Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar"

Transkript

1 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man kan opnå maksimumpoint.) Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april 2016 Tid: kl Bedømmelsesform 7-trins skala Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler er ikke tilladt (gælder også computer). Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Ingen former for kommunikation er tilladt På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte under særlige omstændigheder. Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige, korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Brug evt. bagsiden af papiret til mellemregninger og tegninger. Disse vil ikke indgå bedømmelsen, men kan hjælpe til at huske bedre.

2 2 1. Trombocytter stammer fra en celletype i knoglemarven kaldet A. Myeloblast B. Tromboblast C. Myelocyt D. Megablast E. Megakaryocyt E : 2. MCV er: A. Volumen af den gennemsnitlige erytrocyt A B. Volumen af den samlede mængde erytrocytter C. Volumen af pakkede erytrocytter efter centrifugering D. Volumen af myeloide celler E. Volumen af patientens mindste erythrocytter 3. Hvor stort et volumen plasma findes hos en gennemsnitlig rask voksen person? A 2,5-3 liter Der tænktes på en 70 kg standardperson og svar A A B 3,5-4 liter Da det ikke var angivet, blev der i 2016 også givet point for B B C 4,5-5 liter D 5,5-6 liter E 6,5-7 liter : 4. Nævn de to hæmopoietiske cytokiner, som fører til produktion af henholdsvis erytrocytter og trombocytter Erythropoietin (EPO) Thrombopoietin (Mpl ligand) Max point, hele opgaven: 2 : 5. Anæmi. Hvad forstås ved anisocytose? Cellerne har forskellig størrelse (bruges normalt om erytrocytter). Max point, hele opgaven: 2 :

3 3 6. Seglcelleanæmi. a. Hvad hedder den særlige form for hæmoglobin, som produceres hos disse patienter Hæmoglobin S b. Hvorved adskiller denne form for hæmoglobin sig biokemisk fra normalt hæmoglobin (HbA)? Betakæden er abnorm pga af en punktmutation: En enkelt base skifter fra A til T, hvorved aminosyren, der kodes af den pågældende triplet, ændres fra glutaminsyre til valin. c. Den form for hæmoglobin, der dannes hos patienter med seglcelleanæmi, opfører sig anderledes end HbA inde i erytrocytten. Hvordan? Valin har en hydrofob sidekæde, som ved lave oxygenniveauer vil binde sig den tilsvarende valin ( eller et andet hydrofobt område) på et andet Hb S molekyle. Herved dannes lange stangformede polymerer af HbS, som deformerer erytrocytterne, og giver dem den specielle seglform. Max point: 5 7. Et barn med normal appetit og en normal, ikke-vegetarisk diæt har haft jernmangelanæmi; men har nu efter behandling ikke længere anæmi. Hvad kunne du råde forældrene til for fremover at forbedre barnets optagelse af jern? A. Tilskud af B12 vitamin B. Tilskud af folsyre C. Et glas te til aftensmaden D. Øge kostens indhold af D vitamin f.eks. med fed fisk E. Øge kostens indhold af C-vitamin-holdige grøntsager E

4 4 8. Angiv i kasserne herunder om udsagnene til højre er korrekte (skriv ja), eller forkerte (skriv nej) for henholdsvis det innate og det adaptive immunsystem. Spørgsmål Innate immunsystem Adaptive immunsystem Har en responstid på minutter til timer. Ja eller Nej? Involverer både humorale og cellulære komponenter. Ja eller Nej? Forbedres ved gentagne eksponeringer. Ja eller Nej? Ja Ja Nej Nej Ja Ja Max point, hele opgaven: 3 : 9. Komplementsystemet. "Membrane attack"-komplekset (MAC) består af: A. B, D, H B. C5a C. C3bBbC3b D. Properdin E. C5b,C6,C7,C8,C9 E 10. Aktivering af komplementsystemet fører til produktion af to opløselige faktorer, som er stærkt involveret i at fremme den inflammatoriske proces. Disse to faktorer er: A. C1a og C1b B. C1a og C3b C. C3b og C3a D. C3a og C5a D E. C5a og C5b

5 5 11. Komplementsystemet. Samling af MAC-komplekset kan igangsættes.. A. via hvilken som helst af de tre aktiveringsveje A B. kun via den lektin-medierede aktiveringsvej C. kun via den klassiske og den lektin-medierede aktiveringsvej D. kun via den alternative aktiveringsvej E. kun via den klassiske aktiveringsvej 12. I hvilken rækkefølge optræder disse trin in inflammationsprocessen A. Mastcelle degranulering, Komplementaktivering, Neutrofil granulocyt diapedese B. Komplementaktivering, Mastcelle degranulering, Neutrofil granulocyt diapedese B C. Neutrofil granulocyt diapedese, Mastcelle degranulering, Komplementaktivering D. Neutrofil granulocyt diapedese, Komplementaktivering, Mastcelle degranulering E. Komplementaktivering, Neutrofil granulocyt diapedese, Mastcelle degranulering, F. Mastcelle degranulering, Neutrofil granulocyt diapedese, Komplementaktivering Max point: 1,5 :

6 6 13. Fagocytose. A. Forklar i få ord de forskellige trin i fagocytose af en bakterie Fagocytten binder til bakterien ved hjælp af komplement receptorer, scavenger receptorer eller Fc-receptorer. Selve internaliseringen kan ske ved type 1 eller type 2 fagocytose. Bakterien internaliseres i et fagosom, som efterfølgende fusionerer med et lysosom og danner et fagolysosom. Heri nedbrydes bakterien, og de unedbrydelige elementer frigives gennem exocytose. B. Nævn to fagocyterende celler Makrofager, neutrofile granulocytter, monocytter (Dendritiske celler) C. Beskriv kort, hvad der forstås ved opsonisering af en bakterie En opsoniseret bakterie er dækket af komplementproteiner eller antistoffer. Den er derved blevet lettere at fagocytere (mere spiselig ) for fagocytter med receptor for disse. Max point, hele opgaven: 7 :

7 7 14. Celletyper Celletyper: B-celler Basofile granulocytter Eosinofile granulocytter Erythrocytter Dendritiske celler T-celler Monocytter NK-celler Neutrofile granulocytter Blodplader Opgave: Find i listen herover den celletype, som passer bedst til nedenstående udsagn. (Samme celletype kan godt passe til flere udsagn.) Udsagn: Celletype: A Mest effektiv til at aktivere naive Th-celler Dendritiske celler B Producerer immunglobulin B-celler C Bærer et molekyle benævnt TCR på sin overflade T-celler D Bærer et overflademolekyle benævnt KIR NK-celler E Indeholder histamin-holdige granula Basofile granulocytter Max point: 5

8 8 15. T-cellereceptoren består af en alfa-kæde og en beta-kæde. Disse kæder kodes for af flere forskellige gensegmenter. Hvilke typer gensegmenter består beta-kædegenerne af? A. V og J gensegmenter B. V, J og C gensegmenter C. V, D og J gensegmenter D. V, D, J og C gensegmenter D E. Beta, V, D, J og C gensegmenter 16. Aktivering af T-celler. Under aktivering af T-celler skal modtage co-stimulatoriske signaler fra den antigen-præsenterende celle, også kaldet "signal 2". CD28 a. Det vigtigste af disse co-stimulatoriske signaler modtages af et molekyle på overfladen af T-cellen. Nævn dette. b) T-cellen modtager signal 2 når af dette molekyle (altså det, der efterspørges i spørgsmål 16a) interagerer med ét af to forskellige molekyler, der udtrykkes på overfladen af den antigen-præsenterende celle. Nævn disse to molekyler. CD80 og CD86 Max point, hele opgaven: Infektion af hepatocytter med hepatitis B-virus kan føre til reduceret udtryk af MHC I på celleoverfladen. Hvad kan et sådant reduceret udtryk føre til? A. Det bliver vanskeligere for NK-celler at dræbe de inficerede hepatocytter B. Det bidrager til at CD8+ cytotoksiske celler kan dræbe de inficerede hepatocytter C. Det bidrager til at NK-celler kan dræbe de inficerede hepatocytter C D. Det bliver vanskeligere for CD4+ cytotoksiske celler at dræbe de inficerede hepatocytter E. Det bidrager til at de inficerede hepatocytter kan lyseres ved hjælp at komplementsystemet

9 9 18. MHC klasse II molekyler. Angiv den generelle opbygning F ET MHC II molekyle (inkludér gerne en tegning). MHC II-molekylerne er opbygget af en α-kæde med en molekylvægt på ca Dalton og en β-kæde med en molekylvægt på ca Dalton, der er bundet nonkovalent til hinanden, og som begge gennemtrænger cellemembranen. Hver kæde har to domæner, der benævnes 1 (det distale) og 2 (det proximale). De proximale α2 og β2 domæner er Ig-superfamilie-domæner. De distale domæner på begge kæder indeholder en alfahelix-struktur hvor imellem det peptid kan bindes b. Angiv placering og udformning af den peptidbindende del af molekylet Det peptid-bindende område er en kløft ligger i den distale del af molekylet regnet fra cellemembranen. Kløften dannes af en alfa-helix fra α1-domænet og en alfahelix fra β1- domænet. Peptidet bindes mellem de to alfa-helixer på en bund af betafoldet polypeptidstruktur, som også dannes af både α1- og β1-domænet. Kløften på MHC II er åben i begge ender. c. Hvilke celler udtrykker MHC II? Der ønskes både en funktionsbetegnelse og to eksempler på MHC II-bærende celletyper Antigenpræsenterende celler. Eksempler: Dendritiske celler, B-celler, monocytter, makrofager Max point i alt: 9 :

10 B-celle aktivering. Når en B-celle interagerer med sit specifikke antigen sendes aktiveringssignaler ind i celler, hvilket fører til ændringer i cellens funktion og genekspression. Angiv, i de 7 tomme rammer i figuren, navnene på de molekyler, som stregerne henviser til: Se figur 8.4A i lærebogen. Max point, hele opgaven: 7 20 Lymfocytcirkulation. Naive T- og B-celler ankommer overvejende til lymfeknuderne A. Igennem de efferente lymfekar B. Igennem endotelet i de prækapillære arterioler C. Igennem endotelet i de postkapillære venoler C D. Igennem de afferente lymfekar E. Direkte fra ductus lymphaticus

11 Cytokiner fungerer som kommunikationsproteiner mellem celler. Hvad er karakteristisk for disse proteiners produktion og virkning? A. Cytokiner produceres normalt kun af celler, der er stimuleret på en eller anden vis. B. Cytokinproduktionen er som regel langvarig og har systemiske effekter C. Cytokiner virker ved at aktivere mønstergenkendende reseptorer (PRRs) D. Cytokiner virker som regel kun på én bestemt celletype E. Cytokiner er relativt store proteiner (over 100 kd) A 22. En dreng på 2 måneder får diagnosen IPEX ("Immunodysregulation polyendocrinopathy enteropathy X-linked syndrome"). Dette syndrom skyldes ofte mutationer i genet FOXP3 på X-kromosomet og resulterer i manglende eller nedsat funktion af regulatoriske T-celler. Ud fra hvad du ved om funktionen af regulatoriske (FoxP3-positive) T-celler, hvilket sygdomsbillede vil dette barn mest sandsynligt have? Øget forekomst af kroniske bakterielle infektioner Øget forekomst af cancer Øget forekomst af autoimmunitet Øget forekomst af kroniske virusinfektioner Øget forekomst af alle typer infektioner C 23. Hyperakut afstødning af et transplantat skyldes: Cirkulerende immunkomplekser, der udfældes i transplantatet CD4+ T-celler, der aktiveres af transplantatets MHC II Angreb på transplantatet udført af CD8+ T-celler Trombocytaktivering ved kontakt med transplantatets endotel Allerede tilstedeværende antistoffer mod transplantatet E

12 Hypersensitivitet. På rygsækrejse i Australien bliver en 22-årig kvinde bidt af en farlig giftslange. Til alt held ligger den lokale lægeklinik inde med antiserum mod den pågældende slangearts gift. Præparatet er fremstillet i heste. Kvinden modtager straks en stor mængde antiserum intravenøst og monitoreres samtidigt for tegn på en eventuel type I overfølsomhedsreaktion. Hun har imidlertid ikke tidligere været udsat for antigener fra hest, og der fremkommer ingen tegn på en allergisk reaktion i tilknytning til injektionen. Det injicerede antiserum virker, og slangegiften neutraliseres. a. Patienten udvikler efter et par ugers forløb en type III reaktion mod det injicerede antiserum-præparat. Hvorfor opstår denne reaktion? Der kommer en stor mængde antigen ind med hesteserum-præparatet, immunsystemet begynder derfor at lave antistoffer. Antistofferne binder sig til antigenet og der dannes immunkomplekser. b. I hvilke organer, strukturer og væv vil man ofte se inflammation og vævsbeskadigelse ved denne type III reaktion Immunkomplekserne ophobes især i nyrer, kar, led og hud. c. Hvilke immunologiske mekanismer er involveret i at frembringe disse vævbeskadigelser ved en type III reaktion? Beskriv gerne processerne kronologisk, trin for trin. Immunkomplekserne sætter sig fast i væggen på især små kar og i nyrerne. Klasssisk aktivering af komplement, produktion af C3a og C5a, som tiltrækker fagocytter, der degranulerer ( frustreret fagocytose via FcR). Max point, hele opgaven: 11

13 Transplantation. Antigener fra et allogent transplantat kan præsenteres på to forskellige måde hos recipienten. a) Hvad forstås ved direkte præsentation? APC i - eller fra - transplantatet, interagerer direkte med recipientens T-celler. b) Hvad forstås ved indirekte præsentation? Antigener fra transplantatet optages af recipientens APC og præsenteres til recipientens T- celler. c) Peptider fra ikke-polymorfe proteiner i et allogent transplantat, peptider, som altså er identiske med recipientens egne, kan alligevel give anledning til udvikling af T-cellesvar. Hvordan kan dette forklares? Ikke-polymorfe antigen (altså lig selv-peptider) kan give anledning til aktivering af T-celle kloner hos recipienten, fordi disse peptider "ser fremmede ud" når de præsenteres på allogent MHC (ændret selv-hypotesen). Max point, hele opgaven: Ved infektioner med parasitter er særligt en bestemt celletype i blodet specielt effektiv ved direkte angreb mod parasitternes overflade. Hvilken celletype drejer det sig om? Eosinofile granulocytter. (Neutrofile og markofager medvirker også) Hvilken teknik benytter disse celler til at beskadige parasitterne De udtømmer toksisk basisk protein (major basic protein) og enzymer direkte på parasittens overflade (exocytose). Max point, hele opgaven: 4 :

14 Figuren herunder viser resultatet af en flowcytometrisk analyse af lymfocytterne i blodet fra en patient henvist til hæmatologisk udredning a. Beskriv kort princippet i en sådan flowcytometrisk undersøgelse. En celleprøve er blevet farvet med monoklonale antistoffer mod overflademarkører (her CD3 og CD19). De monoklonale antistoffer er konjugeret med hvert sit fluorokrom (FITC og PE), der udsender lys i hver sin farve, når de rammes af en laserstråle. Derefter er cellerne blevet analyseret på et flowcytometer, hvori cellernes fluorescens måles, når de i en væskestrøm rammes af en laser. Det viste resultat er et dotplot, hvori hver celles fluorescens i de to farver angives ved en prik. b. Angiv ud fra det viste flowdiagram om patienten lider af en cancer (leukæmi) i B- eller T-celle populationen, og begrund svaret. Patienten lider helt klart af en cancer i B-celle systemet, da der er alt for mange B-celler i forhold til T-celler (max 2 point) NB 2016: Der er ligeledes givet max 2 point til eksaminander, der tydeligt argumenterer immunologisk korrekt, selvom de ikke ved, hvad leukæmi er og tror, at når cellerne omdannes til cancerceller, så dør de. Altså til dem, der argumenterer således: Normalt er det langt flere T- celler end B-celler i blodet. Denne patienten har altså helt klart for mange B- celler i forhold til T-celler. Derfor må patienten have en cancer i T-cellesystemet, da patientens T-celler er døde. Max point, hele opgaven: 5

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen april 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet? Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen april 2017 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 6. april 2017 Tid:

Læs mere

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som

Læs mere

mig og mit immunsystem

mig og mit immunsystem mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.

Læs mere

Reeksamen vintereksamen 2015

Reeksamen vintereksamen 2015 Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn: 1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

Reeksamen februar 2014

Reeksamen februar 2014 Reeksamen februar 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 10.02.2013 Tid: kl. 09.00

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08 Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn: 1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Mig og mit immunsystem

Mig og mit immunsystem Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes

Læs mere

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08 Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08 Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Ordinær vintereksamen 2015/2016 Ordinær vintereksamen 2015/2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 05-01-2015 Tid:

Læs mere

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2016 Tid: kl. 09.00-13.00 Bedømmelsesform:

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Ekstraordinær re-eksamen 2015 Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Forårseksamen 2013 - reeksamen

Forårseksamen 2013 - reeksamen Forårseksamen 2013 - reeksamen Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 27. februar

Læs mere

Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent

Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent Form Dit eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i et emne, eksempelvis: En råvare En fødevare og forskellige tilberedningsmetoder Et måltid Indhold,

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08 Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve Titel på kursus Ernæring og fordøjelse Uddannelse Medicin og medicin med industriel specialisering Semester 2. semester Eksamensdato 6. juni 2017 Tid 9.00

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Ordinær vintereksamen 2015

Ordinær vintereksamen 2015 Ordinær vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 06-01-2015 Tid: kl.

Læs mere

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige

Læs mere