Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Transkript

1 Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som findes i denne modulplan, er læringsmål fra cases dog også del af pensum. Caseuge 1: Basal immunologi Forelæsning 1: Immunsystemets erkendelse af verden (Emil Kofod-Olsen) Gør rede for hvad der forstås ved medfødt og erhvervet (adaptivt) immunforsvar Gør kort rede for hvorledes det innate immunsystem genkender verden. Oprids kort funktionen af Toll-lignende receptorer Forklar hvad en epitop er og gør rede for forskellen mellem B- og T-celle epitoper Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 1 Immunitet og Kapitel 2 Immunsystemets genkendelse af omverdenen. Forelæsning 2: Innat immunitet: de humorale komponenter (Emil Kofod-Olsen) Definér komplementsystemet, opsummér dets vigtigste funktioner Skitsér den overordnede opbygning (struktur) af komplekserne C1q/C1r/C1s, MBL/MASP1/MASP2 og MAC. Gør rede for de tre aktiveringsveje for komplement Beskriv defensiner Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 3 Innat immunitet: de humorale komponenter. Forelæsning 3: Innat immunitet: de cellulære komponenter (Emil Kofod-Olsen) Oprids fænotype og funktion for de forskellige celletyper involveret i medfødt immunitet. Gør rede for de grundlæggende processer i fagocytose. Oprids de intracellulære processer, der følger efter fagocytose af en bakterie, og de efterfølgende mulige resultater. Gør rede for, hvorledes NK-celler dræber eksempelvis virus-inficerede celler Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 4 Innat immunitet: de cellulære komponenter. Forelæsning 4: Inflammation (Emil Kofod-Olsen) Oprids kortfattet den serie af begivenheder, som er involveret i et inflammatorisk respons. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 5 Inflammation. Forelæsning 5: Adaptiv immunitet struktur og genetik af immunsystemets specifikke genkendelsesmolekyler (Ralf Agger) Beskriv, ved hjælp af et simpelt diagram, et IgG-molekyle, og identificér de antigen-bindende områder, samt Fab- og Fc-delene af molekylet. Beskriv, ved hjælp af et simpelt diagram, B-cellereceptoren (BCR) Gør rede for den genetiske baggrund for den store diversitet af antigen-specificiteter, der findes blandt BCR og antistoffer hos et individ.

2 Nævn de vigtigste immunglobulin-klasser hos mennesket. Beskriv deres funktioner og relatér funktionen til de enkelte immunglobulinklassers struktur. Beskriv, ved hjælp af et simpelt diagram, T-cellereceptoren (TCR) og identificer de dele, som binder til antigent peptid og MHC molekyle. Gør rede for den genetiske baggrund for den store diversitet af TCR-specificiteter, der findes hos et individ. Beskriv kort strukturen af major histocompatibility complex (MHC) klasse I and klasse II molekyler og opsummér hvilke celler, der udtrykker dem. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 6 Adaptiv immunitet struktur og genetik af immunsystemets specifikke genkendelsesmolekyler Forelæsning 6: Det adaptive immunsystem aktivering af T-lymfocytter (Ralf Agger) Skitsér de forskellige subpopulationer af T-celler med hensyn til fænotype og funktion. Giv eksempler på antigenpræsenterende celler og angiv, hvor de findes. Gør rede for aktiveringen af Th og Tc, herunder de vigtigste molekylære interaktioner. Skitsér funktionen for subpopulationerne Th1, Th2, Th17 og Treg. Gør rede for hvorledes Tc dræber eksempelvis virus-inficerede celler Forklar kort, hvad der forstås ved begrebet memory-celler Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 7 Det adaptive immunsystem aktivering af T- lymfocytter. NB: Faktaboks 7.1 kan evt. overspringes (er ikke pensum). Studiesalsøvelser (Ralf Agger og Emil Kofod-Olsen) Opsummér de vigtigste karakteristika ved innat og adaptiv immunitet Gør rede for hvorledes det innate immunsystems celler genkender invaderende mikroorganismer Tegn et simpelt diagram over komplementsystemets aktiveringsveje. Rekapitulér, hvorledes komplementsystemet kan igangsættes af en mikroorganisme, - i fravær af antistoffer, og når antistoffer er til stede Opsummér hvorledes fagocytter finder, optager og nedbryder mikroorganismer Tegn strukturen af MHC I og MHC II, navngiv de polypeptidkæder, der indgår i dem, og angiv hvor det antigene peptid bindes. Caseuge 2: Basal immunologi, autoimmunitet, overfølsomhed og immunfarmakologi Forelæsning 7: Det adaptive immunsystem aktivering af B-lymfocytter (Ralf Agger) Beskriv B-cellernes aktivering ved T-celle-afhængige antigener herunder de vigtigste molekylære interaktioner. Forklar kort, hvorledes T-celle-uafhængige antigener kan aktivere B-celler. Gør kort rede for B-cellernes differentiering til plasmaceller, og for hvorledes T-celler kan influere på denne proces. Opsummér ændringerne i antistofsvaret fra et primært til et sekundært svar, og skitsér den cellulære og genetiske baggrund for disse ændringer. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 8 Det adaptive immunsystem aktivering af B- lymfocytter. (NB: Faktaboks 8.1 kan evt. overspringes (er ikke pensum)). Forelæsning 8: Immunsystemets væv, organer og kommunikation (Ralf Agger) Nævn de primære og de sekundære lymfoide organer, og gør rede for de grundlæggende forskelle imellem dem. Tegn et simpelt diagram, som viser strukturen af en lymfeknude med angivelse af placeringen af B- og T- celleområder. Forklar lymfocytternes migration fra blodet ind i lymfeknuden og tilbage til blodet igen. Gør rede for miltens struktur og funktion.

3 Forklar hvad der sker, hvis henholdsvis en T-celle og en B-celle møder sit antigen og aktiveres i lymfeknuden. Skitsér hvorledes lymfesystemet er organiseret i kroppen og gøre rede for lymfocytternes cirkulation Beskriv cytokiners generelle egenskaber. Kende forskel på proinflammatoriske og antiinflammatoriske cytokiner og give eksempler på begge typer Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 9 Immunsystemets væv leukocytternes trafik og kommunikation. Forelæsning 9: Slimhindeimmunitet, fostres og nyfødtes immunitet og immunresponset ved infektion (Ralf Agger) Beskriv kort, hvorledes slimhinderne forsvares mod infektioner Gør kort rede for nyfødtes immunbeskyttelse Beskriv, hvorledes det medfødte og det erhvervede immunforsvar samarbejder i bekæmpelsen af 1) bakterielle infektioner 2) virale infektioner 3) parasitære infektioner Gør overordnet rede for hygiejnehypotesen Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 10 Slimhindeimmunitet og immunitet hos fostre og nyfødte. (NB: Der vil ikke blive stillet spørgsmål i de specifikke immunologiske forhold i tarmen (dvs fra og med Faktaboks 10.1 og afsnittet "Lymfocytmigration i tarmen" side 228 til og med "Tarmens specifikke immunsuppression" side 233) da dette behandles på 5. semester (kun for medicinstuderende). Siderne kan dog med fordel gennemlæses). Kapitel 11 Immunitet ved infektion. Forelæsning 10: Hypersensibilitet (Ralf Agger) Nævn de fire typer af overfølsomhedsreaktioner. Beskriv, for hver type af overfølsomhedsreaktioner, de mekanismer, som forårsager vævsskaden, og giv et eksempel på et klinisk sygdomsbillede, som resulterer fra reaktionen. Gør rede for hvorledes type I allergier diagnosticeres. Gør rede for anafylaktisk chok og hvorledes det behandles. Gør rede for begrebet atopi, og nævn de atopiske sygdomme Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 13 Immunologiske overfølsomhedsreaktioner (hypersensibilitet). Forelæsning F11. Tolerans og autoimmunitet (Emil Kofod-Olsen) Beskriv de mekanismer, som medvirker til opretholdelse af tolerans Skitsér de genetiske og miljømæssige faktorer, der er involveret i udviklingen af autoimmunitet Gør rede for de immunpatogenetiske mekanismer, som er i spil ved følgende sygdomme: Dissemineret sklerose, gigtfeber, Graves sygdom, Hashimotos tyroiditis, myastenia gravis, rheumatoid artritis, SLE, sympatisk oftalmi, type1-diabetes. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 14 Tolerans og autoimmunitet Forelæsning F12:Immunfarmakologi/Immunopharmacology (Louise Ladebo Rasmussen) Opsummér arakidonsyre-derivaternes rolle som mediatorer af inflammation og cyclooxygenase-enzymernes rolle i deres syntese. Nævn de tre vigtigste typer af virkning af "non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAID'er)" og relatér disse til deres funktion som inhibitorer af cyclo-oxygenase-enzymerne. Gør rede for de mest almindelige bivirkninger af NSAID'er. Skitser, hvorledes anti-histaminer udøver deres virkning. Beskriv de anti-inflammatoriske og immunsuppressive virkninger af glukokortikoider. Opsummér deres væsentligste bivirkninger og hvorledes disse kan minimeres.

4 Beskriv, hvorledes inflammation kan hæmmes ved at blokere cytokiner/cytokinreceptorer, der er vigtige i inflammationsprocessen, herunder TNF-. Anbefalet læsning i Basal og Klinisk Farmakologi (5.udgave): Kapitel 11: Histamin og antihistaminer. Kapitel 17: Immunofarmakologi (s. 227). Kapitel 50: Antireumatika; NSAID (side ) og Glukokortikoider (side 606). Studiesalsøvelser (Ralf Agger og Emil Kofod-Olsen) Angiv celletyperne i perifert blod, deres forholdsmæssige antal og skitsér deres funktioner. Nævn de vigtigste overflademolekyler, som karakteriserer B-, Th-, Tc- og NK-celler Demonstrér, ved hjælp af modeller eller plancher, lymfesystemets overordnede forløb. Forudsig lokaliseringen af de lymfeknuder, som sandsynligvis vil blive involveret ved en infektion af væv i et givet område af kroppen. Tegn en skitse af antigenpræsentationen med angivelse af de vigtigste molekylære interaktioner under 1) aktiveringen af en naiv CD4+ T-celle på en antigen-præsenterende dendritisk celle, og 2) en CD8+ cytotoksisk T- celles drab på en virusinficeret kropscelle. Opsummér aktiveringen af B-celler. Nævn immunglobulinklasserne hos mennesket og opsummér deres dannelse (klasseskift) og deres funktioner. Laboratoriekursus i immunologi: Forberedende forelæsning: Teori til laboratoriekursus 1 (Ralf Agger) Laboratoriekursus i immunologi: Forberedende forelæsning: Teori til laboratoriekursus 2 (Ralf Agger) Laboratoriekursus i immunologi (Ralf Agger og Emil Kofod-Olsen) Genkende de forskellige typer af blodceller, som de præsenterer sig i et May-Grünwald/Giemsa-farvet udstrygningspræparat. Gøre rede for de grundlæggende principper i flowcytometri og kende de almindeligste præsentationsformer for flowcytometriske data, herunder histogram og dotplot Gøre rede for den udførte øvelse om bestemmelse af T- og B-celler i blod vha flowcytometri Gøre rede for den udførte øvelse om bestemmelse af fagocyterende celler i blodet vha flowcytometri Kort beskrive C-reaktivt protein, dets varierende produktion og diagnostiske betydning Gøre rede for ELISA-metoden og giv eksempler på dens anvendelse Anbefalet læsning: Kursusmanualen til laboratoriekurset i immunologi Laboratoriekursus i immunologi: Opsamling og diskussion af resultater fra laboratoriearbejdet, dobbeltlektion i auditoriet (Ralf Agger) Klinisk øvelse: Klinisk øvelse session 2, Station D: Undersøgelse af lymfeglandler og milten (modul 2.3) : Kunne undersøge den hæmatologiske patient for hævede lymfeknuder, incl. mandler og polypper, og undersøge for ømhed og forstørrelse af milten Kan nævne lokalisationen af palperbare/inspicerbare lymfeglandler og relatere disse til drænageomra der Kan beskrive den kliniske betydning af drænageomra der mhp. brug ved diagnosticering

5 Kan nævne og anvende færdigheder til at kommunikere med en patient før og under undersøgelse af lymfeglandler Kan undersøge lymfeglandler Kan beskrive mulige fund som følge af undersøgelse af lymfeglandler Kan palpere milten Anbefalet læsning: Klinisk kompendium Klinisk ophold: Klinisk ophold 3 Patienten med mistænkt hæmatologisk lidelse : Kunne undersøge den hæmatologiske patient for hævede lymfeknuder, incl. mandler og polypper, og undersøge for ømhed og forstørrelse af milten Kan optage anamnese vedr. anæmi/hæmatologisk lidelse med inddragelse af følsomme/pinlige omra der Kan inddrage viden om lymfeglandlernes drænageomra der i anamneseoptagelse og undersøgelse af en patient med hævede lymfeglandler Kan nævne og anvende færdigheder til at kommunikere med en patient før og under undersøgelse af lymfeglandler Kan undersøge lymfeglandler Kan anvende passende terminologi i fremlæggelsen af resultater fra anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse Anbefalet læsning: Klinisk kompendium Immunsystemets histologi : Kunne genkende et HE-farvet mikroskopisk præparat af en normal lymfeknude og angive følgende strukturer: Afferente lymfekar, subkapsulær sinus, cortex, paracortex, medulla, kimcenter, venoler med højt endotel, efferent lymfekar Kunne genkende et HE-farvet mikroskopisk præparat af en normal milt og angive følgende strukturer: trabekler, rød pulpa, hvid pulpa, central arteriole, kimcenter, marginalzone, rød pulpa. Anbefalet læsning: Genesers histologi