Kapitel 1: StatsRådets Formål 1 Rådets navn er StatsRådet, og det er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Transkript

1 StatsRådets vedtægt Kapitel 1: StatsRådets Formål 1 Rådets navn er StatsRådet, og det er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 2 StatsRådet er den officielle repræsentation af de studerende ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 3 StatsRådet er et lokalt fagråd i Studenterrådet ved Aarhus Universitet og lader sig repræsentere i Fællesrådet. 4 StatsRådet ved Institut for Statskundskab har til opgave at virke til gavn for de studerende ved Institut for Statskundskab, og at varetage de studerende ved Institut for Statskundskabs fælles faglige, økonomiske og sociale interesser. 5 StatsRådet arbejder uafhængigt af politiske, økonomiske og ideologiske interesser. Kapitel 2: StatsRådets struktur 6 StatsRådet består af 19 ordinære medlemmer valgt af de studerende ved Institut for Statskundskab. Der kan dog jf. 27 stk. 4 tages forbehold for antallet af medlemmer i StatsRådet. Valget af StatsRådets medlemmer skal foregå efter den i Appendiks A nævnte procedure. 7 Der afholdes valg til StatsRådet hvert år i september eller oktober. 8 StatsRådet nedsætter på sit konstituerende møde et forretningsudvalg. Forretningsudvalget er ansvarligt for den daglige ledelse af StatsRådet.

2 Kapitel 3: Konstituering. 9 Første StatsRådsmøde efter valget til StatsRådet er det konstituerende møde. Indkaldelse til mødet og ledelsen af dette foretages af StatsRådssekretæren. Ved indkaldelsen følger StatsRådets vedtægt. Dagsorden for det konstituerende møde skal mindst indeholde følgende punkter: 1) Godkendelse af dagsorden. 2) Nedsættelse af forretningsudvalg Jf. 8. 3) Valg af to StatsRåds-revisorer. 4) Valg af to StatsRåds-revisorsuppleanter. 5) Valg af Fællesrådsdelegation. 6) Valg af suppleanter til Fællesrådsdelegationen. 7) Eventuelt. Personvalgene sker efter reglerne i StatsRådet kan løbende nedsætte udvalg og arbejdsgrupper. Udvalg og arbejdsgrupper under StatsRådet kan bestå af medlemmer af StatsRådet såvel som ikkemedlemmer. StatsRådet fastsætter de nærmere regler for arbejdsgrundlaget for de nedsatte udvalg og arbejdsgrupper, herunder kommissorium og kompetencetildeling. Kapitel 4: Forretningsudvalget 11 StatsRådet fastlægger den politiske kompetence for forretningsudvalget, som udarbejder en arbejdsplan for det kommende StatsRådsår til godkendelse i Statsrådet. 12 Forretningsudvalget udgøres af tre medlemmer af StatsRådet. Valg af forretningsudvalgets medlemmer foregår på StatsRådets konstituerende møde efter den i 33 nævnte procedure. Ved et forretningsudvalgsmedlems forfald er StatsRådet ansvarligt for at indsupplere forretningsudvalget.

3 13 Forretningsudvalget skal repræsentere de studerende over for institutledelsen og skal således fungere som bindeled mellem instituttet og instituttets studerende. Kapitel 5: StatsRådssekretærens funktioner 14 StatsRådssekretæren ansættes af forretningsudvalget for en periode af ét år. StatsRådsekretæren kan genansættes efter endt periode. Ved StatsRådssekretrens forfald er forretningsudvalget ansvarlig for at ansætte en ny. Ansættelsen af StatsRådssekretæren sker ved offentligt opslag efter hver endt periode. 15 StatsRådssekretæren er sekretær for StatsRådet og forvalter StatsRådets daglige drift efter de af StatsRådet vedtagne retningslinjer. StatsRådssekretæren tager referat af StatsRådsmøderne. StatsRådssekretæren varetager jf. 17 en kasserers funktioner over for StatsRådet. StatsRådssekretæren har pligt til at deltage i forretningsudvalgsmøder, såfremt forretningsudvalget ønsker det. 16 StatsRådssekretæren har mødepligt til StatsRådsmøderne. Ved StatsRådssekretærens fravær udpeges et StatsRådsmedlem til at overtage dennes funktioner på mødet. Kapitel 6: StatsRådets økonomiske forvaltning 17 Forretningsudvalget meddeler StatsRådssekretæren ved dennes tiltræden prokura, og StatsRådssekretæren tegner således StatsRådet økonomisk udadtil, og varetager en kasserers funktioner over for StatsRådet.

4 18 Regnskabsåret går fra 1. oktober til 30. september. Regnskabet skal revideres og forelægges StatsRådet til godkendelse ved regnskabsårets afslutning. Revision af regnskabet foretages af StatsRådsrevisorerne, som jævnfør 9 stk. 2 vælges på det konstituerende møde. StatsRådsrevisorerne kan til enhver tid forlange regnskabet udleveret til revision. 19 Forretningsudvalget er ansvarlig for at udarbejde et budget. StatsRådssekretæren er forpligtet til at assistere forretningsudvalget ved udarbejdelsen af budgettet. Budgettet skal godkendes af StatsRådet. Budgetforslag kan stilles af alle medlemmer af StatsRådet. StatsRådssekretæren kan dispensere fra det samlede budget med op til 1000 kr. Større afvigelser kræver StatsRådets godkendelse. StatsRådssekretæren kan vælge også at sende dispensationer på under 1000 kr. til beslutning i StatsRådet. 20 Ved StatsRådssekretærens afgang er StatsRådsrevisorerne ansvarlige for at foretage kasseftersyn. Kapitel 7: Ordinære og ekstraordinære møder 21 Ordinære møder afholdes normalt en gang hver 3. uge på et fast tidspunkt besluttet på det konstituerende StatsRådsmøde. StatsRådet kan vælge at dispensere fra stk. 1. Ved ordinære møder har StatsRådssekretæren pligt til at udarbejde forslag til dagsordenen StatsRådssekretæren skal senest fem dage inden pågældende møde meddele dagsordenen til medlemmerne pr. mail og offentliggøre dagsordenen på StatsRådets opslagstavle og hjemmeside.

5 22 Ekstraordinære møder afholdes, når StatsRådssekretæren eller forretningsudvalget finder det fornødent. Ekstraordinært møde skal afholdes, når mindst 1/3 af StatsRådets ordinære medlemmer har forlangt dette. Indkaldelse til ekstraordinært møde skal ske med mindst 24 timers varsel. Samtidig med indkaldelse til ekstraordinært møde giver StatsRådssekretæren de enkelte medlemmer meddelelse om dagsordenen. Kapitel 8 Beslutningsreferat 23 StatsRådets beslutninger og informationer til StatsRådet optages i et beslutningsreferat, der forelægges til godkendelse på næste ordinære møde. Et eksemplar af beslutningsreferatet skal bekendtgøres medlemmerne således, at referatet senest fem dage inden næste ordinære StatsRådsmøde udarbejdes og bilægges dette mødes dagsorden. 24 Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening ført til referat. Såfremt StatsRådssekretæren af arbejdsmæssige grunde finder dette ønskeligt, kan denne forlange, at det pågældende medlem i stedet supplerer referatet med en kort redegørelse. StatsRådssekretæren fastsætter frist og form for indlevering af en sådan redegørelse. Kapitel 9: Beslutningsdygtighed og suppleanter, 25 Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de ordinære medlemmer eller disses suppleanter er til stede jf. Appendiks A. 26 Ønsker et medlem at udtræde af StatsRådet, meddeles det skriftligt til StatsRådssekretæren. Såfremt en person er fraværende til to på hinanden følgende møder uden afbud eller til tre på hinanden følgende møder med afbud, har forretningsudvalget pligt til at kontakte den pågældende med henblik på at undersøge, hvorvidt vedkommende ønsker at opretholde sit mandat.

6 Såfremt et medlem efter proceduren i stk. 2 stadig er fraværende på det efterfølgende møde i StatsRådet, har forretningsudvalget mandat til at fratage det pågældende medlem sit mandat i StatsRådet. 27 Ved et ordinært medlems forfald indtræder 1. suppleanten i StatsRådet. En suppleant, indkaldt på den i stk. 1 nævnte måde, optræder på lige fod med ordinære medlemmer. Er der ingen suppleanter på opstillingslisten fra generalforsamlingen, kan StatsRådet løbende indsupplere medlemmer, der ikke har været opstillet på generalforsamlingen. Er det ikke muligt at stille en suppleant nedskrives StatsRådets medlemstal med 1 i det indeværende StatsRådsår. Kapitel 10: Sagernes behandling 28 StatsRådet tager ved mødets begyndelse stilling til den forelagte dagsorden. Her kan der optages nye dagsordenspunkter. Beslutning i sager, der ikke som selvstændige punkter har været optaget på den på forhånd meddelte dagsorden til ordinære StatsRådsmøder, kan kun træffes, såfremt der opnås 2/3 flertal herfor. StatsRådet kan beslutte at fravige den i dagsordenen angivne rækkefølge for sagernes behandling. 29 Enhver studerende ved Institut for Statskundskab kan deltage på StatsRådsmøder med taleret. Såfremt StatsRådet skal tage stilling til givne personers engagement, kan mødet lukkes for de pågældende personer, hvis ét af de tilstedeværende StatsRådsmedlemmer ønsker det. Kapitel 11: Afstemning og valg 30 Skønner et medlem af StatsRådet, at en sags udfald er så utvivlsomt, at en afstemning vil være overflødig, formuleres dette med angivelse af den opfattelse, denne har med hensyn til sagens afgørelse. Dersom intet medlem herefter forlanger afstemning, kan ordstyreren erklære sagen for afgjort uden afstemning.

7 31 Afstemning sker ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning afholdes, såfremt et medlem af StatsRådet begærer dette. 32 Beslutninger træffes ved simpelt flertal blandt de af de stemmeberettigede afgivne stemmer, medmindre andet er fastsat i nærværende vedtægt. Er der kun fremsat ét forslag, er dette vedtaget, når der er flertal for forslaget blandt de afgivne stemmer. Er der fremsat to sideordnede forslag, er det forslag, der ved afstemningen har opnået flertal blandt de afgivne stemmer, vedtaget. Er der fremsat flere end to sideordnede forslag, skal afstemningen foregå over flere omgange på tilsvarende måde som angivet i 33 stk. 2 for valg og indstilling af personer. Stk. 5 Afstemning om ændringsforslag skal foretages før afstemningen om hovedforslaget. 33 Alle valg og indstillinger af personer foregår skriftligt. Ved valg og indstilling af personer, hvor der kun skal vælges eller indstilles én person, anvendes følgende procedure: Der kan kun stemmes på én kandidat. Den kandidat, der opnår et absolut flertal af de afgivne stemmer er valgt. Opnår ingen kandidater et absolut flertal i første runde stemmes på ny, dog således, at der i anden runde kun kan stemmes på de to kandidater, der i første runde har opnået flest stemmer. Den kandidat, der i anden runde opnår flertal er valgt. Opnås der også stemmelighed i anden runde mellem de samme kandidater trækkes lod mellem dem. Ved valg og indstillinger af personer, hvor der skal vælges eller indstilles flere end én person anvendes følgende procedure: Hver af de stemmeberettigede har et antal stemmer svarende til det antal kandidater, der skal vælges, minus 1, dog kun én stemme pr. kandidat. De kandidater, der opnår flest stemmer er valgt. Ved stemmelighed mellem to eller flere kandidater stemmes igen på samme måde som beskrevet i 33 stk. 2.

8 Ved valg og indstillinger, hvor de valgte/indstillede skal prioriteres, anvendes ovenstående procedure, således at den kandidat, der har opnået flest stemmer, er valgt som nummer et, den kandidat, der har opnået næstflest stemmer som nummer to og så fremdeles. Ved stemmelighed mellem to eller flere kandidater stemmes igen på samme måde som beskrevet i 33 stk. 2. Stk. 5 Ved alle personvalg gælder det, at kandidaterne er valgt uden afstemning, såfremt der kun er opstillet et antal kandidater svarende til det antal, der skal vælges. Kapitel 12: StatsRådsrepræsentanter i råd og nævn uden for StatsRådet 34 De i StatsRådet indvalgte studienævns- og akademisk rådsrepræsentanter skal afholde åbne formøder til møderne i Studienævnet og Akademisk Råd. Møderne kan dog lukkes ved personsager og drøftelse af lukkede punkter på dagsordenen. 35 Fællesrådsdelegationen repræsenterer StatsRådet i Fællesrådet. StatsRådets mandattal i Fællesrådet fastsættes af proceduren i Studenterrådets statut. På det konstituerende møde i StatsRådet vælger StatsRådet det antal fællesrådsrepræsentanter, der tildeles efter Studenterrådets statut. Herefter vælges op til 10 suppleanter for fællesrådsrepræsentanterne. Ved valg af fællesrådsrepræsentanter og suppleanter anvendes den i 33 beskrevne valgprocedure. StatsRådets mandater i Fællesrådet fordeles ligeligt på de valgte fællesrådsrepræsentanter. Kapitel 13: Ikrafttræden og ændring af vedtægter. 36 Denne vedtægt træder i kraft per 1. september 2012, hvor det tidligere Politisk Koordinerende Udvalg (PKU) i samarbejde med StatsRådssekretæren er ansvarlig for indkaldelse til første generalforsamling i StatsRådet. I overgangsperioden fra den tidlige vedtægt til den nærværende vedtægt er det det tidligere Politisk Koordinerende Udvalg (PKU) og StatsRådssekretæren, der er ansvarlig for den daglige drift af Statsrådet. 37 Ændringsforslag til StatsRådets vedtægt skal senest syv dage inden mødet, hvor forslagene ønskes behandlet sendes til StatsRådssekretæren.

9 Ændringsforslag til StatsRådets vedtægt offetliggøres pr. mail til medlemmerne senest fem dage inden mødet, hvor de ønskes behandlet. De enkelte ændringsforslag kan vedtages med almindeligt flertal, medens de samlede ændrede vedtægter skal vedtages med 2/3 flertal på to på hinanden følgende beslutningsdygtige StatsRådsmøder. Der kan på mødet stilles ændringsforslag til ændringsforslag. Stk. 5 Ændringer i appendikset til nærværende vedtægt følger den samme procedure som ændringer til vedtægten. Stk. 6 Stavefejl, grammatiske fejl og fejl i henvisninger ved nærværende vedtægt og de tilhørende appendikser rettes uden anvendelse af reglerne for vedtægtsændringer i de tilfælde, hvor der ikke ændres substantielt i nærværende vedtægt med tilhørende appendikser. Rettelsen skal forelægges StatsRådet, hvor ethvert medlem kan kræve det til afstemning, hvis der foreligger tvivl om, hvad konsekvensen er af rettelsen. Nærværende vedtægt er vedtaget af Statsrådet og underskrevet af Politisk Koordinerende Udvalg (PKU) og StatRådssekretæren på vegne af Statsrådet den 12. april 2012 Jonas Gejl Pedersen Medlem af PKU Sarah Junge Medlem af PKU Christian P. Bay-Andersen Medlem af PKU Thor Fris Jespersgaard StatsRådssekretær

10 Appendiks A Valg til StatsRådet Valget udskrives af StatsRådssekretæren. Ved valgets udskrivelse udpeges to stemmetællere. Stemmetællerne må ikke være opstillet til StatsRådet ved det pågældende valg.1 Ved valgets udskrivelse orienteres Fællesrådets valgobservatør. Stk.1.2 Valget skal udskrives med mindst tre ugers varsel ved hjælp af mails og opslag på Institut for Statskundskab, hvorpå tid, sted, procedure og dagsorden er angivet..3 Dagsordenen skal minimum indeholde 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Forretningsudvalgets beretning 4. Behandling af ændringsforslag til vedtægter 5. Valg af StatsRådsrepræsentanter og suppleanter 6. Eventuelt For at opstille som kandidat til StatsRådet, skal man melde sit kandidatur ved generalforsamlingen eller skriftligt til StatsRådssekretæren senest dagen før generalforsamlingens afholdelse..1 Fredsvalg kan afholdes, hvis der i alt er opstillet 19 kandidater eller mindre..2 Afstemningen skal foregå hemmeligt og skriftligt. Hertil udarbejder StatsRådssekretæren en stemmeseddel.3 Alle studerende på Institut for Statskundskab har stemmeret ved valget til StatsRådet. Ved valgets afholdelse skal man fremvise sit årskort for at få sin stemmeret..4 Optællingen af stemmerne skal foretages af de valgte stemmetællere under opsyn af Fællesrådets valgobservatører. Stemmeproceduren er som foreskrevet i De 19 kandidater, der får flest stemmer er valgt til StatsRådet stk. 3.2 Rækkefølgen på de 19 StatsRådsmedlemmer skal ikke prioriteres..3 Opstillede kandidater, der ikke bliver valgt til StatsRådet fungerer som suppleanter. Deres stemmetal afgør suppleanternes prioriterede rækkefølge.

11 StatsRådsekretæren orienterer skriftligt Fællesrådet om valgets resultat. Appendiks B Opstilling på StatsRådslisten til råd og nævn uden for StatsRådet Kun medlemmer af StatsRådet kan stille op på StatsRådslisten. Opstilling på StatsRådslisten til råd og nævn uden for StatsRådet sker på det konstituerende møde..1 En kandidat, der ønsker at opstille på StatsRådslisten skal meddele sit kandidatur på det konstituerende møde eller skriftligt til StatsRådssekretæren senest dagen før det konstituerende mødes afholdelse..2 Alle med mandat i StatsRådet har stemmeret ved valget af kandidater til StatsRådslisten..3 Optællingen af stemmerne skal foretages af de valgte stemmetællere under opsyn af Fællesrådets valgobservatører. Stemmeproceduren er som foreskrevet i Antallet af stemmer bestemmer den prioriterede rækkefølge på de opstillede kandidater på StatsRådslisten. StatsRådssekretæren er ansvarlig for at indlevere StatsRådslistens opstillinger til valg til råd og nævn uden for StatsRådet.