Dansk dommerstand et lukket eller åbent juridisk kredsløb?

Transkript

1 Dansk dommerstand et lukket eller åbent juridisk kredsløb? Til trods for en indflydelsesrig position i samfundet er danske dommere meget anonyme. I artiklen kastes der lys over nye dommere. På grundlag af de seneste tal om dommeres køn, alder og erhvervsprofil konkluderes det, at målet om åben rekruttering ikke er indfriet. Michael Gøtze Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet I forhold til spørgsmålet om nyudnævnte dommeres erhvervsprofil konstateres det i artiklen, at fleste dommere fortsat har overvejende erfaring fra domstolene selv eller Justitsministeriet. En ny udvikling er, at der indstilles flere jurister med advokatbaggrund til dommerstillinger. Denne gruppe er dog relativt lille. Samlet er det artiklens konklusion, at den lovfæstede målsætning fra 1998 om bredere dommerrekruttering endnu ikke er indfriet. Der skal arbejdes en hel del videre på ambitionen om at gøre dommerstanden til et åbent juridisk kredsløb. 1. Nye oplysninger om dommerstanden De nyeste tal om dommerstanden og dommerrekrutteringen fra det såkaldte Dommerudnævnelsesråd er nu offentliggjort i rådets årsberetning Tallene belyser nyudnævnte dommeres køn, alder og erhvervserfaringer. 1 Dommerudnævnelsesrådet er et uafhængigt organ, som blev oprettet i 1999 som led i en reform af domstolssystemet og i et forsøg på at få mere bredde i rekrutteringen af dommere til landets byretter, landsretter og Højesteret. Rådet afgiver indstillinger til Justitsministeren om besættelse af ledige dommerstillinger. Ministeren har formelt det sidste ord men følger i praksis altid rådets indstillinger. Rådets beretninger skal skabe offentlighed omkring udviklingen i dommerstanden. Den gældende målsætning er, at rekruttering skal ske fra en bredere kreds end hidtil, således at erfaringsgrundlaget på samtlige domstolsniveauer gøres mere alsidigt. Dette har været ambitionen siden det såkaldte Domstolsudvalgs afgivelse af en betænkning i I de senere år har spørgsmålet om alsidig rekruttering været mindre fremtrædende i den samfundsmæssige og juridiske debat om domstolene, og der har - ikke overraskende - været mere fokus på den store domstolsreform, som er delvist gennemført i Reformen har ændret landkortet over domstole, idet en vigtig del af reformen bl.a. har været dannelse af større retskredse. 3 Selv om rekruttering ikke indgår som et tema i den seneste domstolsreform, er det dog vigtigt at holde fast i, at ønsket om større diversitet i rekrutteringen ikke er ændret eller opgivet. Reelt har domstolsreformen aktualiseret debatten om alsidig rekruttering, idet der som led i implementeringen af retskredsreformen i 2006 og 2007 er udnævnt et stort antal nye dommere. Note 1 Dommerudnævnelsesrådets Årsberetning Se Note 2 Betænkning nr. 1319/1996, herefter Domstolsudvalgets betænkning. Note 3 Retsplejerådets betænkninger I-V om reform af den civile retspleje nr. 1401/2001, nr. 1427/2003, nr. 1436/2004, nr. 1468/2005 og nr. 1481/2006. Note 4 Lovbestemmelsen er indsat ved lov nr. 402 af 26. juni Note 5 Jens Peter Christensen, Domstolene den tredje statsmagt, 2003, side Målsætningen om bred og alsidig dommerrekruttering Affødt af Domstolsudvalgets anbefalinger besluttede Folketinget i 1998 at indsætte en ny og meget klar regel i retsplejelovens 43, som skulle være med til at skabe en ny udvikling og at opfylde målsætningen om bredere dommerrekruttering. 4 Af reglen fremgår, at muligheden for en dommerkarriere skal stå åben for alle kvalificerede jurister uanset baggrund. I forhold til den samlede kreds af dommere et det efter retsplejelovens regel et mål i sig selv, at der tilstræbes erhvervsmæssig forskelligartethed. De nærmere overvejelser bag denne målsætning fra 1998 er nedskrevet i Domstolsudvalgets betænkning, et digert værk på over 600 sider. I betænkningen anbefaler Domstolsudvalget en ændring af den traditionelle snævre og lukkede rekruttering af dommere fra domstolene og Justitsministeriet. Konkret peger Domstolsudvalget i betænkningen på, at langt de fleste dommere i 1990 erne er uddannet ved domstolene som dommerfuldmægtige (62 %) eller i Justitsministeriet (33 %), den såkaldte dommerkarrieremodel. Ifølge domstolsudvalgets opgørelse fra 1996 kommer de resterende dommere fra politi- og anklagemyndighed (4 %) og fra advokat- og/eller universitetsbranchen (1 %). I alt har 95 % af dommerstanden på dette tidspunkt med andre ord karrierebaggrund fra domstolene eller Justitsministeriet. Denne høje andel giver Domstolsudvalget anledning til at udtale, at rekrutteringen er for fastlåst. Det kan i øvrigt nævnes, at juristerne fra domstolene og juristerne fra Justitsministeriets departement traditionelt har fordelt sig efter et fast geografisk mønster i forhold til de forskellige retsinstanser. Justitsministeriets jurister er typisk blevet udnævnt til dommere i Københavns Byret, Østre Landsret og Højesteret, mens de domstolsuddannede jurister dommerfuldmægtigene - typisk er blevet udnævnt som dommere ved byretterne i provinsen. Det har tidligere været et meget gennemgående træk, at mange dommere fra Københavns Byret senere er blevet udnævnt og forfremmet til landsdommere i Østre Landsret. 5 Den grundlæggende indvending i mange juridiske diskussioner mod en snæver rekruttering er, at dommere skoles på en bestemt måde gennem deres forudgående ansættelse i f.eks. Justitsministeriets regi. Skolingen antages at udmønte sig i systemvenlighed i civile sager og straffesager. Dommerne antages at være og vil i hvert fald altid 14

2 Tabel 1: Kønsfordeling blandt nyudnævnte dommere : andel i % af kvinder Byret Landsret Højesteret % 33 % - 39 udnævnelser 3 udnævnelser 0 udnævnelser % 0 % 0 % 59 udnævnelser 2 udnævnelser 2 udnævnelser % 40 % 0 % 8 udnævnelser 5 udnævnelser 1 udnævnelse % 0 % 100 % 22 udnævnelser 5 udnævnelser 1 udnævnelse % 33 % 0 % 19 udnævnelser 6 udnævnelser 1 udnævnelse Samlet 56 % 24 % 20 % kunne opfattes som - mere lydhøre over for offentlige myndigheders synspunkter end f.eks. borgeres og private virksomheders synspunkter. I straffesager består systemvenligheden i, at dommerne antages at være mere venligt stemt over for anklageren end forsvareren. Ønsket om bred rekruttering bygger således på helt principielle synspunkter om domstolenes legitimitet og upartiskhed. 3. Dommere fordelt efter køn Det overordnede billede af nyudnævnte dommeres fordeling på køn er relativt entydigt: Dommerudnævnelsesrådet indstiller og Justitsministeren udnævner flest kvindelige jurister til dommerstillinger ved byretterne, og indstiller flest mandlige jurister til dommerstillinger ved de øverste domstole: de to landsretter og Højesteret. Hvis der er en udviklingstendens, er det et stigende antal kvindelige dommere ved byretterne. Ud af de mange nyudnævnte byretsdommere i perioden dvs. efter domstolsreformen udgør de kvindelige jurister 57 % (98 udnævnelser). Det kan endvidere nævnes, at samtlige nyudnævnte dommere til Københavns Byret i 2005 var kvinder. I forhold til udnævnelser til landsretterne og Højesteret synes mønstret at ligge ret fast. Mændene har et markant overtag. Hvis man ser på alle landsdommere dvs. både nyudnævnte og fungerende landsdommere - kan den aktuelle kønsfordeling opgøres ud fra oplysninger på landsretternes respektive hjemmesider ( Der fremgår heraf, at der i Østre Landsret p.t. er 63 dommere, hvoraf 15 er kvinder og de resterende 48 er mænd (oversigt pr. 1. marts 2008). Procentuelt er fordelingen ved Østre Landsret således 24 % kvinder og 76 % mænd. Der er i Vestre Landsret p.t. 38 dommere, hvoraf 13 kvinder og 25 mænd (oversigt pr. 1. juni 2008). Procentuelt er fordelingen ved Vestre Landsret således 34 % kvinder og 66 % mænd. Det samlede tal for begge landsretter kan beregnes til 27 % kvindelige landsdommere og 73 % mandlige landsdommere. I forhold til alle landets højesteretsdommere fremgår det af oplysningerne på Højesterets hjemmeside, at Højesterets kollegium på 19 dommere omfatter 4 kvinder og altså 15 mænd. Der er 2 mandlige dommere på orlov. Procentuelt er fordelingen ud af disse 21 dommere 19 % kvinder og 81 % mænd. Ligestilling blandt domstolsjurister? Tallene i Dommerudnævnelsesrådets årsberetninger suppleres med yderligere oplysninger om kønsfordelingen ved domstolene i bl.a. Domstolsstyrelsens Ligestillingsrapport Rapporten er udarbejdet henvisning til ligestillingslovens 5 og indeholder ud over Danmarks Domstoles ligestillingspolitik en række interessante tal om kønsfordelingen. Af rapporten fremgår, at der blandt det juridiske personale som helhed dvs. dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige - ved domstolene samlet set er omtrent en ligelig kønsfordeling, dog sådan at de kvindelige medarbejdere endnu ikke udgør halvdelen af de ansatte dommere. Derimod udgør de kvindelige medarbejdere for første gang mere en halvdelen af de ansatte i retsassessor-stillinger. Ved udgangen af august 2007 udgør de kvindelige medarbejdere 43 % af dommerne, mens 57 % af retsassessorerne er kvinder. Blandt dommerfuldmægtigene udgør kvinderne 69 %. Andelen af kvindelige dommerfuldmægtige har været stort set uændret siden 2003, hvorimod der ifølge Ligestillingsrapportens oplysninger er sket i svag stigning i andelen af kvindelige dommere og retsassessorer siden Af Ligestillingsrapporten fremgår endvidere, at andelen af de kvindelige jurister i forhold til dommerembeder på alle niveauer udgør følgende: 47 % byretsdommerne, 35 % landsdommere og 22 % højesteretsdommere. For både byrets- og landsdommere er der efter oplysningerne i Ligestillingsrapporten tale om en svag stigning siden I forhold til oplysningen i Ligestillingsrapporten om 35 % kvindelige landsdommere kan det bemærkes, at dette tal som nævnt ovenfor ud fra de opdaterede oplysninger (fra marts 2008 og juni 2008) på landsretternes hjemmesider i skrivende stund reelt er 27 %. 4. Dommeres udnævnelsesalder Det fremgår af Domstolsudvalgets betænkning fra 1996, at udnævnelsesalderen til byretsdommerstillinger tidligere lå omkring år, dog med en noget lavere udnævnelsesalder for dommere i Københavns Byret, nemlig typisk Som nævnt har mange dommere i Københavns Byret erhvervsmæssig baggrund fra Justitsministeriet. I relation til stillinger som landsdommer fremgår det af betænkningen, at der tidligere var forskel på Vestre Landsret og Østre Landsret, idet udnævnelsesalder til stillinger i Vestre Landsret var cirka år, hvorimod udnævnelsesalderen til Østre Landsret var år. Endelig fremgår det af betænkningen, at udnævnelsesalderen for højesteretsdommere i 1993 var år. 15

3 Om fremtiden anføres det i betænkningen, at Domstolsudvalget ikke finder grundlag for at anbefale, at udnævnelsesalderen ændres. Det fremhæves, at de meget begrænsede muligheder for at afskedige dommere gør det påkrævet, at førsteudnævnelse sker på et tidspunkt, hvor ansøgeren gennem en længere årrække har demonstreret sine faglige og personlige kvalifikationer. Det er udvalgets opfattelse, at det i sig selv er en fordel, at dommere forud for den første udnævnelse har opnået den modenhed og erfaring, som følger med alderen. I de seneste oplysninger om dommeres udnævnelsesalder er mønstret for så vidt det samme som tidligere. Konkret oplyses det i Dommerudnævnelsesrådets årsberetning fra 2006 og 2007, at gennemsnitsalderen ved førstegangsudnævnelser var år som både byretsdommer og landsdommer og 50,5 år som højesteretsdommer. Af landsretternes hjemmesider fremgår i forhold til alle landsdommere, at der fortsat er forskel på udnævnelsesalderen i de to landsretter. Udnævnelsesalderen for landsdommere i Østre Landsret er typisk 5-6 år højere end udnævnelsesalderen til Vestre Landsret. Der er ingen oplysninger i rådets beretninger om årsagen til forskellene i udnævnelsesalder for faste dommere ved de to landsretter. 5. Dommeres race, religion og etnisk tilhørsforhold Det fremgår af diskriminationsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger, jf. lovens 2. 6 Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. lovens 1, stk. 1. Forbuddet mod diskrimination er gentaget i Domstolsstyrelsens Ligestillingsrapport 2007, at alle uanset køn, alder, etnisk baggrund, race, religion, handicaps, seksuel orientering mv. skal have ens behandling i forbindelse med ansættelse, forfremmelse og andre forhold samt sikres lige adgang til faglig og personlig udvikling. I forhold til nyudnævntes dommeres race, religion og etnisk tilhørsforhold indeholder Dommerudnævnelsesrådets årlige beretninger ingen generelle bemærkninger eller statistiske oplysninger, selv om denne del af rekrutteringsproblematikken har stor interesse for offentligheden. Spørgsmålet om kvindelige dommere med muslimsk baggrund gav som bekendt anledning til livlig debat i foråret 2008, uden at der er blevet nævnt et eneste eksempel på en aktuelt ansat dommer med denne profil. Da der ikke er oplysninger i Dommerudnævnelsesrådets materiale om hverken udnævnte dommers, retsassessorers, dommerfuldmægtiges og/eller konstitueredes dommeres religiøse tilhørsforhold, er Note 6 Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Note 7 Domstolsstyrelsens notat af 22. april 2008 om adfærd og personlig fremtræden ved Danmarks Domstole side 1. det faktuelle grundlag for denne del af rekrutteringsdebatten desværre spinkelt. Spørgsmålet om race, religion og etnisk tilhørsforhold er ikke behandlet i hverken domstolsbetænkningen eller i den seneste generelle domstolsreform. De manglende oplysninger kan formentlig tages som udtryk for, at ingen jurister i de forskellige juridiske personalegrupper ved domstolene bærer tørklæde. Domstolsstyrelsens personalevejledning Dommeres race, religion og etnisk tilhørsforhold er omhandlet i Domstolsstyrelsens interne personalepolitiske retningslinjer. Det fremgår af Decorumkrav og forventning til personlige fremtræden for både jurister og kontorpersonale i Domstolsstyrelsens personaleadministrative vejledning, kapitel 1, som er vedtaget af Domstolsstyrelsens bestyrelse den 18. december I vejledningen hedder det bl.a.: Der er ikke fastsat en egentlig beklædningspolitik for Danmarks Domstole, og det vil derfor være den lokale ledelse, der skal sikre, at det i forbindelse med ansættelsen og ansættelsesforløbet er klart for de ansatte, hvilke krav og forventninger til personlig fremtræden, der stilles til ansatte generelt ved Danmarks Domstole og ved den lokale domstol Som fælles retningslinje gælder det, at der ikke er noget til hinder for, at ansatte ved Danmarks Domstole kan bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiøse eller kulturelle grunde, så længe ansigtet ikke er tildækket. Hensynet bag kravet om, at ansigtet er synligt, er, at brugerne af retten skal kunne se, hvem der behandler eller har indsigt i den pågældende sag. 7 Det nævnes af Domstolsstyrelsen i et notat om adfærd og personlig fremtræden ved Danmarks Domstole fra april 2008, at medarbejdere ved domstolene skal signalere respekt for retssystemet og de værdier, der gælder for overordnet set for Danmarks Domstole. De, der træffer afgørelse i retten, skal med deres fremtræden i retten sikre, at retten fremstår værdig, uafhængig og upartisk. Domstolsstyrelsen nævner i notatet, at det forhold, at en kvinde af religiøse eller kulturelle grunde bærer hovedtørklæde i retten som led i et ønske om at udtrykke grundlæggende uenighed i den måde, som retssystemet fungerer på, vil være uforeneligt med hvervet som dommer. Herudover kan det i enkelte sager være et spørgsmål om inhabilitet. Et bredt flertal i Folketinget har i efteråret 2008 fremsat forslag om ændring af retsplejeloven, således at der indføres forbud mod brug af tørklæder for juridiske fagdommere. Hvis forslaget vedtages, vil forbuddet træde i kraft 1. juli Dommeres ansættelsesmæssige erfaringer En central del af Dommerudnævnelsesrådets beretninger udgøres af oplysningerne om de førstegangsudnævnte dommeres erhvervsprofil. Oplysningerne vedrører dommernes samlede juridiske løbebane, bortset fra at ansættelsesperioder under 1 års varighed ikke medtages. Der er ingen samlet statistik for de tre niveauer, hvad jeg dog opstiller i det følgende. Oversigten er baseret på oplysninger om dommernes erhvervsprofil efter den pågældendes relativt længste ansættelse inden indstillingen til dommerudnævnelse. 16

4 Byret Dommerudnævnelsesrådet indstillede i alt 98 jurister til udnævnelse som byretsdommer i perioden I årene fra 2003 til 2005 blev der indstillet mellem 5 og 11 jurister, mens rådet i 2006 og 2007 indstillede henholdsvis 39 og 31 jurister som led i udmøntning af den store domstolsreform. I alt 78 af de 98 indstillinger vedrører jurister med overvejende erfaring fra tidligere ansættelse som dommerfuldmægtig eller retsassessor. I alt 7 af de 98 indstillinger vedrører jurister med overvejende erfaring fra Justitsministeriet (departement, styrelser mv.). I alt 38 ud af de 98 indstillinger vedrører jurister, der i længere eller kortere tid har været ansat i Justitsministeriets departement. I alt 2 af de 67 indstillinger vedrører jurister med overvejende tidligere erfaring fra politi- og anklagemyndighed. I alt 10 ud af de 98 indstillinger vedrører jurister med tidligere overvejende erfaring fra advokatansættelse. 1 ud af 98 indstillinger har navnlig erfaring fra anden privat ansættelse end advokatansættelse. Landsret Dommerudnævnelsesrådet indstillede i alt 18 jurister til udnævnelse som landsdommer (landsretter og Sø- og Handelsret) i perioden 2003 til I alt 5 ud af de 18 indstillinger vedrører jurister med overvejende erfaring fra ansættelse som dommerfuldmægtig. I alt 6 ud af de 17 indstillinger vedrører jurister med overvejende erfaring fra Justitsministeriet. I alt 11 ud af de 17 indstillinger vedrører jurister, der i længere eller kortere tid har været ansat i Justitsministeriet. 1 af de 17 indstillinger vedrører en jurist med tidligere overvejende erfaring fra Procesbevillingsnævnet eller Domstolsstyrelsen. 1 ud af de 17 indstillinger vedrører en jurist med overvejende erfaring fra politi- og anklagemyndighed. 1 af de 17 indstillinger omfatter en jurist med erfaring fra anden offentlig ansættelse. Den pågældende har endvidere erfaring fra universitetet. I alt 4 ud af de 17 indstillinger vedrører jurister med overvejende erfaring fra advokatansættelse. Højesteret Dommerudnævnelsesrådet indstillede i alt 5 jurister til prøvevotering som højesteretsdommer i perioden fra 2003 til Alle er blevet udnævnt. En indstilling vedrører en jurist med overvejende erfaring som dommer fra en lavere retsinstans. Den pågældende har endvidere været ansat i Justitsministeriets departement. To indstillinger vedrører jurister med overvejende erfaring fra Justitsministeriet. Den ene af disse har desuden erfaring fra ansættelse som dommerfuldmægtig og i politi- og anklagemyndighed. Den anden har desuden erfaring fra ansættelse som dommerfuldmægtig, advokat og politi- og anklagemyndighed. En indstilling vedrører en jurist med overvejende erfaring fra ansættelse som advokat. Den pågældende har endvidere erfaring fra ansættelse i Justitsministeriets departement. En indstilling vedrører en jurist med erfaring fra ansættelse på universitetet. Tabel 2: Dommerrekruttering fordelt efter dommernes primære erhvervsbaggrund: Byret Landsret Højesteret Indstillinger i alt Dommerfuldmægtig/dommer Procesbevillingsnævn etc Justitsministeriet m.v Anden offentlig ansættelse Politi/anklagemyndighed Advokat Anden privat ansættelse Universitet Tallene taler i vidt omfang for sig selv. Konklusionen er, at der tale om en beskeden udvikling i rekrutteringsmønsteret. I perioden fra 2003 til 2007 er over 80 % af de udnævnte dommere jurister blevet rekrutteret fra domstolene selv eller Justitsministeriets regi (henholdsvis 84 og 15 indstillinger). Hvis de udnævnte dommere med overvejende baggrund fra Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen og politi- og anklagemyndighed lægges hertil, bliver tallet endnu højere. Tallet på 95 % fra 1996 (ansættelse på udnævnelsestidspunktet) skal altså umiddelbart ses i forhold til tallet på cirka 80 % i perioden (overvejende ansættelse). Rekrutteringsmønsteret er set ud fra disse tal blevet lidt mindre fastlåst end tidligere, men dommerkarrieremodellen er stadig den dominerende indgang til dommerudnævnelse. Det er værd at bemærke, at fastholdelsen af den traditionelle rekruttering gælder byrets- og landsretsniveau. I Højesteret er der derimod sket en mere alsidig rekruttering. Som en grundlæggende kommentar til statistikkerne kan anføres, at beretningernes fremstilling af de pågældende juristers ansættelsesmæssige profiler bygger på en forestilling om meget opdelte karriereforløb. Eksempelvis udgør ansættelse i politi- og anklagemyndighed i Dommerudnævnelsesrådets beretninger et selvstændigt ansættelsesområde, mens Justitsministeriet med tilhørende institutioner udgør et andet ansættelsesområde. Dette billede skal dog sammenholdes med, at en juristkarriere i navnlig Justitsministeriets regi normalt er et integreret forløb med flere forskellige funktioner. Hertil kommer i øvrigt, at Justitsministeriet som ansættelsesområde i dag faktisk omfatter bl.a. politi- og anklagemyndigheden. 8 Note 8 Se om Justitsministeriet som ansættelsesområde f.eks. de forskellige oplysninger til potentielle ansøgere på portalen 17

5 Den nye gruppe af jurister, som trods alt har fået adgang til dommerstillinger, er advokaterne. Andelen af de udnævnte dommere, der har tidligere overvejende advokatansættelse, er cirka 15 % (13 indstillinger) i perioden 2003 til En række af de udnævnte advokater har i øvrigt tidligere været ansat i Justitsministeriet. Andelen på 15 % kan måske ud fra danske standarder anses for højt, men tallet er i en sammenligning med visse andre europæiske lande langt fra markant. Dommere i f.eks. de angelsaksiske lande rekrutteres primært blandt advokater. Der må i almindelighed være en formodning for, at de fleste advokater på samme måde som dommerfuldmægtige i kraft af deres erfaring med retssager besidder en række af de faglige og praktiske forhåndskundskaber, som er nødvendige for at kunne bestride en dommerstilling. I forhold til andelen af jurister fra de øvrige ansættelsesmæssige områder, som indgår i de officielle statistikker, har målsætningen om bredere rekruttering indtil videre haft næsten intet gennemslag. Der gælder jurister fra f.eks. andre fagministerier (end Justitsministeriet), den kommunale sektor, privat ansættelse, internationale organisationer, interesseorganisationer og universiteterne. I forhold til jurister med overvejende erfaring fra ansættelse i andre fagministerier end Justitsministeriet er der ud fra det oplyste blevet indstillet en jurist med sådan baggrund. Målet om bredere rekruttering er fortsat helt uopfyldt på disse områder. 7. Ansøgerfelt og dommerkultur I Dommerudnævelsesrådets beretninger indgår også oplysninger om de konstituerede dommeres erhvervsmæssige baggrund. Disse oplysninger vedrører spørgsmålet om rekruttering af jurister til midlertidige stillinger som konstituerede dommere i landsretterne. De statistiske oplysninger om konstituerede dommere viser, at der er en væsentlig større professionel bredde blandt disse jurister end blandt de jurister, som indstilles til udnævnelse som dommer. Det er imidlertid ingen oplysninger i beretningerne om hvor mange af de konstituerede dommere, der søger om en dommerstilling. Beretningerne mangler helt oplysninger i en generaliseret form om, hvilke juristtyper der udgør ansøgningsfeltet. Der er ingen mulighed for at se, om f.eks. alle ansøgere til dommerstillinger, der har baggrund fra Justitsministeriet, også udnævnes. Der er behov for mere åbenhed på dette punkt fra f.eks. Dommerudnævnelsesrådets side, hvis offentligheden skal kunne danne sig et reelt indtryk af udviklingen. En anden vigtig dimension i den reelle udvikling ved domstolene, som ikke omtales i Dommerudnævnelsesrådets beretninger, er oplysninger om udviklingen i dommerkulturen. Det er umiddelbart et lidt mere kompliceret punkt, og man kan næppe f.eks. opstille nøgleindikatorer eller statistiske delmål for udviklingen i dommerkulturen. Der er dog uden tvivl brug for mere analyse og diskussion af dette aspekt. Oplysningerne i Dommerudnævnelsesrådets beretninger om f.eks. dommernes individuelle og formelle erhvervsmæssige baggrund kan indgå heri, men de er ikke og kan ikke udgøre et grundlag for at sige noget definitivt om, hvorvidt den dominerende dommerkultur er under forandring. Dommerkulturen er i virkeligheden et helt fundamentalt punkt i diskussionen om en potentiel og reel reformering af domstolene. Det siger sig selv, at en åbning af rekrutteringen ikke uden videre er ensbetydende med en modernisering af domstolene i forhold til en mere dynamisk anvendelse af juraen. Alsidigheden er først en realitet, hvis og når en mere alsidig rekruttering til dommerstanden slår igennem i det praktiske retsarbejde og bidrager til at skabe mere faglig dynamik i det konkrete arbejde med regelfortolkninger og bevisvurderinger. Selv om spørgsmålet om ændring af dommerkulturen er omtvistet blandt jurister, kan man trække flere eksempler på et grundlæggende ønske om ændret dommerkultur frem fra f.eks. den seneste domstolsreform. Det gør sig bl.a. gældende i forhold til de nye regler i retsplejeloven om mulighed for kollegial dommerbehandling dvs. behandling ved tre dommere - af sager ved byretterne. Da byretterne efter reformen i princippet er blevet indgangsport til alle retssager, har lovgiver fornuftigt skabt adgang for byretterne til at bestemme, at vanskelige og principielle sager skal bedømmes af tre dommere, og ikke kun én dommer. Et vigtigt delområde for kollegial behandling af byretssager er f.eks. sager, hvori der indgår vigtige og vanskelige EU-retlige spørgsmål. De EU-retlige regler har i teorien i mange år været del af dansk ret, men noget tyder på, at den EU-retlige regulering i både domstols- og f.eks. forvaltningssystemet på forskellige områder i praksis anses for at have ingen eller i hvert fald en meget lav retlig status. Denne nye regel om kollegial bedømmelse i bl.a. EU-sager er reelt et forsøg på at gøre op med en uskreven men vist ret rodfæstet tradition i domstolssystemet for, at fortolkning af EU-retlige regler anses for at være et anliggende for Højesteret, ikke for byretter eller landsretter. En modernisering af domstolene forudsætter her en forandring af selve dommerkulturen. Note 9 Rapport afgivet af Visionsudvalget for Domstolsjurister, Domstolsstyrelsen, september Et momentum er sat i gang Trægheden i udviklingen i dommerrekruttering giver anledning til mange overvejelser. I den forbindelse kan det nævnes, at et udvalg under Domstolsstyrelsen Visionsudvalget for Domstolsjurister i 2007 afgav en rapport om ændringer og nye tiltag inden for karriereog kompetenceudvikling for jurister ansat ved Danmarks domstole. 9 Udvalget understeger, at der bør stræbes efter en bred rekruttering, og 18

6 rapporten indeholder mange gode forbedringsforslag i den henseende. Hvis disse tiltag implementeres, er der tale om fremskridt. Der er som opfølgning på rapporten endvidere nedsat et antal karriereudvalg under Domstolsstyrelsen med medarbejdere fra domstolene, som skal konkretisere de forskellige visioner. På baggrund af de nye tal fra 2007 er det grundlæggende spørgsmål dog fortsat, om det er tilstrækkeligt. For mig at se er der behov for at støtte og befæste den igangværende udvikling mod mere alsidighed mest muligt. Ud fra mine egne erfaringer fra en ansættelse som konstitueret dommer ved Øster Landsret i 2006 er Visionsudvalgets overvejelser om styrkelse af bl.a. det uddannelsesmæssige element i konstitutionsperioden positive. Der er ingen tvivl om, at konstitutionsforløbet er af de elementer i rekrutteringsproblematikken, som har et klart udviklingspotentiale. Herudover er det vigtige her og nu at fastholde og udbygge det momentum, der trods alt synes at præge dommerrekrutteringen på udvalgte områder. Selv om den meget klare målsætning i retsplejeloven om større bredde og åbenhed endnu ikke er indfriet, er der trods alt sat et momentum i gang. Det er især værd at bemærke gruppen af nyudnævnte dommere med advokaterfaring. Uanset at udviklingen i rekrutteringen indtil videre er begrænset til dette område, er det positivt, at der nu pågår en udvikling mod opfyldelse af Domstolsudvalgets 10 års gamle anbefalinger. Dommerstanden er ikke mere et helt lukket juridisk kredsløb men der skal dog fortsat arbejdes en hel del videre på ambitionen om at gøre den danske dommerstand til et åbent juridisk kredsløb. 19