Figure 1. Energiforbrug fra år
|
|
- Oliver Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målinger af tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma W. Svendsen og M. Saffman Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik, Forskningscenter Risø, Postboks 49, 4000 Roskilde Teknologisk har det været svært at tilfredsstille de store krav, en fusionsreaktor stiller. Den fundamentale fusionsreaktion er D + T Æ He + n MeV (1) Deuterium (D), der også kendes som tungt brint udgør, % af alt naturligt forekommende brint og er derved let at udvinde fra fx havvand (30 g/m 3 ). Derimod er tritium (T) en radioaktiv gas med halveringstid på 12,36 år. Den findes ikke i naturen, hvorfor den må fremstilles. Tritium kan fremstilles ved at beskyde litium (Li) med neutroner 6 Li + n Æ 4 He + T MeV 7 Li + n Æ 4 He + T + n MeV (2) Energiforbrug 9 [x 10 tønder olie per år] Verdens energiforbrug Energimangel skal afhjælpes med alternativ energi Naturligt litium består af 7 Li (92.5 %) og 6 Li (7.5 %). Litium findes i store mængder i jordskorpen (30 ppm) og i mindre koncentrationer i oceanerne. I en reaktor vil de dannede neutroner, som bærer 80 % af energien fra reaktionen, blive absorberet i en litiumholdig afskærmning, og derved dannes tritium og helium. Fusionsprocessen er illustreret i Figur 2. Nu Energimangel begynder år [A.D.] Figure 1. Energiforbrug fra år Indledning Omkring år 2050 vil de energikilder, vi kender til i dag, ikke være tilstrækkelige. På Figur 1 kan man se, at nødvendigheden af at udvikle alternative energiressourcer til de i dag eksisterende er stor, grundet vores voksende energibehov. Fusionsenergi fra et magnetisk indesluttet plasma er et godt alternativ, da det er miljøvenligt, og fordi råstofferne til at producere energi ved fusion eksisterer i store mængder og er lettilgængelige over hele jordkloden. Der er imidlertid store tekniske udfordringer, der skal overvindes, før fusionsenergi bliver en realitet. En af de tekniske udfordringer er at holde fusionsplasmaet indesluttet længe nok til at opnå forbrænding og derved producere energi. Indeslutning er vanskelig på grund af den såkaldte anormale energitransport ud af det indesluttede fusionsplasma. Turbulens eller tæthedsfluktuationer er vigtige årsager til den anormale transport af energi ud af plasmaet. Der er i dag stor teoretisk og eksperimentel aktivitet for at forbedre forståelsen af turbulens. På Risø er der udviklet en ny metode til måling af tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma 1. Metoden er baseret på et kombineret laser Doppler og time of flight anemometer. Eksperimentet er udviklet for at supplementer de eksisterende fluktuationsmålinger ved at måle lokaliserede tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma med mulighed for en god rumlig opløsning. Fusion Fra kendskabet til vores egen sol og andre stjerner, ved vi, at fusion af lette atomkerner kan frigøre store mængder energi. Desværre har det vist sig, at selv om det fysiske princip bag fusionsprocessen er klargjort, er det meget svært at lave fusion og udnytte den frigjorte energi til elektricitet her på jorden. Det største problem, man er løbet ind i, er at holde det varme fusionsplasma indesluttet i den tidsperiode, hvori man kan udnytte energien. Den manglende indeslutning gør det derfor nødvendigt kontinuerligt at opvarme plasmaet udefra. For at bibeholde de høje tætheder må man desuden tilføre brændstof. Figur 2. Deuterium - tritium fusionsprocess 6. Magnetisk indeslutning Som nævnt er det største problem inden for fusionsforskning at holde det varme plasma indesluttet. Ligesom en almindelig gas har et plasma en tendens til at udfylde den plads, der er til rådighed. Et plasma består hovedsageligt af ladede partikler, og derfor kan plasmaet holdes indesluttet ved hjælp af stærke magnetfelter. Teoretisk er en kontinuerlig forbrænding mulig, så længe den magnetiske indeslutning kan opretholdes. Der findes to forskellige reaktorgeometrier, hvori man kan opnå magnetisk indeslutning, lineær og toroidal; dog er det den toroidale metode, der anses for mest lovende. I den toroidale konfiguration bøjer man magnetfelterne, så de ladede partikler i plasmaet danner lukkede ringe. Da de ladede partikler i et 14 DOPS-NYT
2 toroidalt magnetfelt har en tendens til at søge mod ydervæggene, tilfører man endnu et magnetfelt vinkelret på det toroidale magnetfelt (poloidalt felt). Overlejringen mellem de to felter resulterer i et felt med skrueformede feltlinjer. Plasmapartiklerne kan derved bedre holdes indesluttede. Der findes forskellige eksperimentelle versioner af magnetisk indeslutning. I tokamakken dannes det stærke toroidale felt af en serie yderspoler fordelt jævnt omkring torusen, og det svagere poloidale felt dannes ved en stærk elektrisk strøm gennem plasmaet. I stellaratoren dannes både det toroidale og poloidale felt ved hjælp af specialdesignede yderspoler. Der eksisterer derfor ikke en elektrisk strøm i plasmaet. I reversed field pinches dannes de magnetiske felter som i en tokamak, men den elektriske strøm er langt stærkere. I en stellarator, som vores forsøg er opbygget på, er plasmaindeslutningen opnået via et komplekst drejet sæt af eksterne magnetiske spoler, som danner et kompliceret magnetfelt, der ikke er af konstant kraft (Figur 3). Magnetfeltet er ikke aksialsymmetrisk, hvilket vil sige, at plasmatværsnittet ændrer sig forskellige steder i kammeret. Normalt er en stellarator sammensat af et antal moduler hver med samme magnetfelt. Der findes flere typer af stellaratorer, der kun adskiller sig fra hinanden i måden, hvorpå feltlinjerne snor sig. Den store fordel ved stellaratorerne i forhold til de mere almindelige tokamakker er, at man ikke behøver nogen net toroidal plasmastrøm for at opnå plasmaindeslutning. Stellaratoren giver derfor en attraktiv mulighed for en kommende fusionsreaktor, da man kan arbejde på kontinuerlig måde, hvor man ikke er afhængig af en plasmastrøm. Plasmastrømmen kan også forårsage instabiliteter i plasmaet såsom plasmastrømafbrydelser. Figur 3. W7-AS. Målet med W7-AS var og er, at undersøge plasmaindeslutningsmuligheder uden en intern plasmastrøm og med optimerede og forbedrede magnetiske spoler. Disse spoler er 45 teknisk udviklede ikke-plane magnetiske feltspoler. Indeslutningsegenskaberne i W7-AS svarer til dem, man kender fra tokamakker i dag. På baggrund af de overordnede resultater fra W7-AS er der givet bevilling til en større stellarator W7-X, som skal føre stellaratorprincippet endnu et skridt videre, muligvis til antændingsfasen. Måling af turbulens i et fusionsplasma Den anormale energitransport begrænser indeslutningen af plasmaet i en fusionsreaktor. Det er imidlertid vanskeligt at udregne fluktuationsspektret kvantitativt, da et fusionsplasma er et ekstremt indviklet system. Det er derfor vigtigt at undersøge fluktuationerne samt deres effekt på indeslutningen eksperimentelt. Dette har været forsøgt ved forskellige metoder, fx. ved laser Doppler anemometri (LDA), som er en kendt metode til at måle bl.a. fluidhastigheder 3. Fordelen ved LDA-målinger af plasmatæthedsfluktuationer er, at det er en ikke-forstyrrende målemetode 4. Problemet med hidtidige målinger har været, at den rumlige opløsning har været dårlig. I vores forsøg har vi kombineret LDA-princippet med to-punkts korrelationsmålinger efter et time-of-flight princip. Dette giver mulighed for rumligt lokaliserede målinger i plasmaet. Når et plasma eksisterer i en højt eksiteret tilstand, der indebærer, at det har et kontinuert spektrum af frekvenser, er det i en turbulent tilstand. Konsekvenserne af denne tilstand er, at der eksisterer anormal resistivitet i plasmaet, hvorved elektroner kan blive bremset ned via kollisioner med tilfældige fluktuationer af det elektriske felt. Dette fører til variationer af elektrontætheden i plasmaet, som igen fører til partikel- og energitransport ud af plasmaet. Variationerne i elektrontætheden kan illustreres ved en bølge n=n 0 + dn cos(k f x-w f t), der er en fluktuation af høje og lave tætheder i plasmaet. n er elektrontætheden, n 0 er middelværdi af tætheden, dn er amplituden af fluktuationen, w f er bølgens frekvens, og l f =2p/k f er bølgelængden. Tæthedsperturbationer i et fusionsplasma kan måles ved hjælp af lys spredt via kollektiv Thomson spredning (KTS). KTS beskriver den proces, hvor elektromagnetiske bølger vekselvirker med elektronerne i plasmaet på en skala større end Debyelængden l D i plasmaet. Betingelsen for KTS er, at fluktuationsbølgelængden l f skal være meget større end l D, således at lyset ikke spredes fra de enkelte elektroner inden for Debyesfæren, men derimod fra det elektriske potentiale af Debyesfæren. Denne betingelse kan udtrykkes ved hjælp af Salpeter-parameteren 2 a, hvor λ f α =. (3) 2πλ D a > 1 for kollektiv spredning. Grænseværdien for fluktuationsbølgelængderne fra udtryk (3) er givet ved l f > 2p l D. Den karakteristiske Debyelængde i W7-AS er 75 mm. Det betyder, at for at arbejde med KTS skal man måle fluktuationsbølgelængder større end 0,5 mm. Disse fluktuationer kan måles ved hjælp af et laser Doppler anemometer. Laser Doppler anemometri Laser Doppler anemometri er en standardmetode til berøringsfri hastighedsmåling 3. Princippet er, at man måler Dopplerskiftet af lys spredt elastisk fra objekter (partikler), der passerer igennem et par krydsede laserstråler, som illustreret i Figur 4. Interferensmønstret, der dannes i området hvor strålerne krydser hinanden, har en fringeafstand givet ved DOPS-NYT
3 Figur 4. Laser Doppler anemometer. λ Λ= 2sin bθs / 2g, hvor l er bølgelængden af laserlyset, og q s er vinklen mellem strålerne. En partikel, der bevæger sig med hastighed v, resulterer i et detekteret signal, der svinger ved den differentielle Dopplerfrekvens f=v/l. Ved at måle frekvensen kan man udlede størrelsen af partiklens hastighed. Når partiklerne er i en flydende væske, kan den lokaliserede hastighed af væsken estimeres ud fra det målte Dopplerspektrum. Derved kan de statistiske fluktuationer i væsken også bestemmes. Dette princip kan overføres til at måle tæthedsfluktuationer i et plasma. I stedet for at måle på partikler i væske, måles det spredte lys fra forandringer i brydningsindekset i plasmaet. En løbende bølge cos(k f x -w f t) giver, på samme måde som for partikler, anledning til en Dopplerfrekvens f=v f /L, hvor v f = w f /k f er bølgens fasehastighed. Der er dog en væsentlig forskel på at detektere lysspredning fra bølger og lysspredning fra partikler. Småpartikler, der er mindre end lysets bølgelængde, spreder lyset i alle retninger. Detektoren kan derfor placeres i en vilkårlig position i forhold til laserstrålerne. For at opnå detekterbar lysspredning fra bølger er det nødvendigt at opfylde Braggbetingelsen l f =L. Selv ved opfyldelsen af Braggbetingelsen er spredningsniveauet meget lavt, således at en direkte detektion af det spredte lys i praksis ikke er mulig. Derfor anvendes en referencestråle-konfiguration, som vist i Figur 4. I denne konfiguration falder den ene transmitterede stråle (referencestrålen, også kaldet lokaloscillatoren) direkte på detektoren. Lyset, der er spredt fra den anden (meget stærkere) stråle under Braggvinklen (lig med q s ), blandes med referencestrålen på detektoren. Dette kaldes for heterodyndetektering, og ved at anvende en tilstrækkelig kraftig lokaloscillator forbedres detekteringsfølsomheden betragteligt i forhold til direkte detektering. For at opfylde Braggbetingelsen l f =L skal vinklen mellem strålerne være θ s λ λ = = Λ λ. f Transportprocesser i plasmaet skyldes fluktuationer med l f ª1. cm. Derfor er spredningsvinklen ved brug af lys fra en kuldioxidlaser (l=10,6 mm) meget lille: q s ª Ulempen ved så lille en spredningsvinkel er, at den aksiale opløsning af målingen skaleres som Dz ~ w 0 /q S, hvor w 0 er strålens radius, hvilket giver et meget langt målevolumen (Dz~10 m ved w 0 =1 cm). Det er ikke muligt at forbedre den aksiale opløsning ved kraftigere fokusering af laserstrålerne, da w 0 skal være større end l f for at opnå Braggspredning. Det er heller ikke muligt at bruge en laser med meget længere bølgelængde i den fjerninfrarøde del af spektret. Lyset fra en fjerninfrarød laser har en tilsvarende lavere frekvens, der kan være sammenlignelig med plasmafrekvensen, hvilket giver anledning til kraftig absorption af lyset i plasmaet. Det er derfor svært at måle lange (cm skala) fluktuationsbølgelængder med god aksial opløsning ved brug af LDA alene. Time of flight anemometri Der findes et alternativ til LDA-metoden, som kaldes for et time-of-flight (TOF) anemometer. Princippet er vist i Figur 5. TOF anemometeret 5 er baseret måling af flyvetiden eller timeof-flight mellem to små volumener i rummet. Tiden mellem to signaler er givet ved Dt = d/v, hvor d er afstanden mellem de to stråler, og v er hastigheden af partiklerne. Ved måling af bølger er tiden, det tager fluktuationer at passere fra det ene til det andet målepunkt, givet ved Dt = d/v g, hvor v g er gruppehastigheden. Ved måling af partikler er det tilstrækkeligt at anvende en enkelt laserstråle i hvert målepunkt. Som nævnt ovenfor er en heterodyndetektering nødvendig for at opnå et godt signal-støjforhold ved målinger af bølger. Derfor har vi kombineret time-of-flight - princippet med LDA-metoden i hvert punkt. Figur 5. Laser time of flight anemometer. Et kombineret laser Doppler og time of flight laser anemometer Et kombineret Laser Doppler og time-of-flight anemometer er illustreret i Figur 6. Småskalafluktuationer med korte bølgelængder måles i hvert punkt. Ved at måle korte bølgelængder er Braggbetingelsen opfyldt med en større vinkel mellem strålerne, hvilket giver bedre aksial opløsning. Den aksiale opløsning skalerer som Dz ~ w 0 /q S =NL/(l/L)=N L 2 /l = N l f 2 /l, hvor N er antallet af fringes i målevolumenet. Ved at måle på småskalafluktuationer med l f =1 mm i stedet for storskala fluktuationer med l f =1 cm, forbedres den aksiale opløsning op til 100 gange. Ved samtidigt at måle bevægelsestiden mellem to 16 DOPS-NYT
4 Figur 6. Et kombineret laser Doppler anemometer og time of flight system tioner om transport, der skyldes storskalafluktuationer, samtidig med at vi opnår en god rumlig opløsning i plasmaet. Målesystemet er opbygget omkring en 25W CO 2- laser med l=10.6 mm. Laserlyset passerer igennem en akustooptisk celle, hvor det diffrakterede lys (den lokale oscillator, LOC) er frekvensforskudt med 40 MHz. Den lokale oscillator og hovedstrålerne sendes igennem nogle linser for at opnå den rette strålestørrelse til en diffraktiv stråledeler, som deler både LOC og laserlyset i to stråler med en separation på 12.5 mrad. De fire stråler bliver derefter Fouriertransformeret via en linse med en fokallængde på 1.4 meter, inden LOC og laserlyset krydser hinanden i målevolumenet. Efter målevolumenet bliver strålerne igen Fouriertransformerede for at skille dem ad, og derefter sendes LOC sammen med det spredte lys til to HgCdTe detektorer, mens de stærke hovedstråler blokeres. Fordelen ved at frekvensforskyde den lokale oscillator er, at man kan skelne mellem positive og negative fasehastigheder. Forsøget, som det er opstillet på Max Planck Institut for Plasmafysik i Garching, Tyskland, er vist på Figur 7. De ekstra komponenter, vist i figuren, er ekstra linser og spejle for at kompensere for den store afstand fra laseren til målevolumenet i plasmaet, en beamekspander for at opnå en bedre fokusering og et Doveprisme, som bruges til at rotere målevolumenerne inde Figur 8. Plasma skud nummer fra den Fra oven: Diamagnetisk Energi [kj], elektrontemperatur [ev], linje-integreret elektrontæthed[ m -2 ], neutral beam injektion kraft [kw]. i plasmaet, så man kan måle fluktuationer, der bevæger sig i radiale, toroidale eller poloidale retninger. Resultater og diskussion Forskellige parametre for en typisk plasmaudladning fra W7- AS med neutral beam injektion (NBI) er vist i Figur8. Øverst er vist den diamagnetiske plasmaenergi, d.v.s. den totale kinetiske energi i plasmaet. Dernæst er elektrontemperaturen og elektrontætheden vist. Elektrontætheden er den linjeintegrerede Figur 7. CO 2 -laser system, opstillet på W7-AS stellarator. punkter, der er placeret 1 cm fra hinanden i plasmaet, kan gruppehastigheden for cm-skala fluktuationer, der bidrager til transportprocesser i plasmaet, estimeres. I praksis måles bevægelsestiden mellem de to punkter ved at krydskorrelere signalerne fra de to detektorer. På denne måde får vi informa- A Figur 9A: Tidslig udvikling af power spektret. B: H-alpha målinger. B DOPS-NYT
5 tæthed målt i midten af plasmaet. For at få den gennemsnitlige tæthed skal man dividere med den effektive radius af torusen (= 24 cm). Nederst er vist NBI kraften. Måleresultaterne fra plasmaudladning er vist i Figur 9. Figur 10. Power spektra. Figur 9A illustrerer den tidslige udvikling af powerspektret af det detekterede kollektive spredningssignal. Det kan ses, at der er stærk turbulens ved afbrydelsen af plasmaet. For disse målinger var spredningsvinklen indstillet til at give L=1.8 mm, hvilket svarer til k f = 35 cm -1. De to målevolumener var placeret centralt i plasmaet med en afstand på 13.8 mm. Strålerne var drejet til at måle fluktuationer, der bevægede sig i poloidal retning. Den centrale spids i spektret skyldes parasitisk lækage af ikke frekvensforskudt lys i den lokale oscillator. negative frekvenser, hvilket indikerer, at fluktuationerne hovedsageligt bevæger sig i elektrondiamagnetisk retning med en poloidal hastighed på 450 m/s. Ser man på korrelationen (Figur 11) af de to signaler, har den en maksimal forsinkelsestid på 0.25 ms, hvilket svarer til en gruppehastighed på 60 m/sec. De fremtidige planer med forsøget er at måle fluktuationer forskellige steder i plasmaet fra centret og ud til kanten af de sidste lukkede magnetfeltlinjer. Derved kan man få informationer om den rumlige fordeling af fluktuationerne i plasmaet. Referencer 1. L. Lading, M. Saffman, S. G. Hanson and R.V. Edwards, A combined Doppler and time-of-flight laser anemometer for measurement of density fluctuations in plasmas, J. Atmos. and Terr. Phys. 58, 1013 (1996). 2. E. E. Salpeter, Electron density fluctuations in a plasma, Phys. Rev. 120, 1528 (1960). 3. L.E. Drain, The Laser Doppler Technique, (Wiley, 1980). 4. R. Slusher and C. M. Surko, Study of density fluctuations in plasmas by small-angle CO 2 -laser scattering, Phys. Fluids 23, 472 (1980). 5. L. Lading, The time of flight laser anemometer, in Applications of non-intrusive instrumentation in fluid flow research, AGARD conferende proceedings 193, paper 23 (1976). 6. http/:fusioned.gat.com, General Atomics (1996). Mark Saffman Figur 11. Krydskorrelation. Signalet starter omkring 100 ms og er stærkest ved 370 ms. Fluktuationerne har en central frekvens omkring 300 khz, hvilket ses tydeligt i Figur 10, som viser powerspektret ved 370 ms. Negative frekvenser svarer til at, fluktuationerne bevæger sig i elektronernes diamagnetiske driftretning. Positive frekvenser svarer til bevægelse i iondriftretningen. I Figur 9B er der vist målinger fra H-alpha diagnostikken, som måler den mængde partikler og energi, der bevæger sig ud af plasmaet. Det falder sammen med, at turbulensen målt med vores diagnostik er størst mellem 100 ms og 400 ms, hvor plasmaet er slut. Der er en kort skarp spids i H-alpha signalet ved 370 ms, der indikerer en intens puls af partikler ud af plasmaet. Det falder sammen med det tidspunkt, hvor vi måler den stærkeste turbulens i plasmaet. Fourierspektret i Fig. 10 er asymmetrisk og stærkest ved de Winnie Svendsen 18 DOPS-NYT
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mere5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.
Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om
Læs merePartikelbevægelser i magnetfelter
Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med
Læs merePlasmafysik og fusionsenergi
på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2017-18 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs merePlasmafysik og fusionsenergi
på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2015-16 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereFusionsenergi. Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker
Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Ida Hygum, Lucas Absalon, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker 1. Semester, Nat-Bach Hus 14.1, RUC Vejleder: Andreas E.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik A Peter Lindhardt 3 ab Fysik A Oversigt over undervisningsforløb maj 2016 Titel
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereEuropaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt
Europaudvalget 2005 2665 - konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. august 2005 I opfølgning af
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereITER. Tættere på fremtidens tokamak. 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.
ITER Tættere på fremtidens tokamak 1 Emilie Mignon, Søren Lambæk, Thomas Mortensen, Kamilla Kirstine Kramer & Ida L. Stoustrup April 2013 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.
Læs mereEr superledning fremtiden for fusion?
Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort
Læs mere4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning
Plasmafysik 35 4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Brændstoffet i en fusionsreaktor vil blive et meget varmt plasma bestående af deuteroner, tritoner og elektroner. Plasmaet holdes indesluttet i et magnetfelt
Læs mereFysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B A Mads Hoy
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereØvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant
Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs merePlasmafysik og Fusionsenergi
Fysiklærerdagen DTU Fysik Plasmafysik og Fusionsenergi Jens Juul Rasmussen, Alexander S. Christensen Plasmafysik og Fusionsenergi, PPFE Institut for Fysik Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby jjra@fysik.dtu.dk
Læs mereDiodespektra og bestemmelse af Plancks konstant
Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne
Læs mereStandardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereLys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier
Lys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier Morten K. Rasmussen, Teknologisk Institut, sektion for Metrologi i Aarhus Intro Sporbare
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereStrålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg
Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereDansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereFUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen
FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereAtomure og deres anvendelser
Atomure og deres anvendelser Af Anders Brusch og Jan W. Thomsen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet De mest præcise målinger i fysikken laves i dag ved hjælp af atomure, hvor man kan undersøge
Læs mereSamfundets elektriske energiforsyning
Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereEn mulig fremtidig energikilde for Europa
booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa INFORMATIONSPAKKE + EURATOM booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 2 booklet final DK.qxp 1/26/06
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereØvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.
AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler
Læs mere7 Fusionsforskningen fremover
Fremtidige fusionseksperimenter 56 7 Fusionsforskningen fremover I kapitel 3 fandt vi de plasmafysiske krav, Lawson-kriteriet, der skal opfyldes, før vi kan bygge en fusionsreaktor. Kravene er, at brændstoffet
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereKapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)
Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og
Læs mereKvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde
Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large
Læs mereTallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.
Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive
Læs mereØvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)
14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop
Læs mereA KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
Læs mereFYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde
FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave
Læs mereRapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus
Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk
Læs mereld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM
ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 2 ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 3 ld409424_da
Læs mereLærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Læs mereFysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer
B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin
Læs mereAIMT Hærderiet Induktionshærdning The Group of Aalberts Industries Material Technologies
Induktionshærdning The Group of Aalberts Industries Material Technologies Hvorfor vælge Induktionshærdning Lokal hærdning på detaljen Relativ små formforandringer God reproducerbarhed Økonomisk attraktiv
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereDer er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)
MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereDet er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.
Mennesker har altid brugt det blotte øje til at udforske rummet med, men har udviklet sig til, at man har lavet mere og mere avancerede teleskoper. Optiske teleskoper bruger det synlige lys til observationer.
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereTokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2016 Tokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF Lynov, Jens-Peter; Michelsen, Poul Publication date: 1989 Document
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereLysspredning for gymnasiet
Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2
Læs mereI dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?
Galakser 2014 F8 1 I dag Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvad er en quasar og hvordan ser spektret fra sådan en ud? Hvilke andre typer af aktive galakser findes der, og hvad er deres
Læs mereFUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen
FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne
Læs mereEn ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin. Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut
En ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut SI systemet Syv grundenheder: Masse Længde Tid Elektrisk strøm Luminositet
Læs mereEnergiopgave til uge 44
Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal
Læs mereDigitale periodiske signaler
KAPITEL FEM Digitale periodiske signaler For digitale signaler, som er periodiske, gælder det, at for alle n vil hvor det hele tal er perioden. g(n + ) = g(n), (5.) Af udtrykkene ses det, at periodiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Karin Hansen 7Bfy2S14
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereResumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven
Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.
Læs mereBetjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr. 63 98 964 328
Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger El.nr. 63 98 964 328 Seba VM-880 side 2 Indhold Seba VM-880 introduktion... 2 Seba VM-880 standardudstyr... 2 Tekniske specifikationer... 3 Kontrol og indikatorer...
Læs mereFusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy
Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, 2015 Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy Fakta! Global energiomsætning, 1965-2010 Electricitetsbehov - Verden Fremskrivning, 2015-2040 (antag sky
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mereDosering af anæstesistoffer
Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereDen menneskelige cochlea
Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereGudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX
Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.
Læs mereMassefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg
0.1 Vindens energi 0.1. VINDENS ENERGI I dette afsnit... En vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til rotationsenergi ved at nedbremse vinden, således at hastigheden er mindre efter at rotorskiven
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen
Læs mereSpm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?
DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereVEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT
VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i
Læs mere