Ansøgningsskema PSO - F&U 2008

Transkript

1 Ansøgningsskema PSO - F&U 2008 Dok. ansvarlig: JBJ Sekretær: mmh Sagsnr: 05/ Doknr: 4 Alle GULE felter udfyldes Alle BLÅ felter udregnes automatisk Brug alt+retur for linieskift i felter Dato: Ansøger: Ansøgning sendt til: Ansøgers referencer: Dato for eventuel revision: 1. Projekttitel: Projekttitel på dansk: Projekttitel på engelsk: Indsatsområde: 2. Kort beskrivelse af projektets formål: 3. Dato: Underskriftansvarlig: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet SBi Byggeteknik & Design Dr Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Elforsk PSO-F&U EL+ Nyt paradigme for innovative elbesparelser i fremtidens lavenergibygninger EL+ New paradigm for innovative electricity savings in the low energy buildings of the future 1b: Bygninger - Bygningsinstallationer Projektets formål er at skabe et nyt paradigme for innovative elbesparelser i byggeriet - et paradigme der kan være drivkraft for byggesektorens fremtidige energispareindsats. Bygningers energiforbrug har gennemgået store forandringer siden 1970'ernes oliekrise. Nye bygninger er blevet bedre isoleret, mens elforbruget og den interne tilskudsvarme fra apparater er blevet større. Faktisk er det nu elforbruget der dominerer nye bygningers samlede primærenergiforbrug. Den fortsatte vækst i anvendelsen af elapparater skaber behovet for en radikal nytænkning hvis bygningers elforbrug skal minimeres. Projektet består derfor af udvikling af EL+ model, et beregningsværktøj som kan beregne apparaters elforbrug og elbesparelser i bygninger, og som kan anvendes parallelt med Be06 i projekteringsfasen, så rådgivere og bygherrer kan foretage retfærdige vurderinger af forskellige el- og varmebesparende strategier set i et helhedsperspektiv. Det forventes at apparaternes elforbrug kan minimeres ved over 50 %. For boliger kan det give en reduktion i det samlede primærenergiforbrug inklusiv apparater ved ca 35 %. Som en del af projektet oprettes EL+ forum for at sikre forankring i bygge-, energi og IT-sektorerne under projektforløbet. EL+ konference afholdes for at sikre en effektiv videnformidling ved projektets afslutning Rob Marsh, Arkitekt MAA PhD, Seniorforsker Telefon: rom@sbi.dk 4. Oplysninger om projektansvarlig og andre deltagere Projektansvarlig (virksomhed/institution): Adresse: CVR-nr.: Projektleder: Telefon: Fax: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet SBi Byggeteknik & Design Dr Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm Rob Marsh, Arkitekt MAA PhD, Seniorforsker rom@sbi.dk Se respektive virksomhedsark for øvrige projektdeltagere Væsentlige underleverandører: Personnavn Virksomhed Telefon: CVR-nr.: Troels Fjordbak Larsen Ditte Vestager Christensen Poul Erik Pedersen IT Energy ApS Teknologisk Institut Elsparefonden tfl@it-energy.dk ditte.christensen@ teknologisk.dk pepe@elsparefonden.dk

2 5. Finansiering og timeforbrug: Hvis der ønskes et højere omkostningstillæg end beskrevet i regelsættet, skal der anføres en særskilt begrundelse herfor. Virksomhed/institution (Øvrig finansiering skal specificeres) PSO-tilskud Udligning PSOtildelt Egenfin. timer Egenfin. øvrig Total Heraf løn Timer Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut IT Energy ApS Elsparefonden EL+ forum Total Tilbagebetaling ved afslutning PSO-tilskud i % af totalbudget: PSO-tilskud pr. time - 55,9 514 Bemærkninger til finansieringen: For at sikre projektets forankring oprettes EL+ forum som en del af projektet. Her sidder repræsentanter fra mange forskellige aktører fra bygge-, energi- og IT-sektorerne. EL+ forum fungerer dels som sparringspartner under projektforløbet, og dels som forankring til sektorernes aktører i udbredelsen og formidling af projektresultaterne. Det er planlagt at EL+ forum afholder to tværfaglige workshops som en integreret del af projektforløbet. EL+ forum placeres organisatorisk, og workshoppene afholdes, hos SBi. Deltagelse i EL+ forum tælles som egenfinansiering i pkt. 5 ovenfor. Se vedlagte Bilag 1: V5: EL+ forum for beskrivelsen af workshop-egenfinanciering. Se vedlagte Bilag 2: Uddybende projektbeskrivelse for liste over deltagerne der har givet tilsagn til at deltage i EL+ forum.

3 6. Projektbeskrivelse (Må maks. fylde nedenstående felt). Ud fra beskrivelsen skal en fagkyndig kunne bedømme projektets målsætning, indhold og metode. Der vil ofte være behov for en uddybende projektbeskrivelse til brug for den faglige vurdering. Supplerende materiale vedlægges elektronisk om muligt. Projektet må gerne opdeles i faser, der er naturlige for indholdet af aktiviteterne. Tidspunktet for aktiviteternes afholdelse angives under punkt 12. Tidsplan. Se iøvrigt vedlagte Bilag 2: Uddybende projektbeskrivelse Projektets formål er at skabe et nyt paradigme for innovative elbesparelser i byggeriet - et paradigme der kan være drivkraft for byggesektorens fremtidige energispareindsats, og som tager udgangspunkt i nye beregningsmodeller for bygningers elforbrug og elbesparelser. Baggrund Bygningers energiforbrug har gennemgået store forandringer i årene efter 1970'ernes oliekrise. For en typisk nybygget bolig er primærenergiforbruget pr m2 til opvarmning og varmt brugsvand blevet reduceret med 60 % fra 1975 til Til gengæld er boligers elforbrug pr m2 til apparater, belysning og teknik vokset med over 10 %. Nye bygninger er blevet bedre isoleret, mens elforbruget og den interne tilskudsvarme fra elapparater er blevet større. Det betyder at det samlede elforbrug dominerer nye bygningers samlede primærenergiforbrug, mens varmebehovet er blevet mindre vigtigt. Elforbruget til apparater er nu den største komponent på ca 40 % af boligers samlede primærenergiforbrug, mens energiforbruget til opvarmning kun udgør ca 25 %. Til trods for at elapparater er nu ansvarlige for en stor og voksende andel af bygningers samlede primærenergiforbrug, bliver elbesparelser ikke integreret som et ligeværdigt indsatsområde i projekteringen af lavenergibygninger. Det skyldes bla. at det ikke er muligt at indregne elbesparelser fra apparater i de nuværende energibestemmelser, fordi elapparater ikke er en del af de faste installationer, som defineret i Byggeloven. Indhold & metode Der er et klart behov for at skabe et nyt paradigme for innovative elbesparelser i byggeriet, der kan være drivkraft i projektering af fremtidens lavenergibygninger. Projektet består af udvikling af EL+ model, et beregningsværktøj som kan beregne apparaters elforbrug og elbesparelser, og som kan anvendes parallelt med Be06 i projektering, så rådgivere og bygherrer kan foretage retfærdige vurderinger af forskellige el og varmebesparende strategier set i et helhedsperspektiv. Projektet er faseopdelt i tre aktiviteter; Udforskning, Udvikling og Udbredelse: Udforskning Der tages udgangspunkt i eksisterende forskningsresultater og elmodeller, fx Selvtjek-bolig og ELMODEL-bolig samt data fra se-elforbrug. Som udgangspunkt udvælges relevante vigtige bygningstyper, som dels dækker en stor andel af nybyggeriet, og hvor der dels eksisterer et tilstrækkeligt vidensgrundlag for bygningstypens elforbrug. Dette vil i første omgang betyde boliger og kontorer. For hver bygningstype udføres en analyse af elforbruget for at definere et reference-elforbrug (baseline). Det bruges som grundlag for beregning af elbesparelsespotentialet ved skift til mere energieffektive apparater. Nye elbesparende teknologier for de pågældende bygningstyper undersøges også. For at sikre modellens integration med eksisterende energiberegningsværktøj, fx Be06, undersøges effekten af de forskellige elbesparende løsninger i forhold til bygningens samlede el- og varmeforbrug. Udvikling Som udgangspunkt træffes en beslutning om modellen skal udvikles som selvstændigt PC-program eller som et webbaseret program. Sidstnævnte vurderes at være bedst, da såvel brug af modellen som datavedligehold kan ske fra centralt hold. Udviklingsarbejdet udføres så der dels sikres det faglige indhold af modellen, og dels sikres et brugervenligt og overskueligt user-interface. Alle data om elforbrug og elbesparelser udtrykkes som primærenergiforbrug, hvor elforbruget vægtes med en faktor 2,5 (som i energibestemmelserne), så der kan foretages retfærdige vurderinger af forskellige el- og varmebesparende strategier set i et helhedsperspektiv. Der udvikles en løsning så EL+ model kan udveksle relevante ind- og uddata automatisk med Be06. Som en del af modellen udvikles nye EL+ lavenergiklasser som pendanter til energibestemmelsernes nuværende lavenergiklasser. Disse EL+ lavenergiklasser går på det samlede primærenergiforbrug, inklusiv elforbrug til apparater, så rådgivere og bygherrer i projekteringsfasen kan foretage retfærdige vurderinger af forskellige strategier for lavenergibygninger som går videre end de nuværende bestemmelser. Udbredelse Der foretages en målrettet udbredelse af EL+ modellen. Det sker gennem følgende initiativer: - Afholdelse af EL+ konference, hvor EL+ model og EL+ lavenergiklasser lanceres, og præsenteres til sektoren som helhed. - Markedsføring af EL+ model og EL+ lavenergiklasser til rådgivere og bygherrer gennem pressen og internettet. - Udgivelse af en rapport som præsenterer EL+ model og EL+ lavenergiklasser. - Der foretages en løbende formidling og udbredelse af projektresultaterne til byggesektoren gennem EL+ forum. Forventede energibesparelser Det forventes at apparaternes elforbrug kan minimeres ved over 50 %. For boliger kan det give en reduktion i det samlede primærenergiforbrug inklusiv apparater ved ca 35 %. Samme besparelsespotentiale forventes også for andre bygningstyper. Forankring & formidling Som en del af projektet oprettes EL+ forum for at sikre forankring i bygge-, energi- og IT-sektorerne og for at fungere som sparringspartner under projektforløbet ved afholdelse af tværfaglige workshops. Deltagere inkluderer rådgivere, udførende, bygherrer, driftsherrer, vidensinstitutioner, innovationsagenter, energibranchen, IT-branchen mv. EL+ konference afholdes for at sikre en effektiv videnformidling ved projektets afslutning, hvor de samlede resultater lanceres og præsenteres som helhed.

4 7. Projetets relevans: (Må maks. fylde nedenstående felt). Der kan argumenteres for projektets energipolitiske, samfundsmæssige og internationale relevans. Der skal redegøres for projektets relevans i forhold til PSO-udbuddet for gældende år. Ansøger skal kunne placere projektet i en større sammenhæng. Det kan være i forhold til publicerede strategier på området, eller til eksempelvis nationale målsætninger. Ansøger skal redegøre for hvorledes projektet bygger på tidligere resultater. Se iøvrigt vedlagte Bilag 2: Uddybende projektbeskrivelse Baggrund Projektet bygger på tidligere erfaringer og resultater, og det har en høj energipolitisk og samfundsmæssig relevans, herunder i relation til elbesparelser i nybyggeriet. Bygningers energiforbrug har gennemgået store forandringer i årene efter 1970'ernes oliekrise. For en typisk nybygget bolig er primærenergiforbruget pr m 2 til opvarmning og varmt brugsvand blevet reduceret med over 60 % over de sidste 30 år på grund af stramninger i energibestemmelserne. Til gengæld er nybyggede boligers elforbrug pr m 2 til apparater, belysning og teknik (udtrykt som primærenergiforbrug, hvor en faktor 2,5 anvendes til at vægte elforbrug) vokset med ca 10 % fra 1975 til For nye boliger har elforbruget faktisk været større end varmeforbruget i flere år. Tendensen forventes at være det samme for de fleste vigtige bygningstyper, fx kontorer mv. De nye energibestemmelser fra 2006 indebærer en mere helhedsorienteret tilgang til bygningers energiforbrug, hvor primærenergiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, teknik og belysning samt kølebehov på grund af overtemperatur indregnes. I en retvisende helhedsvurdering bør man tillige indregne elforbruget til apparater mv. Dette helhedsperspektiv ændrer radikalt på de traditionelle forestillinger om hvordan energibesparelser kan opnås i nybyggeriet. Nye bygninger er blevet bedre isoleret, mens elforbruget og den interne tilskudsvarme fra eludstyr er blevet større. Det betyder at det samlede elforbrug, inklusiv sommerens overtemperatur og kølebehov, dominerer nye bygningers samlede primærenergiforbrug, mens varmebehovet er blevet mindre vigtigt. For boliger er elforbruget til apparater den største komponent på ca 40 % af det samlede primærenergiforbrug, mens energiforbruget til opvarmning kun udgør ca 25 %. En væsentlig faktor i dansk energipolitik er kravet om at minimere udledningen af drivhusgasser på grund af klimaændringer. Forskellige klimascenarier viser at man kan forvente en temperaturstigning på op til 3,0 O C for både vinter- og sommertemperaturer i Danmark frem til Klimaændringer betyder at bygninger i fremtiden vil have mindre behov for opvarmning om vinteren og s tørre behov for kø ling om sommeren, så primærenergiforbruget til køling fremover blive større end det til opvarmning. Klimaændringer betyder, at en begrænsning af sommerens indeklimaproblemer og kølebehov vil komme til at dominere fremtidens energispareindsats i nybyggeriet. I denne sammenhæng vil reduktioner i apparaters elforbrug give en dobbeltgevinst; dels bliver det samlede elforbrug mindre, og dels bliver den uønskede tilskudsvarme og det efterfølgende kølebehov mindre. Elforbrug og elbesparelser i nybyggeriet Apparaternes elforbrug er ansvarlige for over 40 % af det samlede primærenergiforbrug i nye bygninger. Det stigende elforbrug til apparater afspejler en række brugerdrevne, samfundsmæssige og teknologiske forandringer som peger i retningen af et voksende fremtidigt elforbrug: Der har været en stor vækst i ejerskabet af traditionelle elapparater, fx køleskaber og tørretumblere. Mens deres specifikke elforbrug er faldet, er elbesparelserne blevet mere end neutraliseret af et voksende ejerskab, og det har givet en absolut vækst i boligers elforbrug. - I de senere år har der været en stor vækst i ejerskabet af elektroniske IT- og underholdningsudstyr, fx computere og mobiltelefoner, som er ansvarlige for en voksende andel af det samlede elforbrug. Mange af disse apparater har et standby-elforbrug selv om apparaterne ikke bruges. Beregninger viser at standby-funktionen kan være ansvarlig for ca 10 % af boligers samlede elforbrug. Til trods for at elapparater nu er ansvarlige for en stor og voksende andel af nye bygningers samlede primærenergiforbrug, bliver elbesparelser ikke integreret som et ligeværdigt indsatsområde i projekteringen af lavenergibygninger. Det skyldes en række faktorer: - Før 1970'ernes energikrise var nye bygningers varmeforbrug meget store, så F&U-indsatsen blev naturligt rettet her. - Historisk er elforbruget ikke blevet beregnet som primærenergi, og har derfor ikke vejet så tungt i energiregnskabet som fx varmeforbruget. Nu skal en faktor 2,5 anvendes til at vægte elforbruget på grund af energitabet i produktion. - Elbesparelser opfattes som svære at beregne, fordi brugernes adfærd og socioøkonomiske faktorer spiller en rolle. - Byggesektorens struktur kan betyde at bygherren ikke kan integrere elbesparelser der gavner slutbrugeren. - Det er ikke muligt at indregne elbesparelser fra apparater i de nuværende energibestemmelser, fordi elapparater er ikke en del af de faste installationer, som defineret i Byggeloven. Ved et bredt spektrum af elbesparende teknologier, som rækker videre end de nye energibestemmelsers krav ved at inkludere apparaternes elforbrug, kan der opnås betydelige reduktioner i bygningers samlede primærenergiforbrug. Det betyder at en helhedsorienteret indsats rettet mod elbesparelser kan leverer større besparelser end de traditionelle varmebesparende strategier, fx PassivHus. Det kan antages at der vil være en fortsat brugerdreven vækst i anvendelsen af elektroniske IT- og underholdningsudstyr i bygninger, og det kræver en radikal nytænkning hvis denne vækst skal tilgodeses samtidigt med at elforbruget minimeres. Der er derfor et klart behov for at skabe et nyt paradigme for innovative elbesparelser i byggeriet som kan være drivkraft i projekteringen, opførelsen og brugen af fremtidens lavenergibygninger. Dette projekt forener og bidrager derfor til regeringens politiske målsætninger på følgende områder: 1 Regeringens energipolitik, med målsætningen om større energieffektivitet og elbesparelser for at reducere CO 2-udslippet (Transport- og Energiministeriet (2007) En visionær Dansk energipolitik). 2 Regeringens klimatilpasningspolitik, med målsætningen om at minimere sommerens indeklimaproblemer og kølebehov. (Miljøministeriet (2007) Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, August 2007). 3 Regeringens innovationspolitik, med målsætningen om at sikre at forskningsbaseret og brugerdreven innovation kombineres effektivt (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007) InnovationDanmark ).

5 8. Projektansvarliges F&U-strategi: Beskriv sammenhængen med den projektansvarlige virksomheds øvrige projekter med relevans for den foreliggende ansøgning, gerne i form af en F&U-plan eller strategi. I det omfang ansøger er bekendt med beslægtede projekter skal disse oplyses. Formålet med SBi s F&U-aktiviteter vedrørende bygninger og energi er at undersøge og udvikle helhedsbaserede strategier, hvor bygningers samlede primærenergiforbrug, inklusiv det samlede elforbrug, minimeres. Formålet med SBi s F&U-aktiviteter vedrørende bygninger og tekniske installationer er at analysere den teknologiske forandring i bygninger og udvikle fremtidssikrede løsninger for integrationen af de tekniske installationer, især med udgangspunkt i den forventede vækst i IT- og elinstallationer. Strategierne indebærer, at der udføres tværfaglige projekter, hvor der integreres en høj forskningsmæssig kvalitet, en udviklingsorienteret indsats samt en let tilgængelig formidling. Tilgangen blev brugt i SBi s projekt Arkitektur og energi, som vandt ElforskPrisen Nuværende og tidligere gennemførte projekter, udført af den faglige projektleder, Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD, på SBi eller i tidligere ansættelse, med relevans for denne ansøgning er: - Råhus + Teknik. Sigtet med projektet Råhus + Teknik var at undersøge samspillet mellem bygninger og deres tekniske installationer, så de komplekse krav til råhus og teknik kan forenes i fremtidens bygninger på kvalificeret, afvejet og effektiv vis. Det blev støttet af BoligfondenKuben og TEKNIQ, og blev udført i tidsrummet Projektleder: Rob Marsh, Arkitekt MAA PhD, Statens Byggeforskningsinstitut. - itekq. Udviklingsprojektet itekq har haft til hensigt at undersøge hvordan bygningers tekniske installationer kan udføres som systemleverancer med en høj grad af modularisation og præfabrikation. Projektet er tværfagligt og er blevet udført med støtte fra Byggeriets Innovation i tidsrummet Projektleder: Rob Marsh, Arkitekt MAA PhD, Statens Byggeforskningsinstitut, i samarbejde med Rambøll, RH Arkitekter, Valcon, NCC, Buro Happold samt Bailey Prefabrication. - Arkitektur og energi. Forskningsprojekt om hvordan bygningers overordnede udformning kan minimere det samlede primærenergiforbrug i et helhedsperspektiv, støttet af Dansk Energi-Net s PSO-midler Projektleder: Rob Marsh, Arkitekt MAA PhD, Statens Byggeforskningsinstitut, i samarbejde med Vglcph aps, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen i Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole (j. nr ). - Det Miljørigtige Hus: bolig miljø kvalitet. Forskningsprojekt om hvordan arkitektonisk kvalitet kan integreres med en minimering af bygningers energiforbrug og miljøpåvirkning, støttet af Erhverv- og Boligstyrelsens Program for økologisk byggeri. Projektleder: Rob Marsh, Arkitekt MAA PhD, Statens Byggeforskningsinstitut, i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus og Dansk Center for Byøkologi (j. nr ). - Arkito: Arkitektonisk form og termisk opdrift - naturlig ventilation for boliger: Forskningsprojekt om fremtidens naturligt ventilerede boliger, støttet af EFP Projektleder: Rob Marsh, Arkitekt MAA PhD, Arkitektskolen i Aarhus, i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet og Bæk Simonsen & Aaris Arkitekter (j. nr. 1213/ ). - M aterialer Konstruktion Form: mod en miljørigtig arkitektur: Forskningsprojekt om de energi- og miljørelaterede aspekter af bygningers anlæg og drift, støttet af Miljøstyrelsens Økologiske aktionsplan. Projektleder: Rob Marsh, Arkitekt MAA PhD, Arkitektskolen i Aarhus, i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, Dansk Center for Byøkologi og DOMUS Arkitekter (j. nr. M ). De nævnte projekter har dannet grundlag for en række publikationer, fx: - Marsh, R. (2007) Intelligence, Integration & Industrialisation for the Building Services Technologies of the Future. In: de Ridder, H.A.J., & Wamelink, J.W.F. (eds.) 2nd International Conference, World of Construction Project Management, October 2007, Technical University of Delft. Technical University of Delft, Delft. - Marsh, R. (2007) Råhus + Teknik. SBi 2007:02. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. - Marsh, R., Larsen, V.G., Lauring, M. & Christensen, M. (2006) Arkitektur og energi. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. - Marsh, R. & Lauring, M. (2005) Bolig Miljø Kvalitet. SBi 2005:015. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. - Marsh, R. & Lauring, M. (red.) (2003) Bolig og naturlig ventilation. Arkitektskolens Forlag, Århus. - Marsh, R., Lauring, M. & Petersen E.H. (2000) Arkitektur og miljø. Arkitektskolens Forlag, Århus. - Marsh, R., Lauring, M. & Petersen E.H. (2001) Passive solar energy and thermal mass - the implications of environmental analysis. Architectural Research Quarterly, vol. 5, nr Marsh, R., Lauring, M. & Petersen E.H. (2000) A Parametric Environmental Analysis of Lightweight Timber-based and Heavyweight Concrete-based Housing Forms. Nordisk Arkitekturforskning, nr. 4.

6 9. Formidlingsplan, offentliggørelse og forankring af projektets resultater: Oplys hvilke formidlingsaktiviteter der er planlagt i projektet, for eksempel artikler eller konferenceindlæg. Beskriv hvorledes projektets resultater tænkes anvendt efter projektets afslutning. Resultater og rapportering af projektet vil som hovedregel være offentligt tilgængeligt. Se iøvrigt vedlagte Bilag 2: Uddybende projektbeskrivelse Det er projektets målsætning at skabe et nyt paradigme for innovative elbesparelser i byggeriet. Der foretages derfor en række udadvendte aktiviteter som en integreret del af projektforløbet, dels for at sikre projektets forankring, og dels for at sikre en effektiv videnformidling af projektresultaterne. Elsparefonden spiller en ledende rolle i formidlingsarbejdet som et led i fondens særlige indsatsområde Nybyggeri. Projektets målgruppe er rådgivere, udførende, bygherrer, driftsherrer byggematerialebranchen, energibranchen, IT-branchen samt myndigheder. El+ forum For at sikre projektets forankring i bygge-, energi- og IT-sektorerne oprettes EL+ forum som en del af projektet. I EL+ forum sidder repræsentanter fra mange forskellige aktører; rådgivere, udførende, bygherrer, driftsherrer, vidensinstitutioner, innovationsagenter, energibranchen, IT-branchen mv. EL+ forum fungerer dels som sparringspartner under projektforløbet, og dels som forankring til sektorernes aktører i udbredelsen og formidling af projektresultaterne. Se vedlagte Bilag 2: Uddybende projektbeskrivelse for liste over deltagerne der har givet tilsagn til at deltage i EL+ forum. Det er planlagt at EL+ forum afholder to tværfaglige workshops som en integreret del af projektforløbet. El+ konference For at sikre en effektiv videnformidling ved projektets afslutning afholdes EL+ konference. På konferencen præsenteres projektresultaterne til et bredt spektrum af aktører fra bygge-, energi- og IT-sektorerne samt myndighederne. EL+ konference organiseres i et samarbejde mellem Elsparefonden og SBi. Der udgives en rapport på konferencen som præsenterer projektresultaterne som helhed. Der anvendes en let tilgængelig og grafisk inspirerende formidling for at sikre en effektiv videnudbredelse. Kommunikationsstrategien følger den brugt på SBi's projekt/bog Arkitektur og energi, som vandt Elforsk Prisen Udbredelse Der foretages en målrettet ubredelse af EL+ modellen. Det sker genem føgende initiativer: - Lancering og markedsføring af EL+ model og EL+ lavenergiklasser til rådgivere og bygherrer gennem relevante artikler i fagblade, på nettet mv. - Afholdelse af EL+ konference, hvor EL+ model og EL+ lavenergiklasser lanceres, og hvor resultaterne fra det samlede projekt præsenteres til sektoren som helhed. - Udgivelse af en rapport som præsenterer EL+ model og EL+ lavenergiklasser samt projektet som helhed. Der foretages en løbende formidling og udbredelse af projektresultaterne til byggesektoren gennem EL+ forum. Formidlingen sikres også ved udarbejdelsen af artikler til relevante fagblade og ved deltagelse i relevante konferencer mv.

7 10. Samlet budget: Her vises de totale faktiske omkostninger i projektet. Sum pr. år/total Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut IT Energy ApS Elsparefonden EL+ forum Total År 2008 År 2009 År 2010 År 2011 Total Eventuelle indtægter og restanlægsværdi ved projektafslutning Sum netto Årsopdelt finansieringsplan Beløb i DKK Totalt budget År 2008 År 2009 År 2010 År 2011 Total PSO Øvrige Timer