I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:

Transkript

1 Lærinsmål Kompetenceområdet Tal o alebra i forenklede Fælles Mål omfatter på trin tre færdiheds- o vidensområder. I evaluerinen til 1. kap. Tal o målin ser vi på det område, som omhandler elevens opnåelse af viden o færdiheder inden for Tal. Derudover fokuserer vi oså på kompetenceområdet Geometri o målin, som omfatter fire færdiheds- o vidensområder. I denne evaluerin er der fokus på området Målin. Ten på lærin I lærervejledninen har vi formuleret lærinsmål, som i det følende er omsat til en række ten på lærin: Tal skriver tal ud fra mundtli instruktion enkender tal ud fra mundtli instruktion veksler mellem enere, tiere, hundreder o tusinder ør tal større o mindre ud fra en forandrin på en position placerer tal på en tallinje afrunder til 100 o 1000 fortsætter en talrække skriver tal, der kommer før o efter Målin aniver et klokkeslæt diitalt, analot o med ord aniver et tidsrum aflæser en vætskala aniver væt på enkelte objekter, når samlet væt er kendt aniver, hvilken afstand der er lænst Om bruen af observationsskema Nedenfor er de to faområder indsat i et observationsskema. Skemaet er tænkt som en hjælp til at få overblik over klassens falie niveau ud fra, hvad den dalie undervisnin o et EVA-ark kan afdække. Det, som er skrevet med sort tekst, er det, der evalueres på EVA-arket. Det, der er skrevet med blå tekst, evalueres ikke direkte på EVA-arket. Elevernes navne skrives ind i skemaet, o det noteres, om den enkelte elev viser ovenstående ten på lærin, eller om eleven har områder, der er manelfulde. Vurderinen foretaes naturlivis både på barund af observationer fra undervisninen samt elevens arbejde med EVA-arket. Man kan overveje at anvende kateorier som kan, kan næsten o kan ikke o evt. anvende symboler for disse (1, 2 o ). Andre observationer kan oså nedfældes, såsom om eleven var koncentreret om opaven. 1

2 Skema til observationer Navn Tal Målin Andre observationer skriver tal ud fra mundtli instruktion enkender tal ud fra mundtli instruktion veksler mellem enere, tiere, hundreder o tusinder aniver et klokkeslæt diitalt, analot o med ord aniver et tidsrum aflæser en vætskala ør tal større o mindre ud fra en forandrin på en position placerer tal på en tallinje afrunder til 100 o 1000 aniver væt på enkelte objekter, når samlet væt er kendt aniver, hvilken afstand der er lænst fortsætter en talrække skriver tal, der kommer før o efter Navn Tal Målin Andre observationer skriver tal ud fra mundtli instruktion enkender tal ud fra mundtli instruktion veksler mellem enere, tiere, hundreder o tusinder aniver et klokkeslæt diitalt, analot o med ord aniver et tidsrum aflæser en vætskala ør tal større o mindre ud fra en forandrin på en position placerer tal på en tallinje afrunder til 100 o 1000 aniver væt på enkelte objekter, når samlet væt er kendt aniver, hvilken afstand der er lænst fortsætter en talrække skriver tal, der kommer før o efter 2

3 til EVA-ark Opave 1 Opaven skal vise, om eleven er i stand til at skrive et tal ud fra en mundtli instruktion. Tallene sies et ad anen, o eleven skriver de tre tal i hver sin boks. Opaven er sværere end bare at skulle læse o afkode et allerede nedskrevet tal. De falit meet svae elever vil sandsynlivis have problemer allerede ved tallet 78. Ved 90 o 804 skal eleverne vise, om de er i stand til at benytte nul som pladsholder på hhv. tiernes o hundredernes plads. Skriv de tal, je sier Opave 2 Denne opave skal vise, om eleven er i stand til at bestemme, hvilket tal der kommer før et andet. Her er der ikke tale om en mundtli instruktion, idet tallet, som er udanspunkt for opaven, er nedskrevet. Vi har skrevet de tre tal efter størrelse, men delopave nummer 2 er ivetvis lettere end delopave 1, idet der i delopave 2 kun foreår en forandrin på én position, mens der i delopave 1 o foreår en forandrin på hhv. to o tre positioner. Vær opmærksom på, om eleven evner alle forandriner. Skriv det tal, der kommer før. Opave Her undersøes det, om eleven er i stand til at øre et tal større ud fra en forandrin på en position. Ien er der tale om en opave, hvor delopave 1 kan opleves sværere end delopave 2, idet vi har opsat opaverne efter tallenes størrelse. Delopave 1 kan opleves svær for de elever, som ikke er i stand til at aføre, hvor tusindernes plads er, når nu udanspunktet for opaven er 780. I delopave 2 står der et ciffer på tusindernes plads, som kan øres større. Det samme ælder i delopave, men vær her opmærksom på, at forandrinen på tusindernes plads medfører en forandrin på titusindernes plads. Gør tallene 1000 større.

4 Opave 4 Opave 4 skal vise, om eleven er i stand med noenlunde nøjatihed at placere et tal på en tallinje. Tallinjen er markeret med 0 o Pilen peer på et sted på tallinjen, o eleven skal vurdere, hvilket tal der kan placeres der. Her er der naturlivis ikke tale om ét korrekt facit men om, hvorvidt eleven med sit svar befinder si i det rette talområde. Hvilket tal peer pilen cirka på? Opave Opaven skal vise, om eleven er i stand til at afrunde til nærmeste hundrede. Opaven er forholdsvis simpel, idet der bare skal afrundes ned til 800. Eleven, der afrunder til nærmeste tier, er mulivis ikke bevidst om, at der findes forskellie typer af afrundiner. Afrund til nærmeste hundrede. Opave I opave skal eleven oså afrunde - her til nærmeste tusinde. Hvis eleven laver fejl i sin afrundin ved først at afrunde til nærmeste tier, så til nærmeste hundrede o så til nærmeste tusinde, vil han svare 8000 o dermed forkert på denne opave, så dette fejlsvar kan indikere en fejlopfattelse af afrundin hos eleven. Afrund til nærmeste tusinde. Opave 7 Eleven skal i denne opave fortsætte talrækken. Bemærk, at der skal tælles balæns, hvilket ør opaven sværere, end hvis der skulle tælles fremad. Vær især opmærksom på, om eleven er i stand til at ennemskue overanen fra 00 til 299.,,,, Skriv de næste tal i rækken. 4

5 Hvad er klokken? Skriv, hvad der manler Kl. Kl. Kl. Kl. Opave 8 Opaven skal vise, om eleven er i stand til at anive klokkeslæt i de tre repræsentationer, vi opererer med: det analoe klokkeslæt, det diitale klokkeslæt o det, vi sier, fx 10 minutter over 4. Vi har løst den første opave, så der ikke bør være tvivl om, hvad der stå på de to linjer under urene. De tre delopaver har hver sin repræsentation som udanspunkt. Der er desuden indlat en proression, hvor klokkeslæt med halv betrates som en nem opave, hvorimod 20 minutter i er noet sværere. Hvilke delopaver, eleven mater, kan indikere hvor eleven er i sin udviklin af forståelse af klokken. Vær desuden opmærksom på, om der er repræsentationer, eleven mater bedre end andre. Hvad er klokken? Skriv, hvad der manler. Sæt rin om den lænste afstand. Opave 9 Her skal eleven vise, om hun er i stand til at anive, hvilken afstand der er lænst. Opaven består af to delopaver, o i hver delopave er to afstande anivet i to forskellie enheder. Eleven er altså nødt til i et eller andet omfan at omskrive den ene afstand, så den er opivet i samme enhed som den anden. I den første delopave skal eleven ennemskue, at 1 km 47 m ikke er det samme som 147 m, men 1047 m. I delopave 2 afsløres det, om eleven ved, at der ved omsætnin fra meter o centimeter til centimeter ikke skal indskrives et 0 som ved delopave 1. Sæt rin om den lænste afstand Opave 10 I opave 10 skal vise, om eleven er i stand til at aflæse to forskellie vætskalaer. Den ene skala er som på en badevæt; den anden kunne være en køkkenvæt. Når badevæten skal aflæses, er det fint, hvis eleven afrunder til nærmeste hele kiloram. Eleven må do oså erne anive både et antal kiloram o et antal ram. Elevens svar kan her indikere elevens forståelse af enhederne. Når køkkenvæten skal aflæses, skal væten anives på to forskellie måder. Kan eleven ennemskue, at der er mindre end et kiloram? Aflæs væten.

6 Opave 11 Denne sidste opave skal ive mulihed for at observere, om eleven er i stand til at anive væt på enkelte objekter, når den samlede væt er kendt. Vi har bevidst valt en væt, der ikke kan fordeles lielit på de tre objekter. Eleven er altså nødt til at ive pakkerne forskelli væt. Eleven kan løse opaven ved at ive hver pakke en væt på et helt antal kiloram, eller eleven kan både fordele ram o kiloram. Det kan være en ide at opfordre eleven til at ive en løsnin, der er svær, dvs. en løsnin, der kan indikere elevens falie forståelse. De tre pakker vejer tilsammen 7. Hvor meet kan hver pakke veje?