Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Transkript

1 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

2 Indhold 1.0 Resume Indledning Baggrund Om Projekt SOFIE Projekt SOFIE's organisation Målgruppen Formål med Projekt SOFIE Evaluering af Projekt SOFIE Datamaterialet og svarprocent Hvad bruger de unge Projekt SOFIE til? Skolefravær blandt de unge i Projekt SOFIE Hvor mange unge fra Projekt SOFIE gennemføre folkeskolens afgangsprøve? Hvor mange unge fra Projekt SOFIE påbegynder en ungdomsuddannelse? Trivslen blandt de unge fra Projekt SOFIE Involveres forældrene i indsatsen omkring de unge? Betydningen af Projekt SOFIE

3 1.0 Resume Baggrund Projekt SOFIE var oprindeligt et SATS-puljeprojekt, der havde til formål at styrke kommunens sociale og forebyggende indsats for unge i problemramte boligområder. Projektet startede ultimo 2010 og kørte frem til juni 2013 med statslig finansiering. Ved budgetvedtagelsen for besluttede byrådet i Esbjerg Kommune, at to af delprojekterne (Drop-in og 4F) skulle forlænges med kommunale driftsmidler i sidste halvår af Herefter afventede byrådet resultaterne fra Deloittes slutevaluering af projektet, hvorefter der skulle træffes beslutning om, hvorvidt projektet skulle forlænges yderlig. Deloittes slutevaluering af projektet var planlagt til juni 2013, men blev udsat og lå først klar i juni På trods af at der endnu ikke forelå en slutevaluering, vedtog byrådet i 2013 at videreføre de to delprojekter i den kommunale drift fra 2014, som en fælles indsats under betegnelsen Projekt SOFIE. I perioden fra foråret 2015 til efteråret 2015 forventes den politiske behandling af, om Projekt SOFIE fortsat skal være et tilbud i Esbjerg Kommune. Den politiske behandling foretages med baggrund i resultaterne fra Deloittes metodekatalog og evalueringsresultaterne fra den efterfølgende periode fra Formål og målgruppe Projekt SOFIE's oprindelige overordnede målsætning som SATS-puljeprojekt var, at identificere effektive metoder i det sociale og forebyggende arbejde med udsatte unge i problemramte boligområder. I projektets nuværende form er den overordnede målsætning, at forbedre de unges trivsel og skolemotivation således, at de nedbringer bekymrende skolefravær, gennemfører folkeskolen og påbegynder en ungdomsuddannelse. Desuden er målsætningen at sikre, at de unge er en del af inkluderende fællesskaber og får samme udviklingsmuligheder som andre unge. For at indfri projektets overordnede målsætning er der lavet følgende delmål for projektet: De unge, der deltager i projektet, skal gennemføre folkeskolens afgangsprøve (FSA). De unge, der deltager i projektet, skal blive mere motiveret for at gå i skole. De unge, der deltager i projektet, skal efter endt folkeskole starte på en ungdomsuddannelse. Forældrene skal involveres i indsatsen omkring den unge. De unge, der deltager i projektet, skal have en generel bedre trivsel. "SOFIE" står for social og forebyggende indsatser Esbjerg, og rummer en vifte af tilbud for de årige i boligområderne omkring Bakkeskolen, Rørkjær skole og Præstegårdsskolen. Boligområderne omfatter to særligt udsatte boligområder, hhv. Stengårdsvej og Syrenparken. Alle 3

4 ovennævnte unge er velkomne som sekundære brugere af lektiecafeen, hvor de udover vejledning kan få hjælp til jobsøgning. Projektets primære målgruppe er dog de stærkt udsatte unge, der har brug for ekstra støtte i skolen/fritiden, herunder også unge med bekymrende skolefravær. Den primære målgruppe har mulighed for at gøre brug af samtlige tilbud i projektet. For unge i den primære målgruppe er der en koordineret indsats, hvor Projekt SOFIE samarbejder med den unge, forældrene og skolen i udarbejdelsen af en handleplan med konkrete mål for den enkelte. Metode og svarprocent Der er udarbejdet et spørgeskema til de unge, der kommer i Projekt SOFIE, samt et spørgeskema til forældrene, som har børn, der er i den primære målgruppe indskrevet i projektet. 47 ud af de 48 unge fra den primære målgruppe, som er eller har været tilknyttet Projekt SOFIE siden 2013, har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 97,9 %. Derudover har 10 unge fra den sekundære målgruppe besvaret spørgeskemaet 1, hvilket giver 57 besvarelser i alt. Samtlige 78 forældre, som har et barn fra den primære målgruppe bosat hjemme hos sig, har besvaret spørgeskemaet. Resultaterne Den gennemsnitlige fraværsprocent i folkeskolen er halveret, og de unge er blevet mere motiveret for at komme i skole, efter de er startet i Projekt SOFIE. Den gennemsnitlige fraværsprocent i folkeskolen er faldet fra 19,9 før de unge startede i Projekt SOFIE til 8,8 efter de unge har været tilknyttet Projekt SOFIE i mere end et halvt år. Det vil sige, at den gennemsnitlige fraværsprocent for de 37 unge, der har været tilknyttet projektet i mere end et halvt år, er mere end halveret. 94,7 % af de unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at de er blevet mere motiveret for at komme i skole, efter de er blevet tilknyttet projektet, svarende til ca. 19 ud af Samtlige unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at de er blevet mere glade for at gå i skole, efter at de er startet i Projekt SOFIE. De unge i Projekt SOFIE gennemføre folkeskolens afgangsprøve (FSA). Et af delmålene for projekt SOFIE er, at de unge gennemføre folkeskolens afgangsprøve (FSA). Blandt de 22 unge fra projekt SOFIE, der gik i 9. klasse i skoleåret 2013/2014, eller tidligere, har 1 Det er ikke muligt at lave en svarprocent på antallet af sekundære brugere, da dette antal ikke er tilgængeligt, idet denne gruppe af unge ikke er indskrevet og derfor ikke er registreret. 2 Blandt den primære målgruppe af unge, som har været medlem af projektet i mere end 3 måneder er alle enige eller delvis enige i, at de er blevet mere motiveret for at komme i skole, efter de er blevet tilknyttet projektet. 4

5 alle 22 gennemført FSA. 21 af de 22 unge går stadig på en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse, hvilket svarer til en foreløbig fastholdelsesprocent på 95,5. 80,9 % af de unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at Projekt SOFIE har hjulpet dem til at kunne gennemføre FSA, svarende til ca. 16 ud af De unge nævner bl.a. at Projekt SOFIE har medvirket til, at de pjækker mindre, som en af begrundelserne for, at projektet har hjulpet dem til at gennemføre FSA, eksemplificeret ved følgende citater: "For det første begyndte jeg at komme i skole hver dag selvom jeg gerne ville pjække." Før pjækkede jeg for vildt. Jeg kom mere i skole og begyndte at lave mine opgaver." "De har hjulpet mig meget med mine negative tanker om skolen, så det de mest har hjulpet mig med er, at jeg kom til tiden hver dag og med at få mindre fravær." De unge i Projekt SOFIE påbegynder en ungdomsuddannelse eller 10. klasse og oplever, at Projekt SOFIE, har givet dem tro på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Et af delmålene for Projekt SOFIE er, at de unge, efter endt folkeskole starter på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Blandt de 22 unge fra Projekt SOFIE, der gik i 9. klasse i skoleåret 2013/2014, eller tidligere, er alle påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Samtlige unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at Projekt SOFIE har givet dem tro på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Ordene "støtte" og "hjælp" går igen hos mange af de unge, når de skal forklare, hvordan Projekt SOFIE har givet dem tro på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, eksemplificeret ved følgende citater: "Jeg gad egentlig ikke skolen tage til skole længere og var skoletræt så Projekt SOFIE har støttet mig med at tage skolen seriøs." "Det var en stor hjælp fordi der var nogen som fortalte mig, at det er vigtigt, at lave mine ting i skolen, at man ikke vil ku opnå sine drømme, hvis man ikke arbejder for det, og det har hjulpet mig med at tag mig mere sammen." 3 Blandt den primære målgruppe af unge, som har været medlem af projektet i mere end 3 måneder er alle enige eller delvis enige i, at Projekt SOFIE har hjulpet dem til at kunne gennemføre FSA, efter de er blevet tilknyttet projektet. 5

6 "Det har de ved at støtte mig og gøre så meget for at hjælpe mig, og med at gøre min fremtid lysere omkring uddannelse." Både de unge i Projekt SOFIE og deres forældre oplever, at Projekt SOFIE, har medvirket til øget trivsel. Samtlige unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at de er blevet mere glade efter de er startet i Projekt SOFIE. 98,7 % af forældrene oplever i høj grad eller i nogen grad, at Projekt SOFIE har bidraget positivt til deres barns og deres families trivsel. Projekt SOFIE har ifølge forældrene levet op til deres forventninger, og langt de fleste forældre vil anbefale projektet til andre. 98,7 % af forældrene oplever i høj grad eller i nogen grad, at de bliver hørt, forstået og lyttet til i Projekt SOFIE omkring deres barn. Samtlige forældre oplever i høj grad eller i nogen grad, at Projekt SOFIE har levet op til deres forventninger. 98,7 % af forældrene vil i høj grad eller i nogen grad, anbefale Projekt SOFIE til andre. Projekt SOFIE betyder noget for de unge 96,5 % af de unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at de har fået mere tro på, at de kan få en god uddannelse efter de er startet i Projekt SOFIE svarende til ca. 19 ud af De unge nævner bl.a. følgende ting, når de skal forklare, hvad Projekt SOFIE har betydet for dem: Hjælp til lektier og med personlige problemer De får lavet mange flere af deres lektier Samværet med vennerne De undgår at komme ud i noget "skidt" 4 Blandt den primære målgruppe af unge, som har været medlem af projektet i mere end 3 måneder er alle enige eller delvis enige i, at de har fået mere tro på, at de kan få en god uddannelse efter de er startet i Projekt SOFIE. 6

7 2.0 Indledning 2.1 Baggrund Projekt SOFIE er oprindeligt et SATS-puljeprojekt, der havde til formål at styrke kommunens sociale og forebyggende indsats for unge i problemramte boligområder. Projektet startede ultimo 2010 og kørte frem til juni 2013 med statslig finansiering. Ved budgetvedtagelsen for besluttede byrådet i Esbjerg Kommune, at to af delprojekterne (Drop-in og 4F) skulle forlænges med kommunale driftsmidler i sidste halvår af Herefter afventede byrådet resultaterne fra Deloittes slutevaluering af projektet, hvorefter der skulle træffes beslutning om, hvorvidt projektet skulle forlænges yderlig. Deloittes slutevaluering af projektet var planlagt til juni 2013, men blev udsat og lå først klar i juni På trods af at der endnu ikke forelå en slutevaluering vedtog byrådet i 2013, at videreføre de to delprojekter i den kommunale drift fra 2014, som en fælles indsats under betegnelsen Projekt SOFIE. I perioden fra foråret 2015 til efteråret 2015 forventes den politiske behandling af om Projekt SOFIE fortsat skal være et tilbud i Esbjerg Kommune. Den politiske behandling foretages med baggrund i resultaterne fra Deloittes metodekatalog og evalueringsresultaterne fra den efterfølgende periode fra Om Projekt SOFIE Projekt SOFIE's organisation "SOFIE" står for social og forebyggende indsatser Esbjerg, og rummer en vifte af tilbud for de årige i boligområderne omkring Bakkeskolen, Rørkjær skole og Præstegårdsskolen. Boligområderne omfatter to særligt udsatte boligområder hhv. Stengårdsvej og Syrenparken. Organisatorisk er Projekt SOFIE placeret som en del af Børn & Kultur i SSP & Forebyggelse - Esbjerg Kommune. Projektet refererer økonomisk og politisk til Børne- og Familieudvalget. Projekt SOFIE yder en tidlig forebyggende indsats for stærkt udsatte unge og er et tilbud i almensystemet, der ikke skal visiteres til via Serviceloven. Indsatsen er for unge, som har gavn af ekstra støtte i deres hverdag. Det kan være unge, der oplever at være udenfor fællesskabet, er skoletrætte eller skoleforsømmere, som har bekymrende skolefravær. Tilbuddet består af: Et mødested i de unges lokalområde, som har åbent to gange om ugen fra kl I åbningstiden tilbydes hjælp til lektier, jobsøgning, råd og vejledning. 7

8 Mentorordning med frivillige mentorer. De unge matches individuelt og opfølgning sikrer et velfungerende mentorforløb. Mentorerne tilbydes sparring og arrangementer. Aktiviteter for de unge med fagligt indhold såsom; Rettigheder og pligter i fritidsjob, NemID for unge, uddannelsesvalg med UU vejledere. Endvidere afholdes der sociale aktiviteter med netværksskabende og samarbejdsorienteret indhold. Et fritidsjob der er udgiftsneutralt for arbejdsgiver et antal måneder, hvilket giver de stærkt udsatte unge chancen for at få et fritidsjob. Opfølgning sikrer de unges udvikling i jobbet med målet om, at de kan fastholdes i fritidsjob. Netværksmøder med bl.a. skole, forældre og den unge samt øvrige relevante deltagere, hvor formålet er dialog om helhedsløsninger og om hvordan udviklingen vendes i en positiv retning. Indsatserne for de unge bygger på samskabte indsatser og indebærer et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. En håndholdt indsats, hvor medarbejderen fra Projekt SOFIE er koordinator for den ressourcefremskaffende indsats omkring den unge, og har individuelle opfølgende samtaler med den unge. Der arbejdes også med forældrene til de unge. Her er fokus på forældrekompetencer og styrkelse af nærvær, rammesætning og engagement. Der laves fællesarrangementer for forældregruppen for at styrke dem i forældrerollen Målgruppen Projektets målgruppe er unge i alder år, som bor i boligområderne omkring Præstegårdsskole, Rørkjær Skole eller Bakkeskolen. Disse omfatter bl.a. to særligt udsatte boligområder hhv. Stengårdsvej og Syrenparken. Alle ovennævnte unge er velkomne som sekundære brugere af lektiecafeen, hvor de udover vejledning kan få hjælp til jobsøgning. Projektets primære målgruppe er dog de stærkt udsatte unge, der har brug for ekstra støtte i skolen/fritiden, herunder også unge med bekymrende skolefravær. Den primære målgruppe har mulighed for at gøre brug af samtlige tilbud i projektet jf. afsnit For unge i den primære målgruppe er der en koordineret indsats, hvor Projekt SOFIE samarbejder med den unge, forældrene og skolen i udarbejdelsen af en handleplan med konkrete mål for den enkelte. 8

9 2.2.3 Formål med Projekt SOFIE Projekt SOFIE's oprindelige overordnede målsætning som SATS-puljeprojekt var at identificere effektive metoder i det sociale og forebyggende arbejde med udsatte unge i problemramte boligområder. I projektets nuværende form er den overordnede målsætning, at forbedre de unges trivsel og skolemotivation således, at de nedbringer bekymrende skolefravær, gennemfører folkeskolen og påbegynder en ungdomsuddannelse. Desuden er målsætningen at sikre, at de unge er en del af inkluderende fællesskaber og får samme udviklingsmuligheder som andre unge. For at indfri projektets overordnede målsætning er der lavet følgende delmål for projektet: De unge, der deltager i projektet, skal gennemføre folkeskolens afgangsprøve (FSA). De unge, der deltager i projektet, skal blive mere motiveret for at gå i skole. De unge, der deltager i projektet, skal efter endt folkeskole starte på en ungdomsuddannelse. Forældrene skal involveres i indsatsen omkring den unge. De unge, der deltager i projektet, skal have en generel bedre trivsel. 3.0 Evaluering af Projekt SOFIE 3.1 Datamaterialet og svarprocent Der er udarbejdet to elektroniske spørgeskemaer i forbindelse med evalueringen af Projekt SOFIE. Et spørgeskema til de unge, der kommer i Projekt SOFIE, samt et til forældrene, som har børn, der er i den primære målgruppe indskrevet i projektet. De to spørgeskemaundersøgelser er foretaget i perioden fra d til d Tabel 1 viser antal besvarelser og svarprocent for de unge, som har været tilknyttet Projekt SOFIE siden Tabellen viser antal deltagende unge i projektet, antal besvarelser samt svarprocenten. 9

10 Tabel 1 Antal unge tilknyttet Projekt SOFIE siden 2013 Besvaret spørgeskemaet Svarprocent Unge fra den primære målgruppe Unge fra den sekundære målgruppe ,9 Ukendt Ukendt I alt har 97,9 % svarende til ca. 39 ud af 40 unge fra den primære målgruppe, som er eller har været tilknyttet projekt SOFIE siden 2013 besvaret spørgeskemaet. Tabel 2 viser antal besvarelser og svarprocent for forældrene til de unge fra den primære målgruppe, som er eller har været tilknyttet projekt SOFIE siden Tabellen viser antal forældre med børn i projektet, antal besvarelser samt svarprocenten. Tabel 2 Antal forældre til unge tilknyttet Projekt SOFIE siden 2013 Besvaret spørgeskemaet Svarprocent I alt ,0 Samtlige forældre, som har et barn fra den primære målgruppe bosat hjemme hos sig, har besvaret spørgeskemaet. Søjlediagram 1 viser kønsfordelingen for de unge, der deltager i projektet. 5 Siden 2013 har der været 854 besøg i lektiecafeen fra unge i den sekundære målgruppe. Da de fleste unge er genganger er der ikke et eksakt tal på, hvor mange sekundære bruger, der har været siden I alt har 10 unge fra den sekundære målgruppe besøgt Projekt SOFIE, mens spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget, det drejer sig om følgende tre dage, d. 5., 17. og 19. februar

11 Søjlediagram 1 Er du: Dreng 77,2% Pige 22,8% Som det ses af søjlediagram 1 er andelen af drenge markant større end andelen af piger, ca. 8 ud af 10 er drenge. Søjlediagram 2 viser, hvilken klasse/årgang de unge, der deltager i projektet, går på. Søjlediagram 2 Hvilken klasse/årgang går du på? 6. klasse 5,3% 7. klasse 14,0% 8. klasse 29,8% 9. klasse 10. klasse Går på en ungdomsuddannelse 14,0% 17,5% 19,3% 5,0% 1 15,0% 2 25,0% 3 35,0% Ca. 19 ud af 20 af de unge, som deltager i projektet er fra 7. klasse og opefter. Der er særligt mange fra 8. klasse, ca. 3 ud af 10 er fra 8. klasse. 11

12 Søjlediagram 3 viser, om de unge, der deltager i projektet også er medlem af Projekt SOFIE 7. Søjlediagram 3 Er du medlem af Projekt SOFIE? Ja, har været medlem i mere end 3 måneder 52,6% Ja, har været medlem i mindre end 3 måneder 17,5% Nej, men har tidligere været medlem 12,3% Nej, har aldrig været medlem 17,5% Ca. 5 ud af 6 er eller har været medlem af Projekt SOFIE, mens ca. 1 ud af 6 aldrig har været medlem. Søjlediagram 4 viser, hvor forældrene til de unge, der deltager i projektet, er født. Søjlediagram 4 Er dine forældre født i Danmark? Begge mine forældre er født i Danmark 35,1% Min far er født i Danmark, men det er min mor ikke Min mor er født i Danmark, men det er min far ikke 1,8% 1,8% Ingen af mine forældre er født i Danmark 61,4% Andet skriv her Med medlem menes de unge, der er indskrevet i projektet i den primære målgruppe. 12

13 Andelen af unge hvis forældre ikke er født i Danmark, er markant større end andelen, hvor begge forældre er født i Danmark. Ca. 1 ud af 3 af de unge har forældre, som begge er født i Danmark, mens andelen hvor ingen af forældrene er født i Danmark er næsten dobbelt så stor. 3.2 Hvad bruger de unge Projekt SOFIE til? Søjlediagram 5 og 6 viser, hvor mange unge fra den primære og sekundære målgruppe, der har besøgt lektiecafeen i Projekt SOFIE i den pågældende uge i løbet af hhv og Søjlediagram 5 Søjlediagram 6 I 2013 var der i gennemsnit besøg af ca. 16 unge fra den primære målgruppe og ca. 13 unge fra den sekundære målgruppe pr. uge. I 2014 var der i gennemsnit besøg af ca. 18 unge fra den primære målgruppe og ca. 9 unge fra den sekundære målgruppe pr. uge. 13

14 Det vil sige, at der fra 2013 til 2014 er sket en stigning i gennemsnittet af besøg af unge fra den primære målgruppe, mens antallet af gennemsnitlige besøg fra unge i den sekundære målgruppe er faldet. Søjlediagram 7 viser, hvad de unge bruger Projekt SOFIE til. Søjlediagram 7 Hvad bruger du projekt SOFIE til? (Sæt gerne flere krydser) At snakke sammen med skolen og mine forældre At arbejde mod konkrete mål om at passe skolegangen Lektiecafe 66,7% 73,7% 78,9% Mentor 28,1% Hjælp til fritidsjob 50,9% Selvom der i indeværende skoleår er tilbud om lektiecafe i folkeskolen, så kommer 78,9 % svarende til ca. 8 ud af 10 af de unge i Projekt SOFIE blandt andet på grund af tilbuddet om lektiecafe. Derudover bruger de unge især projektet til "At arbejde mod konkrete mål om at passe skolegangen", og "At snakke sammen med skolen og mine forældre". 3.3 Skolefravær blandt de unge i Projekt SOFIE Tabel 3 viser udviklingen i fraværsprocenten, ud fra folkeskolernes fraværsoplysninger på de elever, der har været tilknyttet projektet i mere end et halvt år. Tabel 3 viser udviklingen for de 37 unge, der har været tilknyttet Projekt SOFIE i mere end et halvt år. Tabel 3 Gennemsnitlig fraværsprocent før start i Projekt SOFIE Gennemsnitlig fraværsprocent minimum et halvt år efter start i Projekt SOFIE Gennemsnitlig fraværsprocent 19,9 8,8 14

15 Den gennemsnitlige fraværsprocent er faldet fra 19,9 før de unge startede i Projekt SOFIE til 8,8 efter de unge har været tilknyttet Projekt SOFIE i mere end et halvt år. Det vil sige, at den gennemsnitlige fraværsprocent for de 37 unge, der har været tilknyttet projektet i mere end et halvt år, er mere end halveret. Et af delmålene i Projekt SOFIE er, at de unge, der deltager i projektet bliver mere motiveret for at gå i skole. Søjlediagram 8 viser, om de unge vurderer, at de er blevet mere motiveret for at komme i skole, efter de tilknyttet projektet. Søjlediagram 8 Jeg er blevet mere motiveret for at komme i skole? (f.eks. laver flere lektier, møder oftere til tiden, pjækker mindre) Enig 68,4% Delvis enig 26,3% Delvis uenig 1,8% Uenig 3,5% ,7 % af de unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at de er blevet mere motiveret for at komme i skole, efter de er blevet tilknyttet projektet, svarende til ca. 19 ud af Hvor mange unge fra Projekt SOFIE gennemføre folkeskolens afgangsprøve? Et af delmålene i Projekt SOFIE er, at de unge gennemfører folkeskolens afgangsprøve (FSA). Blandt de 22 unge fra Projekt SOFIE, der gik i 9. klasse i skoleåret 2013/2014 eller tidligere, har alle 22 gennemført FSA. Søjlediagram 9 viser, om de unge vurderer, at Projekt SOFIE har hjulpet dem til at kunne gennemføre FSA. 8 Blandt den primære målgruppe af unge, som har været medlem af projektet i mere end 3 måneder er alle enige eller delvis enige i, at de er blevet mere motiveret for at komme i skole, efter de er blevet tilknyttet projektet. 15

16 Søjlediagram 9 Projekt SOFIE har hjulpet mig til at kunne gennemføre 9. kl. afgangsprøve? Enig 71,4% Delvis enig 9,5% Delvis uenig Uenig 19,0% ,9 % af de unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at Projekt SOFIE har hjulpet dem til at kunne gennemføre FSA, svarende til ca. 16 ud af De unge nævner bl.a. at Projekt SOFIE har medvirket til, at de pjækker mindre, som en af begrundelserne for, at projektet har hjulpet dem til at gennemføre FSA, eksemplificeret ved følgende citater: "For det første begyndte jeg at komme i skole hver dag selvom jeg gerne ville pjække." Før pjækkede jeg for vildt. Jeg kom mere i skole og begyndte at lave mine opgaver." "De har hjulpet mig meget med mine negative tanker om skolen, så det de mest har hjulpet mig med er, at jeg kom til tiden hver dag og med at få mindre fravær." En anden begrundelse de unge nævner er den hjælp de har fået fra deres mentor, eksemplificeret ved følgende citater: 9 Blandt den primære målgruppe af unge, som har været medlem af projektet i mere end 3 måneder er alle enige eller delvis enige i, at Projekt SOFIE har hjulpet dem til at kunne gennemføre FSA, efter de er blevet tilknyttet projektet. 16

17 Mentor hjalp med lektierne så det gik bedre i skolen. Jeg fik lavet flere lektier end før og er kommet meget mere i skole. "Jeg kom mere i skole og fik en lektiementor til at hjælpe med lektierne. Karaktererne gik fra 2 op til 7 og 10." "Min mentor og jeg laver ofte lektier sammen. Min mentor og jeg snakker også omkring skolen osv." 3.5 Hvor mange unge fra Projekt SOFIE påbegynder en ungdomsuddannelse? Et af delmålene i Projekt SOFIE er, at de unge, efter endt folkeskole starter på en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse. Blandt de 22 unge fra Projekt SOFIE, der gik i 9. klasse i skoleåret 2013/2014, eller tidligere, er alle påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse. En af de 22 unge er sidenhen droppet ud, mens de øvrige 21 stadig går på en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse, hvilket svarer til en foreløbig fastholdelsesprocent på 95,5. Søjlediagram 10 viser, om de unge vurderer, at Projekt SOFIE har givet dem tro på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Søjlediagram 10 Projekt SOFIE har givet mig tro på, at jeg kan gennemføre en ungdomsuddannelse? Enig 79,3% Delvis enig 20,7% Delvis uenig Uenig Samtlige unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at Projekt SOFIE har givet dem tro på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. 17

18 Ordene "støtte" og "hjælp" går igen hos mange af de unge, når de skal forklare, hvordan Projekt SOFIE har givet dem tro på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, eksemplificeret ved følgende citater: "Jeg gad egentlig ikke skolen tage til skole længere og var skoletræt så Projekt SOFIE har støttet mig med at tage skolen seriøs." Min kontaktperson har støttet mig, og hjulpet mig videre. / Han har fået mig til at gå i skole og forstå at skole er vigtigt." "Det var en stor hjælp fordi der var nogen som fortalte mig, at det er vigtigt, at lave mine ting i skolen, at man ikke vil ku opnå sine drømme, hvis man ikke arbejder for det, og det har hjulpet mig med at tag mig mere sammen." "Det har de ved at støtte mig og gøre så meget for at hjælpe mig, og med at gøre min fremtid lysere omkring uddannelse." 3.6 Trivslen blandt de unge fra Projekt SOFIE Et af delmålene i Projekt SOFIE er, at de unge, der deltager i projektet skal have en generel bedre trivsel. Søjlediagram 11 viser, om de unge vurderer, at de er blevet mere glade efter at de er startet i Projekt SOFIE. Søjlediagram 11 Jeg er blevet mere glad efter at jeg er startet i Projekt SOFIE? Enig 66,7% Delvis enig 33,3% Delvis uenig Uenig

19 Samtlige unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at de er blevet mere glade efter de er startet i Projekt SOFIE. Søjlediagram 12 viser, om de unges forældre oplever, at Projekt SOFIE har bidraget positivt til deres barns og deres families trivsel. Søjlediagram 12 Har Projekt SOFIE bidraget positivt til dit barns trivsel eller jeres familie? I høj grad 67,9% I nogen grad 30,8% I mindre grad Slet ikke Ved ikke 1,3% ,7 % af forældrene oplever i høj grad eller i nogen grad, at Projekt SOFIE har bidraget positivt til deres barns og deres families trivsel. Søjlediagram 13 viser, om de unge vurderer, at de er blevet mere glade for at gå i skole, efter at de er startet i Projekt SOFIE. 19

20 Søjlediagram 13 Jeg er blevet mere glad for at gå i skole efter at jeg er startet i Projekt SOFIE? Enig 59,6% Delvis enig 40,4% Delvis uenig Uenig Samtlige unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at de er blevet mere glade for at gå i skole, efter at de er startet i Projekt SOFIE. Søjlediagram 14 viser, om de unge vurderer, at det går bedre i skolen, efter at de er begyndt i Projekt SOFIE. Søjlediagram 14 Jeg synes det går bedre i skolen efter at jeg er begyndt at bruge Projekt SOFIE? Enig 73,7% Delvis enig 26,3% Delvis uenig Uenig

21 Samtlige unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at det går bedre i skolen, efter at de er begyndt i Projekt SOFIE. 3.7 Involveres forældrene i indsatsen omkring de unge? Et af delmålene i Projekt SOFIE er, at forældrene skal involveres i indsatsen omkring den unge. Søjlediagram 15 viser, om forældrene oplever, at de bliver hørt, forstået og lyttet til i Projekt SOFIE omkring deres barn. Søjlediagram 15 Synes du, at du bliver hørt, forstået og lyttet til i projekt SOFIE omkring dit barn? I høj grad 92,3% I nogen grad 6,4% I mindre grad Slet ikke Ved ikke 1,3% ,7 % af forældrene oplever i høj grad eller i nogen grad, at de bliver hørt, forstået og lyttet til i Projekt SOFIE omkring deres barn. Søjlediagram 16 viser, om forældrene oplever, at der er sket en positiv forandring i forhold til deres barns skolegang, efter han/hun er begyndt i Projekt SOFIE. 21

22 Søjlediagram 16 Oplever du, at der er sket en positiv forandring i forhold til dit barns skolegang efter han/hun er begyndt i Projekt SOFIE? I høj grad 74,4% I nogen grad 24,4% I mindre grad 1,3% Slet ikke Ved ikke ,7 % af forældrene oplever i høj grad eller i nogen grad, at der er sket en positiv forandring i forhold til deres barns skolegang, efter han/hun er begyndt i Projekt SOFIE. Søjlediagram 17 viser, om de unge oplever, at deres forældre er blevet mere interesseret i deres skolegang, efter at de er startet i Projekt SOFIE. Søjlediagram 17 Mine forældre er blevet mere interesseret i min skolegang efter jeg er blevet en del af Projekt SOFIE? Ja, de er blevet mere interesseret 47,4% De er ligeså interesseret som før 52,6% Nej, de er mindre interesseret end før

23 47,4 % af de unge, der deltager i projektet oplever, at deres forældre er blevet mere interesseret i deres skolegang, efter at de er startet i Projekt SOFIE. Ingen af de unge oplever, at deres forældre er blevet mindre interesseret i deres skolegang, efter at de er startet i Projekt SOFIE. Søjlediagram 18 viser, hvorvidt forældrene oplever, at Projekt SOFIE har levet op til deres forventninger. Søjlediagram 18 Har Projekt SOFIE levet op til dine forventninger? I høj grad 87,2% I nogen grad 12,8% I mindre grad Slet ikke Ved ikke Samtlige forældre oplever i høj grad eller i nogen grad, at Projekt SOFIE har levet op til deres forventninger. Søjlediagram 19 viser, om forældrene vil anbefale Projekt SOFIE til andre. 23

24 Søjlediagram 19 Vil du anbefale Projekt SOFIE til andre? I høj grad 92,3% I nogen grad 6,4% I mindre grad 1,3% Slet ikke Ved ikke ,7 % af forældrene vil i høj grad eller i nogen grad anbefale Projekt SOFIE til andre. 3.8 Betydningen af Projekt SOFIE Søjlediagram 20 viser, om de unge har fået mere tro på, at de kan få en god uddannelse efter de er startet i Projekt SOFIE Søjlediagram 20 Jeg tror mere på at jeg kan få en god uddannelse efter at jeg er startet i Projekt SOFIE? Enig 70,2% Delvis enig 26,3% Delvis uenig 3,5% Uenig

25 96,5 % af de unge, der deltager i projektet er enige eller delvis enige i, at de har fået mere tro på, at de kan få en god uddannelse efter de er startet i Projekt SOFIE svarende til ca. 19 ud af Hjælp til lektier og med personlige problemer samt samværet med vennerne er ting som går igen, når de unge skal forklare, hvad Projekt SOFIE har betydet for dem, eksemplificeret ved følgende citater: "Projekt SOFIE har betydet en del for mig. Arbejderne i Projekt SOFIE har hjulpet både mig og mine venner med vores lektier. Jeg har også lært mine venner bedre at kende i Projekt SOFIE." Det kan være mange ting. De hjælper mig meget med lektierne, og meget andet. Jeg er sammen med mine venner her, både nogle jeg kendte i forvejen, men jeg har også mødt mange andre." "Et sted man kan tag hen når man har brug for det, fordi der altid vil være nogen som vil hjælpe med lektierne og det er jo sku fantastisk at der er så mange som hjælper." "Det betyder meget fordi jeg får lavet alle mine ting og ikke bare ser tv når jeg komme hjem fra skole." "Det er et godt sted, hvor unge der har det dårligt og ikke ved hvad de skal gøre kan få hjælp. Som teenager tænker man ikke på sin fremtid og gør dumme ting, men Projekt SOFIE hjælper dem." Mange af de unge nævner, at de ikke ville få lavet deres lektier, når de skal forklare, hvad de tror, der ville være sket, hvis de ikke var blevet en del af Projekt SOFIE, eksemplificeret ved følgende citater: "Jeg tror ikke, at jeg var blevet så god til at passe mine lektier som jeg er nu. På grund af de aftaler som vi har lavet til de møde vi har haft, både over på skolen og her over i Projekt SOFIE." Jeg havde ikke lavet alle mine lektier." "Så havde jeg nok ikke været motiveret for at lave mine lektier. Så havde jeg nok også været langt bagud i forhold til hvor jeg er nu." 10 Blandt den primære målgruppe af unge, som har været medlem af projektet i mere end 3 måneder er alle enige eller delvis enige i, at de har fået mere tro på, at de kan få en god uddannelse efter de er startet i Projekt SOFIE. 25

26 En anden ting de unge nævner er, at de ville være droppet ud af skolen, eksemplificeret ved følgende citater: Så havde jeg måske ikke gennemført skolen og droppet ud." " Har jeg måske ikke gået i skole i dag." "Jeg var droppet ud af skolen. Jeg ville være doven og pjække." Nogle af de unge nævner, at de ville være endt ud i noget "skidt", hvis de ikke var blevet en del af Projekt SOFIE, eksemplificeret ved følgende citater: "Tror det var endt skidt både i skole og måske havde valgt dårlig omgangskreds." "Måske var jeg rodet ud i noget ballade med de andre der røg og stjal og lavede ballade. Jeg var helt sikkert kommet mindre i skole..." "Hang ud med de venner der heller ikke gad skolen og var blevet trist og troede ikke rigtig på mig selv. Nu er jeg mere positiv og har mere selvtillid." 26