EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Peter Mandelson (Handel)

Transkript

1 DA EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Del A GENERELLE SPØRGSMÅL Peter Mandelson (Handel) I. Personlige og faglige 1. Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og faglige erfaring føler De var af særlig relevans for Deres udnævnelse og fremtidige rolle som kommissær? Jeg har i hele mit politiske liv haft særlig interesse for udviklingen i Europa og været en overbevist og engageret tilhænger af europæisk integration. Det har ikke altid været så let, især ikke dengang mit eget parti havde en helt anden holdning. Det var ikke let at være EU-tilhænger i Labour-partiet sidst i 1970 erne og først i 1980 erne, da jeg forsøgte at komme frem på banen. Men jeg kan ærligt sige, at jeg lige fra jeg som studerende blev politisk engageret i Labours proeuropæiske ungdomsfløj (Young European Left) aldrig har vaklet i min overbevisning. Ud over at jeg altså som noget helt grundlæggende er tilhænger af idéen om et forenet Europa, håber jeg, at jeg takket være de særlige erfaringer, jeg har opnået som politiker, vil være godt rustet til at blive en effektiv kommissær. Mit første politiske hverv som formand for det britiske ungdomsråd (British Youth Council) gav mig mit første indblik i international politik. Jeg var aktiv i det europæiske udvalg for nationale ungdomsråd (Committee of European National Youth Councils) og stod i spidsen for den britiske delegation ved Det Europæiske Ungdomsforum, som jeg kan huske, at Kommissionens daværende formand Roy Jenkins åbnede med en særdeles visionær tale. Siden da har jeg altid sat stor pris på seminarer og konferencer, hvor man kan mødes for at drøfte europæiske og internationale spørgsmål, fordi man kan lære så meget af at lytte til andre landes syn på tingene. Jeg har f.eks. i mange år været en tilbagevendende deltager ved den årlige engelsk-tyske Königswinter-konference, det fransk-britiske kollokvium (Colloque), den britisk-spanske Tertulias-konference, den britisk-italienske Pontignano-konference og andre lignende begivenheder. Jeg har talt 1

2 om Europas fremtid ved adskillige konferencer. I løbet af det seneste år har jeg f.eks. deltaget i det internationale Bertelsmann-forum i Berlin, holdt den årlige Den Uylforelæsning i Amsterdam og talt i Warszawa, Budapest, Madrid og Paris. Jeg har altid haft meget brede interesser, der spænder lige fra EU s institutionelle og politiske fremtid og dets økonomiske udfordringer til moderniseringen af den europæiske samfundsmodel og fremtiden for de transatlantiske forbindelser. Min store interesse for sociale og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål går tilbage til dengang, jeg arbejdede for den britiske fagbevægelses hovedorganisation, Trades Union Congress, i London sidst i 1970'erne. I de senere år er jeg blevet særdeles bevidst om, hvor hurtigt verden ændrer sig, og hvor indviklet globaliseringsprocessen egentlig er. I de sidste fire år har jeg rejst og holdt mange foredrag i Asien, fordi det efter min mening er så vigtigt, at vi europæere ikke lukker af for det, der sker derude, og hvad det betyder for os. Jeg har i de seneste år besøgt og holdt taler i Kina, Indien, Korea, Malaysia, Singapore og Thailand, og jeg har en særlig stærk tilknytning til Japan, fordi jeg i de sidste tre år har været britisk formand for den britisk-japanske samarbejdsgruppe 21 st Century Group. Som formand for den internationale tænketank, Policy Network, der arbejder på at modernisere den socialdemokratiske politiske tankegang, var jeg en af hovedkræfterne bag en konference om progressiv regeringsførelse, Progressive Governance Conference, i London i juli Tony Blair var vært for konferencen, som havde deltagelse af en række fremtrædende europæiske socialdemokrater samt ledende progressive kræfter fra Brasilien, Chile, Argentina, Sydafrika, New Zealand og Sydkorea samt USA og Canada. Mine vigtigste erfaringer med politik på højt niveau fik jeg under mine fem år som Labour-partiets kommunikationschef sidst i 1980 erne, hvor partiet under Neil Kinnocks vedholdende og fremragende ledelse kæmpede for sin egen overlevelse, og hvor grundstenen til New Labour blev lagt. Siden 1992 har jeg været parlamentsmedlem for Hartlepool, en valgkreds i en ugunstigt stillet industriregion i det nordøstlige England, hvis økonomiske grundlag forsvandt i 1980 erne. At ruste folk til uundgåelige forandringer ( Equipping people for inevitable change ) er ikke blot et smart slogan for mig. Det er alt det, jeg har arbejdet for som parlamentsmedlem, og hvad regeringen under New Labour stået for siden Selv om min tid som minister blev kortere, end jeg kunne have ønsket mig (af visse uheldige omstændigheder, som jeg hellere end gerne vil redegøre for, og som en række undersøgelser har fritaget mig for ansvaret for), vil denne erfaring være mig til stor nytte i min nye rolle. Som handels- og industriminister lagde jeg op til en bred debat om erhvervspolitikken, som førte til en vigtig hvidbog om konkurrencedygtighed, der blev offentliggjort i december Som minister for Nordirland fik jeg afpudset mine forhandlingsevner i en af EU s sværeste regionale konflikter og fik en gennemgribende reform af politiet igennem som led i langfredagsaftalen (Good Friday Agreement). II. Uafhængighed 2. Hvordan vil De beskrive Deres pligt til at udføre Deres hverv i uafhængighed, og hvordan vil De helt konkret gennemføre dette princip i praksis? 2

3 Jeg kender godt den formelle side af sagen. Mine pligter er defineret i artikel 213, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvori det står, at Kommissionens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabets almene interesse. Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Jeg kan uden forbehold acceptere disse pligter. Jeg er klar over, at der altid vil herske en vis skepsis med hensyn til, om en person, der har været så tæt på de inderste regeringskredse i hjemlandet, kan leve op til disse pligter i praksis. Dette gælder måske især for Det Forenede Kongerige, som ikke altid har haft så gode forbindelser med EU og Kommissionen. Jeg kan forsikre om, at jeg er fuldt ud bevidst om dette forhold og ikke er i den mindste tvivl om, hvor min loyalitet nu ligger. Jeg har da også - længe inden jeg nogen sinde troede, at jeg ville blive indstillet som medlem af Europa-Kommissionen - holdt taler om, hvor vigtigt det er, at de overnationale institutioner er uafhængige, og at fordelen ved Kommissionen netop består i, at den kun tager sig af EU s interesser. Vores syn på EU s interesser er selvfølgelig til en vis grad formet af vores nationale baggrund og forskellige politiske tilhørsforhold. Men jeg står på egne ben og er kun bundet af mine kollektive pligter som kommissær og dette vil jeg indrette mig efter. Det vejledende princip for Kommissionen har altid været at lytte til de interesser, der står på spil, før der tages en beslutning. Dette er en af grundene til, at Kommissionen er i stand til at klare den svære balancegang og træffe sine beslutninger uden at lade sig påvirke af pres udefra. 3. Kan De give Europa-Parlamentet nærmere oplysninger om Deres nylige eller nuværende erhvervsmæssige, økonomiske og politiske interesser og positioner og andre former for forpligtelser, som måtte være i uoverensstemmelse med Deres fremtidige opgaver? Som kommissær skal jeg i henhold til den nuværende adfærdskodeks for kommissærer afgive en fuld interesseerklæring, som jeg med glæde vil stille til rådighed for Parlamentet ved førstkommende lejlighed. Efter at jeg har accepteret at blive indstillet som medlem af Kommissionen, er jeg trådt tilbage fra alle organer og hverv, fra hvilke jeg modtog betaling. Jeg har tænkt mig at fortsætte som ulønnet bestyrelsesformand for Policy Network, men uden at spille nogen aktiv rolle i den daglige forvaltning. III. Den Europæiske Unions fremtid 4. Det er klart, at Kommissionen og dens medlemmer, indtil forfatningstraktaten er fuldt ud ratificeret, er bundet af de eksisterende traktater. Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen, nu hvor forfatningstraktaten er vedtaget, efter Deres opfattelse træffe allerede nu uden at afvente, at traktaten formelt ratificeres? Med hensyn til forfatningen vil arbejdet i de næste to år være koncentreret om selve ratificeringen. Det er op til de nationale regeringer, der har undertegnet forfatningen, at følge denne ratificering helt til dørs og jeg synes ikke, at en kommissær fra nogen 3

4 medlemsstat bør forsøge at gøre deres arbejde for dem. Når dette er sagt, vil jeg også gerne understrege, at jeg er en stærk tilhænger af forfatningstraktaten. Jeg ser det som en stor bedrift, at der er opnået enighed om dette komplekse dokument ikke engang to og et halvt år efter Laeken-erklæringen. Jeg tror ikke, at det havde været muligt at nå frem til en sådan aftale ved hjælp af de normale mellemstatslige forhandlinger. Konventet, der omfattede både nationale parlamentarikere og medlemmer af Europa- Parlamentet, var den afgørende drivkraft, der gjorde det muligt at komme ud af det tidligere dødvande. En af Kommissionens opgaver er at informere offentligheden om alle aspekter af den europæiske integration. I den forbindelse bør Kommissionen naturligvis også informere borgerne om, hvad forfatningen indebærer, uden at blande sig unødigt i de nationale debatter og dette skal gøres på en tydelig, upartisk og objektiv måde. Med hensyn til, hvad der kan gøres uden at afvente den formelle ratificering, bør Kommissionens handlinger så vidt muligt være i tråd med ånden i den nye forfatning. Vi må i den nye Kommission drøfte igennem, hvad dette egentlig indebærer. Der er fire forskellige spørgsmål, jeg gerne vil have taget op. For det første, hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem Kommissionen og Javier Solana, inden stillingen som EU s udenrigsminister bliver en realitet. For det andet, hvordan vi fra nu af kan optræde, som om Europa-Parlamentet allerede havde fået de nye fælles beslutningsbeføjelser osv., som det vil få ifølge forfatningen. Kan vi prøve at nå til enighed med Rådet om dette spørgsmål? For det tredje, hvordan Kommissionen kan opbygge tættere forbindelser med de nationale parlamenter med tanke på den nye rolle, de vil få i forbindelse med nærhedsprincippet og forslag til ny lovgivning, der fremsættes af Kommissionen. Og for det fjerde, hvordan Kommissionen kan skabe et stærkere partnerskab med Rådet, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af Lissabondagsordenen, inden den nye ordning for formandskabet i Ministerrådet træder formelt i kraft. De eventuelle gennemførelsesforanstaltninger, som de nye ordninger kommer til at kræve, vil generelt skulle vedtages på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Denne bør ikke vente på, at forfatningen træder i kraft, før den indleder sit forberedende arbejde. I en erklæring fra regeringskonferencen om oprettelsen af en tjeneste for EU's optræden udadtil er dette udtrykkeligt angivet som en opgave for Kommissionen, den højtstående repræsentant og medlemsstaterne. Men også på andre områder, f.eks. forberedelsen af loven om borgerinitiativet, kan der helt sikkert gøres noget allerede nu. 5. Lissabon-strategien er en tiårig strategi, som skal gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i Lissabonstrategien indeholder tre søjler for bæredygtig udvikling: økonomien, sociale anliggender og miljøet falder sammen med udløbet af Deres embedsperiode. Hvad vil De som medlem af Kommissionen gøre, for at der kan ske fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-målene, og hvor skal hovedvægten efter Deres opfattelse lægges? 4

5 Jeg har i en række taler og forelæsninger gjort rede for mit personlige syn på Lissabon-strategien. Eventuelt interesserede kan f.eks. læse den Den Uyl-forelæsning, som jeg holdt i Amsterdam den 16. marts i år. Kort fortalt har jeg følgende holdning: Jeg støtter princippet om en afbalanceret strategi, der fokuserer på den sociale dimension og bæredygtige løsninger. Markedsliberalisering er et nøgleord for EU men er ikke det eneste, der skal tages fat på. Problemet med Lissabon-strategien er ikke at blive enige om, hvad der skal gøres, men rent faktisk at gøre det. Gennemførelsen er det svage punkt. Institutionerne løser ikke noget ved at bebrejde hinanden denne situation eller ved at gøre medlemsstaterne til syndebukke. Wim Koks midtvejsevaluering giver os en chance for at rette al vores energi mod mere præcist afgrænsede mål. Kommissionen må for sin del lægge vægt på at fuldende det indre marked (direktivet om tjenesteydelser er politisk vanskeligt, men absolut nødvendigt) og sikre en bedre håndhævelse af reglerne, gennemføre bedre lovgivning, liberalisere handelen, anspore til investeringer i vidensøkonomien, fremme bæredygtige teknologier og opmuntre til god praksis på arbejdsmarkedet og reform af velfærdsstaten. Rådet og Kommissionen må tage en ærlig debat om, hvor langt medlemsstaterne ønsker at gå med den åbne koordinationsmetode. Kommissionen kan spille en vigtig rolle, hvis den gør medlemsstaterne ansvarlige for de Lissabon-reformer, som stats- og regeringscheferne gav startskuddet til, men som kræver aktiv gennemførelse på nationalt plan. Det tjener imidlertid ikke noget formål blot at skabe nye procedurer, hvis medlemsstaterne ikke overholder dem. 6. Hvordan vil De forbedre Kommissionens image udadtil? Jo mere Kommissionen viser, at dens arbejde er relevant for borgernes dagligdag i EU og navnlig for deres velstand og sikkerhed, desto mere vil den forbedre sit image udadtil. Effektiv kommunikation handler ikke om spin, men først og fremmest om at sikre, at Kommissionen fører en fornuftig og velovervejet politik og tager fat på de reelle problemer, der opstår i praksis. Formålet med kommunikation er at gøre det klart for folk, hvordan denne politik indgår i en tydelig og sammenhængende strategi, som skal løse disse problemer. Denne erkendelse stammer fra mine egne politiske erfaringer fra dengang, vi skabte New Labour. Selvfølgelig skal præsentationen være i orden, men hvis indholdet ikke er, som det skal være, og de grundlæggende principper ikke giver mening, kan selv en god præsentation ikke kompensere for det svage indhold. Når man ser på EU som helhed, tror jeg ikke, at Kommissionens problemer er så alvorlige som de problemer, Labour-partiet havde i England i 1980 erne. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra foråret 2004 har ca. 80 % af EU's befolkning kendskab til Kommissionen, hvilket er mere end for de andre EU-institutioner, bortset fra Europa-Parlamentet. Ca. 47 % af de adspurgte personer har tillid til Kommissionen (37 % har ikke), hvilket er en smule mindre end i Også disse tal ligger højere end for andre af medlemsstaternes eller EU s institutioner (bortset fra Europa- Parlamentet). Der er imidlertid rigelig plads til forbedring over hele linjen, ikke mindst 5

6 i medlemsstater som min egen, hvor EU's og Kommissionens popularitet kan ligge på et forholdsvis lille sted. Det er fristende at tænke, at dette alt sammen skyldes en fjendtlig presse, men som jeg ser på det, er en sådan fjendtlighed blot et symptom på dybereliggende faktorer, som vi er nødt til at tage fat på. Som kommissær vil det først og fremmest være min opgave at sørge for, at Kommissionen gør sit arbejde ordentligt, at den fokuserer på de spørgsmål, der virkelig optager borgerne, og at den undgår at udarbejde overflødige regler og give indtryk af, at den blander sig unødigt i selv de mindste af hverdagens små petitesser. EU s popularitet blandt borgerne (og dermed også Kommissionens egen popularitet) er i høj grad betinget af, at der kommer gang i økonomien, og at man når målene i Lissabon-strategien. EU må genvinde noget af sin økonomiske dynamik, der havde så magisk en tiltrækningskraft i de første tredive år. Alene derfor er det vigtigt med økonomiske reformer og ikke blot for reformernes egen skyld. Det siger sig selv, at Kommissionen skal kunne fungere ordentligt og derfor bør der gøres en større indsats for at oplyse om den gennemgribende administrative reform, som den nuværende Kommission har gennemført på Neil Kinnocks initiativ. I enhver organisation kan der selvfølgelig være ting og sager, der går galt en gang imellem og i sådanne tilfælde må man hurtigt, åbent og effektivt tage hånd om problemet. For den nye Kommission vil det imidlertid være afgørende, at den fremlægger en klar strategi, som tager fat på de reelle problemer, der er forbundet med beskæftigelse, velstand og sikkerhed. IV. Demokratisk ansvarlighed over for Europa-Parlamentet 7. Hvordan ser De på Deres demokratiske ansvarlighed over for Europa- Parlamentet? Det er politisk set meget vigtigt, at kommissærerne og kollegiet som helhed er ansvarlige for deres handlinger over for Europa-Parlamentet. Som tidligere britisk minister er jeg, set i betragtning af traditionerne i det britiske underhus, godt skolet i denne pligt til at stå til regnskab over for parlamentet. Europa-Parlamentet er den eneste af EU s institutioner, hvis medlemmer vælges ved direkte valg, og som repræsenterer befolkningen i medlemsstaterne. Dette giver Parlamentet en helt anden demokratisk legitimitet end Rådet, som repræsenterer de demokratisk valgte beslutningstagere i de forskellige medlemsstater. Parlamentet har spillet, og vil fortsat spille, en afgørende rolle som drivkraft for den europæiske integration og med hensyn til at drage Kommissionen til ansvar for sine handlinger og sørge for, at EU's lovgivning bliver af bedre kvalitet, ved at bringe EU tættere på borgerne. Det er kun godt, at dets beføjelser og indflydelse gradvis er vokset. Jeg ønsker en konstruktiv politisk dialog, der bygger på et tæt dagligt samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen. Dette indebærer bl.a., at den enkelte kommissær indgår i en regelmæssig dialog med Europa-Parlamentet, at der er direkte adgang og kommunikationsforbindelse til kommissæren, og at kommissæren stiller sig til rådighed for parlamentsmedlemmerne, respekterer princippet om åbenhed i Kommissionens arbejde, er hurtig til at give klar information, er villig til at lytte opmærksomt til 6

7 Parlamentets ønsker og anse dem som en vigtig faktor i varetagelsen af sine opgaver og er indstillet på at tage hensyn til Parlamentets synspunkter. Jeg kan garantere, at jeg fuldt og helt vil respektere og efterleve de forpligtelser, som Kommissionen har påtaget sig under rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa- Parlamentet og Kommissionen. Jeg kan desuden i høj grad tilslutte mig princippet om, at hver enkelt kommissær har det politiske ansvar for foranstaltningerne på det område, som han eller hun har ansvaret for, uden at dette i øvrigt berører princippet om Kommissionens kollegialitet eller de forpligtelser, som José Manuel Barroso allerede har indgået. Jeg vil i mine egne personlige forbindelser med Parlamentet lægge mig tæt op ad den praksis, der blev fulgt af Pascal Lamy, som, så vidt jeg forstår, gik langt videre end, hvad han juridisk set var forpligtet til. a. Er De ud fra et rent politisk standpunkt af den opfattelse, at et indstillet medlem af Kommissionen, såfremt en høring resulterer i en negativ konklusion, bør trække sin ansøgning tilbage? Jeg anser høringerne for at være et vigtigt trin i de procedurer, som Parlamentet har indført med henblik på godkendelsen af Kommissionen, og derfor tager jeg dem meget alvorligt. Høringerne er helt afgørende for at opbygge den tillid, der er så nødvendig mellem Parlamentet og Kommissionen, for Kommissionens arbejde kan ikke bære frugt, hvis den ikke nyder fuld fortrolighed fra Parlamentets side. Høringerne styrker den nye Kommissions demokratiske legitimitet. Hvis en høring resulterer i en negativ konklusion, er det op til Kommissionens formand at vurdere situationen og drage de nødvendige konklusioner. Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg fuldt ud accepterer det princip, der er nedfældet i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, om, at Kommissionens formand kan bede et medlem af Kommissionen om at trække sig tilbage, hvis Parlamentet giver udtryk for mistillid til ham/hende. b. I hvilket omfang finder De, at De er ansvarlig for Deres tjenestegrenes besvarelser af spørgsmål fra Udvalget for Andragender eller andre kompetente udvalg? I hvilket omfang anser De Dem for at være ansvarlig over for Parlamentet, hvis De anmodes om at begrunde eller forklare nogle af Kommissionens tidligere handlinger eller undladelser? I rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen hedder det helt klart, at uden at princippet om Kommissionen som kollegium derved berøres, påtager hvert enkelt medlem af Kommissionen sig det politiske ansvar for aktioner på det område, som han/hun har ansvaret for. I henhold til adfærdskodeksen for kommissærer er hver kommissær ansvarlig over for kollegiet for sine egne og sine tjenestegrenes aktiviteter. Generaldirektøren er for sit vedkommende ansvarlig over for kommissæren og kollegiet for behørig gennemførelse af de af kollegiet og kommissæren udstukne retningslinjer og især for ledelsen af generaldirektoratet eller tjenestegrenen i tråd med beføjelsesfordelingen. 7

8 Når jeg tager hul på min embedsperiode, vil jeg bede mine tjenestegrene informere mig om mit ansvarsområdes rækkevidde og de respektive forpligtelser, problemer og risici, der er knyttet til det daglige arbejde i mit generaldirektorat. Hvis der opstår et problem, vil jeg foretage en tilbundsgående vurdering af situationen og træffe de nødvendige foranstaltninger og/eller hurtigt stille forslag til, hvordan man kan rette op på situationen, og omgående gennemføre de foranstaltninger, som kollegiet måtte træffe. Jeg er ikke desto mindre klar over, at det er af største vigtighed også med tanke på Kommissionens forpligtelse til at sikre åbenhed og en tilstrækkelig information af Parlamentet at holde Parlamentet ajour om væsentlige ændringer eller tilpasninger, som jeg finder vigtige at indføre, navnlig hvis formålet er at ændre en tidligere situation. Den enkelte kommissær bør - i overensstemmelse med princippet om Kommissionens kollegialitet - sørge for en vis institutionel kontinuitet og sammenhæng, især på det område, som han eller hun er ansvarlig for. Kommissæren er imidlertid i sin fulde ret til at foreslå ændringer af politikken på sit ansvarsområde, hvis han eller hun anser det for nødvendigt. Sådanne ændringer vil derefter skulle til afstemning i kollegiet. c. Hvad forstår De ved politisk ansvarlighed over for Parlamentet for Deres generaldirektorats/ers arbejde? Hvad agter De at gøre for at sikre, at Deres generaldirektorat/er ledes godt? Første del (politisk ansvarlighed) Som nævnt under spørgsmål 7b hedder det klart i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, at uden at princippet om Kommissionen som kollegium derved berøres, påtager hvert enkelt medlem af Kommissionen sig det politiske ansvar for aktioner på det område, som han/hun har ansvaret for. Dette svarer til den britiske praksis, hvor jeg som minister tit måtte påtage mig ansvaret for mine embedsmænds handlinger. I henhold til adfærdskodeksen for kommissærer er hver kommissær ansvarlig over for kollegiet for sine egne og sine tjenestegrenes aktiviteter. Generaldirektøren er for sit vedkommende ansvarlig over for kommissæren og kollegiet for behørig gennemførelse af de af kollegiet og kommissæren udstukne retningslinjer og især for ledelsen af generaldirektoratet eller tjenestegrenen i tråd med beføjelsesfordelingen som fastlagt ved personalevedtægten, finansforordningen, forretningsordenen og de regler, der er fastsat som led i Kommissionens administrative og finansielle reform. Forholdet mellem kommissærerne og tjenestegrenene bør først og fremmest bygge på loyalitet, tillid og åbenhed. Adfærdskodeksen - for forbindelserne mellem kommissærerne og tjenestegrenene - tydeliggør og styrker generaldirektørernes og tjenestegrenenes pligt til at holde kommissærerne underrettet. Min kabinetschef og generaldirektøren skal holde hinanden fuldt underrettet om kontakter udadtil vedrørende spørgsmål inden for porteføljen. Med hensyn til den interne kommunikation har Kommissionen allerede gennemført en handlingsplan, der netop tager sigte på at forbedre den interne kommunikation og formidling af information til kommissærerne. Bortset fra kommissærens politiske ansvar for sit generaldirektorats aktiviteter er der visse tilfælde, hvor han eller hun kan stilles personligt til ansvar: - hvis kommissæren overtræder kollegialitetsreglerne 8

9 - hvis kommissæren personligt har optrådt på upassende vis - hvis kommissæren ikke har opnået det kompetenceniveau, der er nødvendigt for embedet. I sin tale til Parlamentet den 21. juli 2004 sagde José Manuel Barroso, at han ikke vil tøve med at bede en kommissær om at træde tilbage, hvis han eller hun tydeligvis ikke lever op til forventningerne eller forsømmer sine pligter. Anden del (hvordan man sikrer et godt ledet generaldirektorat) Efter min mening er det alfa og omega, at der er en god kommunikation mellem kommissæren og generaldirektøren. Som britisk minister havde jeg et udmærket forhold til mine embedsmænd. Jeg fandt ud af, at nøglen til dette gode samarbejde var: at opnå departementschefens tillid at have en ikke-hierarkisk indstilling og sørge for, at problemerne blev løst af de mest kompetente personer, uanset deres plads på rangstigen at sørge for tydeligt at forklare, hvilken overordnet strategi jeg som minister forsøgte at følge at føre en ærlig, åben og løbende debat om forskellige politiske løsningsmodeller, lytte opmærksomt til embedsmændenes råd og indtage en klar og tydelig holdning ved meningsforskelle at sikre en hurtig gensidig udveksling af dokumenter mellem mit kabinet og departementet og at give embedsmændene ro til at udføre deres arbejde, når først der var fastlagt klare retningslinjer, og støtte dem i tilfælde af problemer. 8. Hvor vigtig mener De, gennemførelsen af det interinstitutionelle samarbejde (mellem Kommissionen og Parlamentet) er, specielt samarbejdet med de relevante EP-udvalg inden for Deres ansvarsområde? Hvad betyder for Dem i denne nye sammenhæng gennemskuelighed i den interinstitutionelle lovgivningsprocedure mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og i de interinstitutionelle forbindelser generelt? Dette er et område, som jeg endnu ikke har sat mig helt ind i, så jeg vil nøjes med at anføre nogle generelle principper. Første del (vigtigheden af det interinstitutionelle samarbejde): EU s institutionelle system kan ikke fungere uden det interinstitutionelle samarbejde. Det bør være præget af åbenhed, gennemskuelighed, gensidig tillid, effektivitet, løbende dialog, regelmæssig indberetning og udveksling af oplysninger. Jeg vil sætte mig ind i og efterleve de bestemmelser, der er fastsat i de nuværende aftaler, herunder: 9

10 - de forpligtelser, Kommissionen har påtaget sig i henhold til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen - de forpligtelser, Kommissionen har påtaget sig i henhold til aftalen mellem de to institutioner om gennemførelsesbestemmelser til Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitologi, hvorved Kommissionen sikrer, at Parlamentet reelt kan udøve sin ret til indsigt i Kommissionens udøvelse af sine gennemførelsesbeføjelser - de forpligtelser, Kommissionen har påtaget sig i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, der er endnu et afgørende skridt på vejen til at styrke forbindelserne mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, især med hensyn til at øge koordinationen mellem de tre institutioner under lovgivningsprocessen. Anden del (samarbejdet med Parlamentets udvalg): Jeg ønsker et nært samarbejde med Parlamentets nye udvalg om handel, som jeg er glad for er blevet nedsat. Jeg vil gøre mit bedste for at stå til rådighed for udvalgets medlemmer, deltage i dets møder, såvel på udvalgets som på mit eget initiativ, og forsøge at etablere direkte kontakt mellem Parlamentets medlemmer, mig selv og mine medarbejdere. For mig er høringen den første lejlighed til at skabe et godt arbejdsforhold med det/de nye udvalg på grundlag af gensidig tillid og respekt. Tredje del (gennemskuelighed): Gennemskuelighed står øverst på dagsordenen, fordi det giver den enkelte borger og civilsamfundet mulighed for at deltage mere aktivt i beslutningstagningen og skaber større effektivitet og god forvaltningsskik. Jeg vil holde de andre institutioner løbende orienteret om Kommissionens arbejde under hele lovgivningsprocessen. Jeg sætter stor pris på de fremskridt, der er gjort med at skabe større åbenhed, gennemskuelighed og tilgængelighed i EU-institutionernes arbejde, både over for offentligheden, men også mellem institutionerne selv. Endelig vil jeg i mit daglige arbejde som kommissær sørge for, at bestemmelserne i de nuværende aftaler bliver ført ordentligt ud i livet, med henblik på at skabe større gennemskuelighed og bedre informationsformidling. V. Ligestilling 9. Hvilke konkrete foranstaltninger anser De for nødvendige for at sikre, at integreringen af ligestillingsaspektet gennemføres inden for Deres ansvarsområde? Har De en politisk strategi, og hvilke finansielle og menneskelige ressourcer er efter Deres opfattelse nødvendige for at gennemføre integreringen af ligestillingsaspektet på Deres område? 10

11 Første del (konkrete foranstaltninger): Jeg går ind for princippet om integrering af ligestillingsaspektet som forankret i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. EU-institutionerne og medlemsstaterne må indføre ligestillingsaspektet på alle politikområder og i alle faser og på alle niveauer af den politiske beslutningstagningsproces. I alle de organisationer, hvor jeg har været ansvarshavende, har jeg aktivt ansat og promoveret kvinder. Med hensyn til de konkrete ligestillingsmål på mit eget område, dvs. handelspolitikken, er jeg fuldstændig overbevist om, at den udvidede handel vil medføre en økonomisk udvikling, som især vil skabe nye muligheder for kvinder. I takt med at den globale fattigdom mindskes, hvilket jeg lægger meget stor vægt på i forbindelse med multilaterale handelsforhandlinger, vil kvinderne få bedre muligheder for at komme frem i samfundet. Kommissionen holder løbende øje med udviklingen og aflægger hvert år rapport til Rådet. Desuden fremlægger den hvert år politiske retningslinjer som led i den strukturerede dialog med Europa-Parlamentet. Ifølge de foreliggende analyser er der stadig store kønsmæssige uligheder på de fleste politikområder, om end der samtidig langsomt, men tydeligt gøres fremskridt med at mindske disse uligheder på visse områder, f.eks. hvad angår beskæftigelsen. De vigtigste opgaver på det nuværende tidspunkt er: i) at udarbejde kønsfordelingsstatistikker og indikatorer, ii) at afsætte de nødvendige ressourcer og iii) at begynde at budgettere ud fra et ligestillingsperspektiv ( gender budgeting ). Internt er Kommissionen fast besluttet på at gøre ligestilling til et synligt aspekt af planlægning og politik. Kommissærernes ligestillingsgruppe har været og vil fortsat være en afgørende drivkraft bag Kommissionens ligestillingspolitik og sikrer dermed, at der på højeste niveau er den nødvendige støtte fra formanden og kommissærerne til integreringen af ligestillingsaspektet. Samtidig vil tjenestegrenenes fælles ligestillingsgruppe, som består af tjenestemænd, der beskæftiger sig med ligestillingsaspektet i de forskellige generaldirektorater, fortsat bidrage til indsatsen på dette område. Kommissionen afholder sammen med EU-formandskabet møder på højt niveau med højtstående embedsmænd, der beskæftiger sig med ligestillingsspørgsmål i medlemsstaterne. På disse møder kan deltagerne udveksle synspunkter og give udtryk for støtte til de forskellige initiativer på dette område, der træffes af formandskabet i Rådet. Kommissionen planlægger og indberetter også årligt sine foranstaltninger på ligestillingsområdet i sit årlige arbejdsprogram vedrørende rammestrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder. I overensstemmelse med ligestillingsmålene i Lissabon-dagsordenen gav Det Europæiske Råd på sit møde i juni sin støtte til oprettelsen af et europæisk institut for ligebehandling af mænd og kvinder og opfordrede Kommissionen til at fremsætte et konkret forslag. Kommissionen regner med at vedtage et sådant forslag inden årets udgang. Instituttet vil gennem aktiviteter såsom dataindsamling, formidling af oplysninger og bevidstgørelse kunne udgøre en vigtig del af de rammer, der er nødvendige for en fuld integrering af ligestillingsaspektet i EU. Europa-Kommissionens egen personalepolitik bygger på princippet om lige muligheder og tager sigte på at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder, den etniske mangfoldighed og handicappedes adgang til beskæftigelse. I den nye personalevedtægt bliver ligebehandlingen af mænd og kvinder formelt bekræftet, og det hedder, at et af institutionernes mål er at opnå fuld ligestilling i praksis. 11

12 Ligestillingen gælder alle medarbejdere, uanset tjenested, eller om de er anset direkte i en af Kommissionens tjenestegrene eller i et af de tilknyttede organer. Denne politik føres ud i livet gennem forskellige programmer og foranstaltninger, navnlig gennem handlingsprogrammerne for ligestilling i Europa-Kommissionen. Det fjerde handlingsprogram ( ) blev vedtaget af Kommissionen i april 2004 og tager generelt sigte på at videreføre og styrke en arbejdskultur, der tager hensyn til mænds og kvinders bidrag og deres respektive forskelle, og at gennemføre initiativer, der kan skabe arbejdsforhold, som kommer alle de ansatte til gode. Det har også til formål at skabe en retfærdig ansvarsfordeling og at sikre, at kvinder får adgang til beslutningsprocessen og kan gøre karriere inden for alle kategorier, så man bedre kan udnytte alle de talenter, der står til rådighed. Hvert år fastsættes der mål for ansættelse og udnævnelse af kvinder i stillingskategori A*. Som led i det fjerde handlingsprogram blev der indført en årlig resultattavle for ligestilling (med præcise mål), som skal fremme gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger og gøre det muligt at foretage en sammenlignende vurdering af de fremskridt, der gøres i de enkelte tjenestegrene. Dette arbejde ledes af et kontor i Generaldirektoratet for Personale og Administration, der udelukkende beskæftiger sig med Kommissionens interne politik for ikkediskriminering og ligestilling. Anden del (politisk strategi/finansielle og menneskelige ressourcer): Generaldirektoratet for Handel har lagt følgende strategi for at fremme ligestillingsaspektet på handelsområdet: Ligestillingsaspektet er en af de ni indikatorer, der indgår i de bæredygtighedsvurderinger, som generaldirektoratet foretager for at måle, hvilke virkninger bilaterale eller multilaterale forhandlinger kan få for forskellige aspekter af den bæredygtige udvikling. Hvis der forudses negative virkninger for ligestillingsaspektet, kan der foreslås afbødende foranstaltninger. Hvis der forudses positive virkninger, kan der også foreslås stimulerende foranstaltninger. I den handelspolitiske dialog med civilsamfundet har kvinders ngo er fået en fremtrædende rolle. Generaldirektoratet bestræber sig på at sikre, at de grundlæggende arbejdstagerrettigheder beskyttes i handelsaftalerne, hvilket omfatter afskaffelse af forskelsbehandling. Generaldirektoratet støtter også initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, der tager sigte på at øge ligestillingen i virksomhederne og på alle trin i forsyningskæden (f.eks. OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder). Generaldirektoratet søger ikke yderligere finansielle eller menneskelige ressourcer til at gennemføre integreringen af ligestillingsaspektet på sit ansvarsområde. De ovennævnte målsætninger indebærer ikke nye initiativer, men en tilpasning af de nuværende foranstaltninger og en større hensyntagen til kønsaspektet, når de føres ud i livet. Eventuelle uddannelsesbehov kan finansieres gennem eksisterende ressourcer. Integrering af ligestillingsaspektet internt i generaldirektoratet Generaldirektoratet for Handel ligger tæt op ad gennemsnittet i Kommissionen med hensyn til antallet af kvindelige tjenestemænd i stillingskategori A (24 %). Det samme gør sig gældende for kvinder i lederstillinger (11,7 %). Generaldirektoratet vil gøre sit 12

13 bedste for at opfylde Kommissionens målsætning om, at 27 % af alle mellemledere skal være kvinder i Der er truffet en række forskellige foranstaltninger til fordel for de kvindelige ansatte i generaldirektoratet. F.eks. erstattes kvinder i stillingskategori A automatisk af eksternt personale, når de går på barselsorlov, og alle anmodninger om deltidsarbejde er blevet imødekommet i de seneste år. Desuden er man ved at indføre en særlig lederuddannelse for de kvindelige ansatte i generaldirektoratet for at øge deres chancer for at blive udnævnt til lederstillinger. 13