Vi er bekymrede for at den nye udstykning kommer til at fylde meget i landskabet

Transkript

1 Skanderborg Kommune Miljø- og Planudvalget Kresten & Helene Thorup Stjærvej Galten Høringssvar vedr. forslag til lokalplan 1120, Udstykning ved Stjær. Stjær er en by i god udvikling, og det er vi glade for. Vi vil gerne kunne sikre skole, brugs, børnehave og eventuelt nye faciliteter til glæde for byens borgere. I forlængelse af byrådets forespørgsel om input til kommuneplantillæg for skanderborg kommune vedrørende centerlandsbyer, er der en klar ny helhedsplan for Stjær under udarbejdelse for en lang række områder, herunder fælles planer for byudvikling. Set i det lys, er det uheldigt at nærværende lokalplanforslag 1120 ikke er en del af byens helhedsplan. Vi skal derfor henstille til, at planen indtænkes i det nye kommuneplan tillæg. Vi er bekymrede for at den nye udstykning kommer til at fylde meget i landskabet Landskabet ved udstykningen set fra nord Udstykningen støder ud til det særligt bevaringsværdige landskab i ådalen nord for Stjær. Det har vi forsøgt at illustrere i ovenstående, hvor den eksisterende bebyggelse Granatvænget (GUL) er markeret i sammenligning med den påtænkte bebyggelse Filippavænget (RØD). Både højden og bredden af bebyggelsen kommer til at gøre den markant i landskabet. Når man nærlæser beskrivelsen af begrænsninger vedrørende byggehøjde, gavle mm. Kan vi komme i tvivl om det kan garanteres at de huse der ligger ud mod dalen bliver tilpas lave, idet der kun er fastsat maks højde for facaden af bygninger uden tagrejsningen. Vi vil foreslå at der fastsættes en maksimalhøjde på bebyggelsen. Der er i lokalplanforslaget ikke beskrevet noget beplantning på bebyggelsens nordside. Vi vil foreslå at der kræves et beplantningsbælte mod nord, der sikrer en naturlig overgang mellem land og by.

2 Vi er bekymrede for, at område E alligevel byudvikles inden længe. I lokalplanforslaget er der et stort område udlagt til fælles friareal, delområde E, beskrevet i lokalplanforslagets 7.4: Fælles friareal i delområde E, skal fremstå som græsbelagte arealer. Der må ikke beplantes eller etableres bebyggelse, legepladser o.l. inden for delområde E. Der er flere ting der peger i denne retning, og vi vil gerne sikre os at det bibeholdes som åbent landskab i det dette område er udlagt til særligt bevaringsværdigt landskab. - Ved vendeplads T kunne vejen fortsættes ned i område E. - Kanten på område D er kantet - hvorfor følger det ikke bare landskabslinien (skraveret område) - Der er beskrevet, at område E kun kan udstykkes i sin helhed. Men måske det kunne være en boligforening? Hvis der ikke må laves andet end at gro græs på benævnte område, kan det vel lige så godt bibeholdes i landzone? Det fælles friareal, Delområde E, bør bibeholdes i landzone. Hvis det overføres til byzone, vil det dels belaste ejerforeningens økonomi i kraft af de højere ejendomsskatter, og dels vil det være nemmere fremadrettet at udvide udstykningen til også at omfatte dette område. At overføre det til byzone er en glidebane hen mod at det byudvikles. Vi foreslår at beholde delområde E i landzone. På den måde kan det særligt bevaringsværdige landskab bedst sikres på længere sigt. For at leve op til krav om fælles friarealer kan evt en mindre del friholdes til dette formål, hvor der så samtidigt kan tillades at der laves rekreative faciliteter et sådant mindre, og begrænset område. Vi kan samtidig fortælle, at der er flere lokale der har givet udtryk for at de gerne vil købe delområde E (hvis det er i landzone), med henblik på netop at sikre at det bibeholdes som åbent landskab.

3 Der bør friholdes en grøn kile ind til til ejendommen Stjærvej 82. I forlængelse af ovenstående, vil det være rigtigt godt helt at friholde arealet nord for ejendommen Stjærvej 82, således at der kan friholdes en grøn kile. Det vil skabe en fin overgang til landskabet og desuden give udsigt til landskabet fra flere ejendomme inde i det nye boligområde. Desuden vil en sådan begrænsning af planen reducere den indvirkning udstykningen har på landskabet. Det virker som om planen er tænkt således at der på et tidspunkt skal udstykkes ind på ejendommen Stjærvej 82, bl.a. ved at se på den måde vejene er anlagt i den nye udstykning. Det kommer imidlertid ikke til at ske, og derfor skal planen ikke tænkes med dette for øje. Ejendommen Stjærvej 82 er dels beriget med mange arkæologiske fund, som vil gøre en evt. fremtidig udstykning uhensigtsmæssig dyr, og lodsejeren er ikke interesseret i at udstykke. Samtidigt er der mange andre i Stjær der har givet udtryk for at de gerne vil udstykke. Flere områder både syd og øst for landsbyen er allerede udlagt til potentiel byudvikling, så der er rig mulighed for at byen kan udvikles i den hastighed faciliteterne kan bære. Med en grøn kile reduceres indgrebet i landskabet væsentligt, samtidig skabes der udsigt fra mange af de nye huse.

4 Lokalplanforslagets angivelse af Særligt Bevaringsværdigt Landskab i kortmateriale er ikke korrekt. På nedenstående kort har jeg sammenlagt lokalplanens kortbilag 2 (grøn/sort/hvid) med data om landskabelige interesser fra kommunens hjemmeside (toner af rød). Det er vores vurdering at denne fejl svarer til ca 7m yderligere overskridelse. Lægges disse linier ovenpå illustrationsskitsen med angivelse af grunde (bilag 3), ses det at grundende 2, 4, 6 og 23 stiger væsentligt længere ind i området med Særlig landskabelig interesse. Vi går ud fra, at dette er en fejl, men planen bør opdateres, så der kan foretages en beslutning på et korrekt grundlag. Det virker som om nogen har lavet denne fejl med vilje for at forskønne indtrykket. Bekymringer om Overfladevand Adgangsvejen til Stjærvej 70 er grusvejen der går langs med udstykningens nordside. Denne grusvej er allerede belastet af oversvømmelser af vand der løber ned ad marken, det sker mange gange i løbet af en almindelig vinter at den er helt oversvømmet flere steder. I kraft af at der bebygges og befæstes et væsentligt areal som en del af lokalplanen er vi bekymrede for at dette problem forværres. Denne problemstilling skal indtænkes i planens miljøvurdering/klimaplan, således at det sikres at denne grusvej ikke oversvømmes. Der kan evt etableres en grøft eller lignende langs med vejen for at lede overfladevandet væk.

5 Vi er bekymret for, at stierne ikke realiseres, særligt stien d-e som forbinder delområde A med delområde C. Stien d-e er væsentlig for at der er en god skolesti for beboerne i delområde C. Det bør sikres i lokalplanen, at der er en god og sikker skolesti fra område C. I lokalplanen er der beskrevet hvordan der først kan søges ibrugtagningstilladelse når stierne er etableret, men samtidig beskrives mulighed for dispensation. Udstykningen er delt i to af landejendommen på delområde B, og vi kan frygte at der gives dispensation for netop denne sti. I det hele taget er der efter min mening ikke taget ordentlig stilling til hvordan stier hænger sammen med adgang til skolen, og det virker ugennemarbejdet. Fx er der tegnet et sti e-f som ikke fører nogen steder hen, den er en blind vej. Vi er bekymrede for, at de formuleringer der er i lokalplanforslaget ikke sikres at området udstykkes som en helhed, men kommer til at henlægge som - i praksis - to separate udstykninger, Nymarksvej og Filippavænget. I og med at de to områder ikke hænger ordentligt sammen, kunne man måske opdele projektet i faser således at område A udvikles først, og C+D udvikles på et tidspunkt hvor sammenhængen kan sikres.

6 Trafikregulering skal ikke foregå med bump på Stjærvej Vi er trætte af bump. De ødelægger bilerne, og larmer uhensigtsmæssigt når man gasser op efter bumpet. Specielt er de bump der er lige nu ulidelige. Vi vil hellere have chikaner så man kører i zigzag (som fx på hovedgaden i Skovby), eller evt en rundkørsel til at reducere trafikhastigheden. Det er uacceptabelt, at trafikken fra 13 nye huse (delområde A+tidligere lokalplan for Nymarksvej) skal ledes ud på skolevejen. I dag er der 8 beboelsesejendomme der har udkørsel via skolevejen (5 på den gamle Nymarksvej, og 3 landejendomme ned ad grusvejen Stjærvej). Der er allerede en stor belastning på skolevejen, særligt om morgenen. Det må være muligt at finde en løsning der leder trafikken direkte ud på den nord/syd-gående del af Stjærvej. Der bør laves en cykelsti langs med nordsiden af Skolevejen Når nu der alligevel trafikreguleres og laves lokale planer, bør der samtidig laves en cykelsti langs med skolevejens nordside (Stjærvej). Den kan evt bare være enkelt-rettet, fordi det største trafikflow er 7:30-8:00 når alle skal i skole. Stikvejen ind til skolen kan evt laves bredere ved at omlægge den i en skrå vinkel (gul kasse) i forhold til den eksisterede og inddrage kommenens græsareal langs med vejens sydside og muligvis en mindre del af grundende 4, 6, og 8 på Nymarksvej, der endnu ikke er bebyggede.