Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt
|
|
- Ida Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 9. august 2005 I opfølgning af mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juni rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. juni 2005 vedlægges Videnskabsministeriets notat om fusionsforskning.
2 2 Notat om Fusionsenergi 21. juni 2005 Indhold 1 Synopsis Hvad er fusionsenergi? Fusionsforskningens mål, standpunkt og udvikling Målene med ITER Erfaringsbase og forudsigelser Sikkerhed og miljø Det Europæiske fusionsprogram Synopsis Solens energi kommer fra fusion. Målet med fusionsforskningen er at udvikle kraftværker baseret på fusion til produktion af elektricitet og eventuelt brint til en fremtidig brint økonomi. Fusionsenergi er sikker, fri for CO2-emission og i praksis uudtømmelig. Fusion er en kernereaktion men produkterne af fusionsreaktionen er ikke radioaktive så der er ikke noget radioaktivt brugt brændsel. Reaktionen bestråler de strukturer der omgiver fusionen så der efterlades radioaktivt maskineri og byggeri efter endt energiproduktion. Efter ca. 50 år er denne radioaktivitet dog faldet til et niveau der ligger under niveauet i slaggerne fra en tilsvarende energiproduktion med kul. Endvidere forventes en stor grad af genanvendelse mulig. Udviklingen af fusionsenergi har gjort store fremskridt de sidste 30 år. Denne udvikling er godt illustreret af forøgelsen af fusions-brændstoffets tryk og af hvor godt brændstoffet er isoleret fra omgivelserne. Tilsammen danner disse størrelser en central indikator for hvor langt udviklingen af fusionsenergi er nået. I 1970 var denne indikator 1 million gange mindre end krævet for et fusionskraftværk. I år 2000 var samme indikator kun 10 gange for lille. Fusionsindikatoren var med andre ord blevet gange større på 30 år. Til sammenligning blev regnekraften i computere i samme periode gange større. Fortsættelse af udvikling af fusion afventer nu ibrugtagningen af ITER, et kraftigere og mere avanceret fusionseksperiment. Det forventes at den sidste forbedring på 10 gange hentes på ITER. I 1991 blev der for første gang udviklet over 1 Megawatt fusionsenergi i et kraft-værksrelevant fusionseksperiment. Det var på det Europæiske fusionsforsknings-center JET. I 1998 nåede JET en fusionseffekt på 16 Megawatt. Målet med ITER er 500 Megawatt fusionseffekt og netto energiproduktion. Udover forbedringen i fusionsindikatoren, har de sidste 30 års fusionsforskning udforsket store dele af fysikken bag fusionsenergi så der nu er en god basis for at forudsige hvad der skal til for at lave et fusionskraftværk. Et centralt mål for ITER er at afdække de sidste dele af
3 3 fysikken bag fusion og dermed verificere og eventuelt tilrette ideerne om hvordan et fusionskraftværk skal bygges. 2 Hvad er fusionsenergi? Energiudvikling på solen og andre stjerner skyldes fusion (sammensmeltning) af det lette element brint til det tungere element helium. Målet med fusionsforskningen er at udnytte fusionsenergi i kraftværker på jorden til produktion af elektricitet og eventuelt til produktion af brint til brug i en fremtidig brintøkonomi. De første fusionskraftværker vil benytte fusion af de tunge versioner af brint, kaldet deuterium og tritium. Herved produceres almindeligt helium samt en neutron. Mens deuterium findes i alt vand, må tritium producers på kraftværket. Det skal gøres ved at indfange neutroner med det lette metal litium, hvorved der produceres tritium og helium. Fusionsprocessen er skitseret i Figur 1. Figur 1 Deuterium (tungt brint) og tritium (ekstra tungt brint) fusionerer og producerer helium og en neutron. Tritium produceres ved at neutronen indfanges af det lette metal litium. Brændstoffet til et fusionskraftværk er deuterium, der kan udvindes af havvand, samt litium, der findes jævnt fordelt i jordskorpen. 50 gram litium, en klump på størrelse med to fingre, og 400 liter vand, indholdet af et soppebassin, kan ved fusion omdannes til lige så meget energi som over 300 tons olie eller indholdet af 10 olietankbiler. Denne energimængde svarer til mere end en danskers samlede energiforbrug gennem et helt liv. Reserverne af litium rækker til at dække jordens samlede energiforbrug i millioner af år. Reserverne af deuterium i vand rækker endnu længere. Med en senere generation a fusionskraft, der udelukkende kører på deuterium, er der reserver til milliarder af år, længere end solens og jordens resterende levetid. 3 Fusionsforskningens mål, standpunkt og udvikling Kommerciel udnyttelse af fusionsenergi kræver at brændstoffet, en gas af deuterium og tritium, opvarmes til 200 millioner grader og sammentrykkes til et tryk på 10 atmosfære for at give en tæthed på brændstofatomer per
4 4 kubikmeter. Ved den temperatur ioniseres gasserne, de bliver til et plasma, og kan da fastholdes og sammentrykkes i magnetfelter. Fusionsforskningen har nået den krævede temperatur på 200 millioner grader og den krævede tæthed på brændstofatomer per kubikmeter. Dog er begge ikke nået samtidig. Produktet af temperatur og tæthed (T gange n), der har dimension af tryk, skal op på 10 atmosfære og er i dag på cirka 6 atmosfære. De opnåede temperaturer og tætheder førte i 1991 til at der for første gang blev udviklet over 1 Megawatt fusionsenergi i et kraftværksrelevant fusionseksperiment. Det var på det Europæiske fusionsforskningscenter JET. I 1998 nåede JET en fusionseffekt på 16 Megawatt. Brændstoffet, eller plasmaet, holdes varmt af en del af energiudviklingen i fusions-processerne og ved ekstern opvarmning, hvor energi sendes tilbage til plasmaet udefra. I et kraftværk skal den producerede fusionsenergi være meget større end den energi der bruges til ekstern opvarmning. Forholdet mellem disse kaldes effekt-forstærkningen, Q. I et kraftværk vil det være hensigtsmæssigt at Q er ca. 30. Behovet for ekstern opvarmning afhænger af hvor hurtigt plasmaet taber sin varme. Et mål for dette er energiindeslutningstiden,, der er den tid det tager plasmaet at køle af hvis al opvarmningen slukkes. For at holde behovet for ekstern opvarmning på et rimeligt niveau og nå en effektforstærkning på 30 er det nødvendigt at er mindst 6 sekunder. I dag er cirka 1 sekund. Hermed er de centrale krav til plasmaet i et fusionskraftværk lagt frem: temperatur T på 200 millioner grader celsius, tæthed af brændstof n på brændstofatomer per kubikmeter og en energi-indeslutningstid på 6 sekunder. Værdien af produktet af de tre størrelser n T (n gange gange T) er en god indikator for hvad fusionsforskningen skal nå, hvor den er og hvad dens udvikling har været. Denne indikator skal op på 60 atmosfære sekunder og var i år 2000 på 6 atmosfære sekunder, 10 gange mindre end målet. I 1970 var den samme indikator 1 million gange mindre end målet. Over 30 år var denne indikator for fusions-forskningens stade altså blevet gange større. Til sammenligning blev computeres regnekraft i samme periode gange større. Udviklingen er skitseret i Figur 2. De blå punkter markeret med navne som T3, PLT, JT60-U og JET repræsenterer opnåede værdier for fusionsindikatoren ved forskellige eksperimenter med de pågældende navne i Rusland, USA, Japan og Europa.
5 5 ITER n T Årstal Figur 2 Udviklingen i mål for ydeevne. I blåt: fusionsplasmaer, fordobling hver 18. måned. Punkterne repræsenterer opnåede værdier for fusionsindikatoren ved forskellige eksperimenter med de angivne navne (fx T3, PLT og JET). I rødt: computere, fordobling hver 24. måned. I grønt: partikelacceleratorer, fordobling hver 3. år. Denne udvikling af fusionsplasmaer baserede sig på at ny viden fra store og små faciliteter førte til stadig bedre udnyttelse af de førende eksperimentelle faciliteter, og når forbedringsraten tog af på de førende faciliteter blev nye mere avancerede faciliteter bygget. Siden år 2000 er forbedringsraten på de førende faciliteter, JET og JT60 taget af. Fortsættelse af udviklingen af fusionsplasmaer afventer nu ibrugtagning af ITER, næste generation af fusionseksperiment. Et design for ITER lå faktisk klar i begyndelsen af 1990 erne så et nyt ITER ville have kunnet stå klart nu og udviklingen i fusionsplasmaerne fortsat. Politiske forhandlinger har udskudt beslutningen om at bygge ITER hvilket har forsinket udviklingen af fusionsenergi. 4 Målene med ITER ITER skal demonstrere at vi kan skabe et fusionsplasma af den kaliber der kræves i et kraftværk. Fusionseffekten skal nå op på 500 Megawatt hvilket svarer til den termiske effekt i et mindre kulkraftværk, og effektforstærkningen, Q, skal nå op på 10. Plasmaet i ITER vil hovedsageligt blive opvarmet ved sin egen fusionsenergi hvilket giver adgang til at checke og forbedre vores forståelse af det sidste og afgørende område af fysikken bag fusionsenergi. Endvidere skal ITER hjælpe til udvikling af tekniske systemer i et fusionskraftværk samt afprøve materialer til brug i konstruktionen af samme.
6 6 5 Erfaringsbase og forudsigelser ITER er groft sagt dobbelt så stor som JET, det førende fusionseksperiment i dag. ITER repræsenterer hermed et skridt fremad der er lige så stort som da JET i 70 erne blev designet. Selv om JET har afdækket megen ny fysik har JET nået de mål der blev sat da det blev designet. Designet af ITER og forudsigelserne af dens ydeevne er baseret på de erfaringer der er samlet de sidste 30 år med en bred vifte af fusionseksperimenter, store som små. Eksperimenter der på de fleste punkter adskiller sig fra hinanden mere end JET adskiller sig fra ITER. På basis af disse erfaringer er matematiske modeller af fusion blevet udviklet med det formål at kunne forudsige hvad mere avancerede fusionsfaciliteter vil yde. Disse modeller skal selvfølgelig korrekt kunne repræsentere de eksisterende eksperimentelle observationer. Et eksempel på en sådan model, holdt op imod eksperimentelle målinger, er vist i Figur 3. Denne model benyttes til at forudsige energi-indeslutningstiden i ITER, den centrale parameter der skal forbedres med ITER. Sikkerheden af sådanne forudsigelser afhænger helt af hvor langt ud over det kendte der forudsiges og af hvor stort erfaringsgrundlaget er. Det ses at eksperimentelle erfaringer gjort på JET de sidste 20 år (sorte cirkler i figuren) repræsenterer godt en tredjedel af erfaringsgrundlaget og halverede, groft sagt, afstanden til ITER. Eksperime Energiindeslutnings -tid ITER Fusionseksperiment Model Figur 3 For alle typer plasmaer på en række fusionseksperimenter, store som små, er målte værdier af energi-indeslutningstiden plottet imod værdier beregnet ved hjælp af en og samme matematiske model. Det ses at model-beregningerne er i fin overensstemmelse med målte værdier.
7 7 Model-beregningen bruges til forudsigelse af energi-indeslutningstiden i ITER. 6 Sikkerhed og miljø Fusionskraft er baseret på kernereaktioner og medfører radioaktivitet. Et fusions-kraftværk kan ikke komme ud for en nedsmeltning; hvis kontrollen mistes med plasmaet, hvor fusion finder sted, vil plasmaet ramme vægen, der omslutter plasmaet. Herved afkøles plasmaet prompte, og fusionsprocesserne stopper. Tritium benyttes i fusionsreaktionen og produceres på kraftværket. Tritium er radioaktivt med en levetid på 12 år. Det er sundhedsfarligt, hvis det kommer ind i kroppen. I reaktionskammeret vil der være ca. 1 gram tritium, mens der i eksterne systemer rundt om reaktoren vil være nogle få kg tritium. Ved ulykker, hvor bygninger beskadiges, kan udslip af tritium finde sted. Ved den værst tænkelige ulykke, inklusive terror med store fly, vil det dog ikke være nødvendigt med evakuering uden for kraftværkets område. Energiproduktionen er fri for CO2-emmision. Produkterne af fusionsreaktionen er ikke radioaktive, så der er ikke noget radioaktivt brugt brændsel. Reaktionen bestråler de strukturer, der omgiver fusionen, så der efterlades radioaktivt maskineri og byggeri efter endt energiproduktion. Efter 50 år er denne radioaktivitet dog faldet til et niveau, der ligger under niveauet i slaggerne fra en tilsvarende energiproduktion med kul, og det forventes at en stor grad af genanvendelse er mulig. Fusionsenergi giver derfor ikke anledning til væsentlige affaldsproblemer. Et rentabelt fusionskraftværk vil formodentligt producere 1.5 Gigawatt elektrisk. Med Danmarks eksisterende energiforbrug og under antagelse af at en brintøkonomi er etableret, og at brinten hertil skal produceres uden CO2 emission, ville dækning af Danmarks energibehov med fusion kræve 15 til 20 fusionskraftværker. 7 Det Europæiske fusionsprogram Det Europæiske fusionsprogram udføres af forskningscentre i Europa, der har indgået associeringsaftaler med EURATOM. Gennem associeringsaftalerne sikres det at fusionsforskningen er koordineret og at Europa har et integreret og sammenhængende program med effektiv kvalitetssikring. En række forskningscentre uden associeringsaftaler deltager i programmet via associerede centre. I Danmark har Risø en associeringsaftale og kan derfor fungere som brohoved til deltagelse i fusionsprogrammet. Associeringerne deltager i udviklingen af ITER og driver JET i fællesskab. Associeringsaftalerne tilgodeser også en fælles udnyttelse af større faciliteter i nationale forskningscentre. Koordineringen og den åbne adgang til Europæiske faciliteter gør det muligt for mindre fusionsgrupper, som den Danske, at koncentrere indsatsen om få emner og samtidig få denne specialiserede indsats integreret i en effektfuld sammenhæng. Endvidere giver deltagelsen i fusionsprogrammet adgang til hele programmets set af kompetencer og dermed til hurtigere udbygning af kompetencer lokalt, hvilket fusionsgruppen på Risø har draget stor fordel af. EURATOM
8 8 medfinansierer forskningen i nationale centre med 20 % generelt og 40 % ved visse større investeringer. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Henrik Bindslev Programleder Plasmafysik og - teknologi Afdelingen for Optik og Plasmaforskning Forskningscenter Risø Telefon: henrik.bindslev@risoe.dk web:
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
Læs mere7 Fusionsforskningen fremover
Fremtidige fusionseksperimenter 56 7 Fusionsforskningen fremover I kapitel 3 fandt vi de plasmafysiske krav, Lawson-kriteriet, der skal opfyldes, før vi kan bygge en fusionsreaktor. Kravene er, at brændstoffet
Læs merePlasmafysik og fusionsenergi
på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2017-18 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i
Læs merePlasmafysik og fusionsenergi
på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2015-16 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i
Læs mereFukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik
Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed
Læs mereAtomkraft og atombomber
Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereEr superledning fremtiden for fusion?
Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereFUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen
FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs merePlasmafysik og Fusionsenergi
Fysiklærerdagen DTU Fysik Plasmafysik og Fusionsenergi Jens Juul Rasmussen, Alexander S. Christensen Plasmafysik og Fusionsenergi, PPFE Institut for Fysik Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby jjra@fysik.dtu.dk
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereFUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen
FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereEn mulig fremtidig energikilde for Europa
booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa INFORMATIONSPAKKE + EURATOM booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 2 booklet final DK.qxp 1/26/06
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereHvad er minikraftvarme?
Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereITER. Tættere på fremtidens tokamak. 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.
ITER Tættere på fremtidens tokamak 1 Emilie Mignon, Søren Lambæk, Thomas Mortensen, Kamilla Kirstine Kramer & Ida L. Stoustrup April 2013 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.
Læs mereGennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft
Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.
Læs mereld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM
ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 2 ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 3 ld409424_da
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B A Mads Hoy
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereQUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.
ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2018 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2018 (OR. en) 7110/1/18 REV 1 RECH 104 ATO 15 COMPET 153 I/A-PUNKTSNOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereFusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy
Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, 2015 Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy Fakta! Global energiomsætning, 1965-2010 Electricitetsbehov - Verden Fremskrivning, 2015-2040 (antag sky
Læs mereReform af miljøbeskyttelsesloven. Jens Peter Mortensen Bijob 2011: TAIEX, DG Enlargement (EU Kommissionens Udvidelseskontor)
Reform af miljøbeskyttelsesloven Jens Peter Mortensen Bijob 2011: TAIEX, DG Enlargement (EU Kommissionens Udvidelseskontor) Hvordan laves en BREF note / BAT Konklusion? DN er medlem af: European Environmental
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereNy energi uddannelse på SDU
Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2004 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Onsdag den 19. maj 2004 kl. 9.00-13.00
2004-17-1 STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2004 SPROGLIG LINJE NATURFAG Onsdag den 19. maj 2004 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 20 spørgsmål. De stillede spørgsmål indgår med lige
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereFusionsenergi. Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker
Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Ida Hygum, Lucas Absalon, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker 1. Semester, Nat-Bach Hus 14.1, RUC Vejleder: Andreas E.
Læs mereFigure 1. Energiforbrug fra år 1900 6.
Målinger af tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma W. Svendsen og M. Saffman Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik, Forskningscenter Risø, Postboks 49, 4000 Roskilde Teknologisk har det været svært at
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereAlternative drivmidler
NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik A Peter Lindhardt 3 ab Fysik A Oversigt over undervisningsforløb maj 2016 Titel
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereCO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think
CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 Indledning Al forandring har et udgangspunkt. Forandringen er ønsket om en bæredygtig livsstil. Udgangspunktet er respekt. Respekten for
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. maj 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 74 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 74 Offentligt Notat Modtager(e): Folketingets Europaudvalg Kopi: Udvikling og status for ITER forskningsprojektet Folketingets Europaudvalg
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereREnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereGO2Green Informationsmøde
GO2Green Informationsmøde GO2Green Informationsmøde Velkomst ved Curt Sørensen Hvorfor skal vi have GO2Green i Svendborg? Carl Aage Jensen Direktør C.C. Jensen A/S Verdens befolkning Mill. mennesker 7.000
Læs mereUdnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!
Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereFysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager
Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereFyld en reaktor spillet
Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereBuksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer
Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereHold luftfugtigheden nede og indeklimaet i top
Hold luftfugtigheden nede og indeklimaet i top humonic fugtighedsmåler Hold øje med luftfugtigheden Vi har i dag installeret en fugtighedsmåler i din bolig. Måleren skal hjælpe med at forebygge skimmelsvamp,
Læs mereCSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme
CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,
Læs mereFysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereGASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM
GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereUdnyttelse af energi fra motionscykel
Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske
Læs mereDet er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:
SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i
Læs mere