne nævnte ca m3 bortkørsel af jord ville blive tale om tilkørsel af ca m3 jord. Jeg gætter på det bl.a.må være ler til de planlagte membraner i de såkaldte rensebassiner. At der ikke ville blive særlig megen kørsel i den nordlige ende fra Klausdalsbrovej og sydpå, men at gravearbejdet mest ville blive koncentreret i den sydlige del. 4 års ulemper for naboerne (primært herlvborgere) på de planlagte tilkørselsruter var med en måske lidt flot håndbevægelse noget man bare måtte leve med. At valg af kørselruter og logistik i øvrigt var noget entreprenørerne stort set selv bestemte/planlage. Muldjord vejer ca 1,4 t/m3. Stabilgrus ca. 1,7 tons pr m3. (ref: Dvs x ca. 1,5 t = ton jord skal flyttes på forholdsvis smalle villaveje. Tages udgangspunkt i den absolut størst tilladte vogntog med 7 aksler og totalvægt på 56 ton, vil et sættevognstræk kunne laste maksimalt ca 38 ton = absolut minimum 7105 læs jord. Lastevnen på et 7 akslers lastvognstræk med anhænger laster ca. 35 ton og alm. store lastbiler omkring ca. 30 ton max. svarende til 9000 læs Hertil kommer betonelementer, spunsjern mv. i alt mindst en belastning på læs. At man i planerne har indført tidsbegrænsning af kørslen omkring hovedparten af skoleelevers møde og gå tidspunkter i den sydlige ende af projektet er fuldstændig utilstrækkeligt. Selv om kørslen fordeles over tid, vil intensiteten på de berørte villaveje være utilstedelig høj og også påføre veje og fortove betydelige ødelæggelser. Jeg vil derfor kraftig henstille, at man i stedet tager udgangspunkt i, at arbejdskørslen holdes på større trafikveje og indenfor byggepladsens område. Dette bør naturligvis medtages i udbuddet Dette kan f.eks. realiseres for få procent af de planlagte byggeomkostninger på følgende måde: 1. Der etableres tilkørsel hvor Ring III krydser den eksisterend kagsåsti Specifikt for den sydgående tilkørsel: Den er stort set allerede eksistrende, og spor viser, at den allerede har været anvendt af store køretøjer. Skal muligvis udvides og befæstes lidt mere. Se fig. 1 side Specifikt for den nordgående tilkørsel: En rampe til Kagsåvej vil være nødvendig, hvilket kan nødvendiggøre en midlertidig bule/bakke på Kagsåvej. Rampen vil senere være en logisk til- og frakørsel for cyklister på Ringvej III. Se fig 2 og 3 side 3

32 En sådan rampe vil gøre tilkørsel fra Klausdalsbrovej unødvendig, hvilket vil skåne både sti og naboskabet til kolonihaverne på begge sider. 2. Der ertableres en tilstrækkelig befæstet arbejdsvej på byggepladsen, med et passende antal vigepladser med tilstrækkelig bredde til, at to lastvogne kan passere hinanden. (Systemet kendt fra bl.a. bjergveje) En form for arbejdsvej skal formentlig etableres under alle omstændigheder Vendepladser kan etableres lokalt efter behov med køreplader. Bakgearet er opfundet. Her har sættevogne en fordel Gang- og cykelbroen ved Juni Alle/Ederlandsvej kan passeres tæt op ad motorring III. En uddybning af arealet i 1-5 m afstand fra støjværnet med under 1 m vil muliggøre passage for lastbiler med maxhøjde 4,05 m uden problemer. Se målskitse fig 4 side 4 3,30 m højde hhv. 3,25 m højde til underkant bro er målt fra hhv. 1m og 4,3 m fra støjværnet til Motoring III. Højden ved selve støjværnet er 3,60 m Såfremt den befæstede arbejdsvej ikke med fordel kan genbruges delvist til den endelige sti, foreslås arbejdsvejen lagt tæt op ad Motorring III. Jf. pkt Genbrug af den bortgraven jord fra rensebassinerne mv. som volde/bakker op mod det (grimme) støjværn ved motorring III. ville kunne tilføre parken landskabnelige kvailteter. Eksempelvis ville nordvendte kælkebakker og buler til mountinbike cykler kunne forøge parkens anvendelighed. Dette vil reducere behovet for bortkørsel. Det ses i øvrigt af ideoplægget fra 2015, at en lignende idé allerede var medtaget der, hvilket rejser to spørgsmål 3.1. Er genbrug af opgravet jord taget ud af planen? 3.2. Er de på borgermødet angivne m3 jord til bortkørsel eksklusiv den jord, der planlægges genbrugt? 4. Entreprenørerne vil evt. true med højere priser, fordi de ikke får en ringvej : Villavejbyggeplads -villavej ,5 km ekstra kørsel på rimelig befæstede veje på byggepladsen bør ikke koste alverden, men vil være til umådelig fordel for omgivelserne, herunder krav om renholdelse af villavejene for mudder fra lastbilerne og itukørte kantsten og fliser mv Udgangspunktet for entreprisetibud skal være kørsel via Ringvej III. Evt. forslag til besparelser fra entreprenørerne på entreprisummen for kørsel på villaveje skal kapitaliseres i tilbuddene, så en prisforskel kan afvejes på et reelt grundlag. Venlig hilsen Henrik Larsen Ederlandsvej 37 A

33 Fig 1:Tilkørsel syd ved Ring III Fig 2: Rampe mod nord fra Ring III Fig 3:Rampe mod nord set fra Kagsåvej

34 Fig 4:Gennemkørsel ved bro Juni Alle/Ederlandsvej

35 Til Herlev Kommune 13. marts 2017 Høringssvar vedr. Kagsåens regnvandsprojekt spildevand-overfladevand -grundvand. Indledning Jeg deltog i borgermødet afholdt 28. februar 2017, som blev ledet af Gladsaxe Kommune. Mødelederen m.fl. kom med en del oplysninger, der ikke fremgår af de pt. tilgængelige plancher på nettet, f.eks. at anlægsomkostningerne formentlig ville være over 200 mill.kr at det overfladevand, der ville komme til at stå permanent i de planlagte rensebassiner ville være af temmelig dårlig kvalitet. At anlægget ikke vil være dimensioneret til egentlige skybrud, men alene ville afskære spildevand til Kagsåen ved mere dagligdags nedbørsmængder. At alle oversvømmelser med spildevand ville blive koncentreret ved og umiddelbart nord for Klintekongevej. Af materialet på nettet (plancherne) fremgår at det at den fremtidige strømrende kun indeholder regnvand. At projektet ingen økonomisk betydning for grundejerne, og iflgoplægsholderne jo kunne lånefinansieres over mange år, og kun på sigt ville bidrage til en fordobling af vandafgifterne Resume: Det fremgår af VVM redegørelsen, at alt allerede er vedtaget, så ethvert ændringsforslag ingen gang har på jorden. Der er dog en række spørgsmål nedenfor, som jeg udbeder mig svar på om bl.a driftsansvar og håndtering af gener (lugt, myg). For en god ordens skyld skal også et par faktuelle fejl i VVM redegørelsen påpeges. Det ville være klædeligt, om dette blev rettet/tydeliggjort ved (fremtidig) kommunikation til borgerne: Et væsentlig grundlag for investeringen i det kostbare anlæg er, at antallet af overløb på årligt fremsættes som et faktum. Tallet er imidlertid et udokumenteret skøn. Endvidere skal den noget overvurderede renseeffekt af de planlagte forsinkelsesbassiner nævnes. Vandet udgør en helbredsrisiko for parkens brugere især for dem, der ikke forstår advarselsskilte. At påstå, at brug af millioner kroner, der skal betales tilbage med renters rente, ingen betydning har, må kræve en helt speciel regnebog. Kagsåens kapacitet Det oplyses i VVM redegørelsen af Kagsåen (jævnligt) går over sine bredder. Faktum er, at Kagsåen i sin nuværende form faktisk aldrig (dvs. de seneste mindst 34 år) er gået over sine bredder. Iflg. lokale beboere er oversvømmelser, der især har forekommet ud for bebyggelsen Ved Kagså kommet nedefra, dvs. opstigende grundvand, der der er tæt ved overfladen. Ligeledes har beboere i Kagsåkollegiet peget på, at oversvømmelser ikke er kommet fra Kagsåen, men fra det tryk, som vandet fra det højere beliggende areal øst for kollegiet har udøvet på

36 rørsystemet, således at kloakdækslerne har løftet sig og spildevand løbet ud på arealet, sammen med det øvrige overfladevand. Spildevand: Det oplyses, at det årlige antal overløb af spildevand til åen er (som faktum) stk. Faktum er, at der ikke ligger konkrete målinger bag, men at antallet hviler på vurderinger og computerberegninger. Sidstnævnte kan være udmærkede, men har den ulempe, at de erfaringsmæssigt sjældent er særlig præcise til at afspejle virkeligheden. Overløbene bidrager formentlig forskelligt. Kunne man med fordel koncentrere sig om at gøre noget ved de værste? Rensebassiner dårlig vand Hovedformålet er at forsinke udledningen af overfladevand. Overfladevandet vil (på sigt) primært bestå af vejvand, ikke mindst fra motorvejen. Vejvand er miljømæssigt af dårlig kvalitet, der bl.a. indeholder giftigt støv fra afslidte dæk. Vejsalt fremmer heller ikke kvaliteten. Renseeffekten består i den nedsatte strømhastighed, der vil føre til udfældning af tunge partikler. En ikke nærmere oplyst myndighed skal overvåge det giftige slamlags tykkelse og sørge for mekanisk oprensning efter behov. Rensebassinerne sælges i det offentlige informationsmateriale som noget nær en naturlig sø med store landskabelige kvaliteter. Der krydres med stor biodiversitet med fisk, guldsmede mv., der hvis de overhovedet kan overleve vi udgøre særdeles dårlig føde for højere dyrearter. Strømhastigheden vil i sommerhalvåret ofte være nær nul, hvilket giver grundlag for en væsentlig myggeplage. En enkelt deltager på borgermødet mente, at det ikke var noget problem. Hvem og hvad har tænkt sig at gøre noget ved myggeplagen, hvis den optimistiske deltager ikke har ret.? På borgermødet blev det retfærdigvis påpeget, at vandet ville være langt fra badekvalitet og iflg. VVM redegørelsen vil man opsætte advarselsskilte mod nærkontakt med vandet. Desværre forstår hverken hunde, svømmefugle eller andre dyr sådanne skilte. Dagens brugere af arealet er i stor udstrækning hundeluftere. De vil dels får et betydeligt mindre areal at lade hundene boltre sig på, samtidig med at de mange hunderacer, for hvem vand og badning er uimodståelige magneter, må føres i snor. Svømmefugle, som givet vil slå sig ned, gør man en bjørnetjeneste (i ordets oprindelige betydning). Det ønskes oplyst Hvilken af de involvere de bygherrer står med driftsansvaret for forsinkelsesbassinerne? Hvilke intervaller skal overholdes for prøver af slammængder mv.? Hvad udløser behovet for oprensning af det giftige slam? Hvor offentliggøres prøveresultaterne Hvem er påtaleberettiget

37 Alle ville miljømæssigt være bedre tjent med en hurtig bortledning af vandet. Det er forstår man opgivet pga økonomiske overvejelser. Der mangler dog et overslag over meromkostningerne ved driften af forsinkelsesbassinerne kontra en hurtig bortskaffelse af vejvandet. Det ønskes oplyst Hvilke driftudgifter er der kalkuleret med? Hvem betaler? Grundvandet. Man vil næppe finde mange, der er mod at beskytte grundvandet (måske med undtagelse af landbruget). En lermembran i bunden af Kagsåen er måske en god idé, når koncentrationen af snavset (overflade)-vand stiger. Lidt colibakterier ville næppe overleve turen gennem bunden til grundvandet. Mere resistente kemikalier/giftstoffer er nok værre. Foreløbig har Herlev Kommune fået tilladelse til at udlede giftigt drænvand fra en fodboldbane til Kagsåen, fordi det kun ansås for rigtig giftigt de første par år. I oplægget forholder man sig ikke til størrelsen af nedsivning fra åen, endsige en egentlig undersøgelse af, hvor stor gennemsivningen fra åbund til grundvand faktisk er?. VVMrapport Det er der, det meste af det forurenede vand er planlagt at opholde sig. Er der overhovedet påvist stoffer fra Kagsåen i grundvandet på kildepladsen nord for Ringvejen eller andre steder i åens forløb? Vegetationen fjernes Alligevel hævder VVM rapporten at påvirkningen er minimal og at området vil fungere som transportkorridor for div. dyrearter. Det hænger ikke sammen. Ny bevoksning vil være mange år om at genetablere sig. Leveringstiden på et træ i anseelig størrelse er år. Afslutning Det ser ud som om man har valgt at gennemføre et miljøprojekt med begrænset effekt i omvendt orden. 1. Man starter med at lave et anlæg beregnet på at separere en mindre mængde spildevand fra fra vejvand. Vejvandet burde dog bortskaffes hurtigst muligt, ligesom spildevandet. Rent overfladevand fra tage og andre befæstede arealer kan man af økonomiske grunde ikke få fat i. 2. Det dårlige vejvand vil dog først (måske) blive separeret år efter anlægget er etableret, så investeringen med renter osv. er hældt i jorden for tidligt. 3. Det separerede vand blandes alligevel til slut sammen, når det virkelig gælder ved kraftig regn. 4. Derfor nødsages man til at lave et decentralt renseanlæg med tromlerist mv.selvom man for år tilbage fandt det klogere med cental, professionel rensning på Lynetten og Damhusårens renseanlæg.

38 Hvilke miljøforbedringer kunne vi ellers få for mill. kr.? Venlig hilsen Henrik Larsen

39 Til Herlev Kommune 27. marts 2017 Høringssvar vedr. Kagsåens regnvandsprojekt ønskedrøm. De politiske beslutningtagere erkender, at en separering af spildevand og giftigt vejvand har begrænset miljøværdi i forhold til de krævede ressourcer. Herunder også den betydelige indsats, det vil kræve på samlige veje at adskille vejvand fra eksisternede kloaker. Fornuften fanges derfor i sidste øjeblik hvorfor Man lader vejvand og spildevand følges ad i kloaken, Derfor afskæres overløb med risiko for spildevand og føres til kloakledning med forøget kapacitet (bassinledningen) Afløbskapaciteten tilpasses den maksimale kapacitet, som man har aftalt med de nedstrøms liggende kommuner. Vejvand fra de eksistrende opsamlingsbassiner tilføres kloakledningen i passende dosseringer, tilpasset makskapaciteten. Områderne nord for Ring III, der plages af gentagne tilfælde af opstigende grundvand, drænes bedre til Kagsåen Overfladevand (evt. incl tagvand) fra de nærmeste grunde langs Kagsåen ledes til åen. Kagsåen fører herefter kun rent overfladevand., men i mindre mængder, uden behov for rensebassiner Større og dermed selvrensende vandstrøm i bassinledningen Det primitive renseanlæg ved Klintekongevej droppes. Resultat: Renere miljø generelt Rent vand i Harrestrup å Lavere driftsomkostninger mindre indgreb i eksisterende bevoksning = bedre dyreliv proffesionel rensning af spildevand (Lynetten og Damhusåens renseanlæg). 3 cifret millionbeløb til rådighed for mere effektive miljøtiltag. Håbet er lysegrønt Henrik Larsen

40 Til Sendt d. 14 marts 2017 Gladsaxe kommune Tek Afd. Vedrørende VVM høring omkring Kagsåparkens spildevands projekt. Høringssvar: 1. Det er for os i området Ved Kagså ud for en del af Kagså parken at der på den store park mellem Kagså vej og Kagså Kollegiet, fra den nuværende sti og ind mod villaerne på Ved Kagså, tages hensyn til, at området under bygge projektet forbliver så åbent som muligt. Det vil være hensigtsmæssigt, at der kun afspærres i /på dette areal, under selve den tid, hvor der rent fysisk arbejdes på området, da det er meget benyttet til rekreative formål. 2. Det er vigtigt at der tages hensyn til det samlede park lignede udtryk, som græsstykket /området har, skal se i sammenhæng med det områder der vedligeholdes af Kagså Kollegiet. På dette areal bliver der slået græs som til en villa have. det betyder, at der slås græs 20 til 25 gange hen over sommeren. Det er vigtigt at der også i området fra Kagså Kollegiet og op til Kagsåvej arbejdes med, (planlægges med) at denne side af parken, der ligge fra den kommende sti og ind mod villaerne på Ved Kagså, også i fremtiden kan vedligeholdes på samme måde som græsarealerne ved Kagså Kollegiet. Det vil således betyde at dette reale også kan anvendes til forskelige sociale arrangementer og at dem der færdes på stisystemet kan holde en pause i deres cykelture, og at de lokale og dem der færdes gennem området, kan indtage de kortklippede græsarealer og hold picnic. 3. De arealer der er i området mellem Kagså kollegiet og Kagså vej har i dag nogle naturlige forskydninger i jord niveau (græs arealet) hen over græsmarken. Det vil være vigtigt, at der kun tilføres jord på de steder hvor jord niveauet skønne at være for lavt i forhold til en evt. våde/regnfuld perioden hvor vandet stå hen over græsset.

41 De steder der i dag er lidt højre i niveau skal således ikke jævnes (sænkes), med risiko for, at der hvor der i dag er en lidt højre jord niveau sænkes, (der afgraves fra området) så vand på disse steder kan trænge ind i villa haverne. 4. Det er vigtigt for området mellem Kagså vej og Kagså Kollegiet at der arbejdes på at minimere kørsel med store lastbiler via Kagså vej og ind under Motorvejen, da det samlede område har mange børn. Derfor foreslås det, at såvel tilkørsel og frakørsel sker via Langdysse og den første del af Kagså vej ned til stien Med venlig hilsen Per B. Andersen Ved Kagå Søborg mail per.bent.anderse@get2net.dk eller skhepa@rk.dk arbejds mail tlf eller

42 Bolette Halfdan-Nielsen Fra: hanne pedersen Sendt: 18. marts :29 Til: FPK Teknik og Miljø Emne: Høringssvar Kagsåparken EDH Import: 0 Jeg er bekymret over hvilke virkninger ændringer i grundvandstanden under byggeriet kan have på omgivelserne (her tænker jeg på ændringer i jordoverfladen, hvilken betydning kan det have for vores huse - kan det give revner. Jeg har samme bekymring omkring nedbankning af spuns - vil det kunne give revner i vores huse? Vil det give mere støj hos mig, når nogle af de store træer langs motorvejsudfletningen fældes? Vi har jo rigelig trafikstøj, når vi bor mellem to store veje (Moterring 3 og ringvejen). Jeg vil foreslå, at der bliver lavet to stier, da der er meget trafik på stierne. Løbere, gående, hundeluftere og cykler. Det ville være skønt, hvis man kunne separere cyklerne fra de gående. Med venlig hilsen Hanne Pedersen Tornerosevej Herlev 1

43 Bolette Halfdan-Nielsen Fra: Per Raaschou Sendt: 19. marts :41 Til: FPK Teknik og Miljø Emne: Høringssvar EDH Import: 0 Ang. Offentlig høring om Kagsåparkens Regnvandsprojekt. Afsender Anita Sternest og Per Raaschou Hyldemorsvej 34. Det er med stor beklagelse, vi læser om den øget trafik på Hyldemorsvej i anlægsperioden af Kagsåparkens Regnvandsprojekt og vores ønske er, at fuldstændig friholde Hyldemorsvej for den øget trafik i anlægsperioden. Vi har siden 1992 boet på Hyldemorsvej og har aldrig oplevet den megen trafik, som er beskrevet i tabel 13-5 om eksisterende trafik på vores vej og vi stiller os undrende overfor hvordan de tal er fremkommet. 30 lastbiler i døgnet er aldrig set på Hyldemorsvej, det er simpelt hen ikke rigtigt, det vil være 150 lastbiler på 5 hverdage. Det er for latterligt. Men jeres optælling gør jo, at den øget trafik i anlægsperioden kun fremstår med en stigning på 7,8 %, hvor det reelt vil være en stigning på 60-80%. Den optælling eller den formodet trafiktælling der er foregået på hverdage på vores vej, ville være meget relevant at få oplyst om, hvornår den er afholdt og af hvem, for de tal der er fremkommet er efter vores mening meget meget misvisende. Vores store bekymring går på at den øget trafik af over 1100 ture med tunge køretøjer vil skabe en meget usikker trafikvej for gående voksne og især gående/ legende børn samt de lette trafikanter som cyklende og knallertkørende. Der er en stigende cykelist trafik i hele Hyldemorsvej længde år for år. Den tunge trafik i den lange periode vil også skabe skader på vores huse på Hyldemorsvej og hvem skal gøres ansvarlig for disse skader. Vi håber at de ansvarlige politikker i Herlev kommune efter høringen og genovervejelser vil friholde denne smalle beboelsesvej for den tunge tunge trafik i anlægsperioden. Anita Sternest og Per Raaschou. Sendt fra min ipad 1

44 Fra: Ingolf Søndergaard Sendt: 21. marts :38 Til: Keld Rehder Emne: Spildevand Kagsåen Ved gennemsyn af VVM redegørelse undrer det mig, at der mangler et skema, der viser trafikbelastningen på hver enkelt af transportvejene til og fra udgravningerne, der blev femlagt ved borgermødet. M.h Ingolf Søndergaard 1

45 Gladsaxe den 27 marts 2017 Nedenstående er summariske kommentarer til: Udkast, VVM-resume`, samt VVM-redegørelse. Udkast VVM-tilladelse. -Benhård opfølgning pkt 1.1,1.4,1.5,samt transport og støj og vibrationer. VVM-redegørelse.Resume` Ved gennemsyn hæfter jeg mig ved: -Side 14 "lastbiler til og fra projektområder giver LILLE forringelse af tarfiksikkerheden" -Side 21 "Trafik i forbindelse med anlægsarbejderne vil betyde en LILLE påvirkning på boligveje" -Side 21 "Trafik i forbindelse med anlægsfasen kommer IKKE til at have BETYDENDE indflydelse på den eksisterende trafik i omådet". -Side 21 "På boligveje omkring projektet vil der være en LILLE forøgelse af lastbilstrafikken" Ovenstående synes jeg er "elastik i metermål". -Side 23.Støj og vibrationer: Hele afsnittet i anlægsfasen bærer præg af fortolkning. VVM-redegørelse. -Punkterne og 4 kan godt give mig kuldegysninger ved etablering af bygværker,boring,blowout,overcut,boremudder m.v. Ved gennemsyn af specielt pkt 13 og 15 føler jeg at være en "mus overfor en elefant", men jeg tror,der er indsneget en fejl i beregningerne til tabel 13-1, som kan påvirke de øvrige skemaer. M.h. I.Søndergaard Kagsåvej Søborg

46 Høringssvar/Kommentarer til VVM-redegørelse og miljørapport for Kagsåparkens regnvandsprojekt Udover det indledende konkrete forslag, er de 2 første kommentarer af vital betydning for undertegnede og de følgende kommentarer (nr. 3-8) har en mere generel betydning for mig. Generelt forslag: Jeg er naturligvis helt klar over at projektet i realiteten er igangsat og - realistisk set - er der sikkert intet der nu kan stoppe projektet Jeg er naturligvis heller ikke upåvirket af det faktum, at der i fremtiden vil komme regnskyl der vil øge risikoen for oversvømmelser. Et nærmere blik på figur 3-2 på side 27 indikerer dog ikke, at der i et nævneværdigt omfang er tale om vitale områder der, efter projektets gennemførelse, bliver forskånet for en oversvømmelse. De steder hvor der markant er en forskel er fodboldbanerne i Herlev og så det nuværende græsområdet i Delområde 1. Det dokumenteres under ingen omstændigheder af nævnte figur, at vitale bygninger/boliger/værdier vil blive reddet fra oversvømmelse ved at gennemføre projektet. Set i lyset af at jeg nu har boet med Kagsåen i min baghave i 42 år og aldrig oplevet, at åen er gået over bredderne (langtfra), så er det meget fristende at foreslå, at projektet neddrosles til alene at omfatte en Basisledning der skal virke som forsinkelsesbassin og i et vist omfang forhindre overløb til Kagsåen Derved kunne alle de store udgravninger undgås Kommentar nr. 1 Matrikel kort for naboparceller. Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at der i forbindelse med digitaliseringen af vore matrikel kort er sket en fejl. Min grund grænser op til Kagsåen, (skellet ligge øverst på åbrinken) men i forbindelse med digitaliseringen er mit skel flyttet til midt i Kagsåen. Man har ganske vist understreget, at jeg ikke skal betale skat af det herved forøgede grundareal.. Da Kagsåen nu nedlægges og erstattes af en strømrende, der i øvrigt - ud for min grund - placeres et helt andet sted end det hidtidige å løb, vil det være naturligt og ønskeligt, at min matrikel bliver ændret tilbage til det oprindelige. Kommentar nr. 2

47 Bilag 1, figur 48 snit 3a Det drejer sig om det sydlige område (delområde 3) som jeg og mine naboer grænser op til. Mit primære spørgsmål (store bekymring) er i hvilket omfang at min grund ( og mine naboers) vil være sikret mod oversvømmelse i tilfælde af en 10/25/50 års regn? Det fremgår at det eksisterende terræn (delområde 3) vil blive sænket med 1,5-2,0 meter i forhold til dette nuværende niveau. P.t. ligger min grund ca. 1,5 meter under stiens nuværende niveau. Ved en sænkning på 1,5 meter vil stien og min grund altså være i samme niveau. Det fremgår både af tekst og bilag (figur 46) at i tilfælde af 10/25/50 års regn ( som jo lige så godt kan komme om 2 år) vil stort set hele delområde 3 blive oversvømmet!! Dette vil - som jeg forstår det - indebærer en ikke ubetydelig risiko for at vandet også vil oversvømme min og mine naboers grunde. Hvis det er rigtigt forstået, så vil det nye regnvandsprojekt forværre risikoen for en oversvømmelse af vore grunde. Vi har, på trods af at vi har Kagsåen i baghaven, aldrig haft en oversvømmelse af grunden (langt fra) og jeg har som tidliger nævnt boet her i 42 år. Er det en problematik som man er opmærksom på og i givet fald hvordan vil man løse/afværge denne risiko. Det mest indlysende ville vel være, at den del af delområde 3 (den vestlige) som grænser op til parcelhusene på bl.a. Havmandsvej hæves i en sådan grad, at en sådan risiko for oversvømmelse af grundene elimineres. Kommentar nr. 3 Side 19 Landskab og Kulturarv Side 199 Rekreative forhold m.v./ Påvirkning i anlægsfasen Det fremgår af ovennævnte sider m.fl., at Projektområdet vil blive inddraget til bygge- og anlægsplads. Der vil være udgravninger med store maskiner Der vil være tæt trafik med lastbiler og maskiner i projektområdet Der vil være markante støjgener For naboparcellerne vil både udsigt og støj have en ikke ubetydelig negativ effekt Som følge heraf, vil hele projektområdet være lukket i op til 4 år. Så må det da være på grænsen til det uartige, at påstå, at projektet - i anlægsfasen - kun vil have en moderat på virkning af de rekreative forhold Det er simpelthen noget vås.

48 Der henvises endvidere til kommentar nr. 4 Kommentar nr. 4: Side 205 afledte socioøkonomiske påvirkninger afsnit 17.2 Afsnittet giver ingen mening. Man indleder med at konstatere, at Projektet vil medfører miljøpåvirkninger i anlægsfasen Befolkningen i nærområdet vil blive påvirket af trafikale gener, støj m.m.m. Hvorefter man konkluderer følgende: Derfor forventes den ikke at medføre afledte effekter på befolkningens trivsel. Det er da mageløst, at man kan konkludere noget sådant. Kommentar nr. 5 Side 203 Sammenfattende miljøvurdering afsnit 16.7 Det er helt rigtigt at påstå, at parkens rekreative funktion samt funktion som gennemfartsområde ikke kan opretholdes i anlægsfasen. Det er helt forkert at påstå, at området hovedsagligt bruges som gennemfartsområde for gående og cyklende og ikke til andre rekreative formål. Gåture - med eller uden hund - er meget brugt i området. Jeg ved det. Jeg har været nabo til Kagsåparken i 42 år. Konklusionen om at påvirkningen af de rekreative forhold vurderes som moderat er derfor forkert. Side 203 Sammenfattende miljøvurdering afsnit 16.4 Risiko for ulykker Med vanddybder (i tørvejrsperioder) på 1,4 til 2,1 meter konstateres det, at der vil være risiko for drukneulykker, men da brinkerne på lavningerne kun vil skråne svagt, så konkluderes det, at påvirkningen af befolkningens sundhed som følge af drukneulykker vurderes at være ubetydelig Der er godt nok en frisk konklusion!! Man må håbe, at de dagplejemødre, vuggestuer/børnehaver og øvrige brugere af parken deler denne optimisme. Kommentar nr. 6 Side 96 Risiko for sætningsskader ved midlertidige grundvandssænkninger

49 Læsningen af dette afsnit efterlader mig med en noget diffus opfattelse af risikoen. Indledningsvis konstateres det, at der er risiko for sætningsskader sænkningen af grundvandet skal planlægges og gennemføres så sætningsskader indgås der skal (hvis det nu alligevel går galt) foretages en fotoregistrering af huse På den baggrund vurderes der ikke at være risiko for sætningsskader!!!! Hvordan kom man lige til den konklusion? Kommentar nr. 7 Det bør undersøges nærmere, i hvilket omfang at hullet ved Klintekongevej hvor Kagsåen går under Motorringvej 3 har en tilstrækkelig størrelse til at kunne tillade 8,5 kubikmeter vand i sekundet at passere. Jeg har tidlige tilkendegivet at hullet ikke var så stort, men ved nærmere syn for sagen, er det min opfattelse, at hullet er ca. 3 kvadratmeter. Om det så er stort nok til at lade 8,5 kubikmeter vand passere hvert sekund må eksperterne jo beregne, men jeg synes at det kommer til at knibe. Kommentar nr. 8 Generel kommentar: Ved gennemlæsning af VVM redegørelsen kan man meget let få det indtryk, at det næsten er forudbestemt, at rapportens generelle holdninger til projektets forskellige effekter på områdets beboere/parkens brugere helst skal være ingen, ubetydelig moderat lille kort eller lokal Hvorimod man bruger mange sider på at beskrive risikoen for områdets flagermus, enkelt døde skrubtudser m.m.m. Hvor er lige proportionerne? Med venlig hilsen Mogens W. Jørgensen Havmandsvej Herlev Tlf

50 Charlotte og Ib Møller Sørensen, Hyldemorsvej 37, 2730 Herlev Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade Herlev Herlev, den 20. marts 2017 Indsigelse over trafikbelastning på Hyldmorsvej: Idet vi har læst Rambølls rapport over trafikbelastningen på Hyldemorsvej I Herlev, skal vi hermed på det kraftigste protesterer mod den trafiktælling, som man lægger til grund for analysen. Det er beskæmmende, at man laver analyser på et falsk grundlag, omkring nuværende trafikbelastning, hvor det af materialets side. 172 tabel 13-5 fremgår, at der idag kører HDT på en lukket, blind villavej. Heraf skulle de 60 kørertøjer være lastbiler. Det er helt i forkert, og manipulerende med fakta. Der kører måske 3 lastbiler om ugen på vejen, når skraldebiler skal tømme affald, og om sommeren er der haveaffaldshentning så der kommer der en skraldebil mere hver 14 dag. De procentstigninger man hermed får ud af belastningen, bliver så alt for lave, da det jo ikke er 1,8% procent stigning, men flere hundrede procent lastbilbelastningen vil stige. Vi har en stor mænge cyklister, som kører til og fra Herlev hospital, som vil komme i fare med den store stigning i tung trafik, med 25 tons tunge sættevogne. Herudover er der børn, som leger på den blinde lukkede vej, i den tro, at der ikke kommer store lastbiler. Vore huse er bygget på mosejord, og nogle af ejendommene er af ældre dato, de kan simpelthen ikke holde til den kæmpestore belastning denne tunge trafik vil afstedkomme. Der vil komme sætningsrevner og sammenstyrtninger. Dette vil vi holde projekt ansvarlig for. Derudover er hovedkloarken, over 50 år gammel, og den vil sætte sig, og vore stikledninger vil knække, således at vort kloarksystem vil bryde samme. Dette vil vi ligeledes holde projektet ansvarlig for. Vi har en kæmpe støjbelastning fra motorvejen i forvejen, så dette vil gøre det til et mareridt, at bo i Eventyrkvarteret. Der er endvidere et rigt liv af padder, som yngler om sommeren, og helt hen i efteråret, som jeg synes man lidt lemfældigt går hen over, vi har egern, som også er fredet og hvis man fælder deres træer, vil det få følger for bestanden. Vi skal hermed anmode, projektet om at finde andre måder, at få materialer mv. ned til byggepladsen, end via Hyldemorsvej. Man kunne eventuelt benytte materielgården ved ringvejen, og så køre det hele den vej ind. Med venlig hilsen Charlotte Møller Sørensen Ib Møller Sørensen

51 Herlev den 23 marts 2017 HØRINGSSVAR Vedr: Kagsåparkens Regnvandsprojekt Ang: Havedam med Koi karper, beliggende på matriklen til Langdyssen 40, 2730 Herlev Att: Center for Teknik og Miljø. Under henvisning til frist for høringssvar den 28. marts 2017, i relation til Kagsåparkens Regnvandsprojekt, skal der hermed indenfor given frist fremsendes høringssvar. Indledningsvis vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi betragter Kagsåparkens Regnvandsprojekt som en fremragende ide, der vil give hele området et såvel visuelt som praktisk løft. Vi kan kun give projektet vores bedste anbefalinger. Vi deltog i høringen den 28. februar, og blev af årsager som skitseret nedenfor, opfordret til at indgive høringssvar. Som særlige interessenter skal vi anføre, at vi på vores matrikel har anlagt en større havedam. I dammen går japanske Koi Karper og andre fisk, til en større, samlet indkøbsværdi. Kraftige vibrationer i jorden, i særdeleshed i vintermåneder hvor søen er frosset over, kan slå fiskene ihjel. Vi har forstået, at der i forbindelse med arbejdet skal bankes jernplader ned, som afstivning for jorden hvor man nedlægger Ø160 hovedledningen. Vi har endvidere forstået, at der vil være en del bore og bankearbejde, i forbindelse med undergravningen af Kagsåvej. Vibrationer fra begge dele, kan slå fisk for et ikke uanseligt beløb ihjel. Der er ingen tvivl om at vibrationerne vil passere igennem havedammen, der er beliggende midt imellem arbejde og matriklens hus. Sidst vi oplevede noget lignende, ligger et sted imellem 5 og 10 år tilbage, da Gladsaxe kommune indlagde fjernvarme rør gennem Kagsåparken. Ved denne lejlighed mistede vi Koi karper for over ,00 kroner.

52 Høringssvaret indgives med henblik på påstand af eventuelt erstatningsansvar, ved de implicerede parter i projektet. Vi står gerne til rådighed, måtte der være interesse for at besigtige havedam og fisk, ligesom vi gerne står til rådighed med fremskaffelse af ekspertudtalelser på området. M.v.h. Jan og Pia Dam Jan og Pia Dam Langdyssen Herlev Tlf:

53 Cykelsti Side 1 Herlev Kommune Jakob Nielsen tm@herlev.dk Ederlandsvej Herlev jniel@mek.dtu.dk Ang.: Høringssvar til projektet omkring Kagsåen. Jeg har nogle punkter vedrørende omlægningen af Kagsåen, jeg gerne vil have belyst. #1 Bor 2 huller For enden af Ederlandsvej forsætter cykelstien op ad en rampe der leder op til cykelbroen over motorvejen. Ifølge beskrivelsen af projektet skal det stor bassinrør tunneleres under denne rampe ca. midt på. Når man nu er i gang kunne man så ikke bore 2 huller i den rampe? Et til bassinledningen og et til åen. Argument nummer et for dette er, at man da kan nøjes med en underføring (et rør) til åen, hvor den ellers er lagt op til at skulle under først en cykelsti, derefter Ederlandsvej og derpå under cykelstien igen. Argument nummer to er at det i endnu højere grad bliver muligt at holde åen væk fra private haver. Især dem der ligger på nordsiden af Ederlandsvej. Det er åbenbart vigtigt, at der er et rør, der kan begrænse flowet mellem de to søer ud for Ederlandsvej, for ellers ville den elegante løsning jo være at lade åen løbe under cykelbroen i en åben rende, mellem rampen og motorvejen, hvor der umiddelbart er masser af plads (se figur). Motorvej Ederlandsvej Rampe Cykelbro

54 Side 2 #2 Behold jorden på egen matrikel. Jeg så gerne at så megen jord som muligt bliver på den matrikel det kommer fra. Her er det igen mest området omkring Ederlandsvej der tænkes på. Formålet er først og fremmest at gøre projektet billigere og at reducere mængden af lastbiler der skal igennem Eventyrkvarteret. En ting som jorden kunne bruges til var en støjvold parallelt med motorvejen. Denne kunne samtidig fungere som sikkerhed for at åen, ved store regnmængder, ikke breder sig ud på motorvejen. Den gamle å bør også fyldes op. Og så mangler området i den grad en kælkebakke til områdets børn. #3 Trafik Der er lagt op til at der ikke må køre lastbiler i Eventyrkvarteret fra 14 til 16. Fortrinsvist for at beskytte de børn der skal hjem fra skole. Det er meget fint, men skolen lukker først kl.17 Der er altså stadig børn på vejene efter kl. 16. Ligeledes er der en lind strøm af børn til og fra fodboldklubben B73 og de er også i gang senere end kl.16. En løsning kunne være et mobilt lyskryds i krydset mellem Elverhøjen og Ederlandsvej og evt. også ved T-krydset Ederlandsvej Emtedalen. Det står ikke i helt klar erindring, hvad tid lastbilerne må begynde at køre i kvarteret, men jeg går ud fra at det er i passende tid efter skolestart, da der er mange børn der ikke lige er der kl.8. Jeg ser frem til at høre fra jer. Mvh. Jakob Nielsen

55

56

57