Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
|
|
|
- Christoffer Steffensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003
2 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af Planloven, med det formål at styrke og udvikle en bæredygtig detailhandelsstruktur i hele landet. Med baggrund i planlovens bestemmelser om detailhandel har Sydfalster Kommune i lokalplan 53 indarbejdet bestemmelser om butikker. Det drejer sig om området omkring Marielyst Strandvej på Marielyst. I lokalplan 54 for erhvervsområde i Væggerløse er fastlagt butiksstørrelser i forbindelse med produktionsvirksomheder. På grund af henvendelse om placering af dagligvarebutik i Sydfalster kommune har byrådet valgt at udarbejde dette tillæg til kommuneplanen, for derigennem at fastlægge kommunens fremtidige detailhandelsstruktur. Nye regler om detailhandelen Planloven (Lov om planlægning nr. 518 af 11. Juni 2000) har fået tilføjet nye bestemmelser om detailhandlen, som har til formål at de kommende regions-, kommune-, og lokalplaner skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer. sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikanter, herunder især for gående, cyklende og kollektiv trafik. fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by, dog med visse undtagelser for bl.a. mindre butikker til et begrænset del af en by og særlige pladskrævende varegrupper. Udenfor byområderne kan der for en landsby, et sommerhusområde eller lignende fastsættes arealer til butikker der alene er tænkt til betjening af området. Desuden kan der udenfor byområderne fastlægges arealer for særlig pladskrævende varegrupper, som ikke kan indpasses i et byområde og der kan i områder godkendes salg af produkter i tilknytning til egen produktionen. Der skal fastsættes rammer for placering af arealer til butiksformål for hver af de enkelte områder. Der skal fastsættes et maksimalt bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Der skal fastsættes maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker. Med ændringen af planloven vedtaget den 31. maj 2002 har Byrådet nu kompetence til selv, inden for visse grænser, at fastsætte planlægningsrammerne for butikker. Det betyder at de fleste af Amtets bestemmelser om detailhandlen i den nylig vedtagne Regionplan ikke er gældende for kommunerne efter vedtagelse af en kommunal detailhandelsplan.
3 Definitioner Dagligvarebutikker defineres som butikker, der primært sælger varer, der indgår i den daglige husholdning. De omfatter bl.a. bagerforretning, døgnkiosk, købmandsforretning, supermarked, slagter, frugt- og grønthandel, vinhandel, slik- og iskiosk og blomsterbutik. Udvalgsvarebutikker defineres som butikker, der primært sælger varer, som forbruges over længere tid. De omfatter bl.a. sko, tøj, møbler, tæpper, el-artikler, isenkram, radio og TV, bøger, ure, smykker, legetøj, foto og cykler. Butikker med særlige pladskrævende varer omfatter butikker, der indeholder bl.a. biler, landbrugs- og entreprenørmaskiner, campingvogne, lystbåde, tømmerhandel, samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til tømmerhandelen, og som udgør en integreret del af den. Disse butikker kan placeres i de udlagte erhvervsområder. Uviklingen Generelt på landsplan har udviklingen været butikslukninger i landområderne og landsbyerne i perioden fra 1960 og til i dag, således at de fleste landsbyer i dag enten ingen dagligvare butik har eller højst én. For Sydfalster kommunes vedkommende var der i begyndelsen af 1960-erne 1-2 dagligvare-forretninger i flere af landsbyerne i kommunen, i dag er der kun to landsbyer (Marrebæk og Gedesby) med 1 dagligvarebutik. I samme periode er der modsvarende blevet etableret flere butikker i sommerhusområdet i takt med at udbygningen af området, og der er fortsat behov for yderligere butikker i området. For kommunens større byer, kommunecentret og de to lokalcentre har udviklingen ikke været anderledes end for landsbyerne. I Væggerløse er der således kun 1 dagligvarebutik i form af en dagligbrugs, i Idestrup en Coma og en kiosk. Den manglende dagligvarebutiksforsyning i disse to byer skyldes deres nære beliggenhed ved Nykøbing. I Gedser er der udover en dagligbrugs også et bageriudsalg. For udvalgsvarernes vedkommende har udviklingen været at de mindre og mellemstore byer mellem og indbyggere har mistet butikker og omsætning til de større byer og butikscentre. For udvalgsvarebutikkerne har udviklingen i Sydfalster kommune været svagt stigende. Der har aldrig været det store udbud af udvalgsvarebutikker i kommunen, igen en effekt af den nære beliggenhed på Nykøbing. Igennem årene er der dog kommet flere mindre udvalgsvarebutikker i sommerhusområdet. De eksisterende butikker fremgår af bilagsskema 1: Detailhandlen og forbrugerne i Storstrøms amt 1998 Storstrøms Amt fik i 1998 i samarbejde med kommunerne udarbejdet en detailhandelsanalyse for hele Amtet. Analysen skulle være grundlag for idè fasen forud for udarbejdelse af et regionplantillæg for detailhandlen i hele amtet. Analysearbejdet blev indledt med en kommunal registrering af samtlige butikker. Resultatet for Sydfalster kommune af denne registrering ses i bilag 1 rettet til med de ændringer der er sket siden Den nuværende butiksstruktur Der er ca. 47 butikker i Sydfalster Kommune. Af de 47 butikker er de 33 placeret i og i umiddelbar tilknytning til kommunens sommerhusområder. Dagligvare Der er registreret 17 dagligvareforretninger, jævnt fordelt over hele kommunen. Byområderne Væggerløse, Idestrup, Gedser, Gedesby og Marrebæk er forsynet med en dagligvarebutik og evt. en kiosk eller en bager. Herudover er sommerhusområderne forsynet med flere dagligvarebutikker.
4 Udvalgsvarebutikker Ud af de i alt 27 udvalgsvarebutikker udgør beklædning kun 3 mindre butikker, alle beliggende i sommerhusområdet og målrettet mod sommerhusgæsterne. Herudover er det primært butikker i relation til håndværk, - el, VVS og byggematerialer, som der forefindes flest af. Disse forefindes både i forbindelse med centerbyer og sommerhusområderne. Butikker med brugskunst og souvenier findes der flere af i området omkring Marielyst. Den fremtidige butiksstruktur Butikkernes omsætning er afhængig af befolkningstallet, den enkeltes indkøbsvaner og den økonomiske udvikling. I sommerhusområderne er omsætningen ligeledes afhængig af vejret og folks lyst til at feriere ved de danske strande. Indbyggertallet har igennem de senere år været konstant svingende omkring Der er ikke forventninger om at indbyggertallet ændres ret meget i de kommende år. Det må forventes at den fastboende befolkning fortsat vil foretage en stor del af deres handel i forbindelse med kørsel til og fra arbejde, og at en stor del af omsætningen derfor fortsat vil ske i Nykøbing F. Der vil ikke være grundlag for etablering af større butikker i landsbyerne eller i centerbyerne. Der vil dog kunne opstå behov for etablering af døgnkiosker eller lignende som supplerende indkøbsmulighed i umiddelbar tilknytning til boligområdet, hvorfor der skal sikres mulighed for etablering af sådanne butikker. I sommerhusområderne vil der, med baggrund i mere ferie og udvidet feriesæson samt fortsat udbygning af antal feriehuse, fortsat være behov for udbygning af butikker, både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. En del af disse butikker vil være sæsonåbnet, men behovet for areal vil dog stadig være der. Specielt området omkring Marielyst Strandvej og ringvejene tæt ved centrum er med deres trafikale tilgængelighed og centrale beliggenhed velegnet til en sådan udbygning. Kommuneplantillæggets forhold til anden planlægning Regionplan Regionplanen blev endeligt vedtaget af Amtsrådet i december I afsnittet 2.30 om detailhandelsstrukturen findes Amtsrådets mål og retningslinier for detailhandlen i Amtet med den tilhørende redegørelse. Som nævnt ovenfor er det kun i særlige tilfælde, at amtet skal ind i planlægningen nemlig ved ønsker om dagligvarebutikker over 3000 m 2, udvalgsvarebutikker over 1500 m 2 og for butikker over 3000 m 2 for større pladskrævende varer. Kommuneplan Kommuneplanen indeholder ingen detaljerede bestemmelser om butiksstrukturen i kommunen. Ifølge kommuneplanen bør der dog være dagligvarebutikker i mindst de 3 centerbyer ligesom kommunen skal sørge for muligheden for andre butikker. Udover det eksisterende butiks- og serviceområde ved Marielyst Strandvej udlægges et butiks- og serviceområde ved Bøtø Møllevej. Kommuneplanen indeholder ligeledes en række mindre områder i sommerhusområdet som er udlagt til mindre butikker, liberale erhverv og lignende serviceerhverv som passer til områdets karakter.
5 Lokalplaner I lokalplan nr. 53 for området langs Marielyst Strandvej er der fastsat et max bruttoetageareal for butikker for dagligvarer på 500 m 2 og 250 m 2 for udvalgsvarebutikker med undtagelse af eksisterende Netto-butik hvor arealet er fastlagt til 981 m 2. Det samlede bruttoetageareal til dagligvarer er fastsat til 3000 m 2 og det samlede bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker er fastsat til 5000 m 2. I lokalplan nr. 54 for erhvervsområdet i Væggerløse er der fastlagt mulighed for etablering af mindre butik i forbindelse med salg af virksomhedens produkter, idet butiksarealet for den enkelte virksomhed er fastlagt til max. 200 m2 og det samlede butiksareal indenfor lokalplanens område må ikke overstige 1000 m2. KOMMUNEPLANTILLÆGGETS INDHOLD Målsætning Byrådets målsætning er, at bibeholde dagligvareforsyningen i kommunens 3 centerbyer og fortsat samle butikker i og omkring Marielyst Strandvej. Herudover sikres mulighed for indretning af mindre butik i forbindelse med erhvervsområdernes produktionsvirksomheder, landsbyerne sikres mulighed for indretning af mindre dagligvarebutik og endelig fastholdes de i sommerhusområderne udlagte områder til nærbutikker. Rammeområder Tillæggets kortbilag viser afgrænsningen af de centrale byområde i Væggerløse, Idestrup og Gedser. For centerbyerne er rammeområderne for detailhandel ikke sammenfaldende med de almindelige rammeområder i kommuneplan For kortbilag for øvrige områder henvises til kommuneplan , lokalplanrammer. Rammebestemmelser for nybyggeri og omdannelse I overensstemmelse med intentionerne i Planloven om at styrke de mindre byer, er der i rammerne for lokalplanlægningen lagt vægt på, at rammerne er så rummelige, at de ikke kommer til at forhindre udviklingen i detailhandlen. I skemaet for tillægget er der fastsat rammer for de enkelte områder i kommuneplanen for max. størrelse for butikker til dagligvarer, udvalgsvarer og større pladskrævende udvalgsvarer, men også en samlet ramme for eksisterende butikker, nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse i områderne på i alt ca m 2 bruttoetageareal. Uden for rammen er der mulighed for at sælge egne produkter fra egen ejendom. HOVEDSTRUKTUR BESTEMMELSER. Byrådets overordnede mål er: at sikre dagligvareforsyningen som minimum i de 3 centerbyer, samt styrke centerområderne i sommerhusområderne, at fastlægge områderne således at disse trafikalt er let tilgængelige, at særlig pladskrævende eksisterende udvalgsvarebutikker kan sikres med deres nuværende placering. Rammebestemmelser For de enkelte rammeområder i Kommuneplan med tillæggene 1, 2 og 3 gælder følgende supplerende rammer for lokalplanlægning.
6 De i dette tillæg anførte rammebetegnelser for centerområderne er udelukkende gældende for detailhandelsplanlægningen, idet de ikke i alle tilfælde er sammenfaldende med rammeområdeafgrænsningen i den eksisterende kommuneplan. Nuværende butikker, der overskrider den fastlagte ramme, kan fortsætte uændret. Rammeområde i Kommuneplan , samt nærværende tillæg Max. Butiksstørrelse for Dagligvarer m 2 Max. Butiksstørrelse for Udvalgsvarer m 2 Max. Butiksstørrelse* * Særlig pladskrævende varer m 2 Samlet ramme for Daglig/Udvalgsvarer m Væggerløse / Idestrup / Gedser / Ide trælast , 4.1.5, 4.1.6, , , , Landsbyer Ide 1.4.1, 2.4.1, 3.4.1, Erhvervsområde 4.1.2, 4.1.7, 4.1.8, 4.1.9, , , Landsbyer Væg / / Lystbådeh / Fiskerih / , , Landsbyer Ged / Gedesby / Marielyst 500 (981) / Bøtø / , 5.1.3, 5.1.6, 5.1.7, 5.1.9, , , Sommerhusomr Stovby Ringvej Marielyst Strandpark / / /1000 ** Butikker med særlig pladskrævende varer, omfatter bl.a. biler, tømmerhandel, samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til tømmerhandlen, og som udgør en integreret del af den.
7 Vedtagelsespåtegning Således vedtaget i henhold til 24 i lov om planlægning i Sydfalster byråd, den 12. august H.Aa.Pedersen / Tom Jørgensen Borgmester Kommunaldirektør
8 Bilag 1. Butiksliste pr Dagligvarer: m2 Brutto etageareal COMA supermarked Møllevej DK-benzin minimarked Kirkevej Dagligbrugsen Væggerløsevej Købmanden Sildestrup Øvej Jacks kiosk Marielyst Strandvej Netto Marielyst Strandvej Bager Marielyst Strandvej Slagter Bøtøvej COMA supermarked Gl. Landevej Bøtø Købmandshandel Bøtøvej Bager Bøtø Møllevej 1 B 100 SPAR Supermarked Lupinvej Bøtøcentret Bøtø Ringvej SPAR Supermarked Kobbelsøvej Dagligbrugsen E.Schiødtsgade Bager Laur.Jensensgade Fiskeforretning Havnegade Ialt 6360 Udvalgsvarebutikker: Tøj Marielyst Strandvej Modeudsalget (tøj) Marielyst Strandvej Boutique M Marielyst Strandvej Ialt 259 Idestrup Trælasthandel Sildestrup Øvej Idestrup El Vestergade Chemille Patchvork Tangetvej 8 25 Væggerløse El Væggerløsevej Væggerløse Trælast Gedser Landevej Handelsmarked Stovby Ringvej Fritidsmøbler Kimerlund Stovby Strandvej Ruders Tømmerhandel Marielyst Strandvej 5B 310 Møbelhandel Marielyst Strandvej Aquaudstyr Marielyst Strandvej Tæpper Marielyst Strandvej VVS Marielyst Strandvej Marie Luise Marielyst Strandvej Chrøis (brugskunst) Marielyst Strandvej Strandbutikken (brugskunst) Marielyst Strandvej Galleri Bo Bendixen Marielyst Strandvej VVS Marielyst Strandvej Gaveboden Marielyst Strandvej Keramiker Marielyst Strandvej Mit lille marked Bregnestien Elhjørnet Agermånevej Kartoffelboden Bøtø Ringvej 4 25 Den Gamle Købmandsgård Gedser Landevej Gedser Elforretning Langgade 21A 163 Drejergården (brugskunst) Drejergården Brændeovnssalg Langgade Urmager Langgade Ialt 8779
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET
LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan
Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej
rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg
gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering
gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,
Forudsætninger. Odder by
sag nr. 120104 dok nr. 118657 TILLÆG NR 24 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 DETAILHANDEL I ODDER KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Forudsætninger...4 Fordeling af eksisterende butikker medio 1998 i Odder
NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23
Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Lokalplan nr. 02-E-05.01 (Vedtaget)
Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund og formål Kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2013-25 er udarbejdet for at give mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde ved Asåvej/Østre Ringgade i Dronninglund.
NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder
TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne
Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej
Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen
SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS
HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY
Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Bydel 7. Nyvang. Randers Kommune. mune
Randers Kommune Bydel 7 Nyvang 2005 Komplan mune Kommuneplan Randers 2005-2017 Nyvang Kommuneplan 2005, Bydel 7 Nyvang. Trykt oktober 2006. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers, tlf. 89
Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.
Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER
KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer
Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune
Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...
Centerstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten
Lokalplan nr. 199 Anvendelse af stueetager i bymidten februar 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,
Lokalplan 1.58. Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19
Lokalplan 1.58 Butiksområde ved Industridalen Kommuneplantillæg nr. 19 Ishøj Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.58... 3 Lokalplanområdet... 4 Terrænforhold,
Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29
Forslag til Lokalplan nr. 12.06 og kommuneplantillæg 29 Høringsperiode 14. september til 9. november 2017 Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase samt administrationens indstilling hertil
November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til
Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets
Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring
Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne
Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
4. Centerstruktur og detailhandel
4. Centerstruktur og detailhandel hovedby større Lokalby mindre lokalby Landsby Kort 4.1 27 MÅL FOR CENTERSTRUKTUREN Som nabokommune til Odense og Svendborg Kommune, der især for Odenses vedkommende har
Roskilde Kommune. detailhandelsanalyse 2010
Roskilde Kommune detailhandelsanalyse 2010 LOKALITETER 16 10 Jyllinge 12 Gundsømagle Ågerup/St. Valby 13 28 02 17 03 18 04 20 19 Svogerslev 21 05 22 Roskilde 09 06 07 23 24 08 26 01 27 25 15 Vindinge 14
VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm
TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård
LOKALPLAN NR. 1.27_345 Tølløse Avlsgård Ændring af lokalplan nummer. I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 2007 har denne lokalplan sammenfaldende lokalplannummer med andre lokalplaner indenfor Holbæk
Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 for Holbæk Kommune 19.O02 19.B06 19.O01 TØLLØSE 19.B07 VEJ 19.O04 19.C01-T UDVIDELSE AF RAMMEOMRÅDE PV SØNDERSTRU 19.O05 19.B10 EJ 19.J01 19.B05 19.B04
LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan
Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan
FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025
FORSLAG Tillæg 42 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 3. september 2015-30. oktober 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 42 til Kommuneplan 2013-2025.
04 Vonsild. Trafikstruktur
Vonsild ligger som et selvstændigt byområde omgivet af åbent land. Kun erhvervsområder er ved Tankedalsvej og Sdr Ringvej knyttet til Kolding By. Boligbebyggelsen er samlet om lokalcentret nær kirken og
